Betænkning afgivet af Udvalget for Forretningsordenen den 24. december 2008

Skitse til

Betænkning og indstilling

om

ændring af forretningsordenen for Folketinget

 

1. Evaluering af seneste ændringer af Folketingets forretningsorden.

Folketinget ændrede ved folketingsbeslutning nr. B 167, folketingsåret 2006-07, sin forretningsorden som led i opfølgningen på konferencen på Arken i oktober 2006 om samspillet mellem Folketing og regering. Ændringerne trådte i kraft fra begyndelsen af folketingsåret 2007-08.

Baggrunden for ændringerne var blandt andet en udvikling, hvor forskellen mellem § 20-spørgsmål og udvalgsspørgsmål på almindelig del var blevet mindre og mindre, samtidig med at antallet af specielt de ”kortfristede” § 20-spørgsmål var støt stigende. En anden begrundelse var de lange berammelsestider på forespørgsler, der medførte, at disse ofte havde mistet deres aktualitet, når de kom på dagsordenen.  

Til konferencen i 2006 var udarbejdet en oversigt over udviklingen i det parlamentariske arbejde fra og med folketingsåret 1996-97. Som bilag 1 til denne betænkning er optrykt en ajourført oversigt. 

Af bemærkningerne til B 167 fremgår det, at ændringerne blev gennemført som en forsøgsordning, og at de skulle tages op til drøftelse af Præsidiet i foråret 2008. På grund af folketingsvalget – og den deraf følgende afbrydelse af det parlamentariske arbejde – blev evalueringen udskudt til efteråret 2008.

Præsidiets drøftelser har fundet sted på grundlag af et notat fra Lovsekretariatet om virkningerne af de gennemførte ændringer (bilag 2). Præsidiet har endvidere anmodet statsministeren om regeringens kommentarer hertil. Disse er optrykt som bilag 3.

1.1.  Ændringerne af forretningsordenen

Ændringerne vedrørte først og fremmest spørgsmål til skriftlig besvarelse.

Ændringen bestod i, at anvendelsen af § 20-spørgsmål begrænsedes til at angå ministrenes holdning til et offentligt anliggende på grundlag af umiddelbart tilgængelig information og ikke længere kunne have til formål at indhente oplysninger om faktiske forhold. Sidstnævnte type af spørgsmål kan i stedet stilles via de stående udvalg. Til gengæld skal gældende svarfrister overholdes.

De øvrige ændringer af forretningsordenen bestod i indførelsen af hasteforespørgsler, flytning af spørgetimen, justeringer af reglerne for spørgetiden og ændring af formen for de store debatter.

1.2. Spørgsmål til skriftlig besvarelse

En væsentlig ændring bestod som nævnt i, at § 20-spørgsmål til skriftlig besvarelse fremover skulle angå ministrenes holdning til et offentligt anliggende på grundlag af umiddelbart tilgængelig information og ikke længere kunne have til formål at indhente oplysninger om faktiske forhold. Sidstnævnte type af spørgsmål stilles i stedet via de stående udvalg.

En ulempe ved denne ordning har været, at medlemmer ikke som tidligere i ét spørgsmål udtrykkeligt har kunnet spørge om faktuelle oplysninger og ministerens holdning til disse faktuelle oplysninger.

1.2.1. Udviklingen i antallet af spørgsmål

I bilag 2 er gengivet udviklingen i antallet af stillede spørgsmål og svartider i perioden 1. januar til 15. juni i de seneste 3 folketingssamlinger.

Det fremgår heraf, at antallet af § 20-spørgsmål til skriftlig besvarelse er blevet mere end halveret i forhold til de to forudgående folketingsår. Inden for den målte periode (1. januar-15. juni) blev der således i 2008 stillet 1456 spørgsmål til skriftlig besvarelse. De tilsvarende tal for 2006 og 2007 var hhv. 3638 og 3135 i den målte periode, jf. bilag 2. Det samlede tal for folketingsåret 2007-08 var 2850, for folketingsåret 2006-07 var det 6376 og for folketingsåret 2005-06 var det 7194, jf. bilag 1.

Dette fald modsvares dog af en stigning i antallet af spørgsmål til skriftlig besvarelse stillet via udvalgene på alm. del, jf. bilag 2. Af bilag 2 fremgår det, at der i 2008 i den målte periode blev stillet 5053 udvalgsspørgsmål. De tilsvarende tal for 2006 og 2007 var hhv. 2348 og 2182. Det samlede tal for folketingsåret 2007-08 var 9116, for folketingsåret 2006-07 var det 4978 og for folketingsåret 2005-06 var det 5092, jf. bilag 1.

En tilsvarende stigning er ikke sket, for så vidt angår spørgsmål til mundtlig besvarelse, idet antallet af samrådsspørgsmål er faldet til 245 i 2008 set i forhold til 2007 og 2006 i den målte periode, hvor der var hhv. 298 og 295, mens det samlede antal § 20-spørgsmål til mundtlig besvarelse i de tre år var 287 i 2006, 277 i 2007 og 304 i 2008. Det samlede antal spørgsmål til mundtlig besvarelse var således lavere i 2008 (549) end i 2006 og 2007 (582 og 577).

Det forholder sig endvidere ikke sådan, at nedgangen i antal § 20-spørgsmål til en minister er direkte sammenlignelig med stigningen i antallet af udvalgsspørgsmål til samme minister. Der forekommer ret store udsving.

Hvis der endvidere ses på det samlede antal spørgsmål stillet til såvel skriftlig som mundtlig besvarelse er der et fald i antallet i folketingsåret 2007-08 sammenlignet med både folketingsåret 2005-06 og 2006-07. Tallene er henholdsvis for folketingsåret 2007-08 15.527, for 2006-07 er det 16.128 og for folketingsåret 2005-06 16.618, jf. bilag 1.

1.3. Udviklingen i svartid

1.3.1. § 20-spørgsmål

Det fremgår af bilag 2, at den gennemsnitlige svartid på § 20-spørgsmål til skriftlig besvarelse i perioden fra 2007 til 2008 er faldet fra 13,19 til 8,97 dage, når der måles på den tid, der er gået fra spørgsmålet er stillet, og indtil der modtages et endeligt svar, dvs. at der er set bort fra de tidligere tilladte foreløbige besvarelser.

Tilsvarende er andelen af rettidige besvarelser[1] steget fra 65 pct. i 2007 til 81 pct. i 2008.

1.3.2. Udvalgsspørgsmål alm. del

Af bilag 2 ses endvidere, at den gennemsnitlige svartid på udvalgsspørgsmål alm. del til skriftlig besvarelse stort set er uforandret i de målte år (ca. 19 dage for spørgsmål med en individuel frist og ca. 30 dage for spørgsmål med 4-ugers-frist).

Det fremgår endvidere af bilaget, at ca. halvdelen af udvalgsspørgsmålene i alle de tre år, der er undersøgt, først besvares efter fristens udløb. Der er de senere år sket nogle opstramninger i rykkerprocedurerne for svar på skriftlige spørgsmål. Senest blev rykkerproceduren justeret efter formandens møde med udvalgsformændene i april 2008. Herefter er det bl.a. sikret, at svarfristen for spørgsmål fremgår mere synligt på hvert spørgsmålsbilag.

1.3.3. Konklusion

………………

 

1.4. Hasteforespørgsler

Der har i det forløbne folketingsår været fremsat ønsker om i alt 11 hasteforespørgsler, heraf nogle på samme dag. Seks er blevet gennemført.

Af de seks hasteforespørgsler blev de tre gennemført inden for den 2-timers-begrænsning, der var forudsat ved indførelsen af hasteforespørgsler. I de tre andre tilfælde blev 2-timers-begrænsningen overskredet med hhv. 11, 17 og 34 minutter.

Konklusion

Præsidiet vil af hensyn til såvel medlemmernes som regeringens mulighed for forberedelse og koordinering af hasteforespørgsler foreslå, at fristen for anmeldelse af hasteforespørgsel fremrykkes med 1 dag til senest kl. 14.00 den 5. hverdag forinden (normalt onsdag).

 

…………..

1.5. Flytning af spørgetimen

Flytningen af spørgetimen fra tirsdag til onsdag havde primært til formål at samle medlemmernes mundtlige spørgsmål i Salen på en dag. Da regeringen fortsat skal meddele, hvilke ministre der kommer, gav ændringen medlemmerne en dags ekstra betænkningstid til at overveje, om de ønsker at deltage i spørgetimen.

Der blev gennemført 15 spørgetimer i folketingsåret 2007-08. Spørgetimerne havde en gennemsnitlig varighed af ca. 55 minutter. Der blev gennemført tre spørgetimer med deltagelse af statsministeren. Statsministeren havde anmeldt sin deltagelse i fem spørgetimer, heraf blev de to imidlertid ikke gennemført (én aflysning skyldtes valgudskrivelsen, og én skyldtes, at Folketinget i stedet for spørgetime valgte at gennemføre en hasteforespørgsel).

 

Konklusion

…………..

1.6. Spørgetiden

Ændringerne vedrørende spørgetiden bestod i, at der blev indført en 1-times-begrænsning for, hvor længe en minister maksimalt skal besvare spørgsmål i spørgetiden. Endvidere blev det besluttet, at medlemmerne stadig kunne stille op til to spørgsmål pr. spørgetid, men kun til én minister.

I det forløbne folketingsår har 1-times-begrænsningen kun været aktuel i én enkelt spørgetid, nemlig den 12. marts 2008, hvor der var stillet 10 spørgsmål til beskæftigelsesministeren, hvoraf de seks nåede at blive besvaret.

Der har fra flere sider været rejst kritik af, at muligheden for at begrunde spørgsmål blev afskaffet, idet det gjorde det vanskeligt for udenforstående f.eks. tv-seere at følge besvarelsen af spørgsmål.

 

Konklusion

…………..

 

Præsidiet indstiller, at muligheden for at begrunde mundtlige spørgsmål i salen genindføres.

1.7 Store debatter (Ã¥bnings- og afslutningsdebatter)

Med henblik på at få gruppernes første indlæg præsenteret hurtigt blev det i maj 2007 besluttet, at 1. runde i de store debatter skulle forbeholdes statsministeren og ordførerne med mulighed for 3 korte bemærkninger forbeholdt de øvrige ordførere.

Først i en eventuel 2. runde blev det muligt for andre end ordførere at få ordet i form af korte bemærkninger eller som privatist.

Den foreslåede form blev anvendt ved afslutningsdebatten i maj 2007, ved åbningsdebatten i oktober 2007 og ved åbningsdebatten efter folketingsvalget i november 2007.

På baggrund af de indhøstede erfaringer ændredes debatformen ved afslutningsdebatten i juni 2008, således at andre end ordførere fik mulighed for korte bemærkninger i 1. runde, men dog fortsat med fortrinsret for øvrige ordførere inden for den givne tidsramme på 45 minutter. Det var fortsat kun muligt at indtegne sig som privatist til en eventuel 2. runde.

Ved åbningsdebatten i oktober 2008 ændredes debatformen på ny, således at det blev muligt at indtegne sig som privatist i 1. runde inden statsministerens afrunding.

Der er fra forskellig side fremkommet kritik af, at det fortsat ikke er muligt for alle at komme i dialog med statsministeren, og at denne ikke i tilstrækkeligt omfang stiller sig til rådighed i 2. runde.

Muligheden for at andre end ordførerne kan få korte bemærkninger til statsministeren i 1. runde (dog i konkurrence med ordførere og indenfor 1 time) har dog afhjulpet noget af dette behov.

 

Konklusion

……………………….

2. Elektronisk Folketingstidende

Præsidiet besluttede på sit møde den 23. april 2008, at man i forbindelse med indgåelsen af ny trykkerikontrakt i sommeren 2009 samtidig vil overgå til en elektronisk udgave af Folketingstidende. Udvalget for Forretningsordenen fik forelagt sagen på mødet den 14. maj 2008.

Beslutningen medfører blandt andet,

–     at »originalversionen« af de dokumenter, der indgår i Folketingstidende, fremover skal være den elektroniske version (i formatet XML),

–     at den fremtidige publiceringsmåde for dokumenterne i Folketingstidende samt for dagsordener, ugeplaner, forespørgsler m.v. fremover skal være elektronisk,

–     at der benyttes papir i A4-format til papirudgaver af dokumenterne,

–     at der benyttes automatisk satsfremstilling.

En ændring af publiceringsformen forudsætter en række mindre ændringer i Folketingets forretningsorden, idet forretningsordenen bl.a. indeholder bestemmelser om omdeling af lov- og beslutningsforslag, betænkninger, dagsordener, ugeplaner m.v. og om trykning af Tingets forhandlinger. Eksempelvis er det fremover offentliggørelsen på Folketingets hjemmeside af den elektroniske »originalversion« af et dokument, som skal udgøre »fremsættelsen« og dermed også danne udgangspunkt for beregning af forretningsordenens frister, i stedet for den fysiske omdeling.

At den fremtidige publiceringsmåde for dokumenterne i Folketingstidende samt for dagsordener, ugeplaner, forespørgsler m.v. fremover skal være elektronisk betyder ikke i sig selv, at der ikke er mulighed for at få dokumenterne på papir. I princippet kan medlemmerne fortsat få alle de dokumenter omdelt på papir, som de hidtil har fået, og det kan – i hvert fald i en overgangsperiode, indtil et velfungerende elektronisk abonnementssystem er etableret – være hensigtsmæssigt at fortsætte med omdelingen til alle medlemmer (som hidtil) af dokumenter relateret til arbejdet i Folketingssalen.

Også efter en eventuel overgangsperiode vil Folketingets formand konkret kunne beslutte, at det er hensigtsmæssigt at rundsende eller omdele et bestemt dokument til alle medlemmer på papir. En alternativ mulighed er elektronisk rundsendelse til medlemmerne pr. e-mail eller sms.

En elektronisk abonnementsordning pÃ¥ de dokumenter, der er relateret til arbejdet i Salen, vil blive etableret pÃ¥ en sÃ¥dan mÃ¥de, at Folketingets medlemmer fortsat kan fÃ¥ alle de omfattede dokumenter i papirudgave. Det vil kræve et aktivt fravalg fra hvert enkelt medlem, hvis man ikke længere ønsker at modtage dokumenterne pÃ¥ papir. Det vil formentlig komme til at foregÃ¥ pÃ¥ den mÃ¥de, at alle medlemmer kontaktes om opsætning af deres "printprofil", sÃ¥ det sikres, at eventuelle ændringer er afstemt med det enkelte medlem.

 

2.1. Ekstraordinær indkaldelse af Folketinget

Specielt for så vidt angår ekstraordinær indkaldelse af Folketinget, jf. den under nr. 22 forslåede ændring, skal bemærkes, at der i ændringsforslaget alene er taget stilling til det medie der anvendes til indkaldelse, dvs. en ændring hvorved udsendelse af dagsorden kan ske såvel i papirform som i elektronisk form. Hertil skal bemærkes, at man allerede gennem tiderne har accepteret indkaldelser, der er sket pr. telefon og telegram med omdeling af dagsorden i folketingsbygningen, ligesom også fremskyndet mødetidspunkt er forekommet ved mail og sms. Dette er oftest sket på grundlag af et møde med gruppeformændene, der ligeledes vil have etableret en kontakt til medlemmerne. Forretningsordenens ordlyd er således ikke blevet opfattet som udelukkede andre muligheder, når blot de har været udtryk for en effektiv kommunikationsform og der er givet medlemmerne rimelig tid til at nå frem til Christiansborg.  

 

2.2. Anmeldelser i Tinget

De nuværende regler i forretningsordnen vedrørende formandens anmeldelse af f.eks. et lovforslag eller beslutningsforslag i Tinget foreslås endvidere tilpasset ovennævnte om, at det fremover er den elektroniske version af et forslag, som offentliggøres på Folketingets hjemmeside, der vil udgøre den formelle fremsættelse af forslaget.

Derfor foreslås det, at den nuværende praksis, hvor formanden, hvis der er et betydeligt antal anmeldelser på dagsordenen alene under anmeldelsen angiver navn(e) på forslagsstiller(e) og forslagets nummer blive den egentlige anmeldelsesform i Tinget og formanden vil endvidere henvise til offentliggørelsen på Folketingets hjemmeside. Denne ændring vil gælder for såvel lovforslag, beslutningsforslag, redegørelser og forespørgsler.

 

3. Besættelse af evt. ledige mandater i perioden fra et folketingsvalg og indtil godkendelse af valgene

Det nedsatte Udvalg til Prøvelse af Valgene har ifølge Folketingets forretningsorden kun til opgave at gennemgå valgbogsudskrifterne, Velfærdsministeriets beregninger og det øvrige materiale, som er tilstillet Folketinget fra velfærdsministeren, ligesom udvalget behandler klager over valgene. Udvalget afgiver herefter indstilling til Folketinget om valgene. Udvalgets kompetence er således begrænset til folketingsvalget. Hvad der måtte ske mellem folketingsvalget og godkendelsen af dette, må således afvente såvel godkendelsen, som at Folketinget i øvrigt sættes.

Eksempelvis meddelte en valgt kandidat dagen efter seneste folketingsvalg den 13. november 2007, at han ønskede at fortsætte som medlem af Europa-Parlamentet, og at han derfor ikke ønskede at modtage folketingsmandatet. Det blev overvejet, om udvalget kunne medtage meddelelsen fra den valgte kandidat om, at han ikke ønskede at modtage mandatet, og samtidig afgive indstilling om, hvem der skulle overtage dette mandat, men man fandt, at der ikke var tilstrækkelig hjemmel hertil.

På denne baggrund foreslås det, at Udvalget til Prøvelse af Valgene også får mulighed for at afgive indstilling om besættelse af eventuelle ledige mandater, som måtte opstå i perioden fra folketingsvalget, og indtil udvalget har afsluttet sit arbejde.

4. Dobbeltmandat

Fra og med valget til Europa-Parlamentet i 2004 må de valgte kandidater til Europa-Parlamentet ikke samtidig være medlem af et nationalt parlament. Bestemmelsen fremgår af europa-parlamentsvalglovens § 42 og er en implementering af Rådets afgørelse fra 2002 om at ændre akten om almindelige og direkte valg af repræsentanter i Europa-Parlamentet.  

Folketinget godkender ifølge europa-parlamentsvalgloven medlemmernes valgbarhed jf. lovens § 37, herunder om kandidaterne opfylder de almindelige valgretsbetingelser til Folketinget. Det indgår dog ikke i Folketingets prøvelse af valgbarheden, om en valgt kandidat besidder en af de poster, som medlemmerne af Europa-Parlamentet ikke må besidde, specielt medlemskab af Folketinget, men Folketinget skal dog oplyse Europa-Parlamentet herom. I den forbindelse skal det bemærkes, at Europa-Parlamentet ikke godkender kandidater, der alene har søgt om orlov fra Folketinget eller et andet nationalt parlament.

 Der foregår derefter en prøvelse af de valgte kandidater i Europa-Parlamentet. Heri indgår  spørgsmålet om dobbeltmandater. Dette indebærer, ifølge Europa-Parlamentets procedure, at et medlem af Folketinget, som vælges i forbindelse med et europa-parlamentsvalg, skal nedlægge sit folketingsmandat, senest dagen før det nyvalgte Europa-Parlament samles til sin åbningssession. Dette blev præciseret af den daværende formand for Europa-Parlamentet, da Folketingets formand tilskrev ham i forbindelse med valget til Europa-Parlamentet den 13. juni 2004.

Det er Udvalget til Valgs Prøvelse, der afgiver indstilling til Folketinget om valgene til Europa-Parlamentet. Det kan som nævnt ikke kræves, at et medlem af Folketinget meddeler sin afgang fra Folketinget, før Folketingets godkendelse af valgene til Europa-Parlamentet har fundet sted. Det vil imidlertid være ønskeligt af hensyn til de stedfortrædere, der skal overtage de ledige mandater, at der gives en sådan meddelelse af de valgte, så Folketinget i samme møde, hvor valgene til Europa-Parlamentet godkendes, kan godkende de valgtes stedfortrædere som medlemmer af Folketinget fra og med den dato, hvor folketingsmandatet nedlægges – senest dagen før, det nyvalgte Europa-Parlament mødes til sin åbningssession. I 2004 fandt åbningssessionen sted den 20. juli og Folketingets forudgående godkendelse fandt sted den 24. juni.

5. Løn- og ansættelsesvilkår i Statsrevisorernes Sekretariat

 Ifølge Folketingets forretningsorden ansætter og afskediger Statsrevisorerne selv sekretariatschefen og medarbejdere i Statsrevisorernes Sekretariat. Aflønningen af personalet skal fastsættes i et lønregulativ, der udstedes af Folketingets formand efter forudgående forhandlinger med de pågældende personaleorganisationer og efter godkendelse af Udvalget for Forretningsordenen.

Den seneste udgave af lønregulativet er fra 1977. Personalet i Folketinget og i Folketingets institutioner aflønnes ikke længere i henhold til regulativet, men i henhold til indgåede overenskomster og hovedaftaler. Ansatte i Statsrevisorernes Sekretariat er dog en undtagelse.

Det har indebåret et behov for dels at ajourføre regulativet, dels at sikre, at løn- og ansættelsesvilkår for ansatte hos Statsrevisorerne er på niveau med Folketingets. En sådan ændring vil være forholdsvis ressourcekrævende, idet man løbende skal følge udviklingen i løn- og ansættelsesvilkårene for tre forskellige medarbejderkategorier og skal have forhandlinger med tre forskellige personaleorganisationer m.v. Hertil kommer, at en ajourføring af lønregulativet ikke i tilstrækkelig grad ville fremtidssikre løn- og ansættelsesvilkårene for ansatte hos Statsrevisorerne.

En mere fremtidssikret og ubureaukratisk fastsættelse af løn- og ansættelsesvilkår for ansatte hos Statsrevisorerne er at ændre Folketingets forretningsorden, så de ansatte ikke længere aflønnes i henhold til et lønregulativ, men i henhold til bestemmelser indsat direkte i forretningsordenen (svarende til bestemmelserne for ansatte i Folketinget og hos Ombudsmanden m.v.).

Med ændringen lægges der op til, at tjenestemænd og ikke-tjenestemænd hos Statsrevisorerne ansættes på vilkår svarende til de vilkår, som er fastsat i de overenskomster og aftaler, som Folketinget har indgået med de relevante centralorganisationer.

Forslaget indebærer ikke en formindskelse af Statsrevisorernes uafhængighed med hensyn til at ansætte og afskedige de ansatte. Lønregulativet er hidtil blevet udstedt af Folketingets formand efter godkendelse af Udvalget for Forretningsordenen. Folketingets overenskomster og aftaler indgås af direktøren, men efter bemyndigelse fra Folketingets formand.

Behovet for at fravige de almindelige regler, herunder stor fleksibilitet i forbindelse med tjenesterejser, fravalg af tidsregistrering og fast ferieperiode i juli, tilgodeses med den ændrede formulering af forretningsordenens § 48, stk. 1: »Aftaler kan dog ikke indgås om forhold, der angår opgaver, organisation og personalebehov, ligesom afgørelser efter § 46, stk. 7, træffes af Statsrevisorerne«.

Forslaget vurderes at indebære en højere grad af sikkerhed for, at medarbejdere i Sekretariatet er ansat på vilkår, som svarer til Folketingets, med tidssvarende og konkurrencedygtige vilkår som følge.

Forslaget har været drøftet med de berørte personaleorganisationer.

6. Folketingets valg til kommissioner nævn og råd

Der forslås under nr. 26 en præcisering, hvorefter grupperne udskiftninger af medlemmer til kommissioner m.v. har virkning fra gruppernes meddelelse til Folketingets formand og ikke skal afvente et møde i folketingssalen.

7. Udvalgets samlede indstilling

 

På den baggrund indstiller: […]

Indstillinger

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af forretningsorden for Folketinget

(Elektronisk Folketingstidende, prøvelse af valgene, Folketingets valg til kommissioner, råd og nævn samt løn- og ansættelsesvilkår i Statsrevisorernes Sekretariat m.v.)

§ 1

I forretningsorden for Folketinget, som vedtaget den 17. december 1953 og senest ændret den 1. juni 2007, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 3, 1. pkt., ændres »Indenrigsministeriets« til: »Velfærdsministeriets« og »indenrigsministeren« til: »velfærdsministeren«, og i 2. pkt. indsættes efter »valgene«: », herunder om godkendelse af bedst berettigede i tilfælde af, at en valgt kandidat ikke er i stand til eller ønsker at modtage mandatet«.

2. I § 1, stk. 5, 1. pkt., ændres »foreligge omdelt til medlemmerne« til: »være offentliggjort pÃ¥ Folketingets hjemmeside«.

3. § 8, stk. 1, 3. pkt., affattes således:

»Meddelelsen, der gives ved henvisning til offentliggørelse på Folketingets hjemmeside, indgår i referatet af Folketingets forhandlinger.«

4. I § 8 a, stk. 2, 1. pkt., ændres »omdeles til Tingets medlemmer« til: »offentliggøres på Folketingets hjemmeside«.

5. I § 8 a, stk. 2, 2. pkt., ændres »omdelingen« til: »offentliggørelsen«.

6. I § 8 a, stk. 6, indsættes som 3. pkt.:

»Beretninger fra udvalg offentliggøres på Folketingets hjemmeside«.

7. I § 10, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »indhold«: », og med forslagsnummer«.

8. I § 10, stk. 1, 4. pkt., indsættes efter »Tinget«: »ved at oplæse navn(e) på forslagsstiller(e) i kort form og forslagsnummer og i øvrigt henvise til offentliggørelse på Folketingets hjemmeside«.

9. I § 01, skt. 2, 1. pkt., indsættes efter »møde«: »idet anmeldelsen og lovforslaget offentliggøres på Folketingets hjemmeside«.

10. I § 11, stk. 1, 1. pkt., ændres »foreligger omdelt i Tinget« til: »er offentliggjort på Folketingets hjemmeside«.

11. I § 11, stk. 1, 3. pkt., ændres »efter forslagets omdeling i Tinget« til: », efter at forslaget er offentliggjort på Folketingets hjemmeside«.

12. I § 15, stk. 4, ændres »indenrigsministeren« til: »velfærdsministeren«.

13. § 17, stk. 1, 1. pkt., affattes således:

»Andre selvstændige forslag end lovforslag skal være affattet i beslutningsform og forsynet med forslagsnummer, og de anmeldes i et møde på samme måde som lovforlsag«.

14. I § 17, stk. 2, 3. pkt., ændres »omdelt« til: »offentliggjort på Folketingets hjemmeside«.

15. I § 18, stk. 2, 1. pkt., ændres »have foreligget omdelt« til: »være offentliggjort på Folketingets hjemmeside«.

16. I § 18, stk. 2, 2. og 3. pkt., ændres »har foreligget omdelt« til: »er offentliggjort på Folketingets hjemmeside«.

17. I § 18, stk. 3, ændres »omdeles« til: »offentliggøres på Folketingets hjemmeside«.

18. I § 19, stk. 4, 1. pkt., indsættes efter »i Tinget«: »ved at oplæse, hvem der afgiver redegørelsen, og redegørelsens nummer og i øvrigt henvise til offentliggørelsen på Folketingets hjemmeside«.

19. I § 19, stk. 5, 1. pkt., ændres »omdelt« til: »offentliggjort på Folketingets hjemmeside«.

20. I § 19, stk. 6, 3. og 6. pkt., ændres »omdelt til Tingets medlemmer« til: »offentliggjort på Folketingets hjemmeside«.

21. § 19, stk. 6, 5. pkt., affattes således:

»En beretning fra det pågældende udvalg kan indgå som en del af grundlaget for forhandlingen.«

22. § 20, stk. 5 og 6, affattes således:

»Stk. 5. Har spørgeren udbedt sig mundtligt svar, kan spørgsmålet opføres på listen over spørgsmål i Tingets førstkommende spørgetid, for så vidt det er modtaget af Lovsekretariatet senest kl. 12 den tredje hverdag forinden (lørdag ikke medregnet). Folketingets formand fastsætter den endelige rækkefølge og kan udelade spørgsmål, der anses for omfattet af en hasteforespørgsel. Medmindre formanden i særlige tilfælde bestemmer andet, må spørgetiden til en enkelt minister ikke vare længere end 1 time.

Stk. 6. Spørgsmål kan, uanset om det er ledsaget af en skriftlig begrundelse, i spørgetiden begrundes mundtligt. Taletiden er i så fald 1 minut.«

 

23. I § 21, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

»Anmeldelsen sker, ved at formanden oplæser navn(e) på forespørger(ne) i kort form og nummeret på forespørgslen og i øvrigt henviser til offentliggørelsen på Folketingets hjemmeside.«

24. I § 21, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »ministre: »og offentliggøres på Folketingets hjemmeside«.

25. I § 21, stk. 4, indsættes efter 1. pkt.:

»En anmodning om en hasteforespørgsel skal indleveres til formanden senest kl. 14 den femte hverdag (lørdag ikke medregnet) før forhandlingen.«

26. § 32, stk. 1, affattes således:

»Medlemmerne indkaldes til Tingets første møde i hver samling ved formandens/den fungerende formands foranstaltning. Indkaldelsen udsendes i elektronisk form eller i papirform direkte til medlemmerne og offentliggøres på Folketingets hjemmeside.«

27. § 32, stk. 2, 2. pkt., affattes således:

»Meddelelse om dagsordenens indhold kan gives ved henvisning til Folketingets hjemmeside eller til den snarest muligt udsendte dagsorden.«

28. § 32, stk. 2, 3. pkt., affattes således:

»Indkaldelse til møde kan endvidere ske ved udsendelse af dagsorden i elektronisk form eller i papirform.«

29. § 32, stk. 5, affattes således:

»Stk. 5. På Tingets sidste mødedag i en uge offentliggøres så vidt muligt en ugeplan med angivelse af formandens foreløbige planer for arbejdet i de nærmest følgende dage på Folketingets hjemmeside.«

30. I § 35, stk. 2, 3. pkt., ændres »anføres i Folketingstidende« til: »anføres det i referatet af Folketingets forhandlinger«.

31. I § 36, stk. 1,10. pkt., ændres »optages i Folketingstidende« til: »indgår i referatet af Folketingets forhandlinger«.

32. I § 36, stk. 3, indsættes som 3. pkt.:

   »Udpegningen sker umiddelbart ved folketingsgruppens indstilling.«

33. Overskriften til kapitel XIV affattes således:

»Mødernes offentlighed, offentliggørelse af dokumenter relateret til arbejdet i Folketingssalen«.

34. § 39 affattes således:

»§ 39. Der udarbejdes referat af Folketingets forhandlinger, som offentliggøres på Folketingets hjemmeside.

Stk. 2. Formanden kan bestemme, at udsendelse i elektronisk form eller omdeling i papirform til medlemmerne af et dokument relateret til arbejdet i Folketingssalen kan træde i stedet for offentliggørelse på Folketingets hjemmeside med den virkning, at forretningsordenens frist for offentliggørelse af det pågældende dokument anses for overholdt.«

35. I § 45, stk. 2, ændres »sekretær« til: »sekretariatschef«.

36. I § 46, stk. 1, indsættes efter »Folketinget«: », hos Statsrevisorerne«.

37. § 48, stk. 1, 1. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:

   »Tjenestemænd, ansatte på tjenestemandslignende vilkår og ikke-tjenestemænd hos Statsrevisorerne ansættes på løn- og andre ansættelsesvilkår svarende til de vilkår, som gælder for de tilsvarende personalegrupper i Folketinget, jf. §§ 46 og 47. Aftaler kan dog ikke indgås om forhold, der angår opgaver, organisation og personalebehov, ligesom afgørelser efter § 46, stk. 7, træffes af Statsrevisorerne.«

38. I § 52, stk. 3, ændres »der optages et sammendrag i Folketingstidende« til: »der offentliggøres et sammendrag på Folketingets hjemmeside«.

 

§ 2

 

Folketingsbeslutningen træder i kraft den ….

 

 

Bemærkninger til forslaget

 

Bemærkninger til forslagets enkelte bestemmelser

 

Til § 1

Til nr. 1

 

Der henvises til afsnit 3 og 4 i de almindelige bemærkninger.

 

Til nr. 2, 4, 5, 10, 11, 14-17, 19, 20 og 29

 

 Ændringerne indebærer, at det er offentliggørelsen på Folketingets hjemmeside og ikke omdelingen, der er afgørende i forhold til forretningsordenens frister, idet der ikke længere er krav om omdeling. Det forudsættes, at dokumentet offentliggøres i sin fulde ordlyd på Folketingets hjemmeside. I enkelte tilfælde (forslag til finanslov og lign.) har det hidtil at tekniske grunde ikke været muligt at lægge den fulde tekst af dokumentet på Folketingets hjemmeside, men der har i stedet været et link til en hjemmeside, hvor dokumentet har kunnet læses i sin fulde ordlyd; for finanslovforslagets vedkommende har det hidtil været Økonomistyrelsens hjemmeside. I sådanne tilfælde kan bestemmelsen om omdeling i papirform, jf. bemærkningerne til nr. 28 anvendes.

 

Til nr. 3

 

Ændringen indebærer, at meddelelsen om valg af udvalgsformænd og -næstformænd gives ved henvisning til offentliggørelse på Folketingets hjemmeside i stedet for til opslag i Folketingssalen. Som hidtil indgår meddelelsen i referatet af Folketingets forhandlinger.

 

Til nr. 6 og 24

 

De forslåede ændringer indebærer, at det præciseres, at hhv. udvalgsberetninger og forespørgslers ordlyd offentliggøres på Folketingets hjemmeside.

 

Til nr. 7-9, 13, 18 og 23

Ændringerne indebærer, at formandens anmeldelse af lovforslag, beslutningsforslag, redegørelser og forespørgsler sker i Tinget med angivelse af navn(e) på stillere, afgiver eller forespørger(ne) og nummer på forslaget, redegørelsen eller forespørgslen og formaden vil endvidere henvise til offentliggørelsen på Folketingets hjemmeside. Det betyder endvidere, at der ikke sker en ændring i, hvornår der kan ske anmeldelse i Tinget. Det vil være som hidtil i møde i Tinget med undtagelse af fremsættelse af finanslovforslag.

 

Til nr. 12

 

Ændringen følger af ressortomlægningen og oprettelsen af det nye Velfærdsministerium efter valget i november 2007.

 

Til nr. 21

 

Ændringen er af formuleringsmæssig art og en følge af, at beretninger ikke længere skal omdeles, men offentliggøres på Folketingets hjemmeside.

 

Til nr. 22

 

Muligheden for at spørger kan læse sit spørgsmål op, hhv. begrunde det forud for ministerens besvarelse genindføres.

 

Til nr. 25

 

Fristen for at fremsætte anmodning om en hasteforespørgsel rykkes fra torsdag til onsdag.

 

Til nr. 26

 

Formelt forudsættes medlemmerne at møde frem i Tinget første møde efter valg og i oktober alene på grundlag af grundlovens bud, jf. grundlovens §§ 35 og 36, hvori er fastsat såvel tidspunktet som dagsorden. Det skylder, at der endnu ikke er valgt nogen formand for det pågældende møde, og at hverken den fungerende formand efter folketingsvalg, jf. forretningsordenens § 53, eller aldersformanden, der indleder det første møde, er kompetent til at tage stilling til mødetid eller dagsorden. Traditionelt er der dog udsendt meddelelse til medlemmerne, hvor der er erindret om grundlovens bestemmelser, jf. endvidere forretningsordenens § 32, stk. 5.

 

Den nu foreslåede ændring indebærer, at det udtrykkelig nævnes, at indkaldelsen til 1. møde udsendes til medlemmerne, i elektronisk form eller i papirform. Endvidere skal indkaldelsen offentliggøres på Folketingets hjemmeside ligesom dagsordenerne for de øvrige møder i folketingssamlingen.

 

Til nr. 27

 

Ændringen indebærer, at meddelelse om dagsordens indhold ikke længere gives ved henvisning til den dagsorden, der er opslået i Salen eller til den snarest muligt omdelte trykte dagsorden, men i stedet ved henvisning til Folketingets hjemmeside eller til den snarest muligt udsendte dagsorden (som kan udsendes i elektronisk form eller i papirform).

 

Til nr. 28

 

Ændringen indebærer, at indkaldelse til møde også kan ske ved udsendelse af dagsorden i elektronisk form eller i papirform, hvor det efter den hidtidige bestemmelse, kunne ske ved udsendelse af trykt dagsorden. Der henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.

 

Til nr. 30 og 31

 

Det præciseres, at angivelse af, hvorledes hvert enkelt medlem har stemt, og navne på valgte til udvalg, kommissioner og hverv i givet fald indgår i referatet af Folketingets forhandlinger (tidligere Folketingstidende).

 

Til nr. 32

 

Folketingets valg af medlemmer til udvalg, kommissioner og hverv sker ifølge grundlovens § 52 efter forholdstalsvalg.

 

Proceduren for valg til udvalg, kommissioner og hverv er fastlagt i Folketingets forretningsordens § 36, stk. 1. Valggrupperne meddeler gennem Lovsekretariatet formanden, hvem valggruppen har udpeget til valgene. Lovsekretariatet kontrollerer på formandens vegne, at valggruppen har udpeget det antal medlemmer, som den er berettiget til efter forholdstalsberegningen. Formanden oplæser i Salen navnene på de valgte eller foranlediger, at navnene optaget i Folketingstidende (fremover; indgår i referatet af Folketingets forhandlinger). Valget sker således ikke i Folketingssalen, men umiddelbart ved gruppernes indstilling til formanden (Lovsekretariatet).

 

Valg til folketingsudvalg gælder for folketingsåret eller frem til et mellemkommende folketingsvalg. Valg til andre udvalg, kommissioner, hverv m.v. gælder for den periode, som er fastlagt i hjemmelsloven.

 

Hvis en udvalgsplads bliver ledig før udløbet af den normale funktionsperiode, bestemmer Folketingets forretningsordens § 36, stk. 3, hvilken folketingsgruppe der har ret til at disponere over pladsen. Den ledige plads besættes af den samme folketingsgruppe, som udpegede den tidligere indehaver af hvervet. Også dette valg sker umiddelbart ved gruppernes indstilling.

 

Udskiftninger i folketingsudvalg og kommissioner i ministerielt regi håndteres i praksis forskelligt. Udskiftninger i folketingsudvalg sker ved folketingsgruppernes skriftlige anmodning direkte til udvalgssekretariatet. Udskiftningen registreres i Tingdok og ved rettelse af udvalgets sammensætning på Folketingets hjemmeside. Udskiftninger i andre ministerielle regi, nævn, repræsentantskaber m.v. sker ved meddelelse til Lovsekretariatet. Meddelelse om udskiftningen gives herefter af formanden ved oplæsning i Salen. Lovsekretariatet underretter sekretariatet/den ansvarlige myndighed for det pågældende udvalg, nævn m.v. om udskiftningen. Endelig registreres udskiftningen på Folketingets hjemmeside ved opdatering af udvalgets, nævnets m.v. sammensætning.

 

Ordningen fsva. de eksterne udvalg har givet anledning til problemer, når der er opstået behov for at udskifte medlemmer af udvalg m.v. uden for Tingets mødeperioder, f.eks. i sommerferien.

Med tilføjelsen præciseres, at udskiftninger før udløbet af den normale funktionsperiode sker umiddelbart og udelukkende ved gruppernes indstilling, medmindre andet er foreskrevet i valgreglerne for det enkelte udvalg. Meddelelse om udskiftninger i funktionsperioden vil herefter ikke blive givet af formanden i Salen, ved optagelse i referatet eller ved opslag i læseværelset, hvilket vil muliggøre udskiftninger også uden for Tingets mødeperioder. Med forslaget bringes praksis for udskiftninger i eksterne udvalg i overensstemmelse med forretningsordenens ordlyd og på linje med praksis for udskiftninger i Folketingets egne udvalg.

 

Til nr. 33

 

Der er tale om en konsekvensændring som følge af nr. 28.

 

Til nr. 34

 

Ændringen indebærer, at det præciseres, at der udarbejdes et referat af Folketingets forhandlinger, og at der ikke længere trykkes et Folketingstidende, men at referatet offentliggøres på Folketingets hjemmeside.

 

Det foreslåede nye stykke indebærer, at udsendelse i elektronisk form eller omdeling i papirform til medlemmerne af et dokument relateret til arbejdet i Folketingssalen kan træde i stedet for offentliggørelse på Folketingets hjemmeside. Det kan f.eks. ske i tilfælde, hvor tekniske eller praktiske grunde gør det vanskeligt at nå at offentliggøre dokumentet på hjemmesiden, og udsendelsen i elektronisk form eller omdelingen i papirform til medlemmerne får da den virkning, at forretningsordenens frist for offentliggørelse af det pågældende dokument anses for overholdt. Det forudsættes, at dokumentet efterfølgende lægges på Folketingets hjemmeside, hvis det er muligt, jf. dog bemærkningerne til nr. 2 om finanslovforslag og link til en anden hjemmeside end Folketingets. Det vil være naturligt, at formanden ved anmeldelse i et møde udtrykkeligt gør opmærksom på sådanne ekstraordinære fremsættelsesformer.

 

 

Til nr. 35-37

 

Der henvises til de almindelige bemærkninger ovenfor i afsnit 5 om løn- og ansættelsesvilkår i Statsrevisorernes Sekretariat.

 

Til nr. 38

 

Et sammendrag af Folketingets regnskab er hidtil indgået i Folketingstidende, tillæg B. Det foreslås, at sammendraget fremover offentliggøres på Folketingets hjemmeside.

 

Til § 2

 

[   ]

 

 

 

 

+++Bilag+++Bilag 1

Statistik

Udvikling i det parlamentariske arbejde

 

 

	2007-08	2006-07	2005- 06	2004-05	2003-04	2002-03	2001-02	2000-01	1999-2000	1998-99	1997-98	1996-97
Fremsatte lovforslag	220	220	237	339	241	229	270	239	293	249	314	277
Fremsatte beslutnings­forslag	173	169	146	231	215	181	194	202	168	151	168	151
Stillede forespørgsler	46	46	45	51	60	67	63	70	64	62	65	70
§ 20-spørgsmål	2850	6376	7194	5964	5635	4885	3811	4115	4012	3328	3078	3454
Udvalgsspørgsmål alm. del	9116	4978	5092*	4089	4717	5090	4654	4930	4562	4639	4976	5089
Udvalgsspørgsmål Forslag	3046	4117	3580*	5198	4761	3677	3282	3411	4087	4241	3441	3473
Samrådsspørgsmål Heraf åbne	515 341	652 472	752# 392#	689	660	719	645	773	845	805	752	775
Sørgsmål I alt	15.527	16.123	16.618	15.940	15.773	14.371	12.392	13.229	13.506	13.013	12.247	12.791
Udvalgsmøder	550	608	588**	559	624	636	528	562	603	598	545	625
Mødetimer i Salen	484	592	615	640	724	696	616	617	588	495	467	569

 

* pr. 25. september 2006.

** pr. 15. august 2006.

# opgjort pr. 16. maj 2007. (Korrigeret i forhold til det materiale, der blev omdelt forud for konferencen).

 

 

 

+++Bilag+++Bilag 2

Folketinget ændrede ved folketingsbeslutning nr. B 167, folketingsåret 2006-07, sin forretningsorden som led i opfølgningen på konferencen på Arken i oktober 2006 om samspillet mellem Folketing og regering. Ændringerne trådte i kraft fra begyndelsen af folketingsåret 2007-08. Af bemærkningerne til B 167 fremgår det, at ændringerne blev gennemført som en forsøgsordning, og at de skulle tages op til drøftelse af Præsidiet i foråret 2008. På grund af folketingsvalget – og den deraf følgende afbrydelse af det parlamentariske arbejde – blev evalueringen udskudt til efteråret 2008.

 

Den væsentligste ændring bestod i, at § 20-spørgsmål til skriftlig besvarelse skal angå ministrenes holdning til et offentligt anliggende på grundlag af umiddelbart tilgængelig information og ikke længere kan have til formål at indhente oplysninger om faktiske forhold. Sidstnævnte type af spørgsmål kan i stedet stilles via de stående udvalg. Ændringerne har betydet, at der er sket et markant fald i antallet af § 20-spørgsmål, ligesom svartiderne på § 20-spørgsmål er faldet. Faldet i antallet af § 20-spørgsmål opvejes dog af en stigning i antallet af udvalgsspørgsmål til skriftlig besvarelse. Svartiderne på udvalgsspørgsmål er stort set uforandrede i forhold til de seneste år.

 

De øvrige ændringer af forretningsordenen bestod i indførelsen af hasteforespørgsler, flytning af spørgetime, justeringer af reglerne for spørgetiden.

 

Endvidere afgav UFO den 9. maj 2007 beretning nr. 4. Denne beretning indeholdt en række anbefalinger m.v. vedrørende emner, der var blevet drøftet på konferencen på Arken, som ikke indebar ændringer i forretningsordenen.

 

Til brug for Præsidiets evaluering af ændringerne har Folketingets administration udarbejdet vedlagte notat med tilhørende bilag, der mere detaljeret beskriver virkningerne af de gennemførte ændringer.

 

Sideløbende med drøftelserne i Præsidiet vil behovet for ændringer kunne forelægges for gruppeformænd/udvalgsformænd med henblik på efterfølgende forelæggelse for Udvalget for Forretningsordenen, således at eventuelle forslag til ændringer af forretningsordenen vil kunne fremsættes i et beslutningsforslag i løbet af folketingsåret 2008-09.

 

Andre ændringer:

Til orientering kan det oplyses, at Folketingets administration har udarbejdet forslag til andre mere teknisk prægede justeringer af forretningsordenen, som evt. vil kunne indgå i et samlet beslutningsforslag. Det drejer sig om

1. en ændring af bestemmelsen i forretningsordenens § 48 om løn- og ansættelsesvilkår for Statsrevisorernes personale,
2. en ændring af forretningsordenens § 1 med det formål at fastlægge det midlertidige udvalg til prøvelse af valgenes kompetence i den situation, at et mandat bliver ledigt i perioden mellem valget og Folketingets sammentræden,
3. en ændring, der har til formål at præcisere procedurerne for godkendelse af medlemmer til Europa-Parlamentet og
4. ændringer i en række bestemmelser med det formål at muliggøre en elektronisk distribution af dokumenter, der i dag forudsættes omdelt i en trykt version.

 

 

Notat fra Lovsekretariatet om evaluering af ændringer i forretningsordenen med tilhørende bilag

1-14.

 

1. Indledning

Notatet beskriver virkningerne af de ændringer af forretningsordenen, der blev gennemført ved beslutningsforslag nr. B 167, folketingsåret 2006-07, som opfølgning på konferencen på Arken i oktober 2006 om samspillet mellem regering og Folketing.

 

Særligt virkningen af ændringerne i reglerne om medlemmernes spørgsmål til skriftlig besvarelse beskrives, men også erfaringerne med de øvrige ændringer af forretningsordenen, dvs. indførelsen af hasteforespørgsler, flytning af spørgetime, justeringer af reglerne for spørgetiden beskrives.

 

Endvidere beskrives regeringens fremsendelse af høringssvar og høringsnotat som opfølgning på beretning nr. 4 afgivet af UFO den 9. maj 2007. Denne beretning indehold en række anbefalinger m.v. vedrørende emner, der var blevet drøftet på konferencen på Arken, som ikke indebar ændringer i forretningsordenen.

 

Folketingets administration har til brug for evalueringen udarbejdet en række statistiske udtræk vedrørende årene 2006-08. Disse udtræk er vedlagt som bilag 1-12. Som bilag 13 og 14 er vedlagt B 167 og beretning nr. 4.

 

2. Spørgsmål til skriftlig besvarelse

2.1. Udviklingen i antallet af spørgsmål

Af bilag 1 kan ses, at antallet af § 20-spørgsmål til skriftlig besvarelse er blevet mere end halveret i forhold til de to forudgående år. Inden for den målte periode (1. januar-15. juni) blev der således i 2008 stillet 1456 spørgsmål til skriftlig besvarelse. De tilsvarende tal for 2006 og 2007 var hhv. 3638 og 3135.

 

Dette fald modsvares dog af en stigning i antallet af spørgsmål stillet via udvalgene på alm. del, jf. bilag 2. Af bilag 2 fremgår det, at der i 2008 i den målte periode blev stillet 5053 udvalgsspørgsmål. De tilsvarende tal for 2006 og 2007 var hhv. 2348 og 2182.

 

Det samlede antal spørgsmål stillet til skriftlig besvarelse er således steget i 2008 sammenlignet med både 2006 og 2007.  (Inden for de målte perioder blev der i 2008 stillet 6509 spørgsmål, mens de tilsvarende tal for 2006 og 2007 var hhv. 5986 og 5317). Det forholder sig dog ikke sådan, at nedgangen i antal § 20-spørgsmål til en minister er direkte sammenlignelig med stigningen i antallet af udvalgsspørgsmål til samme minister. Der forekommer ret store udsving.

 

En tilsvarende stigning er ikke sket, for så vidt angår spørgsmål til mundtlig besvarelse, idet antallet af samrådsspørgsmål er faldet til 245 i 2008 set i forhold til 2007 og 2006, hvor der var hhv. 298 og 295, mens det samlede antal § 20-spørgsmål til mundtlig besvarelse i de tre år var 287 i 2006, 277 i 2007 og 304 i 2008. Det samlede antal spørgsmål til mundtlig besvarelse var således lavere i 2008 (549) end i 2006 og 2007 (582 og 577).

 

2.2. Udviklingen i svartid

2.2.1 § 20-spørgsmål

Af bilag 8 kan ses, at den gennemsnitlige svartid på § 20-spørgsmål i perioden fra 2007 til 2008 er faldet fra 13,19 til 8,97 dage, når der måles på den tid, der er gået fra spørgsmålet er stillet og indtil der modtages et endeligt svar, dvs. at der er set bort fra de tidligere tilladte foreløbige besvarelser.

 

Tilsvarende er andelen af rettidige besvarelser[2] steget fra 65 pct. i 2007 til 81 pct. i 2008.

I indeværende folketingsår (frem til 1. juli 2008) har ministrene i godt 100 tilfælde besvaret et spørgsmål med, at det ikke er muligt at besvare dette inden for rammerne af § 20, idet spørgsmålet ikke kunne besvares på baggrund af umiddelbar tilgængelig information.

For så vidt angår bilag 6-8, der beskriver svartider på § 20-spørgsmål, kan det oplyses, at svar på § 20-spørgsmål er blevet registreret som besvaret den dag, svaret er modtaget elektronisk i Folketinget, hvis det elektroniske svar er modtaget inden for normal kontortid. Hvis svaret først modtaget efter normal kontortid, er det først blevet registreret som modtaget den næstfølgende arbejdsdag. Fra og med folketingsåret 2008-09 vil svar på § 20-spørgsmål blive registreret som modtaget den dag, hvor det elektroniske svar er modtaget i Folketinget, uanset hvornår på dagen svaret modtages.

 

2.2.2 Udvalgsspørgsmål alm. del

Af bilag 11 og 12 kan ses, at den gennemsnitlige svartid på udvalgsspørgsmål alm. del er stort set uforandret i de målte år (ca. 19 dage for spørgsmål med en individuel frist og ca. 30 dage for spørgsmål med 4-ugers-frist).

 

Det kan endvidere af bilag 9 og 10 ses, at ca. halvdelen af udvalgsspørgsmålene i alle de tre år, der er undersøgt, først besvares efter fristens udløb. Der er de senere år sket nogle opstramninger i rykkerprocedurerne for svar på udvalgsspørgsmål. Seneste blev rykkerproceduren justeret efter formandens møde med udvalgsformændene i april 2008.

 

2.3. Administrationen af de ændrede regler

Folketingets Lovsekretariat har i alt i indeværende folketingsår (frem til 1. juli 2008) afvist ca. 280 § 20-spørgsmål, som faldt uden for rammerne, idet der helt eller delvist blev spurgt om faktuelle oplysninger. Hver gang et spørgsmål ikke har opfyldt de nye krav, har Lovsekretariatet kontaktet spørgeren for at få afklaret, hvad der skulle ske med spørgsmålet. Langt den overvejende del af disse spørgsmål blev i stedet stillet som udvalgsspørgsmål, mens de resterende blev ændret, således at de angik ministerens holdning og derfor kunne stilles som § 20-spørgsmål.

 

Tilsvarende viser tilbagemeldingerne fra udvalgssekretariaterne, at nogle – men relativt få (skønsmæssigt 60-70 spørgsmål i perioden fra begyndelsen af folketingsåret 2007-08 til 15/6 2008) – spørgsmål stillet af et ikkemedlem af udvalget (de såkaldte MFU-spørgsmål) ikke har opfyldt de formelle krav for at kunne stilles som MFU-spørgsmål. Langt den overvejende del af disse spørgsmål er efter nærmere aftale med spørgeren stillet som spørgsmål på anden vis.[3]

 

Enkelte medlemmer har over for administrationen rejst kritik af de nye regler. Denne kritik har især gået på, at de nye regler er blevet opfattet som formalistiske. Især det forhold, at medlemmer ikke som tidligere i ét spørgsmål udtrykkeligt har kunnet spørge om faktuelle oplysninger og ministerens holdning til disse faktuelle oplysninger er blevet kritiseret.

 

3. Hasteforespørgsler

Der har i det forløbne folketingsår været fremsat ønsker om i alt 11 hasteforespørgsler, hvoraf seks er blevet gennemført.

 

Af de seks hasteforespørgsler blev de tre gennemført inden for den 2-timers-begrænsning, der var forudsat ved indførelsen af hasteforespørgsler. I de tre andre tilfælde blev 2-timers-begrænsningen overskredet med hhv. 11, 17 og 34 minutter.

 

4. Flytning af spørgetimen

Flytningen af spørgetimen havde primært til formål at samle medlemmernes mundtlige spørgsmål i Salen på en dag. Endvidere gav ændringen medlemmerne en dags ekstra betænkningstid til at overveje, om de ønskede at deltage i spørgetimen.

 

Der blev gennemført 15 spørgetimer i folketingsåret 2007-08. Spørgetimerne havde en gennemsnitlig varighed af ca. 55 minutter. Der blev gennemført tre spørgetimer med deltagelse af statsministeren. Statsministeren havde anmeldt sin deltagelse i fem spørgetimer, heraf blev de to imidlertid ikke gennemført (en aflysning skyldtes valgudskrivelsen og en skyldtes, at Folketinget i stedet for spørgetime valgte at gennemføre en hasteforespørgsel).

 

Ændringen af spørgetimen ses ikke at have givet anledningen til kritik.

 

5. Spørgetiden

Ændringerne vedrørende spørgetiden bestod i, at der blev indført en 1-times-begrænsning for, hvor længe en minister maksimalt skal besvare spørgsmål i spørgetiden. Endvidere blev det besluttet, at medlemmerne stadig kunne stille op til to spørgsmål pr. spørgetid, men kun til én minister.

 

I det forløbne folketingsår har 1-times-begrænsningen kun været brugt i én enkelt spørgetid, nemlig den 12. marts 2008, hvor der var stillet 10 spørgsmål til beskæftigelsesministeren, hvoraf de seks nåede at blive besvaret.

 

Der har fra flere sider været rejst kritik af, at muligheden for at begrunde spørgsmål blev afskaffet, idet det gjorde det vanskeligt for udenforstående f.eks. tv-seere at følge besvarelsen af spørgsmål. Det kan derfor overvejes at genindføre muligheden for spørgeren til at begrunde sit mundtlige spørgsmål.

 

6. Høringssvar

I UFOs beretning nr. 4 blev det indskærpet over for ministerierne, at hovedreglen for oversendelse af høringssvar og høringsnotat er fremsættelsestidspunktet. Udvalget tilkendegav samtidig, at ville følge udviklingen på området. På den baggrund er der gennemført en måling af, om ministerierne overholder fristerne for oversendelse af høringssvar og høringsnotat.

MÃ¥lingen omfattede samtlige lovforslag fremsat af regeringen i perioden 1. februar til 1. april 2008.

 

I denne periode blev der fremsat 109 forslag. Fem forslag, som ikke havde været sendt i høring, indgik ikke i undersøgelsen. Undersøgelsen omfattede herefter 104 forslag.

 

For 35,6 pct. af forslagene var høringssvar og -notat modtaget senest på dagen for fremsættelsen af forslaget (37 forslag).

 

For 54,8 pct. af lovforslagene var høringssvar og -notat modtaget efter fremsættelsen men senest torsdag ugen inden 1. behandling (57 forslag).

 

Samlet var 90,4 pct. af høringssvarene og -notaterne modtaget inden for den seneste frist torsdag ugen inden 1. behandling (94 forslag).

 

For 9,6 pct. af lovforslagene blev høringssvar og -notat først modtaget efter fristen torsdag ugen før 1. behandling (10 forslag).

 

For 6 af de 10 forslag, som kom efter fristerne, kom høringsmaterialet fredag i stedet for torsdag, og forsinkelsen var således af beskeden karakter.

 

For de øvrige 4 forslag kom høringsmaterialet i ugen, hvor forslaget blev 1. behandlet (mellem 2-4 dage før 1. behandling).

 

I ingen af de tilfælde, hvor høringssvarene blev modtaget efter fristen, blev der af ordførere fremsat ønske om, at 1. behandling skulle udsættes.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

                                                                                       

Bilag 3

 

                                                                                        Dato: 22/9 2008

                                                                                        J.nr.: 145-3     

                                                                                        Sagsbeh.: ts  

 

 

 

 

 

Notat om evaluering af ændringer i FFO

 

Der blev med virkning fra folketingsåret 2007/2008 gennemført en række ændringer af Forretningsordenen for Folketinget.

 

Folketingets Præsidium vil i efteråret 2008 gennemføre en evaluering af ændringerne med henblik på, at eventuelle ønsker om ændringer vil kunne fremsættes i et beslutningsforslag inden årsskiftet 2008/2009. 

 

Folketingets formand har i et brev til statsministeren af 27. juni 2008 anmodet om regeringens kommentarer til de foretagne ændringer. Det anføres, at hovedvægten i evalueringen vil blive lagt på de ændrede regler for medlemmernes adgang til at stille spørgsmål til ministrene, men at også de øvrige ændringer bl.a. indførelsen af hasteforespørgsler og flytningen af spørgetimen vil indgå.

 

Folketingets administration har efterfølgende fremsendt et statistisk materiale, der indgår i evalueringen af de gennemførte ændringer af forretningsordenen. Dette materiale har Statsministeriet sendt til ministerierne. Såfremt materialet måtte give anledning væsentlige bemærkninger fra ministerierne, vil disse efterfølgende blive sendt til Folketinget.

 

Nedenfor følger regeringens bemærkninger til de gennemførte ændringer af Forretningsordenen for Folketinget.

 

 

1. Generelle bemærkninger

 

Regeringen finder på det foreliggende grundlag, at de gennemførte ændringer af Forretningsordenen for Folketinget generelt har fungeret godt og efter intentionerne.

 

Det skal dog samtidig bemærkes, at det endnu er for tidligt at foretage en endelig vurdering af ændringerne. Eventuelle overvejelser og beslutninger om nye ændringer bør derfor i givet fald også afvente yderligere erfaringer.

 

 

2. Spørgsmål til mundtlig besvarelse i Salen

 

2.1. Den uforberedte spørgetime

 

Regeringen finder, at flytningen af spørgetimen fra tirsdag til onsdag kl. 13.00 har været hensigtsmæssig såvel vurderet i forhold til Folketingets som regeringens arbejde.

 

Der er ikke bemærkninger til de øvrige mindre justeringer, der er foretaget vedrørende spørgetimen.

 

Generelt skal det bemærkes, at der fortsat er visse ”samspilsproblemer” vedrørende den uforberedte spørgetime og spørgetiden. Det har således i en række tilfælde været vanskeligt at udpege en ”aktuel minister” til spørgetiden, fordi der i forvejen er stillet spørgsmål i spørgetiden til alle ministre med aktuelle sager.

 

2.2. Den forberedte spørgetid

 

Ændringerne i spørgetiden vedrørte bl.a., at der ikke kan stilles spørgsmål til statsministeren i spørgetiden på onsdage, hvor statsministeren deltager i spørgetimen, at spørgetiden begrænses, således at en minister maksimalt skal besvare spørgsmål svarende til ca. 1 time, og at spørgsmål i spørgetiden om et emne, hvorom der samme dag er en hasteforespørgsel, bortfalder.

 

Regeringen finder de gennemførte ændringer vedrørende den forberedte spørgetid hensigtsmæssige, især fordi de tager sigte på at modvirke flere debatter om samme emne.

 

Det bemærkes, at der uanset en vis stigning i antallet af spørgsmål i spørgetiden fra 1. halvår 2006 – 1. halvår 2008 ikke er konstateret egentlige ”mini-forespørgselsdebatter” eller mange ”gentagelser” af spørgsmål i spørgetiderne.

 

 

3. Hasteforespørgsel

 

Der er gennemført følgende hasteforespørgsler:

 

-          F 9 til justitsministeren om voldskriminaliteten i det danske samfund.

-          F 12 til integrationsministeren om afviste asylansøgere.

-          F 14 til udenrigsministeren, justitsministeren og transportministeren om CIA-flyvninger.

-          F 30 til statsministeren om den globale fødevarekrise. Forespørgslen blev besvaret i fællesskab af statsministeren, ministeren for udviklingsbistand og ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri.

-          F 33 til udenrigsministeren og forsvarsministeren om klyngebomber.

-          F 37 til udenrigsministeren og ministeren for udviklingsbistand om nødhjælp til Burma.

 

Regeringen finder generelt, at ordningen med hasteforespørgsler ud fra en samlet betragtning har fungeret tilfredsstillende.

 

Følgende skal bemærkes:

 

-          En hasteforespørgsel bør vedrøre et emne af særligt hastende karakter dvs. et emne, der forudsætter hurtig politisk stillingtagen og initiativer og/eller anses for hastende i forhold til den politiske og offentlige debat. Især F 9 om voldskriminaliteten i det danske samfund og F 30 om den globale fødevarekrise vurderes ikke at falde inden for disse rammer.

 

-          En hasteforespørgsel til afvikling onsdag skal være anmeldt til Folketingets formand senest kl. 14 den 4. hverdag forinden (normalt torsdag). Den meget korte tid mellem anmeldelse og beslutning om fremme af forespørgslen og afviklingen af denne giver meget snævre tidsfrister i forbindelse med forberedelse af besvarelsen og overvejelserne vedrørende vedtagelser. Dette gælder ikke mindst i forbindelse med forespørgsler om tværgÃ¥ende emner, som vedrører flere ministres omrÃ¥der. Af hensyn til en forsvarlig forberedelse og behandling af vedtagelser bør det overvejes enten at afskaffe adgangen til at fremsætte forslag til vedtagelser ved hasteforespørgsler eller at forlænge fristen for anmeldelse af sÃ¥danne forespørgsler. En fremrykning af fristen for anmeldelse til eksempelvis den 7. hverdag forinden (normalt mandag) skønnes pÃ¥ det foreliggende grundlag at ville være hensigtsmæssig.

 

-          En hasteforespørgsel bør ses i sammenhæng med andre aktiviteter i Folketinget vedrørende det samme emne – især § 20-spørgsmÃ¥l til mundtlig besvarelse og samrÃ¥d – med henblik pÃ¥ at undgÃ¥ ”dobbeltbehandling”, jf. ogsÃ¥ at det er forudsat, at § 20-spørgsmÃ¥l, der vedrører det samme emne som hasteforespørgslen, bortfalder om onsdagen, hvor hasteforespørgslen afvikles. Der ses ikke at have været tale om ”dobbeltbehandling” i forbindelse med de afholdte hasteforespørgsler. Det er vigtigt, at Folketinget ogsÃ¥ fortsat er opmærksom pÃ¥ at undgÃ¥ dobbeltbehandling.

 

-          Det er i reglerne om hasteforespørgsler forudsat, at der kan gennemføres 5-8 forespørgsler Ã¥rligt. Der har i 2. samling 2007/2008 fra januar til maj 2008 alene været gennemført 6 hasteforespørgsler. Regeringen finder, at der bør lægges vægt pÃ¥ at overholde det ovenfor omtalte ”loft” pÃ¥ 5-8 forespørgsler Ã¥rligt bl.a. i lyset af den korte forberedelsestid, der er til besvarelse af hasteforespørgsler.

 

-          Hovedkriteriet for fastlæggelse af en hasteforespørgsel er – og skal være – at der er tale om ”et aktuelt emne”. Regeringen skal imidlertid anmode Folketinget om ved fastsættelse af hasteforespørgsler ogsÃ¥ sÃ¥ vidt muligt at lægge vægt pÃ¥, at et folketingsÃ¥rs hasteforespørgsler ”spredes” over en kreds af ministre sÃ¥vel af hensyn til at sikre bredden i den politiske debat som af hensyn til arbejdet med forberedelsen af besvarelserne af hasteforespørgslerne.     

 

 

4. § 20-spørgsmål til skriftlig besvarelse

 

Regeringen har været enig i ændringerne vedrørende de skriftlige § 20 spørgsmål, der har haft til formål at give medlemmerne adgang til inden for en uges tid at få oplyst en ministers holdning til/opfattelse af et offentligt anliggende på grundlag af information, der er umiddelbart tilgængelig for ministeren og dennes departement.

 

Det fremgår af det statistiske materiale fra Folketingets administration, at antallet af skriftlige § 20-spørgsmål er faldet stærkt fra 1. halvår 2006 – 1. halvår 2008 [henholdsvis 3638, 3135 og 1456]. Der har samtidig været en stærk stigning i antallet af udvalgsspørgsmål (Alm. del), jf. nedenfor. Folketingets administration har supplerende oplyst, at ministrene i hele folketingsåret 2007/2008 har afvist at besvare 102 § 20-spørgsmål med henvisning til, at disse ikke kunne besvares på baggrund af information, der var ”umiddelbart tilgængelig for ministeren”. 2 spørgsmål blev afvist på grund af faktuel karakter. Folketingets administration har afvist 282 spørgsmål som faldende uden for rammerne.

 

Det er regeringens generelle indtryk, at formålet med ændringerne af de skriftlige § 20-spørgsmål – nemlig at gøre disse mere politiske/holdningsmæssige – i høj grad er opfyldt. Der spørges – og svares – i væsentlig grad i overensstemmelse med intentionerne bag de gennemførte ændringer. Det ovenfor nævnte statistiske materiale understøtter efter regeringens opfattelse dette indtryk, idet bemærkes, at der kan være andre forhold end de nye regler, der har påvirket faldet i antallet af § 20-spørgsmål. I relation til de afviste § 20-spørgsmål bemærkes, at der også under de ”gamle” regler skete en afvisning af spørgsmål.

 

Svar på § 20-spørgsmål skal i henhold til FFO § 20, stk. 8 gives i løbet af 6 hverdage. Folketingets administration har udarbejdet et statistisk materiale, der bl.a. sammenligner udviklingen i de ”reelle” svartider (endelige svar) i 1. halvår 2007 og i 1. halvår 2008. Det fremgår, at den gennemsnitlige svartid er faldet fra 13,19 til 8,97 dg. Folketingets administration har supplerende oplyst, at andelen af rettidige besvarelser tilsvarende er steget fra 65 pct. i 2007 til 81 pct. i 2008. Der fremgår i øvrigt af materialet, at der er variationer mellem ministerierne.

 

Regeringen finder generelt udviklingen i svartider på § 20-spørgsmål tilfredsstillende – og i overensstemmelse med intentionerne bag ændringerne af Forretningsordenen for Folketinget. Regeringen vil selvsagt arbejde for et yderlige fald i svartiderne herunder ved en nærmere analyse m.v. af de nævnte variationer mellem ministerierne.

 

Det bemærkes i øvrigt, at Statsministeriet og Folketingets administration har aftalt visse præciseringer i Folketingets registreringssystem vedrørende besvarelse af § 20-spørgsmål.

 

  

5. Udvalgsspørgsmål alm. del – især sammenhængende med omlægningen af § 20-instituttet

 

Et led i omlægningen af § 20-spørgsmålene, jf. ovenfor, har været, at de hidtidige § 20-spørgsmål, der har til formål at indhente oplysning om faktuelle forhold, statistikker m.v. – normalt politisk ukontroversielle spørgsmål – skal stilles som udvalgsspørgsmål (Alm. del).

 

Det fremgår af materialet fra Folketingets administration, at der har været en stærk stigning i antallet af udvalgsspørgsmål i 1. halvår af 2008 i forhold til 1. halvår af 2006 og 2007 [henholdsvis 5053, 2348 og 2182]. Stigningen har, som det også fremgår af materialet, været stærkere end det ovenfor anførte fald i antallet af skriftlige § 20-spørgsmål.

 

Det fremgår tillige af det statistiske materiale, at der i 2. halvår af 2008 er stillet 443 udvalgsspørgsmål af ikke – udvalgsmedlemmer.

 

De ovenfor anførte talmateriale tyder efter regeringens opfattelse på, at ”omlægningen” af de faktuelle spørgsmål fra § 20-spørgsmål til udvalgsspørgsmål – som regeringen er enig i – er lykkedes. Det bemærkes dog, at omlægningen ikke alene forklarer den anførte stigning i udvalgsspørgsmålene.

 

Udvalgsspørgsmål bør i henhold til FFO § 8, stk. 6 besvares senest 4 uger efter, at spørgsmålet er stillet. Der kan anmodes om, at udvalgsspørgsmål besvares inden for en nærmere angiven tidsfrist. Det fremgår af det statistiske materiale, at andelen af udvalgsspørgsmål med individuel frist i 1. halvår af 2008 udgjorde ca. 20 pct. Der fremgår ikke tal for henholdsvis 2006 og 2007. For så vidt angår de spørgsmål, der stilles i 1. halvår af 2008 af ikke – udvalgsmedlemmer er andelen med individuel frist lidt højere nemlig godt 25 pct.

 

De gennemsnitlige svartider på udvalgsspørgsmål uden individuel frist har været forholdsvis konstant i 1. halvår af 2006, 2007 og 2008 nemlig henholdsvis 30, 32 og 30 dg. Andelen af rettidige besvarelser har været tilsvarende konstant henholdsvis 54, 58 og 53 pct.  For så vidt angår spørgsmålene med individuel frist er de tilsvarende tal henholdsvis 19,29, 19,30 og 19,00 dg. og 34, 29 og 33 pct.

 

For så vidt angår særligt spørgsmål med individuel svarfrist i 1. halvår af 2008 viser det statistiske materiale, at godt 75 pct. af de i alt 1008 spørgsmål har en frist på 14 dage eller mindre. Der fremgår ikke tal for henholdsvis 2006 og 2007.

 

Det statistiske materiale viser i øvrigt, at der er stor variation i ”spørgemønstret” mellem udvalgene. I 2008 tegnede Folketingets Retsudvalg og Folketingets Trafikudvalg sig således alene for næsten en tredjedel af alle udvalgsspørgsmål. Det bemærkes også, at der har været en meget stærk stigning i antallet af spørgsmål fra Folketingets Politisk Økonomiske Udvalg, og at andelen af spørgsmål med individuel frist fra dette udvalg har været meget høj – godt 75 pct. mod gennemsnitligt ca. 20 pct., jf. ovenfor.

 

For så vidt angår svartiderne i 1. halvår af 2008 skal regeringen bemærke, at tallene formentlig skal ses i sammenhæng med den overordentlig stærke stigning i antallet af udvalgsspørgsmål i forhold til 2006 og 2007.

 

Regeringen finder, at Folketinget bør være opmærksom på udviklingen i antallet af udvalgsspørgsmål med en kort individuel frist, herunder at omfattende faktuelle spørgsmål ofte ikke vil kunne besvares inden for en sådan frist. Der bør foreligge meget tungtvejende hensyn såfremt et udvalgsspørgsmål forudsættes besvaret inden for en frist på 14 dg. eller mindre. 

 

Regeringen vil i øvrigt fortsætte sin indsats vedrørende en nedbringelse af svartiderne på udvalgsspørgsmål.

 

 

6. Øvrige FFO – ændringer m.v.

 

Regeringen finder, at ændringerne vedrørende åbnings- og afslutningsdebatten har styrket disse debatter.

 

Regeringen har i øvrigt ingen bemærkninger til de øvrige ændringer.

 

 

7. Bemærkninger i øvrigt vedrørende folketingsarbejdet

 

Det statistiske materiale fra Folketingets administration indeholder en opgørelse over antallet af stillede samrÃ¥dsspørgsmÃ¥l[4] fordelt pÃ¥ lukkede og Ã¥bne samrÃ¥d i 1. halvÃ¥r af henholdsvis 2006, 2007 og 2008. Regeringen skal – uanset at der er sket et fald i antallet af spørgsmÃ¥l til Ã¥bne samrÃ¥d fra 1. halvÃ¥r af 2007 til 1. halvÃ¥r af 2008 – opfordre Folketinget til at være opmærksom pÃ¥ udviklingen i antallet af Ã¥bne samrÃ¥d. Det er vigtigt at undgÃ¥ en ”dobbeltbehandling” af sagerne i Ã¥bne samrÃ¥d, i spørgetiden/spørgetimen og i forespørgselsdebatter. 

 

De ændrede regler vedrørende § 20-spørgsmål – især den faste 6-dages frist – samt arbejdstilrettelæggelsen i ministerierne har aktualiseret spørgsmålet om ministrenes besvarelse af spørgsmål i ferieperioder specielt i sommerferien. Regeringen finder, at der mellem Folketinget og regeringen bør være en fælles forståelse af, at spørgsmål i sommerferien som hovedregel kan udskydes til egentlig besvarelse til efter ferien. Det skal understreges, at der selvsagt vil kunne være helt ekstraordinære situationer, hvor spørgsmål vil skulle besvares i overensstemmelse med de almindelige regler. Folketingets registreringssystem vedrørende svartider bør afspejle den omtalte særlige situation vedrørende ferier.