Brabrand, den 5. februar 2009

 

Kære politikere 

 

I har nu fået Skattekommissionens forslag, der er udformet med stor politisk indsigt, men på grundlag af økonomisk vanetænkning. Der er ikke meget nytænkning, og der er nogle afgørende mangler i forståelse af de grundlæggende problemer i det danske skattesystem. Der er specielt to områder, der har behov for en dybere afklaring – det er henholdsvis beskatning af kapitalindkomst og betydningen af fradrag.

 

Kapitalindkomst

 

Når formålet med skattereformen er at nedsætte skatten på arbejde kan det undre, at kapitalindkomst (bl. renteindtægt) skal være lettere beskattet end lønindkomst.

 

Der betales i dag ikke arbejdsmarkedsbidrag af kapitalindkomst, og dette mener Skattekommissionen stadig skal gælde, således at marginalskatten inklusivt arbejdsmarkedsbidrag bliver ca. 55 % for lønindkomst og 50 % for kapitalindkomst. Skattekommissionen forslår endda en ekstra lettelse for kapitalindkomsterne med et ny fradrag på 40.000 kr., før der skal betales skat.

 

Det er kun nettokapitalindkomsten, der beskattes. Dvs. at kapitaludgifterne(renteudgifter) trækkes fra kapitalindtægterne(renteindtægter), så det kun er forskellen, der indgår i skatteopgørelsen. Negativ kapitalindkomst giver fradrag (i dag med en værdi på ca. 33 % - der foreslås nedsat til 25 %), mens der betales skat af positiv kapitalindkomst, men ikke arbejdsmarkedsbidrag.

 

Dette betyder, at renteudgifter til bil- og huslån giver en betydelig større ”skatterabat” for personer med kapitalindkomst end for personer med lønindtægt. En skatteyder på topskatniveau, der har 100.000 kr. i renteindtægt og betaler 100.000 kr. i renter til hus- og billån, slipper 20-25.000 kr. billigere i skat end en skatteyder, der tjener alle sine penge som lønindkomst og ligeledes har 100.000 kr. i renteudgift til hus og bil, selvom de to skatteydere har præcis samme totale indkomst. Udligningen af renteudgifter og renteindtægter betyder i praksis, at fradraget gives i topskatten, mens lønindtægter kun får fradraget i bundskatten. Sådan er det i det gældende skattesystem og sådan vil det forsat være med Skattekommissionens forslag.

 

Hvorfor skal kapitaludgifter modregnes i kapitelindtægterne før der beregnes skat?. Dette gælder ikke for lønindtægt, hvor man ikke kan fratrække lønudgifter til børnepasning, hjælp i huset, mad for at kunne arbejde osv.

 

Kære politikere er det meningen,

- at man skal betale mindre i skat, når ens indtægt helt eller delvis kommer fra renter og

- at man skal have næsten dobbelt ”skatterabat” på sit bil- og huslån, hvis man er så heldig at have en større renteindtægt. 

 

Forståelse af fradrag

 

Skattekommissionen lægger vægt på, at det er nødvendigt at udvide beskatningsgrundlaget, hvis man vil have en lavere marginalskat på arbejde, hvilket er helt korrekt. Skattegrundlaget er afgørende for en lav marginalskat.

 

I dag er ca. 1/3 af al personlig indkomst helt eller delvis friholdt fra beskatning på grund af fradragene - personfradrag, rentefradrag, fradrag for pensionsindbetalinger, ligningsmæssige fradrag m.v. Når skattevæsenet skal opkræve omkring 400 mia. kr. i indkomstskatter og den samlede personlige indkomst i samfundet er næsten 1300 mia. kr., skal vi betale ca. 30 % i indkomstskat. Vi har imidlertid et hav af fradrag, der betyder, at der kun skal betales fuld skat af ca. 800 mia. kr. Derfor opkræver skattevæsenet op mod 50 % i skat af den såkaldte skattepligtige indkomst, for at inddrive de ca. 400 mia. kr. Fradragene presser skatteprocenterne i vejret. Derfor er det nødvendigt at reducere/fjerne fradragene, hvis man vil afskaffe den høje marginalskat.

 

Skattekommissionen siger på den ene side, at skattegrundlaget skal udvides ved at nedsætte værdien af rentefradraget, men forslår på den anden side en række nye fradrag, der indsnævre skattegrundlaget. Dette er ikke logisk.

 

Kære politikere vil I bevare progressionen – et socialt afbalanceret skattesystem - og nedsætte skatten på ekstra arbejde betragteligt, skal I aftrappe fradragene med stigende indtægt, således at man har fradrag ved lave indtægter og ingen fradrag ved højere indtægter. På denne måde kan aftrapningen af fradragene skabe en del af progressionen.

 

Hvis man tjener 500.000 kr. om året, er underordnet om man har personfradrag, rentefradrag m.v., og betaler 50-55 % i skat af resten af indtægten (marginalt op til 63 %) eller om man ingen fradrag har og kun betaler 40 - 42 % i skat af hele indtægten (marginalt op til 45 %). Man får det samme tilovers til forbrug. Fjernes fradragene for høje indtægter vil ekstra arbejde kunne beskattes meget lavere, og det vil blive væsentlig sværere at snyde (lovligt eller ulovligt) med skatten.

 

Sund fornuft

 

Man kunne tage mange enkeltheder op fra Skattekommissionens forslag, men jeg vil kun nævne et enkelt meget sigende forslag.

 

Forslaget om at nedsætte muligheden for at få SU til maksimalt 4 år, får det til at lyde som om, at det er - sure gamle mænd/kvinder – der har lavet rapporten. Hvorfor skal unge, der presses til at gøre deres uddannelse hurtigt færdige – så der ikke er meget luft til at arbejde ved siden af - belemres med yderlige gæld. De nyuddannede er i en periode af deres liv, hvor de skal starte på lav begynderløn, etablere sig med bolig og stifte familie. Begrundelsen for at øge de unges gældsbyrde er, at velbjærgede midaldrende akademikere - som jeg - skal have skattelettelser for at lokke os til at arbejde lidt mere, så vi kan få endnu større fladskærme, mere eksklusiv rødvin, større biler og flere eksotiske rejser. Dette er ikke fornuftige mennesker værdigt.

 

Kære politikere - vil I have lav marginalskat på arbejde, er det eneste fornuftige, at arbejdsindkomst ikke beskattes højere end anden indkomst samtidigt med, at en stor del af skattefradragene afskaffes. I burde indføre et fradragsstop – lige som skattestoppet – hvor I lover at fjerne og reducere fradrag og aldrig indføre nye fradrag eller forhøje fradrag.

 

Alle protesterer, når man fjerner netop deres fradrag. Det gælder imidlertid for alle lønmodtagere, selvstændige og pensionister, der ikke har spekuleret i skattesystemet, at de vil få gavn af færre og mindre fradrag, der modsvares af lavere skatteprocenter, hvis ændringer indføres med sund fornuft.

 

Med venlig hilsen

 

Konsulent

Cand. scient. pol.

Steen Horster

 

Nøddehegnet 17

8220 Brabrand

E-mail: [email protected]

Tlf. 86250679