Hermed tillader undertegnede at fremsætte et
forslag til forbedring af beskæftigelsen og udvidelse af den "grønne
politik"
Det primære argument for at give boligejere / lejere tilskud til energi
besparende forbedringer, ville være, at få gang i håndværker og leverandør,
transport virksomhederne, som er dem, der står som bidragere til projekterne.
Giver man boligejere / lejere tilskud til energi besparende
forbedringer, fx. nye vinduer, solcelleanlæg, jordvarme og lignende
projekter, vil der være flere mennesker, som iværksatte disse tiltag. Som
indehaver af pillefyr, solanlæg og tre brændeovne, hører jeg altid kommentaren
fra andre: "det ville vi også gøre,..... hvis bare vi havde råd til
det."
Viljen er der, men pengene mangler.
Under Nyrup regeringen var der tilskud til energi besparende forbedringer.
Alternativt kunne man belønne mennesker, der hermed gør noget for
miljøet, ved at sænke bundfradraget. Som sidegevinst kunne dette også
udløse en motivation til at arbejde mere, med sænket skat for grønne sine
"grønne løsninger".
Endelig har det en signalværdi, idet folk kommer til at tænke mere
miljøbevidst. Jeg tror at det vil få en generel afsmitning på den´ måde folk
tænker på miljøet; Jo mere fokus, jo mere initiativ den enkelte tager, jo ansvarsbevidsthed.
Altså den "gode fornemmelse" af at være "med på vognen" at
have "ren samvittighed" og til at kunne gøre en forskel. Noget,
jeg tror, vil blive fulgt op i andre situationer, hvor man står overfor valget
den "billige løsning eller den "grønne løsning" på problemerne.
Det føles jo godt at gøre noget godt, når man jo har prøvet det med
varmeprojektet i hjemmet.
For god ordens skyld, skal nævnes at jeg ingen personlige interesser har,
hverken politisk eller økonomisk, i at fremsætte min mening. Der er ene
og alene tale om en stærk trang til at fokusere på ting, som ikke fungerer
optimalt i samfundet. Ting, som jeg har undersøgt indefra og udefra i,
fordi de har vedrøret mig og min familie.( Som f. eks at fryse i sit hus
:-)) Jeg nævner i flæng; - at mangle kommunikation i behandler
systemet og mange andre ting, som jeg har kørt mine egne indignerede kampe mod
- og sommetider kunnet vinde . Desværre kommer disse kampe sjældent dem til
gode, som de virkelig berører, de der er for svage til at oplade sin røst og
kæmpe.
Med venlig hilsen
Ulla Sauer ( Jeg er førtidpensioneret koncertsangerr )