|
27. januar 2009
I næste uge
offentliggør Skattekommissionen deres forslag til en kommende skattereform, og
herefter pågår vigtige politiske forhandlinger om den konkrete udformning af en
skatteaftale.
Mange af Ældre Sagens medlemmer har i den seneste tid til-kendegivet stor bekymring om, hvordan en kommende reform af skatterne vil påvirke deres økonomi fremover. Der er ikke tvivl om, at bekymringerne hos mange er velbegrundede. Dels belaster stigende grønne afgifter allerede budgettet i mange familier, og dels har skattereformer i de senere år især været til fordel for grupperne på arbejdsmarkedet i form af forhøjede mellemskattegrænser og beskæftigelsesfradrag.
Bekymringerne afspejler sig også i resultaterne af en spørge-skemaundersøgelse om skat, som Zapera netop har gennem-ført for Ældre Sagen. Resultaterne af denne undersøgelse viser bl.a.:
· Udbredt skepsis med hensyn til en retfærdig økonomisk fordeling af en kommende skattereform.
· Udbredt bekymring for den samlede økonomiske virkning af privatøkonomien af den forventede skattereform
· Forbedring af velfærden er vigtigere end en skattereform
Ældre Sagen anerkender ønsket om lavere skat pÃ¥ arbejde og en â€grøn skattereform†med det formÃ¥l, at skattereformen skal sikre mere arbejdskraft og bedre miljø. Men det er helt afgørende, at hensynet til arbejdskraft og miljø ikke sker pÃ¥ bekostning af den sociale balance og pÃ¥ bekostning af pensionister og andre, der ikke arbejder – men som har arbejdet.
Ældre Sagen deler bekymringerne for bl.a. de fordelings-mæssige konsekvenser af en kommende skattereform og er parat til at forsvare medlemmernes interesser med bereg-ninger, debat og dialog.
Derfor vedlægger jeg hermed Ældre Sagens skattenotat samt politikpapir, og jeg stiller mig gerne til rådighed for yderligere debat og dialog om skat og skattepolitik i den kommende tid.
Med venlig hilsen
Bjarne Hastrup
Adm. direktør
Ældre Sagen