REU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 763: Udkast til ændring af lov om hunde og dyreværnsloven (Nedsættelse af mærknings- og registreringsalderen, udvidelse af snorpligten, aflivning af hunde, der skambider og midlertidig frakendelse af retten til at have med dyr at gøre m.v.), fra justitsminist

Lov om ændring af lov om hunde og dyreværnsloven(Nedsættelse af mærknings- og registreringsalderen, udvidelse afsnorpligten, aflivning af hunde, der skambider, og midlertidig frakendel-se af retten til at have med dyr at gøre m.v.)§1I lov om hunde, jf. lovbekendtgørelse nr. 259 af 12. april 2005, som ænd-ret ved § 4 i lov nr. 554 af 24. juni 2005 og § 17 i lov nr. 538 af 8. juni2006, foretages følgende ændringer:1.§1, stk. 1,affattes således:”Besidderen af en hund skal sørge for, at hunden, fra den er 8 uger gam-mel, er mærket og registreret. Fra hunden er 4 måneder gammel, skal be-sidderen af en hund endvidere sørge for, at hunden bærer halsbånd forsy-net med et skilt, der angiver besidderens navn og adresse.”2.§ 3, stk. 1 og 2,affattes således:”I byer og områder med bymæssig bebyggelse med over 1.000 indbygge-re er det forbudt at lade hunde færdes på gader, veje, stier eller pladserm.v., der er åbne for almindelig færdsel, uden at de føres i snor. Snorenskal være så kort, at hunden kan holdes tæt ind til ledsageren. Kommu-nalbestyrelsen kan dog ved skiltning udpege områder, hvor løse hunde ertilladt, hvis hunden er i følge med en person, der har fuldt herredømmeover den.

Stk. 2.Hvis hunde på steder omfattet af stk. 1, 1.pkt., færdes løse, laderpolitiet dem optage og underretter besidderen. Er hunden ikke mærket ogregistreret, fremlyses den. Det gælder dog ikke, hvis hunden bærer skiltsom nævnt i § 1, stk. 1, 2. pkt. Hvis besidderen ikke inden 3 døgn efter,at underretning eller fremlysning har fundet sted, indløser hunden ved atbetale de udgifter, som optagelsen har medført, kan politiet afhændehunden eller lade den aflive. Et eventuelt overskud ved afhændelsen til-falder ejeren, hvis vedkommende melder sig inden 3 måneder og godtgørsin ret, og ellers statskassen.”3.§ 3, stk. 3,ophæves.Stk. 4-6 bliver herefter stk. 3-5.4.I§ 3, stk. 4,der bliver stk. 3, ændres ”byer og områder med bymæssigbebyggelse” til: ”områder omfattet af stk. 1, 1.pkt.,”.5.§ 3, stk. 6,der bliver stk. 5, affattes således:”Stk.5.Justitsministeren kan fastsætte regler om, at visse hunde er und-taget fra kravet om, at hunde skal føres i snor, jf. stk. 1, 1.pkt., og nærme-re regler om afhændelse af optagne hunde, jf. stk. 2.6.§ 6, stk. 3-6,affattes således:”Stk.3.Hvis et pålæg efter stk. 2, nr. 1, overtrædes, kan politidirektøren,træffe afgørelse om at lade hunden aflive.Stk. 4.Hvis en hund har skambidt et menneske eller et dyr, skal politietlade hunden aflive.Stk. 5.Politidirektøren afholder omkostningerne ved at lade en hund af-live, jf. stk. 2, nr. 2, eller stk. 3 eller 4, men kan kræve beløbet refunderetaf besidderen.Stk. 6.Overflyttes hunden til en anden politikreds, skal besidderen under-rette politiet i denne om et pålæg udstedt efter stk. 2, nr. 1.”7.I§ 6 b, stk. 1,og§ 6 c, stk. 1,ændres ”eller stk. 4” til: ”eller stk. 3 eller4”.8.§ 6 c, stk. 2,ophæves, og i stedet indsættes:”Stk.2.Rettidig klage over en afgørelse truffet af politidirektøren efter §6, stk. 2, nr. 2, eller stk. 3, har opsættende virkning, medmindre Rigspoli-tiet træffer anden afgørelse.

Stk. 3.Rettidig klage over en afgørelse truffet af politidirektøren efter §6, stk. 4, har ikke opsættende virkning, medmindre Rigspolitiet træfferanden afgørelse.9.§ 7ophæves.10.I§ 8, stk. 3,ændres ”Assurandør-Societetet” til ”Forsikring & Pensi-on”.11.§ 12, stk. 1,affattes således:”Med bøde straffes den, der overtræder § 1, stk. 1, § 2, § 3, stk. 1, 3 eller4, § 5, § 6, stk. 1 eller 6, § 8, stk. 2, eller et pålæg udstedt i medfør af § 4eller § 6, stk. 2.§2I dyreværnsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1343 af 4. december 2007,som ændret ved lov nr. 499 af 12. juni 2009 og § 1 i lov nr. 500 af 12.juni 2009, foretages følgende ændring:1.I§ 29indsættes efter stk. 2, som nyt stykke:”Stk.3.Retten kan under behandlingen af sager nævnt i stk. 1 ved ken-delse udelukke den pågældende fra at eje, bruge, passe eller slagte eller idet hele beskæftige sig personligt med dyr, indtil sagen er endelig afgjort.Forbudet kan begrænses til at angå bestemte arter af dyr. Overtrædelse afforbudet straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder. Det kan vedkendelsen i sagen bestemmes, at kære ikke har opsættende virkning.”Stk. 3 bliver herefter stk. 4.2.I§ 29, stk. 3,der bliver stk. 4, indsættes efter ”stk.1”: ”eller stk. 3”.§3Stk. 1.Loven træder i kraft den 1. januar 2010.Stk. 2.§ 1, stk. 1, 1. pkt., i lov om hunde, som affattet ved denne lovs §1, nr. 1, omfatter hunde, der er født efter lovens ikrafttræden.§4Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkningerIndholdsfortegnelse1. Indledning..............................................................................................42. Indgreb over for farlige hunde.............................................................. 72.1. Gældende ret .................................................................................. 72.2. Justitsministeriets overvejelser..................................................... 133. Pligt til at føre hunde i snor................................................................ 163.1. Gældende ret ................................................................................ 163.2. Justitsministeriets overvejelser..................................................... 214. Mærkning og registrering af hunde.................................................... 234.1. Gældende ret ................................................................................ 234.2. Justitsministeriets overvejelser..................................................... 255. Midlertidig frakendelse af retten til at have med dyr at gøre............. 275.1. Gældende ret ................................................................................ 275.2. Justitsministeriets overvejelser..................................................... 296. Øvrige forslag..................................................................................... 307. De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige..... 308. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet......319. De administrative konsekvenser for borgere...................................... 3110. Miljømæssige konsekvenser.............................................................. 3111. Forholdet til EU-retten......................................................................3112. Hørte myndigheder og organisationer m.v....................................... 3113. Sammenfattende skema..................................................................... 32

1. IndledningI de senere år er det blevet stadig mere udbredt at holde hunde, der i pres-sen og den offentlige debat ofte er blevet betegnet som ”kamp- eller mu-skelhunde”. Ifølge Dansk Kennel Klub findes der ca. 20.000 af dissehunde i Danmark. Dansk Hunderegister har gennem de seneste 5 år ogsåregistreret en stigning i antallet af nogle af de hunderacer, der fra natu-rens hånd siges at have en lidt ”kortere lunte” end andre hunde, og hvormåden hunden avles og opdrættes på, og måden den efterfølgende hånd-teres på af besidderen, er afgørende for, om hunden bliver aggressiv ogvirker truende eller måske ender med at gå til angreb på andre dyr ellermennesker.Regeringen ændrede allerede i 2003 hundeloven med bl.a. det formål atudvide politiets muligheder for at gribe ind over for hunde, der – uansetrace – har vist sig at være farlige for deres omgivelser, eller som har vist4

tegn på at kunne være farlige eller skræmmende, men som endnu ikkehar forvoldtskade, jf.herved lov nr. 385 af 28. maj 2003 om ændring aflov om hunde (Indgreb over for farlige hunde, forbud mod hundekampem.v.).Der har imidlertid i den senere tid – navnlig med udgangspunkt i konkre-te sager – på ny været debat om de farlige hunde. Fra flere sider er derblevet stillet spørgsmålstegn ved, om den gældende lovgivning på områ-det er tilstrækkelig.I februar 2009 besluttede regeringen bl.a. på denne baggrund at nedsætteet udvalg om hunde. Udvalget er i det kommissorium, der danner grund-lag for udvalgets arbejde, bl.a. blevet anmodet om at overveje, om der erbehov for yderligere tiltag i forhold til hunde, der kan være farlige foromgivelserne, og i givet fald hvilke tiltag der vil kunne være egnede. Iden forbindelse kan der bl.a. være behov for at overveje, om der kan væ-re anledning til at præcisere eller udbygge hundelovens regler om politi-ets mulighed for at gribe ind over for farlige hunde.I tiden efter nedsættelsen af Udvalget om hunde intensiveredes debattenom de farlige hunde imidlertid yderligere foranlediget af, at medierneherhjemme fortsat kunne fortælle om flere konkrete tilfælde af kamp- ogmuskelhundeoverfald. Justitsministeriet anmodede derfor i maj 2009 ud-valget om så vidt muligt at afgive en delbetænkning om farlige hundeinden udgangen af 2009, således at der kan tages et eventuelt lovgiv-ningsinitiativ i begyndelsen af 2010.I den seneste tid har man fortsat alt for ofte kunnet høre eller læse omoverfald begået af hunde. Mange gange har offeret været en anden hund,men desværre har man også set alvorlige overfald på mennesker. Detskaber bekymring og utryghed.Justitsministeriet har derfor overvejet, om et lovgivningsinitiativ om far-lige hunde på alle punkter bør afvente resultatet af arbejdet i Udvalgetom hunde. Den seneste tids alvorlige hundeoverfald, som i en række til-fælde også er gået ud over mennesker, skaber efter Justitsministeriets op-fattelse behov for en ændring af lovgivningen så hurtigt som muligt.

På den anførte baggrund har Justitsministeriet fundet det rigtigt, at derfremsættes det foreliggende lovforslag uden at afvente delbetænkningenfra Udvalget om hunde.Formålet med dette lovforslag er således at gennemføre en første skær-pelse af hundeloven med henblik på at forebygge, at mennesker og dyrbliver overfaldet af farlige hunde.Efter lovforslaget skal politiet uden nærmere hundesagkyndig undersø-gelse træffe afgørelse om aflivning af en hund, der skambider et uskyl-digt menneske eller dyr.Det foreslås endvidere, at alle hunde fremover i byer og områder medbymæssig bebyggelse med over 1.000 indbyggere skal føres i snor pågader, veje, stier eller pladser m.v., der er åbne for almindelig færdsel.Snoren skal være så kort, at hunden holdes tæt ind til ledsageren. Kom-munalbestyrelsen skal dog ved skiltning kunne udpege områder, hvorløse hunde er tilladt, hvis hunden er i følge med en person, der har fuldtherredømme over den.Endvidere indeholder lovforslaget et forslag om, at hunde skal mærkesog registreres i Dansk Hunderegister, når de er 8 uger gamle og ikke –som i dag – først, når de er 4 måneder gamle.Lovforslaget indeholder endelig en række ændringer af navnlig mere tek-nisk karakter.Når den omtalte delbetænkning fra Udvalget om hunde foreligger, vil dersenere i denne folketingssamling blive fremsat yderligere et lovforslagmed initiativer rettet mod farlige hunde.Regeringen er i den forbindelse parat til at indføre et forbud mod farligehunde. Det forudsætter imidlertid, at der etableres en rimelig effektiv ogholdbar ordning, der kan håndhæves.Det er derfor aftalt med formanden for Udvalget om hunde, at udvalget isin delbetænkning om farlige hunde, som udvalget forventes at afgive idecember 2009, vil opstille en eller flere modeller for et forbud modkamp- og muskelhunde. Modellerne skal både angive, hvilke kategorieraf hunde der bør være omfattet af forbudsordningen og samtidig angive,6

hvilke muligheder der er for at håndhæve forbudet. Herudover vil delbe-tænkningen indeholde udvalgets eventuelle yderligere forslag til lovgiv-ningsinitiativer i forhold til farlige hunde.2. Indgreb over for farlige hunde2.1. Gældende retReglerne om politiets muligheder for at gribe ind over for farlige hundeog deres besiddere findes i hundeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 259 af12. april 2005, som ændret ved § 4 i lov nr. 554 af 24. juni 2005 og § 17 ilov nr. 538 af 8. juni 2006.Efter den gældende bestemmelse i hundelovens § 6, stk. 1, påhviler detbesidderen af en hund at træffe de foranstaltninger, der efter forholdenemå anses for påkrævet for at forebygge, at hunden volder andre skade.Overtrædelse af bestemmelsen straffes med bøde, jf. lovens § 12, stk. 1.Hvis en hund har forvoldt skade på et menneske eller anden væsentligskade, eller der i øvrigt er grundlag for at antage, at den pågældendehund kan være farlig for sine omgivelser, kan politidirektøren efter hun-delovens § 6, stk. 2, nr.1, enten give besidderen pålæg om, at hunden, nården ikke holdes indelukket, skal føres i snor eller være forsynet med for-svarlig mundkurv eller begge dele. Efterkommes pålægget ikke, straffesbesidderen med bøde, jf. lovens § 12, stk. 1.Politidirektøren kan endvidere træffe afgørelse om at lade hunden aflive,jf. hundelovens § 6, stk. 2, nr. 2.Det fremgår af forarbejderne til hundelovens § 6, stk. 2, nr. 1 og 2, at denførste tilfældegruppe – hvor en hund har forvoldt fysisk skade på et men-neske – for det første omfatter den situation, hvor en hund har skambidtet menneske. Herudover dækker bestemmelsen også alle andre tilfælde,hvor en hund har bidt et menneske med skade til følge, uden at der kansiges at være tale om skambid.Den anden tilfældegruppe – hvor en hund har forvoldt anden væsentligskade - omfatter dels situationer, hvor en hund har bidt en anden hundeller andre dyr med væsentlig skade til følge, dels situationer, hvor enhund har forårsaget væsentlig materiel skade.

Den tredje tilfældegruppe – hvor der er grundlag for at antage, at en hundkan være farlig for sine omgivelser – er efter sin ordlyd den mest omfat-tende. Bestemmelsen forudsætter, at hunden har udvist en adfærd, der erkendetegnende for farlige hunde. Tilfælde, hvor en hund faktisk har vistsig farlig, men der ikke er sket skade på mennesker, dyr eller ejendom,vil således være omfattet af denne kategori. Som eksempel kan nævnesden situation, hvor et overhængende angreb fra en hund mod et menne-ske eller et andet dyr afværges ved besidderens eller tredjemands mel-lemkomst. Det kan også i andre situationer, hvor en hund ikke har vistkonkrete tegn på farlighed, være grund til at overveje, om den pågælden-de hund kan være farlig for sine omgivelser.Som eksempler, der kan indgå i vurderingen af, om en hund er farlig, kannævnes:----En person truer eller har truet med at pudse sin hund på andrepersoner eller dyr.En hund skaber frygt i sine omgivelser, f.eks. ved på en truendeeller aggressiv måde at fare mod eller forfølge folk.En person kan ikke grundet manglende dressur tøjle hundens far-lige egenskaber.Besidderen har tidligere fået aflivet en hund som farlig, og der eren begrundet formodning for, at også den nuværende hund er far-lig.

Vurderingen af, om en hund har forvoldt skade på et menneske eller an-den væsentlig skade, eller der i øvrigt er grundlag for at antage, at enhund er farlig for sine omgivelser, bygger på et samlet skøn over sagensomstændigheder.Politiet er ved behandlingen af en sag efter hundeloven underlagt det al-mindelige forvaltningsretlige proportionalitetsprincip, hvilket indebærer,at der ikke må træffes mere indgribende afgørelser end nødvendigt. Poli-tiet kan således ikke efter den gældende hundelov lade en hund aflive,hvis der er grund til at antage, at risikoen for, at en aggressiv hund for-volder skader, på forsvarlig vis kan afhjælpes ved f.eks. at give besidde-ren et pålæg om, at hunden skal være forsynet med forsvarlig mundkurvog føres i snor, når den færdes offentligt.Efter hundelovens § 6, stk. 3, kan politidirektøren endvidere give besid-deren af en hund pålæg om, at hunden, når den ikke holdes indelukket,skal føres i snor eller være forsynet med forsvarlig mundkurv eller beggedele, hvis hunden har for vane at forulempe mennesker eller dyr ved på8

gader, veje, stier eller pladser m.v., der er åbne for almindelig færdsel, atfare imod dem eller forfølge dem, eller har for vane at forulempe husdyr iejendom eller på mark. Efterkommes pålægget ikke, straffes besidderenmed bøde, jf. lovens § 12, stk. 1.Bestemmelsen finder anvendelse i de tilfælde, hvor en hund uden samti-dig at skabe egentlig frygt til stadighed forulemper mennesker eller dyr.Har politiet givet besidderen et pålæg om, at hunden, når den ikke holdesindelukket, skal føres i snor eller være forsynet med forsvarlig mundkurveller begge dele, og efterkommes pålægget ikke, kan politiet – ud over atgive besidderen en bøde – beslutte at lade hunden aflive, jf. hundelovens§ 6, stk. 4.Det er uden betydning for anvendelsen af hundelovens § 6, stk. 4, omhunden har forvoldt skade på mennesker eller på anden måde har for-voldt skade på dyr eller forårsaget væsentlig materiel skade.I tilfælde af, at der træffes afgørelse om aflivning efter hundelovens § 6,stk. 2, nr. 2, eller stk. 4, afholder politiet omkostningerne ved hundensaflivning. Beløbet kan imidlertid kræves refunderet af besidderen, jf.hundelovens § 6, stk. 5. Refusionskravet er tillagt udpantningsret, jf.hundelovens § 12 c.Inden politiet træffer afgørelse efter lovens § 6, stk. 2, nr. 2, om aflivningaf en hund, kan politiet kræve, at hundens besidder medvirker ved enhundesagkyndig undersøgelse af hundens adfærd, jf. lovens § 6 a, stk. 1.Undersøgelsen vil særligt skulle afdække, om hunden er velafbalancereteller har en så lav tærskelværdi for aggression, at den er eller kan værefarlig for sine omgivelser, herunder om besidderen har den nødvendigekontrol over hunden.Om en sagkyndig vurdering bør indhentes, afhænger ifølge forarbejdernetil bestemmelsen af en konkret vurdering af sagens omstændigheder. Detbemærkes i den forbindelse, at det i overensstemmelse med det alminde-lige forvaltningsretlige undersøgelsesprincip påhviler politiet at sikre sig,at en afgørelse om f.eks. aflivning træffes på et forsvarligt grundlag, her-under at sagen er tilstrækkeligt oplyst.Hvis en hund ikke har forvoldt skade, men den ved sin adfærd har virkettruende og skabt frygt, vil en sagkyndig vurdering normalt skulle foreta-9

ges, inden politiet træffer afgørelse om eventuel aflivning af hunden.Hvis en hund allerede har forvoldt en ikke ubetydelig skade – f.eks. hvoren hund har angrebet, herunder bidt eller skambidt, sagesløse menneskereller dyr - der viser, at hunden reagerer mere aggressivt end sædvanligtfor hunde, vil politiet ifølge lovens forarbejder kunne træffe afgørelse omaflivning uden undersøgelse. I så fald kan hundens besidder dog anmodeom en undersøgelse, inden politiet træffer afgørelse, jf. hundelovens § 6a, stk. 2, der er omtalt nærmere nedenfor.Hvis besidderen nægter at medvirke til en hundesagkyndig undersøgelse,kan politiet træffe afgørelse på det foreliggende grundlag. Det forhold, atbesidderen har nægtet at medvirke, kan ikke i sig selv danne grundlag foren afgørelse om aflivning, men oplysningen vil dog indgå i afgørelses-grundlaget som ét af flere momenter. Dette er ifølge forarbejderne til be-stemmelsen baggrunden for, at Justitsministeriet ved udformningen afbestemmelsen ikke fandt grundlag for at fastsætte bestemmelser omyderligere sanktioner som følge af besidderens undladelse af at medvirketil undersøgelsen.Efter hundelovens § 6 a, stk. 2, kan besidderen forlange, at der foretagesen sagkyndig undersøgelse af hundens adfærd, inden politiet træffer af-gørelse om aflivning i medfør af § 6, stk. 2, nr. 2. Det forudsættes, at po-litiet underretter hundens besidder om, at politiet overvejer at træffe af-gørelse om aflivning af hunden på det foreliggende grundlag, og om be-sidderens mulighed for at anmode om en sagkyndig undersøgelse af hun-dens adfærd. Besidderen skal i den forbindelse have en frist til at medde-le, om den pågældende ønsker en sådan undersøgelse, men det er ifølgeforarbejderne til bestemmelsen forudsat, at denne frist kan være megetkort.Hvis hundens besidder allerede har medvirket til en undersøgelse på poli-tiets anmodning, giver bestemmelsen ikke mulighed for at anmode om enny undersøgelse. Bestemmelsen giver heller ikke ejeren ret til at anmodeom en undersøgelse i forbindelse med en klage over politiets afgørelseom aflivning.Bestemmelsen kan endvidere ikke påberåbes af besidderen i de tilfælde,hvor politiet træffer afgørelse om, at hunden skal aflives, fordi et pålægom at føre hunden i snor eller iføre hunden forsvarlig mundkurv er blevetovertrådt.10

Det er ikke efter bestemmelsen et krav, at undersøgelsen foretages i sam-spil med besidderen, og det beror i øvrigt på de konkrete omstændighe-der, hvorledes undersøgelsen skal foretages. I de tilfælde, hvor et menne-ske f.eks. er blevet skambidt, er der således intet til hinder for, at densagkyndige foretager sin vurdering alene på grundlag af de oplysninger,der foreligger i sagen. I øvrigt vil der i de nævnte tilfælde straks kunnetræffes afgørelse om at lade hunden anbringe i pension, jf. lovens § 6 b,stk. 1.Justitsministeriet har i samarbejde med Den Danske Dyrlægeforening ogDansk Selskab for Klinisk Veterinær Etologi udpeget et antal hundesag-kyndige, som kan bistå politiet i disse sager.Politiet afholder omkostningerne ved den sagkyndige undersøgelse afhundens adfærd, men politiet kan kræve beløbet refunderet af besidderen,jf. lovens § 6 a, stk. 3. Det er overladt til politiets skøn at afgøre, i hvilketilfælde besidderen skal refundere det af politiet afholdte beløb. I denforbindelse kan det f.eks. tillægges betydning, om sagens udfald bliver, athunden skal aflives.Efter lovens § 6 b, stk. 1, kan politiet træffe afgørelse om, at en hund skalanbringes i hundepension eller lignende, mens politiet undersøger, omder er grundlag for at træffe afgørelse om aflivning – og efter en sådanafgørelse, indtil aflivningen kan effektueres.Bestemmelsen har til formål at give politiet mulighed for at forhindre, aten hund forvolder skade på mennesker, dyr eller ting i det tidsrum, hvorpolitiet undersøger, om den pågældende hund skal aflives. Endvidere harbestemmelsen til formål at hindre, at hunden gemmes af vejen, inden derer truffet afgørelse i sagen.Om der er behov for at fjerne hunden fra dens besidder, er overladt tilpolitiets skøn. Bestemmelsen forudsætter imidlertid i almindelighed, atsagen er af en sådan karakter, at politiet anser det for overvejende sand-synligt, at der vil blive truffet afgørelse om, at hunden skal aflives.Politiet afholder omkostningerne ved hundens anbringelse i pension, menkan kræve beløbet refunderet af besidderen, jf. lovens § 6 b, stk. 4. Detoverlades til politiets skøn at afgøre, i hvilke tilfælde besidderen skal re-fundere det beløb, som politiet har afholdt, herunder om refusionen skalske helt eller delvist. I den forbindelse kan det f.eks. tillægges betydning,11

om sagens udfald bliver, at hunden skal aflives, eller om hunden har væ-ret anbragt i pension i et længere tidsrum på grund af forhold, som besid-deren ikke har haft indflydelse på.Politidirektørens afgørelser efter hundeloven, herunder pålæg om brug afsnor og forsvarlig mundkurv samt om aflivning, kan påklages til Rigspo-litiet.Efter hundelovens § 6 c, stk. 1, er fristen for at klage over en afgørelseom aflivning truffet af politiet 10 dage efter, at afgørelsen er meddelt denpågældende. Hvis klagefristen udløber på en lørdag, søndag, helligdageller grundlovsdag, forlænges fristen til den efterfølgende hverdag.Baggrunden for, at der ved ændringen af hundeloven i 2003 blev indførtdenne klagefrist, var ifølge forarbejderne til bestemmelsen, at der er be-hov for, at sager af den omhandlende type afgøres hurtigt. Hunden må idisse tilfælde antages at udgøre en fare for sine omgivelser, og den kanefter omstændighederne være anbragt i en hundepension eller lignende,indtil endelig afgørelse er truffet.Hvis Rigspolitiet ikke har modtaget en klage inden udløbet af klagefri-sten, kan politiet aflive hunden. Det forudsættes, at der er en tæt kontaktmellem politiet og Rigspolitiet for at klarlægge, om der klages rettidigt.Efter hundelovens § 6 c, stk. 2, har rettidig klage opsættende virkning,medmindre justitsministeren (nu Rigspolitiet) bestemmer andet. Hundenkan således først aflives, når klagefristen er udløbet, uden påklage ersket, eller når Rigspolitiet har stadfæstet den trufne afgørelse om afliv-ning. Hvis besidderen samtykker til aflivningen, vil aflivning naturligviskunne foretages straks.Der er dog mulighed for at bestemme, at en klage ikke skal have opsæt-tende virkning. Det forudsættes, at denne adgang anvendes i meget be-grænset omfang, f.eks. i den situation, hvor en hund er så farlig, at denikke på forsvarlig vis kan anbringes i en hundepension, og den derfor måaflives før udløbet af klagefristen, eller før klagesagen er færdigbehand-let.Det bemærkes, at en hund, der lider – f.eks. som følge af deltagelse i enhundekamp – vil kunne aflives for at undgå unødig, alvorlig lidelse for12

hunden i overensstemmelse med bestemmelserne herom i dyreværnslo-vens kapitel 4.Det følger endvidere af hundelovens ordning, at også de øvrige afgørel-ser, som træffes af politiet efter loven, kan påklages til Rigspolitiet. Forsådanne afgørelser gælder ingen klagefrist.2.2. Justitsministeriets overvejelserEfter Justitsministeriets opfattelse er det vigtigt at sikre, at politiet har denødvendige redskaber til at gribe ind over for farlige hunde.Dette var også baggrunden for, at regeringen allerede i 2003 tog initiativtil at ændre hundeloven. Formålet med denne lovændring var bl.a. at for-bedre politiets muligheder for at gribe ind over for hunde, der – uansetrace – har vist sig at være farlige for deres omgivelser, eller som har visttegn på at kunne være farlige eller skræmmende, men som endnu ikkekonkret har forvoldt skade.Som anført ovenfor under pkt. 2.1., kan politiet således nu bl.a. træffeafgørelse om at lade en hund aflive, allerede inden den forvolder skade,hvis hunden har sådanne egenskaber, at den er eller kan være farlig forsine omgivelser, jf. § 6, stk. 2, nr. 2.Inden politiet træffer afgørelse om aflivning af en hund efter lovens § 6,stk. 2, nr. 2, kan politiet kræve, at hundens besidder medvirker ved enhundesagkyndig undersøgelse af hundens adfærd, jf. lovens § 6 a, stk. 1.Undersøgelsen vil særligt skulle afdække, om hunden er velafbalancereteller har en så lav tærskelværdi for aggression, at den er eller kan værefarlig for sine omgivelser, herunder om besidderen har den nødvendigekontrol over hunden.Om en sagkyndig vurdering bør indhentes, afhænger ifølge forarbejdernetil bestemmelsen af en konkret vurdering af sagens omstændigheder.Hvis en hund allerede har forvoldt en ikke ubetydelig skade – f.eks. hvoren hund har angrebet, herunder bidt eller skambidt, sagesløse menneskereller dyr - der viser, at hunden reagerer mere aggressivt end sædvanligtfor hunde, vil politiet ifølge lovens forarbejder kunne træffe afgørelse omaflivning uden undersøgelse. I så fald kan hundens besidder dog forlange

en undersøgelse, inden politiet træffer afgørelse, jf. hundelovens § 6 a,stk. 2.For at forebygge, at hunde, der allerede har vist sig farlige, idet de harskambidt et uskyldigt menneske eller dyr, forvolder yderligere skade,foreslår Justitsministeriet, at politiets muligheder for at træffe afgørelseom aflivning af sådanne hunde udvides.Justitsministeriet foreslår derfor, at der indføres en pligt for politiet til,hvis en hund har skambidt et uskyldigt menneske eller dyr, at træffe af-gørelse om aflivning af hunden uden hundesagkyndig undersøgelse. Poli-tiet skal i sådanne tilfælde således alene afdække, om hunden har skam-bidt et uskyldigt menneske eller dyr. Hvis dette er tilfældet, skal politiettræffe afgørelse om aflivning. Politiet skal ikke lade hunden blive under-søgt af en hundesagkyndig, inden politiet træffer afgørelse om aflivning,ligesom besidderen af hunden heller ikke skal kunne kræve en sådan un-dersøgelse.Ved skambidning forstås ”at skade slemt ved bid”. Skade skal forstås ioverensstemmelse med brugen af ordet i straffelovens § 245, stk. 2, dogsåledes at skaden kan påføres både mennesker og dyr. Som skade ansesbl.a. sår eller flænger, der kræver syning. Skader på et menneske vil al-mindeligvis have nødvendiggjort lægehjælp eller længere tids sygelejeeller uarbejdsdygtighed, og skader på dyr vil almindeligvis have nødven-diggjort dyrlægehjælp. Hvis det er nødvendigt at aflive det angrebne dyrpå grund af dets skader, eller dyret dør i forbindelse med angrebet, vil derligeledes være tale om skambidning.Det forudsættes, at aflivning efter den foreslåede bestemmelse ikke skalske, hvis skambidningen undtagelsesvis er fremkaldt ved et uretmæssigtangreb mod den pågældende hund (eller dens besidder), sådan at hundensadfærd må betragtes som et naturligt selvforsvar eller forsvar af hundensbesidder.Kan skaden ikke kategoriseres som skambidning, eller har der undtagel-sesvis været tale om et uretmæssigt angreb mod hunden (eller dens be-sidder), finder den gældende hundelovs § 6, stk. 2, nr. 1 og 2, anvendelse.Det vil sige, at politidirektøren, som det er tilfældet i dag, kan træffe af-gørelse om, at hundenentenskal føres i snor eller mundkurv eller beggedeleellerskal aflives. Politiet kan i sådanne tilfælde beslutte, at der skalforetages en sagkyndig undersøgelse af hunden. Besidderen af hunden14

kan tillige kræve, at der foretages en sådan undersøgelse i tilfælde, hvorpolitiet ikke finder grundlag herfor, jf. § 6 a, stk. 2.For så vidt angår muligheden for at meddele påbud om, at hunden skalføres i snor, bemærkes, at dette fortsat vil være relevant ikke alene forbesidderen af hunde, der bor uden for byer og områder med bymæssigbebyggelse, men også for besidderen af hunde, der bor i byer og områdermed bymæssig bebyggelse, og hvor et pålæg om snor vil indebære, atbesidderen ikke længere vil kunne lade sin hund løbe uden snor på f.eks.fritløbsområder.Endvidere foreslås det, at politiet afholder omkostningerne ved hundensaflivning. Beløbet kan imidlertid kræves refunderet af besidderen, jf.hundelovens § 6, stk. 5, ligesom refusionskravet tillægges udpantnings-ret, jf. hundelovens § 12 c. Dette svarer til den nuværende ordning foraflivning efter hundelovens § 6.Justitsministeriet anser det for hensigtsmæssigt, at den mulighed, sompolitiet har i dag, for i medfør af hundelovens § 6 b at træffe afgørelseom, at en hund i det tidsrum, hvor politiet undersøger, om der er grundlagfor at træffe afgørelse om aflivning – og hvis en sådan afgørelse træffes,indtil aflivningen kan effektueres – kan anbringe hunden i hundepensioneller lignende, også kommer til at gælde i en situation, hvor politiet un-dersøger om betingelserne for at træffe afgørelse om aflivning efter detforeslåede stk. 4 er opfyldt. En sådan afgørelse om hundens anbringelse ipension har til formål at forhindre, at hunden i det nævnte tidsrum for-volder skade på mennesker, dyr eller ting, eller at hundens ejer eller be-sidder gemmer hunden af vejen, f.eks. hos familie eller venner.Endvidere foreslår Justitsministeriet, at besidderen af en hund får mulig-hed for at klage til Rigspolitiet over en afgørelse om aflivning truffet afpolitiet i medfør af det foreslåede stk. 4. En sådan klage bør imidlertidefter Justitsministeriets opfattelse ikke have opsættende virkning, medmindre Rigspolitiet beslutter dette.Det forudsættes, at denne adgang for Rigspolitiet til at træffe beslutningom opsættende virkning anvendes i meget begrænset omfang, f.eks. i densituation, hvor det ved et forholdsvis hurtigt gennemsyn af sagens oplys-ninger kan konstateres, at betingelserne for at træffe en afgørelse om af-livning som følge af skambidning umiddelbart ikke er opfyldt, og hvorklagesagen derfor meget vel vil kunne få det udfald, at Rigspolitiet om-15

gør sagen til fordel for besidderen af hunden.Fristen for at klage over en afgørelse om aflivning af en hund truffet afpolitidirektøren efter enten § 6, stk. 2, nr. 2, eller det foreslåede bestem-melse i stk. 4, er 10 dage efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.Hvis klagefristen udløber på en lørdag, søndag, helligdag eller grund-lovsdag, forlænges fristen til den følgende hverdag.Effektuering af en afgørelse om aflivning vil altid skulle afvente klagefri-stens udløb, medmindre hundeejeren giver afkald på sin klageret indenfristens udløb. Klagefristen bør efter Justitsministeriets opfattelse fastsæt-tes til 10 dage. Dette svarer til den ordning, der gælder i dag for politietsafgørelser om aflivning efter bl.a. hundelovens § 6, stk. 2, nr. 2.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 6-8 og 12 (hundelovens § 6, § 6 b,stk. 1, § 6 c, stk. 1-3 og § 12, stk. 1).3. Pligt til at føre hunde i snor3.1. Gældende retReglerne om, hvornår en hund skal føres i snor følger af hundelovens §3. Bestemmelsen stammer fra den oprindelige hundelov fra 1938 (lov nr.164 af 18. maj 1937). Loven trådte i kraft den 1. januar 1938.Efter hundelovens § 3, stk. 1, 1.-3. pkt., er det forbudt i byer og områdermed bymæssig bebyggelse at lade hunde færdes på gader, veje, stier ellerpladser mv., der er åbne for almindelig færdsel, uden at de enten føres ibånd eller er i følge med en person, som har fuldt herredømme over dem.En hund anses ikke for at være under ledsagelse, hvis den kun er undertilsyn fra besidderens bolig eller forretningslokale. Føres hunde i bånd,skal båndet være så kort, at hunden holdes tæt ind til ledsageren. Over-trædelse af hundelovens § 3, stk. 1, 1.-3. pkt., straffes med bøde, jf. lo-vens § 12, stk. 1.Begrebet fuldt herredømme er ikke nærmere defineret i lovens forarbej-der. Under førstebehandlingen i Landstinget af forslag til lov om hundeden 20. november 1936 blev begrebet ”fuldt herredømme” imidlertiddrøftet på foranledning af den socialdemokratiske ordfører, som bl.a. ud-trykte bekymring for fortolkningen og håndhævelsen af bestemmelsen.Hertil svarende justitsministeren, at ”fuldt herredømme” i almindelighedmå betyde, at:16

”Manden har Hunden lige op ad sig. Man kan ikke tilladeham at lade den strejfe rundt, selv om den vender tilbage,naar han fløjter, for undervejs kan det tilstedkomme, som detogsaa er blevet nævnt, forskellige Ulykker, medens det der-imod, hvor det drejer sig om Pladser som Frederiksberg Ha-ve eller Søndermarken, jo ikke har samme betydning, atHunden gaar lige op ad Ejeren, naar han altid har Herre-dømmet”.Ifølge retspraksis synes det at være afgørende, om ejeren vil kunne stand-se hunden, hvis den f.eks. angriber andre dyr. Et eksempel er fra 1959,hvor en løsgående hund angreb og dræbte en kat, på trods af at ejerenforsøgte at gribe ind. Østre Landsret fastslog, at ejeren ikke havde fuldtherredømme over hunden, da den på trods af ejerens indgreb alligevelangreb en omstrejfende kat.I hundelovens § 3, stk. 1, 4-9. pkt., er fastsat nærmere regler om fremlys-ning, salg eller aflivning af hunde, der færdes løse i byer og områder medbymæssig bebyggelse uden at være i følge med en person, der har fuldtherredømme over dem. I sådanne tilfælde indfanger politiet hunden ogunderretter besidderen. Er hunden ikke mærket og registreret, fremlysesden. Det gælder dog ikke, hvis hunden bærer skilt som nævnt i hundelo-vens § 1, stk. 1. Hvis besidderen ikke inden 3 døgn efter, at underretningeller fremlysning har fundet sted, indløser hunden ved at betale de udgif-ter, som optagelsen har medført, kan politiet afhænde hunden eller ladeden aflive. Et eventuelt overskud ved afhændelsen tilfalder ejeren, hvishan melder sig inden 3 måneder og godtgør sin ret, og ellers statskassen.Justitsministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler om afhændelseaf optagne hunde.Justitsministeriet har i § 18 i cirkulære nr. 148 af 2. august 1963 om hun-delovens administration fastsat nærmere regler for salg af optagne hunde.Det fremgår bl.a. heraf, at afhændelse af en hund foretrækkes frem foraflivning, hvis der er mulighed for at finde en køber inden for en rimeligfrist.Af hundelovens § 3, stk. 2, fremgår det, at der i politivedtægterne kanoptages bestemmelse om, at hunde på de i stk. 1 nævnte steder (dvs. ga-der, veje, stier, eller pladser mv., der er åbne for almindelig færdsel) altidskal føres i bånd. Det kan endvidere af færdselshensyn bestemmes, athovedreglen i stk. 1, 1. pkt. (dvs. om at hunde skal føres i bånd eller værei følge med en person, som har fuldt herredømme over dem), uden for de17

dér nævnte områder skal komme til anvendelse for bestemt angivne vejeeller ejendomme.Det fremgår af forarbejderne til hundeloven, at baggrunden for hundelo-vens § 3, stk. 2, bl.a. var, at man ville overlade det til det lokale poli-ti/kommunalbestyrelsen at træffe beslutning om, hvorvidt hunde altidskal føres i bånd på gader, veje, stier eller pladser m.v., der er åbne foralmindelig færdsel.I overensstemmelse med hundelovens § 3, stk. 2, indeholdt de tidligerepolitivedtægter forskellige regler om, at hunde i forskellige situationerskulle føres i bånd.Politivedtægterne blev ophævet med virkning fra 1. juli 2005, jf. § 26 ilov nr. 444 af 9. juni 2004 om politiets virksomhed (politiloven). Hunde-lovens § 3, stk. 2, har som følge heraf mistet sin betydning.Efter politilovens § 23, stk. 1, kan justitsministeren fastsætte regler omsikring af den offentlige orden samt beskyttelse af enkeltpersoners og denoffentlige sikkerhed, forebyggelse af fare eller ulempe for færdslen, dyrpå offentligt sted, offentlige anlæg, husnumre og opslag, erhvervsvirk-somhed på veje, offentlige forlystelser, renholdelse af veje mv.Justitsministeriet har med hjemmel i denne bestemmelse udstedt be-kendtgørelse nr. 511 af 20. juni 2005 om politiets sikring af den offentli-ge orden og beskyttelse af enkeltpersoners og den offentlige sikkerhedmv., samt politiets adgang til at iværksætte midlertidige foranstaltningermed senere ændringer.Efter bekendtgørelsens § 16 skal besøgende i offentlige anlæg overholdede ordensbestemmelser, som er bekendtgjort ved opslag, og følge de an-visninger til ordenens overholdelse, som gives af de tilsynsførende.Det samme gælder ordensbestemmelser, som er bekendtgjort ved opslag,og som efter indhentet udtalelse fra kommunalbestyrelsen er godkendt afpolitidirektøren for nærmere afgrænsede private eller offentlige arealer,på veje eller andre steder, hvortil der er almindelig adgang, jf. ordensbe-kendtgørelsens § 2.Det fremgik af § 33, stk. 2, i den nu ophævede politivedtægt for Køben-havn, at hunde på gader og i offentlige anlæg skulle føres i bånd, der er18

så kort, at hunden holdes tæt ind til ledsageren. Politiet kunne dog medkommunalbestyrelsens tilslutning gøre undtagelse fra denne bestemmelsefor dele af byen.En tilsvarende bestemmelse fandtes i politivedtægterne for Frederiks-berg, Århus og Horsens, men bestemmelsen fandtes ikke i den nu ophæ-vede normalpolitivedtægt, som Justitsministeriet havde udarbejdet.Før den 1. juli 2005, hvor politivedtægterne blev ophævet, var det såledesalene i 4 (København, Frederiksberg, Århus og Horsens) af landets den-gang 54 politikredse, at der fandtes et ubetinget krav om båndpligt forhunde på gader og i offentlige anlæg.Af hundelovens § 3, stk. 3, følger endvidere, at uden for København, Fre-deriksberg og Gentofte samt byer med over 15.000 indbyggere skalschæferhunde, dobermannpinschere, rottweilere, buldogge, boksere,newfoundlændere, sct. bernhardshunde, grand danois’er, leonbergere,skotske hyrdehunde, broholmere, mynder, dalmatinere, hønsehunde (tyskkorthår, pointer, setter, griffon) krydsninger af disse racer samt enhverstørre hund, der efter sin race eller sin karakter kan sidestilles med denævnte hunde, føres i snor eller holdes indelukket eller forsvarligt bundetfra solnedgang til solopgang, dog mindst i tiden fra kl. 18 til kl. 6. Be-stemmelsen gælder ikke hunde, der benyttes af politiet, hæren, skov- ogjagtbetjente, vagtselskaber og lignende, eller jagthunde, der af en person,der har fuldt herredømme over dem, anvendes til jagt inden for den i jagt-loven fastsatte jagttid.Bestemmelsen stammer ligeledes fra hundeloven i 1938. Det fremgår afforarbejderne til lovændringen, at tidsbegrænsningen fra kl. 18 til kl. 6skulle udelukke, at hunde slippes løs i tidlige sommermorgener, før derer mennesker på marken, således at de under omstrejfen kan overfaldevildt og husdyr, uden at der er større mulighed for at hindre dette.Efter hundelovens § 3, stk. 4, påhviler det besidderen af en hund uden forbyer og områder med bymæssige bebyggelse at drage omsorg for, at denikke strejfer om.Denne bestemmelse blev indsat i hundeloven i 1962 (lov nr. 194 af 12.juni 1962), og det fremgår af forarbejderne til lovændringen, at formåletmed bestemmelsen var at dæmme op for omstrejfende hundes overfaldpå andre dyr i landkommunerne.19

Endelig følger det af hundelovens § 3, stk. 6, at politiet under ganskesærlige omstændigheder kan tillade, at bestemmelserne i stk. 1, 1. pkt.,og stk. 3, samt de i medfør af stk. 2 udfærdigede politivedtægter fravigesfor et begrænset tidsrum.Denne bestemmelse stammer fra hundeloven fra 1938. Det fremgår afforarbejderne til loven, at det kunne være af sikkerhedsmæssig betyd-ning, især for personer, der bor på ensomt beliggende steder, at hundekan gå løse udendørs hele døgnet igennem. Det blev derfor i stk. 4 (i dagstk. 6) endvidere foreslået, at politiet under ganske særlige omstændighe-der skal kunne give en midlertidig tilladelse til, at bestemmelserne i stk.1, 1. pkt. og stk. 2 og stk. 3 fraviges.Efter naturbeskyttelseslovens § 22, jf. lovbekendtgørelse nr. 1042 af 20.oktober 2008, som ændret ved lov nr. 1336 af 19. december 2008, skalhunde i perioden 1. april - 30. september føres i snor på strandbredder ogandre kyststrækninger. Endvidere skal hunde efter samme lovs § 23, stk.1, § 24, stk. 1, og § 25, stk.1, føres i snor i skove samt på udyrkede ogklitfredede arealer.Det fremgår imidlertid samtidig af § 23, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1314af 20. november 2006 om offentlighedens adgang til at færdes og ophol-de sig i naturen (adgangsbekendtgørelsen), at på private enkeltmandseje-de veje og stier skal hunde føres i snor. Endvidere fremgår det af be-kendtgørelsens § 25, stk. 1, at alle, der færdes i naturen, skal rette sig ef-ter de anvisninger, der gives dem af ejeren eller dennes repræsentant ellersom det fremgår af skiltning eller på anden måde. Det fremgår endelig afbekendtgørelsens § 25, stk. 2, at ejeren, i det omfang det ikke strider modandre bestemmelser, kan give tilladelse til andet og mere, end der følgeraf naturbeskyttelseslovens regler herom og af denne bekendtgørelse.Skov- og Naturstyrelsen, kommuner og andre skovejere har på den bag-grund i afgrænsede områder – kaldet hundeskove – givet besidderen afen hund ret til at færdes med hund, uden at hunden er i snor. Det er denenkelte skovejer, som nærmere fastlægger reglerne for sin hundeskov.Adgangsbekendtgørelsen giver kun ejeren mulighed for at udvide rettenfor skovgæster til at bruge hans skov på anden måde, hvis dette er regule-ret i naturbeskyttelsesloven eller adgangsbekendtgørelsen.Kommunalbestyrelserne kan endelig i medfør af § 13 i bekendtgørelse20

nr. 165 af 23. februar 2009 om badevand og badeområder udstede for-skrifter angående hundes tilstedeværelse i vandet og på stranden.3.2. Justitsministeriets overvejelserSom anført ovenfor under pkt. 3.1. følger det af hundelovens § 3, stk. 1,1.-3. pkt., at hunde enten skal føres i snor eller være i følge med en per-son, som har fuldt herredømme over dem, når de færdes på gader, veje,stier eller pladser m.v., der er åbne for almindelig færdsel, i byer og om-råder med bymæssig bebyggelse. En hund anses ikke for at være underledsagelse, hvis den kun er under tilsyn fra besidderens bolig eller forret-ningslokale. Føres hunde i bånd, skal båndet være så kort, at hunden hol-des tæt ind til ledsageren.I mange tilfælde færdes besiddere af hunde med deres hunde i byer ogområder med bymæssig bebyggelse, uden at hunden er i snor, og detgælder også i situationer, hvor man kan stille spørgsmålstegn ved, ombesidderen har fuldt herredømme over hunden. Dette kan skabe utryghedhos andre borgere.På den baggrund foreslår Justitsministeriet, at hundelovens § 3, stk. 1,ændres, således at hunde frem over skal føres i snor, når de færdes på ga-der, veje, stier eller pladser m.v., der er åbne for almindelig færdsel, i by-er og områder med bymæssig bebyggelse.I lighed med den gældende formulering i hundeloven fremgår det af denforeslåede bestemmelse, at snoren skal være så kort, at hunden kan hol-des tæt ind til ledsageren. Heri ligger, at snoren ikke må være så lang, atvedkommende reelt ikke har kontrol over hunden. Det vil ikke være istrid med den foreslåede bestemmelse, at hunden – sådan som der er ud-bredt praksis for – føres i en såkaldt flexi-line, der i fuld længde kan væreadskillige meter lang (f.eks. 5 eller 8 meter). Det bemærkes herved, atsådanne flexi-liner er udstyret med en låsemekanisme, som gør, at hun-dens besidder har mulighed for at kontrollere hundens færden ved at låselinen i den ønskede længde. Hundens besidder kan således gøre flexi-linen kortere, hvis der er behov for det.Pligten til at føre hunde i snor gælder i byer og områder med bymæssigbebyggelse med over 1.000 indbyggere. Denne afgrænsning findes alle-rede i den gældende hundelovs § 3, stk. 1, bortset fra, at antallet af ind-byggere ikke indgår. Hvis der undtagelsesvis skulle opstå spørgsmål om21

afgrænsningen, forudsættes det, at der tages udgangspunkt i DanmarksStatistiks forståelse af et byområde.Som grundlag for sin årlige byopgørelse afgrænser Danmarks Statistik etbyområde som en sammenhængende bebyggelse. At bebyggelsen ersammenhængende vil ifølge Danmarks Statistik som hovedregel sige, atafstanden mellem husene ikke overstiger 200 meter, medmindre afbry-delsen skyldes offentlige anlæg, kirkegårde og lignende. Det bemærkes,at Danmarks Statistik herudover anvender det kriterium, at den sammen-hængende bebyggelse på opgørelsestidspunktet skal have mindst 200indbyggere. Dette kriterium er som følge af den foreslåede grænse påover 1.000 indbyggere ikke relevant.Det bør efter Justitsministeriets opfattelse fortsat være muligt for besid-dere af hunde at færdes med deres hunde løse visse steder i byer og om-råder med bymæssig bebyggelse. Sådanne fritløbsområder findes alleredei dag, f.eks. i Søndermarken i Frederiksberg Have. Det foreslås derfor, atder i bestemmelsen åbnes op for, at kommunalbestyrelsen for mulighedfor ved skiltning at udpege områder, hvor løse hunde er tilladt. Det erdog en forudsætning for, at hundene må færdes løse de pågældende ste-der, at hunden er i følge med en person, der har fuldt herredømme overden.Justitsministeriet foreslår endvidere, at der indsættes en bestemmelse, derbemyndiger justitsministeren til at fastsætte regler om, at visse hunde erundtaget fra kravet om, at hunde skal føres i snor, og nærmere regler omafhændelse af optagne hunde. Der vil således efter Justitsministeriets op-fattelse være et behov for f.eks. at kunne undtage servicehunde og hunde,der benyttes af politiet, hæren, skov- og jagtbetjente, vagtselskaber oglignende, fra kravet om snor, når de færdes i byer og områder med by-mæssig bebyggelse.Uden for byer og områder med bymæssig bebyggelse og i byer og områ-der med bymæssig bebyggelse med 1.000 eller færre indbyggere gælderden foreslåede bestemmelse om pligt til at føre hunde i snor ikke. Hergælder imidlertid hundelovens § 3, stk. 4, hvorefter det påhviler besidde-ren af en hund at drage omsorg for, at hunden ikke strejfer om. Herud-over er der i naturbeskyttelsesloven og regler udstedt i medfør heraf ud-stedt særlige regler for hunde, der færdes på strande, i skove, udyrkedeog klitfredede arealer samt på veje og stier i det åbne landskab.22

Det fremgår således af naturbeskyttelseslovens § 22, at hunde i perioden1. april - 30. september skal føres i snor på strandbredder og andre kyst-strækninger. Endvidere skal hunde efter samme lovs § 23, stk. 1, § 24,stk. 1, og § 25, stk.1, føres i snor i skove samt på udyrkede og klitfrededearealer. Endvidere fremgår det af § 23, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1314af 20. november 2006 om offentlighedens adgang til at færdes og ophol-de sig i naturen (adgangsbekendtgørelsen), at hunde skal føres i snor påprivate enkeltmandsejede veje og stier. Kommunalbestyrelserne kan en-delig i medfør af § 13 i bekendtgørelse nr. 165 af 23. februar 2009 ombadevand og badeområder udstede forskrifter angående hundes tilstede-værelse i vandet og på stranden.I øvrigt indebærer lovforslaget, at hundelovens § 3, stk. 3, ophæves. Efterdenne bestemmelse skal en række nærmere opregnede hunderacer,krydsninger af disse racer samt enhver større hund, der efter sin race ellersin karakter kan sidestilles med disse hunde, uden for København, Frede-riksberg og Gentofte samt byer med over 15.000 indbyggere føres i båndeller holdes indelukket eller forsvarligt bundet fra solnedgang til solop-gang, dog mindst i tiden fra kl. 18 til kl. 6. Dette gælder dog ikke hunde,der benyttes af politiet, hæren, skov- og jagtbetjente, vagtselskaber oglignende, eller jagthunde, der af en person, der har fuldt herredømmeover dem, anvendes til jagt inden for den i jagtloven fastsatte jagttid.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2-5 (hundelovens § 3).4. Mærkning og registrering af hunde4.1. Gældende retEfter hundelovens § 1, stk. 1, skal besidderen af en hund sørge for, athunden, fra den er 4 måneder gammel, er mærket og registreret samt bæ-rer halsbånd forsynet med et skilt, der angiver besidderens navn ogadresse.Justitsministeren kan efter lovens § 1, stk. 2, fastsætte nærmere bestem-melser om mærkning, registrering og gebyr og om udformning af skiltet,jf. stk. 1. Endvidere kan justitsministeren bestemme, at mærknings- ogregistreringsordningen skal administreres af en eller flere private organi-sationer, og at besidderen af en hund skal give de nødvendige oplysnin-ger samt indbetale gebyr til disse organisationer.Justitsministeren har med hjemmel i bl.a. denne bestemmelse udstedt be-23

kendtgørelse nr. 1500 af 20. december 2004 om mærkning og registre-ring af hunde. Bekendtgørelsen er senest ændret ved bekendtgørelse nr.645 af 25. juni 2009.Efter bekendtgørelsens § 1, stk. 1, skal besidderen af en hund født efterden 1. januar 1993, sørge for, at hunden er mærket og anmeldt til regi-strering i Dansk Hunderegister, senest når den er 4 måneder gammel.Dansk Hunderegister er ansvarlig for registrering af hunde og er en for-ening, der efter aftale med Justitsministeriet, er stiftet af Dyrenes Beskyt-telse, Dansk Kennel Klub, Dyrenes Dags Komité og Den Danske Dyrlæ-geforening, jf. bekendtgørelsens § 2.Pligten til at sørge for mærkning og registrering af en hund gælder ogsåved indførsel af hunde, der er over 4 måneder gamle. Pligten påhvilerden, der indfører hunden her i landet, og vedkommende skal sørge for, athunden inden 4 uger efter indførslen er mærket og anmeldt til registre-ring, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 2. Ved indførsel af hunde, der er under4 måneder gamle, påhviler pligten den person, der besidder hunden, nården er 4 måneder gammel.Der er ikke noget til hinder for, at mærkning og registrering foretages, førhunden er 4 måneder gammel. Besidderen af en hund, der er over 4 må-neder gammel, skal opbevare dokumentation for, at hunden er registreret,jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 3.Besidderen skal ved anmeldelse af en hund til registrering give oplysningom navn, adresse, fødselsdato samt telefonnummer. Hundens stambogs-eller kaldenavn, ID-nummer, fødselsdato, køn, race og farve skal endvi-dere oplyses. Hvis hunden har både et stambogs- og et kaldenavn, skalbegge disse navne registreres, jf. bekendtgørelsens § 8, stk. 1, nr. 1 og 2.Hvis der sker ændringer i de registrerede oplysninger, skal besidderen afhunden inden 4 uger foretage anmeldelse herom til Dansk Hunderegister,jf. bekendtgørelsens § 12, stk. 1. Hvis hunden skifter ejer, påhviler dennepligt erhververen af hunden, jf. bekendtgørelsens § 12, stk. 2.Efter bekendtgørelsens § 13 kan besidderen af en hund endvidere foreta-ge anmeldelse om hundens død til Dansk Hunderegister.

Dansk Hunderegister er forpligtet til at slette oplysninger om registreringaf en hund i Dansk Hunderegister 18 år efter den pågældende hunds fød-selsdato. Herudover skal Dansk Hunderegister foretage sletning, hvis derindgives anmeldelse efter § 13, jf. bekendtgørelsens § 14, stk. 1 og 2.Efter bekendtgørelsens § 14, stk. 3, slettes ved registrering af ændringerde oplysninger, som anmeldelsen om ændring vedrører, bortset fra op-lysninger om tidligere ejere. Disse oplysninger slettes i overensstemmel-se med stk. 1 og 2, dvs. enten ved anmeldelse om hundens død eller 18 årefter den pågældende hunds fødselsdato.For registrering af en hund betales 125 kr. til dækning af Dansk Hunde-registers omkostninger ved registreringen, jf. bekendtgørelsens § 3, stk.1. Betalingen gælder for registrering af hunden i hele dens levetid. An-meldelse af ændringer i registret er gratis, jf. bekendtgørelsens § 3, stk. 2,jf. §§ 12-13.Overtrædelse af bekendtgørelsen straffes med bøde, medmindre højerestraf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, jf. bekendtgørelsens § 18,stk. 1.4.2. Justitsministeriets overvejelserFormålet med mærknings- og registreringspligten i hundelovens § 1 ernavnlig at sikre, at en bortløben hund hurtigt kan tilbagegives til besidde-ren. Herudover er formålet at sikre mere ordnede forhold med hensyn tilhundeholdet her i landet. Reglerne bevirker således tillige, at man kanfinde frem til den person, der er ansvarlig i tilfælde, hvor en hund harforvoldt skade på et menneske eller et dyr, jf. hundelovens §§ 6 og 8.Det har tidligere været drøftet at ændre tidspunktet for, hvornår en hundsenest skal være mærket og registreret. Justitsministeriet besvarede såle-des i forbindelse med behandlingen af den seneste ændring af hundelo-ven (lovforslag L 164) et spørgsmål nr. 4 af 26. marts 2003 fra Folketin-gets Retsudvalg, hvori udvalget bl.a. anmodede om ministerens holdningtil en nedsættelse af registreringsalderen fra 4 måneder til 8 uger. Af Ju-stitsministeriets besvarelse fremgår bl.a., at Dansk Hunderegister har ud-talt sig imod forslaget, da en nedsættelse af registreringsalderen vil med-føre, at også hunde, der eksporteres inden udløbet af 4 måneders fristenfor registrering, vil skulle mærkes og registreres, hvilket vil resultere iunødvendige udgifter for opdrætteren. Forslaget vil endvidere indebære25

en forøget arbejdsmængde for Dansk Hunderegister i forbindelse medregistrering af 1. ejerskifte, som ikke vil blive finansieret af forøgede ind-tægter for registeret.Justitsministeriet henviser endvidere i besvarelsen til udvalgsbehandlin-gen af forslag til lov om ændring af hundeloven fra 1992, hvor DanskKennel Klub og Den Danske Dyrlægeforening over for FolketingetsRetsudvalg anbefalede, at aldersgrænsen på 2 måneder sættes højere –f.eks. på 4 måneder – da mange hunde på 2 måneder endnu ikke er solgt,hvilket betyder en ændring af ejernavn i registret umiddelbart efter førsteregistrering. I det senere vedtagne lovforslag blev den tidsmæssige græn-se, inden for hvilken besidderen af en hund har pligt til at lade hundenmærke og registrere, i overensstemmelse med det anførte fastsat til 4 må-neder, jf. § 1, stk. 1, i lov nr. 335 af 14. maj 1992 om ændring af lov omhunde.Ved brev af 27. februar 2008 har Dansk Hunderegister rettet henvendelsetil Justitsministeriet og oplyst, at foreningen har ændret holdning tilspørgsmålet om, hvornår hunde senest skal være mærket og registreret.Dansk Hunderegister finder således nu, at mærknings- og registreringsal-deren for hunde bør nedsættes fra 4 måneder til 8 uger. Dansk Hundere-gister lægger vægt på, at levering af en hundehvalp efter Justitsministeri-ets bekendtgørelse nr. 817 af 22. juli 2004 om overdragelse af hunde-hvalpe tidligst må ske, når hvalpen er 8 uger. Det vil derfor efter DanskHunderegisters opfattelse være hensigtsmæssigt, hvis mærknings- og re-gistreringspligten indtrådte senest samtidig med, at hvalpen kan forladeden besidder, som har haft den i sin varetægt siden fødslen. Det er endvi-dere Dansk Hunderegisters vurdering, at en nedsættelse af mærknings-og registreringsalderen ikke vil give anledning til væsentligt forøget ar-bejde i forbindelse med registrering af ændringer i besiddelsesforholdet.Efter Justitsministeriets opfattelse er det vigtigt, at alle hunde er mærkedeog registrerede, således at det kan fastslås, hvem der er besidder af hun-den. Det er ikke kun af betydning i forhold til at sikre, at bortløbne hundehurtigt kan tilbagegives til besidderen. Det sikrer også, at det er muligt atfinde frem til den person, der er ansvarlig i tilfælde, hvor en hund harforvoldt skade på et menneske eller et andet dyr, jf. hundelovens § 6 og §8.

Justitsministeriet er på den baggrund enig med Dansk Hunderegister i, atmærknings- og registreringsalderen for hunde bør nedsættes fra 4 måne-der til 8 uger.Det foreslås derfor, at besidderen af en hund fremover skal sørge for, athunden, fra den er 8 uger gammel, er mærket og registreret.Justitsministeriet vil sørge for at foretage de nødvendige ændringer afbekendtgørelsen om mærkning og registrering. Disse regler skal træde ikraft samtidig med denne lov.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1 (hundelovens § 1, stk. 1).5. Midlertidig frakendelse af retten til at have med dyr at gøre5.1. Gældende retEfter dyreværnslovens § 29, stk. 1, kan den, der ved dom findes skyldig imishandling eller grovere uforsvarlig behandling af dyr for bestandig el-ler for et nærmere fastsat tidsrum frakendes retten til at eje, bruge, passeeller slagte eller i det hele beskæftige sig personligt med dyr. Det sammegælder den, der efter tidligere at have gjort sig skyldig i uforsvarlig be-handling af dyr på ny findes skyldig i sådan overtrædelse. Overtrædelseaf forbudet straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder. Det kan veddommen i sagen bestemmes, at anke ikke har opsættende virkning.Dyreværnslovens § 29, stk. 2, indeholder særlige regler om generhver-velse af retten til at beskæftige sig med dyr.Efter dyreværnslovens § 29, stk. 3, straffes med bøde eller under skær-pende omstændigheder med fængsel indtil 4 måneder den, der med kend-skab til et forbud efter stk. 1 overlader dyr i en anden persons varetægt,såfremt der herved etableres en tilstand i strid med forbudet.Dyreværnslovens § 29 giver alene retten mulighed for at træffe afgørelseom rettighedsfrakendelse i forbindelse med, at den pågældende dømmesfor mishandling, grovere uforsvarlig behandling af dyr eller et gentagel-sestilfælde af uforsvarlig behandling af dyr. Retten har efter bestemmel-sen således ikke mulighed for at træffe afgørelse om rettighedsfrakendel-se under en verserende sag.

Under en verserende sag har politiet imidlertid i medfør af dyreværnslo-vens §§ 21 og 22 mulighed for at gribe ind over for den ansvarlige fordyret.Efter dyreværnslovens § 21 kan politiet – hvis et dyr behandles uforsvar-ligt – således give den ansvarlige for dyret et pålæg om dyrets behand-ling. I de tilfælde, hvor dyret er sygt eller kommet uhelbredeligt til skade,og det vil medføre unødig lidelse at lade dyret leve, kan politiet endvide-re efter samme bestemmelse i dyreværnsloven give den ansvarlige fordyret pålæg om aflivning af dyret.Som eksempel på bestemmelsens anvendelsesområde kan nævnes, atretspraksis bl.a. har opretholdt et pålæg fra politiet om, at en gårdejer ik-ke måtte deltage i den fysiske pasning af gårdens besætning.Hvis den ansvarlige for dyret ikke efterkommer et behandlingspålæg erpolitiet efter dyreværnslovens § 22, stk. 1, forpligtet til at sørge for dyretspasning. Politiet kan i den forbindelse anbringe dyret et andet sted. Harpolitiet udstedt et aflivningspålæg, der ikke efterkommes, skal politietsørge for, at dyret aflives.Hvis forholdene taler for det, kan politiet efter dyreværnslovens § 22, stk.2, endvidere straks eller senere bestemme, at dyret skal sælges eller afli-ves. Det fremgår af bestemmelsen, at sådanne særlige forhold kan væredyrets tilstand, udsigten til, at ejeren kan passe dyret igen, og udgiftenved dyrets placering et andet sted.Under en verserende sag har politiet efter omstændighederne endvideremulighed for at benytte sig af de almindelige regler i retsplejeloven ombeslaglæggelse og således fjerne et dyr fra den person, der er mistænktfor at behandle dyret uforsvarligt.De nærmere betingelser for beslaglæggelse fremgår af retsplejelovens §802. Ifølge denne bestemmelse kan politiet bl.a. beslaglægge en gen-stand, som en mistænkt har rådighed over, hvis den pågældende med ri-melig grund er mistænkt for en lovovertrædelse, der er undergivet offent-lig påtale, og der er grund til at antage, at genstanden bør konfiskeres.Konfiskation foretages af retten, og reglerne herom er fastsat i straffelo-ven. Det fremgår af straffelovens § 75, stk. 2, at der bl.a. kan ske konfi-skation af en genstand, der har været brugt eller bestemt til at bruges ved28

en strafbar handling, og genstande, med hensyn til hvilke der i øvrigt erbegået en strafbar handling, hvis det anses for påkrævet for at forebyggeyderligere lovovertrædelser, eller særlige omstændigheder i øvrigt talerderfor.Det bemærkes i øvrigt, at straffelovens § 79, stk. 4, indeholder en be-stemmelse om midlertidig rettighedsfrakendelse under en verserendestraffesag. Denne bestemmelse kan imidlertid ikke anvendes i en sag omfrakendelse af retten til at beskæftige sig med dyr, idet dyreværnslovens§ 29 har karakter af en særregel, der på området træder i stedet for denalmindelige regel i straffelovens § 79, jf. Folketingstidende 1990-91, 2.samling, sp. 759.Spørgsmålet om midlertidig rettighedsfrakendelse i dyreværnssager harogså været drøftet i Folketinget bl.a. i forbindelse med forslag til folke-tingsbeslutning om mulighed for politiet til at meddele midlertidigt for-bud mod at have med dyr at gøre i sager om grov dyremishandling (B 71af 16. december 2008), jf. Folketingstidende 2008-09, Folketingets for-handlinger, s. 3016 ff.5.2. Justitsministeriets overvejelserJustitsministeriet finder, at den gældende lovgivning allerede giver poli-tiet gode muligheder for at gribe ind over for dyremishandling, grov ufor-svarlig behandling og uforsvarlig behandling af dyr, mens en sag heromverserer. Som anført ovenfor under pkt. 5.1. er der således bl.a. mulighedfor efter dyreværnslovens §§ 21-22 at udstede et behandlingspålæg elleret aflivningspålæg til den ansvarlige for dyret. Det kan dog ikke ganskeudelukkes, at det i visse tilfælde vil kunne være hensigtsmæssigt, at derved siden af de eksisterende muligheder for at gribe ind bliver åbnet mu-lighed for, at retten kan træffe afgørelse om midlertidig frakendelse un-der en sag, som kan resultere i en dom om frakendelse efter dyreværns-lovens § 29, stk. 1.Justitsministeriet finder derfor, at der i dyreværnslovens § 29 bør indsæt-tes en bestemmelse, som giver retten mulighed for – under en verserendesag omfattet af bestemmelsens stk. 1 – at forbyde en person at eje, bruge,passe eller slagte eller i det hele beskæftige sig personligt med dyr.En midlertidig frakendelse efter den foreslåede bestemmelse forudsættesalene at ske i de tilfælde, hvor den politimæssige efterforskning er bragtså langt, at der er en rimeligt begrundet mistanke om, at der foreligger et29

strafbart forhold som omhandlet i dyreværnslovens § 29, stk. 1. Endvide-re forudsættes en midlertidig frakendelse alene at ske, hvis der er en nær-liggende fare for, at den pågældende under sagen på ny vil foretage entendyremishandling, grov uforsvarlig behandling eller uforsvarlig behand-ling af dyr.Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 1 og 2 (dyreværnslovens § 29).6. Øvrige forslagDet foreslås, at hundelovens § 7 ophæves.Efter hundelovens § 7 er det forbudt uden politiets tilladelse at drive er-hvervsmæssig handel med eller opdræt af hunde. Bestemmelsen er imid-lertid overflødig som følge af, at erhvervsmæssig handel med og opdrætaf dyr efter dyreværnslovens § 18, stk. 1, kun må drives med politidirek-tørens tilladelse. Det samme gælder for drift af dyrepensioner og dyrein-ternater samt formidling af dyr. Tilladelsen skal angive, hvilke dyr denomfatter. Tilladelse kan tilbagekaldes, når særlige forhold taler derfor.Dyreværnslovens § 18 vedrører efter sin ordlyd handel med og opdræt afdyr generelt, herunder også hunde.Det bemærkes, at Folketinget den 29. maj 2009 vedtog en ændring af dy-reværnsloven, jf. lov nr. 499 af 12. juni 2009 om ændring af dyreværns-loven (Forbud mod udstilling af ørekuperede hunde, forbud mod reklamefor og salg af visse genstande og hold og fremvisning af dyr i cirkusm.v.).Ændringsloven indebærer bl.a., at bestemmelsen i dyreværnslovens § 18,stk. 1, ændres, således at det fremover vil være fødevareregionerne, derskal meddele tilladelse til drift af bl.a. dyrepensioner. Ændringen træder ikraft den 1. januar 2010.Endvidere foreslås det, at navnet ”Assurandør-Societetet” i hundelovens§ 8, stk. 3, ændres til ”Forsikring & Pension”.Assurandør-Societetet blev i 1997 lagt sammen med Arbejdsmar-kedspensionsrådet (AMPR) under navnet Rådet for Dansk Forsikring ogPension. Den 1. januar 1999 ændredes navnet til Forsikring & Pension.7. De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige30

[…..]8. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivetLovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser forerhvervslivet.9. De administrative konsekvenser for borgereMed lovforslaget foreslås det, at besiddere af hunde skal sørge for, athunden, fra den er 8 uger gammel, er mærket og registreret. Forpligtelsentil at mærke og registrere en hund findes imidlertid allerede, dog indtræ-der forpligtelsen først, når hunden er 4 måneder gammel.Lovforslaget vil ikke i øvrigt have administrative konsekvenser for bor-gerne.10. Miljømæssige konsekvenserLovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.11. Forholdet til EU-rettenLovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.12. Hørte myndigheder og organisationer m.v.Et lovudkast har været sendt i høring hos følgende myndigheder og orga-nisationer mv.:Advokatrådet, Alle Dyrs Ret, Daniche, Danmarks Civile Hundeførerfor-ening, Danmarks Jægerforbund, Dansk Arbejdsgiverforening, DanskBlindesamfund, Dansk Breton Klub, Dansk Erhverv, Danske Hundeeje-res Landsforening, Dansk Hunderegister, Dansk Industri, Dansk Jagt-hunde Udvalg, Dansk Kennel Klub, Dansk Racehunde Union, DanskRuhår Klub, Dansk Vizsla Klub, Danske Regioner, Den Danske Dom-merforening, Den Danske Dyrlægeforening, Den Danske Hundeforening,Det Biovidenskabelige Fakultet v/ Københavns Universitet, Det Dyreeti-ske Råd, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet v/ Aarhus Universitet(Foulum), Det Veterinære Sundhedsråd, Dommerfuldmægtigforeningen,Dyrenes Beskyttelse, Dyreværnsforeningen Freja, Dyreværnsorganisati-onernes Samarbejdsorganisation (DOSO), Dyreværnsrådet, Forbrugerrå-31

det, Foreningen af Offentlige Anklagere, Forsikring & Pension, Fælles-repræsentationen for Specialklubber for stående Jagthunde i Danmark,Fødevarestyrelsen, Klubben for Field Trial Spaniels, KommunernesLandsforening, Korthaarklubben, OASA (Organisation Against the Suf-fering og Animals) Politiforbundet i Danmark, Rigsadvokaten, Rigspoli-tiet, Rådet vedrørende hold af særlige dyr, Servicehunde til handicappe-de, Østre Landsret, Vestre Landsret og samtlige byretter.13. Sammenfattende skemaPositive konsekven-ser/mindre udgifterØkonomiske konse-kvenser for stat, regio-ner og kommunerAdministrative konse-kvenser for stat, regio-ner og kommunerØkonomiske konse-kvenser for erhvervsli-vetAdministrative konse-kvenser for erhvervsli-vetMiljømæssige konse-kvenserAdministrative konse-kvenser for borgerneForholdet til EU-rettenIngenNegative konsekven-ser/merudgifter

En nedsættelse af mærknings- og registreringsalderen indebærer, at derskal foretages ændringer i en række af bestemmelserne i Justitsministeri-ets bekendtgørelse nr. 1500 af 20. december 2004 om mærkning og regi-strering af hunde med senere ændringer. Disse ændringer vil blive fore-taget, således at de kan træde i kraft senest samtidig med lovens ikraft-træden.Herudover skal besidderen af en hund sørge for, at hunden, fra den er 4måneder gammel, bærer halsbånd forsynet med et skilt, der angiver be-sidderens navn og adresse. Formålet med denne skiltningspligt er at gøredet muligt umiddelbart at se, hvem en hund tilhører i tilfælde, hvor hun-den f.eks. er bortløbet eller har voldt skade på en person, ejendom ellerandet. Denne del af den foreslåede bestemmelse svarer til den alleredegældende skiltningspligt i hundelovens § 1.Der henvises i øvrigt til pkt. 4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.Til nr. 2-5 (§ 3)Efter den foreslåede bestemmelse istk.1, 1. pkt.,er det forbudt i byer ogområder med bymæssig bebyggelse med over 1.000 indbyggere at ladehunde færdes på gader, veje, stier eller pladser m.v., der er åbne for al-mindelig færdsel, uden at de føres i snor.I lighed med den gældende formulering i hundeloven fremgår det af denforeslåede bestemmelse, at snoren skal være så kort, at hunden kan hol-des tæt ind til ledsageren. Heri ligger, at snoren ikke må være så lang, atvedkommende reelt ikke har kontrol over hunden. Det vil ikke være istrid med den foreslåede bestemmelse, at hunden – sådan som der er ud-bredt praksis for – føres i en såkaldt flexi-line, der i fuld længde kan væreadskillige meter lang (f.eks. 5 eller 8 meter). Det bemærkes herved, atsådanne flexi-liner er udstyret med en låsemekanisme, som gør, at hun-dens besidder har mulighed for at kontrollere hundens færden ved at låselinen i den ønskede længde. Hundens besidder kan således gøre flexi-linen kortere, hvis der er behov for det.Pligten til at føre hunde i snor gælder i byer og områder med bymæssigbebyggelse med over 1.000 indbyggere. Denne afgrænsning findes alle-rede i den gældende hundelovs § 3, stk. 1, bortset fra, at antallet af ind-byggere ikke indgår. Hvis der undtagelsesvis skulle opstå spørgsmål om33

afgrænsningen, forudsættes det, at der tages udgangspunkt i DanmarksStatistiks forståelse af et byområde.Som grundlag for sin årlige byopgørelse afgrænser Danmarks Statistik etbyområde som en sammenhængende bebyggelse. At bebyggelsen ersammenhængende vil ifølge Danmarks Statistik som hovedregel sige, atafstanden mellem husene ikke overstiger 200 meter, medmindre afbry-delsen skyldes offentlige anlæg, kirkegårde og lignende. Det bemærkes,at Danmarks Statistik herudover anvender det kriterium, at den sammen-hængende bebyggelse på opgørelsestidspunktet skal have mindst 200indbyggere. Dette kriterium er som følge af den foreslåede grænse påover 1.000 indbyggere ikke relevant.Med det foreslåedestk. 1, 3. pkt.,åbnes der op for, at kommunalbestyrel-sen ved skiltning kan udpege områder, hvor løse hunde er tilladt. Det erdog en forudsætning for, at hundene må færdes løse de pågældende ste-der, at hunden er ifølge med en person, der har fuldt herredømme overden. Sådanne fritløbsområder findes allerede i dag, f.eks. i Søndermarkeni Frederiksberg Have.Uden for byer og områder med bymæssig bebyggelse og i byer og områ-der med bymæssig bebyggelse med 1.000 eller færre indbyggere gælderden foreslåede bestemmelse om pligt til at føre hunde i snor ikke. Hergælder imidlertid hundelovens § 3, stk. 4, hvorefter det påhviler besidde-ren af en hund at drage omsorg for, at hunden ikke strejfer om. Herud-over er der i naturbeskyttelsesloven og regler udstedt i medfør heraf ud-stedt særlige regler for hunde, der færdes på strande, i skove, udyrkedeog klitfredede arealer samt på veje og stier i det åbne landskab.Det foreslåedestk. 2viderefører med redaktionelle ændringer den gæl-dende bestemmelse i hundelovens § 3, stk. 1, 4-7. pkt., hvorefter hunde,der færdes løse på de i stk. 1, 1. pkt., nævnte steder, skal optages af poli-tiet, som underretter besidderen. Er hunden ikke mærket og registreret,fremlyses den. Det gælder dog ikke, hvis hunden bærer skilt som nævnt i§ 1, stk. 1. Hvis besidderen ikke inden 3 døgn efter, at underretning ellerfremlysning har fundet sted, indløser hunden ved at betale de udgifter,som optagelsen har medført, kan politiet afhænde hunden eller lade denaflive. Et eventuelt overskud ved afhændelsen tilfalder ejeren, hvis hanmelder sig inden 3 måneder og godtgør sin ret, og ellers statskassen.

Med den foreslåede bestemmelse istk. 6skabes der hjemmel til, at ju-stitsministeren administrativ kan undtage visse hunde fra kravet om, athunde skal føres i snor, jf. stk. 1, 1. pkt., og om afhændelse af optagnehunde, jf. stk. 2.Der henvises i øvrigt til pkt. 3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.Til nr. 6-9 (§§ 6, 6 a, 6 b og 6 c)Med det foreslåedestk. 4udvides politiets muligheder for at gribe indover for hunde, der har vist sig farlige, idet de har skambidt et uskyldigtmenneske eller et dyr. Efter bestemmelsen skal politiet i sådanne situati-oner træffe afgørelse om aflivning af hunden. Afgørelsen skal træffesuden, at sagen skal forelægges for en hundesagkyndig. Hundens besidderskal heller ikke kunne kræve en sådan undersøgelse.Ved skambidning forstås at skade slemt ved bid. Skade skal forstås ioverensstemmelse med brugen af ordet i straffelovens § 245, stk. 2, dogsåledes at skaden kan påføres både mennesker og dyr. Som skade ansesbl.a. sår eller flænger, der kræver syning. Skader på et menneske vil al-mindeligvis have nødvendiggjort lægehjælp eller længere tids sygelejeeller uarbejdsdygtighed, og skader på dyr vil almindeligvis have nødven-diggjort dyrlægehjælp. Hvis det er nødvendigt at aflive det angrebne dyrpå grund af dets skader, eller dyret dør i forbindelse med angrebet, vil derligeledes være tale om skambidning.Det forudsættes, at aflivning efter den foreslåede bestemmelse ikke skalske, hvis skambidningen undtagelsesvis er fremkaldt ved et uretmæssigtangreb mod den pågældende hund (eller dens besidder), sådan at hundensadfærd må betragtes som et naturligt selvforsvar eller forsvar af hundensbesidder.Kan skaden ikke kategoriseres som skambidning, eller har der undtagel-sesvis været tale om et uretmæssigt angreb på hunden (eller dens besid-der), finder den gældende hundelovs § 6, stk. 2, nr. 1 og 2, anvendelse.Det vil sige, at politidirektøren, som det er tilfældet i dag, kan træffe af-gørelse om, at hundenentenskal føres i snor eller mundkurv eller beggedeleellerskal aflives. Politiet kan i sådanne tilfælde beslutte, at der skalforetages en sagkyndig undersøgelse af hunden. Besidderen af hundenkan tillige kræve, at der foretages en sådan undersøgelse i tilfælde, hvorpolitiet ikke finder grundlag herfor, jf. § 6 a, stk. 2.35

For så vidt angår muligheden for at meddele påbud om, at hunden skalføres i snor, bemærkes, at dette fortsat vil være relevant ikke alene forbesidderen af hunde, der bor uden for byer og områder med bymæssigbebyggelse, men også for besidderen af hunde, der bor i byer og områdermed bymæssig bebyggelse, og hvor et pålæg om snor vil indebære, atbesidderen ikke længere vil kunne lade sin hund løbe uden snor på f.eks.fritløbsområder.Det foreslås istk. 5,at politiet afholder omkostningerne ved hundens af-livning. Det vil sige også i tilfælde af en aflivning som følge af skambid-ning efter den foreslåede bestemmelse i § 6, stk. 3. Politiet kan dog kræ-ve beløbet refunderet af besidderen. Refusionskravet er efter hundelovs §12 c tillagt udpantningsret. Dette svarer til den nuværende ordning i hun-delovens § 6, stk. 5.Det foreslåedestk. 6svarer med en enkelt ændring til den nugældendebestemmelse i § 6, stk. 6, om besidderens forpligtelse til ved en hundsoverflytning til en anden politikreds at underrette politiet i denne kredsom et pålæg om snor eller mundkurv. Ændringen består i, at henvisnin-gen til den gældende lovs § 6, stk. 3, der foreslås slettet, er udgået af be-stemmelsen.Det foreslåedestk. 3og ændringerne i§ 6 b, stk. 1,og§ 6 c, stk. 1,erkonsekvensrettelser som følge af de foreslåede ændringer af §§ 3 og 6.Der henvises i øvrigt til pkt. 2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.Til nr. 8Ved det foreslåedestk. 2videreføres den gældende ordning, hvor en ret-tidig klage over politiets afgørelse om aflivning af en hund efter § 6, stk.2, nr. 2, har opsættende virkning, medmindre Rigspolitiet bestemmer an-det.Det foreslås istk. 3,at klage over politiets beslutning om aflivning efterstk. 4 ikke har opsættende virkning, medmindre Rigspolitiet træffer an-den afgørelse.Det forudsættes, at denne adgang for Rigspolitiet til at træffe beslutningom opsættende virkning anvendes i meget begrænset omfang, f.eks. i densituation, hvor det ved et forholdsvis hurtigt gennemsyn af sagens oplys-36

ninger, kan konstateres, at betingelserne for at træffe en afgørelse om af-livning som følge af skambidning umiddelbart ikke er opfyldt, og hvorklagesagen derfor meget vel vil kunne få det udfald, at Rigspolitiet om-gør sagen til fordel for besidderen af hunden.Fristen for at klage over en afgørelse om aflivning af en hund truffet afpolitidirektøren efter enten § 6, stk. 2, nr. 2, eller det foreslåede bestem-melse i stk. 4, er 10 dage efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.Hvis klagefristen udløber på en lørdag, søndag, helligdag eller grund-lovsdag, forlænges fristen til den følgende hverdagDer henvises i øvrigt til pkt. 2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.Til nr. 9 (§ 7)Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at dyreværnslovens § 18 omtilladelse til erhvervsmæssig handel med og opdræt af dyr m.v. efter sinordlyd omfatter handel med og opdræt af dyr generelt, herunder ogsåhunde. Hundelovens § 7 bør derfor ophæves.Der henvises i øvrigt til pkt. 6 i de almindelige bemærkninger.Til nr. 10 (§ 8, stk. 3)Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at Assurandør-Societetetsiden 1999 har heddet Forsikring & Pension.Der henvises i øvrigt til pkt. 6 i de almindelige bemærkninger.Til nr. 11 (§ 12, stk. 1)Ændringerne af § 12, stk. 1, er konsekvensrettelser som følge af de fore-slåede ændringer af §§ 3 og 6 og ophævelsen af § 7.Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2., 3.2. og 6 i lovforslagets almindeligebemærkninger.Til § 2(Dyreværnsloven)Til nr. 1-2 (§ 29)37

Med det foreslåede stk. 3 får retten mulighed for at forbyde en sigtet ellertiltalt at eje, bruge, passe eller slagte eller i det hele beskæftige sig per-sonligt med dyr, indtil en sag omfattet af dyreværnslovens § 29, stk. 1, erendeligt afgjort. Det midlertidige forbud kan – ligesom en frakendelseved dom efter dyreværnslovens § 29, stk. 1 – begrænses til at angå be-stemte arter af dyr. Overtrædelse af det midlertidige forbud straffes medbøde eller fængsel indtil 6 måneder. Det kan ved kendelsen i sagen be-stemmes, at kære ikke har opsættende virkning.Henvisningen i den foreslåede bestemmelse til dyreværnslovens § 29,stk. 1, indebærer, at den pågældende sag skal omhandle dyremishandling,grov uforsvarlig behandling af dyr eller et gentagelsestilfælde af ufor-svarlig behandling af dyr. Der kan således ikke i medfør af bestemmelsenske en midlertidig frakendelse, hvis sagen alene vedrører uforsvarlig be-handling af dyr, og den sigtede eller tiltalte ikke tidligere er dømt herfor.En midlertidig frakendelse efter den foreslåede bestemmelse forudsættesalene at ske i de tilfælde, hvor den politimæssige efterforskning er bragtså langt, at der er en rimeligt begrundet mistanke om, at der foreligger etstrafbart forhold som omhandlet i dyreværnslovens § 29, stk. 1. Endvide-re forudsættes en midlertidig frakendelse alene at ske, hvis der er en nær-liggende fare for, at den pågældende under sagen på ny vil foretage entendyremishandling, grov uforsvarlig behandling eller uforsvarlig behand-ling af dyr.Det følger af den gældende § 29, stk. 3, i dyreværnsloven, at den, dermed kendskab til et forbud efter stk. 1, overlader dyr i en anden personsvaretægt, straffes med bøde eller under skærpende omstændigheder medfængsel indtil 4 måneder, hvis der herved etableres en tilstand i strid medforbudet.Den foreslåede ændring af bestemmelsen indebærer, at det ligeledes bli-ver strafbart at overlade dyr i en anden persons varetægt, hvis den pågæl-dende midlertidigt er blevet frakendt retten til at beskæftige sig med dyrefter det foreslåede stk. 3, jf. denne lovs § 2, nr. 1.Til § 3Bestemmelsen fastsætter lovens ikrafttrædelsestidspunkt. Det foreslås, atloven træder i kraft den 1. januar 2010.38

Bilag 1Lovforslaget sammenholdt med gældende retGældende formuleringLovforslaget§1I lov om hunde, jf. lovbekendt-gørelse nr. 259 af 12. april 2005,som ændret ved § 4 i lov nr. 554af 24. juni 2006 og § 17 i lov nr.538 af 8. juni 2006, foretages føl-gende ændringer:1.§ 1, stk. 1,affattes således:”Besidderen af en hund skal sørgefor, at hunden, fra den er 8 ugergammel, er mærket og registreret.Fra hunden er 4 måneder gammel,skal besidderen af en hund endvi-dere sørge for, at hunden bærerhalsbånd forsynet med et skilt, derangiver besidderens navn ogadresse.”2.§ 3, stk. 1 og 2,affattes således:”I byer og områder med bymæs-sig bebyggelse med over 1.000indbyggere er det forbudt at ladehunde færdes på gader, veje, stiereller pladser m.v., der er åbne foralmindelig færdsel, uden at deføres i snor. Snoren skal være såkort, at hunden holdes tæt ind tilledsageren. Kommunalbestyrelsenkan dog ved skiltning udpege om-råder, hvor løse hunde er tilladt,hvis hunden er i følge med en per-son, der har fuldt herredømmeover den.Stk. 2.Hvis hunde på steder om-fattet af stk. 1, 1.pkt., færdes løse,lader politiet dem optage og un-derretter besidderen. Er hundenikke mærket og registreret, frem-lyses den. Det gælder dog ikke,hvis hunden bærer skilt somnævnt i § 1, stk. 1. Hvis besidde-40

§ 3.I byer og områder med by-mæssig bebyggelse er det forbudtat lade hunde færdes på gader, ve-je, stier eller pladser m.v., der eråbne for almindelig færdsel, udenat de enten føres i bånd eller er ifølge med en person, som har fuldtherredømme over dem. En hundanses ikke for at være under ledsa-gelse, fordi den er under tilsyn frabesidderens bolig eller forretnings-lokale. Føres hunde i bånd, skaldette være så kort, at hunden hol-des tæt ind til ledsageren. Såfremthunde på de nævnte steder færdesløse uden at være i følge med enperson, der har fuldt herredømmeover dem, lader politiet dem optageog underretter besidderen. Er hun-den ikke mærket og registreret,fremlyses den. Det gælder dog ik-ke, såfremt hunden bærer skilt somnævnt i § 1, stk. 1. Hvis besidderen

ikke inden 3 døgn efter, at under-retning eller fremlysning har fun-det sted, indløser hunden ved atbetale de udgifter, som optagelsenhar medført, kan politiet afhændehunden eller lade den aflive. Eteventuelt overskud ved afhændel-sen tilfalder ejeren, hvis han mel-der sig inden 3 måneder og godtgørsin ret, og ellers statskassen. Ju-stitsministeren kan fastsætte nær-mere regler om afhændelse af op-tagne hunde.Stk. 2.I politivedtægterne kan deroptages bestemmelse om, at hundepå de i stk. 1 nævnte steder altidskal føres i bånd, ligesom det affærdselshensyn kan bestemmes, athovedreglen i stk. 1, 1. pkt., udenfor de der nævnte områder skalkomme til anvendelse for bestemtangivne veje eller ejendomme.Stk. 3.Uden for København, Fre-deriksberg og Gentofte samt byermed over 15.000 indbyggere skalschæferhunde, dobermannpinsche-re, rottweilere, buldogge, boksere,newfoundlændere,sct.bern-hardshunde, grand danois'er, leon-bergere, skotske hyrdehunde, bro-holmere, mynder, dalmatinere,hønsehunde (tysk korthår, pointer,setter, griffon), krydsninger af dis-se racer samt enhver større hund,der efter sin race eller sin karakterkan sidestilles med de nævnte hun-de, føres i bånd eller holdes inde-lukket eller forsvarligt bundet frasolnedgang til solopgang, dogmindst i tiden fra kl. 18 til kl. 6.Bestemmelserne gælder ikke hun-de, der benyttes af politiet, hæren,skov- og jagtbetjente, vagtselska-ber o. lign., eller jagthunde, der afen person, der har fuldt herredøm-me over dem, anvendes til jagt in-den for den i jagtloven fastsattejagttid.Stk. 4.Uden for byer og områdermed bymæssig bebyggelse påhvilerdet besidderen af en hund at drage

§ 6.Det påhviler besidderen af enhund at træffe de foranstaltninger,der efter forholdene må anses på-krævet for at forebygge, at hundenvolder andre skade.Stk. 2.Hvis en hund har forvoldtskade på et menneske eller andenvæsentlig skade eller der i øvrigt ergrundlag for at antage, at den på-gældende hund kan være farlig forsine omgivelser, kan politimeste-ren, i København politidirektøren,1) give besidderen pålæg om, athunden, når den ikke holdes in-delukket, skal føres i snor ellervære forsynet med forsvarligmundkurv eller begge dele, eller2) træffe afgørelse om at lade hun-den aflive.Stk. 3.Politimesteren, i Køben-havn politidirektøren, kan give be-sidderen pålæg som nævnt i stk. 2,nr. 1, hvis hunden har for vane atforulempe mennesker eller dyr vedpå gader, veje, stier eller pladserm.v., der er åbne for almindeligfærdsel, at fare imod dem eller for-følge dem eller at forulempe hus-dyr i ejendom eller på mark.Stk. 4.Hvis et pålæg efter stk. 2,nr. 1, eller stk. 3 overtrædes, kanpolitimesteren, i København politi-direktøren, træffe afgørelse om atlade hunden aflive.Stk. 5.Politimesteren, i Køben-havn politidirektøren, afholderomkostningerne ved at lade enhund aflive, jf. stk. 2, nr. 2, eller

6.§ 6, stk. 3-6,affattes således:”Stk.3.Hvis et pålæg efter stk. 2,nr. 1, overtrædes, kan politidirek-tøren, træffe afgørelse om at ladehunden aflive.Stk. 4.Hvis en hund har skambidtet menneske eller et dyr, skal poli-tiet lade hunden aflive.Stk. 5.Politidirektøren afholderomkostningerne ved at lade enhund aflive, jf. stk. 2, nr. 2, ellerstk. 3 eller 4, men kan kræve be-løbet refunderet af besidderen.Stk. 6.Overflyttes hunden til enanden politikreds, skal besidderenunderrette politiet i denne om etpålæg udstedt efter stk. 2, nr. 1.”

stk. 4, men kan kræve beløbet re-funderet af besidderen.Stk. 6.Overflyttes hunden til enanden politikreds, skal besidderenunderrette politiet i denne om etefter stk. 2, nr. 1, eller stk. 3§ 6 b.Politiet kan beslutte at an-bringe hunden i pension, indtil derer truffet afgørelse efter § 6, stk. 2,nr. 2 eller stk. 4, om aflivning afhunden, og hvis der træffes afgø-relse om, at hunden skal aflives,indtil afgørelsen kan fuldbyrdes.Stk. 2-4§ 6 c.Fristen for at klage over enafgørelse truffet af politimesteren, iKøbenhavn politidirektøren, efter§ 6, stk. 2, nr. 2, eller stk. 4, er 10dage efter, at afgørelsen er meddeltden pågældende. Hvis klagefristenudløber på en lørdag, søndag, hel-ligdag eller grundlovsdag, forlæn-ges fristen til den følgende hver-dag.Stk. 2.Rettidig klage har opsætten-de virkning, medmindre justitsmi-nisteren bestemmer andet.

en hund at holde den ansvarsforsik-ret. Forsikringsselskabet hæfterumiddelbart over for skadelidte forerstatning efter stk. 1. Undtaget fraforsikringspligten er hunde, derholdes af statsmyndigheder, stats-institutioner eller kommuner.Stk. 3.Justitsministeren fastsætterefter forhandling med Assurandør-Societetet nærmere regler til gen-nemførelse af bestemmelserne istk. 2.§ 12.Med bøde straffes den, derovertræder § 1, stk. 1, § 2, § 3,stk. 1, 1.-3. pkt., § 3, stk. 3-5, § 5,§ 6, stk. 1 eller 6, § 7, § 8, stk. 2,eller et i medfør af § 4 eller § 6,stk. 2 eller 3, givet pålæg.

§2I dyreværnsloven, jf. lovbekendt-gørelse nr. 1343 af 4. december2007, som ændret ved lov nr. 499af 12. juni 2009 og § 1 i lov nr.500 af 12. juni 2009, foretagesfølgende ændring:§ 29.Den, der ved dom findesskyldig i mishandling eller grovereuforsvarlig behandling af dyr, kanved dommen for bestandig eller foret nærmere fastsat tidsrum fraken-des retten til at eje, bruge, passeeller slagte eller i det hele beskæf-tige sig personligt med dyr. Detsamme gælder den, der efter tidli-gere at have gjort sig skyldig iuforsvarlig behandling af dyr på nyfindes skyldig i sådan overtrædel-se. Forbuddet kan begrænses til atangå bestemte arter af dyr. Over-trædelse af forbuddet straffes medbøde eller fængsel indtil 6 måne-der.Stk. 2.Er retten til at beskæftige sigmed dyr frakendt for længere tidend 2 år efter stk. 1 eller efter en44

tidligere lov, kan spørgsmålet omgenerhvervelse af retten inden fra-kendelsestidens udløb indbringesfor domstolene. Indbringelsen skerefter reglerne i straffelovens § 78,stk. 3, og kan tidligst finde sted,når der er forløbet 2 år af fraken-delsestiden. Retten kan kun tilba-gegives, når ganske særlige om-stændigheder foreligger. Har ved-kommende tidligere været frakendtretten til at beskæftige sig med dyr,kan generhvervelse inden fraken-delsestidens udløb kun ske rentundtagelsesvis og tidligst, når derer forløbet 5 år.Stk. 3.Med bøde eller under skær-pende omstændigheder med fæng-sel indtil 4 måneder straffes den,der med kendskab til et forbud ef-ter stk. 1 overlader dyr i en andenpersons varetægt, såfremt der her-ved etableres en tilstand i strid medforbuddet. § 28, stk. 9, finder til-svarende anvendelse.

1.I§ 29indsættes somstk. 4:”Stk. 4. Retten kan under behand-lingen af de i stk. 1 nævnte sagerved kendelse udelukke den på-gældende fra at eje, bruge, passeeller slagte eller i det hele beskæf-tige sig personligt med dyr, indtilsagen er endelig afgjort. Udeluk-kelsen kan begrænses til at angåbestemte arter af dyr. Det kan veddommen i sagen bestemmes, atanke ikke har opsættende virk-ning.§3Stk. 1.Loven træder i kraft den1. januar 2010.Stk. 2.§ 1, nr. 1, 1. pkt., i lov omhunde, som affattet ved denne lovs § 1, nr.1, omfatter hunde, der er født ef-ter lovens ikrafttræden.§4Loven gælder ikke for Færøerneog Grønland.45