Almindelige bemærkningerIndholdsfortegnelse

1. Indledning

............................................................................................ 4

2. Ændring af retsplejelovens bestemmelser om dommeruddannelse

mv..............................................................................................................

62.1. Indledning.......................................................................................62.2. Byretskonstitutioner mv..................................................................72.2.1. Gældende ret........................................................................... 72.2.2. Lovforslagets udformning....................................................... 82.3. Tidsbegrænset ansættelse som dommerfuldmægtig....................... 92.3.1. Gældende ret........................................................................... 92.3.2. Lovforslagets udformning..................................................... 102.4. Bemyndigelse af andre akademikere end dommerfuldmægtige tilat behandle tinglysningssager.............................................................112.4.1. Gældende ret......................................................................... 112.4.2. Lovforslagets udformning..................................................... 122.5. Ændring af sammensætningen af Domstolsstyrelsens bestyrelse132.5.1. Gældende ret......................................................................... 132.5.2. Lovforslagets udformning..................................................... 14

3. Transmission af tekst under retsmøder

.......................................... 153.1. Gældende ret................................................................................ 153.2. Lovforslagets udformning............................................................ 17

4. De økonomiske betingelser for fri proces i sager om ægteskab eller

forældremyndighed...............................................................................

184.1. Gældende ret og den nuværende ordning.................................... 184.2. Lovforslagets udformning............................................................ 20

5. Retsafgift i fogedsager – undtagelse til 3-månedersreglen

............ 215.1. Gældende ret................................................................................ 215.2. Lovforslagets udformning............................................................ 22

6. Ikrafttrædelsestidspunkt

.................................................................. 23

7. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser mv.

.. 24

8. Hørte myndigheder mv.....................................................................

9. Sammenfattende skema

.................................................................... 24

1. Indledning

1.1. Lovforslaget går ud på at give mulighed for byretskonstitutioner iuddannelsesøjemed og tidsbegrænset ansættelse af dommerfuldmægtigemed henblik på at justere dommeruddannelsen i lyset af de krav, somdomstolenes opgave og rolle stiller, samt de krav, som medarbejdernestiller til domstolene som arbejdsplads. Da der har vist sig behov for atansætte andre akademiske medarbejdere end dommerfuldmægtige vedTinglysningsretten, har lovforslaget endvidere til formål at præcisere iretsplejeloven, at de pågældende medarbejdere kan bemyndiges til at be-handle alle tinglysningssager ved Tinglysningsretten, hvis der ikke skaltræffes afgørelse i tvistigheder. Herudover har lovforslaget til formål at4

ændre sammensætningen af Domstolsstyrelsens bestyrelse, så bestyrelsenafspejler, at der er andre akademiske medarbejdere end dommerfuld-mægtige ved retterne. Der henvises til pkt. 2 nedenfor.1.2. Formålet med lovforslaget er endvidere at begrænse forbuddet modat sende tekstbeskeder under retsmøder i retsplejelovens § 32, så det somudgangspunkt bliver tilladt for advokater, anklagere, bevogtningsperso-nale, tolke og journalister at sende tekstbeskeder under retsmøder. Hen-sigten er, at personer, der som led i varetagelsen af deres arbejde underretsmødet har behov for at kunne sende tekstbeskeder via mobiltelefonermv., skal have mulighed for det, uden først at anmode retten om tilladel-se. Retten skal dog kunne forbyde også disse personer at sende tekstbe-skeder efter en konkret risikovurdering. Denne del af lovforslaget byggerpå anbefalinger fra en arbejdsgruppe, der er nedsat af Domstolsstyrelsen.Der henvises til pkt. 3 nedenfor.1.3. I lovforslaget foreslås det endvidere at videreføre den nuværendeordning for samlevende med hensyn til de økonomiske betingelser for friproces i sager om ægteskab eller forældremyndighed. Det betyder, at enansøger, der er samlevende og søger om fri proces i en sag om ægteskabeller forældremyndighed, fortsat vil kunne vælge at søge om fri proces tilen sag om f.eks. forældremyndighed over et barn fra et tidligere samlivs-forhold efter de økonomiske betingelser, der gælder for enlige. Der hen-vises til pkt. 4 nedenfor.1.4. Med lovforslaget foreslås det desuden at give domstolene mulighedfor at undlade opkrævning af den fornyede retsafgift, der efter retsafgifts-lovens § 19 skal betales, når kreditor fremsætter en anmodning om et nytretsforfølgelsesskridt i en fogedsag senere end 3 måneder efter sagensstart. Efter forslaget er betingelsen for at undlade opkrævning, at over-skridelsen af fristen hverken skyldes rekvirentens eller rekvisitus’ for-hold. Forslaget sigter navnlig på den situation, hvor fogedretten er nødttil at beramme sagen efter udløbet af 3-måneders fristen. Der henvises tilpkt. 5 nedenfor.1.5. Formålet med lovforslaget er endelig at skabe hjemmel til at gen-nemføre art. 13 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked (servicedirekti-vet) i dansk ret. Servicedirektivet skal være gennemført i dansk ret senestden 28. december 2009. Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 12.5

2. Ændring af retsplejelovens bestemmelser om dommeruddannelse

mv.

2.1. IndledningDomstolsreformens vedtagelse og gennemførelse skabte behov for atoverveje den nuværende karrierestruktur for domstolsjurister. Domstols-styrelsen nedsatte derfor et udvalg i efteråret 2006, der fik til opgave atbidrage til de overordnede visioner for et samlet karriere- og kompeten-ceudviklingsforløb fra rekruttering til pensionering for at lægge op til enbred debat om en ny karrierestruktur, der kan imødekomme de udfor-dringer, som domstolene står over for efter domstolsreformens gennem-førelse. Visionsudvalget for Domstolsjurister afgav en rapport i septem-ber 2007 med et idèkatalog til konkrete ændringsforslag og nye tiltag in-den for karriere- og kompetenceudvikling for domstolsjurister. Rapportener tilgængelig på Domstolsstyrelsens hjemmeside.På baggrund af anbefalingerne fra Visionsudvalget har Domstolsstyrel-sen valgt at iværksætte en række initiativer, der skal sikre:At domstolene til stadighed kan tiltrække de bedste jurister,et mere åbent og gennemsigtigt karriereforløb, hvor det er natur-ligt at ”gå ind og ud” af Danmarks Domstole,at den enkeltes faglighed til stadighed udvikles gennem løbendeefteruddannelse og kompetenceudvikling, ogat den enkelte løbende modtager konstruktiv feedback og evalue-ring.

Gennemførelse af de initiativer, som Domstolsstyrelsen har valgt ativærksætte, forudsætter, at retsplejeloven ændres, således at der blivermulighed for konstitution som byretsdommer i uddannelsesøjemed ogtidsbegrænset ansættelse af dommerfuldmægtige. Disse ændringer omta-les i pkt. 2.2 og pkt. 2.3 nedenfor.Herudover har Domstolsstyrelsen anmodet om, at det bliver præciseret iretsplejeloven, at andre akademiske medarbejdere end dommerfuldmæg-tige kan bemyndiges til at behandle sager ved Tinglysningsretten, når derikke skal træffes afgørelse i tvistigheder. Domstolsstyrelsen har endvide-re anmodet om, at sammensætningen af Domstolsstyrelsens bestyrelsekommer til at afspejle, at der er ansat andre akademikere end jurister vedretterne. Disse ændringer omtales nærmere i pkt. 2.4 og pkt. 2.5 neden-for.6

2.2. Byretskonstitutioner mv.2.2.1. Gældende retEfter retsplejelovens § 44 b kan justitsministeren meddele midlertidigbeskikkelse som landsdommer i uddannelsesøjemed, men der er efter degældende regler ikke hjemmel til konstitution som byretsdommer i ud-dannelsesøjemed.Om beskikkelse som landsdommer i uddannelsesøjemed bestemmer § 44b, stk. 1, at justitsministeren kan meddele midlertidig beskikkelse somlandsdommer ud over det antal dommere, der i § 5 er fastsat for landsret-terne. Efter stk. 2 meddeles beskikkelsen for en tidsbegrænset periode påindtil 1 år. Under særlige omstændigheder og efter indstilling fra lands-rettens præsident kan justitsministeren forlænge beskikkelsen ud over 1år.Dommerudnævnelsesrådet afgiver indstilling til justitsministeren om be-sættelse af stillinger som midlertidigt beskikket dommer i henhold til §44 b, jf. retsplejelovens § 43 a, stk. 1, nr. 6.Retsplejelovens § 44 b skal ses i sammenhæng med § 42, stk. 4, hvorefterbeskikkelse som landsdommer eller dommer i en byret, Sø- og Handels-retten eller Tinglysningsretten i reglen kræver, at den pågældendes eg-nethed som dommer har været bedømt i landsretten.Retsplejelovens § 44 b blev indføjet ved lov nr. 402 af 26. juni 1998.Ifølge bestemmelsens forarbejder omfatter bestemmelsen uddannelses-konstitutioner i landsretten, ligesom bestemmelsen forudsættes anvendttil at fremme vekselvirkningen mellem domstolene på den ene side ognavnlig retsvidenskaben og advokatgerningen på den anden side. Detfølger endvidere af forarbejderne, at bestemmelsen nødvendiggør bevil-lingsmæssig dækning på finansloven, og at det af administrative årsagerikke er muligt at angive det præcise antal dommere i retsplejeloven, jf.FT 1997-1998, 2. samling, tillæg A, side 865. Ifølge pkt. 2.3.5 i lovfors-lagets almindelige bemærkninger foreslog Justitsministeriet, at der ud-over de daværende 11 konstitutionsstillinger blev oprettet yderligere 7konstitutionsstillinger, så der er i alt 18 konstitutionsstillinger i landsret-terne. Justitsministeriet forudsatte endvidere, at der ville ske en gradvisopnormering af landsretterne, således at Domstolsstyrelsen i samarbejdemed landsretspræsidenterne løbende følger udviklingen og kan lade

spørgsmålet indgå i de årlige finanslovsforhandlinger, jf. FT 1997-1998,2. samling, tillæg A, side 823 f.Retsplejelovens § 44 b skal således også ses i sammenhæng med finans-lovens bestemmelser om konstitutioner.Efter tekstanmærkning nr. 101 A på finansloven for finansåret 2009 kanjustitsministeren efter reglerne i retsplejelovens § 44 b og § 44 c efterindstilling fra Dommerudnævnelsesrådet, jf. retsplejelovens § 43 a, med-dele midlertidig beskikkelse af yderligere indtil 6 advokater, byretsdom-mere mv. som landsdommere.2.2.2. Lovforslagets udformningDomstolsstyrelsen ønsker at kunne tilbyde både dommerfuldmægtige ogandre jurister, herunder advokater, mulighed for et konstitutionsforløb ibyretten. Hensigten med et sådan konstitutionsforløb er at skabe et mereåbent og gennemsigtigt karriereforløb, hvor det er naturligt at ”gå ind ogud” af Danmarks Domstole. Hensigten er også at styrke mulighederne forløbende efteruddannelse og kompetenceudvikling, der sikrer, at den en-kelte løbende modtager konstruktiv feedback og evaluering.Det er Domstolsstyrelsens opfattelse, at en konstitution i byretten i særliggrad og forud for en eventuel konstitution i landsretten vil kunne belyseden pågældende jurists evner for retsledelse og forligsmægling. Byrets-konstitution vil dermed kunne udgøre et godt supplement til en uddannel-seskonstitution i landsretten.Det er Domstolsstyrelsens hensigt, at konstitutionsperioden i byrettenskal have en varighed af 4 måneder, der gennemføres ved én byret. Ikonstitutionsperioden skal den konstituerede følge to evalueringsdomme-re i hver to måneder. Ved afslutningen af konstitutionsperioden afgiverbyrettens præsident en udtalelse om den konstitueredes kvalifikationer,herunder den konstitueredes egnethed som dommer. Byretspræsidentensudtalelse udfærdiges på grundlag af udtalelser fra de to evalueringsdom-mere.Da der ikke er hjemmel til konstitution som byretsdommer i uddannel-sesøjemed efter de gældende bestemmelser i retsplejeloven, foreslårDomstolsstyrelsen, at retsplejelovens § 44 b udvides til at også at omfattekonstitution som byretsdommer. Domstolsstyrelsen finder det mest hen-sigtsmæssigt, at konstitution som byretsdommer i uddannelsesøjemed på8

tilsvarende vis som konstitution som landsdommer i uddannelsesøjemedsker efter indstilling fra Dommerudnævnelsesrådet, jf. retsplejelovens §43 a.Justitsministeriet kan tilslutte sig Domstolsstyrelsens anbefaling af, atretsplejelovens § 44 b ændres, så der bliver mulighed for byretskonstitu-tioner i uddannelsesøjemed. Det foreslås derfor, at retsplejelovens § 44 b,stk. 1, nyaffattes, så der bliver mulighed for både byretskonstitutioner oglandsretskonstitutioner i uddannelsesøjemed. Som hidtil forudsættes be-stemmelsen også anvendt med henblik på at fremme vekselvirkningenmellem domstolene på den ene side og navnlig retsvidenskaben og advo-katgerningen på den anden side.Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 8 og 9, og bemærkningernehertil.2.3. Tidsbegrænset ansættelse som dommerfuldmægtig2.3.1. Gældende retEfter retsplejelovens § 54 a, stk. 1, indbringer Domstolsstyrelsen sagerom afsked uden ansøgning af en fuldmægtig for Den Særlige Klageret.Afskedigelse uden ansøgning efter § 54, stk. 2, 2. pkt., sker dog admini-strativt (afskedigelse ved omordning af domstolene).Det følger endvidere af § 54 a, stk. 2, at hvis der fremsættes indsigelsemod en varslet ændring af tjenestested, indbringer Domstolsstyrelsen sa-gen for Den Særlige Klageret. Indsigelse skal fremsættes senest 14 dageefter, at den pågældende har fået varsel om det nye tjenestested.Sager efter stk. 1 og 2 forelægges for klageretten af Domstolsstyrelsen.Den, sagen angår, skal herefter have lejlighed til skriftligt at fremkommemed sine bemærkninger. Fremsætter den pågældende begæring herom,eller gør sagens beskaffenhed det påkrævet, træffer klageretten dog be-slutning om mundtlig forhandling og træffer samtidig bestemmelse om,hvorvidt denne skal ske for lukkede døre. De nærmere bestemmelser omhovedforhandlingen træffes i øvrigt af klagerettens formand i overens-stemmelse med de regler, som gælder for hovedforhandling af borgerligesager i 1. instans med de fornødne lempelser. Fremsætter den pågælden-de begæring herom, kan klagerettens formand beskikke den pågældendeen advokat, jf. § 54 a, stk. 3.

Klageretten træffer afgørelse ved dom, der afsiges i et offentligt retsmø-de, jf. § 54 a, stk. 4. Dommen kan indbringes for Højesteret af parterneefter reglerne om anke af borgerlige sager, jf. stk. 5.2.3.2. Lovforslagets udformningDomstolsstyrelsen har oplyst, at styrelsen som endnu et led i etableringenaf et mere åbent og gennemsigtigt karriereforløb gennem længere tid harønsket at etablere mulighed for, at ansatte fra andre sektorer i en kortere,tidsbegrænset periode kan gøre tjeneste som dommerfuldmægtig.Ønsket ligger i direkte forlængelse af Domstolsudvalgets anbefaling omat etablere en udvekslingsordning mellem domstolene og advokatbran-chen, jf. nærmere Domstolsudvalgets betænkning nr. 1319/1996 side190. Henset til den udvikling, der er sket siden Domstolsudvalget afgavsin betænkning, finder Domstolsstyrelsen imidlertid, at ordningen børudstrækkes til at gælde ikke bare advokatbranchen, men også andre rele-vante sektorer, f.eks. centraladministrationen.Domstolsstyrelsen oplyser, at styrelsen nærmere har overvejet, om enudvekslingsordning vil kunne etableres inden for rammerne af den eksi-sterende lovgivning.Problemet er imidlertid, at såfremt en ansat, der som led i en udveks-lingsordning alene er ansat tidsbegrænset, måtte ønske at overgå til enfast ansættelse som dommerfuldmægtig, vil dette skulle besluttes admini-strativt af Domstolsstyrelsen, der er ansættelsesmyndighed for dommer-fuldmægtigene. Dette vil medføre, at der i princippet vil kunne rejsestvivl om den pågældendes personlige uafhængighed under den tidsbe-grænsede ansættelse.Med henblik på at kunne imødegå den tvivl, der herved vil kunne skabesom en tidsbegrænset ansats uafhængighed, finder Domstolsstyrelsen detderfor rigtigst, hvis retsplejelovens § 54 a ændres, så et afslag på ansæt-telse af en ansøger, der tidligere har været ansat i en tidsbegrænset stil-ling som dommerfuldmægtig, på begæring af ansøgeren kan indbringesfor Den Særlige Klageret.Justitsministeriet er enig i Domstolsstyrelsens synspunkter og anbefalin-ger, og lovforslaget er udformet i overensstemmelse hermed.Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 10 og 11, og bemærknin-gerne hertil.10

2.4. Bemyndigelse af andre akademikere end dommerfuldmægtige til atbehandle tinglysningssager2.4.1. Gældende retSpørgsmålet om, i hvilket omfang andre end dommere kan behandle sa-ger ved retterne, er bl.a. reguleret i retsplejelovens § 19.Efter retsplejelovens § 19, stk. 1, kan fuldmægtige ved byretterne, Sø- ogHandelsretten og Tinglysningsretten behandle sager, der hører undervedkommende ret, i det omfang rettens præsident bestemmer det. Be-stemmelsen omfatter både retsassessorer og dommerfuldmægtige. Efterbestemmelsen er der ingen begrænsninger i, hvilke sager retsassessorerneog fuldmægtigene kan behandle ved byretterne, Sø- og Handelsretten ogTinglysningsretten. Retsassessorerne og fuldmægtigene kan således træf-fe afgørelse i sager, hvor der er en tvist. Fuldmægtige ved domstoleneansættes med domstolene som ansættelsesområde, jf. retsplejelovens §52, stk. 1. Til at beklæde disse stillinger kræves, at vedkommende harbestået juridisk kandidateksamen, jf. stk. 2.Efter retsplejelovens § 19, stk. 3, kan rettens præsident ved byretterne ogSø- og Handelsretten meddele andre personer bemyndigelse til at træffeafgørelser efter § 350, stk. 2, og § 477 d, stk. 2, og at udføre foged-, skif-te- og notarialforretninger samt faderskabssager, hvis der ikke skal træf-fes afgørelse i tvistigheder. Personer, der er bemyndiget til at udføre fo-gedforretninger, kan dog efter præsidentens nærmere bestemmelse træffeafgørelser efter § 490, § 494, stk. 2 og 3, og § 525.Ved Tinglysningsretten kan præsidenten efter retsplejelovens § 19, stk. 4,meddele andre personer bemyndigelse til at udføre tinglysningsforretnin-ger.Adgangen til at bemyndige andre personer end det juridiske personale tilat udføre tinglysningsforretninger blev indført ved lov. nr. 223 af 16. maj1982, hvor reglen i den dagældende § 17 a, stk. 2, i retsplejeloven blevudvidet til udover foged- og skifteforretninger samt protestforretningervedrørende veksler og checks også at omfatte tingslysningsforretninger,notarialforretninger og visse faderskabssager. Det fremgår af forarbej-derne til loven, at ændringen havde til formål at frigøre det juridiske per-sonale for en del af de mere rutineprægede opgaver med henblik på enbedre udnyttelse af dommerkontorernes juridiske personale. I forarbej-derne er bl.a. anført, at lovforslaget indebærer, at det kan overlades tilkontoruddannet personale at udføre tinglysningsforretninger, hvis der11

ikke skal træffes afgørelse i tvistigheder. Det er videre anført, at den fo-reslåede ordning medfører, at kontorfunktionærer kan bemyndiges til atunderskrive tinglysningspåtegninger i de rutineprægede tinglysningsfor-retninger, og at bemyndigelsesadgangen omfatter sædvanlige ekspeditio-ner, herunder afvisninger af dokumenter fra tinglysning samt lysningmed frist eller retsanmærkning, jf. FT 1981-82, tillæg A, 2. samling, sp.3870 og 3872.Adgangen til at bemyndige andre personer til at udføre tinglysningsfor-retninger blev udskilt til en selvstændig bestemmelse i retsplejelovens §19, stk. 4, ved lov nr. 538 af 8. juni 2006 om ændring af retsplejeloven ogforskellige andre love (Politi- og domstolsreformen) som følge af opret-telsen af Tinglysningsretten. Det fremgår af forarbejderne til § 19, stk. 4,at § 19 angår retsassessorer, dommerfuldmægtige og kontorfunktionærerved byretterne, Sø- og Handelsretten og Tinglysningsretten, og at be-stemmelsen med enkelte ændringer svarer til den hidtil gældende be-stemmelse i § 17 a, jf. FT 2005-06, tillæg A, side 5336.2.4.2. Lovforslagets udformning2.4.2.1. Ved oprettelsen af Tinglysningsretten er der ansat en række aka-demiske medarbejdere, hvis arbejdsopgaver bl.a. består i behandling afsager om rettigheder over fast ejendom, biler, andelsboliger og af ægte-pagter, testamenter mv., forberedelse af retsafgørelser i de tvister og kæ-resager, der opstår ved behandling af tinglysningsekspeditionerne, og sy-stematisering og formidling af viden om tinglysningsekspeditioner ogformueret både internt og eksternt. Herudover bistår de pågældende med-arbejdere præsidenten og sekretariatschefen med sager af generel elleradministrativ karakter og med tilrettelæggelse og gennemførsel af over-gangen til det nye digitale tinglysningssystem. De pågældende medarbej-dere træffer således ikke afgørelser i tvister. Medarbejderne er ikkedommerfuldmægtige, da det ikke var muligt at rekruttere dommerfuld-mægtige til Tinglysningsretten. De pågældende akademiske medarbejde-re har enten en juridisk kandidateksamen eller en eksamen som cand.merc. jur. og er ansat med Tinglysningsretten som ansættelsesområde, imodsætning til dommerfuldmægtigene der i overensstemmelse med rets-plejelovens § 52, stk. 1, er ansat med domstolene som ansættelsesområ-de.Domstolsstyrelsen har anmodet om, at det bliver præciseret i retsplejelo-vens § 19, at andre akademiske medarbejdere end dommerfuldmægtigekan bemyndiges til at behandle sager ved Tinglysningsretten, hvis der12

ikke træffes afgørelse i tvistigheder. Da formålet med den gældende be-myndigelsesbestemmelse i retsplejelovens § 19, stk. 4, ifølge forarbej-derne er, at kontorfunktionærer kan bemyndiges til at underskrive ting-lysningspåtegninger i de rutineprægede tinglysningsforretninger, kan derrejses tvivl om, hvorvidt den gældende bestemmelse omfatter de arbejds-opgaver, som de akademiske medarbejdere varetager ved Tinglysnings-retten. Det forudsættes, at sådanne akademiske medarbejdere ikke træfferjudicielle afgørelser i tvistigheder, og at de derfor ikke er omfattet af an-sættelsesværnet i retsplejelovens §§ 54 og 54 a.2.4.2.2. Da bemærkningerne til retsplejelovens § 19, der tidligere var §17 a, stk. 2, må ses i lyset af medarbejdersammensætningen, da bestem-melsen blev affattet og senere ændret, omfatter den gældende § 19 efterJustitsministeriets opfattelse det personale ved retterne – bortset fra ud-nævnte dommere – der til enhver tid måtte være ansat til sagsbehandling,herunder retsassessorer, dommerfuldmægtige, akademiske medarbejdereog kontorfunktionærer. Under hensyn til beskrivelsen af de tinglysnings-sager, som andre personer end retsassessorer og dommerfuldmægtige kanbemyndiges til at behandle efter forarbejderne til den gældende bestem-melse i § 19, stk. 4, jf. pkt. 2.4.1 ovenfor, kan Justitsministeriet dog til-slutte sig Domstolsstyrelsens opfattelse, hvorefter det bør præciseres iretsplejelovens § 19, stk. 4, at andre medarbejdere end retsassessorer ogdommerfuldmægtige kan bemyndiges til at behandle alle tinglysningssa-ger, hvis der ikke skal træffes afgørelse i tvister.Tinglysningsrettens præsident vil fortsat kunne meddele bemyndigelseefter § 19, stk. 4, til kontorpersonale, der ved kursusundervisning ellerinstruktion under arbejdet har erhvervet særlig indsigt og rutine i de på-gældende arbejdsområder. Det forudsættes, at præsidenten inddrager denenkelte medarbejders faglige forudsætninger og erfaring samt erfaringer-ne med, hvilke sager der ofte giver anledning til vanskeligheder, vedvurderingen af, hvilke sager der kan behandles af de forskellige medar-bejdere.Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærkningerne her-til.

forsvarlig og hensigtsmæssig drift af domstolene og skal tage de fornød-ne initiativer til sikring heraf. Bestyrelsen træffer beslutning i allespørgsmål, som er af væsentlig betydning, herunder om Domstolsstyrel-sens budgetforslag for kommende finansår og den overordnede fordelingaf bevillingerne inden for de rammer, der er fastsat på finansloven. Be-styrelsen fastsætter endvidere de generelle retningslinjer for Domstols-styrelsens virksomhed og godkender Domstolsstyrelsens arbejdspro-grammer, jf. § 3 i lov nr. 401 af 26. juni 1998 om Domstolsstyrelsen medsenere ændringer.Domstolsstyrelseslovens § 4 fastsætter regler om sammensætningen afDomstolsstyrelsens bestyrelse. Bestyrelsen består af en højesteretsdom-mer, to landsdommere, to byretsdommere, en repræsentant for det øvrigejuridiske personale ved domstolene, to repræsentanter for det administra-tive personale ved domstolene, en advokat og to medlemmer med særligledelsesmæssig og samfundsmæssig indsigt, jf. § 4, stk. 1.Justitsministeren beskikker samtlige medlemmer af bestyrelsen. Højeste-retsdommeren beskikkes efter indstilling fra Højesteret. De to lands-dommere beskikkes efter indstilling fra henholdsvis Østre Landsret ogVestre Landsret. Advokaten beskikkes efter indstilling fra Advokatrådet.De to medlemmer med særlig ledelsesmæssig og samfundsmæssig ind-sigt beskikkes efter indstilling fra henholdsvis Landsarbejdsrådet og Rek-torkollegiet, jf. § 4, stk. 2.Efter forhandling med henholdsvis Den Danske Dommerforening,Dommerfuldmægtigforeningen samt Politiets og Domstolenes Tjeneste-mandsforening og HK-Landsklubben Danmarks Domstole fastlæggerjustitsministeren fremgangsmåden ved indstilling af de to byretsdomme-re, repræsentanten for det øvrige juridiske personale og de to repræsen-tanter for det administrative personale ved domstolene, jf. § 4, stk. 3.Der beskikkes en suppleant for hvert af bestyrelsens medlemmer. Stk. 2-6 finder tilsvarende anvendelse, jf. § 4, stk. 7.Repræsentanten for det øvrige juridiske personale og de to repræsentan-ter for det administrative personale samt deres suppleanter er beskyttetmod afskedigelse og anden forringelse af forholdene på samme mådesom tillidsrepræsentanter inden for vedkommende eller tilsvarende om-råde, jf. § 4, stk. 8.2.5.2. Lovforslagets udformning14

Som forudsat i forarbejderne til loven om domstolsreformen er der vedde fleste byretter oprettet et administrativt sekretariat, der er knyttet tilpræsidenten, og som har til opgave at yde præsidenten bistand for så vidtangår blandt andet kasse- og regnskabsvæsen, personale og lønadmini-stration. I flere af disse sekretariater er der ansat andre akademiske med-arbejdere end dommerfuldmægtige, typisk med titel af administrations-chef.Under hensyn til den ændrede medarbejdersammensætning ved retterne,der er en følge af domstolsreformen, er det derfor Domstolsstyrelsensopfattelse, at domstolsstyrelseslovens § 4 bør ændres, så ”det øvrige juri-diske personale” ændres til ”det øvrige akademiske personale”.Domstolsstyrelsen bemærker endvidere, at Dommerfuldmægtigforenin-gen i forlængelse af domstolsreformen har ændret sine vedtægter således,at ethvert medlem af DJØF, der gør tjeneste ved en ret eller Procesbevil-lingsnævnet uden at være udnævnt som dommer, kan optages som med-lem af foreningen.Justitsministeriet er enig i Domstolsstyrelsens synspunkter og anbefaling,og lovforslaget er udformet i overensstemmelse hermed.Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 2, nr. 1, og bemærkningerne her-til.

3. Transmission af tekst under retsmøder

3.1. Gældende retDet er et grundlæggende princip i retsplejen, at retsmøder er offentlige,medmindre andet er bestemt ved lov eller i medfør af lov, jf. retsplejelo-vens § 28 a, stk. 1. Retsmøder, hvor der afsiges dom, er altid offentlige.Der er derimod ikke fri adgang til at sende billeder, lyd eller tekst fra etretsmøde ved hjælp af elektronisk udstyr som mobiltelefoner, kameraerog computere. Efter retsplejelovens § 32, stk. 1, er det således forbudt atoptage eller transmittere billeder, lyd og tekst under retsmøder, medmin-dre retten undtagelsesvist tillader det. Offentliggørelse af billeder og lyd,der er optaget i strid hermed, er forbudt. Hvis der anmodes om tilladelsetil at optage eller transmittere billeder eller lyd under retsmøder, skal ret-ten træffe sin afgørelse ved kendelse, mens retten kan træffe afgørelseom transmission af tekst ved en beslutning, som skal tilføres retsbogen.

Hvis forbuddene mod at optage eller transmittere fra et retsmøde over-trædes, kan den pågældende udvises af retssalen og straffes med bøde, jf.§ 32 b, stk. 1, og § 151, stk. 1.Mobiltelefoner og andet teknisk udstyr kan som udgangspunkt medtagestil retsmøder, men retten kan på ethvert tidspunkt forbyde, at apparater,der kan optage eller transmittere billeder, lyd eller tekst, medbringes elleranbringes i lokaler, hvor der afholdes retsmøder, jf. § 32, stk. 3.Forbuddet i § 32 mod at sende tekstbeskeder fra retsmøder og rettens mu-lighed for at forbyde, at elektronisk sendeudstyr medbringes i retslokalet,blev indført i retsplejeloven ved lov nr. 518 af 6. juni 2007, der trådte ikraft den 1. juli 2007.Baggrunden for de skærpede regler var, at der havde været problemermed ulovlig brug af mobiltelefoner under og i forbindelse med retssager.Ifølge en arbejdsgruppe, som blev nedsat af Domstolsstyrelsen for atvurdere de problemer, der relaterede sig til ulovlig brug af mobiltelefo-ner, udgjorde ulovlig brug af mobiltelefoner i retssale en trussel mod densikkerhed og tryghed, som vidner, lægdommere, brugere og ansatte veddomstolene bør nyde, og som er afgørende for et velfungerende og til-lidsskabende retssystem. Ifølge arbejdsgruppen burde det i alle typer sa-ger være forbudt at transmittere tekst fra retsmøder, da eksempelvis tilhø-rere via mobiltelefoner eller andet teknisk udstyr ellers – i strid med prin-cippet i retsplejelovens § 182, hvorefter vidner som udgangspunkt ikkemå påhøre forklaringer fra andre vidner, syns- og skønsmænd eller parter– kan sende tekstbeskeder, f.eks. sms-beskeder, fra retsmøder om indhol-det af vidneforklaringer til vidner, som endnu ikke har afgivet forklaringfor retten.I forbindelse med høringen over udkastet til lovforslag blev det dog bl.a.anført, at et forbud mod at transmittere tekstbeskeder fra retsmøder iunødigt omfang ville vanskeliggøre pressens arbejde i forbindelse mednyhedsformidling fra retssager mv. Det blev derfor præciseret i bemærk-ningerne, at retten kan give journalister m.fl. tilladelse til at transmitteretekstbeskeder fra retsmøder, hvis det er foreneligt med hensynene bagbestemmelsen. Det blev endvidere præciseret, at retten som hovedregelbør give tilladelse til, at advokater, forsvarere og repræsentanter for an-klagemyndigheden kan sende tekstbeskeder, som f.eks. e-mails og sms-beskeder samt foretage søgninger i online-tjenester, netværk med sagsak-ter mv. fra et retsmøde, hvis der fremsættes en begrundet anmodning om16

det og det i øvrigt er foreneligt med varetagelsen af den pågældendesfunktioner under retsmødet.3.2. Lovforslagets udformningI forbindelse med vedtagelsen af de ovenfor refererede skærpede reglerfor transmission af tekstbeskeder fra retsmøder blev det forudsat, atDomstolsstyrelsen skulle nedsætte en arbejdsgruppe, der med inddragelseaf repræsentanter for pressen ville drøfte anvendelsen af bl.a. forbuddetmod at sende tekstbeskeder fra retsmøder med henblik på at sikre en ens-artet praksis ved retterne. Domstolsstyrelsen nedsatte arbejdsgruppen ijuni 2007, og arbejdsgruppen afsluttede sit arbejde i januar 2008 med envejledning om anvendelse af mobiltelefoner, notebooks mv. i retslokaler.Det fremgår af vejledningen, at det ifølge arbejdsgruppen er vigtigt, atadvokater, forsvarere og repræsentanter for anklagemyndigheden har debedst mulige vilkår for at udføre deres arbejde. Arbejdsgruppen har der-for fundet, at retten bør imødekomme anmodninger fra disse persongrup-per om tilladelse til at sende tekstbeskeder, medmindre afgørende hensyntaler imod dette. Ifølge arbejdsgruppen kan det også være påkrævet forrepræsentanter for politiet og bevogtningspersonale, der er til stede i ret-ten for at sikre ro og orden, at kunne transmittere tekst under retsmødet.Tilsvarende for tolke, der er indkaldt til at oversætte forklaringer, der af-gives i retten. Ifølge arbejdsgruppen bør retten endvidere imødekommeanmodninger fra journalister om tilladelse til at transmittere tekst underretsmøder, navnlig i forbindelse med domsafsigelsen, medmindre afgø-rende hensyn taler imod dette. Arbejdsgruppen er opmærksom på, at deni vejledningen foreslåede friere adgang for journalister til at transmitteretekst fra retsmøder vil kunne føre til en øget risiko for, at vidner påvirkesaf andres vidneudsagn. Arbejdsgruppen har imidlertid valgt at læggevægt på, at arbejdsgruppen ikke er bekendt med tilfælde, hvor journali-sters arbejde i retssalene i Danmark har medført en sådan påvirkning afandres vidneudsagn. I de tilfælde, hvor der måtte foreligge en sådan risi-ko for påvirkning, er det arbejdsgruppens vurdering, at de eksisterenderegler om referatforbud udgør et tilstrækkeligt værn. Vejledningen er til-gængelig på Domstolsstyrelsens hjemmeside.I forbindelse med sit arbejde har arbejdsgruppen peget på, at forbuddetmod at sende tekstbeskeder fra retsmøder kan have virkninger, der er me-re vidtgående end det var tilsigtet. Da forbuddet omfatter alle former forteksttransmissioner fra retsmøder, er forbuddet til hinder for, at en advo-kat f.eks. benytter sin medbragte bærbare pc til at søge efter f. eks. en17

dom på internettet under hovedforhandlingen, uden at anmode retten omtilladelse. Det skyldes, at indtastningen af adressen/dommens nummer ogårgang i internetbrowseren på den pågældendes pc vil indebære transmis-sion af tekstoplysninger via internettet. Arbejdsgruppen har derfor anbe-falet, at det overvejes at indføre en generel undtagelse fra forbuddet forså vidt angår advokater, repræsentanter for anklagemyndigheden, be-vogtningspersonale, herunder polititjenestemænd, og tolke. Det sammebør efter arbejdsgruppens opfattelse gælde repræsentanter for pressen.Arbejdsgruppen har dog foreslået, at undtagelsen formuleres således, atretten efter en konkret vurdering også skal have mulighed for at forbydedisse personer at transmittere tekst fra retsmøder.Domstolsstyrelsen er enig i arbejdsgruppens overvejelser og har anmodetJustitsministeriet om at overveje mulighederne for at ændre reglerne, så-ledes som anbefalet af arbejdsgruppen.I overensstemmelse med arbejdsgruppens anbefalinger foreslår Justits-ministeriet at ændre den gældende bestemmelse i § 32, stk. 1, hvorefterdet er forbudt at transmittere tekst under retsmøder, medmindre rettenundtagelsesvist tillader det, således at forbuddet ikke omfatter advokater,anklagere, bevogtningspersonale, herunder polititjenestemænd, tolke ogjournalister, der er omfattet af retsplejelovens § 172, stk. 1, 2 eller 4. Somanbefalet af arbejdsgruppen foreslås det dog, at retten på ethvert tids-punkt skal kunne forbyde disse personer at transmittere tekst under rets-mødet.Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 2-7 og 13, og bemærknin-gerne hertil.

gerne ved sagen, jf. retsplejelovens § 325. I 2009 udgør indtægtsgrænsen264.000 kr. for enlige. For samlevende, hvilket omfatter både ægtefællerog ugifte samlevende, anvendes parrets samlede indtægtsgrundlag, ogindtægtsgrænsen udgør 336.000 kr. Hvis parret har modstående interesseri sagen, anvendes dog ansøgerens eget indtægtsgrundlag og indtægts-grænsen for enlige, jf. § 325, stk. 4. Indtægtsgrænsen forhøjes med46.000 kr. for hvert barn under 18 år, herunder stedbørn eller plejebørn,som enten bor hos ansøgeren eller i overvejende grad forsørges af denne,jf. § 325, stk. 5. Indtægtsgrænserne, der reguleres årligt, fremgår af be-kendtgørelse nr. 1116 af 21. november 2008 om fri proces.Retsplejelovens regler om fri proces fik sin nuværende udformning vedlov nr. 554 af 24. juni 2005 om ændring af retsplejeloven og forskelligeandre love (sagsomkostninger, retshjælp og fri proces). De nye regler omfri proces gennemførte princippet om, at det for ægtefæller og ugiftesamlevende som udgangspunkt er parrets samlede indtægter, der er afgø-rende for, om en af parterne opfylder de økonomiske betingelser for at fåfri proces. Baggrunden for dette ”husstandsprincip” er navnlig, at samlivi parforhold antages generelt at indebære et sådant personligt og økono-misk fællesskab, at udfaldet af en retssag – herunder en retssag om ægte-skab eller forældremyndighed – må antages at have betydning for begge.Ved lovændringen blev en særregel om fri proces i sager om ægteskab ogforældremyndighed derfor ophævet. Efter særreglen, der var fastsat i be-kendtgørelse, skulle der ved afgørelsen af, om en ansøger opfyldte deøkonomiske betingelser for at få fri proces i sager om ægteskab og foræl-dremyndighed, altid anvendes beløbsgrænsen for enlige, uanset om ansø-geren var samlevende med en ny partner.I forbindelse med vedtagelsen af forældreansvarsloven i 2007 blev derimidlertid indført en overgangsregel om de økonomiske betingelser i sa-ger om ægteskab og forældremyndighed, jf. § 3 i lov nr. 500 af 6. juni2007 om ændring af forskellige lovbestemmelser som følge af forældre-ansvarsloven (behandling af retssager om forældremyndighed og tvangs-fuldbyrdelse). Efter overgangsreglen skal de økonomiske betingelser an-ses for opfyldt, hvor en ansøgning om fri proces er modtaget inden den 1.oktober 2009, og ansøgeren selv opfylder de økonomiske betingelser forenlige. Er de økonomiske betingelser ikke opfyldt efter indtægtsgrænsenfor enlige, vil de økonomiske betingelser være opfyldt, hvis ansøgeren ergift eller samlevende, og parrets samlede indtægtsgrundlag ikke oversti-ger indtægtsgrænsen for samlevende. Begrundelsen for overgangsreglenvar, at der i de første år efter indførelsen af de nye regler om fælles for-19

ældremyndighed måtte forventes at ville blive rejst et betydeligt antalsager om fælles forældremyndighed af forældre, der tidligere var fratagetforældremyndigheden. Der ville kunne forekomme tilfælde, hvor en for-ælder efter de tidligere regler kunne have fået fri proces til en sådan for-ældremyndighedssag, selv om han eller hun levede i et nyt samlivsfor-hold, men ikke ville kunne få fri proces til en sag om forældremyndighedefter reglerne i forældreansvarsloven, fordi ”husstandsprincippet” i mel-lemtiden var blevet indført for samlevende også i sager om forældremyn-dighed. Man fandt det på den baggrund rigtigst at indføre en 2-årig over-gangsregel. Efter overgangsordningen, der løber frem til den 30. septem-ber 2009, er der således mulighed for at anvende den for ansøgeren gun-stigste beregning ved behandlingen af denne type sager.Fri proces i sager om ægteskab eller forældremyndighed meddeles af denret, som sagen er indbragt for eller skal indbringes for, medmindre der ertale om fri proces i sager om ændring af en aftale eller dom efter foræl-dreansvarslovens § 14 om overførsel af forældremyndighed eller § 17,stk. 2, om barnets bopæl, jf. retsplejelovens § 327. Det er bl.a. en betin-gelse, at det ikke er åbenbart, at ansøgeren ikke vil få medhold i sagen.Fri proces til sagsøgeren i sager om ændring af en aftale eller dom efterforældreansvarslovens § 14 om overførsel af forældremyndighed eller §17, stk. 2, om barnets bopæl meddeles af Civilstyrelsen, jf. retsplejelo-vens § 327. I disse sager er det bl.a. en betingelse, at ansøgeren skønnesat have rimelig grund til at føre proces, jf. retsplejelovens § 328.4.2. Lovforslagets udformningDet foreslås at videreføre den nuværende overgangsordning, således at deøkonomiske betingelser, der gælder for enlige, fortsat vil kunne anvendesi forhold til en ansøger, der er samlevende og søger om fri proces i en sagom ægteskab eller forældremyndighed over et barn fra et tidligere sam-livsforhold. Er de økonomiske betingelser ikke opfyldt efter indtægts-grænsen for enlige, vil de økonomiske betingelser være opfyldt, hvis par-rets samlede indtægtsgrundlag ikke overstiger indtægtsgrænsen for sam-levende. Der vil således fortsat være mulighed for at anvende den for an-søgeren gunstigste beregning ved behandlingen af denne type sager.Den foreslåede undtagelse fra husstandsprincippet skal navnlig sikre, atforældre ikke får ringere mulighed for at opfylde de økonomiske betin-gelser for at få fri proces i forældremyndighedssager, fordi man er flyttetsammen med en ny partner.20

Det foreslås, at ændringen af § 325, stk. 4, der skal videreføre den nu-gældende ordning (lovforslagets § 1, nr. 14), træder i kraft dagen efterlovens bekendtgørelse i Lovtidende. Da overgangsordningen kun løberfrem til den 30. september 2009, vil ansøgninger om fri proces, der mod-tages fra den 1. oktober 2009 og som afgøres inden bestemmelsens for-ventede ikrafttræden dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, skullebehandles efter ”husstandsprincippet” i retsplejelovens § 325, stk. 4. Deansøgere, som ville opfylde de økonomiske betingelser efter den foreslå-ede undtagelse til ”husstandsprincippet” og som også opfylder de øvrigebetingelser for fri proces, vil dog blive orienteret om fremsættelsen afdette lovforslag og vil kunne anmode om, at sagsbehandlingen sættes ibero, til lovforslaget er færdigbehandlet. Det forudsættes, at der vil kunnebevilges fri proces efter bestemmelsens forventede ikrafttræden, selv omsagen i mellemtiden skulle være hovedforhandlet ved domstolene ogdommen afsagt.Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 14, og bemærkningernehertil.

5. Retsafgift i fogedsager – undtagelse til 3-månedersreglen

5.1. Gældende retReglerne om retsafgift i fogedsager findes i retsafgiftslovens kapitel 3.Ved anmodning om en fogedforretning skal rekvirenten betale en grund-afgift, jf. §§ 16 og 17. Anmoder rekvirenten i den forbindelse om en ud-gående fogedforretning eller om politifremstilling, skal der udovergrundafgiften betales en tillægsafgift, jf. § 17 a.Retsafgiftslovens § 19 fastslår, at der skal betales ny afgift, hvis rekviren-ten mere end 3 måneder efter, at afgiftspligten er indtrådt, fremsætter enny anmodning vedrørende kravet. I første omgang dækker grundafgiften– og en evt. tillægsafgift – alle de anmodninger, som rekvirenten måttekomme med inden for en periode på 3 måneder, men hvis rekvirentenoverskrider 3-månedersfristen, skal der således efter § 19 betales en nygrundafgift – og evt. en ny tillægsafgift – hvorefter der løber en ny 3-måneders frist.Bestemmelsen i § 19 blev indført som led i vedtagelsen af retsafgiftslo-ven, jf. lov nr. 206 af 21. maj 1969. Efter de tidligere regler skulle derbetales et kontinuationsgebyr ved hver enkel anmodning, som rekviren-21

ten fremsatte som led i tvangsfuldbyrdelsen af et krav. Reglerne varupraktiske og vanskelige at anvende i praksis, idet der ikke var fastsatregler om, hvornår en sag skulle anses for sluttet. Det var derfor vanske-ligt at afgøre, om der skulle betales fuld afgift og ikke kun kontinuations-afgift for en senere fogedforretning vedrørende samme krav. Formåletmed at indføre 3-månedersfristen i § 19 var således at indføre en regel,der var lettere at administrere, idet man formodede, at 3-månedersfristenville levne rekvirenten tilstrækkelig tid til at iværksætte de fornødne fo-gedforretninger til konstatering af, om der kunne opnås dækning for detpågældende krav.Efter retspraksis skal der betales ny afgift uanset baggrunden for, at re-kvirenten må fremsætte en ny anmodning efter udløbet af 3-månedersfristen. At overskridelsen skyldes rekvisitus’ forhold (f.eks.flytning) er således uden betydning for pligten til at betale ny afgift efter§ 19, jf. bl.a. Østre Landsrets kendelser, refereret i Ugeskrift for Retsvæ-sen 1990, s. 658, og Ugeskrift for Retsvæsen 1998, s. 1608. Det er ogsåuden betydning om baggrunden for fristoverskridelsen skyldes fogedret-tens berammelsestider, jf. Østre Landsrets kendelse, refereret i Ugeskriftfor Retsvæsen 1994, s. 147. I denne sag modtog fogedretten en udlægs-begæring den 7. juni og berammede sagen til den 8. september, dvs. tildagen efter udløbet af de 3 måneder. Den 14. september fremsatte rekvi-renten en anmodning om politifremstilling af skyldneren, og rekvirentenmåtte betale ny afgift, selv om det på grund af fogedrettens berammelses-tid ikke havde været muligt at gennemføre den forudgående fogedretninginden for 3-månedersfristen.5.2. Lovforslagets udformningStigningen i antallet af verserende sager efter domstolsreformens gen-nemførelse i 2007 har medført længere berammelsestider ved fogedret-terne. Det forekommer derfor, at det første retsmøde i en fogedsag be-rammes senere end 3 måneder efter, at rekvirenten har betalt retsafgiften,og at 3-månedersfristen derfor allerede er udløbet på tidspunktet forretsmødet. En eventuel anmodning om f.eks. politifremstilling, fordi re-kvisitus ikke møder til det pågældende retsmøde, vil i så fald udløse enny retsafgift efter den gældende bestemmelse i retsafgiftslovens § 19,fordi anmodningen fremkommer efter udløbet af 3 måneder fra pligten tilat betale den oprindelige retsafgift indtrådte.Efter Justitsministeriets opfattelse bør rekvirenten ikke påføres ekstraomkostninger i form af retsafgifter, der alene skyldes fogedrettens for-22

hold. Det foreslås derfor at give retterne mulighed for at undlade op-krævning af ny afgift, når fristoverskridelsen hverken skyldes rekvisitus’eller rekvirentens forhold. Forslaget indebærer bl.a., at retten skal kunneundlade opkrævning, når fristoverskridelsen skyldes, at et fogedretsmødeberammes efter fristens udløb.Den foreslåede bestemmelse omfatter navnlig den situation, hvor det ale-ne er fogedrettens berammelsestider, der er årsagen til en fristoverskri-delse. Derudover vil den foreslåede bestemmelse også kunne omfatte ensituation, hvor der ikke bliver forkyndt for rekvisitus, og hvor den mang-lende forkyndelse ikke skyldes hverken rekvirentens eller rekvisitus’ for-hold.Rekvirenten må som hidtil bære risikoen for, at egne forhold eller rekvi-situs forhold medfører, at fogedforretningen ikke kan afsluttes inden forde 3 måneder. Er skyldneren f.eks. flyttet uden at opgive ny adresse, ogmå forkyndelse derfor opgives, skal rekvirenten således som hidtil betaleny retsafgift, hvis der fremsættes ny begæring efter de 3 måneder.At en fristoverskridelse hverken må skyldes rekvirentens eller rekvisitus’forhold, indebærer, at der også må opkræves afgift, selv om fristover-skridelsen kun til dels skyldes rekvirentens eller rekvisitus’ forhold.Retten har efter forslaget pligt til ex officio at vurdere, om der er grund-lag for at undlade opkrævning af ny afgift. Rekvirenten har herefter mu-lighed for at klage over afgiftsberegningen i medfør af de almindeligeklageregler i retsafgiftslovens kapitel 13.Regeringen tog bl.a. ved finansloven for 2009 initiativer til en styrkelseaf domstolene. På den baggrund forventes det, at berammelsestidernegenerelt vil falde ved fogedretterne.Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 1, og bemærkningerne hertil.

6. Ikrafttrædelsestidspunkt

Det foreslås, at denne ændringslov træder i kraft den 1. januar 2010 medundtagelse af § 1, nr. 14 (retsplejelovens § 325, stk. 4), som træder i kraftdagen efter lovens bekendtgørelse i Lovtidende.

Formålet med den forslåede ændring af retsplejelovens § 325, stk. 4, ilovforslagets § 1, nr. 14, er at videreføre den nugældende overgangsord-ning ordning, således at en ansøger, der søger om fri proces i en sag omægteskab eller forældremyndighed, fortsat vil kunne få fri proces efter deøkonomiske betingelser, der gælder for enlige, selv om ansøgeren lever iet nyt samlivsforhold. Da overgangsordningen kun løber frem til den 30.september 2009, er der behov for, at § 1, nr. 14, træder i kraft hurtigstmuligt. Ansøgninger om fri proces, der modtages i perioden fra den 1.oktober 2009 til bestemmelsens forventede ikrafttræden dagen efter be-kendtgørelsen i Lovtidende, vil skulle behandles efter ”husstandsprincip-pet” i retsplejelovens § 325, stk. 4. De pågældende ansøgere vil dog bliveorienteret om fremsættelsen af dette lovforslag og vil kunne anmode om,at sagsbehandlingen sættes i bero, til lovforslaget er færdigbehandlet.

7. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser mv.

(….)Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.For så vidt angår forholdet til EU-retten skaber lovforslagets § 1, nr. 12,hjemmel til ved bekendtgørelse at gennemføre dele af servicedirektivet idansk ret.Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

8. Hørte myndigheder mv.

Et udkast til lovforslag har været sendt i høring hos:(….)

9. Sammenfattende skema

(retsplejeloven)Til § 1, nr. 1 (retsplejelovens § 19, stk. 4)Den foreslåede bestemmelse præciserer, at Tinglysningsrettens præsidentkan bemyndige andre personer end retsassessorer og dommerfuldmægti-ge til at behandle alle tinglysningssager, hvis der ikke skal træffes afgø-relse i tvistigheder. De personer, der er omfattet af bestemmelsen, kansåledes ikke bemyndiges til at udøve dømmende myndighed.Stk. 4 omfatter – bortset fra udnævnte dommere, retsassessorer og dom-merfuldmægtige – det personale ved Tinglysningsretten, der til enhver tider ansat til sagsbehandling. Bestemmelsen stiller således ikke krav om enbestemt uddannelsesmæssig baggrund, men det forudsættes, at det på-gældende personale ved kursusundervisning eller instruktion under ar-bejdet har erhvervet særlig indsigt og rutine i de pågældende arbejdsom-råder.De personer, der er omfattet af bestemmelsen, er ikke omfattet af det sær-lige ansættelsesværn for retsassessorer og dommerfuldmægtige i §§ 54og 54 a.Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2 i de almindelige bemærkninger.Til § 1, nr. 2 (retsplejelovens § 32, stk. 1, 2. pkt.)Det foreslås at flytte bestemmelsen i § 32, stk. 1, 2. pkt., der samtidig fo-reslås ændret, ned i et selvstændigt nyt stk. 3 til § 32.Til § 1, nr. 3 (retsplejelovens § 32, stk. 1, 5. pkt., der bliver til 4. pkt.)Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslaget om at flyttebestemmelsen i § 32, stk. 1, 2. pkt., der samtidig foreslås ændret, ned i etselvstændigt nyt stk. 3 til § 32.Til § 1, nr. 4 (retsplejelovens § 32, nyt stk. 3)Det følger af den gældende bestemmelse i § 32, stk. 1, 2. pkt., at det erforbudt at transmittere tekst under retsmøder, medmindre retten undta-gelsesvist tillader det.Det foreslås at undtage advokater, anklagere, bevogtningspersonale, tolkeog journalister fra forbuddet, så det som udgangspunkt er tilladt for dissepersoner at sende tekstbeskeder under retsmøder. Disse personer, dersom led i varetagelsen af deres arbejde under retsmødet kan have behov25

for f.eks. at kunne sende tekstbeskeder via mobiltelefoner mv. eller søgeoplysninger på internettet, skal således have mulighed for det, uden førstat anmode retten om tilladelse.For så vidt angår afgrænsningen af journalister omfatter bestemmelsenpersoner, som har adgang til at kære rettens beslutninger om dørlukning,referatforbud og navneforbud efter reglerne i retsplejelovens § 29 c, § 30b og § 31 a. Det drejer sig om redaktører og redaktionelle medarbejdereved et skrift, der er omfattet af § 1, nr. 1, i medieansvarsloven, ved et ra-dio- eller fjernsynsforetagende, der er omfattet af § 1, nr. 2, i mediean-svarsloven eller ved massemedier, der er omfattet af § 1, nr. 3, i medie-ansvarsloven, jf. retsplejelovens § 172, stk. 1, 2 og 4.Efter den foreslåede bestemmelse kan retten dog bestemme efter en kon-kret vurdering, at det ikke er tilladt at transmittere tekst under retsmødet.Retten får herved mulighed for at varetage det samme hensyn, som erformålet med det generelle forbud mod transmission af tekst under rets-møder, der fortsat vil gælde for andre end advokater, anklagere, bevogt-ningspersonale, tolke og journalister, nemlig at forebygge risiko for ulov-lig brug af mobiltelefoner mv. Som efter det gældende forbud omfatterudtrykket ”tekst” alle former for ord, bogstaver, symboler, tegn, tal mv.og alle former for tekstbeskeder, som transmitteres ved hjælp af tekniskudstyr. Et forbud kan relatere sig til bestemte personer, en bestemt sageller et bestemt retsmøde. Retten kan træffe en sådan afgørelse af egendrift eller efter anmodning, f.eks. fra anklagemyndigheden, og afgørelsenkan træffes både inden retsmødets start og under retsmødet. Afgørelsenskal træffes ved kendelse.Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2 i de almindelige bemærkninger.Til § 1, nr. 5 (retsplejelovens § 32, stk. 4, 2. pkt.)Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslaget om at flyttebestemmelsen i § 32, stk. 1, 2. pkt., der samtidig foreslås ændret, ned i etselvstændigt nyt stk. 3 til § 32.Til § 1, nr. 6 (retsplejelovens § 32, stk. 5, 2. pkt.)Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslaget om at flyttebestemmelsen i § 32, stk. 1, 2. pkt., der samtidig foreslås ændret, ned i etselvstændigt nyt stk. 3 til § 32.Til § 1, nr. 7 (retsplejelovens § 32 b, stk. 1)26

Det foreslås, at en overtrædelse af rettens forbud i medfør af forslaget til§ 32, stk. 3, 1. pkt., (lovforslagets § 1, nr. 4) kan straffes med bøde påsamme måde som det gældende generelle forbud mod at transmitteretekst under retsmøder, der efter lovforslaget til § 32, stk. 3, 3. pkt., fortsatskal gælde for andre personer end advokater, anklagere, bevogtningsper-sonale, tolke og journalister. Det foreslås således også, at overtrædelse afdet generelle forbud fortsat skal kunne straffes med bøde.Til § 1, nr. 8 og 9 (retsplejelovens § 44 b)Stk. 1indfører som noget nyt adgang til midlertidig beskikkelse som by-retsdommer (byretskonstitution). Bestemmelsen giver adgang til beskik-kelse af dommerfuldmægtige og andre jurister, herunder advokater ogjurister fra centraladministrationen.Såvel landsrets- som byretskonstitutioner efter den foreslåede § 44 b, stk.1, kan ske i uddannelsesøjemed, ligesom bestemmelsen forudsættes an-vendt med henblik på at fremme vekselvirkningen mellem domstolene påden ene side og navnlig retsvidenskaben og advokatgerningen på den an-den side.Som det i dag er tilfældet for besættelsen af konstitutionsstillingerne ilandsretten, vil besættelsen af konstitutionsstillingerne i byretten skulleske efter opslag og indstilling fra Dommerudnævnelsesrådet, jf. retspleje-lovens § 43 a, stk. 1, nr. 6 (der ikke foreslås ændret).Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2 i de almindelige bemærkninger.Til § 1, nr. 10 (retsplejelovens § 54 a, nyt stk. 3)Den foreslåede bestemmelse fastslår, at et afslag på ansættelse somdommerfuldmægtig for en ansøger, der tidligere har været ansat i en tids-begrænset stilling som dommerfuldmægtig, skal indbringes for Den Sær-lige Klageret på ansøgerens anmodning.Som det i dag er tilfældet for sager om afsked uden ansøgning af enfuldmægtig, jf. § 54 a, stk. 1, og indsigelser mod varsling af ændring aftjenestested, jf. § 54 a, stk. 2, indbringer Domstolsstyrelsen sagen forklageretten. Domstolsstyrelsen vil eventuelt kunne lade sagerne indbrin-ge ved kammeradvokaten.Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2 i de almindelige bemærkninger.27

Til § 1, nr. 11 (retsplejelovens § 54 a, stk. 3, der bliver til stk. 4)Den foreslåede bestemmelse fastsætter, at procedurereglerne for klage-retsbehandlingen af sager ved klageretten om afsked uden ansøgning afen fuldmægtig, jf. § 54 a, stk. 1, og indsigelser mod varsling af ændringaf tjenestested, jf. § 54 a, stk. 2, også skal gælde for afslag på ansættelsesom dommerfuldmægtig for ansøgere, der tidligere har været ansat i entidsbegrænset stilling som dommerfuldmægtig.Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2 i de almindelige bemærkninger.Til § 1, nr. 12 (retsplejelovens § 130, stk. 1, 2. pkt.)Det foreslås, at der indføres en bemyndigelse til ved bekendtgørelse atimplementere vedtagelser fra Det Europæiske Fællesskab om sagsbe-handling i alle sager om advokatvirksomhed.Bestemmelsen vil her og nu blive anvendt til at implementere sagsbe-handlingsreglerne i servicedirektivets artikel 13, men hvis der senere op-står behov for at fastsætte sagsbehandlingsregler i sager om advokatvirk-somhed som følge af vedtagelser fra Fællesskabet, vil hjemlen også kun-ne dække dette.Servicedirektivets artikel 13 indeholder en række generelle bestemmelserom bl.a. offentliggørelse af sagsbehandlingsfrist (stk. 3), stiltiende accept(stk. 4) og krav om kvittering (stk. 5).Det vil bl.a. blive fastsat i bekendtgørelsen, at en manglende overholdel-se af en sagsbehandlingsfrist ikke indebærer, at en advokatbeskikkelsekan betragtes som meddelt.Der henvises i øvrigt til pkt. 1.5 i de almindelige bemærkninger.Til § 1, nr. 13 (retsplejelovens § 151, stk. 1, 4. pkt.)Det foreslås, at retsplejelovens § 151, stk. 1 og 4, om henholdsvis rettensbeføjelse til at udvise personer fra retssalen og politiets pligt til at yderetten bistand også finder anvendelse ved overtrædelse af rettens forbud imedfør af den foreslåede bestemmelse i § 32, stk. 3, 1. pkt., (lovforsla-gets § 1, nr. 4). § 151, stk. 1 og 4, finder også anvendelse ved overtrædel-se af det gældende generelle forbud mod at transmittere tekst under rets-møder, der efter lovforslaget til § 32, stk. 3, 2. pkt., fortsat skal gælde forandre personer end advokater, anklagere, bevogtningspersonale, tolke og28

journalister. Det foreslås således også at opretholde muligheden for atanvende § 151, stk. 1 og 4, ved overtrædelse af det generelle forbud.Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2 i de almindelige bemærkninger.Til § 1, nr. 14 (retsplejelovens § 325, stk. 4)Efter den foreslåede bestemmelse skal en person, der er samlevende ogansøger om fri proces til en sag om ægteskab eller forældremyndighed,anses for at opfylde de økonomiske betingelser for at få fri proces, hvisparrets samlede indtægter ikke overstiger indtægtsgrænsen for samleven-deellerhvis ansøgerens eget indtægtsgrundlag ikke overstiger indtægts-grænsen for enlige (retsplejelovens § 325, stk. 3).Bestemmelsen viderefører således den retstilstand, som følger af over-gangsreglen i § 3 i lov nr. 500 af 6. juni 2007 om ændring af forskelligelovbestemmelser som følge af forældreansvarsloven, men som kun løbertil den 30. september 2009.Samlevende omfatter såvel ægtefæller som ugifte samlevende. Sager omægteskab eller forældremyndighed er sager, som behandles efter reglernei retsplejelovens kapitel 42.Der henvises i øvrigt til pkt. 4.2 i de almindelige bemærkninger.Til § 2(domstolsstyrelsesloven)Til § 2, nr. 1 (domstolsstyrelseslovens § 4, stk. 1, 3 og 8)De foreslåede bestemmelser fastslår, at det medlem af Domstolsstyrel-sens bestyrelse, der repræsenterer det juridiske personale ved domstole-ne, som ikke er udnævnte dommere, også repræsenterer andre akademi-kere end jurister ved domstolene.Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5.2 i de almindelige bemærkninger.Til § 3(retsafgiftsloven)Forslaget indebærer, at domstolene får mulighed for at undlade at opkræ-ve ny retsafgift, hvis en overskridelse af 3-månedersfristen i retsafgifts-29

lovens § 19, 1. pkt., hverken skyldes rekvirentens eller rekvisitus’ for-hold.At fristoverskridelsen hverken må skyldes rekvirentens eller rekvisitus’forhold, indebærer, at der også må opkræves afgift, selv om fristover-skridelsen kun til dels skyldes rekvirentens eller rekvisitus’ forhold.Bestemmelsen forudsættes anvendt restriktivt, men omfatter blandt andetden situation, hvor fogedretten enten på grund af antallet af verserendesager eller manglende personale er nødt til at beramme sagen efter udlø-bet af 3-månedersfristen. Skyldes et sent berammelsestidspunkt derimod,at det enten helt eller delvist på grund af rekvirenten eller dennes advokatikke har været muligt at finde en tidligere dato, hvor rekvirenten kunnemøde, finder den foreslåede bestemmelse ikke anvendelse.Bestemmelsen vil også kunne finde anvendelse, hvis et retsmøde skulleblive udsat på grund af et utjenligt forsøg på forkyndelse for rekvisitus. Iden forbindelse må det dog indgå i vurderingen, i hvilket omfang rekvi-renten har haft mulighed for at få udsat sagen til en dato inden for 3-månedersfristen.Der henvises i øvrigt til pkt. 5.2 i de almindelige bemærkninger.Til § 4Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2010. Dog foreslås det,at ændringen af retsplejelovens § 325, stk. 4, om de økonomiske betin-gelser for fri proces i sager om ægteskab eller forældremyndighed (lov-forslagets § 1, nr. 14) træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovti-dende.Til § 5Bestemmelsen angår lovens territoriale gyldighed og fastslår, at lovenikke gælder for Færøerne og Grønland. Dog kan ændringen af domstols-styrelsesloven (lovforslagets § 2) ved kongelig anordning sættes i kraftfor Færøerne og Grønland.

§1

1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

8.

44 b.

9.

10.

11.

12.

13.

14.

§2

1.

§3

1.

§4

§5

1. Indledning

2. Ændring af retsplejelovens bestemmelser om dommeruddannelse

mv..............................................................................................................

3. Transmission af tekst under retsmøder

4. De økonomiske betingelser for fri proces i sager om ægteskab eller

forældremyndighed...............................................................................

5. Retsafgift i fogedsager – undtagelse til 3-månedersreglen

6. Ikrafttrædelsestidspunkt

7. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser mv.

8. Hørte myndigheder mv.....................................................................

9. Sammenfattende skema

1. Indledning

2. Ændring af retsplejelovens bestemmelser om dommeruddannelse

mv.

3. Transmission af tekst under retsmøder

4. De økonomiske betingelser for fri proces i sager om ægteskab eller

forældremyndighed

5. Retsafgift i fogedsager – undtagelse til 3-månedersreglen

6. Ikrafttrædelsestidspunkt

7. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser mv.

8. Hørte myndigheder mv.

9. Sammenfattende skema