REU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 803: Regeringens handlingsplan til bekæmpelse af menneskehandel 2007-2010. Statusrapport for 2007-2009 - Den tværministerielle arbejdsgruppe til bekæmpelse af menneskehandel Juni 2009

Indhold1. Indledning.............................................................................................................................................................22. Etablering af Center mod Menneskehandel..........................................................................................................23. Udvidelse af refleksionsperioden .........................................................................................................................54. Børn og unge ........................................................................................................................................................65. Forberedt hjemsendelse og sociale tilbud til ofre for menneskehandel................................................................86. De sociale tilbud til ofre for menneskehandel ......................................................................................................97. Den politimæssige indsats ..................................................................................................................................118. Menneskehandel på den internationale dagsorden .............................................................................................189. Statistik og dokumentation af indsatsen .............................................................................................................2010. Aktivitetsoversigt (2007 til og med april 2009) ...............................................................................................25

Regeringen har sikret, at der bliver leveret en helhedsorienteret indsats for ofre for menneskehandel.Handlingsplanen omfatter både forebyggende, støttende og efterforskningsmæssige aktiviteter, samt en øgetkoordinering af samarbejdet mellem de sociale organisationer og myndighederne. Målene i handlingsplanenomfatter bl.a. oprettelse af et videns- og koordinationscenter på området, at mindst tre krisecentre kan modtagekvinder handlet til prostitution, at der er etableret en praksis, så alle, der er registreret som ofre formenneskehandel, får tilbudt en forberedt hjemsendelse og endelig at menneskehandel bliver sat på deninternationale dagsorden.Handlingsplanen er blevet til i et samarbejde mellem fem ministre; ligestillingsministeren, justitsministeren,socialministeren, udviklingsministeren og integrationsministeren. Den tværministerielle arbejdsgruppe tilbekæmpelse af menneskehandel består af embedsmænd fra de involverede ministerier og er ansvarlig for atimplementere regeringens handlingsplan. Der er i alt afsat 80 mio. kr. til aktiviteter under handlingsplanen.I 2007 og frem til og med april 2009 har implementeringsindsatsen været koncentreret om at gøre den hidtidigesociale indsats landsdækkende, at sikre kvaliteten og en fortsat udvikling af de sociale tilbud til ofre formenneskehandel på prostitutionsområdet, om at skabe og implementere samarbejdsstrukturer mellem aktørernepå området, tilpasse lovgivningen i overensstemmelse med den enkeltes mulighed for en 100 dagesrefleksionsperiode og forbedre rehabiliteringsmulighederne i hjemlandene samt at styrke den politimæssigeindsats. Derudover er der i begyndelsen af 2009 sat fokus på afdækning af eventuel handel med mennesker tiltvangsarbejde og eventuel handel med børn til tyveri, tiggeri eller prostitution.I det følgende gennemgås en række centrale indsatsområder tematisk, hvorefter status for hver enkelt aktivitetunder handlingsplanen præsenteres skematisk.

MålgruppenMålgruppen for indsatsen i den ny handlingsplan er alle potentielle ofre for menneskehandel i Danmark. Denstørste gruppe er uden sammenligning kvinder handlet til prostitution, men handlingsplanen omfatter også børnhandlet til kriminalitet, tiggeri eller prostitution og hvis det bliver aktuelt, ligeledes mænd eller kvinder handlettil tvangsarbejde, kriminalitet eller organdonation.I 2008 og begyndelsen af 2009 er arbejdet med potentielt handlede børn intensiveret, og der er indledtundersøgelser af mulig forekomst af handel til tvangsarbejde. CMM har iværksat en undersøgelse af rekrutteringaf og vilkår for au pair piger i Danmark med henblik på at afklare, om der på dette område kan forekommemenneskehandel. Undersøgelsens resultater vil foreligge medio august 2009. Der er yderligere taget kontakt tilfagforeninger, arbejdstilsynet m.m. for at afdække risikogrupper i forhold til tvangsarbejde på det danskearbejdsmarked og for planlægning og koordinering af et fremtidigt samarbejde på dette område.Koordinering af den sociale indsatsTil det udførende sociale arbejde har CMM indgået kontrakt med en række NGOer og sociale organisationer påområdet. I forhold til indsatsen over for kvinder handlet til prostitution er der således indgået aftaler med RedenInternational (tidligere Reden - Stop Kvindehandel) i Københavnsområdet og Pro Vest i Sønderjylland, derbegge har erfaring med området fra den forrige handlingsplan. Desuden indgår Kompetencecenter Prostitution,som også løser en lang række andre opgaver på prostitutionsområdet, i indsatsen. De tre organisationer har hverderes arbejdsområder og udfører til sammen det landsdækkende opsøgende og støttende arbejde for kvinderhandlet til prostitution.Der er indgået en kontrakt med Krisecenter Odense, der har specialiseret sig i at yde en særlig indsats i forholdtil gruppen af kvinder handlet til prostitution, og en generel aftale med Landsorganisationen afKvindekrisecentre LOKK om at kunne benytte LOKKs øvrige krisecentre til midlertidigt beskyttet ophold tilkvinder handlet til prostitution. Det centrale tilbud om beskyttet ophold ydes dog af Reden International, derdriver et specialiseret krisecenter/botilbud udelukkende målrettet denne gruppe. Også Dansk Røde Kors’kvindecenter og asylcentrene i øvrigt anvendes.I 2008 er der sket en generel opkvalificering af de opsøgende medarbejdere i Kompetencecenter Prostitution,Reden International, Pro Vest samt af medarbejder fra Krisecenter Odense gennem kurser og undervisningsdageforestået af CMM, og med undervisningsdage arrangeret af henholdsvis Udlændingeservice og RigspolitietsUdlændingeafdeling. Også Rigspolitiets Nationale Efterforskningscenter (NEC) har bidraget til undervisningen.I 2009 er det besluttet at specialisere medarbejderstaben i Kompetencecenter Prostitution, således at seks ud afde tolv opsøgende medarbejdere dækker menneskehandelsområdet. Samtidig er der sket en justering af dengeografiske dækning af landet i forhold til de opsøgende teams, således at denne i højere grad følgerregionsgrænserne.Koordinering med andre myndighederCMM har udviklet samarbejdsrelationer og procedurer for samarbejde med en række myndigheder ogorganisationer.CMM samarbejder med Udlændingeservice om identifikation af handlede personer, aktiviteter i løbet afrefleksionsperioden, herunder botilbud, forsørgelse, sundhedstilbud og aktivitet/- kursustilbud ogtilrettelæggelsen af den forberedte hjemsendelse, hvor der er udformet retningslinjer for sagsgangene. Desudensamarbejdes om uddannelse af fagpersoner på området.Samarbejdet mellem Udlændingeservice og CMM er udvidet i 2008 og 2009. Der sker løbende en justering afprocedurer i forbindelse med bl.a. politiaktioner, hvor Udlændingeservice træffer afgørelse om menneskehandel

på baggrund af informationer fra politi og CMM. Desuden sker der løbende afklaring af rolle- ogansvarsfordeling mellem Udlændingeservice og CMM i forhold til forsørgelse, ophold, støttetilbud mm. påbaggrund af konkrete sager og i relation til personer med forskelligt opholdsgrundlag. Der samarbejdes om denforberedte hjemsendelse i henhold til en kontrakt med Den Internationale Organisation for Migration (IOM), ogder er i den forbindelse aftalt en særlig kontaktpersonordning, der skal sikre ofrene en koordineret indsats iforbindelse med hjemsendelse. Kontaktpersonerne rekrutteres fra Kompetencecenter Prostitution, der arbejdertæt sammen med Udlændingeservice og IOM om de enkelte hjemsendelsessager. Der afholdes månedlige mødermellem Udlændingeservice og CMM til drøftelse af konkrete sagsforløb og afklaring af mere overordnede ogprincipielle sager. Desuden deltager CMM i Udlændingeservices ”Samarbejdsforum til praktisk håndtering afsager om menneskehandel”, ligesom Udlændingeservice er repræsenteret i Den Nationale Referencegruppeunder CMM.Samarbejdet med politiet er i 2008 og 2009 ligeledes udbygget væsentligt. Det drejer sig om RigspolitietsNationale Efterforskningscenter (NEC), Rigspolitiets Udlændingeafdeling (RUA) og de lokale politikredse.CMM har deltaget i en lang række politiaktioner mod prostitutionens bagmænd, og der er i forlængelse herafsket en stadig udvikling i samarbejdet omkring rolleafklaring og identifikation og beskyttelse af potentielle ofrefor menneskehandel. CMM har månedlige møder med NEC og RUA og sidder desuden i forskellige størresamarbejdsudvalg i forbindelse med politiets arbejde, bl.a. følgegruppen vedrørende bekæmpelse afprostitutionens bagmænd. CMM har ydet undervisning i et omfattende undervisningsprogram for elever påpolitiskolen og medvirket i to temadage målrettet de tolv politikredse.Der arbejdes på udvikling af samarbejdet med asylsystemet, Kriminalforsorgen, de sikrede institutioner oglufthavnspolitiet for at styrke det opsøgende og støttende arbejde i disse systemer. Der er i 2008 afholdtkursusdage for Dansk Røde Kors medarbejdere med henblik på at uddanne personale i asylsystemet til atidentificere og støtte personer, der kan være ofre for menneskehandel. Alle asylcentre er screenede for potentielthandlede blandt asylansøgerne, og der er aftalt procedurer for ansvarsfordeling, samarbejde og proces iforbindelse med handlede personer i asylsystemet. Der har været afholdt møder om procedurer ogkontaktpersonordning i forbindelse med handlede personer, der opholder sig i asylsystemet og der samarbejdesomkring den forberedte hjemsendelse.I forhold til sundhedsmyndighederne eksisterer der uformelle aftaler med Bispebjerg Hospital og HvidovreHospital om anonyme sundhedstilbud til kvinder handlet til prostitution. Der arbejdes med formalisering af disseaftaler og udvikling af lignede aftaler i andre dele af landet.Der er etableret et mødested for udenlandske kvinder i prostitution på Vesterbro. Stedet er åbent tre dage omugen og har en bemandet sundhedsklinik. Pro Vest har forsøgsvis arbejdet med et mobilt sundhedstilbud somsupplement til sin sundhedsklinik. Der er nedsat en arbejdsgruppe, der skal arbejde med udvikling aflandsdækkende sundhedstilbud til kvinder i prostitution.Det nationale referencesystemCMM har i 2008 etableret et nationalt referencesystem. Der er etableret seks regionale referencegrupper –Nordjylland, Midtjylland, Syddanmark, Nordsjælland, Sydsjælland og København – med det formål at sikreopmærksomhed og tværfagligt samarbejde på lokalt niveau omkring mulige ofre for menneskehandel. Igrupperne sidder foruden en repræsentant for CMM og en socialfaglig medarbejder, repræsentanter for politi,sundhedsmyndigheder, kommuner, asylcentre eller andre fagpersoner som lokalt er relevante for arbejdet medmenneskehandel. De regionale referencegrupper har hver afholdt et eller to møder. De regionale grupper giverinput til den nationale referencegruppe, der skal sikre diskussion af principielle spørgsmål i forbindelse medhandlingsplanens implementering og den overordnede koordinering af området. I den nationale referencegruppesidder repræsentanter fra Ligestillingsafdelingen, Indenrigs- og Socialministeriets kontor for børn,

Udlændingeservice,Rigsadvokaten,RigspolitietsNationaleEfterforskningscenter,RigspolitietsUdlændingeafdeling, Servicestyrelsen, Red Barnet, Dansk Røde Kors og en repræsentant fra hver af de seksregionale grupper. Denne gruppe har afholdt sit første møde i marts 2009.Opsamling og formidling af videnCMM opsamler viden om målgruppen og indsatserne mod menneskehandel via en række elektroniskeregistreringsskemaer, der skal udfyldes af de opsøgende medarbejdere. Organisationerne med kontrakt medCMM afleverer statusnotater om indsatsen og udviklingen på deres område, og der er fastlagt samtaler i løbet afåret med henblik på vurdering og justering af indsatsen.I løbet af første halvdel af 2008 er registrerings- og dokumentationsredskaberne udviklet og afprøvet og harsiden leveret data til en vidensbank. Erfaringsopsamlingen har blandt andet været grundlag for ændrede ogudvidede åbningstider i mødestedet, forsøg med mobilt sundhedstilbud, planlægning af undervisningsforløb ogændret vægtning af ressourcerne i det opsøgende arbejde.Centret deltager i en række netværk med udførende socialarbejdere, forskere og beslutningstagere nationalt, iNorden og på EU- niveau. Centret formidler løbende viden til pressen, ministerier og beslutningstagere samt tiluddannelsesinstitutioner i hele landet. Desuden formidler CMM viden via uddannelse af fagfolk inden for enrække områder. Endelig har CMM udarbejdet et grundlagspapir om definition og identifikation af handlede og eri gang med at udarbejde et notat målrettet socialarbejderne om EU-borgeres rettigheder i forhold til arbejde ogophold i Danmark. På baggrund af dette notat udarbejdes desuden en folder målrettet EU-borgere.I slutningen af 2008 har CMM åbnet egen hjemmeside. I første kvartal af 2009 var der 3372 besøg på siden og ide to sidste måneder af 2008 var der 1260 besøg. I 2008 og første kvartal af 2009 har CMM holdt 11 oplæg påstørre nationale og internationale konferencer, høringer og debatarrangementer. CMM har desuden formidletoplysninger om menneskehandel til såvel den skrevne presse (47 artikler i 2008) som radio og TV.Endelig har CMM udviklet en række informationsmaterialer til potentielle ofre for kvindehandel vedr.Krisecentertilbud og Mødestedet/Sundhedstilbud. Der er ligeledes udformet en guide til socialarbejderne vedr.procedurer ved politiaktioner og en guide til brug ved samtaler med udenlandske kvinder på politistationen.Materialet bliver i øjeblikket oversat til relevante sprog.

3. Udvidelse af refleksionsperioden og øvrige lovgivningsmæssigeinitiativer på udlændingeområdetDen 1. august 2007 trådte en ændring af udlændingeloven (lov nr. 504 af 6. juni 2007 om ændring afudlændingeloven (Bekæmpelse af menneskehandel mv.)) i kraft, som bl.a. implementerede nedenståendeinitiativer fra Handlingsplan til bekæmpelse af handel med mennesker 2007-2010 på Integrationsministerietsområde.Det bemærkes at de initiativer fra handlingsplanen, som er udmøntet ved udlændingeloven, alene omfatterudlændinge under Udlændingeservices forsørgelse, dvs. asylansøgere og udlændinge, der ikke har lovligt opholdher i landet. EU-statsborgere og udlændinge der har opholdstilladelse m.v. er således ikke omfattet afbestemmelserne, men derimod af handlingsplanen, som giver dem samme muligheder for en refleksionsperiode,hjælp og støtte m.v.

Voksne ofre for menneskehandelUdvidet refleksionsperiode på op til 100 dage (udlændingelovens § 33, stk. 14)Hvis en udlænding, der opholder sig ulovligt her i landet, har været udsat for menneskehandel, fastsættesudrejsefristen for den pågældende til 30 dage, medmindre særlige grunde taler derimod. Sådanne særlige grundevil typisk være, hvis udlændingen af hensyn til den offentlige orden ikke bør have en længere udrejsefrist endellers.Hvis særlige grunde taler derfor, eller hvis udlændingen, der har været udsat for menneskehandel, samarbejdermed myndighederne om en forberedt hjemsendelse, kan udrejsefristen forlænges op til 100 dage. Denne periode– refleksionsperioden – skal bruges til at forberede den pågældendes hjemrejse. Særlige grunde kan f.eks. værelægelige hensyn, hensynet til at den handlede udlænding skal vidne mod eventuelle bagmænd i forbindelse medefterforskning eller behandling af en straffesag om menneskehandel her i landet. Samarbejde medmyndighederne om en forberedt hjemsendelse forudsætter, at udlændingen tager imod de forskellige tilbud omhjælp, og om muligt medvirker til at give oplysninger, der kan etablere de nødvendige kontakter i hjemlandet, ogunderskriver nødvendige ansøgninger om rejsedokumenter m.v.Det er en forudsætning for at anvende udlændingelovens § 33, stk. 14, at det kan lægges til grund, at denpågældende udlænding har været udsat for menneskehandel. Denne vurdering foretages af Udlændingeservice.Det er typisk politiet, der har den første kontakt med en udlænding, der har været udsat for menneskehandel.Politiet forelægger herefter sagen for Udlændingeservice med politiets vurdering af, om udlændingen er handlet.På baggrund heraf og på grundlag af informationer fra NGOer og CMM, der også måtte have haft kontakt til denpågældende, beslutter Udlændingeservice, om en udlænding kan anses for at være udsat for menneskehandel ogderfor kan få fastsat en længere udrejsefrist. Er der afsagt dom i en sag, hvor udlændingen er indgået, og hvorder ved dommen er taget stilling til, om udlændingen har været udsat for handel, lægger Udlændingeservicedenne vurdering til grund.Ændret udvisningspraksis (udlændingelovens § 26 a)Som led i bestræbelserne på at sikre udlændinge, der har været udsat for menneskehandel, en bedrehjemsendelse, er udvisningspraksis for handlede udlændinge endvidere ændret med den nævnte lovændring. Enudlænding, der har været udsat for menneskehandel, og som opholder sig ulovligt her i landet, vil ikke længereblive udvist af landet, men alene udsendt, forudsat de omstændigheder, der kunne begrunde udvisning, relaterersig til, at den pågældende er handlet. Dette indebærer, at den pågældende ikke vil blive meddelt indrejseforbud.Tilbud om forberedt hjemsendelseUdlændinge, der har været udsat for menneskehandel og som ikke opfylder betingelserne for at fåopholdstilladelse i Danmark tilbydes en forberedt hjemsendelse (se s.8).

4. Børn og ungeDer har løbende været og er fortsat et samarbejde om udvikling af procedurer for identifikation og tilbud tilhandlede børn med Red Barnet og Dansk Røde Kors samt med de relevante myndigheder – politiet,Udlændingeservice og de sociale myndigheder. CMM har ansvaret for de eksisterende netværksgrupper påområdet. På nuværende tidspunkt arbejdes der på at fastlægge procedurerne for identifikation og støtte isamarbejde med de ansvarlige myndigheder. Desuden er Red Barnet i gang med at udarbejde en rapport forCMM, der sigter mod at kortlægge, om der er børn i Danmark, der er udsat for menneskehandel og som skalhave de tilbud om støtte, der følger af handlingsplanen. Som på voksenområdet falder udenlandske børn ogunge, der kan være ofre for menneskehandel, under forskellige myndigheders forsørgelsespligt afhængig af deres

status for ophold i Danmark. Uledsagede mindreårige, der enten søger asyl eller som har ulovligt ophold iDanmark hører under Udlændingeservices forsørgelse, mens uledsagede mindreårige med lovligt ophold iDanmark hører under de sociale myndigheders forsørgelse.Initiativer på udlændingeområdet vedrørende uledsagede mindreårige udlændinge der søger asyl ellerhar ulovligt opholdI forbindelse med ændringen af udlændingeloven, der udmøntede dele af handlingsplanen mod menneskehandel,besluttede regeringen at udstrække initiativerne vedrørende børn til at omfatte alle uledsagede mindreårige børn,uanset om barnet er handlet eller ej.Udpegning af personlig repræsentant for alle uledsagede mindreårige børn (udlændingelovens § 56 a, stk. 1)Der udpeges en personlig repræsentant for alle uledsagede børn, uanset om barnet ansøger om asyl eller ej.Hovedformålet hermed er at sikre, at alle uledsagede mindreårige får udpeget en fast personlig støtte hurtigstmuligt efter ankomsten til Danmark.Hvis der er tale om et handlet barn, udpeges en professionel repræsentant, hvilket betyder, at den pågældendeskal have en relevant uddannelse eller erfaring f.eks. en socialrådgiver.Udvidet eftersøgningsordning (udlændingelovens § 56 a, stk. 8)Med lovændringen blev den gældende ordning om eftersøgning af forældrene til uledsagede børn udvidet,således at alle uledsagede børn nu er omfattede heraf – uanset om barnet har ansøgt om asyl, og uanset ombarnet samtykker dertil, hvis eftersøgning er i barnets interesse. Eftersøgning vil f.eks. ikke være i barnetsinteresse, hvis det kommer frem, at forældrene har været involveret i handel med barnet.Eftersøgning af forældrene til et uledsaget barn kan gennemføres i samarbejde med Dansk Røde Kors eller enanden tilsvarende organisation.Tilbud om forberedt hjemsendelseUdlændingeservice skal i samarbejde med relevante organisationer og myndigheder i videst mulig omfang sørgefor, at alle uledsagede børn, der ikke får opholdstilladelse i Danmark, tilbydes en forberedt – dvs. veltilrettelagtog forsvarlig – hjemsendelse. Dette indebærer bl.a., at det grundigt undersøges, om der er et familiemedlem, enorganisation eller andre, der kan modtage, tage sig af og yde barnet særlig hjælp i forbindelse med tilværelsen ihjemlandet. Derudover kan den forberedte hjemsendelse indebære økonomisk hjælp til eventuelt at kunne startepå et skoleforløb, til køb af undervisningsmateriale eller, hvis det er nødvendigt, til køb af medicin ellerpsykologbehandling.Udlændingeservice indgik i marts 2008 en kontrakt med International Organisation for Migration (IOM), somskal assistere med den forberedte hjemsendelse for så vidt angår modtagelse og aktiviteter i hjemlandet, jf. ogsåafsnittet ”Forberedt hjemsendelse og sociale tilbud til ofre for menneskehandel” nedenfor. Denne aftale gældertillige for uledsagede børn, der tager imod tilbuddet om en forberedt hjemsendelse.Vurderingen af om et uledsaget mindreårigt udlændingebarn har været udsat for menneskehandelNår det drejer sig om uledsagede udlændingebørn under Udlændingeservices forsørgelse, dvs. asylansøgere ogudlændinge uden lovligt ophold, er det Udlændingeservice, der vurderer, om et uledsaget barn har været udsatfor menneskehandel. Udlændingeservice kan træffe afgørelse herom, hvis der under asylsamtalen (hvis barnetsøger asyl) eller i forbindelse med politiets forelæggelse af en sag om ud- og afvisning af et uledsaget barn,fremkommer oplysninger til støtte herfor.

Myndighederne er allerede ved den indledende samtale med et uledsaget barn opmærksom på, om der erindikationer for, at barnet er handlet, og også ved efterfølgende samtaler og anden kontakt med barnet ermyndighederne opmærksomme herpå.Siden lovændringens ikrafttræden den 1. august 2007 til den 30. april 2009 er der ingen uledsagede mindreårigeudlændinge, der er vurderet handlet til Danmark. Dansk Røde Kors har forelagt én sag for Udlændingeservicemed henblik på vurdering.Mindreårige udlændinge med lovligt ophold i DanmarkI slutningen af 2008 og begyndelsen af 2009 har der været særlig fokus på risikogrupper blandt børn fra EU-lande (særligt Østeuropa) med lovligt ophold i Danmark og eventuelle ofres muligheder for identifikation ogstøtte i henhold til handlingsplanen. Da denne gruppe af børn ikke hører under Udlændingeservicesansvarsområde, men derimod de sociale myndigheder, er det CMM, der foretager vurderingen af, hvorvidt etbarn med lovligt ophold er handlet eller ej. I samarbejde med relevante myndigheder arbejdes der på nuværendetidspunkt på lave procedurer for identifikation og støtte til denne gruppe, således at det sikres, at alle børn,uanset status for deres ophold i Danmark, modtager den støtte, som de har krav på at få tilbudt ifølgehandlingsplanen.

5. Forberedt hjemsendelse og sociale tilbud til ofre for menneskehandelVoksne ofre for menneskehandel, som opholder sig illegalt i landetUdlændinge, der har været udsat for menneskehandel, og som ikke opfylder betingelserne om at fåopholdstilladelse her i landet, tilbydes en forberedt hjemsendelse.En udlænding, som Udlændingeservice har vurderet handlet, får i første omgang en udrejsefrist(refleksionsperiode) på 30 dage, jf. afsnittet ”Udvidet refleksionsperiode og øvrige lovgivningsmæssigeinitiativer på udlændingeområdet” ovenfor. Medvirker udlændingen til forberedelsen af hjemsendelse, kanrefleksionsperioden forlænges til op til 100 dage.Hensigten bag tilbuddet er bl.a. at medvirke til at styrke det enkelte menneske og derved at forhindre, at depågældende bliver handlet igen efter en tilbagevenden til hjemlandet.Under refleksionsperioden tilbydes aktiviteter her i landet i form af tilbud om psykologisk, juridisk ogsocialpædagogisk hjælp samt sundhedsfremmende behandling. Der udarbejdes endvidere en reintegrationsplanfor den handlede udlænding, som omfatter modtagelse og indkvartering samt aktiviteter i de første tre måneder ihjemlandet efter hjemrejsen.Udlændingeservice indgik i marts 2008 en kontrakt med International Organisation for Migration (IOM)vedrørende den del af den forberedte hjemsendelse, der drejer sig om udarbejdelse af reintegrationsplaner,herunder modtagelse og aktiviteter i hjemlandet. Aftalen er indtil videre forlænget til medio juni 2009 medhenblik på forhandling af en permanent aftale.Asylansøgere og udlændinge uden lovligt ophold her i landet er omfattet af Udlændingeservices forsørgelse.Udlændinge, der er vurderet handlede, og som opholder sig ulovligt i Danmark, bliver som udgangspunktindkvarteret på et asylcenter. Hvis udlændinge ønsker at blive indkvarteret på krisecenter/botilbud, kanUdlændingeservice godkende dette. I tilfælde hvor udlændingen er indkvarteret på et asylcenter, er denne ogsåomfattet af de tilbud, som de andre udlændinge får på asylcentret.

Hvis en udlænding, der er vurderet handlet, har et særligt behov af beskyttelsesmæssige årsager eller af andreårsager, vil der blive taget hensyn hertil. I de tilfælde hvor Udlændingeservice har godkendt indkvartering af enudlænding på et krisecenter, vil udlændingen blive tilknyttet et asylcenter og vil få udbetalt lommepenge hver14. dag. Krisecentrets medarbejdere sikrer, at den pågældende bliver tilbudt det nødvendige i henhold tilhandlingsplanen herunder aktivering, undervisning, sundhedsbehandling, psykologhjælp eller juridisk hjælp. Detkan både være tilbud, som krisecentret selv kan tilbyde pågældende, men kan tillige være tilbud, som asylcentretkan tilbyde.Udlændingeservice og Center mod Menneskehandel har aftalt, at når Udlændingeservice har truffet afgørelseom, at en udlænding er handlet, underretter Udlændingeservice CMM herom, hvorefter CMM udpeger enkontaktperson for udlændingen. Kontaktpersonen skal bistå udlændingen under hele forløbet i Danmark,herunder vejlede udlændingen om de forskellige tilbud, og hvis udlændingen er i udsendelsesposition, om hvadden forberedte hjemsendelse indebærer. Oplysninger fra ”forberedt hjemsendelses-samtalen” vil blivevideregivet til IOM med henblik på at iværksætte hjemrejsen.Voksne ofre for menneskehandel med lovligt opholdEn række af de udenlandske kvinder, som de sociale organisationer og politiet møder i prostitution, og hvor derer mistanke om menneskehandel, er fra andre EU-lande eller har på anden måde gyldig opholdstilladelse iDanmark. Ofre for menneskehandel, som opholder sig lovligt i Danmark, har ifølge handlingsplanen ret til desamme tilbud om en refleksionsperiode, evt. hjælp til hjemrejse, sikkert ophold, social støtte, lægehjælp m.v.,som kvinderne uden lovligt ophold har ifølge udlændingelovens bestemmelser. Tilbuddene leveres af de socialeorganisationer, og det er CMM, der foretager vurderingen om en udlænding som antræffes og som har lovligtophold i landet, er handlet.

6. De sociale tilbud til ofre for menneskehandelDen sociale indsats består i:•At opsøge og skabe kontakt til mennesker, der kan være ofre for menneskehandel•At identificere ofre for menneskehandel•At yde støtte til ofre for menneskehandelKontakt og identifikationDet opsøgende arbejde finder sted i alle prostitutionsmiljøer; på massageklinikker, på gaden, i escortmiljøer ogvia internettet. Der er oprettet tre landsdækkende opsøgende teams med base fire forskellige steder; iKøbenhavn, Odense, Fredericia og Århus. Desuden laves der opsøgende arbejde i asylcentre, fængsler og sikredeinstitutioner, hvor der kan befinde sig kvinder handlet til prostitution eller handlede børn.I 2009 har CMM indledt undersøgelser af mulig forekomst af handel til tvangsarbejde i Danmark. Der er tagetinitiativ til en undersøgelse af au pair-pigers situation og vilkår med henblik på at afgøre, om der i denne ordningkan skjule sig eksempler på menneskehandel. Resultater af undersøgelsen vil foreligge august 2009. Desuden erder indledt et samarbejde med de faglige organisationer, arbejdstilsyn m.fl. omkring eventuel forekomst aftvangsarbejde i Danmark indenfor en række særlige risikoområder (byggeri, sæsonarbejde i landbruget,hotelvirksomhed, rengøring).Der blev i 2007 oprettet en hotline, som indledningsvist var åben 24 timer i døgnet. Hotlinen kan anvendes afofre for menneskehandel, borgere som har information eller mistanke om menneskehandel og af fagfolk.Personer der ringer til hotline for at få information om menneskehandel henvises til medarbejdere i CMM, derkan svare på spørgsmål. I øjeblikket anvendes hotlinen primært af samarbejdsparter, bl.a. politiet, hvor

koordinationen i forbindelse med politiaktioner foregår via hotlinen. Der arbejdes på at udbrede kendskabet tilhotlinen og etablere samarbejde med den europæiske hotline på området, når denne kommer i drift. Efterforsøgsvis at have hotline døgnåbent i godt et år, blev det på baggrund af registrering af opkald besluttet at holdehotline åben i dagtimerne fra kl. 08.00 til kl.18.00. Hotlinen er fortsat åben alle årets dage. Enkelte ofre forhandel henvender sig via hotline, ligesom enkelte borger rapporterer om mistanke om handel via hotline.Støtten til kvinder, der er handlet til prostitutionStøtten til kvinder handlet til prostitution består i rådgivning om muligheder, rettigheder og ydelser eller tilbud.De opsøgende medarbejdere vejleder om, tilbyder, henviser eller ledsager desuden til:a. Anonym rådgivning om skadesreducerende adfærd inklusiv sikker prostitutionsadfærdb. Sundhedsmæssigtskadesreducerendetilbud:Lægebehandling,Psykologbehandling,Tandlægebehandling mm.c. Støtte til muligt handlede ved politiaktioner med oplysning om rettigheder og tilbudd. Juridiske tilbud inkl. samtale og rådgivning med advokat og tilbud om bisidder ved retssagere. Sociale tilbud inkl. kontakt til relevante kommunale myndigheder, hvis en kvinde har lovligt opholdi Danmarkf. Korte kompetencegivende tilbud såsom uddannelse eller kurserg. Ophold på krisecenter eller i botilbud inkl. sundhedsmæssigt, juridisk, og socialt tilbud og etableringaf handlingsplan for kvindens ophold i Danmarkh. Forberedt hjemsendelse i samarbejde med f.eks. International Organisation of Migration (IOM) medinformationer om mulighederne i hjemlandet, udfærdigelse af rejsepapirer, evt. ledsagelse på rejsen,modtagelse af IOM eller NGO i hjemlandet, hjælp til ophold, behandling, igangsættelse af alternativforsørgelseEksempler på kontakt, identificering og støtteMødested og sundhedstilbudI maj 2008 åbnede et mødested for udenlandske kvinder i prostitution på Vesterbro. Stedet er bemandet medsocialfagligt personale fra Reden International og Kompetencecenter Prostitution. Hensigten har været at skabekontakt til grupper af potentielle ofre for menneskehandel, som det ellers er svært at nå.Mødestedet er åbent tre eftermiddage om ugen. Fra august 2008 har mødestedet drevet en sundhedsklinik, derhar været åben en eftermiddag om ugen og bemandet med læger og sygeplejersker. Stedet bruges primært afkvinder i gadeprostitution, men også klinikprostituerede og andre benytter stedet. Specielt sundhedstilbuddet ermeget efterspurgt. Den generelle åbningstid er nu udvidet til tre dage om ugen fra kl.16 til 22, ogsundhedsklinikken har udvidet åbningstiden til to eftermiddage om ugen. I mødestedet modtager kvinderne - udover sundhedstilbuddet - kurser i prævention og sikker prostitutionsadfærd, tilbud om undervisning i fx sprog ogit, rådgivning om rettigheder og muligheder, herunder tilbud om forberedte hjemsendelse, og tilbud omindividuelle rådgivnings- og støtteforløb efter behov.Pro Vest driver fortsat et mødested med sundhedsklinik for udenlandske kvinder i prostitution i Fredericia. I enperiode har Pro Vest forsøgsvis og med godt resultat suppleret sit sundhedstilbud i Fredericia med et mobiltsundhedstilbud, hvor lægen efter tilsagn fra kvinderne har været med rundt på klinikker.Opsøgende arbejde ved politiaktionerNår politiet f.eks. via aktioner tilbageholder personer, som kan være i risiko for at være handlet, underrettesCMM, så de opsøgende medarbejder kan være til stede med henblik på gennem samtale med den tilbageholdte atafdække indikatorer for handel, underrette den tilbageholdte om rettigheder og muligheder og yde den fornødnestøtte i processen. Det kan være vanskeligt at få et retvisende indtryk af den tilbageholdtes situation under

aktionen, hvorfor det ofte vil være påkrævet efterfølgende at besøge personen igen, hvis denne fortsattilbageholdes. Hvis den pågældende vurderes handlet af Udlændingeservice, vil vedkommende få tilbudtrefleksionsperiode med ophold på et af de opholdssteder, som har aftale med CMM. Her vil personen fåtilknyttet en kontaktperson, som vil sikre den handlede de rettigheder, som den pågældende har underhandlingsplanen, herunder den forberedte hjemsendelse. Handlede personer, som søger asyl, har ret til deudvidede tilbud under handlingsplanen og får tilknyttet en socialfaglig medarbejder blandt CMM’s leverandører,også hvis de befinder sig asylsystemet.Den forberedte hjemsendelseSom led i den forberedte hjemsendelse udarbejder de opsøgende medarbejdere og krisecentrene i samarbejdemed kvinden en handleplan for de 100 dages ophold i Danmark. Handleplanen indeholder bl.a. oplysninger omkvindens ønsker til tilværelsen i hjemlandet og igangsættelse af initiativer, der kan forberede kvinden på dennetilværelse. Det kan f.eks. være korte uddannelses- eller praktikforløb, der kan øge kvindens kompetencer indenfor det felt, hun ønsker at ernære sig ved. For personer med lovligt opholdsgrundlag i Danmark (EU-borgerem.v.) indtænkes mulighederne for alternativ forsørgelse her i landet i den individuelle handleplan.I perioden 2008 til april 2009 er der hjemsendt seks kvinder med en forberedt hjemsendelse i samarbejde medIOM og Udlændingeservice. Disse hjemsendelser har i det store og hele fungeret godt og til kvindernestilfredshed. Det er dog CMMs erfaring, at kun få af de kvinder der skabes kontakt til og som vurderes handlet,ønsker et ophold på 100 dage og en forberedt hjemsendelse. Kvinder som oplyses om, at de skal udrejse tilhjemlandet eller andet land, hvor de har ophold, ønsker generelt at udrejse hurtigt. I nogle, men ikke alle tilfældeønsker de at modtages af en NGO eller lignende i hjemlandet. Det betyder, at kvinderne enten udrejser selv ellerudrejser med støtte fra CMM og/eller Rigspolitiets Udlændingeafdeling efter aftale med Udlændingeservice –inden udløbet af de 100 dage.Blandt kvinder som er ofre for menneskehandel og som har lovligt ophold i Danmark, opnår enkelte arbejde ogarbejdstilladelse udenfor prostitutionsområdet. Det er især Reden International, der støtter kvinderne i denne oftelange proces, det er at komme ud af prostitution og ind i andre fag. CMM arbejder på at afdække deresrettigheder og muligheder for at få arbejde og ophold i Danmark på lovlig vis, og samtidig på at udarbejdeinformationsmateriale til kvinderne.

7. Den politimæssige indsatsIndsatsen mod kvindehandel og mod prostitutionens bagmænd har i de seneste år været et prioriteretindsatsområde for politiet, ligesom det er et særligt prioriteret indsatsområde i flerårsaftalen for politiet oganklagemyndigheden 2007-2010, at der sættes effektivt ind over for prostitutionens bagmænd.Det er Rigspolitiet, der varetager den overordnede og koordinerende rolle i forhold til dansk politis indsats modprostitutionens bagmænd. Den 4. oktober 2006 udsendte Rigspolitiet i forbindelse med udmøntningen afregeringens handlingsplan vedrørende bekæmpelse af handel med mennesker en strategi for en styrketpolitimæssig indsats mod prostitutionens bagmænd. Strategien fastlægger en overordnet ramme for, hvordanindsatsen mod kvindehandel og rufferi yderligere kan intensiveres. Strategien indgår i politikredsenesplanlægning af indsatsen på området.Strategien har bl.a. som målsætning at sikre, at der overalt i landet gennemføres en ensartet og intensiveretpolitimæssig indsats mod strafbare forhold i forbindelse med prostitution, og strategien beskriver i denforbindelse en række elementer af betydning for indsatsen.

Rigspolitiet offentliggjorde den 19. marts 2009 en beskrivelse af politiets indsats mod prostitutionens bagmænd i2008, der bl.a. indeholder en beskrivelse af de indsatser rettet mod prostitutionens bagmænd, som Rigspolitiet ogpolitikredsene i overensstemmelse med den overordnede strategi har iværksat. Beskrivelsen kan i sin helhedfindes påwww.politi.dk.Vejledning til Rigspolitiets strategi for en styrket politimæssig indsats mod prostitutionens bagmændSom led i operationaliseringen af indsatsen har Rigspolitiet i samarbejde med Rigsadvokaten udarbejdet envejledning til Rigspolitiets strategi for en styrket politimæssig indsats mod prostitutionens bagmænd.Vejledningen er udformet som en – klassificeret – manual på 43 sider, der skal supplere strategien og benyttessom et arbejdsredskab i politikredsene i forbindelse med den konkrete behandling af sager i prostitutionsmiljøetog mod prostitutionens bagmænd.Vejledningen indeholder en detaljeret gennemgang af de efterforskningsmæssige overvejelser mv., der kan værerelevante i forhold til sager mod prostitutionens bagmænd med henblik på, at samtlige politikredse kan få adgangtil og nyttiggøre de erfaringer, som hidtidige efterforskninger på området har givet.Vejledningen indeholder således en beskrivelse af det retsgrundlag, der er relevant i forbindelse medefterforskningen af sager mod prostitutionens bagmænd. Vejledningen beskriver de relevantestraffelovsbestemmelser, herunder bestemmelserne vedrørende menneskehandel og rufferi, ligesom reglernevedrørende mellemmandsaktiviteter behandles. Endvidere er der omtale af relevante bestemmelser ommenneskesmugling, der kan være af betydning i forbindelse med konkret efterforskning.Vejledningen indeholder desuden en nærmere beskrivelse af opgavefordelingen mellem Rigspolitiet ogpolitikredsene i forbindelse med indsatsen mod prostitutionens bagmænd.Herudover indeholder vejledningen en beskrivelse af sagsbehandlingen, hvor der lægges vægt på skånsombehandling af ofre og vidner. Det fremgår bl.a., at politiet som udgangspunkt bør betragte alle prostitueredekvinder som potentielle ofre for strafbare forhold, og at politiet på den baggrund bør sikre, at kvinder, der træffesi prostitutionsmiljøet, er orienteret om de sociale tilbud, der formidles af relevante myndigheder ogorganisationer, ligesom politiet bør formidle kontakt mellem kvinden og de relevante myndigheder ogorganisationer, hvis kvinden giver udtryk for et ønske herom.Det fremgår endvidere, at det i forbindelse med konkrete politiaktioner bør overvejes at underrette relevantesociale organisationer herom, således at disse får mulighed for at være til stede i forbindelse medgennemførelsen af aktioner med henblik på at kunne vejlede og rådgive de prostituerede. Antrufne prostitueredebør således orienteres om de sociale tilbud, der formidles af bl.a. Reden Stop Kvindehandel, Pro Vest,Kompetencecenter Prostitution og udvalgte krisecentre.Endelig indeholder vejledningen en beskrivelse af den udlændingeretlige behandling af sager, herunder afsamarbejdet med Udlændingeservice i sager om administrativ udvisning. Der er endvidere en beskrivelse af, atudlændinge, der har været udsat for menneskehandel herunder i forbindelse med prostitution, skal tilbydes enrefleksionsperiode på mellem 30 og 100 dage, der bl.a. skal anvendes til at forberede hjemsendelsen.Vejledningen blev i 2008 revideret som følge af etableringen af Center mod Menneskehandel (CMM). Detteskete for at sikre, at politikredsene i relevant omfang inddrager CMM i forbindelse med arbejdet på området.

Følgegruppe vedrørende den politimæssige indsats mod prostitutionens bagmændI overensstemmelse med strategiens forudsætninger om et udbygget samarbejde mellem politiet og andrerelevante myndigheder og organisationer mv. har Rigspolitiet nedsat en følgegruppe vedrørende denpolitimæssige indsats mod prostitutionens bagmænd.Følgegruppen består af repræsentanter for relevante myndigheder og organisationer mv., herunder socialemyndigheder, sundhedsvæsenet og udlændingemyndighederne. Det drejer sig bl.a. om CMM, Red Barnet, RedenInternational, Pro Vest, Dansk Røde Kors, Landsorganisationen af Kvindekrisecentre, SKAT,Udlændingeservice, Udenrigsministeriet, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Ligestillingsafdelingen,Rigsadvokaten og Rigspolitiet.Følgegruppen danner rammen for en løbende dialog om generelle spørgsmål af betydning for den politimæssigeindsats og samarbejdsrelationerne mellem politiet og andre myndigheder og organisationer mv.I forbindelse med møderne har Rigspolitiet orienteret de øvrige involverede myndigheder og organisationer omstatus vedrørende politiets indsats mod prostitutionens bagmænd, og følgegruppen har drøftet, hvorledessamarbejdet kunne udvikles og optimeres.Der blev i 2007 afholdt tre møder, mens der i 2008 blev afholdt to møder i følgegruppen. Det forventes, at derogså fremover vil blive afholdt to årlige møder.Uddannelsesmæssige aktiviteterRigspolitiet iværksatte i 2007 – som forudsat i strategien – en uddannelsesmæssig indsats i politiet, således atbekæmpelse af menneskehandel og rufferi indgår som en integreret del af undervisningen på Politiskolen forstuderende på politiets grunduddannelse (PG I).Undervisningen, der varetages af Rigspolitiet i samarbejde med CMM, tilpasses løbende i lyset af udviklingenpå området, herunder i prostitutionsmiljøet, og de erfaringer der indhentes i forbindelse med undervisningen.Rigspolitiet har løbende foretaget evalueringer af undervisningsforløbet, og langt størstedelen af detilbagemeldinger, som Rigspolitiet har modtaget i den forbindelse, har været positive.Rigspolitiet forestår endvidere undervisning i bekæmpelse af menneskehandel og rufferi på videregåendeefterforskningskurser, der ligeledes afholdes af Politiskolen, hvilket medvirker til at sikre, at polititjenestemænd,der ikke i forbindelse med grunduddannelsen har gennemgået det omhandlede undervisningsforløb, opnårindsigt i de særlige forhold på området.Rigspolitiet udarbejdede endvidere i 2007 i samarbejde med Rigsadvokaten en plan for uddannelse afsagsbehandlere og kontaktpersoner i politikredsene. Dette har medført, at der i 2008 i samarbejde medRigsadvokaten, SKAT og CMM i en række politikredse er blevet afholdt temadage om prostitution. Der erendvidere taget initiativ til, at Rigspolitiet på ad hoc basis gennemfører undervisning i de politikredse, derefterspørger dette.Rigspolitiet har i samarbejde med Red Barnet udarbejdet materiale indeholdende retningslinjer for politietvedrørende identificering af handlede børn, der bl.a. skal indgå i undervisningen på politiskolensgrunduddannelse, ligesom det kan udleveres i forbindelse med anden undervisning, herunder i politikredsene.

Strategien for en styrket politimæssig indsats mod prostitutionens bagmænd forudsætter som nævnt, at denpolitimæssige indsats suppleres af et udbygget samarbejde mellem politiet og andre relevante myndigheder samtorganisationer mv., der kan bidrage til indsatsen mod prostitutionens bagmænd.Rigspolitiet afsætter løbende i fornødent omfang personalemæssige ressourcer til uddannelse af eksternesamarbejdspartnere med henblik på at optimere samarbejdet mellem disse og politiet.Rigspolitiet har således i 2008 undervist medarbejdere fra Udenrigsministeriet, forinden de er blevet udsendt tildanske ambassader i udlandet, ligesom Rigspolitiet har forestået undervisning af personale fra Dansk Røde Korsog CMM.Hertil kommer, at Rigspolitiet jævnligt deltager i konferencer og seminarer mv. vedrørende menneskehandelmed henblik på at redegøre for de danske regler på området, udviklingen i prostitutionsmiljøet og depolitimæssige udfordringer forbundet hermed.Forebyggende foranstaltningerSom led i indsatsen mod prostitutionens bagmænd forudsætter strategien også, at der iværksættes forebyggendeforanstaltninger, således at strafbare forhold ikke alene efterforskes med henblik på strafforfølgning, men ogsåsøges modvirket.Rigspolitiet har i flere tilfælde konstateret, at kvinder fra Thailand har opnået Schengen-visum på grundlag afurigtige oplysninger, og der har i disse sager været mistanke om, at det egentlige formål med indrejsen iDanmark har været prostitution.Som et led i den forebyggende indsats tog Rigspolitiet på den baggrund i 2007 initiativ til et udbyggetsamarbejde med Udenrigsministeriet og Udlændingeservice om det såkaldte ’Projekt Thailand’.Hensigten med projektet var, at mulige ofre i forbindelse med prostitution allerede i hjemlandet skulle søgesudpeget som led i behandlingen af ansøgninger om visa og opholdstilladelser, således at de pågældende kunneidentificeres, allerede inden de ankom til Danmark med henblik på i videst muligt omfang at modvirke strafbareforhold. Rigspolitiet havde samtidig en forventning om, at ’Projekt Thailand’ muligvis ville kunne medføreafdækning af eventuelle herboende bagmænd og disses eventuelle kontakter i udlandet.Rigspolitiet iværksatte i begyndelsen af januar 2008 i samarbejde med Udlændingeservice ogUdenrigsministeriet ved den danske ambassade i Bangkok projektet, der blev afsluttet ved udgangen af 2008.Rigspolitiets foreløbige analyse af de ca. 340 undersøgte visumsager viser, at der i ca. hver tiende sag findesrelationer til prostitution i Danmark, ligesom Rigspolitiet i flere sager konstaterede store misforhold mellem påden ene side ansøgerens økonomiske og familiemæssige forhold og på den anden side den pågældendes ønskeom at rejse til Danmark og tage ophold i landet i de tre måneder, som et turistvisum giver mulighed for.Der er endnu ikke foretaget en endelig evaluering af ’Projekt Thailand’.Lokale strategier og handlingsplanerDen overordnede strategi fastsætter krav om, at der i hver politikreds udarbejdes lokale strategier oghandlingsplaner for indsatsen mod prostitutionens bagmænd, og at der sker indberetning heraf til Rigspolitiet.Alle politikredse havde i 2007 udarbejdet lokale strategier og handlingsplaner for indsatsen og foretagetindberetning herom til Rigspolitiet.

De fleste af de lokalt udarbejdede strategier og handlingsplaner tager udgangspunkt i målene i Rigspolitietsoverordnede strategi, og der er således en høj grad af parallelitet mellem disse.En række af de lokale handleplaner og strategier er udbygget særligt i relation til problemstillinger relateret tiltilrejsende udenlandske prostituerede. Det indgår således i flere politikredse som en målsætning at foretage enmålrettet grænse- og/eller udlændingekontrol med henblik på at identificere udlændinge, der agter at indrejse ilandet for at ernære sig ved prostitution, således at disse kan afvises eller udvises.Der er også et eksempel på, at politiet i forbindelse med indsatsen mod prostitutionens bagmænd skal søge atafhjælpe de ulemper, der opstår for beboerne i de områder, hvor der er et prostitutionsmiljø.Ledende kontaktpersoner samt opgave- og ansvarsfordelingStrategien stiller krav til politikredsene om at definere en opgave- og ansvarsfordeling i de enkelte kredse for såvidt angår indsatsen mod prostitutionens bagmænd og om at udpege ledende kontaktpersoner i kredsene.Oplysninger herom skal endvidere indberettes til Rigspolitiet.Samtlige politikredse har etableret en intern opgave- og ansvarsfordeling vedrørende indsatsen og udpegetledende kontaktpersoner, der koordinerer politikredsens indsats på området, herunder samarbejdet med lokalemyndigheder og organisationer samt Rigspolitiet.Opgaven vedrørende den interne opgave- og ansvarsfordeling er løst på flere forskellige måder i de enkeltepolitikredse. I mange kredse er der en opdeling af indsatsen i relation til kortlægnings- og analysearbejde på denene side og den mere konkrete kontrolindsats på den anden side.I mange kredse er indsatsen forankret i politikredsens OPA-Center (operativ planlægning og analyse), dersåledes er ansvarlig særligt for det lokale kortlægningsarbejde og tilrettelæggelsen af kontrolaktioner, menskontrolbesøg i mange tilfælde varetages af lokalpolitiet.Der er imidlertid også politikredse, der har valgt at lade Afdelingen for personfarlig kriminalitet eller Afdelingenfor organiseret kriminalitet være omdrejningspunkt for politikredsens indsats mod prostitutionens bagmænd,ligesom flere kredse har valgt at lade lokalpolitiet indsamle og formidle oplysninger om prostitutionsmiljøet.De ledende kontaktpersoner i de enkelte politikredse er for fleres vedkommende politifolk på politiinspektør-eller vicepolitiinspektørniveau.Kortlægning af prostitutionsmiljøet og kontrolindsatser, herunder samarbejde med andre myndighederm.v.Der opstilles i strategien krav om, at der sker en løbende kortlægning af prostitutionsmiljøet i de enkeltepolitikredse, og at der gennemføres en systematisk opsøgende indsats samt en udbygget og regelmæssigkontrolvirksomhed i prostitutionsmiljøet. Kontrolvirksomheden skal i den forbindelse så vidt muligtgennemføres i samarbejde med andre relevante myndigheder.Alle landets politikredse, der har konstateret prostitution og prostituerede, har gennemført kontrolbesøg i ogforetaget kortlægning af prostitutionsmiljøet som forudsat i Rigspolitiets overordnede strategi for området.Politikredsene har således i 2008 samlet gennemført 778 politimæssige kontrolbesøg påbordeller/escortvirksomheder fordelt på 462 lokaliteter. Politikredsene har i den forbindelse opgjort det samlede

antal bordeller/escortvirksomheder til 507, idet Københavns Politi i sin opgørelse dog ikke har medtagetescortvirksomheder.I modsætning til 2007 er langt størstedelen af alle bordeller/escortvirksomheder blevet kontrolleret i 2008. Enrække lokaliteter er blevet kontrolleret flere gange.Det kan således konstateres, at politiet generelt har intensiveret indsatsen vedrørende kontrolbesøg, idet der erforetaget væsentligt flere kontrolbesøg i 2008 end i 2007.Det bemærkes, at opgørelsen af antallet af bordeller mv. er behæftet med nogen usikkerhed, idet politikredsenehar konstateret, at der løbende åbnes og lukkes bordeller i de enkelte kredse. Hertil kommer, at f.eks.Københavns Politi ikke i sin opgørelse har medtaget escortvirksomheder.Der består et velfungerende samarbejde mellem landets politikredse og CMM. Flere politikredse har såledesfaste aftaler om, at CMM deltager i bl.a. alle kontrolbesøg, ligesom flere politikredse jævnligt mødes med CMMvedrørende det generelle samarbejde. Enkelte politikredse og CMM afholder tillige fællesmøder med henblik påvidensdeling og erfaringsudveksling.Politikredsene har endvidere etableret et samarbejde med SKAT i forbindelse med indsatsen mod prostitutionensbagmænd, ligesom der er etableret samarbejde med andre myndigheder og organisationer mv., herunder socialemyndigheder, Dansk Røde Kors, Red Barnet, Landsforeningen af Kvindekrisecentre, Reden International og ProVest.Det kan endelig oplyses, at både CMM og Udlændingeservice i 2008 har været inddraget i planlægningen oggennemførelsen af Rigspolitiets og Københavns Politis målrettede politimæssige indsats mod det nigerianskeprostitutionsmiljø i København.Antallet af prostitueredeRigspolitiet bemærkede i forbindelse med offentliggørelsen af beskrivelsen af politiets indsats modprostitutionens bagmænd i 2007, at VFC (Videns- og Formidlingscenter for Socialt Udsatte), der nu er en del afServicestyrelsen, havde vurderet, at der medio 2006 var minimum 4.732 kvinder og mænd i prostitution iDanmark, hvoraf ca. halvdelen skønnedes at være af udenlandsk herkomst.I forbindelse med beskrivelsen af indsatsen i 2007 havde Rigspolitiet med henblik på at tilvejebringe et merefyldestgørende grundlag for den fremtidige indsats bedt politikredsene om at angive et skøn over antallet afprostituerede i de enkelte politikredse, herunder andelen af udenlandske prostituerede. Politikredsenes opgørelserviste et samlet skønnet antal prostituerede på minimum 1.200-1.300 på landsplan, hvoraf antallet af udenlandskeprostituerede formodedes at udgøre omkring halvdelen. Dette antal dækkede primært over de personer, sompolitiet havde været i kontakt med.Som følge af denne forskel tilkendegav Rigspolitiet, at man ville tage initiativ til iværksættelse af en nærmerekortlægning af antallet af prostituerede i Danmark med henblik på at tilvejebringe et mere fyldestgørendegrundlag for den fremtidige indsats.På et møde i følgegruppen vedrørende den politimæssige indsats mod prostitutionens bagmænd den 7. maj 2008blev det derfor besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe med henblik på kortlægning af antallet af prostituerede iDanmark.

Denne arbejdsgruppe, der har bestået af repræsentanter fra CMM, Servicestyrelsen, Udsatteenheden, NationaltForskningscenter for Velfærd og Rigspolitiet, har efterfølgende drøftet spørgsmålet om antallet af prostituerede iDanmark. I forbindelse med drøftelserne tog arbejdsgruppen udgangspunkt i Servicestyrelsens rapport”Prostitutionens omfang og former”, hvori findes en beskrivelse af beregninger, opdelinger iprostitutionsområder samt optællingsmetoder.Det fremgår af rapporten, at antallet af prostituerede er opgjort til i alt 5.669, og at dette er udtryk for etminimumstal af personer i prostitution 2007-2008. Tallet er udtryk for det estimerede antal prostituerede over etår. Politikredsenes opgørelser over antallet af prostituerede er udtryk for et skøn udøvet i politikredsene påbaggrund af det antal prostituerede, der er truffet ved kontrolbesøgene, og politiets talmateriale er derfor i højeregrad udtryk for et ”øjebliksbillede” end for det antal personer, der over et år har været prostituerede.Der var i arbejdsgruppen generelt enighed om, at forskellen på de to opgørelser skyldes, at politiets tal er udtrykfor et skøn udøvet af politiet på baggrund af det antal prostituerede, der er truffet ved kontrolbesøgene. Der ersåledes i høj grad tale om et øjebliksbillede og ikke en angivelse af det antal personer, som over et år har væretprostituerede. Servicestyrelsens tal er derimod udtryk for en estimering af det samlede antal af prostituerede overet år. Der var endvidere enighed om, at der er grund til at tro, at mange prostituerede over en periode arbejder påforskellige klinikker.Arbejdsgruppen har ligeledes drøftet, hvorledes talmaterialet kan forbedres yderligere, og det blev i denforbindelse bl.a. aftalt, at Rigspolitiet skal have udleveret den liste over massageklinikker, som CMM er ibesiddelse af, således Rigspolitiet kan følge op i forhold til politikredsene.Iværksættelse af efterforskningerStrategien opstiller endelig krav om, at politikredsene i 2007 skal iværksætte efterforskning mod kriminalitetmed relation til prostitutionens bagmænd, og at der skal ske indberetning til Rigspolitiet herom.Der er i alle politikredse, der har konstateret prostitution, i perioden fra 2007 til 1. april 2009 iværksatefterforskning med relation til indsatsen mod prostitutionens bagmænd. I en række af disse efterforskninger harRigspolitiets Rejsehold ydet efterforskningsmæssig assistance. Det karakteristiske for disse efterforskninger harværet sagernes kredsgrænseoverskridende karakter, hvortil kommer, at de fleste af disse sager har haftinternationale forgreninger.Rigspolitiet har udarbejdet opgørelser over sager vedrørende antallet af anmeldelser, sigtelser og afgørelser irelation til straffelovens §§ 228, 229 og 262 a om rufferi, mellemmandsvirksomhed og menneskehandel.Statistikken, der er indeholdt i Rigspolitiets beskrivelse af politiets indsats mod prostitutionens bagmænd i 2008,omfatter sager fra 2000 til 2008. Det skal i den forbindelse bemærkes, at straffebestemmelsen i § 262 a ommenneskehandel først trådte i kraft den 8. juni 2002.Statistikken viser, at der er sket en stigning i antallet af sigtelser for menneskehandel i samme periode. Antalletaf afgørelser for menneskehandel viser også en stigende tendens, om end antallet af fældende afgørelser i 2008er opgjort til syv afgørelser mod otte fældende afgørelser i 2007.For så vidt angår 1. kvartal i 2009 kan det oplyses, at politiet har registreret 19 anmeldelser for rufferi og 5anmeldelser for menneskehandel. Der er endvidere rejst 24 sigtelser for rufferi og 12 sigtelser formenneskehandel. Endelig er der i samme periode truffet i alt 14 afgørelser, hvoraf 4 er fældende afgørelser.

8. Menneskehandel på den internationale dagsordenInternationale initiativerForebyggelse og bekæmpelse af handel med mennesker støttes på en række områder og gennem en vifte afudviklings- og udenrigspolitiske instrumenter. Politisk sætter Danmark bekæmpelse af menneskehandel pådagsordenen både i bilaterale og internationale fora, og der var i 2008 uændret stærk fokus på dette område.Krænkelser af menneskerettigheder, manglende demokratisering, dårlige regeringsførelse, vold ogdiskrimination rammer typisk de fattige og mest udsatte grupper som kvinder og børn hårdest. Derfor er det ogsåde grupper, som er mest udsatte for at blive ofre for menneskehandel, og derfor er respekt formenneskerettigheder og støtte til demokratisering den grundlæggende ramme for Danmarks bilaterale bidrag tilbekæmpelse af menneskehandel.I det bilaterale udviklingssamarbejde støttes primært indsatser, som skal forebygge menneskehandel og bistå ofreog som gennemføres af civilsamfundsorganisationer.I Benin, hvor der er en udbredt handel med børn, søges handlen bekæmpet især gennem programmer, der skalsikre børns rettigheder. I Kenya gennemføres et treårigt projekt, der skal hjælpe børn og unge, der udnyttes i sex-industrien. Mange af dem menes handlet.I Danmarks nye handlingsplan til gennemførelse af Sikkerhedsrådsresolution 1325 om kvinder, fred ogsikkerhed (2008-2013), bliver der gjort opmærksom på den øgede risiko for menneskehandel i konflikt- ogpostkonflikt situationer, og foreslås der initiativer til at mindske denne risiko.I foråret 2007 blev der vedtaget en strategi for Udenrigsministeriets Naboskabsprogram 2008-2012, og det blev iden forbindelse besluttet at udarbejde et nyt 3-årigt program 2009-2012 til bekæmpelse af menneskehandel iØsteuropa. Det nye program til 29.5 mio. kr. er primært rettet mod Hviderusland, Moldova og Ukraine og skaldesuden styrke samarbejdet mellem de organisationer, som i de enkelte lande bekæmper handel med mennesker.Programmet omfatter både forebyggende aktiviteter og støtte til ofre for menneskehandel. Det overordnede måler at støtte nationale myndigheder, internationale organisationer og NGOers bestræbelser på at bekæmpemenneskehandel. Det implementeres primært af IOM, Den Internationale Organisation for Migration og i et tætsamarbejde med andre donorer.Der gennemførtes i september/oktober 2007 et midtvejs evaluering af Naboskabsprogrammet. Konklusionen var,at programmet er særdeles nyttigt og en stort set uændret fortsættelse blev anbefalet.I FN-regi arbejdede Danmark blandt andet aktivt sammen med andre EU-lande for en forlængelse af mandatetfor Menneskerettigheds-komitéens særlige rapportør om menneskehandel. Der blev valgt ny rapportør i 2008.I forbindelse med forhandlingerne under FN’s racismeopfølgningskonferencen (Durban II) i foråret 2009lykkedes det på bl.a. dansk foranledning i slutdokumentet at få understreget nødvendigheden af at modvirkemenneskehandel og moderne former for slaveri i racismesammenhæng med særlig fremhævelse af kvinder ogpiger.Som det fremgår af ”Handlingsplan til bekæmpelse af handel med mennesker 2007-2010” støttes både direkte ogindirekte bekæmpelse af menneskehandel gennem danske bidrag til en række FN-organisationer og i Danmarksårsforhandlinger med de pågældende organisationer.

Som et eksempel på udvidet samarbejde til bekæmpelse af menneskehandel kan nævnes ICAT (Inter-AgencyCoordination Group against Trafficking in Persons), som består af UNHCR, OHCHR, IOM, UNICEF, UNICRI,UNIFEM, UNDAW og UNODC, der nu søger at gennemføre koordinationsaktiviteterne på trafficking-områdetikke kun på globalt men også regionalt og nationalt niveau.I NATO–regi støtter Danmark kraftigt den udnævnte seniorkoordinators arbejde for bekæmpelse afmenneskehandel og forslag til yderligere aktiviteter på området fremlæge NATO’s nul-tolerance-politik harfortsat kraftig støtte fra Danmark.De sociale aspekter af menneskehandelI oktober 2006 blev der på dansk initiativ afholdt en rundbordssamtale i København for socialministre fra debaltiske og nordiske lande. Formålet med rundbordssamtalen var, at:•Få overblik over den eksisterende sociale indsats for støtte og forebyggende socialt arbejde•Etablere konkrete samarbejdsprojekter i afsenderlandene, særlig med sigte på de forebyggende social- ogsundhedsmæssige aspekter•Styrke samarbejdet mellem modtager- og aftagerlande om den sociale indsats over for ofre formenneskehandel.På mødet blev der vedtaget et statement, der lægger rammerne for det fremtidige samarbejde i regionen.Desuden blev det vedtaget at arbejde videre med en række forebyggelsesprojekter, der har til formål at undervisesocialarbejdere i nogle af de baltiske lande, så de kan gå i dialog med teenagere, der er særligt sårbare og irisikogruppen for at blive handlet. Projekterne er fortsat under implementering.Nordisk Ministerråd har, som opfølgning på rundbordssamtalen, arbejdet aktivt for at få menneskehandel pådagsordenen inden for Den nordlige dimensions partnerskab på social- og sundhedsområdet. I december 2007vedtog man på det årlige ministermøde at gøre menneskehandel til et samarbejdsområde for partnerskabet, ogdet indgår i handlingsplanen for 2008. Nordisk Ministerråd har til opgave at koordinere de internationaleorganisationers indsatser til bekæmpelse af menneskehandel i EUs nordlige dimension med målsætningen om ateffektivisere indsatsen og undgå overlap.I maj 2008 blev det besluttet at udarbejde en nordisk-baltisk strategi til bekæmpelse af menneskehandel tilseksuel udnyttelse. Strategien skal tilføje yderligere værdi til de nationale indsatser. Strategiudviklingen erfortsat i gang.I april 2008 blev der holdt en konference under titlen: ”Cooperationto combat trafficking in human beingsbetween North-West Russia, Baltic and Nordic countries”i St. Petersburg for at diskutere nordisk, baltisk ogrussisk indsats til bekæmpelse af menneskehandel. Under konferencen blev de forskellige muligheder for atmindske risikoen for at blive udsat for menneskehandel og koordineringen af indsatsen i Østersøregionen drøftet.Mobilitetsprogrammet”Efforts in fighting against trafficking in human beings”startede i 2007 og gennemføres isamarbejde med de russiske myndigheder. Den overordnede målsætning er at præsentere nordiske modeller forarbejdet med bekæmpelse af menneskehandel og best practises for fagpersoner (politi, socialarbejdere m.fl.) fradet nordvestlige Rusland, som i sit daglige arbejde kommer i kontakt med problematikker omkringmenneskehandel.Nordisk Ministerråd har desuden her i maj 2009 besluttet at finansiere yderligere to projekter på området:1. En nordisk-baltisk konference om de sundhedsmæssige konsekvenser af handel til seksuel udnyttelse ogbarriere for adgangen til sundhedsydelser.

2. Et projekt om beskyttelsesordninger for ofre for menneskehandel. Et komparativt studie af ophold ogstøtteordninger for ofre for menneskehandel og retsforfølgelse af bagmænd.Under Østersørådet er der yderligere nedsat en Task Force til bekæmpelse af menneskehandel. Danmark har iøjeblikket formandskabet, der afsluttes med udgangen af juni 2009, hvorefter det overtages af Litauen. Der er forperioden 2008-2010 vedtaget fem strategiske målsætninger for arbejdet:1. Træning for Østersøregionens diplomater og konsulærpersonale i menneskehandel.2. Fælles projekt med UNODC om:” Fostering NGO and Law enforcement Cooperation in Preventing andCombating Human trafficking in, from and to the Baltic Sea Region”.3. Regional informationskampagne til bekæmpelse af menneskehandel.4. At forbedre dataindsamlingen og støtte forskningen på området i regionen.5. At forestå en komparativ regional juridisk analyse om menneskehandel.Både træningen af diplomater og konsulærpersonale samt projektet med UNODC er under implementering, mensde sidste tre punkter er under forberedelse eller ved at blive igangsat.

9. Statistik og dokumentation af indsatsenFor så vidt angår statistiske oplysninger i relation til den politimæssige indsats, henvises til afsnittet om denpolitimæssige indsats i afsnit 7.Oplysninger om antallet af udlændinge under Udlændingeservices forsørgelse, der er vurderet handledeAsylansøgere og udlændinge uden lovligt ophold her i landet er omfattet af Udlændingeservices forsørgelse. Den1. august 2007 trådte lov nr. 504 af 6. juni 2007 (Bekæmpelse af menneskehandel) i kraft. I perioden fra lovensikrafttræden til den 30. april 2009 har Udlændingeservice vurderet i alt 49 udlændinge handlede ud af 186forelæggelser.8 af de 49 handlede udlændinge har søgt asyl og blev vurderet handlede i løbet af asylsagen. Én af disse har fåetopholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2 (beskyttelsesstatus), én anden af disse har fået genoptaget sinasylsag, og de øvrige seks udlændinges asylsager verserer fortsat.41 af de 49 handlede udlændinge har ikke søgt asyl. De har alle fået fastsat en refleksionsperiode efter at værevurderet handlede. 30 af de 41 kvinder er enten udrejst selv, påset udrejst af politiet eller forsvundet i løbet afrefleksionsperioden. Størstedelen er forsvundet og ikke genopdukket.6 af de 41 kvinder er udrejst som led i en forberedt hjemsendelse tilrettelagt af IOM, henholdsvis til Brasilien (2kvinder), Uganda (1 kvinde med 2 børn), Østrig (1 kvinde fra Nigeria, der havde opholdstilladelse i Østrig),Rumænien (1 kvinde) og Letland (1 kvinde).4 af de 41 kvinder har fået udsat deres udrejsefrist, mens myndighederne undersøger forholdene i hjemlandet.Den sidste af de 41 kvinder er varetægtsfængslet pga. et kriminelt forhold og afventer dom i denne sag.Oplysningerne er baseret på manuelle optællinger og kan derfor være behæftet med usikkerhed.Oplysninger om antallet af kvinder i prostitution, de sociale organisationer med kontrakt med CMM harhaft kontakt tilDe sociale organisationer, som driver det opsøgende arbejde, sundhedstilbud, botilbud m.v. skønner i perioden2007- marts 2009 at have haft kontakt til:

Kontakten til målgruppen foregår via det opsøgende arbejde på gaden på Vesterbro og på massageklinikkerlandet over, via Mødestedet på Vesterbro, Pro Vest’s sundhedstilbud, asylsystemet og via politiet. Som det ses afoversigten, er det ikke alle de kvinder, der skabes kontakt til, som identificeres som handlede; enten fordi detikke er muligt på grund af kontaktens karakter, eller fordi der ikke er noget i kvindens historie, der tyder påhandel – enten fordi hun reelt ikke er handlet eller fordi hun ikke ønsker at fortælle sin historie. Det er dog desociale organisationers vurdering, at kvinderne er i en sårbar situation, og at en del af dem er udnyttede i et ellerandet omfang.Kun en del af de kvinder, som de sociale organisationer kommer i kontakt med, får deres sager forelagtUdlændingeservice og får dermed deres status som handlet eller ikke handlet afgjort af Udlændingeservice. EU-borgere og udlændinge med andet lovligt opholdsgrundlag hører ikke under Udlændingeservices regler, og kanderfor ikke blive vurderet af Udlændingeservice. De modtager i stedet støtte på baggrund af en vurdering afCMM. Hovedparten af det antal kvinder, som Udlændingeservice har vurderet handlet, er kvinder der i førsteinstans er mødt af de sociale organisationer, som driver det opsøgende arbejde, og derfor indgår de kvinder medstor sandsynlighed i statistikken, der er oplyst fra de sociale organisationer. Fra 2009 er der etableret en praksismellem CMM og Udlændingeservice, hvor antallet af kvinder, som vurderes handlet af udlændingeservice,afstemmes med antallet af kvinder, som socialarbejdere møder, og hvor der er indikationer på handel.Oplysninger fra de sociale organisationer kan give et fingerpeg om tendenserne på området, men kan ikke ståalene, når det handler om at vurdere omfanget af menneskehandel. Samtidig er det væsentligt at pointere, atoplysningerne er behæftet med en vis usikkerhed. Med centraliseringen i CMM og ensretningen afregistreringssystemet samt et fælles grundlag for identifikation af ofre for menneskehandel arbejdes der konstantpå at forbedre datagrundlaget.Oplysninger om antallet af børn handlet til DanmarkSiden lovændringens ikrafttræden den 1. august 2007 til den 30. april 2009 er der ingen uledsagede mindreårigeudlændinge, der har søgt asyl eller som har ulovligt ophold, der er vurderet handlet til Danmark. Dansk RødeKors har forelagt én sag for Udlændingeservice med henblik på vurdering. Der er ligeledes ikke vurderet nogenbørn handlet til Danmark af CMM.Red Barnet er i gang med at udarbejde en rapport for CMM, der sigter mod at kortlægge, om der kunne værebørn i Danmark, der er udsat for menneskehandel og som har krav på de tilbud om støtte, der følger afhandlingsplanen. Det forventes, at rapporten offentliggøres i løbet af sommeren 2009.1

Statistik på diverse indsatser under Center mod Menneskehandel 1. kvartal 2009:•Opsøgende arbejde på gadenReden Internationals opsøgende medarbejdere har i første kvartal af 2009 mødt 36 nye udenlandske kvinder viadet opsøgende arbejde på gaden (ud af 215 kontakter på gaden i alt i perioden). Tallet siger ikke noget om, hvormange af de kvinder, der eventuelt er handlet, men udelukkende om hvor mange nye udenlandske kvinder der erkommet til gadeprostitutionen på Vesterbro. Pro Vest har i samme periode været i kontakt med 8 kvinder pågaden i Odense.•Opsøgende arbejde på massageklinikkerDe opsøgende medarbejdere har mødt 16 udenlandske kvinder i prostitution på massageklinikker i første kvartalaf 2009.•Mødestedet VesterbroMødestedet på Vesterbro har haft 253 besøgende i første kvartal 2009. Medarbejdere i Mødestedet vurderer, atomkring 55 % er gengangere. I perioden har der været et gennemsnitligt besøgstal på 7,5 pr. åbningsdag. Dedage, hvor sundhedstilbuddet er åbent, har der i gennemsnit været 10,3 besøgende.•Sundhedstilbud v. Mødestedet VesterbroSundhedstilbuddet på Vesterbro har været benyttet 86 gange i første kvartal 2009. Det betyder ikke, at 86 kvinderhar benyttet sundhedstilbuddet, da der kan være tale om gengangere.•Sundhedstilbud v. Pro VestSundhedstilbuddet v. Pro Vest i Fredericia har været benyttet 44 gange i første kvartal 2009. Det betyder ikke, at44 kvinder har benyttet sundhedstilbuddet, da der kan være tale om gengangere.•PolitiaktionerI første kvartal 2009 har de sociale organisationer med kontrakt med Center mod Menneskehandel været tilkaldtved 19 politiaktioner.•HotlineDer har været 27 opkald på hotline i første kvartal 2009.Antal opkald fordelt på henvendelsens karakter:Politi: 20 opkald (7 opkald angående kommende aktioner - de resterende 13 opkald er vedrørende orientering omkonkrete sager)Samarbejdspartnere: 5 opkald (1 for information, 3 for opfølgning på sager, 1 varsling af aktion)Øvrige informanter: 1 opkald (sygehusvæsenet var kommet i kontakt med mulig handlet kvinde)Andre: 1 opkald (angående film om menneskehandel)•KrisecentreReden Internationals Krisecenter:Der har i første kvartal 2009 været 9 indskrivninger på Reden Internationals Krisecenter.Af de 9 indskrevne er 4 udskrevet igen.Der har i perioden været 106 belægningsdage.Odense Krisecenter:Der har i første kvartal 2009 været 1 indskrivning på Odense Krisecenter.Kvinden havde én overnatning og er udskrevet igen. Der har i perioden været 1 belægningsdag.

•HjemsendelserUdover 3 hjemsendelser foretaget via IOM til henholdsvis Brasilien, Letland og Rumænien, er 1 person sendthjem til Letland via de sociale organisationer, og 2 personer er hjemsendt til Rumænien med assistance fra CMMi første kvartal 2009.Statistik på diverse indsatser under Center mod Menneskehandel i 2008:•Opsøgende arbejde på gadenDe opsøgende medarbejdere har i 2008 mødt 144 nye udenlandske kvinder i prostitution på gaden på Vesterbro.Tallet siger ikke noget om, hvor mange af de kvinder, der eventuelt er handlet, men udelukkende om hvor mangenye udenlandske kvinder der er kommet til gadeprostitutionen på Vesterbro.•Opsøgende arbejde på massageklinikkerDe opsøgende medarbejdere har mødt 131 kvinder med udenlandsk baggrund i prostitution på massageklinikkerrundt om i Danmark. Ved størstedelen af kontakterne i massageklinikmiljøet har det ikke været muligt at vurdere,om kvinderne er handlet eller ej.•Mødestedet VesterbroMødestedet på Vesterbro har haft 356 besøg i 2008 (perioden 6. juli – 31. dec.). Medarbejdere i Mødestedetvurderer, at omkring 75 % er gengangere. På denne baggrund er der belæg for at anslå, at Mødestedet i 2008 harhaft besøg af ca. 90 personer.I perioden har der været et gennemsnitligt besøgstal på 4,1 pr. åbningsdag. De dage hvor sundhedstilbuddet eråbent, har der i gennemsnit været 6,9 besøgende.•Sundhedstilbud v. Mødestedet Vesterbro2Sundhedstilbuddet har været benyttet 134 gange i 2008 (9. august – 31. dec.). Det betyder ikke, at 134 kvinder harbenyttet sundhedstilbuddet, da der kan være tale om gengangere.•Sundhedstilbud v. Pro Vest3Sundhedstilbuddet v. Pro Vest i Fredericia har i 2008 været anvendt 116 gange. Det betyder ikke, at 116 kvinderhar benyttet sundhedstilbuddet, da der kan være tale om gengangere.•PolitiaktionerI 2008 har de sociale organisationer med kontrakt med Center mod Menneskehandel været tilkaldt ved 53aktioner.•HotlineI 2008 var der 88 opkald på hotline4. Af registreringerne ses det, at antallet af henvendelser har været stigende iperioden.Antal opkald fordelt på kvartal:1. kvartal 10 opkald2. kvartal 19 opkald3. kvartal 20 opkald4. kvartal 25 opkald3

Antal opkald fordelt på henvendelsens karakter:Politi: 37 opkald (heraf 5 for information, 8 varslinger af aktioner, 22 angående mulige ofre for menneskehandelog behov for assistance)Samarbejdspartnere: 14 opkald (heraf 6 for information og 8 angående mulige ofre for menneskehandelØvrige informanter: 15 opkald (heraf 10 angående mulige ofre, 2 for diverse oplysninger, 2 angående almindeligprostitution og 1 angående mulig bagmand)Studerende og skoleelever, der ønsker information: 14Mulige ofre for menneskehandel: 7 opkaldAndre: 1 opkald fra rigshospitalet (angående muligt offer for menneskehandel)•Krisecentre5Reden Internationals Krisecenter:Der har i 2008 været 39 kvinder på Reden Internationals Krisecenter.Det samlede antal belægningsdage i perioden er på 987Det gennemsnitlige antal belægningsdage pr. person er på 25,3Odense Krisecenter:Der har i 2008 været 7 kvinder på Odense KrisecenterDet samlede antal belægningsdage i perioden er på 141, spændende fra 3 – 94 dage pr. person.Det gennemsnitlige antal belægningsdage pr. person er på 20,1Øvrige krisecentre under LOKK:Andre krisecentre har været anvendt akut i få tilfælde i forbindelse med fx afhøring af kvinderne i politikredseneeller indtil aftale om overflytning til et af de specialiserede opholdssteder har været på plads.•Hjemsendelser3 kvinder er hjemsendt i 2008 via IOM til henholdsvis Brasilien, Uganda og Østrig6: Desuden har CMM biståetyderligere 4 kvinder med hjemrejse i 2008 til henholdsvis Tjekkiet (via ambassaden), Madrid7(via CMM),Rumænien (RI) og Letland (RI).

StatusCentret blev etableret i september 2007 og har fem medarbejderetilknyttet. Centret er organisatorisk placeret i Servicestyrelsen.Lokale teams er placeret i København, Århus, Odense ogFredericia og udfører herfra en landsdækkende opsøgende indsatsi forhold til prostitutionsmiljøet, støtter ofre ved politiaktioner oger til rådighed for eventuelle ofre for handel med rådgivning ogstøtte. De socialfaglige medarbejdere har modtaget omfattendeopkvalificering i 2008/2009.Udlændingeservice (US) giver tilbud om støtte til handledeudlændinge under opholdet her i landet. Med henblik påudførelsen af modtagelses- og reintegrationsaktiviteter ihjemlandet indgik US i marts 2008 kontrakt med InternationalOrganisation for Migration (IOM). Pr. 30. april 2009 er sekskvinder udrejst som led i hjemrejse forberedt af IOM.De sociale organisationer udarbejder i samarbejde med denenkelte handleplaner for den del af den forberedte hjemsendelse,der foregår i DK. CMM samarbejder med US om den forberedtehjemsendelse via IOM. CMMs socialfaglige medarbejdere erkontaktperson for kvinder, der er i hjemsendelse, og samarbejdermed kvinden, US og IOM om planlægning af hjemsendelse medudgangspunkt i kvindens ønsker og mulighederne i hjemlandet.CMM arbejder desuden med koncept for integration i Danmark forhandlede EU-borgere og andre med lovligt ophold.

Ansvar for netværket er overtaget af CMM pr. april 2008. Derafholdes halvårlige møder. Desuden deltager CMM i etsamarbejdsudvalg bestående af Red Barnet, Tjekpunkt,Københavns Kommune og Dansk Røde Kors. Udvalget har fokuspå praksis i forhold til handel med børn og mødes ad hoc.Efter et års prøvetid med døgnåben hotline, er hotline nu åben alleårets dage i tiden 8.00-18.00. Hotline benyttes hovedsagligt afpolitiet og andre samarbejdsparter, men også i enkelte tilfælde afofre for menneskehandel og borgere der har mistanke ommenneskehandel.Der er udarbejdet et grundlagspapir om definition ogidentifikation. Desuden er der udviklet et registreringsskema isamarbejde med samarbejdsparter til brug for identifikation afmenneskehandel ved f.eks. politiaktioner, i asylcentre mm. Isamarbejde med relevante myndigheder og sociale organisationerarbejder CMM i øjeblikket på at få fastlagt klare procedurer irelation til identifikation og støtte til børn, der kan være ofre formenneskehandel.Der er udarbejdet en række registreringsskemaer, der skal dannebasis for identifikation, opsamling af viden om målgruppen ogdokumentation af de forskellige indsatser. Skemaerne udfyldeselektronisk af lokale teams og bearbejdes i CMM.CMM har internt planlagt og gennemført opkvalificerendeundervisningsforløb for de socialfaglige medarbejdere påhenholdsvis én- og todages seminarer. Der planlægges 6-7undervisningsdage pr. år. I samarbejde mellem CMM,Rigsadvokaten, Rigspolitiets Udlændingeafdeling og NEC blevder i november 2008 afholdt to temadage for alle politikredsene -en vest og en øst-temadag.Emnet var ’Indsatsen modprostitutionens bagmænd’ og procedure for samarbejdet med desociale organisationer og CMM.CMM, NEC og Politiskolen samarbejder om heldagsundervisningaf førsteårselever på politiskolen. CMM og NEC underviste i 200819 klasser af ca. 21 elever. I første kvartal af 2009 er der undervist3 dage på politiskolen. I november 2008 afholdt CMM et to dagsseminar om kvindehandel for personalet i Dansk Røde Korsasylafdeling. CMM har i november 2008 undervist diplomater iDanmark.US har undervist CMM medarbejdere og krisecentermedarbejderei indkvarteringsforhold, afgræsning af hvornår US forsørger enudlænding, de nye regler på udlændingeområdet for bekæmpelse

af menneskehandel samt sagsgangene i de forskellige typer afsager om menneskehandel.US har tillige haft en IOM repræsentant i Danmark for at beskriveIOMs opbygning og arbejdsgange vedrørende de forberedtehjemsendelser for CMMs kontaktpersoner.Rigspolitiet iværksatte i 2007 en uddannelsesmæssig indsats ipolitiet, således at bekæmpelse af menneskehandel og rufferiindgår som en integreret del af undervisningen på Politiskolen forstuderende på politiets grunduddannelse (PG I).Rigspolitiet forestår endvidere undervisning i bekæmpelse afmenneskehandel og rufferi på videregående efterforskningskurser,der ligeledes afholdes af Politiskolen, hvilket medvirker til atsikre, at polititjenestemænd, der ikke i forbindelse medgrunduddannelsenhargennemgåetdetomhandledeundervisningsforløb, opnår indsigt i de særlige forhold påområdet.Rigspolitiet udarbejdede endvidere i 2007 i samarbejde medRigsadvokaten en plan for uddannelse af sagsbehandlere ogkontaktpersoner i politikredsene. Dette har medført, at der i 2008 isamarbejde med Rigsadvokaten, SKAT og CMM i en rækkepolitikredse er blevet afholdt temadage om prostitution. Der erendvidere taget initiativ til, at Rigspolitiet på ad hoc basisgennemfører undervisning i de politikredse, der efterspørger dette.Rigspolitiet har i 2008 ligeledes undervist medarbejdere fraUdenrigsministeriet, forinden de er blevet udsendt til danskeambassader i udlandet, ligesom Rigspolitiet har foreståetundervisning af personale fra Dansk Røde Kors og CMM.Seminarer og konferencerCenterMenneskehandelmod

Det opsøgende arbejde på massageklinikker er nu landsdækkende.Der gennemføres desuden opsøgende arbejde på gaden iKøbenhavn, i asylcentre og fængsler og på sikrede institutioner(børn), ligesom et program for opsøgende arbejde i escortmiljøerog på barer er under udarbejdelse.CMM i samarbejde med RI og Kompetencecenter Prostitution(KC) åbnede i juni 2008 et mødested for udenlandske kvinder iprostitution på Vesterbro. Fra august 2008 har mødestedet dreveten sundhedsklinik en eftermiddag om ugen bemandet med lægerog sygeplejersker. Stedet bruges primært af kvinder igadeprostitution, men også klinikprostituerede og andre benytterstedet. Specielt sundhedstilbuddet er meget efterspurgt. Dengenerelle åbningstid er nu udvidet til tre dage om ugen fra kl. 16til 22, og sundhedsklinikken har også udvidet åbningstiden til toeftermiddage om ugen. I mødestedet modtager kvinderne desudenrådgivning om rettigheder og muligheder, herunder tilbud omforberedte hjemsendelse, tilbud om undervisning i fx sprog og it,kurser i prævention og sikker prostitutionsadfærd mm.Pro Vest har i en periode forsøgsvis og med godt resultat suppleretsit sundhedstilbud i Fredericia med et mobilt sundhedstilbud.KC har udvidet det opsøgende arbejde til også at omfatte internetprostitution.

Der er taget en række initiativer i nordisk og europæisk regi til atfremme fokus på de sociale aspekter af menneskehandel, herunderet fælles nordisk-baltisk statement, en camp for europæiskeeksperter på området, et peer review afholdt i Danmark m.v.Udenrigsministeriet vedtog i 2008et nyt treårigtNaboskabsprogram for 2008-2012 til 29.5 mio. kr. Programmet erprimært rettet mod Belarus (Hviderusland), Moldova og Ukraine.Midtvejs evaluering af Programme against Human Trafficking inEastern and South Eastern Europe, 2005-2008 blev gennemført ioktober 2007.Danmark arbejdede aktivt for forlængelsen af mandatet forMenneskerettigheds-komitéenssærligerapportørommenneskehandel. Kraftig dansk støtte til den ny NATO seniorkoordinator for menneskehandel.I maj 2008 blev det besluttet at udarbejde en nordisk-baltiskstrategi til bekæmpelse af menneskehandel. Under NordiskMinisterråd er der desuden finansieret og igangsat en rækkeprojekter med fokus på de sociale aspekter af menneskehandel.Under Østersørådet er der nedsat en Task Force til bekæmpelse afmenneskehandel. Danmark har frem til udgangen af juni 2009formandskabet. Der er vedtaget fem strategiske målsætninger forarbejdet, hvor fokus overordnet er på det praktiske arbejdeomkring menneskehandel.Som et led i den forebyggende indsats iværksatte Rigspolitiet i2008 i samarbejde med Udlændingeservice og Udenrigsministerietved den danske ambassade i Bangkok det såkaldte ”ProjektThailand”. Projektet blev afsluttet ved udgangen af 2008.

Hensigten med projektet var, at mulige ofre i forbindelse medprostitution allerede i hjemlandet skulle søges udpeget som led ibehandlingen af ansøgninger om visa og opholdstilladelser,således at de pågældende kunne identificeres, allerede inden deankom til Danmark med henblik på i videst muligt omfang atmodvirke strafbare forhold. Rigspolitiet havde samtidig enforventning om, at ’Projekt Thailand’ muligvis ville kunnemedføre afdækning af eventuelle herboende bagmænd og disseseventuelle kontakter i udlandet. Der er endnu ikke foretaget enendelig evaluering af ’Projekt Thailand’.Hertil kommer, at Rigspolitiet jævnligt deltager i konferencer ogseminarer mv. vedrørende menneskehandel med henblik på atredegøre for de danske regler på området, udviklingen iprostitutionsmiljøet og de politimæssige udfordringer forbundethermed.Rigspolitiet deltager endvidere aktivt i det internationalepolitisamarbejde på området, herunder i regi af Europol ogInterpol.