Kære fru ThorbekFølgende redegørelse er udarbejdet til støtte for Kirsten Chesnuts anmodning om at få Fogedretten iAalborg til at ophæve kendelsen af 7. juli 1998 i FS 4099/98 Ronald Chesnut mod Kirsten Chesnutog genoptage sagen med henblik på yderligere retsforhandlinger. Til grund for fogedrettensbehandling af sagen den 7. juli 1998 forelå en anmodning fra Ronald Chesnut om retshjælp efterbestemmelserne i Haagerkonventionen af 25. oktober 1980 om de civilretlige virkninger afinternationale børnebortførelser. Det erklæres, at min efterforskning af sagen har vist, atFogedretten baserede sin kendelse på bevismateriale og en anvendelse af lovgivningen i Louisiana,der er fejlagtig.Det primære formål med dette memorandum er at redegøre for og vurdere de retshandlinger, derforud var foregået i sagen Kirsten Chesnut vs. Ronald Chesnut ved The 29th Judicial District Courtfor St. Charles Parish, Louisiana, i sag nr. 48.122 og 49.208 i afdeling ”D” (i det følgende nogle

Gyldigheden af kendelse af 18. juni 1997 udstedt i Chesnut vs. Chesnut indeholdende etforbud om fjernelse af Christian Chesnut fra staten Louisiana.Gyldigheden af den midlertidige kendelse af 18. november 1997 udstedt i Chesnut vs.Chesnut indeholdende et forbud om fjernelse af Christian Chesnut fra staten Louisiana.Fogedretten i Aalborgs referat af Ronald Chesnuts påstand om, at Kirsten Chesnut undlod atmøde i retten i USA for at imødegå krav om forbud rejst af Ronald Chesnut.Ronald Chesnuts påstand i Fogedretten i Aalborg den 7. juli 1998, hvorefter han ikke iLouisiana havde og ikke agtede at anmelde Kirsten Chesnut for kidnapning.Gyldigheden af kendelse af 16. juni 1998 udstedt i Chesnut vs. Chesnut indeholdende kravom øjeblikkelig returnering til Louisiana af bortført barn.

Ifølge Haagerkonventionens bestemmelser har modtagerstaten pligt til at foretage en grundigundersøgelse af lovgivningen i den stat, hvor barnet normalt har bopæl samt af gyldigheden af alledokumenter fremsendt af den anmodende stat. I Chesnut sagen ville selv en summariskundersøgelse af lovgivningen i Louisiana og omstændighederne i forbindelse med udstedelsen af defremsendte kendelser have bekræftet konklusionerne i denne rapport. Fogedrettens kendelse af 7.juli 1998, hvori det blev godtgjort, at Kirsten Chesnut havde bortført Christian Chesnut, fik denvirkning, at tidligere retlige tiltag i Louisiana i sagen Chesnut vs. Chesnut forud for 7. juli 1998herved fik retsgyldig karakter. Som konsekvens heraf fik fogedrettens kendelse afgørendebetydning for udfaldet også af den række af retlige tiltag, der efterfølgende medførte udstedelse afen arrestordre mod Kirsten Chesnut, tab af hele hendes formue og mest tragisk fratagelse af allehendes forældrerettigheder.Med begrundelse i følgende redegørelse bør fogedretten i Aalborg ophæve kendelsen af 7. juli 1998og give Kirsten Chesnut mulighed for at få sin sag behandlet i retten i overensstemmelse medreglerne herfor.

1. På alle relevante tidspunkter var forældremyndigheden over Christian Chesnutfastlagt i

Enighedsdommen af 1. juli 1997.

Kendelsen i Louisiana af 18. juni 1997, der gav Kirsten Chesnut midlertidig forældremyndighedsom bopælsforælder, indeholdt tillige et forbud mod at fjerne Christian Chesnut fra "StatenLouisiana indtil spørgsmålet om forældremyndighed var afgjort". Dette spørgsmål omforældremyndighed blev klart afgjort i Enighedsdommen af 1. juli 1997. Da Retten heri afsagdedom om fælles forældremyndighed over Christian til Ronald Chesnut og Kirsten Chesnut, hvorvedKirsten Chesnut blev udnævnt til bopælsforælder (den forælder der primært har barnet boende hossig) og gav Ronald Chesnut rimelige samværsvilkår, var der hermed truffet juridisk afgørelse ispørgsmålet om forældremyndighed.

Enighedsdommen af 1. juli 1997 var den dom, der fortsat var i kraft den 7. juli 1998 vedrørendespørgsmålet om forældremyndighed over Christian Chesnut. Der blev ikke i den mellemliggendeperiode udstedt andre domme eller kendelser vedrørende forældremyndighed, der forbød nogen afforældrene at fjerne Christian Chesnut midlertidigt fra staten Louisiana. Som det er fogedrettenbekendt fra sagsakterne, blev der udstedt et midlertidigt forbud af den 18. november 1997, sombegrænsede begge forældres ret til at fjerne Christian Chesnut fra staten Louisiana. Men, som detvil blive påvist i næste afsnit, er gyldigheden af denne kendelse yderst tvivlsom. Uafhængigt heraferklæres, at enhver påstand fremført før den 2. juni 1998 om, at kendelsen af 18. juni 1997 på lovligvis forbød Kirsten Chesnut at fjerne Christian Chesnut midlertidigt fra Louisiana, er vildledende.Selvom der den 2. april 1998 af Ronald Chesnut blev indleveret et processkrift med anmodning omannullering af Enighedsdommen, blev der ikke afholdt noget retsmøde med bevisførelse før end den10. september 1998. Dette retsmøde vedrørende de af Ronald Chesnut fremlagte påstande for at fåEnighedsdommen af 1. juli 1997 annulleret, blev afholdt uden Kirsten Chesnut tilstedeværelse istaten Louisiana. Det fremgår ikke af sagens akter, at der på hendes vegne blev fremført nogetargument for at imødegå Ronald Chesnuts påstande. På daværende tidspunkt forelå der enanholdelsesbeslutning mod Kirsten Chesnut begrundet med kidnapning, som tidligere var blevetudstedt af dommer Kirk R. Granier den 28. juli 1998.Lovgivningen i Louisiana vedrørende den faktiske betydning af en kendelse om fællesforældremyndighed og udpegelse af Kirsten Chesnut som bopælsforælder er beskrevet i LouisianaRevised Statutes 9:355 og 9:336. Hvis der ikke er afsagt en konkret kendelse af retten vedrørendeden reelle betydning af fælles forældremyndighed, som siger noget andet, har bopælsforælderen " -- - bemyndigelse til at træffe alle afgørelser vedrørende barnet - - - ", som må antages at tilgodesebarnets bedste tarv. La. R. S. 3:335.B.(3). Denne bemyndigelse er dog ikke ubegrænset.Forældre med fælles myndighed har pligt til at konferere beslutninger vedrørende barnet ogudveksle informationer om barnets helbred, trivsel og uddannelse, jf. La. R. S. 9:336. Lovenforeskriver imidlertid ikke, hvorledes forældrene skal leve op til deres respektive forpligtelser modhinanden pålagt dem af ovennævnte lovgivning. Der findes således intet lovkrav om, at enbopælsforælder skal meddele sig skriftligt til den anden forælder eller indhente skriftligt samtykkefra denne, inden bopælsforælderen træffer beslutninger vedrørende barnet.Der findes ingen bestemmelser i Louisianas lovgivning, der forhindrer en forælder i at rejsemidlertidigt ud af Louisiana i forbindelse med udøvelsen af vedkommendes lovlige rettigheder sommedindehaver af fælles forældremyndighed. Der foreligger kun lovkrav om en retsafgørelse, hvis enforælder ønsker at give barnet permanent bopæl udenfor Louisiana's grænser. La. R. S. Code TitleV, Part III, Subpart E of Title 9 angiver den fremgangsmåde, der i sådanne tilfælde skal følges, hvisen forælder har til hensigt at give barnet permanent bopæl uden for Louisiana. Loven indeholderingen bestemmelser vedrørende en forælders midlertidige fravær med barnet fra staten Louisiana.Den forælder, som vil påstå, at den anden forælder har fjernet et barn fra Louisiana med den hensigtat ændre dets adresse permanent uden at overholde ovennævnte lov, må følgelig kunnedokumentere denne påstand.

2. Ved en korrekt fortolkning af loven i Louisiana er den midlertidige kendelse (Order) af 18.

november 1997 vedrørende udrejseforbudugyldig.

En midlertidig kendelse vedrørende et forbud (her jævnligt refereret til som en "TRO") er etekstraordinært hjælpemiddel i Louisianas lovgivning, og udstedelse og brug af en sådan kendelse erkonkret lovfæstet i Book 7, Title 1, Chapter 2 i Louisiana's Lov om Civil Retspleje. En midlertidigkendelse af denne art er et hjælpemiddel i forbindelse med en ansøgning om rettens hjælp til at opnået forbud, jf. LCCP, art. 3601. En TRO er kun anvendelig i sager, hvor en ansøgning om et forbudafventer rettens endelige stillingtagen i et retsmøde.Formålet med en kendelse vedrørende et midlertidigt forbud er at fastholde status quo, og den tagerikke stilling til noget foreliggende stridsspørgsmål. Jf. sagen Dauphine vs. Carencro High School,843 So.2d 1096 (La. 4/21/03), hvori citeres Powell vs. Cox, 83 So.2d at 910(La. 1956). Ifølge loveni Louisiana har retten pligt til at udstede et midlertidigt forbud " - - - i sager, hvor ansøgeren ellersville blive påført uoprettelig skade, tab eller ødelæggelse - - - ". Uoprettelig skade er defineret somødelæggelse, som ikke kan gøres op i penge eller skader, som der ikke på passende måde kan givesøkonomisk kompensation for. Butte vs. Lawrence, 724 So.2d 250 (La. App. 4th Cir. 1998.).I sin afgørelse i ovennævnte sag Dauphine vs. Carencro High School beskriver Louisiana'sHøjesteret på fortrinlig vis fremgangsmåden vedrørende udstedelse af midlertidige forbud, somifølge Louisiana's lovgivning er udstedt som hjælpemiddel i forbindelse med en ansøgning omrettens hjælp til at opnå et forbud. Fra side 1102 i afgørelsen skriver retten:"En TRO er et hårdt, drastisk og ekstraordinært hjælpemiddel, og en sådan bør kun udstedes itilfælde, hvor den part, som begærer det, er truet af uopretteligt tab eller skade, uden at der i lovener et tilstrækkeligt retsmiddel imod det. Jf. Greenberg vs. DaSalvo, 229 So.2d 83, cert. denied, 397U.S. 1075 (1970). I overensstemmelse hermed foreskriver LCCP, art. 3601, at et forbud skaludstedes i sager, hvor uoprettelig skade, tab eller ødelæggelse ellers måtte blive resultatet foransøgeren eller i andre sager udtrykkeligt beskrevet i loven.I tilfælde, hvor en ansøgning om et forbud afventer rettens endelige stillingtagen, kan retten udstedeen TRO. En TRO er kun et midlertidigt forbud, som har til formål at være et midlertidigt værn modsagsøgte, indtil berettigelsen af et indledende forbud er klarlagt. Formålet er alene at bevare statusquo, indtil denne klarlæggelse foreligger. Jf. Powell vs. Cox, 83 So.2d 908, 910 (La. 1956). Detudstedes før der foreligger en retsafgørelse, og det er helt uafhængigt af et efterfølgende retsmødevedrørende et indledende forbud. En TRO afgør ikke noget foreliggende stridsspørgsmål, menudstedes som beskyttelse mod en truende forurettelse og fungerer som en begrænsning for atbeskytte alle involverede parters rettigheder, indtil den foreliggende retsanmodning og retfærdig-heden kan blive afgjort i en efterfølgende korrekt retshandling.Idet rettens hjælp vedrørende etablering af et forbud og udstedelse af et midlertidigt forbud, enTRO, er usædvanlige hjælpemidler, bør udstedelse af sådanne være omhyggeligt udformet medhenblik på at opnå en afgørende korrektion af den foreliggende retstilstand med de færrest muligeudgifter og ulejlighed for sagsøgte. Derfor stiller Louisiana's Lov om Civil Retspleje, LCCP,særlige krav vedrørende udstedelsen af sådanne forbud. Med hensyn til udstedelse af et midlertidigtforbud, en TRO, uden forudgående underretning og i nødsituationer foreskriver LCCP, art. 3603:

A.

Et midlertidigt forbud skal udstedes uden underretning når:

B.

Dokumentationen eller den beedigede erklæring kan udfærdiges af ansøgeren, dennes advokateller en af ham udpeget repræsentant.Der foreligger et lovtillæg, som uddyber reglerne for underretning i ovennævnte LCCP, art. 3603,(kommentar a og b), der siger:Dette lovtillæg [ Acts 1985, No. 204, § 1] ændrer betingelserne for at opnå et midlertidigt forbudved at tilføje, at ansøgerens advokat skal påvise de bestræbelser, der er udøvet for at giveforhåndsunderretning eller han skal begrunde, hvorfor forhåndsunderretning ikke er påkrævet ogderudover, at uoprettelig skade vil blive resultatet, før end modparten eller dennes advokat i rettenhar mulighed for at imødegå kravet om et midlertidigt forbud.Hensigten - - - er at begrænse brugen af ensidigt fremskaffede kendelser vedrørende forbud udenforudgående underretning af nogen art og i en vis udstrækning at fremme gennemførelse af normaleretshandlinger med indlæg fra modparten før end, snarere end efter, at et midlertidigt forbud erudstedt.Med hensyn til form og indhold af et midlertidigt udstedt forbud siger LCCP, art. 3604, i relationhertil:Et midlertidigt udstedt forbud skal være påtegnet med dato og klokkeslet for udstedelsen. Det skalvære indleveret til retssekretærens kontor og være indført i retsbogen. Det skal angive, hvorforforbudet blev udstedt uden underretning til modparten og uden et forudgående retsmøde. Og detskal bortfalde i henhold til dets forudsætninger og indhold inden den af retten fastsatte tid, som ikkemå overskride 10 dage.Herudover siger LCCP, art. 3605:En kendelse, der medfører enten et foreløbigt, et endeligt forbud eller et midlertidigt forbud skalrimeligt detaljeret beskrive og ikke blot referere til anmodningen eller andre dokumenter, denhandling eller de handlinger, der søges forhindret. Et udstedt forbud anses for at være trådt i kraft iforhold til de parter, som det er rettet imod, deres foresatte, repræsentanter, ansatte, advokat, etc. fradet tidspunkt, hvor de modtager konkret meddelelse om forbudet, enten ved personlig forkyndelseeller på anden måde.Endelig siger LCCP, art. 3610:Et midlertidigt forbud eller et indledende forbud må ikke udstedes med mindre ansøgeren stillersikkerhed for et beløb fastsat af retten undtagen, hvor der er dispenseret fra sikkerhedsstillelsegennem en vedtægt. Sikkerhedsstillelsen skal sikre, at en person som uberettiget har fåetindskrænket sin frihed eller er blevet underlagt et forbud, får refunderet sine omkostninger ogforvoldte tab, pp. 1102-1103.

I kendelsen (Order) af 18. november 1997 i Chesnut vs. Chesnut blev der udstedt tre midlertidigeforbud uden forudgående underretning til Kirsten Chesnut eller hendes advokat. Forbudene blevudstedt, uden at der havde været afholdt et retsmøde og her truffet afgørelse på basis af fremlagtebeviser for de påstande, som fremgik af anmodningen. Det sidste og kun her relevante midlertidigeforbud forbød begge forældre at fjerne Christian fra staten Louisiana.I Dauphine-sagen anmodede en af forældrene om og fik udstedt en TRO med et påbud, hvorefterhendes søn fik tilladelse til at deltage i afslutningshøjtideligheden i en "High School".Repræsentanter for skolen, der fik kendelsen forkyndt, fastholdt, at drengen ikke fik tilladelse til atdeltage i afslutningshøjtideligheden, og trodsede den udstedte TRO. I et efterfølgende retsmødefandt retten, at skolens repræsentanter herved havde udvist Foragt for Retten og idømte hver af dem15 dages fængsel og en bøde på $ 250.Ud fra en nærmere analyse af loven, fandt Louisiana's Højesteret, at den udstedte TRO i Dauphine-sagen var "juridisk mangelfuld på mange punkter." Anmodningen om rettens hjælp til udstedelse afet forbud på grundlag af hvilken, der var udstedt en TRO:

Louisiana's Højesteret fastslog, at den udstedte TRO i Dauphine-sagen var ugyldig. I kraft af ensådan afgørelse vedgik retten i Dauphine-sagen overfor den lavere appelret, at den var uenig medhensyn til, hvad der var en korrekt fremgangsmåde ved udstedelse af en TRO uden krav omsikkerhedsstillelse. Men retten ræsonnerede, at en hjemvisning af Dauphine-sagen til fornyetprøvelse ved den lavere appelret ville være "frugtesløst", fordi den handling, som den udstedte TROsøgte at forhindre, allerede var foregået.Alle ovennævnte mangler foreligger i a nmodningen om rettens hjælp til udstedelse af et forbudindgivet af Ronald Chesnut den 18. november 1997 og i rettens kendelsen afsagt samme dag. Dendokumenterer ikke, med attestering af Ronald Chesnuts advokat, hvilke bestræbelser der var udøvetfor at give Kirsten Chesnut eller hendes advokat forudgående underretning om forbudet, og denangiver heller ikke begrundelsen for, at forudgående underretning til Kirsten Chesnut eller hendesadvokat ikke var påkrævet.Som tidligere nævnt, blev der udstedt tre midlertidige forbud den 18. november 1997. De første toer ikke relevante i denne sag. Det tredje midlertidige forbud, hvilket forbød begge parter at fjerneChristian fra staten Louisiana, blev af Ronald Chesnut benyttet til at karakterisere Kirsten Chesnutshandlemåde den 2. juni 1998 som værende ulovlig.

Louisiana's lovgivning kræver, at en ansøger om et midlertidigt forbud stiller økonomisk sikkerhedforud for udstedelsen af et sådant forbud, medmindre der er dispenseret fra sikkerhedsstillelse i enanden bestemmelse i loven, jf. LCCP, art. 3610. Hverken det midlertidige forbud, som forbødKirsten Chesnut " - - - at afhænde, behæfte, bortgive, bortødsle, skjule, eller ødelægge nogen somhelst bestanddel af fælles ejendom - - - " eller det midlertidige forbud, der skulle forhindre KirstenChesnut i " - - - at chikanere, skade, true eller fysisk misbruge Ronald G. Chesnut - - - ", krævede,at Ronald Chesnut skulle stille sikkerhed. Jf. LCCP, art. 3944, La. R. S. 9.371, La. R. S. 9.372 ogLa. R. S. 9.372.1. Det midlertidige forbud mod at fjerne Christian Chesnut fra staten Louisiana erikke fritaget for kravene om sikkerhedsstillelse.Den midlertidige kendelse (Order), der forbød begge forældre at fjerne Christian fra Louisiana, blevudstedt i strid med lovgivningen i Louisiana. Begrundelsen i ovennævnte dom i Dauphine-sagenafsagt af Louisiana's Højesteret medfører, at kendelsen om det midlertidige forbud er ugyldig, fordiretten undlod at kræve sikkerhedsstillelse af Ronald Chesnut som påbudt af Louisiana's Lov omCivil Retspleje, CCP, art. 3610. Det er her uden betydning, at forbudet også forbød Ronald Chesnutat fjerne Christian fra Louisiana.Herudover gøres gældende, at det er yderst tvivlsomt (a genuine issue), om kendelsen vedrørendedet midlertidige forbud ikke ifølge Lousiana's lovgivning blev ophævet den 8. januar 1998. Sombeskrevet i denne rapport er en kendelse vedrørende et midlertidigt forbud et hjælpemiddel, somforudsættes at blive efterfulgt af et retsmøde vedrørende et indledende forbud, jf. ovennævnteDauphine-sag. Derfor er en kendelse vedrørende et midlertidigt forbud uden virkning, hvis den ikkeefterfølges af et søgsmål vedrørende et indledende eller permanent forbud. Det gøres gældende, aten kendelse vedrørende et midlertidigt forbud som det, der udstedtes den 18. november 1997, kunkan overleve, hvis der i forbindelse med et efterfølgende hurtigt indkaldt retsmøde stilles krav om etindledende eller permanent forbud.I Chesnut vs. Chesnut blev et retsmøde vedrørende Ronald Chesnut's anmodning om et midlertidigtforbud indleveret den 18. november 1997 og udsat én gang fra den 15. december 1997 til den 8.januar 1998. Den 26. november 1997 blev en skriftlig kendelse udstedt og underskrevet afdommeren, der udsatte og omberammede retsmødet til den 8. januar 1998. Imidlertid findes derintet i sagsakterne i Chesnut vs. Chesnut, ligesom der heller ikke findes retsreferater, der refererernoget retsmøde afholdt i Division D of the 29th Judicial District Court. Der blev ikke afholdt nogetretsmøde i Chesnut vs. Chesnut før end den 20. August 1998. Ifølge rettens sagsakter blev detberammede retsmøde 8. januar 1998 hverken afholdt, udsat eller omberammet.En korrekt fortolkning af loven fører til den konklusion, at Ronald Chesnut's undladelse af at kræveet indledende forbud udstedt, hverken i forbindelse med det først berammede retsmøde den 15.december 1997 eller i forbindelse med det aflyste retsmøde den 8. januar 1998, er ensbetydendemed, at han frafaldt kravet om et forbud. Louisiana's Lov om Civil Retspleje, LCCP, art. 3606 siger:Når et midlertidigt forbud er udstedt, skal anmodningen om et indledende forbud ifølge Artikel3602 berammes til behandling i retten på det tidligst mulige tidspunkt, og den skal behandles forudfor alle andre spørgsmål undtagen ældre spørgsmål af samme karakter. Den part, som opnår etmidlertidigt forbud, skal gå videre og begære et indledende forbud, når det midlertidige forbudkommer for retten. Hvis han ikke gør det, skal retten ophæve det midlertidige forbud.

Det, at en modpart giver samtykke til udsættelse af et retsmøde vedrørende en kendelse, er ikkeensbetydende med frafald af hans eller hendes ret til at få kendelsens ophør fastslået ved enretshandling. Keneker vs. Keneker, 579 So.2d 1083, 1085 (La. App. 5 Cir. 1991). Derfor er detifølge loven yderst tvivlsomt, om retsanmodningen af 18. november 1997 indleveret af RonaldChesnut med henblik på udstedelse af et forbud kan siges at have overlevet frem til den 2. juni1998, hvor Kirsten Chesnut rejste til Danmark med sønnen.

3. Forud for den 7. juli 1998 blev der ikke afholdt noget retsmøde i Louisiana, hvor Kirsten

Chesnut fik mulighed for forsvare sig.

I Fogedrettens referat af retsmødet den 7. juli 1998 citeres Ronald Chesnut for at have forklaret, atKirsten Chesnut "begærede en høring i Retten i St. Charles Parish, Louisiana, for at forsvare sigmod kendelsen af 18. november 1997, men hun kom ikke til stede i retten". Dette er ikke rigtigt. Udfra såvel sagsakterne i sagen Chesnut vs. Chesnut som selve retsbogen, der refererer alleretshandlinger gennemført i "Division D of the 29th Judicial District Court", blev der intet retsmødeafholdt eller nogen retssag gennemført vedrørende Ronald Chesnut's "Ansøgning om Rettens hjælptil udstedelse af et forbud" af 18. november 1997 før Fogedrettens møde den 7. juli 1998. I det heletaget blev intet retsmøde eller nogen retssag gennemført i Chesnut vs. Chesnut før den 10. august1998.Næsten en måned før det første retsmøde fandt sted i Chesnut vs. Chesnut udstedte dommer KirkGranier, der var dommer i den afdeling af retten i Hahnville, der fik det civile søgsmål tildelt, den28. juli 1998 en arrestordre mod Kirsten Chesnut. I arrestordren påstås, at Kirsten Chesnutangiveligt begik lovbrud ved simpel kidnapning som en overtrædelse af Louisiana Revised Statute14:45. I en beediget erklæring til støtte for arrestordren, citeres en Order om fællesforældremyndighed dateret 1. juli 1998, men en sådan kendelse har aldrig eksisteret. Kautionen foreventuel løsladelse blev af dommer Kirk R. Granier fastsat til halvtreds tusinde ($ 50.000) dollars.Hvis Kirsten Chesnut var mødt i retten i St. Charles Parish, Louisiana, den 10. August 1998, villehun være blevet arresteret og fængslet.

4. Erklæringen i Fogedretten den 7. juli 1998, hvorefter Ronald Chesnut ikke havde og ikke

agtede at indgive kriminelle anmeldelser mod Kirsten Chesnut, var usand.

Ronald Chesnut indgav en kriminel anmeldelse til den lokale politimyndighed ( St. Charles ParishSheriff’s Office) den 5. juni 1998, kl. 11:15 med påstand om, at Kirsten Chesnut rejste til hjembyeni Danmark sammen med Christian i modstrid med en retskendelse. Sagsakterne i Chesnut vs.Chesnut og den kriminelle politianmeldelse har afsløret, at Ronald Chesnut præsenterede sheriffenfor en kopi af kendelsen af 18. juni 1997, der jo indeholdt et forbud mod fjernelse af ChristianChesnut fra Louisiana, indtil spørgsmålet om forældremyndighed var afgjort. Som ovenfor omtaltvar den retsafgørelse om forældremyndighed, der var gældende den 3. juni 1998, Enighedsdommenaf 1. juli 1997. Sagsakterne i The St. Charles Parish Sheriff´s Office beviser derfor, at RonaldChesnut allerede havde indledt kriminel retsforfølgelse af Kirsten Chesnut den 5. juni 1998 imodstrid med hans udsagn om det modsatte i Fogedretten den 7. juli 1998.

5. Kendelse i henhold til Begæring og Kendelse om Tilbagegivelse af Bortført Barn af 16. juni

1998 er ikke udstedt i overensstemmelse med loven i Louisiana.

På grundlag af en ensidigt behandlet begæring i sagen Chesnut vs. Chesnut erklærede retten iHahnville i en kendelse, at fjernelsen af Christian fra Louisiana var ulovlig. Denne kendelse er atsidestille med en juridisk erklæring om, at Kirsten Chesnut havde udvist Foragt for Retten. Det ersærdeles tvivlsomt, om den fremgangsmåde, som retten anvendte i Chesnut vs. Chesnut, da denudstedte ovennævnte kendelse vedrørende " Kendelse i henhold til Begæring og Kendelse omTilbagegivelse af Bortført Barn", var i overensstemmelse med lovgivningen. De kendelser, der blevlagt til grund for den omtalte nye kendelse af 16. juni 1998, var enten bortfaldet eller udstedt i stridmed loven og krænkede således Kirsten Chesnuts borgerlige rettigheder.I kendelsen af 16. juni 1998 benytter retten kendelsen af 18. juni 1997 - som forbød hver afforældrene at fjerne Christian fra staten Louisiana - som grundlag for at karakterisere KirstenChesnuts handlinger som ulovlige. Retten undlod at tage hensyn til den efterfølgende Enighedsdomaf 1. juli 1997, der var uden et sådant forbud. Den henviste heller ikke til rettens midlertidige forbudaf 18. november 1997. Ingen høring eller retshandling var blevet gennemført vedrørende RonaldChesnut's anmodning om at få den omtalte Enighedsdom af 1. juli 1997 ophævet. Der var ikke pånoget tidspunkt afsagt nogen dom, som erklærede den omtalte Enighedsdom af 1. juli 1997 forannulleret. Af alt dette kan man uddrage den konklusion, at retten på forhånd var indstillet på atefterkomme Ronald Chesnut's anmodning om at få Enighedsdommen af 1. juli 1997 ophævet,uanset at der endnu ikke var afholdt et retsmøde med bevisfremlæggelse og domsforhandling.I Louisiana's Lov om Civil Retspleje findes der ikke nogen konkret retshandling, som vil kunneiværksættes med henblik på "Returnering af et Kidnappet Barn" på grundlag af en ensidigtbehandlet retsanmodning. Til gengæld tillader Louisiana Revised Statute 9:343 udstedelse af encivil arrestordre for at retablere forældremyndighed over eller samvær med et barn, der ertilbageholdt i strid med en forældremyndigheds- eller samværskendelse. Anvendelse af en sådancivil arrestordre skal være i overensstemmelse med konkrete krav i loven, som siger:

A.

Ved fremlæggelse af en bekræftet kopi af en gældende forældremyndigheds- ogsamværskendelse udstedt af en ret i denne stat sammen med en beediget erklæring af indehaveren afforældremyndigheden kan den dommer - som har midlertidig jurisdiktion i kraft af enten barnetstilstedeværelse eller af en verserende retssag ved retten - udstede en civil arrestordre til politiet meddet begrænsede formål at benytte det middel, som angives i dette afsnit i loven, til at få barnetreturneret til indehaveren af forældremyndigheden. Herefter må der afventes yderligere kendelserfra den ret, som har faktisk jurisdiktion i sagen.

B.

Den beedigede erklæring afgivet af indehaveren af forældremyndigheden skal omfatte allefølgende betingelser:(1) En erklæring om, at forældremyndigheds- og samværskendelsen er korrekt og ioverensstemmelse med sandheden.(2) En kort redegørelse for status i enhver verserende sag vedr. forældremyndighed.(3) Oplysninger vedrørende fjernelsen af eller undladelsen af at returnere barnet i strid medforældremyndigheds- og samværskendelser.(4) En erklæring om, at indehaveren af forældremyndigheden ønsker at få barnet retur. Jf. La. R.S.9:343.

Sagsakterne indeholder ikke en beediget erklæring udformet og indleveret af Ronald Chesnutsammen med hans begæring om en kendelse for returnering af et kidnappet barn den 9. juni 1998.Den ensidige " Kendelse i henhold til Begæring og Kendelse om Tilbagegivelse af Bortført Barn"med det formål at opnå returnering af Christian Chesnut har påfaldende lighed med et søgsmålvedrørende Foragt for Retten. Denne karakteristik fremgår af de påståede kendsgerninger ogindholdet i det indleverede forslag til kendelse. Dette fremgår især af, at kendelsen indleveret afRonald Chesnut og underskrevet af retten den 16. juni 1998 fastslår, at Kirsten Chesnut overtrådtebåde tidligere kendelser ved retten og selve loven. Kirsten Chesnut var imidlertid ifølge lovenberettiget til et normalt retsmøde med bevisfremlæggelse og domsforhandling, før en sådan juridiskafgørelse kan komme på tale.Ifølge Louisiana's Lov om Civil Retspleje findes der to slags Foragt for Retten: direkte ogkonstruktiv, jf.. LCCP, art. 221. Handlinger karakteriseret som direkte foragt for retten erhandlinger begået "i rettens nærværelse og direkte øjesyn". Konstruktiv foragt for retten kandefineres som "bevidst ulydighed mod en hvilken som helst lovlig kendelse, befaling, dom ellerverserende retssag", jf. LCCP, art. 224.Den 16. juni 1998 afsagde retten i Chesnut vs. Chesnut en kendelse, hvorefter Kirsten Chesnutshandlinger erklæredes for værende i strid med Louisiana's lovgivning og følgelig ulovlige.Retsbogen viser, at det eneste bevismateriale indleveret til støtte for Ronald Chesnut's ensidigebegæring var de påberåbte påstande i selve den ensidige begæring samt to beedigede erklæringer fraansatte i The American Heart Association.Som generel regel kan beedigede erklæringer fra individer, som ikke er parter i verserenderetssager, ikke godtages som bevis i retten. Undtagelser fra denne generelle regel omfatter ikkekonkret brug af beedigede erklæringer i søgsmål vedrørende foragt for retten. Louisiana Code ofEvidence Article 801 C definerer et andenhånds vidneudsagn som "en udtalelse afgivet af andre enddet, der er afgivet af selve vidnet under retssagen eller høringen, for at bevise sandheden af denfremførte påstand". De beedigede erklæringer afgivet af de ansatte i The American HeartAssociation falder helt klart indenfor ovennævnte definition.Ikke alene er de beedigede erklæringer andenhånds vidneudsagn, de er tillige mangelfulde i deresudformning. Ingen af de beedigede erklæringer er daterede. Det er værd at bemærke, at notaren, afhvem begge beedigede erklæringer blev attesteret, var den advokat, der repræsenterede RonaldChesnut.Ikke desto mindre blev kendelsen af 16. juni 1998 vedrørende " Kendelse i henhold til Begæring ogKendelse om Tilbagegivelse af Bortført Barn" udstedt på grundlag af denne ensidige begæring. Derafholdtes og gennemførtes intet retsmøde eller domsforhandling i forbindelse hermed. Louisiana'sLov om Civil Retspleje foreskriver den fremgangsmåde, der skal følges for at dømme en person forforagt for retten. LCCP, art. 225, siger:Medmindre andet er foreskrevet i loven, kan en person, der er anklaget for at have udvistkonstruktiv foragt for retten, alene kendes skyldig heri og straffes herfor, efter at han via enkendelse er pålagt at møde i retten og her redegøre for, hvorfor han ikke bør dømmes skyldig iforagt for retten og straffes i overensstemmelse hermed. Kendelsen om fremmøde i retten kanudstedes på rettens eget initiativ eller af en part i en verserende retssag og skal redegøre for de

forhold, som påstås at ligge til grund for den udviste foragt for retten.En person anklaget for at have udvist konstruktiv foragt for en appelret kan blive kendt skyldig heriog straffet herfor efter at have modtaget underretning om fremmøde i retten i et processkrift, somskal indleveres ikke mindre end 48 timer fra datoen, hvor personen modtager sådan underretningom fremmøde i retten, hvorfor han ikke skal findes skyldig i foragt for retten og straffes ioverensstemmelse hermed. Den anklagede skal tilstås en mundtlig høring vedrørende anklagen,hvis han indleverer en skriftlig anmodning herom til retssekretæren i appelretten indenfor 48 timerefter at have modtaget meddelelse om anklagen. En sådan meddelelse fra appelretten kanfremsendes via registreret eller anbefalet brev, eller det kan forkyndes af sheriffen.I alle andre sager, skal en bekræftet kopi af anmodningen i sagen og af rettens kendelse omfremmøde, forkyndes for personen, der er anklaget for at have udvist foragt for retten, på sammemåde som en vidneindkaldelse til retten, det vil sige mindst 48 timer før det angivne tidspunkt forretsmødet om kendelsen. Jf. Louisiana, LCCP, art. 224.Kirsten Chesnut blev den 16. juni 1998 dømt for Foragt for Retten uden at have fået forkyndt nogenindkaldelse til retten for at redegøre for, hvorfor hun ikke skulle dømmes for foragt for retten ellergives mulighed for at fremlægge relevant dokumentation i et retsmøde eller egentlig retssag. Derforer " Kendelse i henhold til Begæring og Kendelse om Tilbagegivelse af Bortført Barn" udstedt imodstrid med lovgivningen i Louisiana.

6. Konklusion.

Ovenstående analyse viser, at Kirsten Chesnut hverken overtrådte nogen gyldig dom eller gyldigkendelse og ej heller overtrådte Louisianas lovgivning, da hun rejste på ferie i Danmark fra statenLouisiana med sin søn i juni 1998.På tidspunktet for hendes afrejse indeholdt de retsafgørelser vedrørende forældremyndighed, der vari kraft, ikke noget forbud mod, at nogen af forældrene midlertidigt fjernede Christian Chesnut fraLouisiana. Enighedsdommen af 1. juli 1997 satte kendelsen af 18. juni 1997 ud af kraft. Spørgsmålvedrørende forældremyndighed, der havde med Christian Chesnut at gøre, var juridisk afgjort.På grund af den manglende forhåndsunderretning til Kirsten Chesnut eller hendes advokat før "Anmodningen om Rettens hjælp til Udstedelse af et Forbud " blev indgivet samt det manglende kravom sikkerhedsstillelse forud for udstedelsen af kendelsen, er kendelsen af 18. november 1997vedrørende et midlertidig forbud mod fjernelse af Christian Chesnut fra Louisiana ugyldig.De kendelser i sagen Chesnut vs. Chesnut, som fogedretten i Aalborg lagde til grund, var i USAudstedt på basis af ensidig kommunikation med retten i Louisiana uden nogen form forbevisfremlæggelse og domsforhandling. Dette fratog Kirsten Chesnut muligheden for at udøve sinfundamentale ret til at fremlægge beviser til hendes forsvar og at bestride beviser fremlagt afRonald Chesnut. Heraf følger, at " Kendelse i henhold til Begæring og Kendelse om Tilbagegivelseaf Bortført Barn" af 16. juni 1998 er ugyldig ifølge en korrekt fortolkning af loven i Louisiana.Der består en vekselvirkning mellem retshandlingerne i Louisiana og retshandlingerne i Danmark.The 29th Judicial District Court for St. Charles Parish, Louisiana, udstedte i sagen Chesnut vs.Chesnut kendelser, der begrænsede Kirsten Chesnuts ellers lovlige rejseaktiviteter og dømte Kirsten

Chesnut for Foragt for Retten uden at afholde et normalt retsmøde med mulighed for kontradiktionfra begge sider. Fogedretten i Aalborgs manglende overholdelse af sine pligter underHaagerkonventionen gyldiggjorde kendelser i USA, der ellers var ugyldige. Det muliggjorderækken af de efterfølgende retshandlinger vendt mod Kirsten Chesnut ved The 29th Judicial DistrictCourt for St. Charles Parish i Louisiana.Den foranstående analyse i denne sag fører til den konklusion, at kendelser blev udstedt modKirsten Chesnut både i St. Charles Parish, Louisiana, og i Aalborg, Danmark, uden at være ioverensstemmelse med en korrekt anvendelse af lovene. Dette bør ikke udlægges som enbedømmelse af hverken Ronald Chesnut's eller Kirsten Chesnut's påstande vedrørende foræl-dremyndighed eller samvær med Christian Chesnut. Det er i stedet for en konstatering af, at KirstenChesnut var berettiget til forhåndsunderretning og retshandlinger med mulighed for fuldbevisførelse, før end hun blev udsat for retskendelser til skade for hendes interesser og rettigheder.Det er min opfattelse, at kendelserne vendt mod Kirsten Chesnut i både Louisiana og Danmark børannulleres og nye retlige tiltag iværksættes.

TIMOTHY S. MARCEL

(Via e-mail)

15. juni 2004

Vedr. Kirsten Chesnut mod Ronald Chesnut