Retsudvalget 2008-09
REU Alm.del Bilag 801
Offentligt
Den 25. september 2009
Inspektion af døgninstitutionfor børn og unge –Behandlingshjemmet Egevangden 10. december 2007ENDELIGJ.nr. 2007-3627-061/KV
1/45
Indholdsfortegnelse1. Indledning ................................................................................................................... 22. Generelt om Behandlingshjemmet Egevang .............................................................. 33. Bygningsmæssige forhold mv. ................................................................................... 43.1. Birkehuset ......................................................................................................... 43.2 Lærkehuset ....................................................................................................... 43.3. Værelser ........................................................................................................... 53.4. Toilet- og baderum ............................................................................................ 53.5. Udendørsarealer ............................................................................................... 53.6. Skolen ............................................................................................................... 63.7. Gymnastiksal .................................................................................................... 63.8. Rengøringsstandard generelt ........................................................................... 74. Børnene ..................................................................................................................... 74.1. Generelt ............................................................................................................ 74.2 Visitering ........................................................................................................... 84.3. Handleplaner...................................................................................................... 94.4. Forældreindflydelse og -kontakt ..................................................................... 114.5. Medicin, læge mv. ........................................................................................... 124.6. Undervisning ................................................................................................... 134.7. Overlevering/integreret efterskole ................................................................... 174.8. Fritid ................................................................................................................174.9. Økonomiske forhold ........................................................................................ 184.10. Mobiltelefoner mv. ........................................................................................... 194.11. Besøg af venner .............................................................................................. 204.12. Rygepolitik ...................................................................................................... 204.13. Alkohol mv. ..................................................................................................... 204.14. Rømning ......................................................................................................... 214.15. Seksuel adfærd ............................................................................................... 224.16. Vold mv. .......................................................................................................... 225. Magtanvendelse ....................................................................................................... 235.1. Regler om magtanvendelse i institutioner uden for hjemmet ......................... 235.2. Regler om magtanvendelse på skolen ........................................................... 275.3. Lukkede døre og frisk luft ............................................................................... 285.4. Modtagne registreringer .................................................................................. 295.5. Anvendelse af skemaer mv. ........................................................................... 295.6. Lidt om sagerne .............................................................................................. 325.7. Rudersdal Kommunes tilsyn med hjemmets anvendelse afmagtanvendelsesbekendtgørelsen ................................................................. 356. Personaleforhold ...................................................................................................... 367. Tilsynsordning .......................................................................................................... 367.1. Generelt .......................................................................................................... 367.2. Rudersdals Kommunes tilsyn ......................................................................... 387.3. Det personelle tilsyn ....................................................................................... 43Opfølgning ...................................................................................................................44Underretning ................................................................................................................ 45
2/45
Efter ombudsmandslovens § 7, stk. 1, omfatter ombudsmandens kompetence alle de-le af den offentlige forvaltning. Efter § 18 i loven kan ombudsmanden undersøge en-hver institution eller virksomhed og ethvert tjenestested der hører under ombudsman-dens virksomhed.
Som et led i denne inspektionsvirksomhed foretog jeg og to af mine medarbejdere den10. december 2007 inspektion af Behandlingshjemmet Egevang som ligger i Ruders-dal Kommune.
Inspektionen bestod af en indledende og afsluttende samtale med behandlingshjem-mets forstander, skolelederen og tre medarbejderrepræsentanter og en rundvisningpå hjemmet. Børn- og ungechefen i Rudersdal Kommune deltog under hele inspektio-nen.
Børnene/de unge på hjemmet var forud for inspektionen blevet gjort bekendt med in-spektionen og muligheden for i den forbindelse at få en samtale med mig og minemedarbejdere om generelle forhold på hjemmet eller det enkelte barns egne forhold.Jeg havde en samtale med to af børnene/de unge om generelle forhold vedrørendeinstitutionen. Børnene/de unge har efterfølgende hver især fået et enslydende brev framig om de forhold som blev drøftet under samtalen.
Forud for inspektionen modtog jeg forskelligt materiale om Behandlingshjemmel Ege-vang, herunder interne instrukser og retningslinjer. Jeg modtog også en udviklings-rapport udarbejdet i 2007 om hjemmet. Jeg modtog ikke forud for inspektionen nogetmateriale fra Rudersdal Kommune.
Under inspektionen anmodede jeg om udlån af institutionens skriftlige materiale ommagtanvendelse inden for perioden fra den 1. januar 2007 til og med 31. oktober 2007(dvs. forud for varslingen af inspektionen), jf. § 123 i serviceloven (lovbekendtgørelsenr. 1117 af 26. september 2007) og bekendtgørelse nr. 893 af 9. juli 2007 om magtan-vendelse over for børn og unge der er anbragt uden for hjemmet. Hvis antallet af sa-ger oversteg 10, ønskede jeg dog kun de seneste 10 sager. Samme dag modtog jeg11 sager om magtanvendelse. Den seneste sag lå efter varslingen af inspektionen ogblev taget med af hjemmet for at give mig et indblik i nogle af de problemstillinger sombørnene/de unge har.
Under inspektionen bad jeg også om at få udleveret nogle eksempler på handleplaner(jf. servicelovens § 140). Jeg modtog kopi af to handleplaner der er udarbejdet for toaf institutionens elever. Jeg henviser til pkt. 4.3 nedenfor. Jeg modtog endvidere to
3/45
døgnbehandlingsplaner udarbejdet i efteråret 2007 samt tre elevplaner udarbejdet forelever på institutionens interne skole- og dagskole.
Denne rapport har i en foreløbig udgave været sendt til Behandlingshjemmet Egevangog Rudersdal Kommune med henblik på myndighedernes eventuelle bemærkninger tilde faktiske forhold som beskrevet i rapporten. Behandlingshjemmet Egevang har vede-mail af 18. august 2009 fremsendt en enkelt bemærkning der er indarbejdet i dennerapport. Rudersdal Kommune har den 21. september 2009 telefonisk oplyst at kom-munen ikke har nogen bemærkninger til den foreløbige rapport.
Generelt om Behandlingshjemmet Egevang
Behandlingshjemmet Egevang blev etableret i 1940’erne som et iagttagelseshjem forkriminelle unge mænd. I 1965 blev Behandlingshjemmet Egevang et skolehjem medplads til 24 drenge i alderen 12-16 år. Siden 1984 har behandlingshjemmet fungeretsom et miljøterapeutisk behandlingshjem for børn og unge med tilknytnings- og relati-onsforstyrrelser. Behandlingshjemmet Egevang hører organisatorisk under Børn ogUnge i Rudersdal Kommune. I det følgende anvendes betegnelsen børn som dæk-kende over både børn og unge.
Behandlingen er karakteriseret ved at barnet får mulighed for at udvikle sig i et lille ogsærligt beskyttet miljø hvor der er en høj grad af støtte, korrigering og vejledning. Mil-jøterapi er en helhedsorienteret praksisform hvor det handler om at udnytte de mulig-heder der ligger i det daglige samværs rutiner, undervisning og socialpædagogiskeaktiviteter – altså hverdagsrettede aktiviteter. Børnene har behov for gentagne gangeat øve sig på helt almindelige og helt konkrete udviklingsopgaver. Behandlingen har tilformål at gribe ind i barnets personlighedsstruktur i form af tæt udviklingsstøtte. Fokusrettes mod at barnets eventuelle fejludvikling stoppes og erstattes med en mere hen-sigtsmæssig funktionsmåde
Børnene på hjemmet er i alderen 6-15 år. De er fortrinsvis normalt begavede. Børne-ne er diagnostiserede med relationsforstyrrelser inden for tilknytning og adfærd, hvil-ket adfærdsmæssigt udmønter sig i at børnene har vanskeligheder med relationer.Vanskelighederne viser sig ofte ved en udadreagerende og dyssocial adfærd. På tids-punktet for inspektionen var fem af de 22 elever piger.
Hjemmet er oprettet og drives efter servicelovens § 67,stk. 1-3, folkeskolelovens § 20,stk. 2, og specialundervisningsbekendtgørelsen.
4/45
Bygningsmæssige forhold mv.
Behandlingshjemmet Egevang ligger på Egebækvej 80 i Nærum. Hjemmet ligger i etnaturskønt område med masser af udenomsplads. Der er egen skov, boldbane, natur-legeplads, bålsted og græsplaner.
Hjemmet består af en hovedbygning med skole, gymnastiksal, administration og kan-tine og to huse – Birkehuset og Lærkehuset – hvor der på inspektionstidspunktet boe-de henholdsvis 8 og 9 børn. Grundplanen for de to huse er ens. Oprindelig var der 24døgnpladser og 3 huse, men i perioden 2005-2008 har det ene hus været udlånt tilandet formål. Desuden er der et dagskoletilbud med plads til 5 børn i samme alders-gruppe. Børnene er af begge køn i alderen 6-15 år.
Jeg beder hjemmet om at oplyse om det tredje hus stadig er udlånt, eller om hjemmetnu selv råder over huset.
I Birkehuset bor de yngste børn. I midten af huset er der kombineret køkken, spise- ogopholdsstue med udgang til haven.
Køkkenet er et samtalekøkken med et separat rektangulært bord med grå bordplade.Skabene er hvide, og langs væggen står der hårde hvidevarer (køle-/fryseskab og op-vaskemaskine).
Spisebordet står ca. 2 meter fra køkkenet og har plads til ca. 10 personer. På inspek-tionstidspunktet var der i Birkehuset dækket op til frokost med blå dug, og der hang ju-lepynt ned fra loftet.
På venstre side er væggen erstattet af et glasparti og en dør ud til hjemmets store ha-ve.
I den fjerneste ende – set fra køkkenet – er opholdsstuen med sofaer, bord, reoler,tv/dvd og spil. Sofaerne er i lyst træ med blåt betræk. Der er enkelte tæpper på gulvet.
På højre side er en dør til personalekontoret, et depot med skabe til personalet, opbe-varing af materialer til aktiviteter, linned mv.
I Lærkehuset bor hjemmets ældste børn i alderen 11-14 år. Indretningen er meget ligBirkehuset, og denne bygning er derfor ikke særskilt beskrevet.
5/45
Børnene har hver deres værelse på ca. 7-8 m2.. Værelserne er placeret med fire væ-relser i hver ende af husene. Hjemmet kan stille standardinventar til rådighed på bør-nenes værelser, men langt de fleste af børnene har deres egne møbler med for at gi-ve dem en tryghed og hjemlig kulisse. Inventaret er som børneværelser er flest meden seng, skrivebord, stol(e), reol(er) og musikanlæg og tv. Børnene må hænge plaka-ter, billeder mv. på væggene og kan vælge om de vil have gardiner eller persienner opfor vinduet.
Der er trægulve i alle værelserne.
Jeg besigtigede flere værelser som alle bar præg af børnenes individuelle interesser.I hvert værelse er et vindue inddelt i tre: en stor flade øverst og nedenunder er der tomindre vinduer der kan lukkes op fra midten.
Der var dog den forskel at der i et hjørne af køkkenet i Lærkehuset var sat en skille-væg op til et ekstra værelse. Dette værelse har omtrent samme størrelse som de øvri-ge værelser og er indrettet med bl.a. køjeseng, skrivebord og stol. Foran vinduet, somer fra gulv til loft, hang der et spraglet gardin.
Øverst oppe i skillevæggen mod køkkenet er der aflange, smalle vinduer.
Jeg beder hjemmet oplyse om der stadig er et ekstra værelse i Lærkehuset. Hvis deter tilfældet, beder jeg om oplysning om hvorvidt der er mulighed for at lufte ud på detteværelse.
I hver ende af husene er der et kombineret bad og toilet som fire børn deles om. Hvertaf børnene har deres eget skab til personlig hygiejne. Ud over de hvide skabe og detfaste interiør er der knager, en personvægt, en metalspand, en skammel og et klude-tæppe på gulvet. Der er hvide klinker på væggene, og gulvet har mindre, blå klinker.
På de store grønne arealer som ligger mellem de to huse, er der legeredskaber til demindre børn. Der er bl.a. et gyngestativ og et højt klatretårn med rutsjebane, tove ogklatrevæg. Der står et bord-/bænkesæt og et mindre bord ved sandkassen.
6/45
Ved husene er der et stisystem som fører rundt til de forskellige bygninger på hjem-mets område og til hjemmets bålplads, naturlegeplads og boldspilsareal.
Skolen er fysisk placeret på 1. sal i administrationsbygningen. Skolen har en lang for-delingsgang ud til mindre undervisningslokaler. Der er bl.a. et fællesrum med et af-langt bord med stole, og i et tilstødende lokale er der stillet lænestole, et rundt sofa-bord og computerborde. Derudover er der et afslapningsrum med madrasser, puderog en ribbe på væggen og et undervisningslokale med nicher til computerborde. Sko-len er inddelt i Birkeklassen (inkl. indskolingen) og Lærkeklassen til de ældste klasse-trin.
På inspektionstidspunktet stod der et pyntet juletræ midt i fællesrummet. Der er reolermed materialer til kreative aktiviteter. Alle skolens lokaler har hvide vægge, trædøreog store vinduer der åbnes ud og opad. Der står grønne planter i krukker på gulvet ogi vindueskarmene.
I den ene gavl er der et arbejdsrum hvor børnene kan arbejde individuelt med under-visning. Undervisningen foregår dog oftest også ved mindre computerborde.
Skolen har også et mindre værksted.
Ledelsen oplyste at det er tanken at kapaciteten på skolen skulle udvides i 2008. Detfremgår af hjemmets virksomhedsplan for 2009 at Rudersdal Kommune den 1. august2008 sammenlagde den eksisterende skole på hjemmet med to andre mindre skoler ikommunen og dannede Egebæksskolen, som fysisk er beliggende på hjemmets om-råde. Denne folkeskole skal rumme kommunens børn med særlige behov. Egebæks-skolen og Behandlingshjemmet Egevang er lovgivningsmæssigt to selvstændige insti-tutioner samlet i en organisation.
Jeg foretager mig ikke mere i relation til de bygningsmæssige forhold på skolen.
Jeg besigtigede skolens gymnastiksal, hvor der bl.a. er mulighed for at spille badmin-ton, basketball og håndbold. På den bageste væg er der lavet en klatrevæg, og der eren stor grøn madras.
Væggene er hvidskurede, og der er vinduer placeret højt oppe. Loftet og piller op advæggen er af træ.
7/45
De bygningsmæssige forhold giver mig ikke anledning til bemærkninger.
Rengøringsstandard generelt
Det fremgår af rapporten fra Rudersdal Kommunes tilsynsbesøg den 16. maj 2008 athjemmet har skiftet rengøringsselskab fra et mindre firma som hjemmet selv havdehaft aftaler med, til en større entreprise med Rudersdal Kommune. Herefter har derværet stor utilfredshed med rengøringsstandarden. Det fremgår af rapporten at derarbejdes på at forbedre standarden, eventuelt ved at opsige den nuværende kontraktfor at få genetableret den tidligere hensigtsmæssige ordning. Rudersdal Kommuneskriver i rapporten at kommunen er enig i at en institution som BehandlingshjemmetEgevang, hvor der er mange børn, skal fremstå ren hver eneste dag af hensyn til trivs-len på hjemmet.
Jeg beder hjemmet om at oplyse om rengøringsstandarden nu er forbedret, og omhjemmet har genetableret den tidligere ordning med det mindre rengøringsfirma.
Børnene på hjemmet er i den skolepligtige alder. På tidspunktet for inspektionen vardet yngste barn 6 år og det var 14 år. Hjemmet har tidligere haft en ung på 16 år. Bør-nene (på døgnafsnittene) bor her gennemsnitligt 3-6 år.
Børnene har diagnoser som reaktiv tilknytningsforstyrrelse i barndommen. De er use-lektive og har uhæmmet tilknytnings- eller kontaktforstyrrelse samt eventuelle symp-tomer på adfærdsforstyrrelse. Adfærdsmæssigt udmønter børnenes vanskelighedersig i relationsmæssige vanskeligheder. Børnene har ofte en udadreagerende og dys-soical adfærd. Børnene er for det meste normalt begavede.
Børnene kommer som oftest fra eget hjem eller fra forskellige opholdsteder. De kom-mer geografisk primært fra Rudersdal Kommune og fra de 18 kommuner i det tidligereKøbenhavns Amt. Det vurderes i hvert enkelt tilfælde hvor langt barnet kan rejse. Somfølge heraf kommer dageleverne ikke lige så langt væk fra som døgneleverne.
På tidspunktet for inspektionen var der to tvangsfjernede børn (et søskendepar). Re-sten af børnene var frivilligt anbragte. Institutionen lægger vægt på at have en åbendialog med forældrene, og hjemmet er godt klar over at det er svært for forældre at
8/45
have et barn anbragt på hjemmet mod forældrenes vilje. Institutionen er opmærksompå ikke at bryde båndet til forældrene, men at respektere det.
Hjemmet anbefaler at barnet kommer hjem på besøg hver anden weekend, men deter forskelligt hvordan det praktiseres. Det kan være et problem at nogle forældre viltage konflikter på hjemmet. Besøgene er ikke overvågede. Hvis der skal være tale omovervågede besøg, benyttes et familiehus i hjemkommunen. Hvis et barn bliver fjernetfra hjemmet uden at det er aftalt med institutionen, tager hjemmet kontakt til den so-ciale døgnvagt i hjemkommunen.
Det følger af servicelovens § 50, stk. 1, at kommunalbestyrelsen, hvis det må antagesat et barn eller ung kan trænge til særlig støtte, herunder på grund af nedsat fysisk el-ler psykisk funktionsevne, skal undersøge barnets eller den unges forhold. Afgørelsentræffes som udgangspunkt med samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og denunge, hvis han eller hun er fyldt 15 år. Der er dog mulighed for at gennemføre en un-dersøgelse uden den unges samtykke efter § 50, stk. 9, og uden samtykke fra foræl-dremyndighedsindehaveren og den unge efter § 51.
Efter lovens § 50, stk. 6, skal undersøgelsen munde ud i en begrundet stillingtagen tilom der skal iværksættes foranstaltninger til støtte for barnet eller den unge, og i givetfald hvilke. En af de mulige foranstaltninger er efter § 52, stk. 3, nr. 8, anbringelse afbarnet eller den unge uden for hjemmet på et anbringelsessted, jf. § 66. Dette kanf.eks. være en institution som Behandlingshjemmet Egevang.
Inden der træffes afgørelse om foranstaltninger efter bl.a. § 52, skal der ifølge § 140,stk. 1, udarbejdes en handleplan. Betyder hensynet til barnet eller den unge at manikke kan vente på at der bliver udarbejdet en handleplan, er det tilstrækkeligt kortfattetat angive formålet med foranstaltningen. Kommunalbestyrelsen har så ansvaret forsnarest muligt og senest inden 4 måneder at opstille en handleplan.
Når et barn eller en ung skal anbringes uden for hjemmet, skal der således som ud-gangspunkt foreligge en undersøgelse af barnets forhold efter § 50 og en handleplanfor det videre forløb efter § 140.
Rudersdal Kommune foretager den indledende visitering af børn som henvises til op-hold på hjemmet. Den nærmere koordination mellem kommunen og hjemmet foreta-ges af hjemmets socialrådgiver i samarbejde med hjemmets ledelse, psykologen ogden miljøterapeutiske konsulent og på grundlag af de socialfaglige undersøgelser og
9/45
den konkrete opgavebeskrivelse/handleplan som kommunens sagsbehandler udleve-rer.
Hjemmet arrangerer et møde med forældre og kommune hvor blandt andet formåletmed anbringelsen drøftes. Dernæst kommer barnet på besøg på hjemmet. Barnetstarter enten i dagskole eller i skole og botilbud. Når barnet har været på hjemmet ica. 3 måneder, holdes der et samarbejdsmøde med forældre og sagsbehandler. For-målet med mødet er at vurdere, godkende og eventuelt justere den videre behandlingog skoletilbuddet.
Herefter udarbejder hjemmet en individuel behandlingsplan for barnet som løbendeopdateres. Desuden laves der en elevplan fra skolen. Barnet får tilknyttet en pædagogsom er hans eller hendes kontaktperson, jf. umiddelbart nedenfor om handleplaner.
Det fremgår af § 140 i serviceloven at der for blandt andre den persongruppe som in-spektionen omfatter, skal udarbejdes en handleplan inden der træffes afgørelse omforanstaltninger efter § 52, § 58 eller § 76 i serviceloven.
Servicelovens § 140, stk. 5 og 6, bestemmer følgende om hvad en handleplan skal in-deholde, og hvordan den skal udarbejdes:
Stk. 5.En handleplan skal angive formålet med indsatsen, og hvilken indsats derer nødvendig for at opnå formålet. Handleplanen skal bygge på de undersøgel-ser, der er gennemført, jf. § 50, og opstille mål og delmål i forhold til barnets ellerden unges1) udvikling og adfærd,2) familieforhold,3) skoleforhold,4) sundhedsforhold,5) fritid og venskaber og6) andre relevante forhold.Stk. 6.En handleplan skal endvidere angive indsatsens forventede varighed. Isager om anbringelse uden for hjemmet, jf. § 52, stk. 3, nr. 8, og § 58, skal enhandleplan tillige angive, hvilke former for støtte der selvstændigt skal iværksæt-
10/45
tes over for familien i forbindelse med, at barnet eller den unge opholder sig udenfor hjemmet, og i tiden efter barnets eller den unges hjemgivelse.”
Det fremgår af pkt. 275 i vejledning nr. 99 af 5. december 2006 om særlig støtte tilbørn og unge og deres familier at formålet med § 140 i serviceloven er at sikre athandleplanen på en klar og konkret måde angiver både formål, mål og delmål for ind-satsen over for barnet eller den unge. Handleplanen skal desuden sikre en tilstrække-lig systematik i disse sager, sikre en god opfølgning på effekterne af indsatsen, givefamilien et overblik over sagens forløb og give en konstruktiv overlevering af sagenved et eventuelt sagsbehandlerskift.
Det følger af pkt. 276 i den ovennævnte vejledning at mål og delmål skal anføres såspecifikt som muligt i handleplanen. Indsatsen og målsætningerne skal beskrives såpræcist at de giver konkrete anvisninger på hvad der skal ske i sagen. Samtidig skalmålene også beskrives så præcist at det er muligt for både barnet og den unge, fami-lien, kommunen og personalet i de enkelte foranstaltninger at vurdere sagen og tagestilling til om og hvornår målene er opnået.
Efter servicelovens § 140, stk. 8, skal kommunalbestyrelsen også tilbyde forældreneat udarbejde en særskilt plan for støtten til forældrene i forbindelse med at deres barnbliver anbragt uden for hjemmet. Tilbuddet skal fremsættes i forbindelse med at derudarbejdes en handleplan forud for anbringelsen, men forældrene har også efterføl-gende – under anbringelsen – ret til at få udarbejdet en handleplan for støtten til fami-lien.
Efter min anmodning om at få kopi af to typiske handleplaner modtog jeg to handle-planer vedrørende to døgnanbragte børn. Den ene plan er udarbejdet af Herlev Kom-mune den 17. september 2001 og vedrører et tvangsanbragt barn. Barnet er indskre-vet på hjemmet den 6. september 2001. Den anden handleplan er udarbejdet afLyngby-Taarbæk Kommune den 8. februar 2005 og vedrører et frivillig anbragt barnsom er indskrevet på hjemmet den 2. februar 2005.
Jeg kan ikke umiddelbart se om indskrivningstidspunktet for børnene var lig med dettidspunkt hvor barnet reelt er blevet anbragt på hjemmet. I begge tilfælde er der dogudarbejdet en handleplan inden for tidsfristerne i serviceloven.
For så vidt angår handleplanernes indhold, bemærker jeg at disse ikke er særligt ud-dybende for så vidt angår de sundhedsfaglige forhold for barnet, barnets fritid, ven-skaber eller andre forhold. I øvrigt er begge planer dækkende for så vidt angår de øv-rige forhold i § 140, stk. 5. Begge planer indeholder også angivelsen af hvilke fremad-rettede tiltag som skal iværksættes, tidsplaner for opfølgning samt angivelsen af hvilke
11/45
former for støtte der selvstændigt skal iværksættes over for familien i forbindelse medat barnet skulle anbringes uden for hjemmet.
Jeg har ikke i øvrigt bemærkninger til handleplanerne.
På min anmodning modtog jeg også kopi af to behandlingsplaner udarbejdet i efter-året 2007 af personalet på hjemmet. Den ene plan vedrører et døgnanbragt barn ind-skrevet på hjemmet den 10. juni 2006. Den anden plan vedrører et døgnanbragt barnindskrevet på hjemmet den 13. maj 2004.
Begge planer indeholder følgende punkter:
- Generelle forhold- Adfærd og følelsesmæssige forhold- Tænkning- Refleksion og sprog- Leg og sociale kompetencer- Kontaktmæsige forhold- Andet.
De ovennævnte punkter har alle underkategorierne: fokusområde, hvad skal der ar-bejdes med, konkrete metoder, supplement til elevplan og barnets eget perspektiv.
På planen vedrørende indskrivningen 13. maj 2004 figurerede punktet ”hvad skal derarbejdes med” dog ikke.
For så vidt angår punktet ”Barnets eget perspektiv” er der kun for så vidt angik barnetindskrevet 13. maj 2004, anført at det skulle undersøges hvilke udviklingspunkter bar-net selv var motiveret for.
Jeg beder hjemmet om at oplyse hvorfor punktet ”Hvad skal der arbejdes med” ikke fi-gurerer på planen vedrørende det barn som er indskrevet den 13. maj 2004.
Da begge planer er udarbejdet i efteråret 2007 og børnene har været indskrevet påhjemmet i flere år, beder jeg om hjemmets bemærkninger til at der står meget lidt ellerintet vedrørende punktet om barnets eget perspektiv.
Forældreindflydelse og -kontakt
I forbindelse med indskrivningen holdes der møder med forældrene. Hjemmet tilbyderet hjemmebesøg i løbet af de første 2 måneder efter barnets indskrivning. Der holdes
12/45
et statusmøder efter 3 måneder. Herefter holdes der halvårlige opfølgningsmøder medforældrene hvor kommunens sagsbehandler også deltager. Derudover er der mulig-hed for regelmæssige samtaler, hjemmebesøg, telefonkontakt eller andet.
Hvert barn har tilknyttet en primær kontaktperson, der er ofte afdelingslederen, somhar den samlede funktion under barnets ophold på hjemmet.
To gange om året holder forældre og lærere skole-hjem-samtaler. Der er etableret etforældreråd på hjemmet. Forældrerådet mødes 3-4 gange om året og består af 4-5forældre. Forstanderen, viceforstanderne og døgnlederen deltager også i møderne.Der udarbejdes et referat fra møderne, og inden mødet udsender forstanderen endagsorden.
Derudover er der en årlig julefest og en sommerfest hvor forældrene inviteres og del-tager. Endvidere holdes der åbent hus en gang om måneden i de enkelte huse, dogikke i juli og i december måned.
3-4 gange om året udsendes der et nyhedsbrev til alle forældre som fortæller om nyetiltag, nye medarbejdere og om hvad der ellers rører sig på hjemmet.
På tidspunktet for inspektionen var to af børnene medicinerede (Ritalin). Hjemmetsamarbejder med Glostrup Børne- og Ungdomspsykiatri og med Gentofte Sygehus.Hjemmet har ikke tilknyttet en fast psykiater.
Hjemmet oplyste at det er svært få tilknyttet psykiatere på konsulentbasis, og at dergivetvis er børn som kunne have et bedre forløb hvis der fast var tilknyttet en psykiaterudefra.
Jeg beder hjemmet om at oplyse om der nu fast er tilknyttet en psykiater til hjemmet.Hvis dette stadig ikke er tilfældet, beder jeg hjemmet om nærmere at oplyse hvordansamarbejdet med andre psykiatere foregår.
Flere af børnene skifter læge når de flytter til hjemmet idet de flytter adresse. Hjemmethar et tæt samarbejde med en praktiserende læge som hjemmet anbefaler at børnenebenytter. Barnet bliver fulgt til lægen af en pædagog, forældrene orienteres pr. telefon,og det noteres i meddelelsesbogen.
Medicinen opbevares i aflåste skabe i husene. Det er døgnlederen som har ansvaretfor medicinen, og det er uddannet personale som udleverer medicinen til børnene.
13/45
Spørgsmålet om medicin er omtalt i en rapport fra et uanmeldt sundhedsfagligt tilsynforetaget af Care Group på hjemmet den 18. februar 2008. Rapporten anbefaler atRudersdal Kommune udarbejder en instruks for medicingivning som er tilpasset de in-stitutioner der er under børn- og ungeområdet, og at doseringsæskerne er udfyldt medfulde navn og cpr.nr.
Jeg beder hjemmet om at oplyse hvorvidt rapportens anbefalinger på medicinområdeter blevet fulgt.
Det fremgår af Rudersdal Kommunes rapport om tilsynsbesøg den 16. maj 2008 atkommunen ikke havde udarbejdet generelle retningslinjer for medicinhåndtering, og atkommunen burde gøre dette.
Jeg beder Rudersdal Kommune om at oplyse om der nu er udarbejdet retningslinjerfor medicinhåndtering. Hvis dette er tilfældet, beder jeg om en kopi af disse retnings-linjer.
På min forespørgsel om hvad der sker med restmedicin oplyste forstanderen at denbliver afleveret på apoteket. Behandlingshjemmet modtager ikke en kvittering fra apo-teket på den tilbageleverede medicin.
Jeg anførte at det efter min opfattelse – for at undgå eventuel tvivl om hvad er sketmed restmedicin, og deraf følgende uberettigede mistanker – kan være fornuftigt at fåen kvittering fra apoteket. En mulig løsning kan være at hjemmet selv skriver op hvadder bliver afleveret, og anmoder om apotekets kvittering, f.eks. i form af et stempel.Det erklærede forstanderen sig enig i og ville følge op på mit forslag.
Jeg beder hjemmet om at underrette mig om hvorvidt hjemmet har indført en sådanform for kontrol i forbindelse med aflevering af restmedicinen for at sikre at der ikkesker (kan ske) misbrug og omsætning af medicin.
Skolen er en væsentlig del af det samlede behandlingstilbud til barnet, og undervis-ningen er en integreret del af behandlingsarbejdet. De fleste af hjemmets børn går påsamme interne skole. Skolen er opdelt i niveau i henholdsvis Birkeklassen (inklusiveindskolingen), Lærkeklassen (til de ældste klassetrin) og en selvstændig enhed, Dag-skolen.
Birkeklassen er opdelt i to grupper, en indskoling og en mellemgruppe. I indskolingener den primære opgave socialiseringsaspektet. Klassen er rettet mod et i skolemæssig
14/45
forstand meget umodent barn og rummede på inspektionstidspunktet to børn. Der ertæt voksenstøtte, og strukturen skal opleves som overskuelig og tryg. Der er en dag-pædagog tilknyttet indskolingen som arbejder tæt sammen med Birkeklassens to læ-rere om forberedelse, møder osv.
Mellemgruppen i Birkeklassen er i skolemæssig forstand en opfølgning på skolestar-ten i indskolingen. Strukturen er fortsat præget af genkendelighed og tydelige rammerog regler, men rummer også større mulighed for at børnene kan bevæge sig væk fraden tætte voksenstøtte. I Birkeklassen går der 5-8 børn, og der er tilknyttet to lærere tilklassen. I skolen har alle børn deres faste pladser med skærme imellem således at debedre kan koncentrere sig om skolearbejdet.
I Lærkeklassen går de børn som i skolemæssig forstand er mere modne. Strukturener fortsat præget af genkendelighed og tydelige rammer og regler, men der er stigen-de forventninger til selvstændigt arbejde og en højere grad af selvforvaltning. De mestmodne børn i denne gruppe har mulighed for at gå i skole uden for hjemmet. Lærke-klassen rummer 8 børn.
Jeg beder hjemmet om at oplyse hvor mange af de børn der bor på hjemmet, som nugår på kommunale folkeskoler.
Dagskolen er et behandlingstilbud som er rettet mod børn/unge som ikke har brug foret døgntilbud, men som har specifikke indlæringsvanskeligheder og vanskelighedermed at knytte sig til andre. Børnene er ofte udadreagerende og har en utilpasset ogdyssocial adfærd. Dagskolen tilbyder specialundervisning tilrettelagt efter det enkeltebarns behov. Der fokus på at arbejde helhedsorienteret både med undervisning og ad-færdsmæssige udviklingsbehov. I dagskolen går børnene i skole mandag til torsdagfra kl. 8 til 16 og om fredagen fra kl. 8 til 14. Der er fast tilknyttet to lærere og 1-2 pæ-dagoger, afhængigt af elevtal til dagskolen. På inspektionstidspunktet gik der 5 børn idagskolen.
Der undervises efter folkeskolelovens § 20, stk. 2, og specialundervisningsbekendtgø-relsen (bekendtgørelse nr. 1373 af 15. december 2005 om folkeskolens specialunder-visning og anden specialpædagogisk bistand). I de tilfælde hvor der er holdundervis-ning, foregår denne med maks. 3-4 børn på holdet.
På inspektionstidspunktet var der ansat 1 skoleleder, 4 lærere på fuld tid i døgnskolenog 2 pædagoger samt 2 lærere i dagskolen og 1 pædagog.
Børnene hører om deres skoledag ved morgenmødet kl. 9.00 i Birkehuset eller i Lær-kehuset og følges derefter med klassens lærere i skole. Børnene i Birkeklassen spiser
15/45
frokost i tidsrummet 12.00-12.30 på afdelingen og møder igen i skolen kl. 13.00 til14.00 fra mandag til torsdag. Om fredagen slutter skolen for Birkeklassen kl. 12.00.
Elevernes lektioner er fastsat i henhold til folkeskolelovens § 16, stk. 1, og bekendtgø-relse nr. 1131 af 15. november 2006 om undervisningstimetal for skoleårene 2006/07-2010/11 efterfølgende. Timeantallet er fastsat dels ud fra folkeskolelovens krav, delsud fra den enkelte elevs evner og funktionsniveau. Der udarbejdes individuelle under-visningsplaner på baggrund af observationer og test. Undervisningen tilrettelæggesmed henblik på så vidt muligt at nå et alderssvarende fagligt niveau med udgangs-punkt i den enkelte elevs aktuelle niveau og potentialer.
Under min samtale med to af eleverne oplyste de at de syntes at skolen var god. Ele-verne mente dog godt at der kunne stilles lidt højere faglige krav i skolen, f.eks. idansk, matematik og engelsk. Under den afsluttende samtale oplyste ledelsen at denville kontakte eleverne med opfordring til at de kontaktede ledelsen for at fortællehvordan skolen kan gøres fagligt bedre således at eleverne får flere udfordringer.
Jeg beder hjemmet oplyse hvad man gør for at sikre at eleverne hele tiden bliver fag-ligt udfordret.
Jeg beder også hjemmet oplyse hvorvidt eleverne kan tilbydes fysik i lokalerne på deninterne skole, eller om der foregår et samarbejde med de lokale folkeskoler i nærhe-den. Endelig beder jeg hjemmet om at oplyse hvor og hvor tit eleverne får svømme-undervisning.
Som nævnt blev hjemmets interne skole slået sammen med Egebæksskolen pr. 1.august 2008.
Jeg beder hjemmet og Rudersdal Kommune om at oplyse hvordan strukturen for sko-len på behandlingshjemmet ser ud nu.
Efter § 13, stk. 2, 3. pkt., i folkeskoleloven (bekendtgørelse nr. 1049 af 28. august2007) skal der for alle elever udarbejdes en elevplan til brug for den løbende evalue-ring. Elevplanen skal indeholde resultater af og den besluttende opfølgning på evalue-ringen. Undervisningsministeren fastsætter regler om elevplanen.
Efter min anmodning om at få kopi af nogle elevplaner modtog jeg 3 elevplaner. Alleplanerne vedrører døgnanbragte elever. To af elevplanerne vedrører børn som er ind-skrevet i Birkehuset. Det ene barn går i børnehaveklasse som passer til barnets biolo-giske alder, det andet barn går i første/anden klasse selv om dette barn efter sin bio-
16/45
logiske alder skulle have gået i femte/sjette klasse. Det tredje barn er indskrevet iLærkehuset og skulle efter sin biologiske alder gå sjette klasse. Alle elevplanerne varudarbejdet i november 2007.
Elevplanerne er meget uddybende og grundige i forhold til beskrivelsen af barnet.
Det fremgår af folkeskolelovens § 40, stk. 1, 1 pkt., at ”kommunalbestyrelsen har detoverordnede ansvar for kommunens skolevæsen og påser, at alle undervisningspligti-ge børn i kommunen indskrives i folkeskolen eller får en undervisning, der står målmed, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen”.
Efter denne bestemmelse har Rudersdal Kommune en forpligtelse til at føre tilsyn medat de undervisningspligtige børn på behandlingshjemmet enten indskrives i folkesko-len eller får en undervisning der står mål med hvad der almindeligvis kræves i folke-skolen.
§ 18 i bekendtgørelse nr. 1373 af 15. september 2005 om folkeskolens specialunder-visning og anden specialpædagogisk bistand indeholder følgende:”§ 18.
Henvisning af en elev til specialpædagogisk bistand i et dagbehandlingstil-bud eller i et anbringelsessted, jf. § 4, stk. 3, og § 9, stk. 1, nr. 5, er betinget af, atder på forhånd mellem dagbehandlingstilbudet/anbringelsesstedet og den stedli-ge kommunalbestyrelse er indgået overenskomst om undervisningens omfang,indhold og tilrettelæggelse. Overenskomsten skal mindst omfatte følgende:1)2)3)4)5)Læse- og timeplaner.Personalets kvalifikationer.Tilsynsfunktionen og dens indhold.Den pædagogisk-psykologiske betjening.Budgettet for undervisningen.
Stk. 2.Den i stk. 1, nr. 3, nævnte tilsynsfunktion skal blandt andet sikre, at under-visningen i dagbehandlingstilbuddet eller anbringelsesstedet står mål med, hvadder almindeligvis kræves i folkeskolen, jf. folkeskolelovens § 40, stk. 1, 1. pkt.”
Jeg beder Rudersdal Kommune om at oplyse nærmere om kommunens tilsyn medundervisningen på behandlingshjemmet.
I maj og juni måned 2006 blev der udarbejdet en undervisningsmiljøvurdering af deninterne skole på hjemmet. Det fremgår heraf at eleverne generelt er tilfredse med atgå i skole, og at eleverne er glade for forholdet til lærerne, den enkelte klasse og for-holdet til andre elever i klassen. Det fremgår af rapporten bl.a. at der er en gruppe
17/45
elever som godt ved hvordan de skal opfører sig og kender til de sociale regler, mensom ikke er i stand til at efterleve disse regler i tilsvarende grad. Eleverne oplever sel-ve undervisningen og sværhedsgraden som udmærket, og der blev konstateret et til-fredsstillende billede af de fysiske rammer for den interne skole. Eleverne viser gene-relt et ukendskab til hvordan de skal forholde sig ved brand. Dette skal der arbejdesvidere med ved at lave en brandøvelse.
Jeg beder hjemmet om at oplyse om der er foretaget brandøvelser på skolen.
Overlevering/Integreret efterskole
For at sikre en vis form for kontinuitet i barnets liv søger hjemmet at etablere en kon-takt til barnet nye placering hvis denne er uden for eget hjem, således at omsorgspæ-dagogen/afdelingslederen kan komme på besøg med barnet. Der arbejdes desudenaltid på at der sker en grundig overlevering fra hjemmet til den nye institution og/ellernye skole.
Jeg er bekendt med at nogle behandlingshjem tilbyder en egentlig integreret eftersko-le.
Under inspektionen på Behandlingshjemmet Egevang var jeg ikke opmærksom pådenne mulighed. Jeg beder hjemmet oplyse om hjemmet tilbyder en egentlig integre-ret efterskole eller har overvejet denne mulighed.
Fritiden på hjemmet foregår efter en fast grundstruktur.
Fra kl. 13.50 til 14.15 er der fælles spisesamling hvor børnene får frugt eller lignendeog laver aftaler for eftermiddagen. Fra kl. 14.15 til 15.00 er børnene på deres værelserog har enetid eller rydder op. Lektielæsning i Lærkehuset foregår indtil kl. 15.20. Denforegår enten på værelset eller på egen plads ved bordet. I dette tidsrum er der mulig-hed for at få lektiehjælp. Hvis der er børn som er færdige før tid, skal de blive på dereseget værelse indtil eftermiddagsmødet. Børnene har lov til at høre dæmpet musik oghar mulighed for at slappe af. Kun de børn som har fået tilladelse til at lave udeaftaler,må være ude. Alle udetilladelser hænger fremme. Børnene bliver ikke serviceret af devoksne i denne periode.
Fra kl. 15.00 til 15.30 er der forskellige aktiviteter. Hver 6. uge er der unge-møde iLærkehuset hvor børnene kan komme med deres ønsker om aktiviteter. Kl. 15.30-16.00 holdes der møde mellem børn og personalet hvor man drøfter aktuelle temaer,
18/45
og hvor der laves aftaler indtil spisetid. I tidsrummet mellem kl. 16.00 og 18.00 er derforskellige aktiviteter, ture uden for huset osv. Børnene må gerne lave skærmaftaler(aftaler om at spille playstation og lignende). Det vurderes individuelt hvor meget detenkelte barn må se fjernsyn.
Der er aftensmad mellem kl. 18.00 og 18.30. Der serveres kold mad om aftenen ogvarm mad til frokost. Maden bliver tilberedt/forberedt i hovedkøkkenet af en økonomaog laves færdig i husene af husassistenten. Fra kl. 18.30 til 19.00 er der tilbud om atbørnene kan se børnetime i fjernsynet. Der er også tilbud om at børnene kan væresammen to og to enten på værelset eller ude. Dette aftales nærmere ved middags-bordet. Kl. 19.00-19.15 holdes der aftenmøde hvor der laves aftaler om aktiviteter forresten af aftenen. I tidsrummet mellem kl. 19.15 og 21.00 lægges børnene i seng efteralderstrin. Før børnene går i seng, tilbydes de noget vand og frugt.
Mellem kl. 21.00 og 22.00 er der voksentid hvor der ordnes praktiske sager og skrivesdøgnrapport, og hvor pædagogiske tiltag, aktiviteter og hvordan vagten er gået drøf-tes.
Kl. 22.00 går aftenvagterne hjem, og den voksne der skal sove i huset, gør klar tilmorgendagen.
Det enkelte barns aftaler og tilladelser fremgår af en oversigt som hænger på opslags-tavlen i huset. Der er det nøje beskrevet hvad det enkelte barn må.
Nogle børn er helt eller delvis hjemme i skoleferierne. Institutionen arrangerer en årligskiferie til Sverige og en sommerkoloni for de børn der er på hjemmet i ferien. Det kanf.eks. være en tur til Mors. Institutionen har også arrangeret miniture til Orø Strand.Nogle af børnene har deltaget i Røde Kors’ ungdomslejr. Det er hjemmet der finansie-rer børnenes koloniophold.
En plads på hjemmet koster 2.308 kr. i døgnet. Det er anbringelseskommunen der be-taler for opholdet.
Jeg beder hjemmet om at oplyse hvad en plads på dagskolen koster i døgnet.
Lommepenge gives efter en vejledning med fastsatte standardbeløb. F.eks. får et 14-årig barn 100 kr. om ugen i lommepenge og 120 kr. om ugen i tøjpenge. Derudoverkan børnene tjene 10-20 kr. ad gangen ved at hjælpe til med små job i hjemmet.
19/45
Rudersdal Kommune aflægger hjemmet revisionsbesøg som omfatter skolehjemmetsregnskaber, herunder også administrationen af elevernes penge. Det fremgår afkommunens tilsynsrapport fra tilsynet den 16. maj 2008 at hjemmet ikke havde kend-skab til Rudersdals Kommunes kasse- og regnskabsregulativ, og at dette skulle sen-des til hjemmet.
Jeg anmoder om oplysning om hvor ofte kommunen aflægger revisionsbesøg, herun-der oplysning om hvornår det sidste besøg har været foretaget.
Jeg anmoder desuden om at modtage en kopi af resultatet af det seneste revisions-besøg. Jeg beder endvidere kommunen om at oplyse om hjemmet har modtagetkommunens kasse- og regnskabsregulativ.
De mindre børn i Birkehuset skal aflevere deres mobiltelefoner på kontoret søndag af-ten eller mandag morgen når børnene kommer tilbage fra besøg i hjemmene. Regler-ne er lavet fordi børnene skal lære socialt samspil, og fordi mobiltelefoner ellers fylderfor meget i børnenes hverdag. Børnene kan ringe hjem fra den stationære telefon.
I Lærkehuset er reglerne mere nuancerede. Børnene må ikke medbringe deres telefo-ner i skolen/til undervisningen, men de må bruge mobiltelefonen på deres værelse, iforbindelse med fritidsaktiviteter og tjekke deres sms’er om aftenen. Der er lavet nogleregler for mobiltelefoner, kamera og andre optageenheder. Reglerne indeholder føl-gende punker:
”1. Man må ikke optage lyde fra fællesområdet.2. Man må ikke optage andre børn.3. Man må ikke tage billeder af andre børn.4. Man må ikke optage video af andre børn.5. Man bruger kun sin telefon på eget værelse.”
I Lærkehuset har et af de ældste børn sit eget tv på værelset; ellers findes der udeluk-kende tv på fællesstuerne. Der findes også computer på fællestuerne, men der er ikkeadgang til internettet på disse computere. Ledelsen oplyste at det mere skyldes tek-nisk problemer end egentlig modvilje mod computere. Ledelsen var opmærksom påmuligheden for at lave blokeringer på nettet.
I rapporten fra Rudersdal Kommunes tilsyn med hjemmet den 16. maj 2008 fremgårdet under pkt. 31.b at det ”er meget uheldigt, at der endnu ikke er kommet bredbånd til
20/45
institutionen. Skolenettet har ikke fungeret siden amtets nedlæggelse. IT-afdelingenhar lovet, at dette nås inden 01.08.08.”
Jeg beder Rudersdal Kommune om at oplyse om der nu er etableret bredbånd til hu-sene, og om skolenettet nu fungerer.
Under inspektionen talte jeg som nævnt med to af børnene. De oplyste at de godtkunne tænke sig at få besøg af deres venner på hjemmet således vennerne kan sehvor de bor, og se deres værelser.
På den afsluttende samtale med ledelsen oplyste ledelsen at det er vigtigt at der tageshensyn til de andre børn som bor på hjemmet. Nogle af børnene kan ikke så godt tåleuro og forstyrrelser. Det er dog ikke udelukket at få besøg af et par af sine venner.
Jeg beder hjemmet nærmere om at oplyse om muligheden for at børnene kan få be-søg af venner udefra.
Rudersdal Kommune har på grundlag af sundhedsloven udarbejdet en rygepolitik derer godkendt i byrådet den 20. juni 2007. Rygepolitikken trådte i kraft den 15. august2007. Ifølge denne rygepolitik må der ikke ryges i kommunale bygninger og biler medundtagelse i de rygerum der er i kommunens institutioner. I daginstitutioner og på sko-ler må der ikke ryges udendørs, hvor børn færdes, eller når medarbejdere er på ud-flugt med børnene. Politikken gælder for alle ansatte i kommunen. Til gengæld tilby-des der medarbejdere rygestopkursus i kommunens interne kursusprogram.
Under inspektionen blev det oplyst at der ikke må ryges på hjemmet.
Under inspektionen blev det oplyst at der ikke er problemer med alkohol eller stofferpå hjemmet. Der kan serveres alkohol for personalet ved særlige lejligheder. Der bli-ver som udgangspunkt ikke opbevaret alkohol, eventuelle rester låses inde i køkken-depotet. Personalet på hjemmet holder øje med om der medbringes alkohol eller stof-fer til hjemmet.
21/45
Hjemmet oplever af og til at en elev stikker af fra hjemmet. Der kan efter det oplystevære stor usikkerhed blandt personalet om hvor hurtigt de skal iværksætte en efter-søgning – særligt i forbindelse med at nye elever der stikker af. Der er derfor udarbej-det et notat som blandet andet indeholder instrukser vedrørende rømning hvoraf detfremgår hvordan personalet skal forholde sig hvis et barn stikker af.
Det fremgår af notatet at personalet først skal søge at genetablere kontakten til bar-net. Personalet skal orientere de øvrige afdelinger, herunder de ansatte i hovedbyg-ningen og ledelsen om situationen (i dagtimerne). Hvis barnet er udeblevet eller ikkeer vendt tilbage efter 2-3 timer, og man ikke har kunnet komme i kontakt med barnet,skal personalet tage kontakt til afdelingslederen, viceforstanderen eller forstanderen,og der tages stilling til om der skal rettes henvendelse til politiet. Personalet skal kon-takte forstander og forældre hvis politiet underrettes.
Ved henvendelse til politiet sætter den vagthavende i første omgang kun et ”spærre-kort” (navn, adresse og cpr.nr) hvilket ikke er det samme som en efterlysning. Førstefter flere døgns forløb leder patruljevogne aktivt efter barnet.
Hvis der er personale til rådighed, sendes der folk ud for at lede efter barnet for at gø-re rømningen så kortvarig som muligt.
Fremgangsmåden tilpasses i en vis udstrækning den der er stukket af, alder, hvilkentilstand barnet er i, og hvilket tidspunkt på døgnet der er tale om.
Når barnet er vendt tilbage til hjemmet, kontaktes alle implicerede parter igen.
Der udarbejdes et notat om hændelsesforløbet. Notatet skal indeholde følgende:
”Hvilke barn/børn drejer det sig omHvilke voksne var til stedeBeskrivelse af situationenHvad gjorde man for at finde barnet/børneneHvem blev inddragetHvornår kom barnet/børnene tilbageHvordan sluttede det”
Jeg beder hjemmet om at oplyse om hjemmet sender en kopi af notatet til barnets so-cialrådgiver i anbringelseskommunen.
22/45
Mange af børnene på hjemmet er meget grænseoverskridende, og nogle af børneneer stærkt seksualiserede. Der er derfor meget opmærksomhed på at der ikke skergrænseoverskridende ting i forhold til andre børn eller de voksne. Nogle af børnenemå ikke være alene med andre børn på værelset uden opsyn. Børnene må ikke værekærester mens de er på hjemmet.
Jeg beder hjemmet om at oplyse hvorvidt der er udarbejdet en instruks i forhold tilseksuelle grænseoverskridelser mellem børn og unge der er anbragt på hjemmet.
Der er også meget fokus på forholdet mellem pædagog/lærer og barn, herunder hvorgrænsen går i forhold til balancen mellem for lidt og for meget omsorg, samt hvorvidtpædagogernes/lærernes adfærd kan bruges imod dem. Dette gør sig især gældendenår børnene skal puttes, idet det altid sker for åben dør. Medarbejderne er meget op-mærksomme på at de ikke overskrider nogle af børnenes grænser. F.eks. har medar-bejderne altid tøj på når de sover på hjemmet om natten, og er respektfulde hvis bør-nene skal have hjælp om natten. Det ansatte mandlige personale er især opmærksompå problemstillingen og søger at holde afstand til pigerne. Personalet arbejder mændog kvinder sammen i team.
Jeg anmoder om oplysning om hvorvidt den såkaldte ”børneattest” anvendes i forbin-delse med nyansættelser.
Mange af børnene på hjemmet har dårlig impulskontrol og kan være udadreagerendeover for både personalet og andre børn. Der er typisk tale om affekthandlinger og ikkeegentlige overfald.
Der er udarbejdet generelle regler for børnenes adfærd på hjemmet. Det fremgår bl.a.af reglerne at det ikke er tilladt at mobbe hinanden. Det er heller ikke tilladt at true ellerkaste med ting mod børn og voksne. Det er forbudt at begå hærværk. Man må ikkeråbe ad hinanden (f.eks. fra værelset), men man skal gå hen til den person som manvil tale med. Alle skal tale pænt om hinanden.
Jeg er ikke bekendt med om hjemmet har udarbejdet egentlige handleplaner til atimødegå negativ adfærd og mobning. Jeg beder hjemmet om at oplyse om hvorvidtdette er tilfældet. Hvis dette er tilfældet, beder jeg om at modtage en kopi af de udar-bejdede planer.
23/45
Rudersdal Kommune har udarbejdet et notat dateret den 15. juni 2007 hvoraf detfremgår at kommunen fortsætter den aftale med Psykologcentret Trekanten som vargældende før kommunalreformen om at yde psykologisk krisehjælp. Medarbejdernehar mulighed for at søge hjælp hos Psykologcentret Trekanten hvis der er problemersom en direkte følge af en belastende påvirkning i forbindelse med arbejdet, eller indi-rekte ved at medarbejderens indsats på arbejdspladsen reduceres som følge af denopstående situation. Det kan f.eks. dreje sig om vold, trusler om vold, dødsfald ogulykker, samarbejdsproblemer og stress.
Konsultationerne betales af den enkelte arbejdsplads der henviser medarbejderen tilkrisehjælpen. Hvis en medarbejder har brug for krisehjælp, skal han/hun henvises tildette af en leder.
Jeg beder hjemmet om at oplyse om hjemmet har udarbejdet handleplaner for hvor-dan en lærer eller pædagog skal reagere hvis han eller hun eller en kollega bliver ud-sat for en grænseoverskridende handling.
Jeg beder også hjemmet om at oplyse nærmere om hvilke tiltag hjemmet sætter iværk, og hvilke personer der involveres, hvis/når personalet har været udsat for engrænseoverskridende handling fra et barn.
Endvidere beder jeg hjemme om at oplyse hvordan der skal reageres over for det barnder har udøvet vold eller anden grænseoverskridende adfærd.
Endelig beder jeg hjemmet om at oplyse om hvem der beslutter om et overfald skalpolitianmeldes.
Regler om magtanvendelse i institutioner uden for hjemmet
Servicelovens kapitel 24 om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelses-retten indeholder i § 123 og § 123 a regler for hvilke tvangsforanstaltninger der kaniværksættes over for børn og unge i institutioner uden for hjemmet. Servicelovens §123, stk. 3 og 4, lyder sådan:
”Stk.3.Under andre døgnophold uden for hjemmet end nævnt i stk. 1, som erformidlet af kommunen, må magtanvendelse kun ske, når forholdene i det enkeltetilfælde gør det absolut påkrævet.Stk. 4.Enhver form for magtanvendelse skal registreres og indberettes af tilbud-det til kommunalbestyrelsen i den stedlige kommune for de tilbud, som kommu-
24/45
nalbestyrelsen fører tilsyn med, jf. § 148a, og regionsrådet for de tilbud, som re-gionsrådet fører tilsyn med, jf. § 5, stk. 7. Kommunalbestyrelsen eller regionsrå-det orienterer opholdskommunen, jf. § 9 a, i lov om retssikkerhed og administrati-on på det sociale område om indberetningen. Velfærdsministeren fastsætter i enbekendtgørelse regler om magtanvendelse og om registrering og indberetningheraf.”
Efter servicelovens § 123 og § 123 a er der udstedt en bekendtgørelse (nr. 893 af 9.juli 2007) om magtanvendelse over for børn og unge der er anbragt uden for hjemmet.Bestemmelserne i §§ 1-4 i bekendtgørelsen indeholder regler om hvornår der kan skemagtanvendelse – og i hvilken form – over for børn og unge i ikke sikrede institutioner.Bestemmelserne har følgende indhold:
Ӥ1.
Magtanvendelse over for børn og unge omfattet af denne bekendtgørelsemå kun anvendes, hvis der er hjemmel til det. Magtanvendelse må aldrig erstatteomsorg og socialpædagogisk bistand. Magtanvendelse skal begrænses til detabsolut nødvendige og skal stå i et rimeligt forhold til det, der søges opnået her-med.Stk. 2.Legemlig afstraffelse er ikke tilladt. Fiksering er ikke tilladt. Ved fikseringforstås anvendelse af mekanisk tvangsmiddel i form af bælte, håndremme, fod-remme, eller livstykke, samt anden form for mekanisk fastspænding. Ydmygende,hånende eller anden nedværdigende behandling er ikke tilladt.
§ 2.
Fysisk magtanvendelse i form af, at barnet eller den unge fastholdes, ellerføres til andet opholdssted er tilladt, hvis:1) barnet eller den unge udviser en sådan adfærd, at fortsat ophold i fællesskaber uforsvarlig, eller2) barnet eller den unge derved forhindres i at gøre skade på sig selv eller andre.Stk. 2.Magtanvendelse efter stk. 1 skal afpasses efter forholdene i den enkeltesituation og må ikke gå ud over det strengt nødvendige.Stk. 3.Magtanvendelse, som akut kan være nødvendig, vil være omfattet af straf-felovens bestemmelser om nødværge, jf. straffelovens § 13.…
§ 3.
I opholdssteder for børn og unge, jf. lovens § 66, nr. 4, vil der alene kunneske fysisk magtanvendelse efter § 2.§ 4.
I døgninstitutioner for børn og unge, jf. lovens § 66, nr. 5, vil der i ikke sikredeafdelinger kunne ske fysisk magtanvendelse efter § 2.25/45
Stk. 2.Der vil i ikke sikrede afdelinger i døgninstitutioner for børn og unge endvi-dere kunne ske aflåsning af afdelingen om natten og undtagelsesvis i kortere pe-rioder om dagen.
…”
Efter §§ 26 og 28 skal henholdsvis tilladte og ikke tilladte magtanvendelser indberettestil henholdsvis opholdskommunen og kommunalbestyrelsen eller regionsrådet der fø-rer tilsyn med tilbuddet. Bestemmelserne lyder sådan:
Ӥ 26.
Ved anbringelse eller overførsel til en sikret afdeling, eller en særligt sikretafdeling, ved aflåsning af værelser om natten i sikret afdeling, ved anvendelse afisolation samt ved fysisk magtanvendelse efter § 2, herunder nødværge, på op-holdssteder og døgninstitutioner med og uden sikrede afdelinger, skal tilbuddetsleder eller dennes stedfortræder inden for 24 timer registrere følgende oplysnin-ger på et indberetningsskema udarbejdet til dette formål:1) barnets eller den unges navn og alder,2) tidspunktet for indgrebet,3) indgrebets varighed,4) indgrebets art, og5) begrundelse for indgrebetStk. 2.Barnet eller den unge, der har været involveret i episoden, der udløstemagtanvendelsen, skal gøres bekendt med skematilførslen og have lejlighed til atledsage denne med sin egen redegørelse for episoden.Stk. 3.Indberetningsskemaet skal forefindes i tilbuddet i en dertil særlig beregnetprotokol.Stk. 4.Tilbuddets leder skal straks sende en kopi af indberetningsskemaet til op-holdskommunen.Stk. 5.Tilbuddets leder skal ved månedens udgang sammen med sine kommen-tarer indsende kopi af indberetningsskemaerne til kommunalbestyrelsen, for detilbud, som kommunalbestyrelsen fører tilsyn med eller regionsrådet for de tilbudsom regionsrådet fører tilsyn med, jf. lovens § 123, stk. 4, der gennemgår ske-maerne. Kommunalbestyrelsen eller regionsrådet orienterer opholdskommunenom indberetningen.§ 28.
Overtrædelse af reglerne i kapitel 1-4, skal jf. stk. 2, registreres og indberet-tes til den kommunalbestyrelse eller det regionsråd, der fører tilsyn med det på-gældende tilbud, jf. lovens § 148 a eller § 5, stk. 7.Stk. 2.Den implicerede medarbejder skal i de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, se-nest dagen efter episoden afgive skriftlig indberetning derom til tilbuddets leder,der sammen med sine kommentarer samt forklaringer fra personer der har over-26/45
været episoden, inden 3 dage videresender indberetningen til kommunalbestyrel-sen eller regionsrådet. Indberetningen skal indeholde følgende oplysninger:1) de særlige forhold, der har begrundet indgrebet,2) tidspunktet for den handling, der har givet anledning for indgrebet,3) tidspunktet for indgrebet,4) indgrebets varighed,5) beskrivelse af indgrebets art,6) beskrivelse af indgrebets formål,7) hvem der foretog indgrebet8) barnets eller den unges tilstand i den tid, indgrebet fandt sted, og9) barnets eller den unges navn og alderStk. 3.Barnet eller den unge der har været involveret i episoden, der udløstemagtanvendelsen, skal gøres bekendt med indberetningen og have lejlighed til atledsage denne med sin egen redegørelse for episoden.Stk. 4.Hvis der er begrundet mistanke om en strafbar handling, der er undergivetoffentlig påtale, skal tilbuddets leder eller dennes stedfortræder straks sende ind-beretningen herom til kommunalbestyrelsen eller regionsrådet, der skal tage kon-takt til politiet.Stk. 5.En anden medarbejder, som har overværet episoden, og som ikke dagenefter er bedt om oplysninger til indberetningen, har pligt til at meddele sin forkla-ring til tilbuddets leder.Stk. 6.En anden medarbejder, der i øvrigt får begrundet viden om episoden, harligeledes pligt til at meddele tilbuddets leder om denne viden.Stk. 7.Tilbuddets leder skal samtidig med sin indberetning til kommunalbestyrel-sen eller regionsrådet, der fører tilsyn med tilbuddet, give kopi af denne til denimplicerede medarbejder og skal orientere forældremyndighedens indehaver ogopholdskommunen om indberetningen.
…
Stk. 10.Kommunalbestyrelsen eller regionsrådet skal træffe afgørelse om dedriftsmæssige konsekvenser af indberetningssagen inden 6 uger efter at indbe-retningssagen er modtaget.”
Pkt. 453 i vejledning nr. 99 af 5. december 2006 om særlig støtte til børn og unge ogderes familier lyder sådan:
”I bekendtgørelse om magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragtuden for hjemmet, (…) findes en udtømmende opregning af, hvornår det inden fordet sociale område kan være tilladt at anvende magt over for børn og unge, derer anbragt uden for hjemmet. Anvendelse af magt over for anbragte børn og unge
27/45
skal således have hjemmel i denne bekendtgørelse. Findes der ikke lovhjemmeltil en given foranstaltning, vil der være tale om en ulovlig magtanvendelse.
Magtanvendelse må efter bekendtgørelsen ikke erstatte omsorg og socialpæda-gogisk bistand, og magtanvendelsen skal begrænses til det absolut nødvendigesamt stå i rimeligt forhold til det, der søges opnået hermed. Det kan derfor værehensigtsmæssigt løbende at evaluere på det socialpædagogiske arbejde medhenblik på at minimere antallet af magtanvendelser.
Som eksempel på en fysisk magtanvendelse kan nævnes, at barnet eller den un-ge fastholdes eller føres til et andet opholdssted. Hertil kræves imidlertid, at føl-gende betingelser er opfyldt:
Hvis barnet eller den unge udviser en sådan adfærd, at fortsat ophold i fælles-skab er uforsvarligt, eller hvis barnet eller den unge derved forhindres i at skadesig selv eller andre.
Den fysiske magtanvendelse skal være afpasset efter forholdene i den enkelte si-tuation og må ikke gå ud over det strengt nødvendige.
Der gælder forskellige magtbeføjelser for forskellige anbringelsessteder, idetmagtanvendelsesmulighederne i opholdssteder for børn og unge og i ikke sikredeafdelinger i døgninstitutioner for børn og unge er meget begrænsede, mens derer nogle flere magtmidler til rådighed i sikrede og særligt sikrede afdelinger, hvisbetingelserne herfor er opfyldt, herunder muligheden for isolation af variabel va-righed. (…)”
Regler om magtanvendelse på skolen
Som nævnt modtog jeg under inspektionen de seneste 10 magtanvendelsesindberet-ninger forud for det tidspunkt hvor jeg varslede inspektionen.
Efter folkeskolelovens § 52 har Undervisningsministeriet i bekendtgørelse om foran-staltninger til fremme af god orden i skolerne fastsat nærmere regler om magtanven-delse i folkeskolen (bekendtgørelse nr. 27 af 12. januar 1995). I bekendtgørelsens § 8er der anført følgende:
Ӥ 8.
Legemlig straf må ikke anvendes.Stk. 2.For at afværge, at elever øver vold mod andre eller ødelægger eller be-skadiger ting, kan der anvendes magt i nødvendigt omfang.28/45
Stk. 3.En elev, over for hvem der anvendes magt i den i stk. 2 nævnte karakter,kan af læreren omgående udelukkes fra klassen, hvorefter skolelederen træfferbeslutning om de nødvendige videre foranstaltninger.”
Det fremgår af vejledning nr. 14 af 12. januar 1995 om foranstaltninger til fremme afgod orden i folkeskolen at indgriben efter § 8, stk. 3, i sådanne situationer også vil væ-re omfattet af skolens tilsynspligt med eleverne, jf. bekendtgørelse om tilsynspligt.
Folketingets Ombudsmand er i en anden sag blevet gjort opmærksom på at der ikkeer fastsat regler for magtanvendelse i skoletiden for de børn som går i skole i dagbe-handlingstilbud eller på anbringelsessteder, ud over at lærerne ikke må anvende le-gemlig straf. Dette førte til at Folketingets Ombudsmand over for Undervisningsmini-steriet rejste spørgsmålet om fastsættelse af sådanne regler på området.
Undervisningsministeriet har herefter gennemført en ændring af bekendtgørelse nr.1373 af 15. december 2005 om folkeskolens specialundervisning og anden special-pædagogisk bistand, så der nu er kommet en bestemmelse (§ 18, stk. 1, nr. 6) om atder i overenskomsten mellem kommunalbestyrelsen i beliggenhedskommunen ogdøgnbehandlingstilbuddet eller anbringelsesstedet skal tages stilling til hvordan regi-strering og indberetning til kommunalbestyrelsen af magtanvendelser over for eleverskal finde sted. Ændringen af reglerne trådte i kraft den 1. august 2009.
4 af de 10 udlånte indberetninger om magtanvendelse inden varslingen handler ommagtanvendelse som er foregået på skolen. Det drejer sig om indberetningerne ved-rørende magtanvendelserne den 23. april 2007 kl. 14.45, den 15. maj 2007, den 5.september 2007 og den 22. oktober 2007. Alle indberetningerne vedrører sammeelev. Hjemmet har i alle tilfældene registreret og indberettet den magtanvendelse derer foregået på skolen, til Rudersdal Kommune.
På den baggrund foretager jeg mig ikke mere i relation til denne inspektion.
Lukkede døre og frisk luft
Efter § 4, stk. 2, i bekendtgørelsen om magtanvendelse over for børn og unge der eranbragt uden for hjemmet, kan institutioner som Behandlingshjemmet Egevang aflåseafdelinger om natten og undtagelsesvis om dagen i kortere perioder.
Under inspektionen blev det oplyst at yderdørene på institutionen låses om natten.Jeg er ikke bekendt med om dørene til børnenes værelser har låse, og i givet faldhvorvidt døren til børnenes værelser låses – eventuelt af børnene selv.
29/45
Jeg anmoder om oplysning om i hvilket omfang dørene til afdelingerne aflåses i løbetaf dagtimerne.
Jeg beder endvidere hjemmet om at oplyse hvorvidt dørene til børnenes værelser harlåse, og i givet fald om døren til børnenes værelser låses – eventuelt at børnene.
Som anført anmodede jeg under inspektionen om udlån af institutionens skriftlige ma-teriale om magtanvendelse inden for perioden fra den 1. januar 2007 til og med den31. oktober 2007 (varslingstidspunktet), i henhold til afsnit VII, kapitel 24, i lovbe-kendtgørelse nr. 979 af 1. oktober 2008 om social service (serviceloven) og bekendt-gørelse nr. 893 af 9. juli 2007 om magtanvendelse over for børn og unge der er an-bragt uden for hjemmet. Hvis antallet af sager oversteg 10, ønskede jeg dog kun atlåne de seneste 10.
Jeg modtog 10 indberetninger for magtanvendelse foretaget i perioden fra den 18. fe-bruar til den 22. oktober 2007. Desuden modtog jeg en indberetning om en magtan-vendelse foretaget den 6. december 2007 – efter varslingen af inspektionen. Denneindberetning blev medtaget for at give mig et indblik i nogle af de problemstillingersom børnene/de unge på hjemmet har. Jeg har ikke inddraget den sidste indberetningi min gennemgang af sagerne idet indberetningen som nævnt er sket efter varslingenaf inspektionen.
Ved min gennemgang af skemaerne har jeg navnlig haft opmærksomheden henledtpå om proceduren i forhold til de gældende regler er blevet fulgt. Gennemgangen gi-ver mig anledning til følgende bemærkninger:
Anvendelse af skemaer mv.
Efter magtanvendelsesbekendtgørelsens § 26, stk. 1, skal tilbuddets leder eller lede-rens stedforstæder inden 24 timer registrere følgende oplysninger på et indberet-ningsskema der er udarbejdet til dette formål: barnets navn og alder, tidspunktet forindgrebet, indgrebets varighed, indgrebets art og begrundelsen for indgrebet.
Under inspektionen oplyste ledelsen at hjemmets indberetninger om magtanvendelsesendes til den relevante sagsbehandler i anbringelseskommunen. I Rudersdal Kom-mune er der 3 medarbejdere som modtager indberetningerne om magtanvendelse.
Jeg beder om Rudersdal Kommunes bemærkninger til spørgsmålet om hvorvidt kom-munen løbende koordinerer de indberetninger som kommunen modtager, således at
30/45
kommunen har mulighed for løbende og centralt og systematisk at holde øje med ud-viklingen på området for magtanvendelser.
Jeg er ikke i besiddelse af noget skriftlig materiale om hjemmets procedure i forbindel-se med indberetninger om magtanvendelse eller om Rudersdal Kommunes procedurei forbindelse med modtagelsen af hjemmets indberetninger. Af hjemmets virksom-hedsplan 2009 fremgår følgende om magtanvendelse:
…
Mål:
At alle ansatte er bekendt med og arbejder efter den af ledelsen og MED-udvalget vedtagne politik og procedure, således at tilfælde af magtanvendelsebåde fysisk og verbalt ikke forekommer unødigt og sker mindst indgribende.Indsats:
At sikre forebyggende indsats gennem undervisning, behandling af indberet-ningsskema samt inddragelse af Det tværfaglige behandlingsteam i forhold til denenkelte episode.Handleplan:
Forstander er sagsbehandler og skal sikre et systematisk arbejde omkring en-keltepisoder ved at ansvarliggøre skoleleder og døgnleder, som hver især skalsikre, at personalet er bekendt med lovgivningen og arbejder efter den.Skole og døgnleder har ansvar for at arbejde praktisk omkring forebyggelse ogundersøgelser omkring eventuelle episoder.
Indberetning om magtanvendelse er fast punkt på møder i Det Tværfaglige Be-handlingsteam for at hjælpe, forebygge og sikre, at det indgår i barnets behand-lingsplan.”
Jeg beder hjemmet og Rudersdal Kommune om at sende mig en kopi af det forelig-gende skriftlige materiale om proceduren for et forløb med magtanvendelse.
I det indberetningsskema fra Rudersdal Kommune som hjemmet anvender i forbindel-se med magtanvendelse, er der rubrikker til udfyldelse af institutionens navn ogadresse, barnets navn, cpr-nr., hjemkommune, navn(e) på den eller de medarbejdere
31/45
der har udøvet magtanvendelsen, og deres stilling. Der er rubrikker til oplysning omdatoen og tidspunktet for magtanvendelsen og magtanvendelsens varighed. Der erendvidere en rubrik om indgrebets art hvor der er mulighed for nærmere at beskriveden situation der førte til magtanvendelsen, på hvilken måde det skete, hvad dernærmere foregik under magtanvendelsen, og hvordan barnets tilstand var undermagtanvendelsen. Der er endvidere en rubrik til at skrive den pædagogiske begrun-delse for indgrebet og en rubrik til barnets/den unges egen redegørelse for episoden.Der er en rubrik til kommentarer fra eventuelle vidner til episoden og en rubrik til insti-tutionslederens bemærkninger. Endelig er der en rubrik til dato og underskrift om atbarnet er gjort bekendt med de oplysninger der fremgår af skemaet, og en rubrik til da-to og underskrift af institutionslederen. I forbindelse med indsendelsen af skemaernetil anbringelseskommunen har lederen i de udlånte sager skrevet et selvstændigt brevmed kommentarer til episoden og om hvilke overvejelser der er blevet gjort for at und-gå en lignende situation.
De krav som magtanvendelsesbekendtgørelsens § 26, stk. 1, stiller til hvilke oplysnin-ger der skal registreres på skemaet, er opfyldt i forhold til de skemaer fra RudersdalKommune som hjemmet benytter.
På skemaet er der ikke rubrikker til hvordan ledelsen har fulgt op i forhold til medar-bejderen eller eventuelt i forhold til de andre børn som har overværet magtanvendel-sen. Det fremgår af følgebrevene hvornår skemaet er sendt til opholdskommunen (detbør være straks, jf. bekendtgørelsens § 26, stk. 4). Endelig mangler der en rubrik til atangive at skemaerne ved månedens udgang er sendt til tilsynskommunen RudersdalKommune (bekendtgørelsens § 26, stk. 5).
Jeg beder hjemmet om at overveje om det vil være hensigtsmæssigt også at have enrubrik hvor det kan angives hvordan ledelsen har fulgt op i forhold til medarbejdereneller i forhold til de andre børn som har overværet magtanvendelsen (hvis den har væ-ret særlig voldsom).
Jeg har undersøgt om proceduren i forbindelse med indsendelse af indberetninger ommagtanvendelser har været nævnt andre steder på kommunens eller på hjemmetshjemmeside. Det fremgår at der har været et uanmeldt sundhedsfagligt tilsyn påhjemmet foretaget af Care Group den 18. februar 2008 og et uanmeldt tilsyn af enmedarbejder fra kommunen den 19. september 2008, men der foreligger ingen nær-mere oplysninger om spørgsmålet om magtanvendelser eller proceduren i forbindelsemed indberetningerne af disse i de to ovennævnte rapporter.
32/45
Som tidligere nævnt har jeg også haft lejlighed til at læse virksomhedsplanen for 2009.Jeg har ikke haft mulighed for at undersøge om spørgsmålet om magtanvendelser harværet berørt i virksomhedsplanen for 2008 (denne plan fremgår ikke af hjemmets ellerkommunens hjemmeside). Som anført under punkt 5.4 fremgår det af virksomheds-planen for 2009 at hjemmet yder en indsats for at sikre forebyggende indsats gennemundervisning, behandling af indberetningsskema og inddragelse af det tværfaglige be-handlingsteam i forhold til den enkelte episode, men der foreligger ikke nærmere op-lysninger om proceduren i forbindelse med selve indberetningen om magtanvendel-sen.
Det fremgår ikke af indberetningsskemaerne om og hvornår skemaerne er sendt til til-synskommunen. Jeg anmoder om nærmere oplysning om hvordan behandlingshjem-met kontrollerer at alle indberetninger bliver videresendt til tilsynskommunen ved hvermåneds udgang.
Jeg beder endvidere hjemmet om at oplyse om magtanvendelserne indberettes lø-bende eller f.eks. en gang om måneden.
Endelig beder jeg hjemmet om at oplyse om alle nye medarbejdere og vikarer underintroduktionsforløbet får gennemgået magtanvendelsescirkulæret og proceduren vedeventuel magtanvendelse.
Som før nævnt modtog jeg 10 indberetninger som vedrørte perioden før varslingen.Rapporterne vedrørte 3 forskellige børn. En havde været involveret i 4 episoder, de toandre børn havde hver været involveret i 3 episoder.
Episoderne fandt sted henholdsvis 18. februar 2007, 23. april 2007 (2 episoder), 15.maj 2007, 2. september 2007, 4. september 2007, 5. september 2007, 6. september2007, 25. september 2007 og 22. oktober 2007.
4 af de 10 udlånte indberetninger om magtanvendelse handler som nævnt om magt-anvendelser som er foregået på skolen. Det drejer sig om magtanvendelserne den 23.april 2007, den 15. maj 2007, den 5. september 2007 og den 22. oktober 2007. Alledisse magtanvendelser vedrører samme elev.
9 indberetninger om magtanvendelse vedrører fastholdelse i forbindelse med vold-som/truende adfærd fra barnets side. 4 af indberetningerne vedrører fastholdelse påstedet, 5 af indberetningerne vedrører fastholdelse i forbindelse med at barnet blevført et andet sted hen. Den sidste indberetning (en episode den 15. maj 2007) vedrø-
33/45
rer ikke fysisk magtanvendelse i form af at barnet fastholdes eller føres et andet stedhen. Jeg vender tilbage til denne episode neden for.
Efter § 2, stk. 1, i bekendtgørelse om magtanvendelse over for børn og unge der eranbragt uden for hjemmet (bestemmelsen er citeret ovenfor), er fysisk magtanvendel-se i form af at barnet eller den unge fastholdes eller føres til et andet sted, tilladt hvisbarnet eller den unge udviser en sådan adfærd at fortsat ophold i fællesskabet eruforsvarligt, eller hvis barnet eller den unge derved forhindres i at skade sig selv ellerandre. Magtanvendelsen skal efter stk. 2 afpasses efter forholdene i den enkelte situa-tion og må ikke gå ud over det strengt nødvendige.
Afgørelsen om fastholdelse eller føren et andet sted hen træffes i den akutte situationaf personalet på hjemmet efter en konkret vurdering af hvornår der er behov for ind-greb i form af magtanvendelse, og i hvilken form.
I et tilfælde (en episode den 15. maj 2007) er det oplyst at eleven på dagskolen blevmeget ophidset over at han skulle slukke for sin playstation fordi skoledagen var vedat slutte. I beskrivelsen af episoden er der hverken tale om at læreren fastholder ellerfører barnet et andet sted hen. Derimod beskriver indberetningen meget detaljerethvordan eleven sparker, spytter og kaster med ting mod læreren og kommer med kraf-tige verbale trusler mod såvel læreren som en anden elev. Læreren foretager kun af-vægning af slag fra eleven. Indberetningen er underskrevet af skolelederen og følge-brevet til anbringelseskommunen den 25. maj 2007 er underskrevet af forstanderen.Skolelederen har kommenteret episoden med henvisning til at hjemmet er meget op-mærksom på at barnet aktuelt har det meget svært, og at han mener at læreren harhandlet korrekt og omsorgsfuldt i forhold til eleven. Det bemærkes at lærerteamet eropmærksom på elevens reaktion i forbindelse med dagens afslutning, og at man ertæt på i kulissen i disse tidsrum.
Episoden virker meget voldsom, men jeg mener umiddelbart ikke at der er tale ommagtanvendelse over for barnet udøvet af hjemmet i henhold til bekendtgørelsen. Jegbeder om hjemmets bemærkninger til dette.
I et andet tilfælde (episoden den 25. september 2007) ser det ud som om side 2 iskemaet mangler.
Jeg går ud fra at der er tale om en fejl i forbindelse med fotokopieringen af skemaet tilmig, og jeg foretager mig ikke mere vedrørende dette forhold.
34/45
Det fremgår af magtanvendelsesbekendtgørelsens § 26, stk. 1, at tilbuddets leder ellerlederens stedfortræder inden for 24 timer skal registrere nærmere angivne oplysningeri et indberetningsskema udarbejdet til dette formål.
Jeg kan til orientering for hjemmet oplyse at jeg i forbindelse med min inspektion afden sikrede institution Stevnsfortet i opfølgningsrapport nr. 3 af 25. juli 2005 beskæfti-gede mig med spørgsmålet om forståelsen af begrebet ”stedfortræder”. Jeg anførte atdet syntes at være Socialministeriets opfattelse at det var tilstrækkeligt at den medar-bejder der havde foretaget magtanvendelsen, førte sine oplysninger ind inden for 24timer. Jeg gik ud fra at institutionens leder – eller den som lederen måtte have delege-ret sin kompetence til – fortsat havde pligt til at gennemse skemaerne og påføre sinekommentarer, og at det (også) skulle ske inden for 24 timer. Socialministeriet udtalte iforbindelse med min inspektion af den sikrede institution Grenen at ministeriet havdeværet opmærksom på spørgsmålet om delegation i forbindelse med revisionen af be-kendtgørelsen om magtanvendelse.
Det fremgår af rapporten fra Rudersdal Kommunes tilsynsbesøg på hjemmet den 16.maj 2008 at det er lederen eller skolelederen der skriver under.
I 2 af de 10 tilfælde er skemaet ikke blevet underskrevet af lederen eller lederensstedfortræder inden for den nævnte frist. I et tredje tilfælde (episoden den 25. septem-ber 2007) mangler side 2, og jeg har derfor ikke mulighed for at konstatere om ske-maet er underskrevet af lederen eller lederens stedfortræder. Det ene tilfælde (episo-den den 18. februar 2007) kan skyldes at indberetningen ikke skete i skemaform pågrund af it-problemer i Rudersdal Kommune. Jeg kan ikke finde nogen forklaring påhvorfor hverken elev eller leder/stedfortræder har underskrevet skemaet vedrørendeepisoden den 23. april 2007.
Det er beklageligt.
Det fremgår ikke af tilsynsrapporten af 16. maj 2008 hvordan hjemmets nærmere pro-cedure er for hvornår indberetningerne om magtanvendelse gives videre til lederen el-ler lederens stedfortræder.
Jeg beder hjemmet om at udtale sig om hvordan proceduren er i forbindelse med un-derskrivelse (og godkendelse) af indberetningen om magtanvendelse.
I alle 10 af de udlånte indberetninger om magtanvendelse som er foretaget indenvarslingen, er indberetningen først sendt til opholdskommunen mellem 3 dage og 29dage efter at magtanvendelsen er foretaget. Det fremgår ikke af indberetningsskema-erne om og hvornår skemaerne er sendt til tilsynskommunen.
35/45
Jeg anmoder om nærmere oplysning om hvordan hjemmet kontrollerer at alle indbe-retninger bliver videresendt til opholdskommunen straks efter skemaet er blevet ud-fyldt, og til tilsynskommunen ved hver måneds udgang, jf. reglerne i § 26, stk. 1 og stk.4, i magtanvendelsesbekendtgørelsen.
Rudersdal Kommunes tilsyn med hjemmets anvendelse af magtanven-
delsesbekendtgørelsen
Rudersdal Kommune fører efter servicelovens § 148 a og magtanvendelsesbekendt-gørelsens § 29 tilsyn med institutionerne, herunder institutionernes anvendelse af be-kendtgørelsens regler.
Rudersdal Kommune oplyste under inspektionen at kommunen ikke i 2007 havde førttilsyn med Behandlingshjemmet Egevang. Kommunen oplyste at kommunen var vedat udarbejde en ny manual for tilsyn med kommunens institutioner. Den 3. januar 2008sendte kommunen mig et udkast til nye retningslinjer for kommunens tilsyn med døgn-tilbud organiseret under Børn og Unge. Jeg havde efterfølgende nogle få tilføjelsersom jeg meddelte kommunen telefonisk. Jeg har ikke efterfølgende fået et eksemplaraf kommunens endelige retningslinjer tilsendt (og det har ikke været muligt for mig atfinde disse på kommunens hjemmeside).
Af det udkast til kommunens retningslinjer som jeg er i besiddelse af, fremgår der intetom kommunens tilbagemeldinger til institutionen.
Af kommunens tilsynsrapport fra den 16. maj 2008 fremgår det at der i 2008 var 16indberetninger om magtanvendelse. Kommunen skriver endvidere følgende underpunktet: Procedure for opfølgning på magtanvendelser:
”Det er Lone Elin Vestergaard eller Rune Lorenzen, der skriver under. Der arbej-des hele tiden med at undgå magtanvendelser, man prøver at ændre mønstre,hvis man ser nogen og sikrer, at medarbejderne får supervision i det omfang, deter nødvendigt bagefter for at forhindre gentagne magtanvendelser.”
Derudover har tilsynet ikke nogen bemærkninger til spørgsmålet om magtanvendel-ser.
Jeg beder Rudersdal Kommune om at sende mig en kopi af kommunens endelige ret-ningslinjer. Jeg beder i denne forbindelse kommunen om at redegøre for hvordankommunen melder tilbage til hjemmet på de modtagne indberetninger.
36/45
Der var på tidspunktet for inspektionen 40 fastansatte på hjemmet. Personalet bestodaf en forstander, en administrativ leder, en administrativ medarbejder, en psykolog, ensocialrådgiver, en pædagogisk konsulent, en skoleleder, 6 lærere, 2 døgnledere, 18pædagoger, 2 husassistenter, en økonoma, en pedel og to ½ års-praktikanter. Underinspektionen blev det oplyst at de ansatte på hjemmet i gennemsnit havde været an-sat i 4 år. Det blev oplyst at der ikke var rekrutteringsproblemer. Pædagogerne og læ-rerne arbejder sammen i team og hjælper og støtter hinanden i arbejdet. Institutionenbruger mål og rammestyring.
Jeg anmoder om nærmere oplysninger om hvor stor en andel af det pædagogiskepersonale og lærerne der er faglærte, henholdsvis ufaglærte.
Hjemmet har et fast vikarkorps på 14 personer der kan ringes til efter behov. Det erafdelingslederen på den pågældende afdeling der vurderer om der er behov for at til-kalde en vikar.
Jeg anmoder om nærmere oplysning om hvem vikarkorpset består af, herunder hvemder bestemmer hvilke personer der indgår i korpset, og i hvilket omfang vikarerne erledige efter behov eller samtidig er tilknyttet andre institutioner eller lignende.
Efter ikrafttræden af kommunalreformen den 1. januar 2007 er det samlede myndig-heds-, forsynings- og finansieringsansvar nu placeret i kommunerne.
I kapitel 2 i serviceloven er kommunernes og regionernes opgaver efter loven regule-ret. Kommunalbestyrelserne skal sørge for at der er de nødvendige tilbud efter ser-viceloven, jf. lovens § 4, stk. 1. Kommunen kan opfylde sit forsyningsansvar ved brugaf egne tilbud og ved samarbejde med andre kommuner, regioner eller private tilbud,jf. lovens § 4, stk. 2. Det fremgår af lovens § 67, stk. 4, at døgninstitutioner kan opret-tes og drives af en kommune, jf. § 4, af en region, jf. § 5, eller som selvejende institu-tioner som kommunalbestyrelsen eller regionsrådet indgår aftale med.
Kommunalbestyrelsen har pligt til at føre tilsyn med hvordan de kommunale opgaverløses. Tilsynet omfatter både indholdet af tilbuddene og den måde opgaverne udførespå. Det fremgår af den sociale retssikkerhedslovs §§ 15 og 16. Formålet med tilsynet
37/45
er at påse at barnet/den unge får den hjælp som de har ret til efter loven og efter debeslutninger som kommunalbestyrelsen har truffet, at hjælpen til barnet/den unge ertilrettelagt og udført på en faglig og økonomisk forsvarlig måde, og at forebygge ved atgribe korrigerende ind.
Tilsynsforpligtelsen er uddybet i serviceloven. Af servicelovens § 148 fremgår det atden visiterende kommune i alle tilfælde har den personrelaterende tilsynsforpligtelsemed den enkelte borger. Det gælder således uanset om kommunen benytter egne el-ler andre tilbud.
Af servicelovens § 148 a, stk. 1, fremgår det endvidere at det er den stedlige kommu-nalbestyrelse der fører det generelle driftsorienterede (institutionelle) tilsyn med til-buddets personale, bygninger og økonomi.
Socialministeriets vejledning nr. 73 af 3. oktober 2006 om lov om retssikkerhed ogadministration på det sociale område der trådte i kraft den 1. januar 2007, indeholdernærmere retningslinjer for hvordan tilsynsforpligtelsen skal gennemføres (pkt. 360-372). Det fremgår af pkt. 361 at vejledningens opregning af forskellige facetter ved til-synsvirksomheden ikke er udtømmende.
Ifølge pkt. 362 er kernen i tilsynsforpligtelsen at myndighederne har pligt til at holdesig informeret om indholdet og fremgangsmåden i tilbuddene og at forholde sig tildenne information i forhold til opgaver, formål og gældende lov. Tilsynsopgaven hartre aspekter: kontrolaspektet, kvalitetssikringsaspektet og udviklingsaspektet.
Pkt. 363 i vejledningen lyder sådan:
”Aktivt tilsyn
363.
Det er en del af pligten med at føre tilsyn, at kommunalbestyrelsen skal rea-gere, hvis medlemmerne af kommunalbestyrelsen får informationer om, at der ereller kan være grundlag for kritik af hjælpen.…Løsningen af tilsynsopgaven forudsætter, at kommunalbestyrelsen – typisk gen-nem forvaltningerne – er opsøgende over for eventuelle problemer. Det kan skeved, at der fastsættes procedurer og rutiner for kommunernes tilsynsvirksomhed,fx beslutninger om, hvilke områder der løbende skal vurderes, hvilke der skalvurderes periodisk og principper for tilbagemeldinger til kommunalbestyrelsen.”38/45
Kommunen skal således aktivt påse at borgerne og brugerne får den hjælp de harkrav på, og at hjælpen har den kvalitet i udførelsen som myndighederne har besluttetat den skal have.
Det er op til den enkelte kommune at beslutte hvordan tilsynsforpligtelsen konkret skaludføres og planlægges.
Rudersdal Kommunes tilsyn
Som tidligere anført under punkt 5.7 oplyste Rudersdal Kommune, som var repræsen-teret under inspektionen, at kommunen ikke havde ført tilsyn med Behandlingshjem-met Egevang i 2007. Kommunen oplyste at den var ved at udarbejde en ny manual fortilsyn med kommunens institutioner. Den 3. januar 2008 sendte kommunen mig et ud-kast til nye retningslinjer for kommunens tilsyn med døgntilbud organiseret under Børnog Unge. Jeg havde som nævnt efterfølgende et par tilføjelser som jeg meddeltekommunen telefonisk. Jeg har ikke efterfølgende fået et eksemplar af kommunensendelige retningslinjer tilsendt (og det har ikke været muligt for mig at finde retningslin-jerne på kommunens hjemmeside). Jeg har dog alligevel valgt at citere fra kommu-nens udkast idet udkastet var næsten færdigt da det blev sendt til mig, og idet jeg afsåvel tilsynsrapporten fra 16. maj 2008 som tilsynsrapporten fra 19. september 2008kan se at disse tilsyn er udført på grundlag af det udkast som jeg er i besiddelse af.
Af udkastet til retningslinjer for Rudersdal Kommunes tilsyn med døgntilbud organise-ret under Børn og unge fremgår følgende:
”Jævnfør Retssikkerhedslovens § 15 og 16 skal der gennemføres tilsyn på detsociale område, herunder med døgntilbud.
Formålet med tilsynet er at påse:-at barnet/den unge får den hjælp, som de har ret til efter loven og efter de be-slutninger, som Kommunalbestyrelsen har truffet,-at hjælpen til barnet/den unge er tilrettelagt og udført på en faglig og økono-misk forsvarlig måde, og-at forebygge ved at gribe korrigerende ind.
I Rudersdal Kommune lægges der vægt på, at alle døgninstitutioner i Børn ogUnge som minimum får 1 årligt tilsyn, der indgår i den samlede årlige tilsynsrede-gørelse til Kommunalbestyrelsen.
39/45
Der lægges tillige vægt på, at tilsynsrapporter og konklusioner kan bruges frem-adrettet af de berørte døgntilbud som led i en stadig læringsproces og med hen-blik på at aftale udviklingstiltag på området.
Tilsynsformer.
Tilsyn bliver afviklet på flere forskellige måder, alt efter hvilke børn/unge, der borpå døgninstitutionen.I det følgende beskrives forskellige tilsynsformer.
1. Gennemgang af skriftligt materiale2. Økonomisk tilsyn3. Sundhedsfagligt tilsyn4. Anmeldt dialog baseret tilsyn – besøg i tilbuddet, rundvisning og samtale medledelse, personale og brugere5. Anmeldt dialog baseret tilsyn – samtale med pårørende6. Uanmeldt tilsyn
Tilsynsform 4 og 5 kan gennemføres samtidig, hvilket vil være hensigtsmæssigt,hvis det handler om tilsyn i en mindre enhed.
Der kan altid holdes ekstra tilsyn, hvis der skønnes at være behov for det.
I bilag 1-7 er indholdet i de forskellige tilsynsformer beskrevet, herunder hvilkeelementer der kan indgå i tilsynsformerne, samt oversigt over de tilbud som orga-nisatorisk er i Børn og Unge.
Gennemførelse af tilsynet.
Tilsynene gennemføres af 2-3 repræsentanter fra Børn og Unges stab/admini-stration, dog med undtagelse af det sundhedsfaglige tilsyn, der gennemføres afEmbedslægeinstitutionen.Tilsyn afholdes således:
1.DøgntilbudEt årligt anmeldt tilsyn, jf. tilsynsform 4 og 5Et årligt uanmeldt tilsyn, jf. tilsynsform 6Et årligt sundhedsfagligt tilsyn, jf. tilsynsform 3
40/45
Tilsynsrapport, opfølgning m.v.
Efter hvert tilsyn udarbejdes en tilsynsrapport, som sendes til tilbuddet for evt.korrektion af faktuelle fejl eller misforståelser med frist om indsendelse inden for10 dage.Den endelige tilsynsrapport sendes til institutionslederen, Børn og Unge Chef,samt tilbudets pårørenderåd. Pårørenderådet anmodes om at afgive et hørings-svar. Hvis der er noget at påpege, forelægges rapporten til Børne- og Skoleud-valget.
Det er institutionslederens pligt at følge op på eventuelle anbefalinger eller påbudi forbindelse med tilsynet. Tids- og handleplan skal fremsendes til forvaltningeninden 4 uger efter fremsendelse af endelig tilsynsrapport til institutionen.
En gang årligt drøfter institutionslederne på et ledermøde i Forvaltningen de ge-nerelle konklusioner, der kan drages af tilsynene, og der drøftes endvidere even-tuelle justeringer af tilsynsmetoden med henblik på en vurdering af, hvis fællesindsatsområder, der kan gennemføres det kommende år.
Konklusioner herfra bliver indarbejdet i en samlet årlig redegørelse til Kommunal-bestyrelsen om tilsyn på institutioner i Børn og Unge-området. Redegørelsen skalbl.a. indeholde en opgørelse over sammenhængen mellem de ydelser, der ertruffet afgørelse om, og de faktisk leverede ydelser, jævnfør Servicelovens § 151stk. 4.”
Som bilag til udkastet til Rudersdal Kommunes retningslinjer for tilsyn med døgntilbudvar der vedlagt en nærmere beskrivelse af de seks tilsynsformer som er opregnet iudkastet. For så vidt angår det anmeldte dialogbaserede tilsyn – samtale med pårø-rende, fremgår det at opmærksomheden under besøget især skal rettes mod de mere”bløde” data, dvs. fornemmelse for stemning i huset, i personalegruppen og i ledelsen,ligesom der fokuseres på f.eks. etik, værdigrundlag, pædagogiske metoder og perso-naleudvikling. Tilsynet planlægges i dialog med ledelsen så det griber mindst muligtind i hverdagen på tilbuddet. Tilsynet foregår i dialogform hvor såvel planlagte som ak-tuelle temaer kan belyses. Dialogformen er med til at sikre at de interviewede ikke op-lever sig som ”gidsler”, eller at der sker en idyllisering/nedvurdering af forholdene somikke direkte kan afstemmes.
Det fremgår videre af bilag 4 at der gennemføres interview med ledelsen hvor forskel-lige temaer udvælges, og tilbuddets ydelser og dagligdag drøftes.
41/45
Der gennemføres tematiske interview med personalet. Disse temaer udvælges ud fragennemlæsning af det skriftlige materiale eller ud fra viden om aktuelle problemstillin-ger. Der skal sikres repræsentation af de ønskede personalegrupper.
Det fremgår videre af bilaget at der gennemføres interview eller møde med brugernehvor der fokuseres på de udvalgte emner og temaer. Forud for tilsynet skal brugernegrundigt orienteres om formålet med møderne. Deltagelse i tilsynet er frivilligt for bru-gerne. Der skal indhentes skriftligt samtykke fra bruger eller værge. Dog vil det i nogleaf de særlige dag- og døgntilbud ikke være muligt at gennemføre interview med bebo-ere og brugere på grund af deres handicap. Interviewene skal belyse brugerrettighe-der, overensstemmelse mellem tilbuddets formulerede værdisæt og brugernes opfat-telse af praksis og overensstemmelse mellem ydelsen og kommunens servicemål.
Det fremgår af bilaget at formålet med at interviewe ledelse og personale er at belyseden interne struktur, arbejdstilrettelæggelsen, pædagogik og etik. Formålet med at in-terviewe brugerne er at belyse brugersynsvinklen.
I bilag 4 om anmeldt dialogbaseret tilsyn. Besøg i tilbuddet, rundvisning og samtalemed ledelse, personale og brugere er der opregnet følgende liste med emner somskal indgå i tilsynet med tilbuddet:
”Interview med ledelsen:De fysiske rammerAntal pladserBeliggenhedVedligeholdelseRengøringsstandard
TemaerTilbuddets organisatoriske opbygningLedelsessammensætningIntern strukturKontaktpersoner eller teamsIndhold og brug af skriftlige procedurerSamarbejde mellem botilbud og evt. dagtilbudMagtanvendelser – antal og procedureAdministration af brugernes økonomiKlager fra hhv. brugere og pårørende. Emne og hvordan de blev løst
RetningslinjerAlkoholpolitik
42/45
RygepolitikSeksuelle overgreb. – En udarbejdet politik for områdetHusreglerKonsekvenser for regelbrud
Pædagogisk praksisEtik og værdigrundlagPædagogisk metode og målsætning for det pædagogiske arbejdePædagogisk praksis i det daglige
Interview af personale:TemaerArbejdstidstilrettelæggelsePersonalets inddragelse i beslutningerPersonaledagePersonaleudviklingSupervisionKurser/efteruddannelseFysisk/psykisk arbejdsmiljøAnvendelse af hjælpemidler
Interview med brugerne:TemaerKontaktpersoner til brugerneBrugerindflydelseBrugerinddragelseBeboermøderBeboerrådTrivsel”
Som tidligere nævnt har jeg forstået det således at Rudersdal Kommune ikke foretognoget tilsynsbesøg på hjemmet i 2007.
Jeg beder om at kommunen udtaler sig om grunden hertil.
Rudersdal Kommune foretog den 16. maj 2008 et tilsynsbesøg på hjemmet. Tilsyns-rapporten er baseret på bilag 4 om et anmeldt dialogbaseret tilsyn med besøg i tilbud-det, rundvisning og samtale med ledelse, personale og brugere og bilag 5 om anmeldtdialogbaseret tilsyn – møde med pårørende. Tilsynsrapporten er skematisk og syste-matisk opbygget i henhold til overskrifterne og temaerne i bilag 4 og 5. I forbindelse
43/45
med dette tilsyn ses der ikke at være foretaget et egentlig interview med repræsentan-ter for personalet, men hjemmet var ud over ledelsen repræsenteret ved MED-udvalget suppleret med to forældrerepræsentanter. Der blev foretaget et selvstændigtinterview med forældrerepræsentanterne og en ung beboer på 15 år.
Det fremgår endvidere af Rudersdal Kommunes hjemmeside som flere gange nævntat der den 18. februar 2008 blev foretaget et uanmeldt sundhedsfagligt tilsyn påhjemmet foretaget af Care Group og et uanmeldt tilsynsbesøg den 19. september2008 på hjemmet foretaget af en ukendt (som jeg antager er ansat ved kommunen).
Jeg mener at tilsynsrapporten fra den 16. maj 2008 lever op til kommunens tilsynsma-nual.
Jeg beder kommunen om at oplyse hvordan det sikres at børn og pårørende får mu-lighed for at gøre sig bekendt med den endelige rapport når den foreligger efter even-tuelle høringssvar.
Det fremgår af det uanmeldte tilsyn den 19. september 2008 at der blev taget ud-gangspunkt i det anmeldte tilsyns rapport af 16. maj 2008 og fulgt op på flere af tilsy-nets bemærkninger og anbefalinger, bl.a. for så vidt angår hygiejne og rengøring, me-dicingivning og opbevaring, udfærdigelse af skriftligt materiale til nye børn/unge/-forældre og samarbejde med Rudersdal Kommune. Det fremgår dog også af dennerapport at forholdene på hjemmet på flere punkter endnu ikke er bragt i orden.
Jeg beder kommunen om at oplyse hvordan kommunen sikrer at der sker en stadigopfølgning fra tilsynets side.
Jeg beder kommunen om at oplyse hver der i kommunen foretager tilsynet og hvordande pågældende er placeret i kommunens organisation. Jeg sigter herved til spørgsmå-let om hvordan den fornødne uafhængighed hos den/de tilsynsførende med hjemmetsikres, bl.a. sådan at tilsynsenheden ikke også udfører andre opgaver – f.eks. rådgiv-ningsmæssige – i relation til hjemmet. Mit spørgsmål sigter til kommunens tilsynsfor-pligtelse i almindelighed og ikke blot i forhold til Behandlingshjemmet Egevang.
Det fremgår af servicelovens § 148, stk. 1-3, at anbringelseskommunen løbende skalfølge med i hvordan det går det barn/den unge som kommunen har anbragt. § 148 erformuleret sådan:
44/45
Ӥ 148.
Kommunalbestyrelsen i opholdskommunen, jf. §§ 9-9b i lov om retssik-kerhed og administration på det sociale område, fører tilsyn med de tilbud, somkommunalbestyrelsen i opholdskommunen i forhold til den enkelte person hartruffet afgørelse om, jf. § 3, stk. 1. Tilsynet omfatter ikke det generelle driftsorien-terede tilsyn, jf. § 148 a.Stk. 2.Kommunalbestyrelsen i opholdskommunen, jf. §§ 9-9b i lov om retssikker-hed og administration på det sociale område, skal løbende følge de enkelte sagerfor at sikre sig, at hjælpen fortsat opfylder sit formål. Kommunalbestyrelsen skalherunder være opmærksom på, om der er behov for at yde andre former forhjælp. Opfølgningen skal ske ud fra modtagerens forudsætninger og så vidt mu-ligt i samarbejde med denne.Stk. 3.Under en anbringelse uden for hjemmet af et barn eller en ung skal kom-munalbestyrelsen i barnets eller den unges opholdskommune, jf. § 9 a i lov omretssikkerhed og administration på det sociale område, sikre, at kommunenmindst én gang om året taler med barnet eller den unge under tilsynsbesøget påanbringelsesstedet.”Som anført under pkt. 4.4 holdes der halvårlige opfølgningsmøder med forældrenehvor kommunens sagsbehandler også deltager. I forbindelse med min inspektion afandre behandlingshjem er det blevet oplyst at andre hjem har problemer med at fåholdt de planlagte opfølgningsmøder/statusmøder bl.a. fordi de bliver aflyst på grundaf manglende personaleressourcer i kommunerne.
Jeg beder hjemmet om at oplyse om det er et problem at få anbringelseskommunernetil at deltage i de planlagte opfølgningsmøder. I givet fald beder jeg hjemmet om nær-mere at beskrive problemet: Om det f.eks. drejer sig om enkelte kommuner, eller derer tale om et generelt problem. Når jeg har modtaget oplysningerne fra hjemmet, viljeg tage stilling til hvad svaret eventuelt giver mig anledning til.
Opfølgning
Jeg har i de enkelte afsnit ovenfor bedt Behandlingshjemmet Egevang og RudersdalKommune om oplysninger mv. vedrørende forskellige forhold. Jeg beder om at hjem-met sender institutionens oplysninger mv. gennem Rudersdal Kommune med henblikpå at kommunen får lejlighed til at kommentere det som hjemmet anfører.45/45
Underretning
Denne rapport sendes til Behandlingshjemmet Egevang, Rudersdal Kommune, Folke-tingets Retsudvalg samt til børnene på behandlingshjemmet og deres forældre.Lennart FrandsenInspektionschef
