Den kommende skattereform - Ældre Sagen mener:

 

• I de seneste to skattereformer er det især de erhvervsaktive, der er blevet tilgodeset gennem indførelse og forhøjelse af beskæftigelsesfradrag og forhøjelse af mellemskattegrænsen. Under 10 pct. af folkepensionisterne har glæde af disse lettelser.

 

• Alt i alt har de seneste to skattereformer sammenlagt givet folkepensionister en gennemsnitlig stigning i den Ã¥rlige indkomst pÃ¥ lidt over 1.200 kr. og efterlønsmodtagere pÃ¥ godt 1.800 kr., mens de erhvervsaktive i gennemsnit har fÃ¥et en stigning pÃ¥ ca. 8.400 kr. En gennemsnitlig erhvervsaktiv i alderen 30-59 Ã¥r har sÃ¥ledes fÃ¥et næsten syv gange sÃ¥ mange kroner ud af de to sidste skatteomlægninger som en gennemsnitlig folkepensionist.

 

• Det er helt uacceptabelt hvis dette sker for tredje gang ved den kommende skattereform. Pensionisterne mÃ¥ i sÃ¥ fald kompenseres f.eks. ved en forhøjelse af folkepensionen (pensionstillægget), ligesom der mÃ¥ findes en løsning for efterlønsmodtagere m.fl.

 

• Ældre Sagen anerkender ønsket om lavere skat pÃ¥ arbejde og en ”grøn skattereform” med det formÃ¥l at skattereformen skal sikre mere arbejdskraft og bedre miljø. Men det er en oplagt risiko for pensionister, efterlønsmodtagere m.fl., at de kommer til at betale grønne afgifter, men ikke fÃ¥r skattelettelser. Det er helt afgørende, at hensynet til arbejdskraft og miljø ikke sker pÃ¥ bekostning af den sociale balance og pÃ¥ bekostning af pensionister og andre, der ikke arbejder – men som har arbejdet.

 

• En god skattereform er derfor en skattereform, der ogsÃ¥ sikrer en retfærdig fordeling mellem dem der arbejder, og dem der ikke arbejder.

 

• Eksempelvis vil en kombination af lavere top- eller mellemskat med højere grønne afgifter pÃ¥ el, vand og varme isoleret set være helt uacceptabel. 9 ud af 10 folkepensionister betaler hverken top- eller mellemskat. Til gengæld betaler alle grønne afgifter hver gang de Ã¥bner for vandhanen, tænder lyset eller skruer op for varmeapparatet.

 

• Pensionistgruppen skal kompenseres i tilfælde af en sÃ¥dan eller lignende kombinationer. Kompensationen skal ikke blot sikre mod direkte økonomisk tilbagegang, men at folkepensionistgruppen m.fl. samlet set fÃ¥r lige sÃ¥ stor økonomisk fordel af skattereformen som de erhvervsaktive grupper.

 

• Kompensationen kan ske sÃ¥vel i skattesystemet som i pensionssystemet. I pensionssystemet kan det ske via en ekstraordinær forhøjelse af folkepensionen. Denne forhøjelse kan være mÃ¥lrettet til pensionstillægget, som er indkomstafhængigt.

 

• En del af kompensationen kan ogsÃ¥ bestÃ¥ i en bedre løbende regulering af folkepension, efterløn mv. herunder afskaffelse af fradraget pÃ¥ 0,3 pct. til satspuljen, sÃ¥ledes at der fremover sker fuld lønregulering af folkepension mv.

 

• Der vil automatisk ske en vis kompensation for de grønne afgifter via varmetillægget. Men det er kun for de allerdÃ¥rligst stillede, og derfor ikke tilstrækkeligt samlet set.