REU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 679: Udkast til forslag om rammeafgørelse om anvendelse mellem Den Europæiske Unions medlemsstater af princippet om gensidig anerkendelse på afgørelser om tilsynsforanstaltninger som et alternativ til varetægtsfængsling

Udkast tilForslag til folketingsbeslutningom forslag til rammeafgørelse om anvendelse mellemDen Europæiske Unions medlemsstater af princippetom gensidig anerkendelse på afgørelser om tilsynsfor-anstaltninger som et alternativ til varetægtsfængsling”Folketinget meddeler sit samtykke til, at Danmark i Rådet for Den Eu-ropæiske Union medvirker til vedtagelsen af forslaget til rammeafgørelseom anvendelse mellem Den Europæiske Unions medlemsstater af prin-cippet om gensidig anerkendelse på afgørelser om tilsynsforanstaltningersom et alternativ til varetægtsfængsling.”

Bemærkninger til forslaget1. Indledning1.1.Formålet med forslaget til folketingsbeslutning er at opnå Folketin-gets samtykke, jf. grundlovens § 19, stk. 1, til, at regeringen på Dan-marks vegne medvirker til Rådets vedtagelse af et forslag til rammeafgø-relse om anvendelse mellem Den Europæiske Unions medlemsstater afprincippet om gensidig anerkendelse på afgørelser om tilsynsforanstalt-ninger som et alternativ til varetægtsfængsling.Forslaget til rammeafgørelse har til formål at indføre en ordning, hvoref-ter medlemsstaterne efter de nærmere regler i rammeafgørelsen skal an-erkende afgørelser truffet i andre medlemsstater om tilsynsforanstaltnin-ger, som udgør et alternativ til varetægtsfængsling. Forslaget til ramme-afgørelse indeholder regler om fuldbyrdelse af sådanne afgørelser omtilsynsforanstaltninger og om overgivelse af den pågældende person tiludstedelsesstaten i tilfælde af overtrædelse af sådanne foranstaltninger.Forslaget til rammeafgørelse er optrykt som bilag til beslutningsforslaget.1.2.Forslaget til rammeafgørelse er fremlagt under henvisning til trakta-ten om Den Europæiske Union, særligt artikel 31, stk. 1, litra a og c, ogartikel 34, stk. 2, litra b. Det følger af artikel 31, stk. 1, litra a og c, at fæl-les handling vedrørende retligt samarbejde i kriminalsager bl.a. omfatterfremme og fremskyndelse af samarbejdet vedrørende retspleje og fuld-byrdelse af afgørelser mellem kompetente ministerier og retlige eller til-svarende myndigheder i medlemsstaterne og sikring af forenelighed mel-lem medlemsstaternes gældende regler i det omfang, det er nødvendigtfor at forbedre samarbejdet. Ifølge artikel 34, stk. 2, litra b, kan Rådetmed henblik på at bidrage til opfyldelse af Unionens målsætninger påinitiativ af en medlemsstat eller Kommissionen vedtage rammeafgørelserom indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrativebestemmelser.Rammeafgørelser er bindende for medlemsstaterne med hensyn til dettilsigtede mål, men overlader det til de nationale myndigheder at be-stemme form og midler for gennemførelsen. Rammeafgørelser har såle-des for medlemsstaterne karakter af en folkeretligt bindende forpligtelse,der indtræder ved Rådets vedtagelse af rammeafgørelsen. Medlemssta-terne vil være forpligtet til at sikre gennemførelsen af rammeafgørelsen inational ret, herunder om nødvendigt ved lovgivningsmæssige initiativer.2

Forslaget til rammeafgørelse indeholder bestemmelser, der nødvendiggørændringer af dansk lovgivning, jf. pkt. 4 nedenfor. Danmarks medvirkentil Rådets vedtagelse af forslaget til rammeafgørelse forudsætter derforFolketingets forudgående samtykke, jf. grundlovens § 19, stk. 1.På den baggrund fastholdt Danmark på rådsmødet (retlige og indre anlig-gender) den 27.-28. november 2008, hvor der blev opnået politisk enig-hed om forslaget til rammeafgørelse, et parlamentarisk forbehold.Der sigtes mod at forslaget til rammeafgørelse vedtages snarest muligt.Dette skal ses i lyset af, at forslag til retsakter vedrørende det politimæs-sige og strafferetlige samarbejde i EU, som ikke er vedtaget og offentlig-gjort i EU-Tidende på tidspunktet for Lissabon-traktatens ikrafttræden, igivet fald vil bortfalde, og at sådanne forslag derfor vil skulle genfrem-sættes og behandles efter den nye ordning i henhold til Lissabon-traktaten.Uanset den nuværende tvivl med hensyn til tidspunktet for Lissabon-traktatens ikrafttræden lægger Justitsministeriet vægt på, at Danmarksnarest kan hæve sit parlamentariske forbehold, således at dette ikke er tilhinder for en vedtagelse i Rådet af forslaget til rammeafgørelse.Formålet med beslutningsforslaget er på den baggrund at gøre det muligtfor Danmark at hæve det parlamentariske forbehold over for forslaget tilrammeafgørelse og medvirke til vedtagelsen heraf.Det forventes, at et lovforslag med henblik på gennemførelse af ramme-afgørelsen i dansk ret i givet fald vil kunne fremsættes i løbet af folke-tingsåret 2010-11.Det bemærkes, at en tilsvarende fremgangsmåde med fremsættelse afforslag til folketingsbeslutning, som senere følges af lovforslag med denødvendige lovændringer, er anvendt i forbindelse med flere tidligererammeafgørelser, senest rammeafgørelsen om styrkelse af personers pro-ceduremæssige rettigheder, om fremme af anvendelsen af princippet omgensidig anerkendelse i forbindelse med afgørelser afsagt, uden at denpågældende selv var til stede under retssagen, og om ændring af en ræk-ke rammeafgørelser, jf. B 8, Folketingstidende 2008-09, Tillæg A, s. 750ff.

2. Forslaget til rammeafgørelse2.1.Det Europæiske Råd godkendte på sit møde i Tampere den 15.-16.oktober 1999 princippet om gensidig anerkendelse som hjørnestenen idet retlige samarbejde inden for EU. Dette blev bekræftet i Haag-programmet, som blev vedtaget af Det Europæiske Råd den 5. november2004.Rådet vedtog den 29. november 2000 i overensstemmelse med konklusi-onerne fra Tampere et program for foranstaltninger med henblik på gen-nemførelse af princippet om gensidig anerkendelse i straffesager. Af pro-grammet fremgår bl.a., at et af målene er at sørge for et samarbejde i til-fælde, hvor en person er underlagt forpligtelser eller overvågningsforan-staltninger (varetægtssurrogater) forud for en domsafsigelse.På den baggrund fremlagde Kommissionen den 17. august 2004 en grøn-bog om gensidig anerkendelse af ikke-frihedsberøvende kontrolforan-staltninger forud for domsafsigelse, som skulle danne grundlag for devidere drøftelser om udarbejdelsen af et instrument på området.I forlængelse heraf fremlagde Kommissionen den 4. september 2006 etforslag til rammeafgørelse om den europæiske kontrolordre under proce-durer forud for domsafsigelse mellem Den Europæiske Unions medlems-stater (KOM(2006) 468). Dette forslag blev forelagt Rådet på rådsmødet(retlige og indre anliggender) den 18. september 2007, hvor der blandtmedlemsstaterne var enighed om at fortsætte drøftelserne om forslaget.På baggrund heraf udarbejdede det daværende portugisiske formandskabi samarbejde med Slovenien, Frankrig og Kommissionen i december2007 et nyt revideret forslag til rammeafgørelse.Der blev opnået politisk enighed om forslaget til rammeafgørelse pårådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27.-28. november 2008. Eu-ropa-Parlamentet har den 2. april 2009 afgivet udtalelse om forslaget.Forslaget til rammeafgørelse har løbende været forelagt for FolketingetsEuropaudvalg og Retsudvalg, senest i forbindelse med rådsmødet (retligeog indre anliggender) den 27.-28. november 2008.2.2.Forslaget til rammeafgørelse lægger op til at indføre en ordning iEU, hvorefter medlemsstaterne gensidigt anerkender og fuldbyrder hin-andens afgørelser om tilsynsforanstaltninger, der udgør alternativer til4

varetægtsfængsling (varetægtssurrogater). Formålet er at åbne mulighedfor, at en person, der har bopæl i én medlemsstat – men er genstand foren straffesag i en anden medlemsstat – på baggrund af en afgørelse her-om, truffet i denne anden medlemsstat, kan undergives tilsyn af myndig-hederne i den stat, hvor vedkommende har bopæl, indtil retssagen i denanden medlemsstat finder sted.Den ordning, der lægges op til med forslaget, hvorefter en række bestem-te tilsynsforanstaltninger (varetægtssurrogater) gensidigt skal anerkendesog fuldbyrdes medlemsstaterne imellem, sigter således på den ene side påat sikre, at en person, der er genstand for en straffesag i en anden med-lemsstat, end den, hvor den pågældende har bopæl, til sin tid vil kunnestilles for en domstol i denne medlemsstat, og på den anden side på atundgå diskrimination i form af, at den pågældende i denne anden med-lemsstat, hvor retssagen skal foregå, varetægtsfængsles for at imødegåeventuelle forsøg på strafunddragelse, selv om en person med bopæl iden pågældende stat under lignende omstændigheder ikke ville blive va-retægtsfængslet. Samtidig tilsigtes en forbedret beskyttelse af ofre og afoffentligheden, idet der med de af forslaget omfattede tilsynsforanstalt-ninger skabes et andet alternativ til varetægtsfængsling end blot at ladeden pågældende bevare sin bevægelsesfrihed uden tilsyn.De tilsynsforanstaltninger, som rammeafgørelsen efter forslaget skal fin-de anvendelse på, er følgende:Pligt til at meddele den kompetente myndighed i den stat, derfuldbyrder foranstaltningen, enhver ændring af bopæl, især medhenblik på modtagelse af stævning.Pligt til ikke at opholde sig på bestemte lokaliteter eller steder el-ler i definerede områder i den stat, der udsteder, eller den stat, derfuldbyrder foranstaltningen.Pligt til at blive på et bestemt sted, eventuelt i bestemte perioder.Begrænsninger i muligheden for at forlade fuldbyrdelsesstatensområde.Pligt til på bestemte tidspunkter at henvende sig til en bestemtmyndighed.Pligt til at undgå kontakt med bestemte personer i forbindelsemed den eller de påståede lovovertrædelser.

Rådet, at medlemsstaten desuden accepterer at føre tilsyn med en ellerflere øvrige foranstaltninger. Der gives en ikke udtømmende opregningaf sådanne øvrige foranstaltninger i forslagets artikel 8, stk. 2.Forslaget til rammeafgørelse indeholder desuden en lang række reglerom behandlingen af sager om udstedelse og fuldbyrdelse af tilsynsforan-staltningerne.Forslaget indeholder således bl.a. regler om sagsbehandlingstiden, jf. for-slagets artikel 12, hvorefter fuldbyrdelsesstaten som hovedregel skal an-erkende en tilsynsforanstaltning senest 20 dage efter modtagelsen af af-gørelsen herom og herefter straks træffe alle nødvendige foranstaltningertil at føre tilsynet.Forslaget indeholder endvidere kompetenceregler, bl.a. om efterfølgendeafgørelser om forlængelse, ændring og tilbagetrækning af en afgørelseom tilsynsforanstaltninger. Efter forslagets artikel 18 tillægges dennekompetence udstedelsesstaten. Fuldbyrdelsesstaten har dog visse reakti-onsmuligheder i forhold til udstedelsesstatens efterfølgende afgørelse omf.eks. forlængelse eller ændring af en tilsynsforanstaltning, jf. hervedbl.a. forslagets artikel 17 og artikel 18, stk. 3 og 4.Forslaget indeholder desuden regler om, i hvilke tilfælde en medlemsstatkan afslå at anerkende en anden medlemsstats afgørelse om tilsynsforan-staltninger, jf. herved forslagets artikel 15, hvoraf det fremgår, at aner-kendelse kan afslås, hvis visse af rammeafgørelsens formelle regler ikkeer overholdt, eller hvis anerkendelsen vil stride modne bis in idem-prin-cippet, fuldbyrdelsesstatens regler om forældelse, immunitet eller krimi-nel lavalder, eller hvis fuldbyrdelsesstaten i tilfælde af overtrædelse aftilsynsforanstaltningerne ville skulle afslå at overgive den pågældendeperson i overensstemmelse med rammeafgørelsen om den europæiskearrestordre.Efter forslagets artikel 14 kan dobbelt strafbarhed i en lang række tilfæl-de ikke gøres til en forudsætning for anerkendelse af en anden medlems-stats afgørelse om tilsynsforanstaltninger. I artiklen opregnes således enlang række forhold, der, hvis de i udstedelsesstaten er strafbare og kanmedføre en frihedsstraf eller frihedsberøvende foranstaltning på mindst 3år, skal medføre anerkendelse af en afgørelse om tilsynsforanstaltning,uanset om det pågældende forhold er strafbart i fuldbyrdelsesstaten ellerej. Det bemærkes, at en tilsvarende regel om, at dobbelt strafbarhed i så-6

danne tilfælde ikke kan gøres til en betingelse for anerkendelse, findes i §10 a, stk. 1, i lov om udlevering af lovovertrædere, der gennemfører arti-kel 2, stk. 2, i rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre.Der henvises i øvrigt til forslaget til rammeafgørelse, der er optrykt sombilag til betænkningsforslagets bemærkninger.3. Gældende retVaretægtssurrogater er i dansk ret reguleret i retsplejelovens § 765. Afbestemmelsen følger, at retten, hvis betingelserne for anvendelse af vare-tægtsfængsling er til stede, men varetægtsfængslingens øjemed kan op-nås ved mindre indgribende foranstaltninger, træffer afgørelse om an-vendelse af sådanne foranstaltninger, såfremt sigtede samtykker heri. Deforanstaltninger, der kan komme på tale, er f.eks. pligt til at overholdesærlige bestemmelser vedrørende opholdssted, arbejde, anvendelse affritid og samkvem med bestemte personer, pligt til at give møde hos poli-tiet på nærmere angivne tidspunkter, deponering af pas mv. hos politietog økonomisk sikkerhedsstillelse, jf. § 765, stk. 2.4. Lovgivningsmæssige konsekvenserEfter en eventuel vedtagelse af forslaget til rammeafgørelse vil en gen-nemførelse af afgørelsen i dansk ret have lovgivningsmæssige konse-kvenser, idet der navnlig vil skulle tilvejebringes det fornødne hjemmels-grundlag for, at afgørelser om tilsynsforanstaltninger, som træffes i andremedlemsstater, kan anerkendes og fuldbyrdes i Danmark, samt det for-nødne hjemmelsgrundlag for at træffe afgørelser i Danmark om tilsyns-foranstaltninger, der i overensstemmelse med rammeafgørelsen vil skulleanerkendes og fuldbyrdes i andre medlemsstater.5. Økonomiske og administrative konsekvenserForslaget til folketingsbeslutning skønnes på det foreliggende grundlagikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser af betydning.