Skatteudvalget |
|
|
|
Til: Dato: |
Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 30. januar 2009 |
Ændringer vedr. samråd om ECOFIN 10. februar 2009 og EU-formandsskabet.
Finansministeren er blevet forhindret i at komme i samråd om samrådsspørgsmål D (ECOFIN 10/2) og E (Tjekkiske EU-formandskab) på det planlagte tidspunkt onsdag den 4. februar 2009 kl. 9.40 og har denne dag kun mulighed kl. 8.00 eller kl. 12.00 (midt i gruppemøder).
Finansministeriet har oplyst, at der på ECOFIN 10. februar 2009 er nedsat moms og sagen om Lichtenstein på dagsordenen, men at ingen af de to sager er til forhandlingsoplæg.
Samrådet om det tjekkiske EU-formandsskabs arbejdsprogram på skatteområdet skal ikke nødvendigvis afholdes i næste uge.
Under hensyntagen til ovenstående og den forventede aktivitet i forhold til offentliggørelsen af Skattekommissionens rapport næste uge, er det formandens holdning, at udvalget i stedet kan modtage en skriftlig orientering om ECOFIN 10. februar i stedet for afholdelse af samråd. Samrådet om det tjekkiske EU-formandsskabs arbejdsprogram fastholdes, men rykkes til onsdag den 25. februar kl. 9.40.
Hvis nogen af udvalgets medlemmer eventuelt ønsker at fastholde samrådsspørgsmål D om ECOFIN 10/2 bedes besked herom givet til mig senest mandag 2. februar 2009 kl. 12.00.
Der er p.t. ikke andre sager til et møde i udvalget onsdag den 4. februar 2009, men opstår der dagsordenspunkter, må det forventes, at der bliver indkaldt til sædvanligt udvalgsmøde.
Med venlig hilsen
Liza Christensen,
udvalgssekretær