Dagbladet Børsen bragte i torsdags nyheden om, at Skattekommissionen påtænker atfremlægge forslag om at afskaffe 0-momsen på dagbladssalg. Vi har god grund til attro, at et sådant forslag ikke vil fænge i Skatteudvalget. Men sagen er alvorlig, og vivil gerne uddybe dagbladenes situation med nogle ord.DDF er selvfølgelig klar over, at de fleste virksomheder for tiden lever med vanskeligeudsigter for de kommende måneder og måske år. Men vi vil på den anden side også slåfast, at der er forskel på virksomheder. Og dagbladene er ikke som de andre.Én gang de sidste 10 år – i 2005 – har den samlede dagspresses resultat været højereend værdien af distributionsstøtten på op mod 400 mio. kr. Havde den ikke været der,havde underskuddet været dræbende for en lang række virksomheder. Og uden 0-momsen havde situationen været fuldstændigt uoverskuelig.Det er ikke fordi, rationalisering har manglet i dagbladenes hverdag. I dag er der langtfærre om produktionen end for 10 år og i særdeleshed for 25 år siden og på de flestedagblade er yderligere rationalisering i dag kun mulig ved at skære aktiviteter vækeller i hvert fald at skære dem til. Også på redaktionerne er der desværre i de senere årsket en nedgang i medarbejdertallet, men det har været bestræbelsen at beskytteredaktionerne, der netop er det, der adskiller dagbladet fra al anden virksomhed.Derfor er branchen ikke lukrativ.Til gengæld er den kreativ, og gennem de seneste ti år er produktsortimentet jo vokset.Dagbladene er således blevet førende på internet, fordi de – i konkurrence med publicservicemedierne – er de eneste medier, der har journalistiske stabe, som kan håndtereat skabe et læseværdigt, dybtgående og bredt nyhedstilbud på nettet.Beskyttelsen af dagbladene er derfor samtidig en beskyttelse af webaviserne, og der eringen realistisk mulighed for at skabe duelige alternativer uden at starte med

journalistiske organisationer, der størrelsesmæssigt matcher dagbladenes. Hverjournalist koster minimum omkring 600.000 kr. om året. Store dagblade har langt over100 og mindre provinsblade normalt over 30-40 journalister. Det ville derfor væreumuligt at skabe realistiske alternativer gennem nye initiativer med økonomi baseretpå nye støtteformer, og på rent forretningsgrundlag ville det i hvert fald være umuligt.Det har flere forsøg gennem de seneste år på dramatisk vis illustreret.Det gælder derfor om at holde fast ved, hvad vi har. Og forudsætningen for atfastholde dagspressen er i hvert fald, at støtteordningerne 0-moms ogdistributionstilskud ikke fjernes eller udhules. Hertil kommer, at dagspressen somcentral i den journalistiske fødekæde udgør en forudsætning for kvaliteten i tv ogradio. Det blev der ført bevis for med professor Anker Brink Lunds fødekædeanalyse i1999. Vi ved allerede nu, at den tilsvarende undersøgelse, der netop er foretaget i 2008og rapporteres til foråret, giver det samme overordnede billede.Hvis Danmark ikke skal risikere mediemæssigt at rykke fra superligaen ned i 1. eller 2.division – med de konsekvenser, det også har for folkestyret – må dagbladsstøttenderfor som minimum fastholdes.Vi håber, at Skatteudvalget vil tage de nævnte forhold i betragtning, og er naturligvistil rådighed med dokumentation og for drøftelser.Med venlig hilsen

Danske Dagblades Forening