GRUNDNOTAT

vedrørende Kommissionens meddelelser om ”Et område med frihed,

sikkerhed og retfærdighed i borgernes tjeneste” og ”Retfærdighed,

frihed og sikkerhed i EU siden 2005: evaluering af Haag-program-

met og handlingsplanen”

KOM(2009) 262

KOM(2009) 263

Resumé

Haag-programmet til styrkelse af frihed, sikkerhed og retfærdighed ud-løber den 31. december 2009. Kommissionen har som oplæg til det næstearbejdsprogram (”Stockholm-programmet”) fremlagt to meddelelser omhenholdsvis en evaluering af Haag-programmet og om Kommissionensprioriteter for det næste arbejdsprogram. Borgerne skal sættes i centrumved en overordnet prioritering af 1) borgernes grundlæggende rettighe-der, 2) fremme af adgangen til at gøre rettigheder gældende overalt iEU, 3) beskyttelse af borgernes sikkerhed og 4) fremme af et mere inte-greret samfund. Et udkast til selve arbejdsprogrammet, som mere konkretfastlægger indsatsen inden for retlige og indre anliggender i 2010-2014,forventes fremlagt for Rådet (retlige og indre anliggender) til efteråretmed henblik på vedtagelse af Det Europæiske Råd i december 2009.

1. Baggrund

Haag-programmet til styrkelse af frihed, sikkerhed og retfærdighed i EUblev vedtaget på Det Europæiske Råds møde i Bruxelles i november2004 og var en opfølgning på Tammerfors-programmet fra 1999, der vardet første flerårige arbejdsprogram inden for retlige og indre anliggender.Haag-programmet udløber den 31. december 2009. Kommissionen harsom oplæg til et nyt arbejdsprogram – ”Stockholm-programmet” – frem-lagt to meddelelser af 15. juni 2009, henholdsvis KOM(2009) 262 om”Et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed i borgernes tjeneste”

og KOM(2009) 263 om ”Retfærdighed, frihed og sikkerhed i EU siden2005: evaluering af Haag-programmet og handlingsplanen”.De to meddelelser vil i de kommende måneder danne grundlag for drøf-telser i Rådet (retlige og indre anliggender) med inddragelse af Europa-Parlamentet. Et udkast til selve arbejdsprogrammet, som mere præcist vilfastlægge den fremtidige indsats inden for retlige og indre anliggender iperioden 2010-2014, forventes fremlagt i løbet af efteråret med henblikpå vedtagelse af Det Europæiske Råd i december 2009.

2. Indhold

2.1. Indledende bemærkninger

Nedenfor under pkt. 2.2 og 2.3 beskrives de væsentligste elementer imeddelelserne for så vidt angår de dele af EU-samarbejdet om retlige ogindre anliggender, som hører under Justitsministeriets og Forsvarsmini-steriets områder (det politimæssige og civil- og strafferetlige samarbejdesamt samarbejdet på civilbeskyttelsesområdet).Indledningsvis bemærkes, at Kommissionen har taget udgangspunkt i, atet nyt arbejdsprogram vil gælde for perioden 2010-2014 og dermed efterLissabon-traktatens forventede ikrafttræden, der vil indebære, at politi-samarbejde, toldsamarbejde samt det civil- og strafferetlige samarbejde isin helhed vil blive omfattet af det danske retlige forbehold.Under det nuværende traktatgrundlag vil Danmark dog fuldt ud kunnedeltage i vedtagelsen af konkrete retsakter vedrørende politisamarbejde,toldsamarbejde og strafferetligt samarbejde, idet der er tale om et mel-lemstatsligt samarbejde på grundlag af TEU afsnit VI (3. søjle).Hvad derimod angår forslag til retsakter på det civilretlige område, somer et overnationalt samarbejde på grundlag af TEF afsnit IV (1. søjle),gælder det allerede i dag, at Danmark i medfør af Protokollen om Dan-marks Stilling ikke deltager i Rådets vedtagelse heraf. Sådanne retsakterer derfor ikke bindende for eller finder anvendelse i Danmark. En even-tuel dansk tilknytning til vedtagne foranstaltninger inden for det civilret-lige område vil således alene kunne ske i det omfang, det vil være muligtfor Danmark at opnå en konkret mellemstatslig aftale med EU.Danmark deltager fuldt ud i samarbejdet på civilbeskyttelsesområdet, derikke er berørt af de danske forbehold. Lissabon-traktaten ændrer ikkeherpå.2

2.2. De opnåede resultater under Haag-programmet

Kommissionen og medlemsstaterne har løbende evalueret de europæiskeinstitutioners og medlemsstaternes gennemførelse af Haag-programmet.Kommissionens har i tre dokumenter (SEK(2009) 765, SEK(2009) 766og SEK(2009) 767) evalueret og redegjort for gennemførelsen af de en-kelte målsætninger, herunder gennemførelse på nationalt niveau.Kommissionens meddelelse om evaluering af Haag-programmet oghandlingsplanen herom (KOM(2009) 263) behandler de vigtigste af deemner, der er identificeret i forbindelse med evalueringen. Det konklude-res bl.a., at udviklingen inden for området for retlige og indre anliggen-der har varieret, men at der er gjort betydelige fremskridt, og at de flesteaf de forudsete konkrete foranstaltninger er blevet vedtaget.Konklusionerne vedrørende EU’s resultater angår i hovedtræk følgende:

2.2.1. Beskyttelse af grundlæggende rettigheder

Blandt de væsentlige resultater peger Kommissionen på en mere syste-matisk sikring af, at Kommissionens lovgivningsforslag fuldt ud er for-enelige med chartret om grundlæggende rettigheder. Kommissionen pe-ger i tilknytning hertil på oprettelsen af Agenturet for GrundlæggendeRettigheder, iværksættelsen af en samlet strategi for fremme af børns ret-tigheder og vedtagelsen af rammeafgørelsen om racisme og fremmedhad.Endvidere er beskyttelse af personoplysninger og privatlivets fred blevetfremmet af EU i såvel interne som eksterne sammenhænge, samtidig medat de retshåndhævende myndigheders behov for at udveksle relevanteoplysninger i forbindelse med bekæmpelse af terrorisme og organiseretkriminalitet er blevet anerkendt, jf. KOM(2009) 263, afsnit III.1.1.

2.2.2. Gensidig tillid og udveksling af oplysninger

EU har truffet en række foranstaltninger til fremme af en høj grad af tillidmellem de retshåndhævende myndigheder, idet der i vidt omfang er ind-ført forenklede procedurer for udveksling af oplysninger mellem myn-dighederne på det strafferetlige område. EU har under Haag-programmetbl.a. arbejdet ud fra et ”tilgængelighedsprincip”, hvorefter myndigheder-ne i en medlemsstat som udgangspunkt bør kunne indhente oplysninger,som en anden medlemsstat er i besiddelse af. Endvidere er Europol ble-vet styrket i kraft af den nye rådsafgørelse, som ved årsskiftet erstatterden nuværende Europol-konvention, jf. KOM(2009) 263, afsnit III.2.2.

En vigtig foranstaltning, som er blevet indført under Haag-programmet,er den europæiske arrestordre, som har betydet såvel en væsentlig for-enklet procedure som en forkortet sagsbehandlingstid i forbindelse medudlevering af eftersøgte, jf. KOM(2009) 263, afsnit III.3.1.

2.2.3. Terrorisme og organiseret kriminalitet

EU’s foranstaltninger til bekæmpelse og forebyggelse af terrorisme ogorganiseret kriminalitet under Haag-programmet omfatter bl.a. modvirk-ning af radikalisering, vedtagelse af regler til forebyggelse af hvidvask-ning og terrorfinansiering, vedtagelse af regler med henblik på at gøre detstrafbart at oplære, rekruttere og opfordre til terrorhandlinger, tiltag ved-rørende beskyttelse af europæisk kritisk infrastruktur og en øget indsatstil bekæmpelse af menneskehandel. Kommissionen har i foråret 2009endvidere fremsat forslag til to nye rammeafgørelser om bekæmpelse afhenholdsvis seksuelt misbrug af børn og menneskehandel. Herudover harEU’s narkotika-strategi og handlingsplanerne hertil fastsat en afbalance-ret og integreret strategi, der bl.a. omfatter forebyggelse, rehabilitering,bekæmpelse af ulovlig narkotikahandel og hvidvaskning af penge, jf.KOM(2009) 263, afsnit III.2.1, III.2.3 og III.2.4.

2.2.4. Styrkelse af det civilretlige område og gensidig anerkendelse

Eurojust og Det Europæiske Retlige Netværk udgør omdrejningspunktetfor den mærkbare udvikling af et europæisk retligt område, som er fore-gået under Haag-programmet. Princippet om gensidig anerkendelse harudgjort hjørnestenen i det civilretlige samarbejde. Der er også blevet fast-lagt en EU-strategi og handlingsplan for e-justice med det formål at giveborgerne adgang til oplysninger om tjenester på tværs af medlemsstater-ne samt lette samarbejdet mellem de retlige myndigheder. Kommissionenhar desuden prioriteret bl.a. finansieringen af uddannelsesprogrammer ogudvekslinger af ansatte i retsvæsenet i anerkendelse af, at effektivt sam-arbejde forudsætter hensigtsmæssig uddannelse af praktikere. Der henvi-ses til KOM(2009) 263, afsnit III.3 og III.3.3.

2.2.5. Lettelse af de civilretlige procedurer på tværs af grænserne

Der er gjort betydelige fremskridt på det civil- og handelsretlige område,hvor EU-borgerne nu har adgang til enklere og hurtigere procedurer påtværs af grænserne i forbindelse med inddrivelse af småkrav og gæld.Der er indført harmoniserede lovvalgsregler for erstatningsansvar ogkontraktretlige forpligtelser samt regler for forkyndelse af dokumenter.Der er tillige vedtaget en forordning vedrørende ægteskabssager og for-4

ældremyndighed, som sikrer, at børn kan bevare regelmæssig kontaktmed begge forældre efter en separation, og som indeholder klare reglerfor at hindre børnebortførelser. EU har endvidere tiltrådt Haagerkonfe-rencen om International Privatret, jf. KOM(2009) 263, afsnit III.3.2.

2.2.6. Blandede resultater

Kommissionen konkluderer, at fremskridtene på visse områder er blan-dede eller begrænsede. De europæiske aktiviteter inden for retlige og in-dre anliggender er dog nye i forhold til andre aktiviteter inden for EU(f.eks. vedrørende etablering af det indre marked), hvorfor det fulde ud-bytte heraf først vil kunne ses på længere sigt. De blandede resultaternavnlig på det strafferetlige og det familieretlige område kan i vidt om-fang også forklares ved de helt særlige institutionelle forhold på området,herunder kravet om enstemmighed, Europa-Parlamentets begrænsederolle, EF-Domstolens begrænsede kompetence og Kommissionens be-grænsede beføjelser bl.a. til at indlede traktatbrudsprocedurer, hvor navn-lig det sidste kan betyde væsentlige forsinkelser i gennemførelsen afEU's regler på nationalt plan. Den aktuelle situation i forhold til Lissa-bon-traktaten hindrer i sig selv gennemførelsen af visse dele af Haag-pro-grammet – f.eks. EU’s tiltrædelse af Den Europæiske Menneskerettig-hedskonvention. Der henvises til KOM(2009) 263, afsnit IV.

2.3. Kommissionens oplæg til Stockholm-programmet

2.3.1. Hovedmålsætninger og udfordringer

Kommissionen anfører, at den grundlæggende udfordring for de kom-mende år er at opretholde den dynamik og bygge videre på de resultater,der er opnået hidtil. Samtidig skal der tages ved lære af erfaringerne ogrettes op på det, der kunne være gjort bedre. Med henvisning til Kommis-sionens høring fra efteråret 2008 om de fremtidige prioriteter for retligeog indre anliggender fremhæver Kommissionen, at borgerne ønsker atleve et sted, hvor deres rettigheder respekteres, og deres sikkerhed be-skyttes, og hvor EU spiller en endnu større rolle i forbindelse med bl.a.bekæmpelse af alvorlig kriminalitet, jf. KOM(2009) 263, afsnit VI.Kommissionens meddelelse om ”Et område med frihed, sikkerhed ogretfærdighed i borgernes tjeneste” (KOM(2009) 262) indeholder en nær-mere beskrivelse af de elementer, som efter Kommissionens opfattelsebør indgå i det kommende arbejdsprogram.

Ifølge Kommissionen bør det centrale tema i programmet være at opbyg-ge et ”borgernes Europa”, hvor borgerne sættes i centrum. Kommissio-nen opstiller i den forbindelse følgende hovedmålsætninger:•Arbejde for borgernes rettigheder – et Europa, der sikrer rettigheder•Gøre livet lettere for borgerne – et Europa som retsligt område•Beskytte borgerne – et Europa, der beskytter•Fremme et mere integreret samfund – et solidarisk EuropaOpbyggelsen af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed forud-sætter desuden stærke eksterne relationer til sikring af kontinuitet ogsammenhæng mellem EU’s interne og eksterne politikker. EU’s partner-skab med tredjelande skal styrkes, og EU bør fremme internationalestandarder og forudse de udfordringer, som globaliseringen skaber. En afde centrale og tværgående udfordringer for EU’s arbejde under Stock-holm-programmet er endvidere at sikre borgerne den bedst mulige ser-vice, jf. KOM(2009) 262, afsnit 1.

2.3.2. Et Europa, der sikrer rettigheder

Grundlæggende rettigheder og beskyttelse af udsatte grupper

Kommissionen anfører, at de rettigheder, der er beskyttet ved charteretom grundlæggende rettigheder, udgør en grundlæggende værdi. EU's til-trædelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention vil supplereog styrke denne beskyttelse og sende et stærkt signal samt fremme enfortsat harmonisk udvikling af retspraksis ved EF-Domstolen og Den Eu-ropæiske Menneskerettighedsdomstol, jf. KOM(2009) 262, afsnit 2.Barnets rettigheder, som er anerkendt i charteret om grundlæggende ret-tigheder og FN's børnekonvention, vedrører potentielt EU's politikker påalle områder. Der bør derfor udarbejdes en ambitiøs europæisk strategiom børns rettigheder, jf. KOM(2009) 262, afsnit 2.2.EU skal være et område, hvor der hersker respekt for forskelligartethed,og hvor de mest udsatte personer beskyttes. Bekæmpelsen af diskrimina-tion, racisme, antisemitisme, fremmedhad og homofobi bør derfor fort-sættes, jf. nærmere KOM(2009) 262, afsnit 2.2.Borgerne møder fortsat hindringer i forhold til retten til fri bevægelighedi form af visse administrative eller juridiske skridt. Der bør derfor indfø-res en lettere adgang til at indhente de vigtigste civilstandsattester. End-

videre bør gensidig anerkendelse af retsvirkningerne af civilstandsattesterovervejes grundigt på længere sigt, jf. KOM(2009) 262, afsnit 2.2.

Beskyttelse af personoplysninger og privatlivets fred

Retten til respekt for privatlivet og beskyttelse af personfølsomme oplys-ninger udfordres af den øgede udveksling af oplysninger. Kommissionenforeslår derfor, at der indføres en samlet ordning for beskyttelse af per-sonoplysninger på samtlige EU’s kompetenceområder både internt i EUog i forbindelserne mellem EU og tredjelande. Beskyttelse af oplysningerbør også sikres i forbindelse med udviklingen af ny teknologi, og det børundersøges, om der kan indføres en europæisk certificering af teknologi,produkter og ydelser, der tilgodeser hensynet til privatlivet.Beskyttelse af personoplysninger kræver tillige et stærkt internationaltsamarbejde, og EU bør indtage en ledende rolle i udviklingen og arbejdethen mod internationale standarder på området. Aftalen mellem EU ogUSA vedrørende PNR-oplysninger kan udgøre et udgangspunkt for så-danne instrumenter, jf. KOM(2009) 262, afsnit 2.3.

Styrket samarbejde på civilbeskyttelsesområdet og beskyttelse af

EU-borgere i tredjelande

Ifølge Kommissionen bør civilbeskyttelsesordningen styrkes med henblikpå at supplere medlemsstaternes indsats på området, ligesom monitore-rings- og informationscentret (MIC) bør udvikles til et egentligt operati-onelt center med analyse- og planlægningskapacitet. Kendskabet til ret-ten til konsulær beskyttelse hos en anden medlemsstats diplomatiske ogkonsulære myndigheder i tredjelande skal fremmes. Samarbejdet herom– navnlig i forhold til krisesituationer – bør bl.a. styrkes gennem fællesberedskabsøvelser, jf. KOM(2009) 262, afsnit 2.5 og 2.6.

2.3.3. Et Europa som retsligt område

Ifølge Kommissionen skal der i højere grad indføres et samlet europæiskretsligt område i modsætning til den nuværende fragmentering. Indsatsenbør fokusere på følgende områder:

Lettere adgang til domstolene

Indførelse af et system, hvor borgerne lettere kan indbringe sager fordomstolene med henblik på at gøre deres rettigheder gældende overalt iEU, er en stor prioritet. I den forbindelse bør EU styrke de eksisterende7

forordninger for retshjælp og forbedre ordningerne for alternativ kon-fliktløsning – særligt inden for forbrugerretten.Borgernes adgang til oversættelse og tolkning bør lettes, og muligheder-ne inden for e-justice bør udnyttes, herunder til bedre information til bor-gerne om deres rettigheder. Videokonferencer bør anvendes i højeregrad, og visse procedurer bør på længere sigt kunne iværksættes online.Endvidere bør visse nationale registre gradvis sammenkobles. På bag-grund af de teknologiske fremskridt, herunder udvikling af digitale signa-turer, bør EU overveje at ophæve alle formaliteter til legalisering af offi-cielt bekræftede dokumenter mellem medlemsstaterne, idet det kan over-vejes at indføre EU-bekræftede dokumenter.

Støtte til den økonomiske virksomhed

Den økonomiske aktivitet i EU skal understøttes. Det bør bl.a. ske ved atnedbringe sagsbehandlingstiden ved domstolene og effektivisere fuld-byrdelse af retsafgørelser gennem foreløbige retsmidler (arrest mv.). Ar-bejdet med at skabe en fælles referenceramme inden for aftaleret vil kun-ne anvendes, når fremtidige lovforslag og modeller for standardkontrak-ter skal udformes. Det kan overvejes at fastsættes fælles regler om lov-valg inden for forsikringsaftaler og overdragelse af fordringer og om ens-artethed i de nationale regler om bankernes insolvensprocedurer. EU børogså overveje sanktionerne for svig og bedrageri, der kan bringe finans-systemet og økonomien i EU i fare, jf. KOM(2009) 262, afsnit 3.4.2.

Gensidig anerkendelse

Gensidig anerkendelse bør fortsat være hjørnestenen i opbygningen afdet europæiske retlige område. Princippet bør udvides til også at omfattef.eks. sager om arv, testamenter og formueforhold mellem ægtefæller.Retsafgørelser på det civilretlige område bør fuldbyrdes umiddelbartuden mellemliggende foranstaltninger. Eksekvaturprocedurer for civilret-lige og handelsretlige afgørelser bør derfor helt afskaffes. Kommissionenforudsætter i den forbindelse, at der forinden foretages en harmoniseringaf lovvalgsreglerne på de pågældende områder.På det strafferetlige område bør princippet om gensidig anerkendelse ud-vides til at omfatte foranstaltninger til beskyttelse af ofre og vidner samteventuelt frakendelse af rettigheder. Der henvises til KOM(2009) 262,afsnit 3.1, og KOM(2009) 263, afsnit III.3.3.

Gensidig tillid

Den gensidige tillid retssystemerne imellem bør understøttes ved uddan-nelse af praktikere, herunder gennem udveksling og udbygning af fagligenetværk samt udvikling af fælles værktøjer. I forhold til uddannelse afpraktikere bør der stræbes mod en systematisk europæisk uddannelse afalle nye dommere og anklagere undervejs i deres uddannelsesforløb. Derbør i højere grad træffes ledsagende foranstaltninger i forbindelse medgennemførelsen af retsakterne, navnlig i forhold til de erhvervsmæssigeudøvere, så der sker en forbedring og effektivisering af, hvordan retsvæ-senets aktører konkret anvender EU-retten, jf. KOM(2009) 262, afsnit3.2, og KOM(2009) 263, afsnit III.3.3.

Tilvejebringelse af et fundament af fælles regler

Kommissionen anfører, at udviklingen af et europæisk retligt område i etvist omfang kræver tilnærmelse (harmonisering) af medlemsstaternesregler. På det strafferetlige område er dette navnlig relevant i forhold tilde alvorlige og typisk grænseoverskridende lovovertrædelser såsom ter-rorisme, organiseret kriminalitet og angreb på EU’s finansielle interesser.På det civilretlige område bør der ske tilnærmelse af visse materielle reg-ler bl.a. ved at opstille minimumsstandarder for visse spørgsmål inden forden civile retspleje, der står i forbindelse med behovet for gensidig aner-kendelse. Der bør også fastsættes minimumsnormer for anerkendelsen afretsafgørelser om forældres ansvar, herunder om samværsret. Da det ivisse sager er nødvendigt, at en national retsinstans anvender en andenmedlemsstats lovgivning, bør det overvejes, hvordan de nuværende for-skelle i praksis kan undgås. Der henvises til KOM(2009) 262, afsnit 3.3.

EU’s internationale involvering på det retslige område

EU bør fremme internationalt retligt samarbejde bl.a. gennem udvekslingaf bedste praksis med tredjelande. EU bør etablere et netværk af bilatera-le aftaler med EU’s vigtigste handelspartnere om anerkendelse og fuld-byrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område. Der erf.eks. mulighed for at åbne den nye Lugano-konvention. På det strafferet-lige område bør navnlig aftaler om gensidig retshjælp og udlevering prio-riteres, jf. KOM(2009) 262, afsnit 3.5.

2.3.4. Et Europa, der beskytter

Strategi for indre sikkerhed – fælles kultur og informationssystemer

Kommissionen anfører, at EU bør udvikle en strategi for indre sikkerhed,hvor indsatsområderne bl.a. bør være en styrkelse af politisamarbejdet ogdet strafferetlige samarbejde. Strategien bør understøttes af forsknings-og udviklingsaktiviteter. Det bør endvidere overvejes at skabe en fondfor intern sikkerhed for at understøtte denne indsats.Kommissionen finder, at en effektiv sikkerhedsstrategi forudsætter op-bygning af en fælles (myndigheds-)kultur og styrkelse af den gensidigetillid mellem medlemsstaternes sikkerhedsspecialister – politi, toldere oggrænsevagter – bl.a. gennem udveksling af bedste praksis, fælles øvelserog specifikke udvekslingsprogrammer, jf. KOM(2009) 262, afsnit 4.1.1.EU bør endvidere opstille en europæisk informationsmodel, der kan styr-ke udvekslingen af information mellem aktørerne på sikkerhedsområdet.Ligeledes bør EU’s evne til at analysere og drage konklusioner vedrøren-de de tilgængelige oplysninger styrkes, jf. KOM(2009) 262, afsnit 4.1.2.Kommissionen opfordrer til, at det i den forbindelse overvejes at udfor-me en fælles arkitektur for informationssystemer, der bl.a. skal sikre, atde tekniske løsninger, der vælges på nationalt plan og i de eksisterendeeller fremtidige europæiske systemer, kan samkøres og videreudviklessammenhængende. Der bør endvidere udformes politikker, der i takt medden teknologiske udvikling kan sikre et højt sikkerhedsniveau for net-værk, idet sikkerhedsberedskabet og de kritiske infrastrukturers mod-standsdygtighed bør forbedres, jf. KOM(2009) 262, afsnit 4.1.3.En ny udgave af Schengen-informationssystemet (SIS II) bør snarest bli-ve fuldt ud operationelt. Forvaltningen af SIS II vil – i lighed med visum-informationssystemet (VIS) – kunne styrkes gennem indførelsen af et nytit-agentur, jf. nærmere KOM(2009) 262, afsnit 4.2.3.2.

Politisamarbejdet

Kommissionen anfører, at effektivisering af politisamarbejdet i EU børvære et af indsatsområderne for sikkerhedsstrategien. Europols potentialebør udnyttes bedre i forhold til koordination, informationsudveksling oguddannelse af fagfolk. Også det operationelle grænseoverskridende poli-tisamarbejde bør forbedres. Det kan bl.a. ske ved at indføre en model foret center for politi- og toldsamarbejde. Fokus på analyse og forebyggelse10

af kriminalitet skal øges, og Det Europæiske Kriminalpræventive Net-værks potentiale skal udnyttes bedre, jf. KOM(2009) 262, afsnit 4.2.1.

Strafferetligt samarbejde

EU bør indføre et system for bevisoptagelse med en europæisk bevisop-tagelseskendelse, som automatisk anerkendes og kan anvendes overalt.Andre muligheder, som bør overvejes, er bl.a. anvendelsen af elektroni-ske beviser og afhøring af vidner ved hjælp af videokonferencer. Euro-just bør styrkes yderligere, navnlig for så vidt angår inddragelse i efter-forskning af grænseoverskridende organiseret kriminalitet. Endvidere børinformationsudvekslingen mellem strafferegistre (ECRIS) udvides tilbl.a. at omfatte domme over statsborgere fra tredjelande. Herudover børden tiltaltes rettigheder styrkes ved indførelse af fælles processuelle mi-nimumsgarantier mv. Det bør tillige overvejes at fremme pilotforsøg ved-rørende alternativer til fængsling, idet fængsling har vist sig bl.a. at kun-ne føre til radikalisering. Der henvises til KOM(2009) 262, afsnit 4.2.2.

Terrorisme

EU’s strategi for indre sikkerhed bør ligeledes fokusere på at reducereterrortruslen. Bl.a. bør de nationale myndigheder udvikle forebyggendemekanismer med henblik på tidlig registrering af terrortrusler. Forebyg-gelse af terrorisme bør navnlig prioriteres i forhold til bekæmpelse af ter-rorfinansiering, herunder overvågning af finansstrømme og identifikationaf personer eller grupper, der muligvis vil kunne finansiere terrorisme.En yderligere prioritet bør være at bekæmpe radikalisering i alle udsattemiljøer, herunder fremme tværkulturel forståelse, samt overvåge terrori-sters stigende brug af internet.Ifølge Kommissionen bør programmet for beskyttelse af europæisk kri-tisk infrastruktur gennemføres. Endvidere bør CBRN-materialer, der kananvendes til omfattende terrorangreb, underlægges særlige sikkerheds-og sporingsforanstaltninger. Tilsvarende bør EU’s handlingsplan omsprængstoffer gennemføres.Der henvises til KOM(2009) 262, afsnit 4.3.2.

Bekæmpelse af organiseret kriminalitet

Ifølge Kommissionen bør EU’s strategi for indre sikkerhed bl.a. fokuserepå bekæmpelse af menneskehandel, seksuel udnyttelse af børn og børne-pornografi, it-kriminalitet, økonomisk kriminalitet og narkotika.11

EU bør bekæmpe menneskehandel ved mere effektivt at gribe ind overfor smuglernetværk, herunder forbedre efterretningsarbejdet og den stra-tegiske analyse i samarbejde med oprindelses- og transitlande. Forebyg-gelse af menneskehandel skal i højere grad baseres på inddragelse af ci-vilsamfundet og koordination mellem myndigheder, organisationer mv.Endvidere bør bistanden til ofrene forbedres.EU bør bekæmpe seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi ved atfremme informationsudveksling om dømte personer. Europol bør udvikleet online varslingssystem om internetsider for pædofile. Der skal opbyg-ges et tæt samarbejde med den private sektor for at kunne identificere ogderefter lukke eller blokere adgangen til internetsider med pædofilt ind-hold. Der skal også indføres en mekanisme for spærring af relevante IP-adresser og for hurtig nedlukning af internetsider uden for EU.For så vidt angår it-kriminalitet bør EU præcisere de regler, der finderanvendelse herpå, og der bør opstilles retlige rammer for samarbejdsafta-ler mellem myndighederne og internetudbydere. Koordinationen mellemmedlemsstaterne skal forbedres gennem et særligt netværk, og der skaludvikles en platform i Europol-regi for varsling af overtrædelser.Økonomisk kriminalitet bør bl.a. bekæmpes gennem en styrkelse af EU’skapacitet for finansiel undersøgelse og analyse af lovovertrædelser samtforbedret koordinationen mellem de relevante myndigheder i forhold tilbekæmpelse af hvidvaskning. EU bør også forbedre identifikationen afmarkedsmisbrug, opbygge et netværk af kontorer for inddrivelse af ud-bytte fra strafbare forhold samt bekæmpe korruption og forfalskning.EU’s narkotikastrategi, som udløber i 2012, bør videreføres og udbyggespå grundlag af en evaluering af narkotikahandlingsplanen for 2009-2012.EU’s indsats på området bør i øvrigt bl.a. fokusere på forbedring af sam-arbejdet med visse regioner i verden, højere grad af inddragelse af civil-samfundet og styrkelse af forskningsarbejdet på området.Der henvises til KOM(2009) 262, afsnit 4.3.1.

2.3.5. Midlerne

Gennemførelsen af Stockholm-programmet må efter Kommissionens op-fattelse navnlig baseres på følgende midler, jf. KOM(2009) 262, afsnit 1,og KOM(2009) 263, afsnit V:

Fælles overvejelser og handling

Politikkerne på området for retlige og indre anliggender bør integreres iEU's andre områder, så der skabes sammenhæng på tværs af forskelligepolitikområder. Kommissionen peger navnlig på, at databeskyttelse erfastsat i en lang række forskrifter af varierende art og med varierende an-vendelsesområde på tværs af søjlerne. Der skal derfor gøres en særligindsats for at opnå sammenhæng på dette område. EU bør endvidere ud-vikle tværgående strategier for EU’s politikker vedrørende børns rettig-heder og bekæmpelse af fremmedhad og racisme.

Mere fokus på gennemførelse og håndhævelse

Der kan konstateres væsentlige forskelle mellem regler og politiker, somvedtages på europæisk plan, og gennemførelsen heraf på nationalt plan.Der bør derfor sættes fokus på at sikre en effektiv gennemførelse gennemkonsolidering og håndhævelse af lovgivningen. Kommissionen kan bl.a.bistå hermed ved at konsolidere den eksisterende fællesskabsret, lette ko-ordineringen og udvekslingen af bedste praksis mellem medlemsstaterne,idet traktatkrænkelsesproceduren samtidig bør anvendes i højere grad.

Forbedret kvalitet af den europæiske lovgivning.

Det bør fortsat prioriteres at forbedre kvaliteten af den europæiske lov-givning, så man i videst muligt omfang undgår komplicerede regler, derer vanskelige at anvende. EU bør i den forbindelse fokusere på de områ-der, hvor der kan gives hensigtsmæssige løsninger på borgernes proble-mer. Det skal allerede under udarbejdelse af forslagene overvejes, hvilkevirkninger forslagene kan få for borgerne og deres grundlæggende rettig-heder, økonomien og miljøet.

Forbedret brug af evalueringer

Det skal prioriteres højt at forbedre evaluering af EU’s foranstaltninger.Evalueringerne vil kunne forbedre udformningen af EU’s politikker ogvære med til at vise borgerne merværdien af EU’s indsats. For at opnåforbedringer er det nødvendigt, at der foreligger ajourførte, objektive,pålidelige og sammenlignelige data, og det bør bl.a. overvejes, at fastsæt-te mere bindende bestemmelser herom.

3. Gældende dansk ret

Under hensyn til at der er tale om to meddelelser fra Kommissionen, somdels indeholder en beskrivelse af de hidtil opnåede resultater på området13

Kommissionens meddelelser er sendt i høring hos følgende myndighederog organisationer mv.:Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, Samtlige byretter,Procesbevillingsnævnet, Domstolsstyrelsen, Den Danske Dommerfor-ening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolenes Tjenestemandsfor-ening, Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund, HK LandsklubbenDanmarks Domstole, Rigsadvokaten, Foreningen af Offentlige Anklage-re, Rigspolitiet, Politiforbundet, Dansk Told og Skatteforbund, Direkto-ratet for Kriminalforsorgen, Erstatningsnævnet, Datatilsynet, Advokatrå-det, Danske Advokater, Landsforeningen af beskikkede advokater, For-eningen Danske Inkassoadvokater, Dansk InkassoBrancheforening, DetDanske Voldgiftsinstitut, Dansk Forening for Voldgift, Voldgiftsnævnetfor Bygge- og Anlægsvirksomhed, Amnesty International, Institut forMenneskerettigheder, Dansk Røde Kors, Retspolitisk Forening, Retssik-kerhedsfonden, Red Barnet, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, BørnsVilkår, Center for Voldtægtsofre (Rigshospitalet), Center mod Menne-skehandel, Kompetencecenter Prostitution, Joan-Søstrene (Dannerhusetsrådgivning), Reden International, Landsforeningen Hjælp Voldsofre,Landsorganisationen af Kvindekrisecentre, Aktive Kvinder i Danmark,Danmarks Nationalbank, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Industri,Dansk Erhverv, Danmarks Rederiforening, Dansk IT, IT-Branche-foreningen, Telekommunikationsindustrien i Danmark, Liberale Er-hvervs Råd, Akademikernes Centralorganisation, ArbejderbevægelsensErhvervsråd, Fagligt Fælles Forbund, Landsorganisationen i Danmark,Forbrugerombudsmanden, Forbrugerklagenævnet, Forbrugerrådet, Dan-marks Aktive Forbrugere, De Samvirkende Købmænd, Finans og Lea-sing, Finansrådet, Pengeinstitutankenævnet, Forsikring & Pension, For-14

eningen af Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revi-sorer, Foreningen for Distance- og Internethandel, HORESTA, Hånd-værksrådet, Realkreditforeningen, Realkreditrådet, Danske Regioner,Kommunernes Landsforening, Københavns Universitet (Det JuridiskeFakultet), Aarhus Universitet (Juridisk Institut), Aalborg Universitet (Ju-ridisk Institut), Syddansk Universitet (Juridisk Institut), Handelshøjsko-len i København (Juridisk Institut) og Handelshøjskolen i Århus (JuridiskInstitut).Justitsministeriet har fastsat høringsfristen til 15. september 2009.Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg vil modtage kopi af de mod-tagne høringssvar, når høringsfristen er udløbet.

6. Nærhedsprincippet

Fra dansk side finder man på nuværende tidspunkt – hvor den igangsattehøring ikke er afsluttet – ikke at burde tage endelig stilling til Kommissi-onens oplæg til nyt arbejdsprogram. Danmark er dog generelt positivover for hovedlinjerne i Kommissionens prioriteringer.Det bemærkes, at Danmark har afgivet foreløbige bidrag til programmet.Fra dansk side er der bl.a. peget på, at ny EU-lovgivning bør baseres påfaktuel viden og ledsages af evalueringer over den faktiske virkning, atforslag skal respektere principperne om proportionalitet og subsidiaritet,herunder at andre alternativer bør overvejes frem for lovgivning, at manbør overveje forenkling af gældende lovgivning før ny lovgivning fore-slås, at der bør arbejdes mod en forenkling og modernisering af databe-skyttelsesreglerne, som både tilgodeser beskyttelsen af borgernes privat-liv og behovet for smidige og effektive mekanismer i forhold til interna-tional informationsudveksling, og at samarbejdet inden for både straffe-15