Spørgsmål nr. 539 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Ministeren bedes redegøre for antallet af psykisk syge, deraf politiet træffes på gaden, og som politiet skønner bør ind-lægges, herunder redegøre for, om der er tilstrækkeligt mangepladser til anbringelse af de psykisk syge.”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentetfølgende udtalelser fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse ogRigspolitiet, hvortil der henvises.Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har oplyst:”Såfremt politiet skønner, at en borger er psykisk syg og børindlægges, vil den videre procedure afhænge af, om borgerenønsker at blive indlagt, eller om borgeren nægter at blive ind-lagt. Derudover kan den videre procedure afhænge af, omborgeren allerede er indlagt på en psykiatrisk afdeling.Det skal understreges, at det er en lægefaglig vurdering, omen borger bør eller skal indlægges på psykiatrisk afdeling,uanset om det drejer sig om indlæggelse med patientens sam-tykke eller om indlæggelse uden patientens samtykke(tvangsindlæggelse).Såfremt borgeren selv ønsker indlæggelse, kan politiet køreborgeren til den nærmeste psykiatriske skadestue eller almin-delige skadestue, hvor det vil blive vurderet, om der er behovfor indlæggelse eller andre tiltag.Er der tale om en borger, der ikke vil indlægges, finder psy-kiatrilovens regler om frihedsberøvelse anvendelse.Hvis en person, der må antages at være sindssyg, ikke selvsøger den fornødne behandling, har de nærmeste pligt til attilkalde en læge, jf. psykiatrilovens § 6.Tilkalder de nærmeste ikke en læge, påhviler det politiet atgøre det, jf. psykiatrilovens § 6. Politiet skal så vidt muligttilkalde den alment praktiserende læge, som den syge sæd-vanligvis benytter, dennes stedfortræder eller lægevagten iområdet, jf. § 2, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1498 af 14. de-cember 2006 om fremgangsmåden ved gennemførelse aftvangsindlæggelser.Indlæggelse uden samtykke kan alene ske, hvis både den ind-læggende læge og den modtagende læge på psykiatrisk afde-2

ling vurderer, at psykiatrilovens betingelser for tvangsind-læggelse er opfyldt.Betingelserne for tvangsindlæggelse følger af psykiatrilovens§ 5, som bestemmer, at tvangsindlæggelse kun må finde sted,såfremt patienten er sindssyg eller befinder sig i en tilstand,der ganske må sidestilles hermed, og det vil være uforsvarligtikke at frihedsberøve den pågældende med henblik på be-handling, enten fordi udsigten til helbredelse eller en betyde-lig og afgørende bedring af tilstanden (behandlingsindikati-on) ellers vil blive væsentlig forringet, eller fordi den pågæl-dende frembyder en nærliggende og væsentlig fare for sigselv eller andre (farlighedsindikation).Såfremt en tvangsindlagt eller tvangstilbageholdt patient for-lader psykiatrisk afdeling og ikke frivilligt vender tilbage,kan overlægen beslutte, at den pågældende skal føres tilbagetil afdelingen med politiets hjælp i indtil én uge, efter at ude-blivelsen er konstateret, jf. psykiatrilovens § 10 a.Det er den enkelte regions ansvar at sikre en kapacitet, dergør det muligt at kunne modtage såvel planlagte som akuttepatienter. For så vidt angår patienter, der skal indlægges påfarlighedsindikation (røde papirer), har den psykiatriske afde-ling pligt til at modtage patienten straks, hvorimod patienter,der indlægges på behandlingsindikation (gule papirer), skalmodtages snarest muligt og inden 7 dage efter den indlæg-gende læges undersøgelse af patienten, jf. psykiatrilovens §9.”Rigspolitiet har oplyst:”Rigspolitiet er ikke i besiddelse af oplysninger om antallet afpsykisk syge, der af politiet træffes på gaden, og som politietskønner, bør indlægges.Det kan dog oplyses, at politiet de seneste fem år har medvir-ket til følgende antal tvangsindlæggelser:200420052006200720082.2592.3472.4652.5672.759”

Efter de nye regler, som trådte i kraft den 1. april 2009, påhviler det poli-tidirektørerne i alle landets politikredse at virke for, at der etableres etsamarbejde mellem politiet, de sociale myndigheder og social- og be-handlingspsykiatrien som led i indsatsen over for socialt udsatte perso-ner. Der er i den forbindelse med de nye regler skabt hjemmel for, at dersom led i PSP-samarbejdet kan udveksles oplysninger om enkeltperso-ners rent personlige forhold, når dette er nødvendigt af hensyn til samar-bejdet.