Borgerne ønsker at leve i et EU, hvor der er fred og velstand, og hvor deres rettigheder bliveroverholdt og deres sikkerhed beskyttet. De ønsker at kunne rejse frit og vælge at slå sigmidlertidigt eller fast ned i et andet europæisk land for at studere, arbejde, stifte familie, starteen virksomhed eller tilbringe deres pensionisttilværelse der. De er imidlertid urolige over, atden stabilitet og sikkerhed, der har været fremherskende i Europa, i de seneste år har værettruet af globale kriser og fænomener.Både de økonomiske og politiske vanskeligheder, som verden og navnlig EU står over for, ogde komplicerede udfordringer, fremtiden byder på, kræver verdensomspændende og varigeløsninger. I en verden, hvor der bliver større og større mobilitet kloden rundt, har deeuropæiske borgere derfor ret til at forvente en effektiv og ansvarlig europæisk indsats pådisse områder, der berører dem så direkte.Borgernes Europa i et område med frihed, sikkerhed og retfærdighedFrihed, sikkerhed og retfærdighed er centrale værdier, som udgør nøgleelementerne i deneuropæiske samfundsmodel. De er en af hjørnestenene i den europæiske integrationsmodel.Den Europæiske Union har allerede af hensyn til borgerne indført et indre marked og enøkonomisk og monetær union og sat sig i stand til at klare de globale politiske og økonomiskeudfordringer. EU har endvidere gjort væsentlige fremskridt i indførelsen af et område medfrihed, sikkerhed og retfærdighed, og nu bør det, der kommer i første række, være at sætteborgerne i centrum for dette projekt.Der er sket betydelige fremskridtHvor spørgsmål om retlige og indre anliggender tidligere kun blev behandlet på et rentmellemstatsligt niveau, henførte Maastricht-traktaten dem under Den Europæiske Union.Siden da har integrationen mellem medlemsstaterne med hensyn til disse spørgsmål fået etstadigt stigende omfang, og Europa-Parlamentet og Domstolen spiller en stadigt større rolleheri. Tammerfors- og Haagprogrammet har politisk givet en vigtig tilskyndelse til atkonsolidere disse grundlæggende politikker for borgerne.Som eksempler på de sidste ti års succes kan nævnes følgende:–Afskaffelsen af kontrol ved de indre grænser i Schengen-området betyder, at nu kanover 400 millioner borgere i femogtyve lande rejse fra den iberiske halvø til debaltiske lande og fra Grækenland til Finland uden grænsekontrol. Forvaltningen af

EU's ydre grænser sker mere sammenhængende, bl.a. ved Frontex-agenturetsoprettelse og operationelle drift.–Grundlaget for en fælles indvandringspolitik er blevet lagt. Det omfatter blandt andetregler, der skal sikre mere rimelighed og forudsigelighed i forbindelse med denlovlige indvandring, en fælles dagsorden for at fremme integrationen i de europæiskesamfund og en øget indsats til bekæmpelse af ulovlig indvandring ogmenneskehandel. Der er også blevet indført partnerskaber med tredjelande for atklare spørgsmål om migration på en samordnet måde.Grundlaget for et fælles europæisk asylsystem for personer, der har behov forinternational beskyttelse, er blevet tilvejebragt, herunder på operationelt plan i kraftaf støttekontoret for asylsager. Det er lykkedes at udvikle en fælles visumpolitik, dermedfører større gennemsigtighed og øger retssikkerheden for alle de impliceredeparter.Der er taget foranstaltninger til at fremme en høj grad af tillid mellem de nationalemyndigheder. På det strafferetlige område er der særligt sket en forbedring afudvekslingen af oplysninger. For eksempel kan politimyndighederne uden særligtbesvær få oplysninger fra en anden medlemsstat, der er i besiddelse af dem.Den europæiske arrestordre, der også væsentligt har begrænset den arbejdsbyrde, derer forbundet med udlevering af kriminelle, har nedsat sagsbehandlingstiderne fra etår til mellem 11 dage og 6 uger.Der er gjort bestræbelser på at bekæmpe terrorisme og organiseret kriminalitet,herunder it-kriminalitet, og for at beskytte kritiske infrastrukturer.Der er også gjort fremskridt på det civil- og handelsretlige område. Unionsborgernehar nu enklere og hurtigere retsmidler til at gøre deres fordringer gældende på tværsaf landegrænserne. Der er fastsat fælles lovvalgsregler for erstatningsansvar ogkontrakter. Børns beskyttelse er blevet forbedret, navnlig for at sikre, at de kanbevare regelmæssig kontakt med forældrene efter separation og for at forebyggebortførelser inden for EU.

Fremgangen har imidlertid været langsommere og mindre entydig i visse henseender.Fremskridtet har været relativt langsomt på visse områder, navnlig på det strafferetlige og detfamilieretlige område. Denne relative langsommelighed skyldes, at politikken på disseområder kræver enstemmighed i Rådet, hvilket ofte har ført til lange diskussioner med fåkonklusioner eller til retsakter, der kunne have været mere ambitiøse.Derudover kommer den udfordring at sikre en effektiv gennemførelse af lovgivningen.Særligt på det strafferetlige område har Domstolen begrænset kompetence, og Kommissionenkan ikke indlede traktatbrudsprocedurer. Resultatet er væsentlige forsinkelser igennemførelsen af EU's regler på nationalt plan, hvilket giver dem en noget hypotetiskkarakter.Ud over de proceduremæssige og institutionelle vanskeligheder skal der stadig gøres envæsentlig indsats. På det civil- og handelsretlige område findes der stadig en rækkemellemliggende procedurer, der er til hinder for retsafgørelsernes frie bevægelighed i EU,

f.eks. for så vidt angår fordringer, der bestrides. Der mangler beskyttelse af borgere ogvirksomheder i forbindelse med tvister, hvor parterne har bopæl eller hjemsted i et tredjeland.Der er stadig hindringer i vejen for anerkendelse af attester for borgernes civilstand uden forde nationale landegrænser. Der er endnu ikke foretaget en fuldstændig tilfredsstillendegennemførelse af direktivet om den frie bevægelighed for personer i alle medlemslande. Pådet strafferetlige område er der stadig forskelle i graden af personers retsbeskyttelse underretssager. Der har ikke kunnet vedtages processuelle minimumsgarantier på det strafferetligeområde i denne periode. Endvidere er de nationale myndigheders udveksling af oplysningerom domfældte personer ikke fuldt ud effektiv. Hertil kommer, at der på det operationelle planer mange hindringer i vejen for politiets virke på tværs af landegrænserne.De kommende udfordringerMålet er at sikre borgerne den bedst mulige service. Den måde, som området medretfærdighed, frihed og sikkerhed forvaltes på, skal afspejle den stadig størreforskelligartethed i et EU bestående af 27 medlemsstater eller flere. Der er nu 500 millionermennesker, der har ret til at færdes og opholde sig frit inden for EU. Antallet af personlige oghandelsmæssige forhold, der har et grænseoverskridende aspekt, er derfor stigende. Endvidereer migrationspresset, særligt ved EU's grænse mod syd, øget stærkt.Følgende eksempler giver et billede af de mange forskellige kommende udfordringer:–Over 8 millioner europæere gør i dag brug af deres ret til at bo i en medlemsstat, dehar valgt, og dette er en tendens, der ikke vil falde i fremtiden. Imidlertid er derstadig en lang række hindringer for, at borgerne kan gøre brug af denne ret, somudgør det vigtigste aspekt af deres unionsborgerskab.Spørgsmål om civilret vil få større betydning. Allerede nu regner man med, at der forhver 10 arvesager inden for EU er en, der har et internationalt aspekt.It-kriminalitet kender ikke til landegrænser og er i stadig udvikling. I 2008 blev dertalt 1 500 kommercielle og ikke-kommercielle internetsider med børnepornografiskindhold.Terrorisme er forsat en trussel for EU. I 2007 fandt der knap 600 terrorangreb(omfattende mislykkede, afværgede og gennemførte angreb) sted i elleve af EU'smedlemsstater.Der er 1 636 såkaldte indrejsesteder på EU's område, og i 2006 lå antallet afgrænsepassager på ca. 900 millioner. I en verden med åbenhed og stigende mobilitetfor personer er det en væsentlig udfordring at forvalte EU's ydre grænser effektivt.I 2006 blev der i EU registreret 18,5 millioner tredjelandsstatsborgere, dvs. næsten3,8 % af den samlede befolkning. Migrationspresset vil kunne stige. Dette skyldes, atder er befolkningstilvækst og fattigdom i flere af indvandrernes hjemlande, og at deneuropæiske befolkning bliver stadig ældre. Mellem 2008 og 2060 forventes antalletaf erhvervsaktive at falde med 15 %, dvs. næsten 50 millioner mennesker.Det skønnes, at ca. 8 millioner ulovlige indvandrere bor på Den Europæiske Unionsområde, og at et stort antal af dem arbejder i den uformelle økonomi. Hvordan man

kan imødegå de faktorer, der tiltrækker ulovlig indvandring, og gøre de politisketiltag til at bekæmpe ulovlig migration effektive, bliver vigtige spørgsmål i dekommende år.–Selv om der findes et fælles asylsystem, er der endnu ikke opnået større ensartethed imedlemsstaternes behandling af asylansøgninger, idet der på nuværende tidspunkt erstærkt varierende procentsatser for anerkendelse. I 2007 blev der i 25 % afafgørelserne i første instans indrømmet beskyttelsesstatus (som flygtning ellerberettiget til subsidiær beskyttelse). Bag dette gennemsnit skjuler der sig væsentligeforskelle: idet visse medlemsstater kun anerkender beskyttelsen i ganske få tilfælde,mens andre har en procentsats for anerkendelse, der ligger tæt på 50 %.

Et nyt flerårigt programEU bør have et nyt flerårigt program, der ved at bygge på de fremskridt, der er sket, og dragelære af de nuværende svagheder går fremtiden i møde med en række ambitiøse mål. Dette nyeprogram bør foretage en prioritering for de næste fem år med henblik på at tage de kommendeudfordringer op og gøre fordelene ved området med frihed, sikkerhed og retfærdighed meresynlige for borgerne.Der kan ikke opbygges et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed uden en stærkudenrigsdimension i overensstemmelse med Den Europæiske Unions politik udadtil, dermedvirker til at udbrede og fremme vores værdier i overensstemmelse med de internationaleforpligtelser på menneskerettighedsområdet. Ingen af målene med dette område med frihed,sikkerhed og retfærdighed kan nås, uden at der sker en effektiv implementering af de dertilegnede udenrigspolitiske instrumenter. Omvendt styrker EU effektiviteten af sinudenrigspolitik ved at forpligte sig over for tredjelandene inden for rammerne afpartnerskaber og internationale organisationer på området retlige og indre anliggender.Politiske prioriteterDet centrale tema i det nye program bliver at "opbyggeborgernes Europa".Alle fremtidigeforanstaltninger vil sætte borgerne i centrum og skal tage hensyn til følgendehovedmålsætninger:1.Arbejde for borgernes rettigheder - et Europa, der sikrer rettigheder:Området medfrihed, sikkerhed og retfærdighed skal frem for alt være et sammenhængende områdefor beskyttelse af de grundlæggende rettigheder, hvor respekten for individet og denmenneskelige værdighed samt de øvrige rettigheder, der er beskyttet ved charteretom grundlæggende rettigheder,udgør en grundlæggende værdi. Det drejer sig foreksempel om at beskytte borgernes udøvelse af disse friheder og at beskytte deresprivatsfære ud over de nationale grænser, bl.a. ved at beskytte personoplysninger, omat tage hensyn til de mest udsatte personers særlige behov, og om at sikre, atborgerne kan gøre deres særlige rettigheder gældende, herunder i tredjelande.Gøre livet lettere for borgerne – et Europa som retsligt område:Der må i højeregrad indføres et europæisk retsligt område for at komme ud over den nuværendefragmentering. Den første prioritet må være at indføre et system, så borgerne letterekan få deres sager for domstolene med henblik på at gøre deres rettigheder gældende

overalt i EU. På det kontrakt- og handelsretlige område vil dette give de økonomiskeaktører de nødvendige redskaber til fuldt ud at udnytte de muligheder, som det indremarked giver. Samarbejdet mellem retsinstanserne bør endvidere forbedres, og derbør tages initiativ til at fjerne hindringerne for anerkendelse af retsafgørelser i andremedlemsstater.3.Beskytte borgerne – et Europa, der beskytter:Der bør udvikles en strategi for denindre sikkerhed med henblik på yderligere at forbedre sikkerheden i EU og dermedbeskytte de europæiske borgeres liv og integritet. Handlingsstrategien vil bestå i enstyrkelse af politisamarbejdet og det straffeprocessuelle samarbejde samt opnåelse afen højere grad af sikkerhed i forbindelse med adgangen til det europæiske område.Fremme et for borgerne mere integreret samfund – et solidarisk Europa:Det vil ide kommende år skulle prioriteres højt at konsolidere og foretage en egentligiværksættelse af en indvandrings- og asylpolitik, der sikrer solidaritet mellemmedlemsstaterne og et partnerskab med tredjelande. Den skal sikre, at de lovligeimmigranter får en klar status, de er fælles for dem alle. Der skal sikres en bedresammenhæng mellem indvandringen og behovet på det europæiske arbejdsmarked,og der skal opstilles en politik for integration og uddannelse. Den faktiskegennemførelse af de midler, der er til rådighed med henblik på at bekæmpe denulovlige indvandring, bør forbedres. Det er af afgørende betydning for forvaltningenaf denne politik, at den hænger sammen med EU's optræden udadtil. EU børendvidere fortsætte sin tradition på det humanitære område ved uden smålighed attilbyde beskyttelse til dem, der har behov for det.

MidlerneFor at gennemførelsen af det næste flerårige program kan lykkes, må der følges enmetode.Metoden vil bygge på fem hovedakser:i)Efterhånden som de gradvis modnes, vil de politikker, der er opstillet inden for retligeog indre anliggender, give hinanden støtte og styrke deres sammenhæng. I de kommende årskal deharmonisk integreres i EU's politik på andre områder.ii)For at mindske den væsentlige kløft, der er mellem de regler og den politik, dervedtages på europæisk plan, ogiværksættelsenherafpå nationalt plan,bør der sættes merefokus på iværksættelsen. Ud over gennemførelsen i loven bør iværksættelsen ledsages afkonkrete støtteforanstaltninger (dvs. styrkelse af de faglige netværk).iii)Forbedring af kvaliteten af den europæiske lovgivningbør fortsat have en højprioritet. EU's handlinger bør være koncentreret om de områder, hvor den kan give enhensigtsmæssig løsning på borgernes problemer. De virkninger, forslagene kan få på borgerneog deres grundlæggende rettigheder, økonomien og miljøet, bør tages under overvejelseallerede ved udarbejdelsen af forslagene. Selv om de gældende regler er ret nye, er de vigtige,og den senere udvikling med hensyn til institutionerne på dette område har gjort dem merekomplicerede. Dette er utvivlsomt en af kilderne til de vanskeligheder, der har vist sig at væreved anvendelsen af dem.

I området med frihed, sikkerhed og retfærdighed udgør respekten for individet og denmenneskelige værdighed, der har fundet udtryk i charteret, en grundlæggende værdi.Borgerne kan bevæge sig frit og fuldt ud drage fordel af deres rettigheder i dette område udenindre grænser.Ordningen til beskyttelse af de grundlæggende rettigheder er særligt udviklet i EU's retsorden.EU kan for eksempel ligesom medlemsstaterne støtte sig på den ekspertise, Agenturet forGrundlæggendeRettighederhar.EU'stiltrædelseafDenEuropæiskeMenneskerettighedskonventionvil sende et stærkt politisk signal og komplementerebeskyttelsesordningen. Tiltrædelsen af konventionen vil virke til fremme af, at retspraksis vedDe Europæiske Fællesskabers Domstol og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstolfortsat udvikler sig harmonisk.EU er et område med fælles værdier, som deles af alle. Disse værdier er uforenelige med deforbrydelser, der begås af totalitære regimer. Alle må være fælles om erindringen omforbrydelser mod menneskeheden, hvis der skal kunne ske en forsoning. EU må i denforbindelse påtage sig den rolle at bane vejen med respekt for de skridt, den enkelte stat selvmåtte tage.Disse værdier er grundlaget for unionsborgerskabet, og respekten for dem er en væsentligbetingelse for at kunne tiltræde EU. Unionsborgerskabet ligger ud over og knytter sig tilstatsborgerskabet. Det giver de europæiske borgere præcise rettigheder og forpligtelser, derskal anvendes konkret og effektivt.2.1.Fuld udøvelse af retten til fri bevægelighed

Unionsborgerskabet giver borgerne mulighed for fri bevægelighed i Den Europæiske Union.Ikke desto mindre støder borgerne på forhindringer, når de beslutter sig for at bo eller rejse ien anden medlemsstat end den, hvis nationalitet de har. En effektiv anvendelse af direktivetom borgernes frie bevægelighed er en topprioritet, og Kommissionen har til hensigt at styrkesin politik i forbindelse med direktivets gennemførelse med henblik på at sikre, atmedlemsstaterne gennemfører og anvender de gældende regler rigtigt. Den frie bevægelighedindebærer også forpligtelser for dem, der har ret til den. Kommissionen vil undersøge,hvordan den kan hjælpe medlemsstaternes myndigheder med effektivt at bekæmpe misbrug afdette grundlæggende princip i EU. Kommissionen vil offentliggøre retningslinjer, der skalbelyse dens politik på dette område.Endvidere skal der ydes hjælp til borgerne, når de skal tage visse administrative eller juridiskeskridt i forbindelse med udøvelsen af deres ret til fri bevægelighed. Derfor bør der indføres en

Forskelligartetheden er en rigdom for EU, og EU bør tilbyde sikre omgivelser, hvorforskellene respekteres, og de mest udsatte personer beskyttes.Bekæmpelsen afdiskrimination, racisme, antisemitisme, fremmedhad og homofobiskalfortsættes med beslutsomhed. EU vil i fuldt omfang bringe de eksisterende midler ianvendelse, herunder særligt de finansielle programmer. Der bør foretages en øget kontrolmed anvendelsen af lovgivningen, herunder af den nye rammeafgørelse om racisme ogfremmedhad.Barnets rettigheder,nemlig princippet om, at hensynet til barnets tarv skal gå forud, rettentil at leve, overleve og udvikle sig, forbuddet mod diskrimination og respekten for barnetsmening som anerkendt i charteret og i De Forenede Nationers konvention om barnetsrettigheder, vedrører potentielt EU's politik på alle områder. Der bør konsekvent tages hensyntil dem. Med henblik herpå må det fastlægges, hvilke aktioner EU kan give en ekstranytteværdi. Opmærksomheden skal navnlig rettes mod de særligt udsatte børn, navnlig iforbindelse med indvandringspolitikken (uledsagede mindreårige, ofre for menneskehandel).EU og dets medlemsstater bør stå sammen om at sikre, at udsatte grupper og særligtromafuldt ud inddrages i samfundet, ved at arbejde for deres integration i skolesystemet og påarbejdsmarkedet og ved at bekæmpe den vold, de kan være udsat for. EU vil gøre en målrettetindsats for at mobilisere strukturfondene til dette formål og vil føre tilsyn med, at deeksisterende dokumenter anvendes efter hensigten til at bekæmpe den diskrimination, de kanvære ofre for. Civilsamfundet vil skulle spille en særlig rolle heri.Generelt bør der ydes en øgetbeskyttelse, herunder juridisk, af de mest udsatte, kvinder,der er voldsofre og omsorgskrævende personer.Der vil særligt blive ydet passendeøkonomisk støtte hertil gennem Daphne-programmet. EU vil tillige træffe foranstaltningermed henblik herpå gennem sin udenrigspolitik.2.3.Beskyttelse af personoplysninger og af privatlivets fred

EU bør tage udfordringen op i forbindelse med den øgede udveksling af personoplysningerunder fuldt hensyn til privatlivets beskyttelse. Retten til respekt for privatlivet og beskyttelseaf personoplysninger er sikret ved charteret.Der bør indføres en omfattende beskyttelsesordning. EU bør sikre en global fornyet indsatsfor at beskytte borgernes oplysninger inden for EU og i forbindelse med dens forhold tiltredjelande. Den bør tillige forudse og regulere, under hvilke omstændigheder de offentligemyndigheder i forbindelse med udøvelsen af deres lovlige beføjelser eventuelt kunne foretagenødvendige begrænsninger i anvendelsen af disse regler.Den aktuelle teknologiske udvikling går meget hurtigt. Den medfører forandringer ikommunikationen mellem individer og offentlige og private organisationer. På den baggrunder det nødvendigt at henholde sig til et vist antal principper om, hvad formålet med

databehandlingen må være, og om, at behandlingen skal stå i et rimeligt forhold til formåletog være lovlig, at oplysningerne kun kan opbevares i en begrænset periode, at der skal væresikkerhed og fortrolighed, at individets rettigheder skal overholdes, og at en uafhængigmyndighed skal føre tilsyn.De nugældende retsregler indeholder et højt beskyttelsesniveau. På grund af de hurtigeteknologiske forandringer kan det vise sig nødvendigt at tagesupplerende initiativer,eventuelt i form af retsakter, for fortsat at sikre en effektiv anvendelse af disse principper.Overholdelsen af principperne om beskyttelse af oplysninger bør også sikres ved udvikling afdertil egnetny teknologived hjælp det forbedrede samarbejde mellem den offentlige og denprivate sektor, særligt på forskningsområdet. Det bør undersøges, om der kan indføres eneuropæisk certificeringaf teknologi, produkter og ydelser, der er "privatlivsvenlige".Endelig kræver en effektiv beskyttelse et godt kendskab til rettigheder og risici (navnlig påinternettet). Der bør føresoplysningskampagner og kampagner til at øge bevidsthedenheromover for de mest udsatte personer.Mere globalt set bør EU indtage en ledende rolle i udviklingen og arbejdet hen modinternationale standarderinden for beskyttelse af personoplysninger og i indgåelsen afrelevante internationale instrumenter, såvel bilaterale som multilaterale. Det arbejde, der erudført sammen med USA om at beskytte personoplysninger, kunne være udgangspunkt forsenere aftaler.2.4.Deltagelse i det demokratiske liv i EU

Valgretten og valgbarheden ved kommunalvalg og valg til Europa-Parlamentet i en andenmedlemsstat end hjemlandet er det politiske aspekt af unionsborgerskabet. Den faktiskeudøvelse af denne ret er imidlertid ikke særlig tilfredsstillende og bør fremmes gennemkommunikations- og informationskampagner om de rettigheder, unionsborgerskabet giver.Med henblik på valget til Europa-Parlamentet i 2014 bør det overvejes, hvilke foranstaltningerder kan træffes for at tilskynde borgerne til at deltage: særligt bør der anvendes en ambitiøstilgang til valgkampagnerne med fokus på den debat, der egentlig angår EU. Som en del herafkan det gøres lettere for borgerne at foretage alle de nødvendige skridt i forbindelse medafstemningen og at blive optaget på valglisterne, og der kan stemmes i den uge, hvor den9. maj ligger.Mere generelt bør det også undersøges på grundlag af de rapporter, der afgives regelmæssigt ihenhold til traktaten1, hvordan rettighederne for de borgere, der bor i en anden medlemsstat,kan suppleres med henblik på at få dem til i højere grad at deltage i det demokratiske liv i denmedlemsstat, hvor de bor.2.5.Krav på beskyttelse i tredjelande

Enhver unionsborger, der befinder sig i et tredjeland, hvor hans egen medlemsstat ikke errepræsenteret, har krav på enhver anden medlemsstats diplomatiske og konsulæremyndigheders beskyttelse på samme vilkår som statsborgere i den pågældende medlemsstat.Imidlertid er der stor uvidenhed om denne grundlæggende rettighed, der er beskyttet vedtraktaterne, og den anvendes derfor kun i begrænset omfang. Der bør derfor træffesforanstaltninger til at formidle kendskabet til denne rettighed.For at gøre den konsulære beskyttelse effektiv børden eksisterende ramme forkoordinering og samarbejde styrkes:Afklaring af konceptet ledende stat i tilfælde af krise,opstilling af fælles kriterier til at definere begrebet medlemsstat uden repræsentation ogsikring af økonomisk dækning for hjemsendelse på grundlag af eksisterendefællesskabsretsakter vil være tre hjørnesten i denne reform. Endvidere vil der blive organiseretberedskabsøvelser med henblik på krisesituationer.2.6.Styrkelse af civilbeskyttelsenFællesskabsordningen for civilbeskyttelse skal styrkes med henblik på at hjælpe og suppleremedlemsstaternes foranstaltninger på civilbeskyttelsesområdet. Samarbejdet omrisikoanalyse, herunder om regionale aspekter, bør udvikles for at gøre det muligt at opstilleen fælles målsætning og at træffe fælles foranstaltninger. Samtidig bør EU'sberedskabskapacitet styrkes ved, at bistandsmekanismerne og driftskompatibiliteten af demidler, der skal iværksættes, tilrettelægges bedre. MIC (monitorerings- oginformationscentret) bør være et egentligt operationelt center med analyse- ogplanlægningskapacitet.3.EN FORENKLING AF BORGERNES LIV: ETEUROPA FOR RET OG RETFÆRDIGHED

I et område præget af øget mobilitet bør det prioriteres højt at fremme et europæisk retligtområde for borgerne ved at fjerne de hindringer, der stadig findes for, at de kan udøve deresrettigheder. Retsafgørelser bør derfor uden vanskeligheder anerkendes og kunne fuldbyrdesfra den ene medlemsstat til den anden. Retssystemerne i de 27 medlemsstater bør kunnefungere sammen på en sammenhængende og effektiv måde, så de nationale retstraditionerrespekteres.Princippet om gensidig anerkendelse udgør hjørnestenen i EU som et retligt område. Devigtige fremskridt, der er gjort på det juridiske område de senere år, bør konsolideres oggennemføres med beslutsomhed. De kan dog ikke blive konkretiseret uden at styrke dengensidige tillid mellem aktørerne i retsvæsenet.Udviklingen af Europa som et retligt område forudsætter også, at EU tilvejebringer etfundament af fælles regler. Dette er navnlig tilfældet for bekæmpelse af visse former forsærlig grov kriminalitet på tværs af landegrænserne og for sikring af en effektivgennemførelse af EU's politik.Det europæiske retlige område bør også gøre det muligt for borgerne at gøre deres rettighedergældende overalt i EU, ved at gøre det lettere at indbringe sager for domstolene. Det bør givede økonomiske aktører de nødvendige midler til fuldt ud at drage fordel af de muligheder, detindre marked giver, særligt under en økonomisk krise.

På det civilretlige områdebør retsafgørelser fuldbyrdes umiddelbart og uden andremellemliggende foranstaltninger.Eksekvaturprocedurenbør derfor generelt afskaffesforretsafgørelser i civilretlige og handelsretlige sager, hvor den stadig for ofte er nødvendig for atopnå fuldbyrdelse af retsafgørelser fra en anden medlemsstat. Dette kræver, at der forindenforetages en harmonisering af lovvalgsreglerne på de pågældende områder.Endvidere kunne den gensidige anerkendelse udvides tilområder, der endnu ikke eromfattet,men som er af stor betydning i det daglige, såsom arv og testamenter,formueforhold mellem ægtefæller og de formuemæssige konsekvenser af opløsningen afsamlivsforhold.Generelt bør de retsakter, der vedtages, samles i en kodeks for samarbejde på det civilretligeområde for at lette gennemførelsen.På det strafferetlige områdebør princippet om gensidig anerkendelse finde anvendelse påalle stadier af proceduren. Der er gjort betydelige fremskridt med hensyn til forbedring af dengensidige anerkendelse af domme.Endvidere bør den gensidige anerkendelse omfatteandre typer retsafgørelser,somafhængigt af medlemsstaten kan være strafferetlige afgørelser eller forvaltningsafgørelser.Således kan vidner og ofre for forbrydelser tilkendes særlige beskyttelsesforanstaltninger.Disse kan anvendes fra den ene medlemsstat til den anden. På samme måde bør visse bøder,som afhængig af medlemsstaten kan være af strafferetlig eller forvaltningsretlig karakter,kunne håndhæves mellem staterne navnlig for at øge færdselssikkerheden og mere genereltfor at sikre overholdelsen af EU's politik.EU bør tage stilling til gensidig anerkendelse af afgørelser omfrakendelseaf rettigheder ogmed henblik herpå arbejde for systematisk udveksling af oplysninger mellemmedlemsstaterne. Der bør først og fremmest tages fat på de frakendelser, der især kan påvirkemenneskers sikkerhed eller økonomiske forhold: forbud mod at udøve visse erhverv,frakendelse af kørekort, frakendelse af retten til at være bestyrelsesmedlem eller til at deltage ioffentlige udbud osv. Under den nuværende økonomiske krise bør EU være særligtagtpågivende med hensyn til at forhindre, at ulovlig adfærd og adfærd, der kan være til skadefor markedets funktion, kan gentage sig fra den ene medlemsstat til den anden, uden at derskrides ind.3.2.Styrkelse af den gensidige tillid

Den gensidige anerkendelse medfører, at retsafgørelser, der er truffet på nationalt plan, harvirkninger i de øvrige medlemsstater, navnlig på deres retssystem. Det er nødvendigt at træffeforanstaltninger til at styrke den gensidige tillid for fuldt ud at kunne drage fordel af dissefremskridt.Der bør i højere grad træffesledsageforanstaltninger i forbindelse med gennemførelsen afretsakterne,navnlig i forhold til de erhvervsmæssige udøvere. Eurojust og de europæiskeretlige netværk på det civilretlige og det strafferetlige område bør i højere grad mobiliseres, såder sker en forbedring og effektivisering af, hvordan retsvæsenets aktører konkret anvenderEU-retten. Endvidere bør der stilles hjælpemidler til rådighed for de retslige myndigheder,

bl.a. ved brug af elektroniske midler (oversættelsesbistand, tilvejebringelse af et sikkertkommunikationsområde, videokonferencer osv.).Selv om der skal opbygges et Europa som et retsligt område under hensyn tilforskelligartetheden af de nationale retssystemer, må denne forskelligartethed ikke være enkilde til gensidig misforståelse. Det er derfor af afgørende betydning, at der bliver skabt flereanledninger til udveksling mellem udøverne inden for retsvæsenet. De forskellige fagligenetværk bør med støtte fra EU sikre sig, at de styrkes, koordineres og struktureres bedre. Detbør sikres, atretsforummetkommer til at fungere bedre.Det er afgørende, at der sker en øget og systematisk indsats for atuddannealle aktører indenfor retsvæsenet, herunder ved forvaltningsdomstolene. I løbet af det flerårige program bør derstræbes mod en systematisk europæisk uddannelse af alle nye dommere og anklagereundervejs i deres uddannelsesforløb, idet mindst halvdelen af dommere og anklagere i EU børhave fulgt en uddannelse i EU-forhold eller have deltaget i en udveksling med en anden stat.Det er i første række medlemsstaterne, der er ansvarlige for dette område, men EU bør støttederes indsats finansielt. Det Europæiske Netværk for Uddannelse af Dommere og Anklagere(EJTN) bør styrkes og have en struktur og midler, der står mål med disse ambitioner.Endvidere bør der udvikles programmer til fjernundervisning (e-learning) og fælleshjælpemidler til undervisningen med henblik på at uddanne aktørerne inden for retsvæsenet iEU-mekanismerne (forholdet til EF-Domstolen, brug af instrumenter til gensidiganerkendelse og retligt samarbejde, komparativ ret, osv.). Der bør systematisk ske EU-uddannelse af alle nye dommere og anklagere undervejs i deres uddannelsesforløb.Som på andre områder bør udviklingen i den gensidige anerkendelse på det retslige områdeske sideløbende med en øgetevaluering.Evalueringen bør bl.a. omfatte effektiviteten afretsakterne og den politik, er ført på fællesskabsplan. Den bør efter omstændighederne ogsåomfatte hindringer for, at det europæiske retlige område kan fungere efter hensigten.Evalueringen bør ske regelmæssigt og gøre det nemmere at opnå et bedre kendskab til denationale retssystemer med henblik på at finde den bedste praksis.EU bør derfor støtte medlemsstaternes indsats for at forbedre kvaliteten af deres retssystemerog derunder lægge særlig vægt på udvekslingen af bedste praksis og udvikling af innovativeprojekter med henblik på modernisering af retsvæsenet2. På kort sigt vil der kunne udarbejdeset pilotprogram med henblik herpå.I forholdet til tredjelande og særligt til lande omfattet af udvidelsen har EU f.eks. anvendtparvist samarbejde ("twinning") og kollegiale ekspertevalueringer ("peer reviews") til atfremme reformer inden for retsvæsenet og styrke anvendelsen af retsstatsprincippet. Det børfortsat ske.3.3.Tilvejebringelse af et fundament af fælles regler

På det strafferetlige område,hvad særligt angår terrorisme, organiseret kriminalitet ogangreb på EU's finansielle interesser, er det kun en indsats på fællesskabsplan, der kan giveeffektive resultater. Tilnærmelsen af de materielretlige regler om vissealvorligeovertrædelser, der typisk er grænseoverskridende,og for hvilke der bør opstilles fællesdefinitioner og fastsættes fælles sanktioner, bør derfor fortsættes. En sådan tilnærmelse vilgive mulighed for at udvide den gensidige anerkendelse og i visse tilfælde også at opnå, atnæsten alle grunde til at afslå at anerkende retsafgørelser fra andre medlemsstater kanelimineres.Endvidere kan det i overensstemmelse med EF-Domstolens retspraksis af hensyn til eneffektiv gennemførelse af EU's politik på visse områder være nødvendigt at opstille fællesdefinitioner af overtrædelser og fastsætte fælles sanktioner, hvilket delvis har været tilfældetpå miljø- og transportområdet.På det civilretlige områdebør der på EU-plan opstilles minimumsstandarder for vissespørgsmål inden for civil retspleje, der står i forbindelse med behovet for gensidiganerkendelse. Endvidere bør der fastsættes minimumsnormer for anerkendelsen afretsafgørelser om forældres ansvar (herunder reglerne om samværsret). Endelig kræver det tiltider, for at det europæiske retlige område kan fungere efter hensigten, at en nationalretsinstans anvender en anden medlemsstats lov. EU bør overveje, hvordan de nuværendeforskelle i praksis kan undgås.3.4.3.4.1.Fordelene for borgerne ved et europæisk retligt områdeDet gøres lettere at indbringe sager for domstolene

Det er af afgørende betydning, at det gøres lettere at indbringe sager for domstolene, hvis derskal drages fuld fordel af de muligheder, det europæiske retlige område giver, særligt i sagerpå tværs af landegrænserne. I den forbindelse bør der ske en styrkelse af de foranstaltninger,der er vedtaget med hensyn tilretshjælp.Samtidig bør der fortsat arbejdes på at forbedreordningerne til alternativ konfliktløsning, særligt inden for forbrugerretten.Borgerne bør have hjælp til at overvindesprogbarrierer,der kan gøre det sværere atindbringe en sag for domstolene: Der bør, hvor det er muligt, i videre omgang brugesautomatiske oversættelsesprogrammer, der må sættes ind på at forbedre kvaliteten aftolkningen og oversættelsen under retsplejen, de ressourcer, der er til rådighed imedlemsstaterne, bør gøres fælles, bl.a. ved sammenkobling af databaser over tolke ogoversættere eller eventuelt ved brug af fjerntolkning under videokonferencer.E-justicegiver endvidere mange muligheder. Den europæiske portal bliver en mulighed for atgive borgerne bedre information om deres rettigheder og for at give dem adgang til en rækkeoplysninger om de forskellige retssystemer. Der bør i højere grad bruges videokonferencer,f.eks. for at undgå, at ofrene skal påføres unødvendig transport. Visse EU-procedurer (såsomdet europæiske betalingspålæg og småkravsproceduren) vil på lidt længere sigt kunneiværksættes online. Under overholdelse af reglerne om beskyttelse af oplysninger vil vissenationale registre gradvis blive sammenkoblet (f.eks. registre over insolvente personer ogvirksomheder).Visse formaliteter tillegalisering af retsakter og dokumenterudgør også en hindring ellerurimelig byrde. Under hensyn til mulighederne for at anvende ny teknologi, herunderudvikling af digitale signaturer, bør EU overveje atophæve alle formaliteter til legalisering

Det europæiske retlige område bør støtte, at den økonomiske virksomhed kan fungerehensigtsmæssigt inden for rammerne af det indre marked, særligt i en krisetid.Sagsbehandlingstiden ved domstolene og effektiviteten af fuldbyrdelsen afretsafgørelsernebør forbedres gennemforeløbige retsmidler og retsbevarendeforanstaltninger(f.eks. ved at indføre en procedure for arrest i bankindeståender og at skabestørre åbenhed om aktiver).Endvidere børkontraktforhold sikres.Forskellene mellem lovgivningen i medlemsstaternepå det aftaleretlige område kan nemlig være til hinder for, at de økonomiske aktører kan dragefuld nytte af mulighederne på det indre marked.Der bør endvidere på grundlag af allerede udviklede komponenter udarbejdesstandardkontraktertil brug på frivillig basis mellem privatpersoner eller mellem små ogmellemstore virksomheder, og de bør oversættes til forskellige sprog og tjene somudgangspunkt i de daglige forretninger.Derudover kan det overvejes at indføreen frivillig særlig europæisk ordning,der kunnetilbydes virksomhederne (28. ordning). En sådan ordning af samme slags som dem, der erudarbejdet på andre områder af det indre marked, såsom ordningen for europæiske selskaber,for europæiske økonomiske firmagrupper og for EF-varemærker, ville være til gavn forudviklingen i samhandelen inden for Fællesskabet. Den ville kunne indføre en enkelt retligordning, der ville være direkte anvendelig.Erhvervsretlig reguleringvil bidrage til, at det indre marked fungerer hensigtsmæssigt. Derkan tages flere typer foranstaltninger under overvejelse: Der kan fastsættes fælles regler omlovvalg på det selskabsretlige område, inden for forsikringsaftaler og overdragelse affordringer og om ensartethed i de nationale regler om bankernes insolvensprocedurer.Den nuværende finanskrise har vist, at det er nødvendigt at regulere finansmarkederne ogforhindre misbrug. Der er en undersøgelse i gang i forbindelse med direktivet ommarkedsmisbrug, og resultaterne heraf vil snart foreligge. EU kunne, hvor det erhensigtsmæssigt, overveje at anvende de strafferetlige regler til at idømme sanktioner for svigog bedrageri, der kan bringe finanssystemet og økonomien i EU i fare.3.5.Større international involvering af EU på det retslige område

EU danner en ramme, som er absolut nødvendig for at beskytte indbyggerne mod trusler udengrænser. EU bør lægge enstrategi for intern sikkerhedi overensstemmelse med degrundlæggende rettigheder og som udtryk for en fælles vision om, hvad der står på spil.Strategien bør bygge på en reel solidaritet mellem medlemsstaterne. Den skal gøre det klart,hvilke opgaver de nationale myndigheder er ansvarlige for, og hvilke opgaver der derimodmest effektivt løses på EU-plan. Strategien skal hvile på beslutningstagningsmekanismer, dergør det muligt at fastlægge de operationelle prioriteringer. Den skal lette mobilisering af denødvendige ressourcer inden for koordinerede indsatsområder for at forebygge og bekæmpede vigtigste trusler for såvel personer som lokalsamfund.Strategien vil på nyttig vis supplere den strategi for ekstern sikkerhed, som EU har udformet,og styrker således forbindelsen mellem den interne og den eksterne indsats.1.1.Styrkelse af midlerne

Hvis nationale aktører lidt efter lidt skal anse det europæiske område som deres naturligemanøvrerum, bør den gensidige tillid i høj grad styrkes. Dette kræver for alle de involveredefagfolk, at udvekslingen af erfaringer og god praksis mangedobles, navnlig vedrørende etik,og at der gennemføres fælles uddannelse og øvelser. Der bør sættes ambitiøse mål påområdet, f.eks. uddannelse af en tredjedel af de europæiske politibetjente, toldere oggrænsevagter i europæiske spørgsmål i løbet af de næste fem år.Der bør indføres programmer for specifik udveksling (afErasmus-typen).Der vil i de enkeltetilfælde kunne træffes afgørelse om målrettet deltagelse fra tredjelande, såsomudvidelseslande og naboskabslande.1.1.2.Udnyttelse informationen

Ny teknologibør følge trop med nutidens udvikling inden for mobilitet og også fremmedenne mobilitet, samtidig med at enkeltpersonernes sikkerhed og frihed sikres.I denne henseende er det nødvendigt at udforme politikker, der kan sikre et højtsikkerhedsniveau for netværk og informationer overalt i EU. Sikkerhedsberedskabet og dekritiske infrastrukturers modstandsdygtighed bør forbedres, herunder infrastrukturer iforbindelse med informations- og kommunikationsteknologier (ikt) og ikt–ydelser.EU bør i udformningen af den europæiske informationsmodel gøre sig overvejelser om enegentligsystemarkitektur for informationssystemerpå baggrund af de erfaringer, derallerede er indhøstet. En sådan arkitektur vil kunne sikre, at de tekniske løsninger, der vælgespå nationalt plan og i de eksisterende eller fremtidige europæiske systemer, kan samkøres ogvidereudvikles på sammenhængende vis i overensstemmelse med de kortlagte behov. Den vilendvidere muliggøre stordriftsfordele, i takt med at de pågældende systemer indføres. Endeligvil en sådan arkitektur gøre det muligt på nationalt plan at programlægge investeringer ioverensstemmelse med målene for strategien for intern sikkerhed.Forsknings- og udviklingsaktiviteter på sikkerhedsområdetbør nøje afstemmes efterprioriteringerne for strategien for intern sikkerhed og koncentreres om en bedredriftskompatibilitet, kortlægning af behovene og identificering af de relevante teknologiersamt validering af resultater og udvikling af hensigtsmæssige standarder. Forskningsindsatsenbør stemme overens med brugernes egentlige behov og understøttes af opbygningen afoffentligt-private partnerskaber, som påvist med ESRIF3. De midler, der er til rådighed forforskning og teknologisk udvikling, bør anvendes, så forbrugernes forventninger efterkommesfuldt ud. På sigt kan det overvejes at skabe enfond for intern sikkerhed.

Det første mål er atbekæmpe kriminelle fænomener, som typisk er tværnationale.Det erpå det niveau, at EU bør bevise den ekstra fordel ved sin indgriben. Den europæiskeinformationsmodel vil her kunne lette de operationelle tjenesters arbejde ved at skabe klarhedom de forskellige eksisterende kanaler for dataudveksling.Europolspotentiale bør udnyttes bedre, og Europol bør systematisk oplyses om oprettelse affælles efterforskningshold og knyttes til større grænseoverskridende operationer. Når først derer skabt klarhed over de forskellige typer data, der skal udveksles, skal der indføresmekanismer for automatisk videresendelse af data til Europol. Europol bør også styrke sineforbindelser til Eurojust for at sikre den retlige opfølgning på arbejdet. Endelig vil Europolkunne overtage Cepol’s uddannelsesopgaver.Europol bør ligeledes øge sin internationale dimension ved bl.a. at udbygge sine forbindelsertil EU’s naboregioner og -lande. Europol bør styrke sine forbindelser til ESFP-politimissionerne og bidrage til at fremme standarder og god praksis fra det europæiskepolitisamarbejde i tredjelande.Mere generelt vil et effektivt politisamarbejde fordre en udvikling aftætte forbindelser medtredjelande.EU bør, hvor det er nødvendigt, indgå aftaler om politisamarbejde. Det bør hertilsigtes at styrke komplementariteten mellem EU’s og medlemsstaternes indsats.Et andet prioriteret mål er athindre de kriminelle i at udnytte området uden grænser til atunddrage sig efterforskning og retsforfølgelse.Størst mulig operationel effektivitet børvære det kriterium, der afgør samarbejdets omfang, det være sig på regionalt, nationalt,europæisk eller internationalt niveau. Der bør udvikles synergier mellem de forskelligenationale, europæiske og internationale aktører (Europol, OLAF, når beskyttelsen af EU’sfinansielle interesser står på spil, og Interpol). Erfaringerne med regionaltgrænseoverskridende samarbejde bør udbygges og omsættes i netværk: udvikling af en modelfor et center for politi- og toldsamarbejde, som kan bringes i anvendelse ved begivenhedersom f.eks. sportskonkurrencer (f.eks. De Olympiske Lege 2012, Europamesterskabet 2012) ogeller større folkeforsamlinger, samt indførelse af forsøg med grænseoverskridende evalueringaf kriminelle risici.Endelig er det af afgørende betydning, at EU sættes i stand til atsammenholde data ogstyrke forebyggelsenaf såvel organiseret kriminalitet som mere lokal kriminalitet. EU må forat kunne evaluere virkningen af sin indsatsudstyre sig med statistiske værktøjer,der kanmåle kriminel aktivitet. Endvidere bør der udvikles enfælles tilgang,der kan danne rammeom lokale og nationale aktørers indsats (både de retshåndhævende myndigheders ogcivilsamfundets). En sådan ramme bør bygge på udveksling af bedste praksis og udarbejdelsei fællesskab af standarder for indsatsen og evalueringsmetoder. De muligheder, som DetEuropæiske Kriminalpræventive Net giver for at forebygge kriminalitet, bør udnyttes bedre påbaggrund af en evaluering af resultaterne af nettets aktiviteter. Målrettet deltagelse fraudvidelseslande bør i den udstrækning, det er muligt, overvejes.

Når det drejer sig om grænseoverskridende kriminalitet, bør den retlige indsats ikke hindres afforskelle mellem medlemsstaternes retssystemer.EU må have et fyldestgørende system for bevisoptagelse i grænseoverskridende sager. Etsådant system bør omfatte enegentlig europæisk bevisoptagelseskendelse,der kan erstattesamtlige eksisterende retlige instrumenter. Et sådant instrument, som automatisk anerkendesog kan anvendes over alt i EU, vil fremme et smidigt og hurtigt samarbejde mellemmedlemsstaterne. I instrumentet fastsættes gennemførelsesfristen, ligesom årsagerne til enafvisning begrænses mest muligt. Følgende muligheder bør ligeledes undersøges:– en europæisk retlig ramme for elektronisk bevisførelse– et europæisk system for fremstilling af vidner under hensyntagen til mulighedernefor at afholde videokonference– mindstekrav for at lette gensidig antagelse af beviser mellem medlemsstaterne,herunder for videnskabelige beviser.I betragtning af de nye ændringer af de retlige rammer for Eurojust børEurojust styrkesyderligere,navnlig for så vidt angår om efterforskning af grænseoverskridende organiseretkriminalitet.Arbejdet med at forbedreinformationsudvekslingen mellem strafferegistrene(ECRIS) børvidereføres sideløbende med en vurdering af, hvordan udvekslingen fungerer.Sammenkobling af strafferegistre bør gøre det muligt at forebygge lovovertrædelser (f.eks. iforbindelse med adgang til visse stillinger, der især har med børn at gøre). ECRIS børendvidere udbygges for ligeledes at omfatte statsborgere fra tredjelande, der er blevet dømt iEU.Sideløbende hermed bør forsvarets rettigheder styrkes. Det er vigtigt, at der gøres fremskridtikke kun for at sikre individuelle rettigheder, men også for at sikre gensidig tillid mellemmedlemsstaterne og borgernes tillid til EU. Med udgangspunkt i en handlingsplan med entematisk tilgang kan arbejdet om fælles processuelle minimumsgarantier udvides til også atomfatte beskyttelse af principperne om uskyldsformodning og om varetægtsfængsling(varighed og revision af motiverne for varetægtsfængsling).Da fængsler alt for ofte er steder, hvor der foregår kriminalisering og radikalisering, bør derendelig indledes overvejelser om et fællesskabsprogram, der kan finansiere pilotforsøg imedlemsstaterne vedrørende alternativer til fængsling.1.2.3.Yderligere sikring af adgangen til EU’s område

Detoperationelle samarbejde mellem medlemsstaterne inden for rammerne af Frontexbør forbedres. Agenturet bør spille en central rolle i det fremtidige integrerede system forovervågning af de ydre grænser. Agenturets operationelle kapacitet bør styrkes, navnliggennem de fremtidige regionalkontorer eller særkontorer: kommandobeføjelser vedrørende defælles operationer på frivillig basis, anvendelse af egne midler, mulighed for lettere atmobilisere det nødvendige mandskab til udførelse af operationer bør i denne henseendeprioriteres højt.De forskelligeformer for kontrol(sikkerhed, indvandring, told) ved grænseovergangsstederbør rationaliseres, navnlig ved at adskille privat trafik fra kommerciel trafik pågrænseovergangsstederne. I visse tilfælde vil denne rationalisering indebære forbedring afeksisterende infrastrukturer og øget anvendelse af ny teknologi (biometriske identifikatorerosv.). Et tættere samarbejde mellem nationale myndigheder vil gøre det muligt at forenkleprocedurerne, så grænsepassagen bliver lettere. Et sådant tættere samarbejde vil ligeledestillade en optimal udnyttelse af ressourcerne.Navnlig bør spørgsmål somudsatte personers og gruppers forholdvies særligopmærksomhed. Behov for international beskyttelse samt modtagelse af uledsagedemindreårige bør ligeledes prioriteres højt. Det bliver vigtigt at koordinere aktiviteternemellem Frontex og Det europæisk støttekontor for asylsager vedrørende modtagelsen afpersoner, der pågribes ved passage af en ydre grænser. I denne henseende bør EU ligeledesoverveje en præcisering af de internationale regler i forhold til behovet for kontrol ogovervågning af søgrænserne samtidigt med, at de grundlæggende forpligtelser tilredningsaktioner til søs bibeholdes.Udviklingen af deteuropæiske grænseovervågningssystem (EUROSUR)bør videreføres.Der bør inden 2013 etableres et samarbejde mellem medlemsstaterne og med Frontexvedrørende deling af overvågningsoplysninger vedrørende grænserne mod øst og mod syd.EU skal søge at udvikle og styrke sine forbindelser med tredjelande vedrørende integreretgrænseforvaltning.1.2.3.2. InformationssystemerneUdviklingen af SIS II og VIS

4

skal tilendebringes, således at systemerne bliver fuldt udoperationelle. Forvaltningen af systemerne vil kunne stabiliseres gennem indførelsen af et nytagentur.Der vil skulle indføres etsystem for elektronisk registrering af indrejse til og udrejse fraEU-medlemsstaternes område samt programmer for registrerede rejsende. Udviklingen afdette vil kunne overlades til det nye agentur med henblik på at blive taget i drift fra og med2015. EU vil ligeledes skulle udtale sig om muligheden for at udvikle et europæisk system forforudgående rejsetilladelse.1.2.3.3. VisumpolitikEU børførst og fremmest gennemføre de allerede eksisterende instrumenter effektivt.Når den nye visumkodeks træder i kraft, og VIS gradvis indføres, vil det skabe størresammenhæng og effektivitet. Visumpolitikken udgør endvidere en vigtig løftestang for EU’s4

eksterne politik. Visumpolitikken bør således indgå i en bredere vision under hensyntagen tilde forskellige prioriteringer for den interne og den eksterne politik.Regionale programmer for konsulært samarbejdeskal ledsage den gradvise indførelse afVIS. Programmerne omfatter bl.a.: en europæisk uddannelse af medlemsstaternes konsulæremedarbejdere, en systematisk programmering af opførelsen af fælles centre forvisumansøgningellerrepræsentationsaftalermedlemsstaterneindbyrdes,oplysningskampagner og bevidstgørelse kampagner i de pågældende lande og opbygningen afen regelmæssig dialog med disse lande.Inden for rammerne af denne strategiske programmering bør muligheden for at fremmeindgåelse afnye aftaler om lempelse af visumreglerneevalueres. Biometriske pas er enforudsætning for afslutning på sådanne forhandlinger, som ligeledes bør omfattetilbagetagelse af personer med ulovligt ophold.På grundlag af en systematisk evaluering af forholdene i de pågældende tredjelande skalpositiv- og negativlisternerevideres regelmæssigt. Vurderingskriterierne bør være:sikkerhedsniveau for rejsedokumenter, kvaliteten af grænsekontrollen, håndhævelse af asyl-og indvandringspolitikken, effektiv bekæmpelse af organiseret kriminalitet og overholdelse afmenneskerettigheder, sammenhæng i forhold til EU’s eksterne politik over for detpågældende land. Alle mulighederne for en politisk dialog bør udnyttes.EU bør dog gå videre endnu og overveje indførelsen af etfælleseuropæisk Schengenvisum.Et sådant visum bør om muligt udstedes af en fælles konsulær myndighed på grundlag afkriterier, der garanterer ligebehandling af samtlige ansøgere. Visumudstedelsen bør endvideregradvis ske på grundlag af envurdering af den individuelle risikosnarere end på grundlagaf en risikoformodning i tilknytning nationaliteten. Denne udvikling muliggøres vedindførelsen på sigt af systemer for indsamling af foreløbige oplysninger om de personer, derønsker at indrejse i en af EU’s medlemsstater.1.3.Fælles mål

EU bør sætte sig prioriterede mål for den strafferetlige politik ved at identificere de former forkriminalitet, over for hvilke den i højere grad end andre vil mobilisere de værktøjer, EU harfået. Dissepilotindsatsområdervil udgøre et ”idé- og metodelaboratorium”. Bekæmpelse afdisse kriminelle fænomener fordrer en systematisering af informationsudvekslingen,tilbundsgående brug af de europæiske værktøjer for efterforskning og i givet fald udvikling affælles efterforsknings- og forebyggelsesteknikker. De metoder, der således testes, kan senereudbredes til andre former for kriminalitet af særlig grov og grænseoverskridende karakter,såsom våbenhandel eller piratvirksomhed.MenneskehandelMenneskehandel er en grov overtrædelse af menneskerettighederne. Bekæmpelsen affænomenet bør mobilisere alle indsatsmidler og samle forebyggelse, retsforfølgning ogbeskyttelse af ofrene.

Som forebyggende indsats bør civilsamfundet inddrages i højere grad, ligesomkoordineringen mellem kompetente myndigheder, tjenester, netværk og agenturer bør styrkes.Tredjelande bør opfordres til at ratificere og anvende de relevante internationale instrumenter.Konsulære tjenester i oprindelseslandene bør mobiliseres for at undgå svigagtigvisumudstedelse. I oprindelseslandene vil der i samarbejde med de lokale myndigheder kunneiværksættes oplysningskampagner over for mulige ofre, navnlig kvinder og børn.Netværksbekæmpelsen fordrer, at der i samarbejde med oprindelseslande og transitlandeudføres et efterretningsarbejde og arbejdes med strategisk analyse. Grænsekontrollen børligeledes styrkes for at forebygge menneskehandel, især med børn.Ofrene bør beskyttes og bistås gennem forskellige foranstaltninger: fritagelse for strafferetligtansvar, legalisering af ophold, tilbud om bistand ved genintegrering i det oprindelige samfundved frivillig tilbagevenden, ligeledes for at lette deres samarbejde i efterforskningen.Seksuel udnyttelse af børn og børnepornografiI Europa risikerer mellem 10 og 20 % af børnene at blive udsat for seksuelle overfald. Atbeskytte børnene mod disse farer er et væsentligt element i strategien for børns rettigheder.EU bør opbygge et system af forebyggende foranstaltninger. EU bør f.eks. fremmeinformationsudvekslingen mellem medlemsstaterne om personer dømt for pædofili for atundgå nye overtrædelser.Bekæmpelse af børnepornografi på internettet fordrer et tæt samarbejde med den privatesektor for under overholdelse af de gældende procedurer at identificere og derefter lukke ellerblokere adgangen til websteder med pædofilt indhold. Europol bør være drivkraften på detteområde og udvikle en platform for online varsling om pædofile websteder, så der fremmes eteffektivt samarbejde mellem medlemsstaterne. Denne fremgangsmåde skal suppleres medaktioner finansieret gennem programmet for et mere sikkert internet 2009-2013.Endelig er en aktiv politik forinternationalt samarbejde nødvendigtfor at indføre enmekanisme for tilbagetrækning af IP-adresser for kriminelle internetudbydere og for atfremme en hurtig nedlukning af websteder uden for Europa.It-kriminalitetDen digitale økonomi er en vigtig udviklingsfaktor. EU bør fremme politikker, der gør detmuligt at sikre et meget højt sikkerhedsniveau i netværk.EU bør præcisere reglerne om retterne kompetence og de retlige rammer for internet ogsåledes fremme grænseoverskridende undersøgelser. Der bør opstilles retlige rammer, somgiver mulighed for samarbejdsaftaler mellem de retshåndhævende myndigheder oginternetudbydere. Sådanne samarbejdsaftaler muliggør hurtigere indgriben i tilfælde af it-angreb. Medlemsstaternes indsats bør i øvrigt koordineres bedre gennem et specialiseretnetværk bestående af de nationale ansvarlige for bekæmpelse af it-kriminalitet. Også på detteområde skal Europol spille den centrale rolle på europæisk plan og udvikle en europæiskplatform for varsling af overtrædelser.Økonomisk kriminalitet

EU bør reducere de muligheder, som den globaliserede økonomi betyder for organiseretkriminalitet, navnlig i en situation med krise, der øger det finansielle systems sårbarhed,ligesom EU bør sætte sig selv i stand til at gribe effektivt ind over for disse udfordringer.Derfor børkapaciteten for finansiel undersøgelse og analyse af lovovertrædelserudviklesved i højere grad at gøre midlerne, navnlig i form af uddannelse, gensidige.Vedrørende hvidvaskning af penge bør de finansielle efterforskningshold koordinere deresarbejde bedre. Deres analyser vil inden for rammerne af en europæisk informationsmodelkunne indgå i en database om mistænkelige transaktioner, f.eks. i Europol-regi. I øvrigt børsamtlige til rådighed værende oplysningskilder mobiliseres og koordineres for at kortlæggesmistænkelige overførselstransaktioner med kontanter.Skattesvig og privat korruption bør i højere grad straffes. På de finansielle markeder bør entidlig registrering af svigagtig adfærd i form af markedsmisbrug (brug af insiderviden ogmarkedsmanipulering) og finansiel uredelighed forbedres. I givet fald bør der fastsættesstrafferetlige sanktioner, navnlig for de implicerede juridiske personer.Når der er indført retlige rammer, der muliggørkonfiskation og beslaglæggelse,bør derhurtigst muligt opbygges et europæisk netværk af kontorer for inddrivelse af udbytte frastrafbare forhold.EU bør ligeledes sætte sig mål for åbenhed ogbekæmpelse af korruption.På grundlag af enregelmæssig evaluering af EU's og medlemsstaternes indsats bør udveksling af bedste praksisog retshåndhævelse fremmes, navnlig i forbindelse med antikorruptionsnetværket, ogbyggende på de eksisterende fælles systemer og kriterier udvikles indikatorer5, der gør detmuligt at måle indsatsen for at bekæmpe korruption. De korruptionsbekæmpendeforanstaltninger, der allerede er indeholdt i en række fællesskabsforskrifter (offentlige indkøb,finanskontrol osv.), bør have større opmærksomhed.Forfalskningudgør en alvorlig fare for forbrugerne og for økonomierne. EU bør delsforbedre evalueringen af fænomenet og i høere grad tage hensyn til retshåndhævende aspekteri det arbejde, som det fremtidige europæiske observationscenter for varemærkeforfalskning ogpiratkopiering skal udføre, dels for så vidt angår de overtrædelser, der begås kommercielt,fremme en harmonisering af de strafferetlige sanktioner i medlemsstaternes lovgivning (pågrundlag af de forslag, som Kommissionen allerede har udarbejdet).EU skal også bidrage til styrkelsen af de internationale retlige systemer for bedre at bekæmpedisse former for økonomisk kriminalitet og støtte partnerlandenes kapacitet på området.NarkotikastrategienDen europæiske narkotikastrategifor 2005-2012 anbefaler en global og velafbalancerettilgang med udgangspunkt i en samtidig reduktion af udbud og af efterspørgsel. Dennestrategi udløber, mens Stockholmprogrammet stadig er gældende. Den bør fornys på grundlagaf en grundig evaluering af narkotikahandlingsplanen for 2009-2012, som Kommissionen hariværksat med støtte fra Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika ogNarkotikamisbrug og Europol.

EU bør sikre sig, at samtlige værktøjer til bekæmpelse af terrorisme mobiliseres. De nationalemyndigheder for deres part bør udvikle forebyggende mekanismer, der navnlig muliggør entidlig registrering af trusler.Tre områder synes at have højeste prioritet i denne henseende:På grundlag af en evaluering af de nationale politikkers effektivitet bør tiltag til bekæmpelseafradikaliseringi alle udsatte miljøer (navnlig fængsler og uddannelsesinstitutioner) styrkes.Samarbejdet med civilsamfundet bør styrkes for at skabe større forståelse for samtligefaktorer, der ligger til grund for fænomenet, og fremme strategier til at hjælpe den enkelte tilat komme ud af terrorismemiljøet. Samtidigt bør den tværkulturelle og tværreligiøse dialogvidereudbygges for at skabe større kendskab til og forståelse mellem de forskellige samfund.En styrket bekæmpelse af fremmedhad vil ligeledes bidrage til at fjerne disseradikaliseringsfænomener.Brugen af internet til terrorformålbør overvåges nærmere, navnlig ved at styrkekontrolmyndighedernes operationelle kapacitet. EU bør udstyre sig med hensigtsmæssigetekniske værktøjer og intensivere samarbejdet mellem den offentlige og den private sektor.Målet er at bremse udbredelsen af terroristpropaganda og praktisk støtte til terroraktioner.Samarbejdet bør ligeledes lette identificeringen af deltagere i terrornetværk.Instrumenterne i bekæmpelsen afterrorfinansieringenbør afpasses efter de nye potentiellesvagheder i det finansielle system og de nye betalingsmetoder, som terroristerne anvender.EU må råde over en mekanisme, der gør det muligt dels at overvåge finansstrømmene påhensigtsmæssig vis, del på effektiv og gennemsigtig vis at identificere de personer ellergrupper, der muligvis vil kunne finansiere terrorismen. Over for velgørenhedsorganisationerbør der udarbejdes anbefalinger, som kan øge gennemsigtigheden og ansvarsfølelsen.EU skal sørge for overensstemmelse mellem sine politikker og internationale standarder ogskal spille en aktiv rolle i de forskellige multilaterale fora, der søger at bekæmpe terrorismen,navnlig De Forenede Nationer.Styring af terrorrisikoenkræver deslige en række specifikke forebyggende foranstaltninger.For at kunne foretage en analyse af truslen på europæisk plan bør der sammen med Europoludarbejdes en metode baseret på fælles parametre. Der bør iværksættes et fællesskabsprogramforbeskyttelse af kritiske infrastrukturer.Udover transport- og energisektorerne bør

programmet omfatte andre livsvigtige infrastrukturer for befolkningerne ogerhvervsaktiviteterne (it).NRBC-materialer(nukleare, radiologiske, biologiske og kemiske),der kan anvendes til omfattende terrorangreb, bør registreres og underlægges sikkerheds- ogsporingsforanstaltningner. Dette kræver især samarbejde med den private sektor og indførelseaf et varslingssystem for mistænkelige transaktioner. På lignende vis bør EU's handlingsplanforsprængstofferiværksættes og sikkerhedsoplysningerne i forbindelse hermed udbygges.Der bør udvikles forskriftsmæssige rammer for at dække de trusler, der er knyttet tilprækursorer.2.ARBEJDEFOR ET SAMFUND MED STØRRE INTEGRATION FOR BORGERNE:ETANSVARLIGT OG SOLIDARISKEUROPA PÅ INDVANDRINGS-OG ASYLOMRÅDET

En af de allerstørste udfordringer for EU i årene fremover bliver effektivt at forvaltemigrationsstrømmene og det navnlig på baggrund af en aldrende befolkning. Indvandringensrolle i EU's befolkningstilvækst er vigtig og på længere sigt vil dette bidrag til EU'søkonomiske resultater være væsentligt.Udformningen af en fælles politik for indvandring og asyl skal prioriteres højt i de kommendeår som foreslået i meddelelsen fra juni 2008. Solidariteten bør fortsat stå i centrum for denfælles politik, og EU bør i højere grad støtte de medlemsstater, der er mest presset afindvandring. Gennemførelsen af principperne og målsætningerne for Pagten vedrørendeindvandring og asyl skal udgøre grundlaget for EU’s indsats i årene fremover. Pagten vilregelmæssigt blive drøftet på Det Europæiske Råds møder.Den finansielle indsats i forbindelse med forvaltningen af migration vil blive viet særligopmærksomhed: der blev foretaget en evaluering for at fastslå, om strukturen ogfordelingsnøglen for de nuværende interne instrumenter stadig tilsvarer de behov, sommedlemsstaterne har, og nye migrationsfænomener.2.1.En dynamisk indvandringspolitik

Spørgsmål i forbindelse med indvandring bør udgøre en integrerende del af EU’s eksternepolitik. En samordnet forvaltning af migrationsstrømmene kræver et egentligt samarbejdemed tredjelandene.Den globale metodeudgør en sammenhængende og nyskabende ramme,som fortjener at blive udbygget. EU og medlemsstaterne bør derfor:–aktivt arbejde hen imod en udbygning afdialogenogpartnerskabetmedtredjelande og deres regioner og andre verdensdele og systematisk inddrageoprindelseslande, bestemmelseslande og transitlande. Afrika samt det sydligeog sydøstlige Europa vil fortsat have høj prioritet i denne henseende, hvilketdog ikke udelukker en dialog og et tæt samarbejde med Latinamerika,Vestindien og Asien

overveje indgåelse af nye specifikke aftaler, der omfatter de tre dimensioner afden globale metode – kontrol af ulovlig indvandring (herunder tilbagetagelseog støtte til frivillig tilbagevenden og reintegrering), fremme af mobilitet oglovlig indvandring, bidrag til udviklingen ved at følge modellen formobilitetspartnerskaberindføre effektive og solidariske systemer for forebyggelse af ulovligindvandring, for forvaltningen af den lovlige indvandring og for bistand tilindvandrere, der har behov for beskyttelse og asyl. Dette er særligt vigtigt iMiddelhavsområdetpå sammenhængende vis anvende samtlige instrumenter inden forindvandringspolitikken,navnlig migrationsprofiler, programmer for cirkulærmigration, samarbejdsplatformer, og styrkemobilitetspartnerskabernesrollemere effektivt kontrollereden ulovlige indvandring og menneskehandelvedat øge oplysningerne om migrationsruter og ved at fremme samarbejdet omovervågning og grænsekontrol og ved at lette tilbagetagelse gennemledsageforanstaltninger i forbindelse med tilbagevendenudvikle yderligere initiativer i forbindelse medindvandring og udvikling:forenkling af overførselstransaktioner og hensyntagen til fald ipengeoverførslerne på grund af den finansielle krise, inddragelse afindvandrergrupper i udviklingen af deres oprindelsesland eller regionen,reducering af hjerneflugtmobilisere de forskellige samarbejdsinstrumenter, som EU råder over, for atstyrke de centrale, regionale og lokale myndigheders kapacitettil atforvalte migrationsspørgsmål, herunder en forbedring af tredjelandeneskapacitet til at yde hensigtsmæssig beskyttelse.

Den økonomiske indvandring bør i højere grad svare til arbejdsmarkedets behov imedlemsstaterne. Hermed kan der især tages større hensyn til indvandrernes kompetencer, ogderes integration bliver lettere. EU bør have enfælles rammei form af en fleksibelindrejsetilladelse, der gør det muligt at tilpasse sig den større mobilitet og de nationalearbejdsmarkeders behov. Denne fælles ramme skal fuldt ud respektere medlemsstaternesbeføjelser med hensyn til at bestemme hvor mange tredjelandsstatsborgeres indrejse, de viltillade med henblik på beskæftigelse. I denne forbindelse bør to spørgsmål nyde særligbevågenhed: omfanget af indvandrernes mobilitet inden for Europa og følgerne af manglendebeskæftigelse for opholdstilladelsens gyldighed.For at lette analysen og forståelsen af migrationsfænomenet bør muligheden for oprettelse afet observatorium6undersøges. Et sådant observatorium vil muliggøre udbredelse ogsystematisk udnyttelse af det arbejde og de kilder, der til rådighed, og indsamling af6

sammenlignelige data om indvandring. Koordineringen mellem observatoriet og eksisterendenetværk, der beskæftiger sig med migrationsspørgsmål, skal sikres.Det er endvidere er afgørende betydning, at indvandrernes kompetencer fremover svarer tilarbejdsmarkedets behov i medlemsstaterne. Tilrettelæggelsen af indvandringen bør derfor skepå grundlag af englobal evaluering af kompetencer,som Europa for brug for indtil 2020under hensyntagen til den økonomiske situation.En kortlægning af behovene er ikke tilstrækkelig. Det er også nødvendigt, at udbuddet svarertil efterspørgslen. I denne henseende kan det overvejes at skabe eneuropæisk platform fordialog.En sådan platform kan identificere, hvordan denne arbejdsrelaterede indvandringbedre kan forvaltes, og hvilke tilpasninger af de retlige og institutionelle rammer, der ernødvendige. Den bør samle arbejdsgivere, fagforeninger, arbejdsformidlinger imedlemsstaterne, ansættelsesbureauer og andre implicerede parter. Gensidig anerkendelse afkvalifikationer og kompetencer mellem EU og tredjelande vil også være et vigtigt element idenne sammenhæng.2.1.3.En proaktiv politik med udgangspunkt i en europæisk status for lovlige indvandrere

For at optimere de positive virkninger af lovlig indvandring til alles fordel – oprindelses- ogbestemmelseslande, de modtagende lokalsamfund og indvandrerne – er det nødvendigt meden klar og gennemsigtig tilgang, der er rimelig og respektfuld over for den enkelte. Der børdesangående vedtages enindvandringskodeks,der sikrer de lovlige indvandrere ensartedejuridiske rettigheder, der kan sammenlignes med unionsborgernes. En sådan kodificering afde eksisterende lovtekster skal om nødvendigt omfatte hensigtsmæssige ændringer for atforenkle eller supplere de gældende bestemmelser og forbedre deres anvendelse.Familiesammenføring er en af de største årsager til indvandringen og udgør en stor del af denlovlige indvandring. EU bør vedtage fælles regler for effektivt at forvalte demigrationsstrømme, der skyldes familiesammenføring. I betragtning af den beskedneharmonisering af de nationale lovgivninger kan det overvejes at ændre direktivet efter enstørre høring.Muligheden for berigelse, såvel økonomisk som kulturel, som ofte ligger til grund forindvandring, kan kun konkretiseres gennem en bedreintegrering i modtagerlandet.Denneforbedring må ske gennem en intensivering af bestræbelserne ikke blot fra statslige, regionaleog lokale myndigheders side, men også ved i højere grad at inddrage såvel det modtagendelokalsamfund som indvandrerne selv. Der bør udformes en fælles koordineringsmekanismefor at understøtte medlemsstaternes indsats inden for en fælles referenceramme:–kortlægning af fælles praksis og europæiske moduler for at letteintegrationsforløbet, navnlig for førstegangsindvandrere, herunder vigtigeelementer som introduktionskurser og sprogkurser, et stærkt engagement fralokalsamfundets side og indvandrernes aktive deltagelse i samtlige aspekter afdet lokale livudvikling af fælles indikatorer for evaluering af integrationspolitikkernestørre overensstemmelse med andre politikker, f.eks. uddannelse,efteruddannelse, kultur, beskæftigelse, flersprogethed og ungdom. Skolernes

Et væsentligt supplement til udformningen af en fælles politik for lovlig indvandring erforebyggelse og reducering af den ulovlige indvandring under overholdelse afmenneskerettighederne samt af de dertil knyttede kriminelle aktiviteter. Navnlig børbekæmpelsen af netværk styrkes.Ulovlig beskæftigelsebør bekæmpes gennem forebyggende og retshåndhævendeforanstaltninger sideløbende med beskyttelse af de indvandrere, som er ofre for den ulovligebeskæftigelse. Gennemførelsen af direktivets muligheder for sanktioner overforarbejdsgiverne bør ledsages og kontrolleres.Nultolerance bør gælde formenneskesmugling og menneskehandel.Der investeres imenneskelige og finansielle ressourcer for at øge kontrollen, navnlig på arbejdspladserne,men også for at forenkle betingelserne for udstedelse af opholdstilladelser til ofrene.Indførelse af en effektivudsendelses- og repatrieringspolitikbør ske under overholdelse afpersonernes rettigheder og værdighed. Reglerne i direktivet om tilbagesendelse træder i kraft idecember 2010. Gennemførelsen af direktivet vil få stor opmærksomhed, navnlig vedrørendeen effektiv udførelse af udvisninger, tilbageholdelse, klageadgang og behandlingen af udsattepersoner. Dette bør ledsages af et styrket operationelt samarbejde mellem medlemsstaterne.På længere sigt og på grundlag af en evaluering af denne lovgivning bør princippet omgensidig anerkendelse af udsendelsesafgørelser konkretiseres. Den obligatoriske registrering iSIS af forbud mod indrejse gør, at princippet kan iværksættes fuldt ud.Prioriteringen af frivillig tilbagevendenbør fremmes og aktivt styrkes, navnlig i forbindelsemed eksisterende finansielle instrumenter. Alt for ofte kan udsendelsesforanstaltningerimidlertid ikke udføres på grund af juridiske eller praktiske hindringer. I fraværet af klareregler bør muligheden for at vedtage fælles standarder om ansvaret forulovlige indvandrere,der ikke har kunnet udsendes,undersøges efter en gennemgang af nationale behov ogpraksis. Vedrørendelovliggørelseaf indvandrere bør informationsudvekslingen mellemmedlemsstaterne forbedres. Der bør udformes retningslinjer for gennemførelsen.Uledsagede mindreårige,som ulovligt indrejser på EU’s område, er en anden særligudfordring, der må give anledning til grundige undersøgelser. Disse undersøgelser må følgesop af en handlingsplan med henblik på at konsolidere og supplere de lovgivningsmæssige ogfinansielle instrumenter på området og styrke samarbejdsmetoderne med oprindelseslandene,herunder med henblik på at lette de mindreåriges tilbagevenden til deres oprindelsesland2.2.Asyl: et fælles og solidarisk beskyttelsesområde

EU har gjort store fremskridt med hensyn til at indføre en fælles europæisk asylordning medudgangspunkt i Genèvekonventionen og de øvrige internationale instrumenter på området.Der er skabt et fælles fundament i løbet af de seneste ti år. Lovgivningsforslag om anden fasei harmoniseringen bør vedtages hurtigt. Formålet er inden 2012 at indføre en fællesasylprocedure og en ensartet status for international beskyttelse.På det operationelle planbør EU’s sikre, at Det europæiske støttekontor for asylsager råderover de nødvendige midler til at omsætte kontorets kapacitet i praksis. Alle medarbejdere, deri medlemsstaterne er ansvarlige for behandlingen af asylansøgninger, bør følge de sammeuddannelsesmoduler. De skal også have adgang til oplysninger af høj kvalitet omoprindelseslandene. De nationale domstole bør deltage i dette forløb. Kontorets opgaver vil i2013 på grundlag af evalueringen kunne styrkes under hensyntagen til de fremskridt, deropnås på områder som solidaritet og ansvarsdeling.En streng kontrol og en korrekt anvendelseaf regelværket bør sikre ordningenstroværdighed og den gensidige tillid mellem medlemsstaterne i forhold til den forsvarligeforvaltning af deres respektive asylsystemer. Der kan indføres regelmæssigeevalueringsmekanismer for at lette den indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternesasylsystemer.Integrationaf personer, der nyder international beskyttelse, bør også forbedres underhensyntagen til deres forhold ved ankomsten til EU. I denne forbindelse bør der findesløsninger for de asylansøgere, som ikke opnår flygtningestatus eller subsidiær beskyttelse,men af særlige årsager heller ikke kan udsendes.Gennemførelsen og iværksættelsen af de lovgivningsmæssige instrumenter i anden fase samtfremskridt med hensyn til at strømline praksis og ledsageforanstaltninger vil skulle evalueresgrundigt. På dette grundlag skal EU inden udgangen af 2014 formalisereprincippet omgensidig anerkendelseaf samtlige individuelle afgørelser om tildeling af beskyttelsesstatustruffet af myndighederne i forbindelse med behandlingen af asylansøgninger, hvilket vilmuliggøre overførsel af beskyttelse, uden at det er nødvendigt at vedtage EU-lovgivning omspecifikke mekanismer.2.2.2.Ansvarsdeling og solidaritet mellem medlemsstaterne

En reel deling af ansvaret for modtagelse og integration af flygtninge bør indføres. Selv omEU i dag har valgt at fastholde de centrale principper fra Dublinsystemet, bør EU gå nye veje.En frivillig og koordineretmekanisme for intern genbosætningmellem medlemsstaterne afpersoner, der nyder international beskyttelse, bør overvejes. En første fase består i at indføresystematisk programmering af bevillinger inden for rammerne af Den europæiskeflygtningefond med henblik på denne interne solidariske indsats. Programmeringen bør ske pågrundlag af objektive kriterier. Mekanismen vil kunne omfatte støtte til oprettelse afpermanente modtagelses- og transitcentre i visse medlemsstater samt til specifikke ordninger

for tilrettelæggelse af et partnerskab med FN’s flygtningehøjkommissariat. Sideløbende meddenne første tilgang bør der foretages en undersøgelse af gennemførligheden og de juridiskeog praktiske virkninger af denfælles behandling af asylansøgningersåvel internt someksternt. Undersøgelsen skal supplere den fælles europæiske asylordning under overholdelseaf de relevante internationale standarder. På grundlag af disse undersøgelser og afevalueringen af den oprindelige solidaritetsmekanisme kan det overvejes at indføre etstabiliseret solidaritetssystemfra og med 2013. Et sådant system vil skulle koordineres afstøttekontoret.Den EU-interne finansielle solidaritetbør genvurderes. Den er gennem ti år kommet tiludtryk i Den europæiske flygtningefond, som har fulgt de på hinanden følgendeharmoniseringsfaser. Der bør kortlægges nye kriterier for fordelingen eller indsatsområderunder hensyntagen til udviklingen i den fælles politik.2.2.3.Solidaritet med tredjelande

Solidaritet med de tredjelande,der er udsat for omfattende flygtningestrømme, eller somhuser store flygtningegrupper eller fordrevne personer, er af største vigtighed. Adgang tilbeskyttelse og overholdelse af "non-refoulement"-princippet skal sikres. EU bør endviderestøtte opbygningen af tredjelandenes kapacitet til at udvikle deres egne asyl– ogbeskyttelsessystemer.I denne sammenhæng kan nye ansvarsområder i forbindelse med beskyttelse kunne overvejes.Procedurer for beskyttet adgangog udstedelse af humanitære visa bør fremmes, herundermed hjælp fra diplomatiske repræsentationer eller enhver anden form for strukturer, deroprettes i tredjelande, inden for rammerne af en global strategi for mobilitetsforvaltning.For yderligere at styrke den eksterne dimension i asylpolitikken vil EU kunne udvideprogrammerne for regional beskyttelsei partnerskab med FN’s flygtningehøjkommissariatog de berørte tredjelande og med hjælp fra støttekontoret og fællesskabets eksterne finansielleinstrumenter.EU’s vilintensiveresine bestræbelser vedrørendegenbosætningfor at tilbyde varigeløsninger for flygtningene.

BILAG: Prioriterede retningslinjerArbejde for borgernes rettigheder: et Europa, der sikrer rettighederGrundlæggende rettighederEU bør for at supplere sit system for beskyttelse af de grundlæggende rettigheder tilslutte sigDen europæiske menneskerettighedskonvention.EU vil på grundlag af en rapport offentliggjort af Kommissionen fastlægge, hvordan vi kanfremme en fælles erindring om de forbrydelser, der er begået af totalitære regimer.Fri bevægelighedEn effektiv gennemførelse af direktiv 2004/38 om den frie bevægelighed for personer er afstørste vigtighed. Kommissionen vil med en offentliggørelse af retningslinjer ledsagegennemførelsen og dernæst kontrollere anvendelsen.I denne henseende bør der indføres en ordning, så borgerne let og gratis kan opnå de vigtigstecivilstandsattester. På længere sigt vil EU skulle arbejde på gensidig anerkendelse afvirkningerne af civilstandsattester.Respekt for forskelligartethedenEU bør udforme en fælles tilgang, der sætter EU i stand til i højere grad at mobilisere deeksisterende finansielle og retlige instrumenter for at bekæmpe diskrimination, racisme,fremmedhad og homofobi.Beskyttelse af udsatte personerDer bør udarbejdes en ambitiøs europæisk strategi om børns rettigheder. EU bør styrke sinindsats for at beskytte udsatte personer, kvindelige voldsofre og omsorgskrævende personer.Beskyttelse af personoplysningerEU bør have en komplet ordning for beskyttelse af personoplysninger på samtlige EU’skompetenceområder. Det bør undersøges, om der kan indføres en europæisk certificering afteknologi, produkter og ydelser, der tilgodeser hensynet til privatlivet. Beskyttelse afpersonoplysninger kræver et stærkt internationalt samarbejde. EU bør bidrage til udviklingenaf og arbejdet hen imod internationale standarder på området.Deltagelse i det demokratiske livMed henblik på valget til Europa-Parlamentet i 2014 vil EU indføre nyskabendeforanstaltninger rettet mod borgerne for at tilskynde til deres deltagelse.Konsulær beskyttelseRammerne for koordinering og samarbejde vedrørende konsulær beskyttelse vil blive styrket.En forenkling af borgernes liv: Et Europa for ret og retfærdighed

Gensidig anerkendelse er hjørnestenen i opbygningen af det europæiske retlige område.På det civilretlige område bør eksekvaturproceduren for civilretlige og handelsretligeafgørelser afskaffes og gensidig anerkendelse udvides til de områder, der ikke er dækket.På det strafferetlige område bør princippet om gensidig anerkendelse fortsat iværksættes påalle stadier af proceduren.Gensidig anerkendelse bør ligeledes udvides til også at omfatte beskyttelsesforanstaltningerfor ofre og vidner samt frakendelse af rettigheder.For at konsolidere den gensidige tillid retssystemerne imellem bør uddannelse af udøverneinden for retsvæsenet styrkes og understøttes gennem udvikling af fælles værktøjer.Udvekslingen mellem udøverne inden for retsvæsenet udbygges, navnlig takket væreretsforummet og aktiviteterne inden for de forskellige netværk, der i højere grad børkoordinere deres aktiviteter.Udviklingen af den gensidige anerkendelse bør ledsages af en tilbundsgående evaluering afgennemførelsen af EU’s politikker på det retlige område. EU bør også støttemedlemsstaternes indsats for at forbedre deres retssystemer.EU bør udstyre sig selv med et fundament af fælles regler med henblik på indbyrdestilnærmelse af de nationale lovgivninger vedrørende kriminalitet af særlig grov og typiskgrænseoverskridende karakter. EU bør i øvrigt, når det er nødvendigt, bringe strafferetten ianvendelse for at sikre en effektiv iværksættelse af sine politikker under overholdelse af EF-Domstolens retspraksis.På det civilretlige område bør lovgivningerne tilnærmes, for så vidt angår mindstekrav tilvisse aspekter af den civile retspleje eller vedrørende samværsret.En lettelse af domstolsadgangen bør være en prioritet.EU bør arbejde på at styrke deeksisterende forordninger for retshjælp, iværksætte elektroniske midler (e-Justice) og letteborgernes adgang til oversættelse og tolkning i forbindelse med retssager. I samme ånd børformaliteterne ved legalisering af dokumenter forenkles. Støtte til ofre for overtrædelser børforbedres, navnlig i grænseoverskridende sager.Retsmidler bør mobiliseres for at understøtte den økonomiske aktivitet.Fuldbyrdelse afretsafgørelser bør forbedres, navnlig ved at indføre en europæisk procedure for arrest ibankindeståender. Arbejdet med at skabe en fælles referenceramme inden for aftaleret vilkunne anvendes, når fremtidige lovforslag og modeller til aftaler vil skulle udformes.Harmoniseringen af reglerne om lovvalg inden for forsikringsaftaler og på det selskabsretligeområde bør videreføres. EU vil endvidere, hvor det er hensigtsmæssigt, kunne beslutte atanvende de strafferetlige regler til at idømme sanktioner for misbrug af det finansielle system.

EU bør have en europæisk informationsmodel med henblik på at styrke sin kapacitet forstrategisk analyse og operationelt samarbejde.EU bør udforme en arkitektur for informationssystemer, der sikrer samkøringsmulighed,sammenhæng og tilpasning til behovene.Prioriteringerne for strategien for intern sikkerhed bør understøttes af forsknings- ogudviklingsaktiviteter for at fremme en optimal anvendelse af de mest moderne teknologier.For at understøtte denne indsats kan det overvejes at skabe en fond for intern sikkerhed.Alle retlige og operationelle værktøjer bør iværksættes for at hindre, at kriminelle dragerfordel af området uden grænser. Det operationelle politisamarbejde bør forbedres ved at lettepolitiets indsats uden for de nationale grænser og ved at indføre en model for et center forpoliti- og toldsamarbejde.Europol bør spille en central rolle i koordineringen, informationsudvekslingen og uddannelsenaf fagfolk.EU’s sikkerhed fordrer, at politisamarbejdet med tredjelande styrkes, navnlig mednabolandene.EU bør indføre en komplet europæisk ramme for bevisoptagelse.Systemet for informationsudvekslingen mellem strafferegistrene bør anvendes fuldt ud ogsuppleres (bredere anvendelse og medtagelse af tredjelandsstatsborgere).EU bør have retlige rammer om processuelle minimumsgarantier og fremme pilotforsøg medalternativer til fængsling.EU bør indføre en integreret grænseforvaltning, der smidiggør personers indrejse i EU,samtidig med at sikkerheden på EU’s område sikres, og ulovlig indvandring bekæmpes. Derbør indføres et sammenhængende kontrolsystem ved grænseovergangsstederne omfattendealle former for kontrol ("one stop shop"). Frontex’ koordinerende rolle bør styrkes ogagenturets operationelle kapacitet udvikles, ligesom der bør skabes sammenhæng mellemindsats fra agenturets side og fra det europæiske støttekontor for asylsagers side. Eurosur børgradvis indføres.Informationssystemerne (SIS II, VIS) bør nu gå ind i en fuldt operationel fase. Der vil skulleindføres et system for elektronisk registrering af indrejse og udrejse samt et program forregistrerede rejsende. Muligheden for et europæisk system for forudgående rejsetilladelse børundersøges.EU bør indføre et europæisk Schengenvisum. Der bør som en forløber for en fælles konsulærmyndighed indføres fælles centre for udstedelse af visa i tredjelande. Der bør indgås nyeaftaler om lempelse af visumreglerne med tredjelande sideløbende med en regelmæssigajourføring af listen over de stater, der underlagt visumpligt. Det europæiske visumsystem børgradvis udvikle sig hen imod udstedelse på grundlag af en vurdering af den individuelle risikoog ikke nationaliteten.

EU bør udforme en europæisk politik til bekæmpelse af organiseret kriminalitet baseret på enoptimal mobilisering af alle de til rådighed værende værktøjer. Indsatsen bør først ogfremmest rettes mod fem store former for kriminalitet:EU bør bekæmpe menneskehandel ved mere effektivt at gribe ind over for smuglernetværk,ved at forbedre efterretningsarbejdet og den strategiske analyse og ved at indføre mekanismerfor hensigtsmæssig indsamling af bevismateriale og bedre bistand til ofre.EU bør bekæmpe seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi, navnlig ved at fremmeinformationsudveksling om allerede dømte personer. Der skal opbygges et tæt samarbejdemed den private sektor for at identificere og derefter lukke eller blokere adgangen tilwebsteder med pædofilt indhold. EU bør præcisere de retsregler, der findes anvendelse på it-kriminalitet og i Europol-regi udvikle en europæisk platform for varsling af overtrædelser, såfænomenet kan bekæmpes mere effektivt.EU bør reducere de muligheder, som den globaliserede økonomi medfører for denorganiserede kriminalitet, navnlig i en situation med krise, der øger det finansielle systemssårbarhed, ved at styrke sin indsats for at bekæmpe økonomisk kriminalitet. EU bør styrke sinkapacitet for finansiel undersøgelse og analyse af lovovertrædelser, forbedre identificeringenaf markedsmisbrugende adfærd, forbedre den operationelle ramme for konfiskation ogbeslaglæggelse af udbytte fra strafbare forhold, bekæmpe korruption og indføreforanstaltninger med afskrækkende virkning i bekæmpelsen af forfalskning.EU bør videreføre og udbygge sin narkotikastrategi, som anbefaler en global ogvelafbalanceret tilgang med udgangspunkt i en samtidig reduktion af udbud og afefterspørgsel. Samarbejdet med visse regioner i verden bør forbedres, civilsamfundetimpliceres i højere grad og forskningsarbejdet på området styrkes.EU bør styre terrorrisikoen ved effektivt at bekæmpe radikalisering, terroristernes stigendebrug af internet og finansiering af terror.EU bør styrke ordningen for civilbeskyttelse med henblik på at supplere medlemsstaternesforanstaltninger, herunder arbejdet med risikoanalyse og beredskabskapacitet.EU bør styrke sine værktøjer for at styre terrorrisikoen. Det drejer sig navnlig om at udvide oggennemføre programmet for beskyttelse af kritisk infrastruktur, at indføre en europæiskstrategi for at imødegå trusler i forbindelse med NRBC-materialer (nukleare, radiologiske,biologiske og kemiske) og at bringe handlingsplanen om sprængstoffer i anvendelse.

Arbejde for et samfund med større integration for borgerne: et ansvarligt og solidariskEuropa på indvandrings- og asylområdetEU bør fremme en dynamisk og retfærdig indvandringspolitik.EU bør fuldt ud anvende og uddybe den globale metode, som muliggør en samordnetforvaltning af migrationsstrømmene i partnerskab med tredjelande. Spørgsmål i forbindelsemed indvandring udgør en integrerende del af EU’s eksterne politik.EU bør fremme de positive virkninger, som indvandringen kan have for udviklingen ioprindelseslandene.EU bør have en fælles ramme i form af en fleksibel indrejsetilladelse for indvandrere, der gørdet muligt at tilpasse sig den større mobilitet og de nationale arbejdsmarkeders behov.For at optimere de positive virkninger af lovlig indvandring til alles fordel bør EU udstyre sigselv med en indvandringskodeks, med fælles regler for en effektiv forvaltning affamiliesammenføring og understøtte medlemsstaternes integrationsbestræbelser ved hjælp afen fælles koordineringsmekanisme.En bedre styring af den ulovlige indvandring er et væsentligt supplement til udformningen afen fælles politik for lovlig indvandring. EU bør bekæmpe ulovlig beskæftigelse og forfølge eneffektiv udsendelses- og repatrieringspolitik ved at anvende de eksisterende instrumenter fuldtud. EU bør fremme frivillig tilbagevenden og være særlig opmærksom på uledsagedemindreårige. EU bør udgøre et egentligt fælles og solidarisk beskyttelsesområde med en ogsamme asylprocedure og en ensartet status for international beskyttelse.EU bør sikre ansvarsdeling for modtagelse og integration af flygtninge, herunder indførelse afen frivillig mekanisme for ansvarsfordelingen mellem medlemsstaterne og en fællesbehandling af asylansøgninger. Der bør sikres en streng kontrol med og en korrekt anvendelseaf regelværket, da det garanterer den europæiske fælles asylordnings troværdighed og dengensidige tillid mellem medlemsstaterne. På længere sigt vil princippet om gensidiganerkendelse af samtlige afgørelser om tildeling af beskyttelsestatus lette overførsler afbeskyttelsen.EU bør styrke det operationelle samarbejde ved at give det europæiske støttekontor forasylsager de nødvendige midler, så kapaciteten kan omsættes i praksis.En solidarisk asylpolitik bør videreføres med de tredjelande, der er udsat for omfattendeflygtningestrømme. EU bør udvide programmerne om regional beskyttelse og udbygge sinebestræbelser på området genbosætning.