Oversigt over

 

verserende og kommende EU-sager

 

med relevans for

 

 

Text Box: Skatteudvalget

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

EU-konsulenttjenesten

 

 

 

 

Status pr. 22. januar 2009


Nedenstående oversigt over EU-sager søger at give et overblik over:

 

-          de vigtigste forslag til EU-lovgivning pÃ¥ Skatteudvalgets omrÃ¥de, som er fremsat og ikke vedtaget i RÃ¥det og/eller i Europa-Parlamentet samt meddelelser, hvorom der endnu ikke er vedtaget rÃ¥dskonklusioner

 

-          forslag til forventede forslag til ny EU-lovgivning, meddelelser og lign, pÃ¥ Skatteudvalgets omrÃ¥de jf. Kommissionens arbejdsprogram for 2009, som blev fremlagt den 5. november 2008[1].

 

Oversigten er navnlig udarbejdet på baggrund af EU-Oplysningens såkaldte ”statusblade” over Kommissionens forslag (de såkaldte KOM-dokumenter), (som findes på hjemmesiden http://www.euo.dk/dokumenter/status), ressortministeriets notater om væsentlige aktuelle sager for det kommende formandskab (1. halvår 2009), COREPER’s foreløbige dagsordener for kommende formandskaber (1. halvår 2009), samt Kommissionens arbejdsprogram for 2009. Der er for hvert af de fremsatte forslag indsat links til det pågældende statusblad med de relevante dokumenter og oplysninger om det enkelte forslag.

 

Der tages generelt forbehold for, at der i oversigten kan mangle omtale af forslag, herunder dem, som efter EU-konsulenttjenestens vurdering primært falder ind under andre fagudvalgs arbejdsområder, eller som er fremsat for flere år siden og har ligget stille efter en pause i forhandlingerne.

 

./.      Endvidere vedlægges som bilag de foreløbige COREPER-dagsordener for Rådet for Økonomiske og Finansielle Anliggender (ØKOFIN-rådet) for 1. halvår af 2009, som angiver, hvilke forslag på Skatteudvalgets område, der forventes behandlet i perioden.

 

Oversigten vil blive ajourført efter behov.

 

***

 

1. Verserende forslag til EU-lovgivning på Skatteudvalgets område

 

Titel: FORSLAG TIL ÆNDRING af rentebeskatningsdirektivet  – KOM(2008) 727

Resumé: Rentebeskatningsdirektivet skal sikre beskatningen af opsparingsindkomst(renter), som betales fra et EU-land til en fysisk person i et andet EU-land. De vigtigste foreslåede ændringer vedrører definitionen af indtægter fra opsparing og den væsentligste udvikling inden for opsparingsprodukter i de seneste år. De foreslåede ændringer skal dække ikke blot indtægter fra opsparing i form af rentebetalinger, men også andre indtægter, som i alt væsentligt svarer til indtægter fra visse innovative finansielle produkter og fra visse livsforsikringsprodukter, som er sammenlignelige med fordringsprodukter.  Der stilles også forslag om at udvide direktivets anvendelsesområde til også at omfatte rentebetalinger opnået af visse enheder og retlige arrangementer til fuld fordel for retmæssige ejere. Der er desuden stillet forslag om betydelige forbedringer af definitionen af "betalende agent ved modtagelse af en rentebetaling" med henblik på at forbedre effektiviteten af denne mekanisme og retssikkerheden for markedsoperatørerne.

Beslutningsprocedure: Enstemmighed i Rådet efter høring af Parlamentet

Fremsat: 13. november 2008

Status: forslag oversendt til RÃ¥det

Notater fra regeringen: Nærhedsnotat 26. november 2008, Grundnotat 11. december 2008

Behandlet i Europaudvalget: Nej

Forventes vedtaget: forventes drøftet i ØKOFIN-rådet i juni 2009

Andre berørte fagudvalg: -

 

 

Titel: FORSLAG TIL ÆNDRING AF forskellige direktiver om tobaksafgifter - KOM(2008)459

Resumé: Kommissionen foreslår bl.a. gradvise forhøjelser frem til 1. januar 2014 af minimumsafgifterne på cigaretter og rulletobak. Endvidere foreslår den regulering med inflationen af minimumafgifterne på cigarer/cigarillos og pibetobak pr. 1. januar 2010. Formålet er at forenkle de nuværende regler samt sikre hensynet til folkesundheden.

Beslutningsprocedure: Enstemmighed i Rådet efter høring af Parlamentet

Fremsat: 16. juli 2008

Status: oversendt til RÃ¥det og Europa-Parlamentet

Notater fra regeringen: Grundnotat 12. november 2008

Behandlet i Europaudvalget: Nej

Forventes vedtaget: forventes vedtaget i ØKOFIN-rådet i maj 2009

Andre berørte fagudvalg: -

 

 

Titel: FORSLAG TIL ÆNDRING AF MOMSDIREKTIVET for så vidt angår nedsat moms – KOM(2008)428

Resumé: Forslaget gør bl.a. ”forsøgsordningen” vedrørende nedsat moms på arbejdskraftintensive ydelser (bilag IV) permanent ved dens udløb d. 31. december 2010, og samtidig udvides listen af arbejdskraftintensive ydelser omfattet af direktivet. Desuden bliver det muligt for alle medlemslande at anvende nedsat moms på restaurantydelser.

Beslutningsprocedure: Enstemmighed i Rådet efter høring af Parlamentet

Fremsat: 7. juli 2008

Status: oversendt til RÃ¥det og Europa-Parlamentet

Notater fra regeringen: Grundnotat 3. oktober 2008, Samlenotat 20. november 2008

Behandlet i Europaudvalget: senest 28. november 2008

Forventes vedtaget: forventes drøftet på ØKOFIN-Rådet i februar 2009

Andre berørte fagudvalg: -

 

 

Titel: FORSLAG TIL ÆNDRING AF MOMSDIREKTIVET for så vidt angår behandlingen af forsikringstjenester og finansielle tjenester - KOM(2007) 747

Resumé: Formålet med forslagene er at ajourføre reglerne under hensyn til den udvikling, der er sket siden 1970’erne, og at gøre reglerne klarere. Endvidere foreslås det bl.a., at medlemsstaterne skal tillade finansielle virksomheder frivillig momsregistrering for salg af finansielle ydelser, der aktuelt er momsfri.

Beslutningsprocedure: Enstemmighed i Rådet efter høring af Parlamentet

Fremsat: 20. februar 2008

Status: forventes behandlet på ØKOFIN-rådet i maj 2009

Notater fra regeringen: Grundnotat 22. februar 2008, Samlenotat 27. maj 2008

Behandlet i Europaudvalget: senest 30. maj 2008

Forventes behandlet: på ØKOFIN-rådet i maj 2009 til orienterende debat

Andre berørte fagudvalg: -

 

Titel: FORSLAG TIL RÅDETS FORORDNING om gennemførelsesbestemmelser til momsdirektivet med hensyn til behandlingen af forsikringstjenester og finansielle tjenester - KOM(2007) 746

Resumé: Et af de centrale formål med forslaget er at forbedre retssikkerheden for markedsdeltagerne og de nationale skattemyndigheder samt reducere de administrative udgifter.

Beslutningsprocedure: Enstemmighed i Rådet efter høring af Parlamentet

Fremsat: 28. november 2007

Status: oversendt til RÃ¥det og Europa-Parlamentet

Notater fra regeringen: Suppl. grundnotat 26. november 2008, Samlenotat 21. november 2008

Behandlet i Europaudvalget: 28. november 2008

Forventes vedtaget: -

Andre berørte fagudvalg: -

 

 

Titel: 1) Forslag til Rådets direktiv om ændring af momsdirektivet med henblik på at forebygge momsunddragelse i forbindelse med transaktioner inden for Fællesskabet - 2) forslag til Rådets forordning om ændring af forordning 1798/2003 med henblik på at forebygge momsunddragelse i forbindelse med transaktioner inden for Fællesskabet – KOM (2008) 147

Resumé: Hovedsigtet med forslaget er, at skattemyndighederne skal have hurtigere angivelsesoplysninger om moms fra virksomhederne, og at der skal ske hurtigere udveksling af sådanne oplysninger mellem medlemsstaterne. Bl.a. foreslås det, at den særlige angivelse af varesalg til erhvervskunder i andre EU-lande skal ske månedligt i stedet for, som i dag, kvartalsvis.

Beslutningsprocedure: Enstemmighed i Rådet efter høring af Europa-Parlamentet

Fremsat: 17. marts 2008

Status: ØKOFIN nåede 4. november 2008 til politisk enighed om et kompromisforslag.

Notater fra regeringen: Grundnotat 10. juni 2008, Samlenotat 27. oktober 2008

Behandlet i Europaudvalget: 31. oktober 2008

Forventes vedtaget: forventes drøftet/indgået politisk aftale i ØKOFIN-rådet i juni 2009

Andre berørte fagudvalg: -

 

 

Titel: FORSLAG TIL RÅDETS DIREKTIV om afgifter på personbiler  - KOM (2005) 261

Resumé: Forslaget lægger op til en harmonisering af reglerne om ejerafgift og registreringsafgift af biler. Bl.a. foreslås en afvikling af eksisterende registreringsafgifterne over nogle år samt at binde en andel af provenuet af registreringsafgiften og af den løbende afgift til et CO2-baseret afgiftsgrundlag.

Beslutningsprocedure: Enstemmighed i Rådet efter høring af Europa-Parlamentet

Fremsat: 17. marts 2008

Status: Forslaget blev senest drøftet på ØKOFIN 13. november 2007, hvor der var bred skepsis over for EU-rammebestemmelser vedrørende CO2-differentiering af bilafgifter.

Notater fra regeringen: Grundnotat 11. november 2005, Samlenotat 1. november 2007

Senest behandlet i Europaudvalget: 9. november 2007

Forventes vedtaget: Drøftelserne om direktivet forventes ikke genoptaget i 1. halvår 2009

Andre berørte fagudvalg: Energipolitisk udvalg, Miljøpolitisk udvalg

 

Titel: Forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2003/49/EF om en fælles ordning for beskatning af renter og royalties, der betales mellem associerede selskaber i forskellige medlemsstater – KOM(2003)841

Resumé: Kommissionen foreslår en præcisering af direktivet, således at et EU-lands pligt til at undlade kildebeskatning af renter og royalties gøres betinget af, at det selskab, der modtager betalingen i et andet EU-land, er omfattet af effektiv beskatning i dette land

Beslutningsprocedure: Enstemmighed i Rådet efter høring af Europa-Parlamentet (TEF artikel 94)

Fremsat: 30. december 2003

Status: Drøftet i Rådet 7/6 2005; Europa-Parlamentet afgav udtalelse 30. marts 2004

Notater fra regeringen: Grundnotat 9. juni 2004

Behandlet i Europaudvalget: 3. juni 2005

Forventes vedtaget: Sagen ventes ikke behandlet i ØKOFIN-Rådet i 1. halvår af 2009.

Andre berørte fagudvalg: -

 

 

Titel: Forslag til direktiv vedrørende særordningen for rejsebureauer – KOM(2002) 64 og KOM (2003) 78

Resumé: Formålet med forslaget er at sikre en mere ensartet anvendelse af særordningen ved at udvide dens anvendelsesområde til også at omfatte leverancer af rejsepakker til alle kunder og at ophæve de forskellige undtagelser i tilknytning til sådanne leverancer. Desuden tager forslaget sigte på at afskaffe konkurrencefordrejning til skade for rejsearrangører, der har etableret sig i EU.

Beslutningsprocedure: Enstemmighed i Rådet efter høring af Europa-Parlamentet  

Fremsat: 30. december 2003

Status: Forslaget har været behandlet i Rådets Fiskalgruppe i 2002 og 2003

Notater fra regeringen: Grundnotat 4. november 2002, Samlenotat 19. november 2003

Behandlet i Europaudvalget: 21. november 2003

Forventes vedtaget: Sagen ventes ikke genoptaget i 1. halvår af 2009.

Andre berørte fagudvalg: -

 

 

***

 

 

Seneste meddelelser m.v. på Skatteudvalgets område

 

 

Titel: MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET, EUROPA-PARLAMENTET OG DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG om en samordnet strategi til forbedring af bekæmpelsen af momssvig i EU – KOM(2008)807

Resumé: Formålet med meddelelsen er at præsentere en sammenhængende, kortsigtet handlingsplan og en køreplan for gennemførelsen af strategien for bekæmpelse af momssvig i EU. Kommissionen agter også, over en længere tidshorisont, at overveje forholdet mellem skatteydere og skatteforvaltninger og de muligheder, som informationsteknologien giver i den sammenhæng.

Fremlagt: 1. december 2008

Behandling i RÃ¥det: Evt. RÃ¥dskonklusioner

Notater fra regeringen: -

Behandlet i Europaudvalget: Nej

Forventes vedtaget::-

Grundnotat modtaget: Nej

Andre berørte fagudvalg: -

 

 

Titel: MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN - Udviklingsstrategi for toldunionen – KOM (2008) 169

Resumé: Strategien er udarbejdet med baggrund i den igangværende reform af toldområdet med grundlag i moderniseret toldkodeks og beslutningen om papirløse rammer for told og handel (e-told), som skal implementeres frem mod 2013. Kommissionen ønsker med meddelelsen at sikre enighed om de fælles strategiske mål, som indebærer modernisering af arbejdsmetoder, kompetenceudvikling af medarbejdere og en produktiv og effektiv omfordeling af ressourceanvendelsen.

Fremlagt: 1. april 2008

Behandling i RÃ¥det: Evt. RÃ¥dskonklusioner

Notater fra regeringen: Samlenotat 2 maj 2008

Behandlet i Europaudvalget: 9. maj 2008

Forventes vedtaget: -

Andre berørte fagudvalg: -

 

 

Titel: Adfærdskodeks for erhvervsbeskatning (KOM–dokument foreligger ikke)

Resumé: Som del af EU’s skattepakke indgik EU-landene i december 1997 en politisk aftale om, at et land ikke må have skadelige særordninger med nedsat beskatning på selskabsområdet med henblik på at tiltrække udenlandske investeringer. De nye EU-lande har tilsluttet sig denne aftale. Adfærdskodeksgruppen for erhvervsbeskatning har aflagt rapport om arbejdet i andet halvår 2008. Gruppen har undersøgt, om EU-landene overholder aftalen i adfærdskodeksen om at afvikle allerede sortlistede ordninger og ikke at indføre nye ordninger, der kan skade andre lande. Gruppen har desuden drøftet dens fremtidige arbejde.

Fremlagt: -

Behandling i RÃ¥det: Evt. RÃ¥dskonklusioner

Notater fra regeringen: Samlenotat af 20. november 2008 vedr. ØKOFIN-rådsmøde 2/12-08 (s. 53)

Behandlet i Europaudvalget: 28. november 2008

Forventes vedtaget: -

Andre berørte fagudvalg: -

 

2. Forventede nye sager på Skatteudvalgets område

 

Kommissionen fremlagde den 5. november 2008 sit lovgivnings- og arbejdsprogram for 2009. Følgende sager er relevante for Skatteudvalget:

 

Titel Revision af energibeskatningsdirektivet

Dokumenttype: direktiv

Indhold: Revisionen af energibeskatningsdirektivet ligger i forlængelse af anbefalingerne fra det Europæiske Råd om at direktivet skal bringes mere i overensstemmelse med målsætningerne på klimaområdet. Formålet er at sikre, at medlemsstaterne kan håndtere emner, som ikke vedrører CO2 udledning og Emissionshandelssystemet på en enkelt og omkostningseffektiv måde, og således bidrage til at nå de overordnede 2020-mål om reduktion af CO2-udledning, medlemsstaternes individuelle mål om reduktion af drivhusgasserne, og om fornybare energier. Derudover har den til formål at forhindre eller fjerne nuværende overlap med Emissionshandelssystemet.

Forventet fremsættelse: Februar 2009

Evt. andre berørte fagudvalg: Energipolitisk udvalg

 

 

Titel: Forslag til direktiv om administrativt samarbejde i afgiftssager og om ophævelse af direktiv 77/799/EF  

Dokumenttype: direktiv

Indhold: EU-landene yder allerede gensidig bistand om direkte afgifter og forsikringspræmier. Det er nødvendigt at styrke de gældende muligheder for gensidig bistand med henblik på at beskytte EU-landenes finansielle interesser og at sikre det indre markeds funktion. Dette behov er der redegjort for i Meddelelsen om det nødvendige i, at der udvikles en samordnet strategi til forbedring af bekæmpelsen af skattesvig (KOM (2006) 254

Forventet fremsættelse: Januar 2009

Evt. andre berørte fagudvalg: -

 

 

Titel: Forslag til RÃ¥dets forordning om gensidig bistand til inddrivelse af afgifter og lignende krav

Dokumenttype: forordning

Indhold: Forslaget lægger op til nye regler om gensidig bistand mellem EU-landenes administrative myndigheder om inddrivelse af afgifter m.v. Formålet er at udvide anvendelsesområdet for den gensidige bistand, at styrke de eksisterende muligheder og fremme bistanden i praksis. Forordningen erstatter direktiv 76/308/EØF om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer på landbrugsområdet

Forventet fremsættelse: Januar 2009

Evt. andre berørte fagudvalg: -

 

 

Titel: Forslag til Rådets direktiv om ændring af momsdirektivet for så vidt angår reglerne om fakturering

Dokumenttype: direktiv

Indhold: Formålet med forslaget er: a) at sikre virksomheder mulighed for øget anvendelse af e-fakturering; b) yderligere at modernisere og harmonisere regler om fakturering; c) sikre, at enhver nødvendig ændring indgår i den igangværende debat om bekæmpelse af momssvig. Forslaget vil desuden bidrage til arbejdet med at reducere de administrative byrder for virksomhederne med 25 % i 2012 og med at stimulere EU-virksomheders konkurrenceevne ved fremme af e-handelsløsninger

Forventet fremsættelse: Januar 2009

Evt. andre berørte fagudvalg: -

 

 

Titel: Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning 1798/2003 med henblik på at forhindre afgiftssvig på tværs af EU’s grænser og forslag til ændring af momsdirektivet med henblik på at forhindre momssvig på tværs af grænserne

Dokumenttype: forordning

Indhold: Forebyggelse og bekæmpelse af afgiftssvig på tværs af grænserne

Forventet fremsættelse: Januar 2009

Evt. andre berørte fagudvalg: Retsudvalget

 

 

Titel Forslag til Rådets direktiv om nedsat moms på energibesparende varer

Dokumenttype: direktiv

Indhold: På baggrund af det ønske fra Det Europæiske Råd i marts 2008 og som det allerede blev annonceret i forslaget om nedsat moms (se ovenfor), vil Kommissionen undersøge konsekvensen af at tillade nedsat moms på energibesparende varer og andre miljøfremmende tjenesteydelser (især energibesparende og energieffektive tjenesteydelser som inspektioner, energitilsyn og energiattester) og om nødvendigt fremsætte forslag til lovgivning.

Forventet fremsættelse: Januar 2009

Evt. andre berørte fagudvalg: energipolitisk udvalg

 

 

Titel: Forslag til Rådets direktiv om ændring af momsdirektivet for så vidt angår momsmæssig behandling af såkaldte ”multipurpose vouchers” og visse andre salgsfremmende ordninger

Dokumenttype: direktiv

Indhold: Forslaget sigter mod at definere klare regler om forfald og beskatningsgrundlag for transaktioner vedrørende såkaldte ”multipurpose vouchers” og visse andre salgsfremmende ordninger

Forventet fremsættelse: maj 2009

Evt. andre berørte fagudvalg: -

 

 

Titel: Forslag til Rådets forordning om fastlæggelsen af gennemførelsesbestemmelser til momsdirektivet

Dokumenttype: forordning

Indhold: Forslaget har til formål at sikre en mere ensartet anvendelse af momslovgivningen i hele EU. I den forbindelse ændres frivillige retningslinier om momsbehandlingen af visse ydelser eller situationer, som i dag er aftalt, til bindende lovgivning. Ændringen af disse retningsliner til direkte anvendelige regler vil sikre en mere ensartet behandling i alle EU-lande.

Forventet fremsættelse: efteråret 2009

Evt. andre berørte fagudvalg: -

 

 

./.      Bilag: Foreløbige dagsordener for ØKOFIN-Rådet i 1. halvår af 2009 (kun de punkter, der er relevante for Skatteudvalget, er angivet)


Bilag: Foreløbige COREPER-dagsordener for 1. halvår 2009

 

 

 

PROVISIONAL AGENDA

ECONOMIC AND FINANCIAL AFFAIRS COUNCIL

BRUSSELS â€“ 20 JANUARY 2009

 

 

 

-              Presidency work programme

-               Presentation

 

 

 

PROVISIONAL AGENDA

ECONOMIC AND FINANCIAL AFFAIRS COUNCIL

BRUSSELS â€“ 10 FEBRUARY 2009

 

 

 

 

[Oprindelig var der ikke nogen skattepunkter pÃ¥ dagsordenen den 10. februar, men det forlyder fra Finansministeriet, at nedsat moms ventes at blive sat pÃ¥ dagsordenen] 

 

 

 

 

PROVISIONAL AGENDA

ECONOMIC AND FINANCIAL AFFAIRS COUNCIL

BRUSSELS â€“ 10 MARCH 2009

 

 

 

 [Ingen skattepunkter pÃ¥ dagsordenen] 

 

 

 

PROVISIONAL AGENDA

ECONOMIC AND FINANCIAL AFFAIRS COUNCIL

BRUSSELS â€“ 5 MAY 2009

 

 

 

-               Taxes

a)             VAT - Financial and insurance services

                    =       Orientation debate/Council Conclusions

 

b)             Tobacco Directive

                    =       Adoption

 

 

 

PROVISIONAL AGENDA

ECONOMIC AND FINANCIAL AFFAIRS COUNCIL

LUXEMBOURG â€“ 9 JUNE 2009

 

 

 

-              Taxes

 

a)       Combating Tax Fraud - Package

=       Political agreement

 

b)      (poss.) VAT - Technical Amendments

=       Adoption

 

c)       Code of Conduct on Business Taxation

=       Council Conclusions

 

d)      Savings Directive

=       Political agreement

 

 



[1] KOM (2008) 712