REU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 724: Forslag til lov om ændring af konkursloven

Konkursrådets udtalelse om de fælles henvendelser fra LO og DAvedrørende ændring af konkurslovens § 95 - placeringen i konkurs-ordenen af lønmodtageres krav på indestående på en Fritvalgs Løn-konto/særlig opsparing og på ikke-indbetalte arbejdsgiverbidrag tillønmodtagerens pensionsordningEfter Konkursrådets kommissorium af 12. september 2000 kan rådet overfor Justitsministeriet fremkomme med indstilling om spørgsmål, der børbehandles af rådet.Konkursrådet indstillede under henvisning hertil ved brev af 29. oktober2008 til Justitsministeriet, at rådet – ved siden af rådets igangværendearbejde om revision af reglerne om rekonstruktion af insolvente, men le-vedygtige virksomheder – skulle afgive en udtalelse vedrørende to fælleshenvendelser fra LO og DA om ændring af konkurslovens § 95 vedrø-rende placeringen i konkursordenen af lønmodtageres krav på FritvalgsLønkonto/særlig opsparing og på ikke-indbetalte arbejdsgiverbidrag tillønmodtagerens pensionsordninger. De to henvendelser er optaget sombilag til denne udtalelse.Justitsministeriet tiltrådte i brev af 13. november 2008 Konkursrådetsindstilling.Ved afgivelsen af udtalelsen har Konkursrådet haft følgende sammen-sætning: Professor, dr. jur. Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen (formand),professor, ph.d. Lasse Højlund Christensen, kontorchef i SKAT ElseVeggerby Christoffersen, advokat Knud K. Damgaard, dommer i Sø- ogHandelsretten Torben Kuld Hansen, statsautoriseret revisor Henry Hei-berg, specialkonsulent Claus Schousboe, Økonomi- og Erhvervsministe-riet, statsadvokat Jens Madsen, kontorchef Christina Toftegaard Nielsen,Justitsministeriet, retsassessor Bente Højmose Thrane og advokat NeteWeber.

2.1. Konkurslovens regler om konkursordenen............................... 52.2. Lov om lønmodtagernes Garantifond og sammenhængen medkonkurslovens regler om konkursordenen....................................... 73. Krav på ikke-indbetalte arbejdsgiverbidrag til lønmodtagernespensionsordninger....................................................................................................................................................... 84. Indestående på Fritvalgs Lønkonto/særlig opsparing.......................................................................................... 95. Konkursrådets overvejelser ................................................................................................................................. 11

5.1. Generelle principper for overvejelserne.................................. 115.1.1. Ligebehandlingsprincippet og lønmodtagerprivilegiet ......... 115.1.2. Hensynene bag de tidsmæssige begrænsninger aflønprivilegiet ................................................................................... 125.1.3. Fordringer, der ikke hviler på en kollektiv overenskomst .... 135.1.4. Ikke-konkursretlige spørgsmål er ikke behandlet ................. 145.2. Krav på ikke-indbetalte arbejdsgiverbidrag tillønmodtagernes pensionsordninger.................................................145.2.1. Gældende ret ......................................................................... 145.2.2. Konkursrådets overvejelser om behovet for en ændring af §95 i forhold til krav på arbejdsgiverens pensionsbidrag ................. 195.3. Krav på indeståender på en Fritvalgs Lønkonto/særligopsparing............................................................................................195.3.1. Er indeståender på en Fritvalgs Lønkonto/særlig opsparing afen sådan art, at de efter gældende ret omfattes af konkurslovens §95, stk. 1, nr. 1? ............................................................................... 195.3.2. Er indeståender på en Fritvalgs Lønkonto/særlig opsparing,der først forfalder efter fristdagen, efter gældende ret omfattet afkonkurslovens § 95, stk. 1, nr. 1?.................................................... 245.3.3. Bør der ske en fravigelse af 6-månedersgrænsen ogbetingelsen om, at kravet skal forfølges uden ugrundet ophold, jf.konkurslovens § 95, stk. 1, nr. 5?.................................................... 265.3.4. Forholdet til betalingsloftet i lov om lønmodtagernesgarantifond § 3, stk. 1...................................................................... 286. Konkursrådets lovudkast med bemærkninger................................................................................................... 28

2. Gældende ret i hovedtræk2.1. Konkurslovens regler om konkursordenenKonkursloven hviler på et hovedprincip om ligelig fordeling af skyldne-rens aktiver blandt kreditorerne til dækning af skyldnerens gæld.I konkurslovens §§ 93-98, der vedrører den såkaldte konkursorden, er derimidlertid gjort undtagelser fra dette princip, idet disse bestemmelser fo-retager en opdeling af kreditorernes krav i seks konkursklasser, der erindbyrdes rangordnede i hver sin paragraf. Konkursordenen indebærer, atalle krav i samme kategori behandles ens, og at krav, der tilhører en lave-re kategori af krav, kun modtager dividende, i det omfang kravene i dehøjerestående kategorier har opnået fuld dækning.Forrest i konkursordenen står de såkaldte ”massekrav”, der opstår vedselve konkursbehandlingen, jf. konkurslovens § 93. Efter massekravenefølger de andre ”privilegeredekrav”i § 94 (sekundære massekrav), § 95(lømodtagerprivilegiet) og § 96 (leverandørprivilegiet). § 97 omhandlersom udgangspunkt de øvrige krav ”simplekrav”,mens § 98 oplister desåkaldte ”efterstilledekrav”.De to henvendelser fra LO og DA vedrører det såkaldte ”lønmodtager-privilegium”, der omfattes af konkurslovens § 95 og dermed dækkes ef-ter krav omfattet af §§ 93 og 94, men forud for krav omfattet af §§ 96-98.Konkurslovens § 95 omfatter bl.a. skyldnerens gæld, der har karakter af:”..1) Krav på løn og andet vederlag for arbejde i skyldnerens tjene-ste, som er forfaldet i tidsrummet fra 6 måneder før fristdagenindtil konkursdekretets afsigelse.2) …3) …4) Krav på feriegodtgørelse.5) Krav som nævnt i nr. 1-3 for længere tid tilbage end angivet idisse bestemmelser, såfremt fordringshaveren efter skifterettensskøn har søgt kravet gennemført uden ugrundet ophold, menikke har kunnet nå at foretage et udlæg, der opretholdes i for-hold til konkursboet.”

§ 95, stk. 1, nr. 1, omfatter efter retspraksis bl.a. krav på arbejdsgiverensandel af pensionsbidrag1, optjente feriefridage og søgnehelligdagsbeta-ling. Sådanne krav er derfor omfattet af konkursprivilegiet, hvis de erforfaldet i tidsrummet fra 6 måneder før fristdagen indtil konkursdekre-tets afsigelse. I retspraksis er det endvidere fastslået, at bestemmelsensom udgangspunkt også omfatter tilsvarende krav, der er indtjent førkonkursdekretet, men først forfaldet senere, jf. Vestre Landsrets domgengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 1986, side 65. Der kan endviderehenvises til Lindencrone Petersen og Ørgaard,Konkursloven med Kom-mentarer,10. udgave 2005, side 580.Det samme gælder for ældre krav, hvis de omfattes af § 95, stk. 1, nr. 5,og dermed efter skifterettens skøn bl.a. er blevet søgt gennemført udenugrundet ophold. Det følger af forarbejderne til bestemmelsen, at der vedafgørelsen af, om et krav er søgt gennemført uden ugrundet ophold eroverladt skifteretten et vidt skøn2. Det antages, at den ansatte for at beva-re privilegium skal have gjort alt, hvad der med rimelighed kan forlan-ges, for at få lønnen mv. betalt3. Lønmodtageren skal således som ud-gangspunkt have foretaget egentlige retsskridt4, haft reelle5forligsfor-handlinger med arbejdsgiveren6eller forfulgt kravet fagretligt7for at væ-re omfattet af bestemmelsen i nr. 5. Herudover har Højesteret i en domgengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 2007, side 156, fastslået, at der vedvurderingen ”tilligemå indrømmes lønmodtageren, dennes faglige orga-nisation og/eller lønmodtagerens eller organisationens advokat rimeligtid til at foretage de interne undersøgelser og overvejelser vedrørendesagens bevismæssige og juridiske spørgsmål, som er fornødne for at tagestilling til, om kravet bør forfølges ved anlæggelse af retssag.”Ud over en ren objektiv vurdering af, hvor lang tid der er gået, inden kra-vet er blevet søgt gennemført, har Højesteret endvidere i en dom gengiveti Ugeskrift for Retsvæsen 2002, side 1038, tillige lagt vægt på lønmodta-1

Jf. Sø- og Handelsrettens dom gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 1980, side 574. Be-stemmelsen omfatter dog ikke arbejdsgiverbidrag til en pensionskasse, jf. LindencronePetersen og Ørgaard,Konkursloven med Kommentarer10. udgave 2005, side 581, medyderligere henvisninger.2Jf. Folketingstidende 1968-69, Tillæg B, spalte 2579.3Jf. Lindencrone Petersen og Ørgaard,Konkursloven med Kommentarer,10. udgave2005, side 584, og Bo Lauritzen,Lønmodtageres retsstilling ved insolvente virksom-hedsophør,2. udgave, 2007, side 207.4Jf. Folketingstidende 1968-69, Tillæg B, spalte 2579.5Jf. Bo Lauritzen,Lønmodtageres retsstilling ved insolvente virksomhedsophør,2. ud-gave, 2007, side 208, med yderligere henvisninger.6Jf. Folketingstidende 1968-69, Tillæg B, spalte 2579.7Jf. Bo Lauritzen,Lønmodtageres retsstilling ved insolvente virksomhedsophør,2. ud-gave, 2007, side 211.6

gerens subjektive forhold. Højesteret anførte således i dommens præmis-ser, at det ikke kunne bebrejdes den pågældende lønmodtager, at han ik-ke inden ansættelsesforholdets ophør havde søgt afklaring om et eventu-elt merbetalingskrav.2.2. Lov om lønmodtagernes Garantifond og sammenhængen medkonkurslovens regler om konkursordenenEfter § 1 i lov om lønmodtagernes garantifond (lovbekendtgørelse nr.1014 af 15. oktober 2008 som ændret ved § 6 i lov nr. 1336 af 19. de-cember 2008) er fonden bl.a. oprettet med henblik på sikring af lønmod-tagernes krav på løn mv. i tilfælde af arbejdsgiverens konkurs. Efter lo-vens § 2, stk. 1, omfatter garantien bl.a. krav på løn og andet vederlag,bortset fra den del af kravet, som arbejdsgiveren skulle have indeholdt ikildeskat eller i forbindelse med lønindeholdelse efter kildeskattelovens §73.LG-ordningens dækningsområde er tæt knyttet til konkurslovens løn-modtagerprivilegier. Hvis garantien er aktualiseret som følge af arbejds-giverens konkurs, følger det således af lovens § 2, stk. 2, at det er en be-tingelse for dækning fra Lønmodtagernes Garantifond, at kravet er om-fattet af bl.a. konkurslovens § 95, stk. 1, nr. 1-5, jf. stk. 2.Der er herudover bl.a. fastsat særlige regler, der sætter loft over udbeta-lingerne til den enkelte lønmodtager i tilfælde af arbejdsgiverens kon-kurs. Efter lov om lønmodtagernes garantifond § 3, stk. 1, kan der såle-des i det enkelte tilfælde højst udbetales 110.000 kr. til hver lønmodtager,bl.a. for krav nævnt i konkurslovens § 95, stk. 1-3 og 5. Der er derimodikke et fastsat et sådant maksimum for fondens udbetalinger til krav påferiegodtgørelse omfattet af konkurslovens § 95, stk. 1, nr. 4.Lønmodtagernes Garantifond indtræder i lønmodtagerens krav med denstatus i konkursordenen, som de pågældende krav havde.Den beskrevne symmetri mellem lov om lønmodtagernes garantifond ogkonkurslovens regler om lønmodtagernes privilegerede stilling i kon-kursordenen betyder, at administrationen af LG-ordningen i høj grad ba-seres på retspraksis vedrørende konkursloven. Symmetrien betyder ipraksis endvidere, at det kun er i tilfælde, hvor beløbsgrænsen for garan-tifondens dækning er overskredet, at lønmodtageren har anledning til atanmelde lønkrav mv. i boet efter konkurslovens § 95.7

3. Krav på ikke-indbetalte arbejdsgiverbidrag til lønmodtagernespensionsordningerEn lønmodtagers krav på manglende arbejdsgiverbidrag til lønmodtage-rens pensionsordning er efter fast retspraksis anset som et krav på ”lønogandet vederlag for arbejde”efter konkurslovens § 95, jf. f.eks. Højeste-rets dom gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 2005, side 951.Under en konkurs vil sådanne krav derfor være omfattet af lønprivilegiet,hvis de er forfaldet inden for de seneste 6 måneder (§ 95, stk. 1, nr. 1)eller er forfulgt uden ugrundet ophold (jf. § 95, stk. 1, nr. 5).Det har imidlertid fra forskellige sider været anført, at dette krav i relati-on til ikke betalte arbejdsgiverpensionsbidrag giver anledning til særligeproblemer for lønmodtagere, hvis arbejdsgiver indleder betalingsstands-ning eller går konkurs, fordi lønmodtageren i en række tilfælde ikke bli-ver gjort opmærksom på, at arbejdsgiveren ikke har indbetalt de aftaltepensionsbidrag.Forsikring og Pension har således i en henvendelse til Folketingets Rets-udvalg af 8. marts 2005 bl.a. anført:”For pensionsbidrag udgør denne frist på 6 måneder … et særligtproblem. Arbejdsgiveren kan således have undladt at indbetalepensionsbidrag til pensionsinstituttet i et betydeligt længere tids-rum, uden at lønmodtageren er vidende herom. Pensionsbidragetvil typisk fremgå af lønmodtagerens lønseddel, hvorfor lønmodta-geren ikke har grund til at ane uråd. Lønmodtageren har ingen sik-kerhed for, at arbejdsgiveren rent faktisk også har indbetalt de plig-tige bidrag. Lønmodtageren vil som hovedregel først opdage dette,når lønmodtageren modtager sin årlige opgørelse fra pensionsinsti-tuttet. Lønmodtageren vil derfor i mange situationer først kunnerejse sit krav mange måneder efter, at kravet er forfaldet, hvorforfristen på de 6 måneder i konkurslovens § 95, stk. 1, er for kort tilat tage tilstrækkelig hånd om modtagerens retsmæssige krav.”I et brev af 2. maj 2006 til Justitsministeriet har LO endvidere anført:”Ofte er forholdet det, at den enkelte lønmodtager ikke af lønsedlenkan se, at pension ikke er indbetalt. Hyppigt er det endog således,at arbejdsgiveren har trukket lønmodtageren for dennes andel (ireglen 1/3) af pensionsindbetalingen. Dette fremgår da af lønsedlenog er dermed med til at få lønmodtageren til at tro, at der ingenproblemer er. Det er endvidere således, at pensionsselskaberneførst registrerer lønmodtageren, når der er foretaget en pensions-indbetaling. Følgen heraf er naturligvis, at lønmodtageren heller8

ikke af meddelelser fra pensionsselskabet får anledning til at tro, atnoget er galt.”De to henvendelser blev sendt til Konkursrådet med henblik på, at mate-rialet kunne indgå i rådets løbende overvejelser om revision af konkurs-lovens regler, herunder Konkursrådets overvejelser om konkurslovensregler om rekonstruktion mv.Spørgsmålet har desuden været drøftet på et møde den 14. september2007 mellem Konkursrådets formand og repræsentanter for Forsikring &Pension, DA, LO, Justitsministeriet. Herudover holdt Konkursrådetsformand møde med LO, DA, LG og Justitsministeriet den 24. september2008.LG har i et notat af 7. februar 2008 skønnet, at omkostningerne ved enændring af konkursloven, der indebærer, at ikke-indbetalte arbejdsgiver-bidrag til pensionsordninger behandles på samme måde som feriegodtgø-relse, var ca. 650.000 kr. i 2006. Der er ikke herved taget højde for om-kostningerne, hvis pensionsbidrag undtages fra lov om lønmodtagernesgarantifonds dækningsmaksimum.DA og LO har i henvendelsen af 3. marts 2008 til Konkursrådet oplyst, atorganisationerne støtter en model, hvor pensionsbidrag fremover behand-les som feriegodtgørelse, jf. konkurslovens § 95, stk. 1, nr. 4. En tilsva-rende model har Forsikring & Pension tidligere foreslået ved brev af 8.marts 2005.LO har indhentet oplysninger om fire pensionsselskabers praksis vedrø-rende kontrol af arbejdsgivernes indbetalinger. De fire selskabers svar eroptaget som bilag til denne udtalelse.4. Indestående på Fritvalgs Lønkonto/særlig opsparingVed fornyelsen af overenskomsterne på LO/DA-området i foråret 2007aftalte overenskomstparterne, at medarbejderne kan opspare op til 7,5 %af lønnen på en Fritvalgs Lønkonto/særlig opsparing.En Fritvalgs Lønkonto indeholder følgende elementer:•Fra 1. maj 2007-30. april 2008 0,5 % af den ferieberettigede løn.Opsparingen er herefter og frem til 30. april 2009 steget til 0,75%. Fra 1. maj 2009 stiger den til 1 %.

Indestående på en sådan konto kan medarbejderen under nogle nærmerefastsatte betingelser få udbetalt enten i form af løn eller overført til pen-sion. Det følger således af de pågældende overenskomster, at lønmodta-gerne kan vælge at få udbetalt indestående fra Fritvalgs Lønkontoen, nårde holder fri i forbindelse med ferie, søgnehelligdage, feriefridage elleroverenskomstmæssige fridage. Lønmodtagerne vælger selv, hvor storudbetalingen skal være. Er der overskud på Fritvalgs Lønkontoen/densærlige opsparing ved ferieårets udløb, videreføres beløbet til udbetalingi det følgende ferieår. Ved medarbejderens fratræden udbetales et even-tuelt indestående i forbindelse med sidste lønudbetaling.Udbetalinger fra en Fritvalgs Lønkonto/særlig opsparing er A-skattepligtig indkomst, der beskattes ved udbetalingen, hvis beløb omfat-tet af ordningen ikke forrentes, jf. kildeskattebekendtgørelsens § 21, stk.5 (bekendtgørelse nr. 419 af 21. maj 2008 om kildeskat som ændret vedbekendtgørelse nr. 1223 af 9. december 2008).8En tilsvarende regel gæl-der i relation til arbejdsmarkedsbidrag, jf. arbejdsmarkedsbidragsbe-kendtgørelsens § 5, stk. 4 (bekendtgørelse nr. 1524 af 14. december 2006om arbejdsmarkedsbidrag som bl.a. ændret ved § 1, nr. 1, i bekendtgørel-se nr. 827 af 4. juli 2007 og senest ved bekendtgørelse nr. 1322 af 9. de-cember 2008).LO og DA har i henvendelsen af 10. april 2008 til Konkursrådet anført,at det er parternes fælles opfattelse, at indestående på Fritvalgs Lønkon-ti/særlig opsparing må være omfattet af lønprivilegiet i konkurslovens §95, idet alle elementer på kontoen består af løndele. Parterne har imidler-tid indhentet et notat af 12. marts 2008 fra Lønmodtagernes Garantifondherom, hvori bl.a. konkluderes følgende:”[I]ndestående på de pågældende opsparingsordninger… vil [ikke]være omfattet af konkursprivilegiet, selv om de bagved liggende8

Bestemmelsen lyder således:”Stk.5.Beløb, som indbetales til en fritvalgsordning eller tilsva-rende opsparingsordning, beskattes ved udbetalingen fra ordningen. Indeholdelsen foretages i udbeta-lingsmåneden. Det er en forudsætning, at beløb omfattet af ordningen ikke forrentes. 1. og 2. pkt. gæl-der alene for beløb, som efter den relevante kollektive overenskomst skal indsættes på ordningen, beløbsom kompensation for fravalgte feriefridage og beløb, som ellers skulle være indbetalt af arbejdsgive-ren til den ansattes pensionsordning i medfør af kollektiv overenskomst eller lokalaftale.”10

enkelte krav er privilegeret. Selv om opsparingsordningerne måttevære omfattet af konkursprivilegiet, må det antages, at privilegietkun bevares for krav forfaldet i tidsrummet fra 6 måneder før frist-dagen og indtil konkursdekrets afsigelse.”Parterne har i den forbindelse anført, at de finder, at det er afgørende, atindeståender på disse konti er sikret, således at den enkelte lønmodtagerikke risikerer, at vedkommendes indestående forsvinder i forbindelsemed betalingsstandsning eller konkurs. Det anføres i den forbindelse, atFritvalgs Lønkonti/særlig opsparing efter parternes opfattelse er en del afen række personalepolitiske instrumenter, som skal øge fleksibiliteten ogmedvirke til at øge arbejdsstyrken på arbejdsmarkedet, og at det er af af-gørende samfundsmæssig betydning, at lovgivningen understøtter defleksible rammer, som overenskomstparterne skaber på det danske ar-bejdsmarked. Parterne anfører på den baggrund, at de finder, at der er ”etpåtrængende behov for utvetydigt at sikre, at disse konti er omfattet afkonkursprivilegiet.”Herudover peges der i henvendelsen på, at der i den sammenhæng rejsersig spørgsmål om, hvorledes 6-måneders fristreglen finder anvendelse,og om indeståender på disse konti omfattet af lov om lønmodtagernesgarantifonds udbetalingsloft.LO og DA har i henvendelsen af 10. april 2008 givet udtryk for, at definder, at de rejste spørgsmål kan løses ved at lade indeståender på enFritvalgs Lønkonto og tilsvarende overenskomstmæssige opsparingsord-ninger være omfattet af konkurslovens § 95, stk. 1, nr. 4, således at inde-ståendet behandles på samme måde som krav på feriegodtgørelse.5. Konkursrådets overvejelser5.1. Generelle principper for overvejelserne5.1.1. Ligebehandlingsprincippet og lønmodtagerprivilegietKonkursloven hviler på et hovedprincip om ligelig fordeling af skyldne-rens aktiver blandt kreditorerne til dækning af skyldnerens gæld, og dermå efter forarbejderne til loven kræves meget tungtvejende grunde for atfravige dette princip, jf. betænkning nr. 423/1966 om konkursordenenside 19.I betænkningen side 19 anføres følgende om de hensyn, der ligger bagkonkurslovens § 95, og som har ført til at tillægge lønkrav en privilegeretstatus i konkursordenen:11

”For så vidt angår arbejdere, funktionærer og andre medhjælperehos skyldneren, er det uden tvivl den almindelige opfattelse, at for-trinsret for lønkrav for en vis periode omkring konkursens begyn-delse er velbegrundet, jf. kommissionsbetænkningen af 1941, s.228. Udvalget kan slutte sig til denne opfattelse. De ansattes arbej-de er af afgørende betydning for virksomhedens fortsættelse, ogmåtte de regne med i tilfælde af konkurs kun at få en ringe divi-dende af den endnu ikke udbetalte løn, måtte man forudse, at de,der havde mulighed for at få anden ansættelse, ville forlade virk-somheden, så snart der opstod frygt for dennes solvens; dette kunneda i nogle tilfælde medføre et ellers ikke uundgåeligt sammenbrudeller i hvert fald, at en standsning indtrådte så pludseligt, at derderved forvoldtes yderligere tab for samtlige kreditorer. Lønnen erfor arbejderen eller funktionæren grundlaget for hans eksistens, ogdet vil derfor måske for en stor personkreds kunne få særlig alvor-lige følger, hvis virksomheden standser, uden at arbejdstageren harrimelig udsigt til at få den tilgodehavende løn eller løn for en sålang periode, at han har mulighed for at skaffe sig andet arbejde.Navnlig i perioder med stor arbejdsløshed vil det kunne være van-skeligt for funktionærer og arbejdere at tvinge arbejdsgiveren til atbetale lønnen til tiden. Udvalget foreslår derfor at bevare privilegietfor lønkrav i den begrænsede form, som hjemles ved den i udkastetforeslåede formulering af konkurslovens § 33…”Som det fremgår, er baggrunden for lønmodtagerprivilegiet dels hensynettil, at en insolvent virksomhed kan fastholde medarbejdere, dels de socia-le hensyn til lønmodtagerne, der er knyttet til udbetaling af lønnen.5.1.2. Hensynene bag de tidsmæssige begrænsninger af lønprivilegietI betænkning 423/1966 om konkursordenen blev det foreslået, at der ale-ne skulle være lønprivilegium for løn mv. indtjent i en periode på 3 må-neder før indgivelse af konkursbegæring. Om baggrunden herfor er detbetænkningen side 31-32 bl.a. anført:”…Medens det er usædvanligt, at funktionærer i underordnede stillin-ger gennem længere tid undlader at fordre deres fulde løn udbetalt,hænder det, at højere funktionærer har ladet en del af deres løn bli-ve stående i firmaet, og i disse tilfælde vil der ofte være tale omforhold, der er stærkt beslægtet med indskud eller lån til virksom-heden. Et lønprivilegium, der rækker længere tilbage i tiden, vilderfor kunne give visse funktionærer et ikke begrundet privilegium,eventuelt til skade for andre medarbejdere. Udvalget har derforment at kunne begrænse privilegiet til løn, der er indtjent i de sidste3 måneder før indgivelsen af konkursbegæringen…”Af bemærkningerne til det lovforslag, der blev udarbejdet på baggrund afbetænkningen (Folketingstidende, Tillæg A, 1968-69, sp. 3008ff), frem-12

går det imidlertid, at Justitsministeriet - bl.a. på baggrund af en rækkeindkomne høringssvar fra visse faglige organisationer - foreslog fristenforlænget til 6 måneder, og at fristen skulle knyttes til forfaldstiden fremfor indtjeningstiden. Herom hedder det, sp. 3009:”For så vidt angår længden af tidsfristen kan det efter justitsmini-steriets mening ikke afvises, at udvalgets forslag om indskrænk-ning af fristen til 3 måneder i visse tilfælde vil kunne medføre, atlønkravene ikke vil være tilstrækkeligt sikrede. På den anden sideer det næppe påkrævet at udstrække tidsfristen så langt som efterden gældende regel. Det forekommer formentlig sjældent, at dergives henstand med lønudbetaling over et tidsrum af 1 år, og mankan ikke se bort fra, at henstanden, hvis den faktisk udstrækkesover så lang en periode, kan få karakter af en kreditydelse, som ik-ke bør dækkes forud for skyldnerens øvrige kreditorer.Det foreslås derfor at fastsætte fristen til 6 måneder. Man op-når herved en rimelig balance mellem på den ene side ønsket omsikring af lønkravene og på den anden side ønsket om at undgå, atfortrinsretten udstrækkes længere end nødvendigt.”Som det fremgår heraf, er baggrunden for 6-månedersfristen hensynet tilat undgå at fortrinsretten udstrækkes længere end nødvendigt, herunder atsikre, at privilegiet ikke kommer til at omfatte tilfælde af egentlige lån tilvirksomheden. Også af forarbejderne til bestemmelsen i § 95, stk. 1, nr.5, fremgår det, at der er lagt vægt på ikke at gøre denne bestemmelse me-re vidtgående end nødvendigt9.5.1.3. Fordringer, der ikke hviler på en kollektiv overenskomstHenvendelserne fra LO og DA vedrører alene krav, der udspringer af enkollektiv overenskomst.Det følger imidlertid bl.a. af det almindelige konkursretlige lighedsprin-cip, at fordringshavere må behandles ens, uanset om fordringshaverneskrav udspringer af en kollektiv overenskomst eller ej. Eventuelle nye reg-ler bør derfor efter Konkursrådets opfattelse ikke begrænses til alene atgive en privilegeret status for lønmodtagerrettigheder, der hviler på enkollektiv overenskomst. Uanset at den særlige skattemæssige behandlingaf Fritvalgs Lønkonti og tilsvarende opsparingsordninger er begrænset tilordninger oprettet i medfør af kollektive overenskomster eller lokalafta-ler - bør eventuelle konkursretlige særregler om sådanne ordninger derfortillige omfatte tilsvarende rettigheder, der hviler på en individuel ansæt-telsesaftale.9

5.1.4. Ikke-konkursretlige spørgsmål er ikke behandletKonkursrådet har ved udarbejdelsen af udtalelsen alene lagt vægt påkonkursretlige hensyn.Der er således navnlig ikke taget stilling til, i hvilket omfang de drøftedeændringer har økonomiske konsekvenser for Lønmodtagernes Garanti-fond og eventuelle afledte virkninger heraf for erhvervslivet, eller til omder er behov for ændringer i lovgivningen om Lønmodtagernes Garanti-fond.Konkursrådet finder på den baggrund heller ikke at burde udtale sig omspørgsmålet om, hvorvidt der bør gøres undtagelser for udbetalingsloftetpå 110.000 kr. i § 3, stk. 1, i lov om lønmodtagernes garantifond.5.2. Krav på ikke-indbetalte arbejdsgiverbidrag til lønmodtagernespensionsordninger5.2.1. Gældende retI det omfang krav på ikke-indbetalte arbejdsgiverbidrag til lønmodtage-res pensionsordninger først er forfaldet inden for de sidste 6 måneder in-den fristdagen, er kravene omfattet af lønmodtagerprivilegiet i konkurs-lovens § 95, stk. 1, nr. 110.Spørgsmålet om, hvorvidt krav på sådanne pensionsbidrag herudover itilstrækkeligt omfang er omfattet af lønmodtagerprivilegiet, må hereftervurderes i forhold til § 95, stk. 1, nr. 5, hvorefter det som nævnt er en be-tingelse, at kravet efter en konkret vurdering er søgt gennemført udenugrundet ophold.Lønmodtagernes Garantifond har tidligere foretaget en helt objektiv vur-dering af, hvornår der rent faktisk har været taget inddrivelsesskridt overfor arbejdsgiveren, mens lønmodtagerens subjektive forhold ikke blevtillagt vægt. På baggrund af Højesterets dom gengivet i Ugeskrift forJf. Østre Landsrets utrykte dom af 31. marts 2003 (B-203-02) refereret af Lars Sven-ning Andersen iFunktionærret,3. udgave, 2004, side 843: En funktionær havde i hen-hold til ansættelseskontrakt ret til pension. Funktionæren og arbejdsgiveren drøftedeikke efterfølgende pensionsindbetaling, og lønsedlerne indeholdt ikke oplysninger ompensionsbidrag. Funktionæren blev opsagt den 29. december 2000 med fratræden den31. marts 2001. Med fristdag den 29. januar 2001 anmeldte arbejdsgiveren betalings-standsning. Efter at lønnen for februar måned 2001 ikke var blevet udbetalt, rettedefunktionæren henvendelse til sig fagforbund, der anmeldte kravet til LG. Funktionærenrejste alene krav på pensionsbidrag, der var forfaldne i perioden 6 måneder op til frist-dagen. LG nægtede at udbetale pension, men landsretten fandt, at pensionskravet varomfattet af konkurslovens § 95, stk. 1, nr. 1.1410

Retsvæsen 2002, side 1038, blev denne praksis dog ændret, således at derunder ”ganskesærlige omstændigheder”kunne lægges vægt på lønmod-tagerens gode tro.Subjektive forhold har i retspraksis været behandlet i relation til ubetaltearbejdsgiverpensionsbidrag. I (utrykt) praksis fra Østre Landsret synesdet således at være antaget, at udgangspunktet er, at kravet må anses forrettidigt forfulgt, hvis lønmodtageren på baggrund af sin lønseddel ellerlignende ikke har anledning til at nære mistanke om, at pensionsbidrage-ne ikke er blevet betalt til forfaldstid. Der kan i den forbindelse henvisestil Østre Landsrets utrykte dom af 26. september 2005 (B-1810-04)11:Det var aftalt med arbejdsgiveren, at størstedelen af lønmodta-gerens tilgodehavende som følge af krav på godtgørelse efterfunktionærlovens § 2a og 2b skulle sættes ind på en arbejdsgi-veradministreret ratepension. Den resterende del blev udbetalt,og det fremgik af lønsedlen, at resten var overført til pensionen.Lønmodtageren opdagede først ved årsopgørelsen et halvt år se-nere, at pengene aldrig var blevet betalt. Herefter blev kravetstraks forfulgt. Under disse omstændigheder slog landsrettenfast, at kravet var forfulgt uden ugrundet ophold.Hvis konkrete omstændigheder medfører, at det alligevel ikke var und-skyldeligt, at lønmodtageren ikke blev opmærksom på arbejdsgiverensmanglende indbetaling af pensionsbidrag, er kravet i en række sager ikkeanset for at være søgt gennemført uden ugrundet ophold. Der kan i denforbindelse henvises til Østre Landsrets utrykte dom af 31. maj 2000 (B-361/2000)12:En lønmodtager anmeldte pensionsbidrag for perioden fra den 1.maj 1993 til 31. juli 1996, hvor arbejdsgivervirksomheden gikkonkurs, over for LG. Den ansatte havde krav på ubetalte pensi-onsbidrag efter en overenskomstbaseret pensionsordning. Pensions-indbetalingerne fremgik udtrykkeligt af lønmodtagernes lønafreg-ninger, og pensionsordningen indeholdt ikke et system til registre-ring og forfølgelse af manglende indbetaling af pensionsbidrag,men beløbene var ikke blevet indbetalt til pensionsordningen.Lønmodtageren var kontorassistent og var blandt andet beskæftigetmed administration af pensionsbidrag. Hun havde dog ikke hæftetDommen er refereret hos Agnete Brus Krusell, side 34 og s. 44-45 iLov om Lønmod-tagernes Garantifond – særligt dens samspil med konkurslovens regler,der er offentlig-gjort i Rettid nr. 2/2008.12Dommen er bl.a. refereret af Lars Svenning Andersen iFunktionærret,3. udgave2004, side 851 og – noget mere kortfattet - af Bo Lauritzen iLønmodtageres retsstillingved insolvente virksomhedsophør,2. udg. 2007, side 207-208.1511

sig nærmere ved, at hun ikke modtog de i overenskomsten nævntepensionspapirer m.v. LG afviste at dække kravet under henvisningtil, at lønmodtageren ikke havde forsøgt at opnå betaling.Landsretten udtalte, at allerede som følge af navnlig lønmodtage-rens forklaring om, hvorledes hun forholdt sig i forbindelse med demanglende pensionsbidrag og årlige udskrifter, og at hun var be-kendt med arbejdsgiverens mangelfulde lønadministration, kunnekravene - uanset lønsedlernes klare udvisende – ikke anses for gen-nemført uden ugrundet ophold.Der kan endvidere henvises til Østre Landsrets utrykte dom af 8. marts2002 (B-1512-01)13:Denne sag vedrørte krav på pensionsbidrag, der skulle have væretbetalt fra marts 1995 til 23. januar 1996. Kravene blev ikke i denneperiode søgt inddrevet over for arbejdsgiveren. Den ansattes løn-sedler var også i denne sag misvisende. Landsretten henviste til, atdet påhvilede den ansatte at kontrollere, om arbejdsvederlaget varkorrekt beregnet på lønsedlen. Det kunne allerede i marts/april1995 konstateres, at pensionsbidragene var beregnet med et for lillebeløb, hvorfor lønmodtageren allerede på dette tidspunkt havdehaft anledning til at reagere over for arbejdsgiveren. Eftersomhverken lønmodtageren eller lønmodtagerens pensionsforsikrings-selskab havde foretaget sig noget over for arbejdsgiveren, fandtlandsretten, at kravet som følge heraf ikke var omfattet af konkurs-lovens § 95, stk. 1, nr. 5.

Særligt for så vidt angår kollektive pensionsordninger anføres i betænk-ning nr. 1423/2002 om forsikringsaftaleloven side 325-326 bl.a. følgen-de:”…Med hensyn til arbejdsmarkedspensionsordninger føres der efterdet for udvalget oplyste i øvrigt en løbende kontrol med, om præ-mien bliver indbetalt af arbejdsgiveren. Præmiebetalingen fremgårsåledes af den enkelte medarbejders lønseddel (uden at lønsedlendog udgør bevis for, at arbejdsgiveren har indbetalt præmien) ogdet enkelte arbejdsmarkedspensionsinstitut overvåger løbende æn-dringer – herunder bortfald – i præmieindbetalingerne. Manglendepræmieindbetaling opdages derfor hurtigt og sagerne løses effektivti det arbejdsretlige system.…”

Udvalget fandt bl.a. på den baggrund ikke, at der var behov for særligeregler om orientering af de enkelte gruppemedlemmer om manglendepræmiebetaling.Hvis lønmodtagere, der er omfattet af en kollektiv pensionsordning, haroverladt det til organisationen eller organisationens pensionsselskab atmodtage arbejdsgiverens betalinger og kontrollere, at disse finder sted,vil de individuelle lønmodtagere, der omfattes af ordningen, i alminde-lighed blive identificeret med organisationen eller dennes pensionssel-skab ved vurderingen af, om kravet er blevet forfulgt uden ugrundet op-hold. Der kan i den forbindelse navnlig henvises til Højesterets dom gen-givet i Ugeskrift for Retsvæsen 2005, side 95114:39 ansatte i et selskab havde fra maj 1998 efter deres overenskomsten pensionsordning med månedlig indbetaling af pensionsbidrag tilet forsikringsselskab, Industriens Pension. De ansattes lønsedlerindeholdt med enkelte undtagelser oplysning om pensionsbidrag.Arbejdsgiveren (JBC ApS) foretog imidlertid ikke indberetning ogbetaling af pensionsbidrag. Kravene var omfattet af det fagretligesystem, og efter en sædvanlig rykkerprocedure overlod forsikrings-selskabet sagerne til de ansattes faglige organisationer.Landsretten bemærkede bl.a.:”De pensionskrav, som er omfattet af denne sag, bygger på en kol-lektiv overenskomst indgået imellem CO-Metal, nu CO-Industri,som er Dansk Metalarbejderforbunds centralorganisation, og DanskIndustri. Lønmodtagere, som er omfattet af denne pensionsordninghar ikke samme umiddelbare og forholdsvis lette adgang til at kon-trollere, om der som aftalt hver lønningsdag sker indbetaling afpensionsbidrag, som de lønmodtagere, som har indgået individuelleaftaler med deres arbejdsgivere. Sagsøgerne i denne sag har i hen-hold til en kollektiv overenskomst overladt det til Industriens pen-sion at forestå modtagelse af deres og arbejdsgivernes pensionsbi-drag og at afgive månedlig indberetning til deres centralorganisati-on, når indbetalingsterminerne ikke bliver overholdt. … Der er pådenne baggrund ingen tvivl om, at sagsøgerne må identificeres medderes faglige organisationer…”I Højesterets præmisser hedder det bl.a.:”Industriens Pension rykkede i juni og juli 1998 JBC ApS for ind-beretning og indbetaling for maj måned 1998, og CO-Industri ret-tede ved brev af 18. august 1998 henvendelse herom til Dansk In-14

dustri. Disse henvendelser blev fulgt op ved anmodningerne den11. november og 10. december 1998 til LO henholdsvis DA om af-holdelse af et fællesmøde, der først kom i stand den 7. januar 1999.Bl.a. under hensyn til at Industriens Pension og CO-Industri i den-ne periode hverken kendte størrelsen af de skyldige pensionsbidrageller de berettigedes identitet, og til de forklaringer, der fra ar-bejdsgiversiden i en del af perioden blev givet på årsager til over-enskomstovertrædelsen, finder Højesteret, at denne opfølgning -selvom den var langvarig - skete uden ugrundet ophold.Den 6. januar 1999 blev pensionsbidrag for maj og juni 1998 ind-berettet og betalt. På fællesmødet den følgende dag erkendte JBCApS overenskomstbruddet og gav tilsagn om inden udgangen afjanuar 1999 at indberette og betale de skyldige pensionsbidrag for2. halvår af 1998. Den 21. januar 1999 foretog virksomheden ind-beretning af pensionsbidrag for de sidste seks måneder af 1998med sædvanlig specifikation af pensionsbidragene for de enkeltenavngivne berettigede. De skyldige beløb blev ikke betalt som lo-vet, og senere rykkere var forgæves. I den følgende tid skete indbe-retning af yderligere pensionsbidrag, der heller ikke blev betalt.Sagen blev imidlertid først indbragt for Arbejdsretten den 8. juni1999.Højesteret finder, at lønmodtagerorganisationerne i perioden frabegyndelsen af februar 1999 til den 8. juni 1999, der også må be-dømmes på baggrund af forløbet i 1998, ikke har søgt kravet påpensionsbidrag gennemført uden ugrundet ophold. …LO's principale påstand om privilegium for kravet vedrørende heleperioden fra 1. juli 1998 til 30. juni 1999 tages derfor ikke til følge.…CO-Industri var efter fællesmødet den 7. januar 1999 og gennemoplysninger fra Industriens Pension om indberetninger af yderligereikke indbetalte pensionsbidrag gennem 1. halvår af 1999 bekendtmed, at forbundets medlemmer fortsatte med at arbejde for virk-somheden uanset manglende betaling af pensionsbidrag, og at dersåledes løbende opstod yderligere restancer. Efter det oplyste fore-tog forbundet og LO sig imidlertid i den anledning ikke andet endat anlægge sag ved Arbejdsretten ved klageskriftet af 8. juni 1999.Under disse omstændigheder er der heller ikke krav på privilegiumefter konkurslovens § 95, stk. 1, nr. 5, for pensionsbidrag for tiden ide seneste måneder op til og efter sagsanlægget, og LO's subsidiæ-re påstand tages derfor heller ikke til følge.”Lønmodtagernes Garantifond blev derfor frifundet15.

5.2.2. Konkursrådets overvejelser om behovet for en ændring af § 95 iforhold til krav på arbejdsgiverens pensionsbidragKonkursrådet har overvejet LO og DA’s forslag om, at krav på pensions-bidrag generelt bør være omfattet af lønprivilegiet efter de samme regler,som gælder for feriegodtgørelse.En gennemførelse af forslaget vil navnlig have den konsekvens, at kravetkan gøres gældende uanset forfaldstidspunktet, og uanset om kravet ersøgt gennemført uden ugrundet ophold. Forslaget vil således indebære enfundamental ændring af lønprivilegiet vedrørende pensionsbidrag i for-hold til, hvad der gælder i dag.Det er Konkursrådets opfattelse, at en fravigelse af de gældende reglerom pensionsbidrags privilegerede stilling i konkurs må kræve, at tungtve-jende grunde isoleret set taler for en sådan lovændring. Som de gældenderegler er udformet, og efter den retspraksis, der er gengivet ovenfor i af-snit 5.2.1., finder Konkursrådet det ikke godtgjort, at der foreligger så-danne tungtvejende grunde, at der på nuværende tidspunkt er anledningtil en særlig regulering af spørgsmålet om pensionsbidrag i konkurslo-vens § 95. Konkursrådet har herved lagt vægt på, at lønmodtagere allere-de efter de gældende regler i konkurslovens § 95, stk. 1, nr. 1, og stk. 1,nr. 5, og praksis efter disse regler har en vis beskyttelse af deres krav.Konkursrådet vil på et senere tidspunkt underkaste udformningen af løn-privilegiet i konkurslovens § 95 og lønmodtageres retsstilling under in-solvensbehandling i almindelighed mere principielle og generelle overve-jelser. I den forbindelse vil rådet på ny overveje spørgsmålet om denkonkursretlige beskyttelse af pensionsbidrag.På den anførte baggrund finder Konkursrådet ikke på nuværende tids-punkt grundlag for at foreslå konkursloven ændret, således at pensionsbi-drag omfattes af konkurslovens § 95, stk. 1, nr. 4, således som det fore-slås af DA og LO.5.3. Krav på indeståender på en Fritvalgs Lønkonto/særlig opspa-ring5.3.1. Er indeståender på en Fritvalgs Lønkonto/særlig opsparing af ensådan art, at de efter gældende ret omfattes af konkurslovens § 95, stk. 1,nr. 1?Konkursrådet har overvejet, om et indestående på en Fritvalgs Lønkon-to/særlig opsparing kan anses for omfattet af privilegiet i konkurslovens§ 95.19

De beløb, der indgår i en sådan opsparingsordning i form af løn, godtgø-relse for ikke-afholdte feriefridage, søgnehelligdagsbetaling og pensions-bidrag, omfattes enkeltvis af konkurslovens lønprivilegium i § 95.Det kan imidlertid anføres, at en ordning, der indebærer, at lønmodtager-ne først lang tid efter, at den ansatte har optjent ret til at få indeståendetudbetalt, har visse lighedstræk med en ordning, hvor medarbejderen lånerpenge til virksomheden, idet virksomheden herved opnår en likviditets-forbedring, og idet lønmodtageren efter nærmere regler har ret til at kræ-ve beløbet betalt. Hvis ordningen har karakter af et lån til virksomheden,vil indeståendet ikke være omfattet af konkurslovens § 95, jf. Sø- ogHandelsrettens dom gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 1950, side 943.Et typisk særkende ved låneaftaler er, at betalingen for lånet fastsættes påden måde, at låntageren skal betale renter til långiver. Hvis der er aftalten forretning af indeståender på en Fritvalgs Lønkonto/særlig opsparingfinder Konkursrådet derfor, at aftalen i almindelighed må anses for et lån,som derfor ikke er omfattet af konkurslovens § 95. Som anført under pkt.4 svarer det til, at kun ikke-forrentede indeståender på sådanne konti om-fattes af kildeskattebekendtgørelsens § 21, stk. 516.Da der imidlertid principielt godt kan foreligge en låneaftale, uanset atder ikke er aftalt forrentning af lånekapitalen, har Konkursrådet endvide-re overvejet, om også krav på ikke-forrentede indeståender på enFritvalgs Lønkonto/særlig opsparing kan anses for lån, eller om de kananses for omfattet af konkurslovens § 95.Efter Konkursrådets opfattelse taler det imidlertid overordnet imod atanse indeståender på en Fritvalgs Lønkonto/særlig opsparing for et lån, atformålet med ordningen efter det, som LO og DA har oplyst, er at skabeet personalepolitisk instrument, der skal øge fleksibiliteten og medvirketil at øge arbejdsstyrken på arbejdsmarkedet. Det er på den baggrundSml. Østre Landsrets dom gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 1958, side 1037, hvorto personer i en årrække ikke havde hævet deres fulde løn fra den virksomhed, de varansat i. De ikke hævede beløb opførtes oprindelig på en debitorkonto, men senere på enlønkonto, og forrentedes. Efter at virksomheden var gået fallit, forlangte de to ansatteanerkendt som privilegerede lønkrav et beløb, svarende til tilgodehavende løn for ét årforud for sidste hverdag før konkursen. Under hensyn bl.a. til de bogførte kravs oprin-delse, og at de to i sidste år før konkursen havde fået udbetalt beløb, der omtrent svare-de til den fortjente løn, at deres krav var krediterede med renter og således ligestilledemed andre lån, der var ydet til virksomheden, fandtes det ubilligt over for virksomhe-dens andre kreditorer, om de to ansatte skulle nyde privilegium for den del af deres til-godehavender, der oversteg deres lønkrav for det sidste år før konkursen.2016

nærliggende at anse en aftale om en Fritvalgs Lønkonto/særlig opsparingsom en aftale om udsat/fleksibel udbetaling af den ansattes løntilgodeha-vende. Et indestående på en Fritvalgs Lønkonto/særlig opsparing vil – udover en likviditetsfordel for arbejdsgiveren - også indebære, at den ansat-te får mulighed for at flytte beskatningen af indtægten til et senere skatte-år. For lønmodtageren vil dette bl.a. kunne indebære den fordel, at denpågældende kan vælge et udbetalingsår, hvor vedkommende planlæggerlængere ferie- eller orlovsperioder, eller hvor den pågældendes skatte-procent i øvrigt må forventes at blive mindre end de foregående år, f.eks.som følge af, at lønmodtageren i mellemtiden planlægger at gå på pensi-on.Dertil kommer, at domstolene i praksis har været tilbageholdende med atstatuere, at ikke-udbetalte løntilgodehavender skulle have fået karakter aflån ydet fra lønmodtageren til virksomheden. Højesteret har således i endom, der er gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 2000, side 1745, på bag-grund af bestemmelsens ordlyd og forarbejder fastslået, at ”lønkrav,somer forfaldet i tidsrummet fra 6 måneder før fristdagen indtil konkursde-kretets afsigelse, er sikret privilegium, selv om lønmodtageren har givethenstand med lønudbetalingen.”I den konkrete sag fandt Højesteret her-efter, at 4 ansatte i et anpartsselskab, der gik konkurs, accepterede at fort-sætte med at arbejde, selv om de ikke fik deres løn udbetalt, og at de førstpå et sent tidspunkt i 6 måneders perioden tog skridt til at inddrive deresløntilgodehavender, ikke kunne bevirke, at disse tilgodehavender ikkevar privilegerede efter konkurslovens § 95, stk. 1, nr. 1. Højesteret ænd-rede herved Østre Landsrets afgørelse i sagen, idet landsretten havdefundet, at lønmodtagernes tilgodehavender måtte sidestilles med lån.Lønmodtagernes Garantifond har i fondens notat af 12. marts 2008 omsærlig opsparing og Fritvalg Lønkonti blandt andet anført, at”afgørelsen [i høj grad] hviler på… bestemmelsens forarbejder,som omtaler muligheden for at fastholde konkursprivilegiet, hvislønmodtagere yder henstand med henblik på at sikre virksomhe-dens fortsatte eksistens.De midler, som lønmodtageren lader indestå på en opsparingskon-to, stammer alle fra løndele, som – hvis de ikke indestod på en op-sparingskonto – ville være omfattet af konkursprivilegiet. Endvide-re er formålet med opsparingsordningerne ikke at øge arbejdsgive-rens likviditet med henblik på at sikre virksomhedens fortsatte be-ståen, men at øge lønmodtagernes fleksibilitet i forbindelse medafholdelse af ferie mv. Realiteten er imidlertid, at arbejdsgiver får21

forøget sin likviditet, hvilket kan være med til at holde virksomhe-den længere tid i live. På baggrund af praksis må det antages, at deter yderst usikkert, om en sådan opsparingsordning omfattes af kon-kursprivilegiet.”For så vidt angår de forarbejder, der nævnes i citatet, henvises til det, derer anført under pkt. 5.1.2.Efter Konkursrådets opfattelse forekommer det ikke nærliggende at ansemidler opsparet på en Fritvalgs Lønkonto/særlig opsparing for henstand iovennævnte betydning. Derimod forekommer det som nævnt ovenformere nærliggende at anse den ansattes tilgodehavende som en aftale omudsat/fleksibel udbetaling af løntilgodehavende.Selv hvis en ordning som en Fritvalgs Lønkonto/særlig opsparing måtteanses for henstand, synes formuleringen af Højesterets dom – uanset hen-visningen til bestemmelsens forarbejder – ikke at kunne tages til indtægtfor, at bestemmelsen i § 95, stk. 1, nr. 1, kun omfatter tilfælde af hen-stand, der ydes for at sikre virksomhedens fortsatte eksistens, men atvirkningen af en opsparingsordning – som også anført af Lønmodtager-nes Garantifond – fra virksomhedens side desuagtet vil være, at denne fårtilført likviditet, der kan bidrage til dens fortsatte eksistens.Konkursrådet finder på baggrund af det anførte, at det kan give anledningtil en vis tvivl, om indeståender på en Fritvalgs Lønkonto/særlig opspa-ring, kan anses for omfattet af konkurslovens § 95. Efter en samlet vurde-ring er Konkursrådet dog mest tilbøjelig til at mene, at sådanne indestå-ender, der ikke forrentes, ikke kan anses for lån, men som en aftale omudsat/fleksibel udbetaling af løntilgodehavende, og at de derfor må ansesfor omfattet af konkurslovens § 95. Uanset, at indeståender på enFritvalgs Lønkonto/særlig opsparing, er kendetegnet ved, at det i mod-sætning til almindelig månedsløn mv. ikke udbetales løbende og dermedikke indgår i det daglige underhold for lønmodtagerne og deres familier,finder Konkursrådet således, at de samme hensyn, som ligger bag det al-mindelige lønmodtagerprivilegium også gør sig gældende i relation tilindeståendet på en Fritvalgs Lønkonto/særlig opsparing. Dertil kommer,at det for en lønmodtager typisk vil være af stor betydning, at indeståen-de omfattes af lønmodtagerprivilegiet i konkurslovens § 95, da dette somnævnt indebærer, at indeståendet dækkes efter reglerne om Lønmodta-gernes Garantifond, jf. pkt. 2.2.

Som følge af den rejste tvivl finder Konkursrådet, at der kan være anled-ning til at præcisere i konkursloven, at indeståendet på en Fritvalgs Løn-konto/særlig opsparing er omfattet af lønprivilegiet i konkurslovens § 95,stk. 1, nr. 1. Den foreslåede præcisering skal i lyset af det anførte i pkt.5.1.3. ikke være begrænset til kollektive aftaler om fritvalgsordninger,men skal også omfatte tilsvarende opsparingsordninger, der hviler på in-dividuelle ansættelsesaftaler.Det foreslås endvidere, at det præciseres i konkursloven, hvilke ind-holdsmæssige krav, der stilles til en fritvalgsordning, for at den kan om-fattes af lønprivilegiet.Som nævnt ovenfor vil der kunne opstå spørgsmål om, hvorvidt en op-sparingsordning reelt vil have karakter af et lån til virksomheden. Kilde-skattebekendtgørelsens § 21, stk. 5, omfatter alene indeståender på enfritvalgsordning/særlig opsparing, hvis beløb omfattet af ordningen ikkeforrentes. En sådan regel har den fordel, at låneaftaler i almindelighed vilvære kendetegnet ved, at långiver tager sig betalt for at yde lånet i formaf renter. Herved adskiller lånesituationen sig fra lønkrav, der i alminde-lighed ikke vil kunne kræves forrentet forud for den aftalte forfaldstid.Konkursrådet foreslår på den baggrund, at konkursprivilegiet i konkurs-lovens § 95 alene skal omfatte indeståender på en fritvalgsordning/særligopsparing, hvis disse ikke forrentes. Bestemmelsen udelukker enhverform for betaling for arbejdsgiverens kredit, herunder også gebyrer mv.Virkningen af, at en opsparingsordning er forrentet, er, at hele kravet mi-ster privilegium, medmindre det omfattes af en anden bestemmelse i §95.Navnlig anbefalingen om at udstrække lønprivilegiet til også at omfatteindividuelle fritvalgsordninger vil kunne indebære en risiko for misbrugved, at ældre løntilgodehavender, lån og andre gældsposter kan søgeskamufleret som tilgodehavender på en Fritvalgs Lønkonto mv. For atimødegå denne risiko foreslår Konkursrådet for det første, at der givesjustitsministeren mulighed for at fastsætte nærmere regler om, hvilke do-kumentationskrav der skal opfyldes, for at anse et tilgodehavende på ensådan ordning for omfattet af lønprivilegiet. Konkursrådet foreslår for detandet, at begrænse dækningen, således, at den ikke omfatter tilgodeha-vender, som skifteretten anser for at være uforholdsmæssigt store set iforhold til lønmodtagerens og arbejdsgiverens forhold på det tidspunkt,hvor aftalen om tilgodehavendet blev indgået.23

Der henvises i øvrigt til pkt. 6 (lovudkastets § 1, nr. 1 og 2 (forslaget til §95, stk. 1, nr. 1, 2. pkt. og forslaget til § 95, stk. 3), og bemærkningernehertil).5.3.2. Er indeståender på en Fritvalgs Lønkonto/særlig opsparing, derførst forfalder efter fristdagen, efter gældende ret omfattet af konkurslo-vens § 95, stk. 1, nr. 1?Som nævnt under pkt. 2.1. er det i retspraksis fastslået, at konkurslovens§ 95, stk. 1, nr. 1, som udgangspunkt også omfatter tilsvarende krav, derer indtjent før konkursdekretet, men først forfaldet senere.Hvis intet andet er aftalt, følger det af princippet i gældsbrevslovens § 5,stk. 1, at gælden er forfalden ved kreditors påkrav. Det er derimod udenbetydning, hvornår det er indtjent. I relation til en Fritvalgs Lønkon-to/særlig opsparing er der - som nævnt under pkt. 4 – bortset fra det til-fælde, hvor medarbejderen ophører i virksomheden – ikke efter de kol-lektive overenskomster, der regulerer Fritvalgs Lønkonto/særlig opspa-ring på forhånd aftalt et betalingstidspunkt, bortset fra, at det er aftalt, atde senest forfalder ved lønmodtagerens fratræden. Det følger heraf, atindeståender på en Fritvalgs Lønkonto/særlig opsparing formentlig ikkekan anses for forfaldet, før medarbejderen er fratrådt eller har fremsatpåkrav. Det forhold, at indeståendet er optjent på et langt tidligere tids-punkt er som nævnt uden betydning.Konkursrådet har i den forbindelse overvejet, om det nævnte udgangs-punkt om, at konkurslovens § 95, stk. 1, nr. 1, også omfatter lønkrav mv.,der forfalderefterdekretdagen, også vil gælde i en situation, hvor der -som ved indeståender på en Fritvalgs Lønkonto/særlig opsparing - er taleom, at det forhold, at kravet ikke er forfaldet inden dekretet, alene skyl-des, at kreditor/lønmodtageren ikke har afgivet påkrav. Spørgsmålet kanikke anses for afgjort med Vestre Landsrets dom gengivet i Ugeskrift forRetsvæsen 1986, side 65, der er nævnt under pkt. 2.1. I dommens præ-misser fremhæves det bl.a. at parterne var uden indflydelse på for-faldstidspunktet:”Af de i dommen anførte grunde tiltrædes det, at appellantens kravmå anses for omfattet af formuleringen »krav på løn og andet ve-derlag - - -« i konkurslovens § 95, stk. 1, nr. 1. Det fremgår af for-arbejderne til denne bestemmelse (Folketingstidende 1968-69 til-læg A spalte 3008-3009), at den tidsmæssige afgrænsning blevknyttet til forfaldstiden, og ikke indtjeningstiden, for at beskytte ar-bejdstagerne. Det er ubestridt, at det i denne sag omhandlede krav,24

på hvis forfaldstidspunkt parterne var uden indflydelse, ville haveværet privilegeret, såfremt det var forfaldet i tidsrummet fra 6 må-neder før fristdagen indtil konkursdekretets afsigelse. Herefter fin-des det rettest at fortolke § 95, stk. 1, nr. 1, således, at også appel-lantens krav, der er indtjent før, men forfaldet efter dekretets afsi-gelse bør fyldestgøres på samme måde, som de krav, der er direkteomfattet af ordlyden i § 95, stk. 1, nr. 1. Som følge heraf tagerlandsretten appellantens påstand til følge”Et lignende synspunkt synes tillagt vægt af Højesteret i en dom, der ergengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 1998 side 678, idet det bl.a. anføres,at de af sagen omhandlede lønmodtagere (fiskere)”ingen indflydelse [havde] på kutterejernes forpligtelser over for

andelsselskabet eller på andelsselskabets prisfastsættelse og over-skudsdisponering og havde således ingen indflydelse på, om åretsoverskud blev udbetalt eller forblev indestående i selskabet tileventuel senere udbetaling.”Højesteret fandt bl.a. på den baggrund, at kravene måtte anses for omfat-tet af konkurslovens § 95, stk. 1, nr. 1.Henset til, at bestemmelsens ordlyd desuden afgrænser anvendelsesom-rådet til fordringer, der er ”forfaldeti tidsrummet fra 6 måneder før frist-dagen indtil konkursdekretets afsigelse”finder Konkursrådet herefter, atdet må antages, at lønkrav mv. – og dermed også indestående på enFritvalgs Lønkonto/særlig opsparing i det omfang denne efter sin karak-ter anses for omfattet af bestemmelsen, jf. pkt. 5.3.1 – næppe kan ansesfor omfattet af konkurslovens § 95, stk. 1, nr. 1, hvis kravet på grund afmanglende påkrav fra lønmodtagerens side først er forfaldetefter,kon-kursen er indtrådt. Rådet finder ikke, at dette er en rimelig retstilstand ogforeslår derfor, at konkurslovens § 95 ændres, således at indeståendet og-så i denne situation omfattes af konkursprivilegiet.Konkursrådet har overvejet, om kravet kan anses for forfaldet allerede påtidspunktet for indbetalingen på Fritvalgs Lønkontoen/den særlige opspa-ring.I forhold til modregning antages det således i norsk ret af bl.a. ViggoHagstrøm iObligationsrett,2003, side 717, at kravet er forfaldet ved stif-telsen, hvis opfyldelsestiden (betalingstiden) alene er betinget af påkravfra kreditors side, og der ikke er aftalt noget minimumsvarsel herfor.Bernhard Gomard udtaler sig i afsnittet om krav efter kontrakt i sammeretning iObligationsret 1. del,4. omarb. udgave, 2006, s. 97.25

En sådan fastlæggelse af forfaldstiden ville i forhold til Fritvalgs Løn-konti/særlig opsparing indebære, at indeståendet var forfaldet allerede påtidspunktet for indbetalingen heraf, og at kravet derfor ikke vil være om-fattet af konkursprivilegiet.En sådan retstilstand ville efter rådets opfattelse ikke være tilfredsstillen-de, og rådet finder derfor, at den tvivl, der herefter kan være om, hvornåret krav på indestående på Fritvalgs Lønkonti/særlig opsparing er forfal-det, bør føre til, at reglerne udformes således, at der ikke ved afgørelsenaf, om kravet nyder konkursprivilegium, skal lægges vægt på for-faldstidspunktet, men derimod på hvornår tilgodehavendet kræves udbe-talt.Rådet finder på den ovennævnte baggrund, at det bør præciseres i kon-kursloven, at tilgodehavender på en Fritvalgs Lønkonto/særlig opsparingog lignende ordninger, der er optjent før konkursdekretets afsigelse, mensom først kræves udbetalt efter dette tidspunkt, omfattes af lønprivilegiet,uanset hvornår kravet er optjent.Når Konkursrådet finder, at der er behov for en særlig regulering heraf,skyldes det, at der er tale om en helt særlig ordning, som står i modsæt-ning til andre krav, hvor der heller ikke er aftalt en forfaldsdag (f.eks.godtgørelse for uberettiget afskedigelse), og at formålet med ordningennetop er, at kravet ikke skal forfølges uden ugrundet ophold.I praksis vil en bestemmelse herom typisk indebære, at lønmodtagerenvil kunne kræve de sidste 5 års opsparing på en Fritvalgs Lønkonto dæk-ket på § 95-niveau, jf. forældelseslovens § 4, stk. 1.Der henvises i øvrigt til pkt. 6 (lovudkastets § 1, nr. 1 (forslaget til § 95,stk. 1, nr. 1, 2. pkt., og bemærkningerne hertil).5.3.3. Bør der ske en fravigelse af 6-månedersgrænsen og betingelsenom, at kravet skal forfølges uden ugrundet ophold, jf. konkurslovens §95, stk. 1, nr. 5?Som anført af lønmodtagernes Garantifond i fondens notat af 12. marts2008 kan det ”[a]leneud fra formålet med etablering af opsparingsord-ningerne… fastslås, at lønmodtagerne med Fritvalgs Lønkonti ikke vilkunne opfylde betingelsen om at søge kravet inddrevet uden ugrundetophold…”

Hvis en lønmodtager imidlertid har afgivet påkrav på sit indestående påen Fritvalgs Lønkonto/særlig opsparing senest 6 måneder før fristdagenog før, at der afsiges konkursdekret over skyldneren, vil sådan gæld –med den usikkerhed, der er beskrevet i pkt. 5.3.1 – være omfattet af kon-kurslovens § 95, stk. 1, nr. 1. Er påkrav fremkommet før dette tidspunkt,vil kravet med samme usikkerhed omfattes af bestemmelsen i § 95, stk.1, nr. 5, hvis det er forfulgt uden ugrundet ophold.En ændring som foreslået af LO og DA, hvorefter der i konkurslovens §95, stk. 1, nr. 4, indføres en særskilt hjemmel til at sikre, at indeståendepå en Fritvalgs Lønkonto/særlig opsparing og tilsvarende opsparingsord-ninger omfattes af lønprivilegiet, vil indebære, at sådanne krav herudoverogså vil blive omfattet, selv om påkrav er afgivet mere end 6 måneder førfristdagen og ikke er blevet forfulgt uden ugrundet ophold.En ændring af konkursloven, der udvider lønprivilegiet ved delvist at op-hæve 6-månedersfristen i konkurslovens § 95, stk. 1, nr. 1, og betingelseni nr. 5 om, at kravet skal forfølges uden ugrundet ophold ved at hjemlebeskyttelsen af krav på manglende pensionsbidrag og Fritvalgs Lønkon-ti/særlig opsparing i § 95, stk. 1, nr. 4, vil indebære en særskilt fravigelseaf det konkursretlige ligebehandlingsprincip, jf. pkt. 5.1.1.17Efter Kon-kursrådets opfattelse bør der principielt ikke ske en fravigelse af kraveneom 6-månedersfristen eller andre grundlæggende betingelser for at væreomfattet af lønmodtagerprivilegiet i konkurslovens § 95, hvis der ikkeforeligger sådanne tungtvejende hensyn som nævnt under pkt. 5.1.1.Konkursrådet finder ikke, at der foreligger sådanne tungtvejende hensyn,som kan begrunde en fravigelse af det konkursretlige lighedsprincip,hvorefter sådan gæld skal behandles anderledes end anden gæld, der om-fattes af lønmodtagerprivilegiet. Konkursrådet finder på den baggrund udfra et konkursretligt synspunkt, at der ikke bør ske en fravigelse af 6-månedersfristen og kravet om forfølgning uden ugrundet ophold efterkonkurslovens § 95, stk. 1, nr. 1 og 5, i relation til indeståender på enFritvalgs Lønkonto/særlig opsparing mv., hvis kravet er krævet udbetaltsenest 6 månederførdekretets afsigelse.I overensstemmelse med det, der er anført under pkt. 5.1.4, bemærkes, atKonkursrådet ikke herved har taget stilling til, om der på baggrund af deDet forhold, at krav omfattet af konkurslovens § 95, stk. 1, nr. 4, dækkes ubegrænsetaf Lønmodtagernes Garantifond, ændrer ikke herved, idet garantifonden indtræder ilønmodtagernes krav med den status i konkursordenen, som de pågældende krav har.2717

hensyn, der ligger bag lovgivningen vedrørende Lønmodtagernes Garan-tifond, bør ske en udvidelse af fondens dækning efter denne ordning tilældre krav.5.3.4. Forholdet til betalingsloftet i lov om lønmodtagernes garantifond §3, stk. 1Som det fremgår af det, der er anført under pkt. 5.3.1, finder Konkursrå-det, at det med en vis tvivl må antages, at krav på indeståender på enFritvalgs Lønkonto/særlig opsparing mv. efter gældende ret omfattes afkonkurslovens § 95, stk. 1, nr. 1.Det følger heraf, at sådanne krav tillige må anses for omfattes af § 3, stk.1, i lov om lønmodtagernes garantifond, der fastsætter, at fonden i detenkelte tilfælde i alt højst kan udbetale 110.000 kr. til hver lønmodtager.Konkursrådet finder principielt ikke, at rådet bør udtale sig om, hvorvidtder bør ske ændringer i denne lovgivning, eller om garantien for sådannekrav bør udvides til også at omfatte krav ud over det fastsatte maksi-mumbeløb, jf. pkt. 5.1.4.6. Konkursrådets lovudkast med bemærkninger6.1. Lovudkast§1I konkursloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1259 af 23. oktober 2007, fore-tages følgende ændringer:1.I§ 95, stk. 1, nr. 1,indsættes som2. pkt.:”Endvidere omfattes lønmodtageres krav ifølge en uforrentet opsparings-ordning (fritvalgsordning) som nævnt i stk. 3, der kræves udbetalt i denperiode, der er nævnt i 1. pkt., eller som, selvom det er optjent før kon-kursdekretets afsigelse, først kræves udbetalt efter dette tidspunkt.”2.I§ 95indsættes somstk. 3:”Stk.3.Bestemmelsen i stk. 1, nr. 1, 2. pkt., omfatter alene beløb, somudgør kompensation for fravalgte feriefridage, samt beløb som efter denrelevante kollektive overenskomst, lokalaftale eller individuelle ansættel-sesaftale skal indsættes på ordningen, samt beløb som i henhold til denævnte aftaler ellers skulle være indbetalt af arbejdsgiveren til den ansat-tes pensionsordning. Har skyldneren indgået aftale om et efter de pågæl-dendes forhold på det tidspunkt aftalen blev indgået, uforholdsmæssigt28

stort beløb på en sådan ordning, omfattes beløbet ikke af bestemmelsen istk. 1, nr. 1, 2. pkt.. Justitsministeren kan fastsætte regler om dokumenta-tion for, at betingelserne i 1. pkt. er opfyldt.”6.2. Bemærkninger til lovudkastets enkelte bestemmelserTil § 1Til nr. 1 (§ 95, stk. 1, nr. 1, 2. pkt.)Bestemmelsen fastslår, at lønprivilegiet i § 95 også omfatter tilgodeha-vender på en Fritvalgs Lønkonto/særlig opsparing og lignende ordningerog fjerner tvivlen herom som beskrevet under pkt. 5.3.1 og 5.3.2.Ved de foreslåede bestemmelser i stk. 1, nr. 1, 2. pkt. og stk. 3 tilsigtesingen ændringer for andre typer af fordringer end de, der omfattes af så-danne fritvalgsordninger. Det foreslåede stk. 1, nr. 1, 2. pkt. skal ses isammenhæng med det foreslåede stk. 3 i § 95 (lovudkastets § 1, nr. 2).Opdelingen af bestemmelsen er alene lovteknisk begrundet i hensynet tilat lette læsningen af den samlede bestemmelse i stk. 1.De foreslåede præciseringer er ikke begrænset til kollektive aftaler omfritvalgsordninger, men omfatter også tilsvarende opsparingsordninger,der hviler på individuelle ansættelsesaftaler.Forslaget til § 95, stk. 1, nr. 1, 2. pkt., afgrænser herudover lønprivilegietsåledes, at det præciseres, at privilegiet kommer til at omfatte fordringerpå Fritvalgs Lønkonti/særlig opsparing og lignende ordninger, der er op-tjent før konkursdekretets afsigelse, men som først er krævet udbetalt ef-ter dette tidspunkt. Forfaldstidspunktet er således ikke afgørende. Viserdet sig, at en del af tilgodehavendet er optjent efter konkursdekretets af-sigelse, må der på sædvanlig vis ske en periodisering af tilgodehavendet.Herudover indebærer bestemmelsen, at konkursprivilegiet i konkurslo-vens § 95 alene omfatter indeståender på en fritvalgsordning/særlig op-sparing eller en lignende ordning, hvis disse ikke forrentes. Bestemmel-sen udelukker enhver form for betaling for arbejdsgiverens kredit, herun-der også gebyrer mv. Virkningen af, at en opsparingsordning er forrentet,er, at hele kravet mister privilegium, medmindre det omfattes af en andenbestemmelse i § 95.

I overensstemmelse med det, der er anført under pkt. 5.3.3. foreslås deringen ændringer i de almindelige tidsfrister i § 95, stk. 1, nr. 1, for krav,der er krævet udbetalt før konkursdekretets afsigelse.Krav ifølge en uforrentet opsparingsordning (fritvalgsordning), der erkrævet udbetalt tidligere end 6 måneder før fristdagen, omfattes alene af§ 95, hvis kravet er forfulgt uden unødigt ophold, jf. § 95, stk. 1, nr. 5.Til nr. 2 (§ 95, stk. 3)Forslaget til § 95, stk. 3, indebærer, at der foretages en præcisering af,hvilke indholdsmæssige krav, der stilles til en fritvalgsordning/særlig op-sparing eller lignende ordning, for at den kan omfattes af lønprivilegiet.Bestemmelsen i § 95, stk. 3, 1. og 2. pkt. indebærer, at konkurslovens §95, stk. 1, nr. 1, 2. pkt., alene omfatter beløb, som udgør kompensationfor fravalgte feriefridage, samt beløb som efter den relevante kollektiveoverenskomst, lokalaftale eller individuelle ansættelsesaftale skal indsæt-tes på ordningen, samt beløb som i henhold til de nævnte aftaler ellersskulle være indbetalt af arbejdsgiveren til den ansattes pensionsordning.Har skyldneren indgået aftale om et efter de pågældendes forhold på dettidspunkt aftalen blev indgået, uforholdsmæssigt stort beløb på en sådanordning, omfattes beløbet ikke af bestemmelsen i stk. 1, nr. 1, 2. pkt.Navnlig anbefalingen om at udstrække lønprivilegiet til også at omfatteindividuelle fritvalgsordninger vil kunne indebære en risiko for misbrugved, at ældre løntilgodehavender, lån og andre gældsposter kan søgeskamufleret som tilgodehavender på en Fritvalgs Lønkonto/særlig opspa-ring.For at imødegå denne risiko foreslås det i 2. pkt. at begrænse dækningen,således, at den ikke omfatter tilgodehavender, som skifteretten anser forat være uforholdsmæssigt store set i forhold til lønmodtagerens og ar-bejdsgiverens forhold på det tidspunkt, hvor aftalen om tilgodehavendetblev indgået. Bestemmelsen svarer som udgangspunkt til bestemmelsen ikonkurslovens § 222 a, stk. 1, vedrørende behandlingen af uforholds-mæssigt store indbetalinger på en pensionsordning under en gældssane-ringssag. I forhold til denne bestemmelse er det dog foreslået, at der bådeskal lægges vægt skyldnerens og fordringshaverens (lønmodtagerens)forhold på tidspunktet på aftalens indgåelse. I relation til lønmodtagerens30

forhold er det hensigten, at skifteretten navnlig vil skulle lægge vægt på,om aftalen om opsparing af beløbet på fritvalgsordningen må anses forusædvanligt stor. Der vil i den forbindelse tillige kunne lægges vægt påomstændighederne omkring aftalens indgåelse, herunder hvis den erkommet i stand på arbejdsgiverens (skyldnerens) foranledning og dermedreelt har til formål at yde arbejdsgiveren en betydelig kredit.For yderligere at begrænse den nævnte risiko foreslås det i 3. pkt., at ju-stitsministeren får mulighed for at fastsætte nærmere regler om, hvilkedokumentationskrav der skal opfyldes, for at anse et tilgodehavende påen fritvalgsordning for omfattet af lønprivilegiet. Der vil herved bl.a. væ-re hjemmel til at fastsætte krav om, at der skal kunne fremlægges løben-de regnskaber over udviklingen i tilgodehavender på en Fritvalgs Løn-konto/særlig opsparing, herunder krav om revision af disse regnskaber.