REU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 672: Udkast til lovforslag om lov om Den Europæiske Politienhed (Europol), fra justitsministeren

UDKAST tilForslagtillov om Den Europæiske Politienhed (Europol)§ 1.Rådsafgørelsen om oprettelse af Den Europæiske Politienhed (Euro-pol), jf. bilag 1 i denne lov, gælder her i landet.§ 2.Rigspolitiet er den nationale enhed efter rådsafgørelsens artikel 8.Stk. 2.Enhver forvaltningsmyndighed kan videregive oplysninger tilRigspolitiet til brug for udførelsen af opgaver efter rådsafgørelsen. An-moder Rigspolitiet herom, skal de pågældende oplysninger videregives.§ 3.Datatilsynet er den nationale kontrolinstans efter rådsafgørelsens ar-tikel 33.§ 4.For den, som har tavshedspligt efter rådsafgørelsens artikel 41, stk.2, finder reglerne i straffelovens §§ 152-152 e tilsvarende anvendelse.§ 5.Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler til gennemførelse afde aftaler mv., der indgås i medfør af rådsafgørelsens artikel 51.§ 6.Bestemmelserne i straffelovens kapitel 14 om forbrydelser mod denoffentlige myndighed og kapitel 16 om forbrydelser i offentlig tjenesteeller hverv finder også anvendelse, når forholdet er begået mod eller afEuropol-ansatte under udførelse af opgaver i Danmark efter rådsafgørel-sens artikel 6.Stk. 2.Forvolder Europol-ansatte under udførelse af opgaver i Danmarkefter rådsafgørelsens artikel 6 skader, som efter dansk ret medfører er-statningspligt, udbetales erstatningen af justitsministeren.

Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkningerIndholdsfortegnelse1. Lovforslagets baggrund og formål……………………………………………………………………..42. Rådsafgørelsens hovedindhold....................................................................................................52.1. Europols formål og kompetence..................................................................................……….52.2. Europols opgaver..................................................................................................................... 52.3. Europols organisation..............................................................................................................72.4. Forholdet mellem Europol og de nationale myndigheder....................................................... 82.5. Europols registre mv................................................................................................................ 92.6. Databeskyttelse …………………………………………………………………… ...……..112.7. Europols forbindelser med eksterne samarbejdspartnere..................................................... 123. Gældende ret.............................................................................................................................154. Justitsministeriets overvejelser.................................................................................................184.1. Generelle overvejelser............................................................................................................184.2. Europols formål, kompetence og opgaver..............................................................................184.3. Europols organisation............................................................................................................194.4. Europols registre mv.............................................................................................................. 204.5. Europols forbindelser med eksterne samarbejdspartnere..................................................... 214.6. National enhed mv. og direkte kontakt til Europol...............................................................214.7. Justitsministeriets bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler for danske forbindelsesoffi-cerer og deres familie………………………...…………………………………………………..……………...224.8. Budget, personale mv............................................................................................................. 224.9. Stemmeregler..........................................................................................................................234.10. Præjudiciel forelæggelse mv. for EF-Domstolen.................................................................245. Forholdet til grundloven og retstilstanden efter Lissabon-traktatens ikrafttræden..................256. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige................................................ 267. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv...........................................278. Administrative konsekvenser for borgere..................................................................................279. Miljømæssige konsekvenser..................................................................................................... 2710. Forholdet til EU-retten............................................................................................................2711. Hørte myndigheder mv............................................................................................................2712. Sammenfattende skema...........................................................................................................28

1. Lovforslagets baggrund og formål1.1.Lovforslaget har til formål at gennemføre rådsafgørelsen om op-rettelse af Den Europæiske Politienhed (Europol) i dansk ret.Den 18. december 2008 meddelte Folketinget i medfør af grundlovens§ 19, stk. 1, sit samtykke til, at Danmark i Rådet for Den EuropæiskeUnion medvirkede til vedtagelsen af udkastet til rådsafgørelse om opret-telse af Den Europæiske Politienhed (Europol). Der henvises herved tilFolketingstidende 2008-09, Tillæg A, side 749 og 711, Tillæg B, side243, Tillæg C, side 153, og Folketingets forhandlinger, side 482 og 2437.Udkastet til rådsafgørelse er efterfølgende vedtaget på rådsmødet (ret-lige og indre anliggender) den 6. april 2009. Rådsafgørelsen eroffentliggjort i EU-tidende nr. L 121 af 15. maj 2009, side 37, og er med-taget som bilag 1 til lovforslaget.Rådsafgørelsen indebærer, at den nuværende Europol-konvention (ogde tre tilhørende protokoller) erstattes med en rådsafgørelse, som delsindeholder alle de ændringer af konventionen, der indgår i protokollerne,dels indfører forskellige forbedringer med henblik på at gøre Europol istand til at klare de nye udfordringer, som Europol står overfor.Sigtet med at erstatte Europol-konventionen med en rådsafgørelse erbl.a. at indføre et mere tidssvarende retsgrundlag, der vil kunne ændresmere smidigt, så Europol hurtigt kan tilpasses ændrede krminali-tetsmønstre mv. og nye politiske prioriteter.Rådsafgørelsen indebærer også, at Europol oprettes som et EU-organfinansieret over Den Europæiske Unions almindelige budget. Hermedstyrkes Europa-Parlamentets kontrol med Europol. Det følger desuden afrådsafgørelsen, at Europa-Parlamentet skal høres forud for, at Rådet træf-fer visse beslutninger (bl.a. om Rådets vedtagelse af en liste over detredjelande og organisationer, som Europol kan indgå aftale med).Det følger af rådsafgørelsens artikel 64, at afgørelsen træder i stedetfor Europol-konventionen den 1. januar 2010. Medlemsstaterne skal efterrådsafgørelsens artikel 61 sikre, at deres nationale lovgivning er i over-ensstemmelse med rådsafgørelsen senest samtidig hermed.1.2.Rådsafgørelsen blev fremlagt under henvisning til artikel 30, stk.1, litra b, artikel 30, stk. 2, og artikel 34, stk. 2, litra c, i Traktaten omDen Europæiske Union.En rådsafgørelse er bindende for medlemsstaterne med hensyn til dettilsigtede mål, men overlader det til de nationale myndigheder at be-stemme form og midler for gennemførelsen. Rådsafgørelsen har såledeskarakter af en folkeretligt bindende forpligtelse for medlemsstaterne.4

Medlemsstaterne vil være forpligtede til at sikre gennemførelsen af råds-afgørelsen i national ret, herunder om nødvendigt vedlovgivningsmæssige initiativer.1.3.Rådsafgørelsens regler svarer i vidt omfang til det regelsæt, der idag er gældende efter Europol-konventionen (gennemført i dansk ret vedlov nr. 415 af 10. juni 1997). De ændringer af regelsættet, der foretagesmed rådsafgørelsen, er hovedsageligt af mere teknisk karakter.Rådsafgørelsen indebærer dog også indholdsmæssige ændringer afgrundlaget for Europols virke. Disse ændringer skal sikre, at Europol er istand til at klare nye udfordringer, samtidig med at der tages hensyn tilden enkelte EU-borgers retssikkerhed.1.4.Lovforslaget svarer i vidt omfang til den gældende Europol-lov ogindeholder stort set identiske regler. Lovforslaget indebærer bl.a., atRigspolitiet som hidtil vil være udpeget som national enhed, og at Data-tilsynet forbliver udpeget som den nationale kontrolinstans. Lovforslagetadskiller sig dog fra den gældende Europol-lov ved, at den gældende be-stemmelse i § 1, stk. 2, der vedrører præjudiciel forelæggelse for EF-domstolen, ikke videreføres.2. Rådsafgørelsens hovedindhold2.1. Europols formål og kompetenceDet fremgår af rådsafgørelsensartikel 3,at formålet med Europol er atstyrke de kompetente nationale myndigheders indsats og deres gensidigesamarbejde om forebyggelse og bekæmpelse af organiseret kriminalitet,terrorisme og andre former for grov kriminalitet, der berører to eller fleremedlemsstater.Artikel 4fastlægger Europols kompetence, som omfatter organiseretkriminalitet, terrorisme og andre former for grov kriminalitet, der berørerto eller flere medlemsstater på en sådan måde, at en fælles tilgang framedlemsstaternes side er påkrævet på grund af en af de strafbare hand-lingers omfang, betydning eller følger. Der er som bilag tilrådsafgørelsen medtaget en liste over, hvilke former for kriminalitet deranses for ”andre former for grov kriminalitet”. Det drejer sig bl.a. omforsætligt manddrab, grov legemsbeskadigelse, organiseret røveri, falsk-møntneri, underslæb, bedrageri, bestikkelse og forfalskning af officielledokumenter, samt ulovlig handel med våben mv., miljøkriminalitet, or-ganiseret illegal indvandring, it-kriminalitet og kriminalitet i forbindelsemed nukleare og radioaktive materialer.2.2. Europols opgaver5

Efterartikel 5, stk. 1,har Europol som hovedopgave at indsamle, lag-re, behandle, analysere og udveksle oplysninger og efterretninger.Herudover har Europol til opgave at fremsende alle relevante oplysningertil de nationale enheder, herunder underrette disse enheder om oplysnin-ger af relevans for dem og om eventuelle sammenhænge mellemforskellige strafbare forhold. Europol har endvidere til opgave at stilleefterretninger til rådighed og yde analytisk støtte i forbindelse med størreinternationale begivenheder samt udarbejde trusselsvurderinger, strategi-ske analyser og generelle situationsrapporter af organiseret kriminalitet.Europol kan anmode de kompetente myndigheder i de berørte medlems-stater om i konkrete sager at indlede, udføre eller koordinereefterforskningen og at foreslå, at der oprettes et fælles efterforsknings-hold.Efterartikel 5, stk. 2,kan Europol endvidere støtte medlemsstaternesindsamling af informationer fra internettet. Efterartikel 5, stk. 3,kan Eu-ropol inden for rammerne af Europols formål (jf. artikel 3) yderådgivning og bistand på områder inden for uddannelse, teknisk bistand,kriminalpræventive og kriminaltekniske metoder og analyser samt efter-forskningsprocedurer.Efterartikel 6har Europol mulighed for at deltage som støttefunktioni fælles efterforskningshold, hvis den strafbare handling efter artikel 4 (jf.ovenfor) hører under Europols kompetence. Europols deltagelse i et fæl-les efterforskningshold vil bl.a. kunne være relevant, hvis Europol forudfor oprettelsen af det fælles efterforskningshold har deltaget aktivt i efter-forskningen og på den baggrund har indgående kendskab til den konkretesag. Europols bistand vil navnlig kunne bestå i at stille sit kendskab tilkriminelle miljøer til rådighed, bistå i forhold til den operative koordine-ring, lette informationsudvekslingen, yde teknisk rådgivning og medvirkeved analysen af de strafbare forhold.Som et praktisk eksempel kan nævnes, at specialister fra Europol somled i efterforskning af alvorlige narkotikaforbrydelser kan tænkes at ind-gå i fælles efterforskningshold ved på gerningsstedet at bistå medidentifikation og destruktion af amfetamin- og ecstasylaboratorier.Europol-ansatte, som deltager i fælles efterforskningshold, udøver de-res opgaver under ledelse af holdets leder (der er udpeget af denmedlemsstat, på hvis område efterforskningsholdet opererer). Under ud-førelsen af de fælles efterforskningsholds operationelle opgaver erEuropol-ansatte omfattet af den nationale lovgivning i den medlemsstat,hvori de opererer, og er ligestillet med personer, der udfører lignendefunktioner, for så vidt angår strafbare handlinger, der måtte blive begåetmod eller af Europol-ansatte. Europol-ansatte er ikke omfattet af den6

immunitet, som de i deres ansættelse i øvrigt er omfattet af. Eventuelretsforfølgelse af Europol-ansatte i forbindelse med deres deltagelse ifælles efterforskningshold vil skulle behandles efter den nationale lov-givning, hvor de pågældende opererer.2.3. Europols organisationEuropol har status som en juridisk person (dvs. at Europol tillæggesrets- og handleevne i henhold til den pågældende medlemsstats lovgiv-ning om juridiske personer) og har hjemsted i Haag. Styrelsesrådet, sombestår af en repræsentant fra hver medlemsstat, har efter rådsafgørelsensartikel 37bl.a. til opgave at føre tilsyn med direktørens embedsførelse,træffe afgørelse i en række overordnede beslutninger vedrørende Euro-pols løbende administration samt udføre de opgaver, som Rådet måttepålægge Styrelsesrådet.Det fremgår også afartikel 37,at der etableres en intern revisionsen-hed, der udelukkende skal være ansvarlig over for Styrelsesrådet.Det følger endvidere af bestemmelsen, at formandskabet for Styrelses-rådet fremover varetages af én af de tre medlemsstater, der er ansvarligefor udarbejdelse af EU’s 18-måneders arbejdsprogram (”trioformandska-bet”). Som noget nyt får Kommissionen stemmeret i Styrelsesrådet pålige fod med medlemsstaterne.Styrelsesrådet træffer afgørelse med to-tredjedeles flertal, medmindreandet udtrykkeligt fremgår af rådsafgørelsen.Europol ledes af en direktør, der efterartikel 38udnævnes af Rådet.Direktøren skal bl.a. varetage den løbende administration, personalefor-valtning, sikre korrekt udarbejdelse og gennemførelse af Styrelsesrådetsafgørelser, udarbejde forslag til budget, stillingsfortegnelse og en femåri-ge finansplan samt gennemføre Europols budget.Efterartikel 34skal et særligt organ (Den Fælles Kontrolinstans)overvåge Europols virksomhed for at sikre, at registrerede personers ret-tigheder ikke krænkes ved lagring, behandling og anvendelse afoplysninger, som Europol er i besiddelse af. Enhver kan anmode DenFælles Kontrolinstans om at undersøge, om de oplysninger om vedkom-mende, som Europol er i besiddelse af, er lagret og indsamlet samtbehandles og anvendes på lovlig vis. Den Fælles Kontrolinstans består afop til to medlemmer fra hver medlemsstat. Medlemmerne udpeges af dennationale kontrolinstans (for Danmarks vedkommende Datatilsynet), somhar til opgave uafhængigt og i overensstemmelse med national ret atovervåge lovligheden af den pågældende medlemsstats indlæsning, søg-ning og videregivelse af personoplysninger til Europol, og at sikre at denregistreredes rettigheder ikke krænkes herved.7

2.4. Forholdet mellem Europol og de nationale myndigheder2.4.1.Efterartikel 7behandler medlemsstaterne enhver anmodningfra Europol om at indlede, gennemføre eller koordinere efterforskninger.Europol har dog ikke en initiativret over for medlemsstaternes kompeten-te myndigheder, men udfylder mere en rolle som støttefunktion.Efterartikel 8opretter eller udpeger hver medlemsstat en nationalenhed, som er ansvarlig for en række nærmere bestemte opgaver. Dennationale enhed skal navnlig videregive oplysninger til Europol medhenblik på lagring i Europols registre og meddele Europol de oplysnin-ger, der er nødvendig for udførelsen af Europols opgaver. Endvidere skalden nationale enhed vurdere oplysninger og efterretninger til brug for denationale politimyndigheder. Endelig kan den nationale enhed anmodeEuropol om rådgivning, oplysninger og analyser.Efterartikel 8, stk. 2,kan medlemsstaterne tillade direkte kontakt mel-lem udpegede kompetente myndigheder og Europol på de betingelser,der fastsættes af den enkelte medlemsstat. Hvis en medlemsstat træfferbestemmelse herom, skal den nationale enhed samtidig fra Europol mod-tage alle de oplysninger, der måtte være udvekslet i løbet af de direktekontakter mellem Europol og de udpegede kompetente myndigheder.Ved ”kompetente myndigheder” skal efter rådsafgørelsen forstås de eksi-sterede offentlige myndigheder, som efter national ret har kompetencemed hensyn til forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet.Hver national enhed udstationerer mindst en forbindelsesofficer vedEuropol, jf.artikel 9.Forbindelsesofficererne skal bidrage til udvekslingaf oplysninger mellem de nationale enheder ved at videregive oplysnin-ger mellem deres respektive nationale enheder og Europol.Forbindelsesofficererne skal samarbejde med Europols personale, og skalhave adgang til at søge oplysninger i Europols datasamlinger i overens-stemmelse med rådsafgørelsens bestemmelser herom. Forbindelses-officerernes forhold reguleres – medmindre andet er fastsat i rådsafgørel-sen – af reglerne i den medlemsstat, hvorfra de er udsendt.Efter rådsafgørelsensartikel 59påhviler det Styrelsesrådet at forbere-de vedtagelsen af bestemmelser vedrørende rettigheder og forpligtelserfor forbindelsesofficererne.2.4.2.Det fremgår afartikel 33,at hver medlemsstat skal udpege ennational kontrolinstans, der uafhængigt og i overensstemmelse med nati-onal ret skal overvåge lovligheden af den pågældende medlemsstats”registrering, søgning samt videregivelse, uanset form af personoplys-ninger til Europol samt at sikre sig, at den registreredes rettigheder ikkekrænkes herved.”8

Den nationale kontrolinstans har til opgave at kontrollere lovlighedenaf den nationale enheds og forbindelsesofficerernes indlæsning, søgningog videregivelse af personoplysninger til Europol. Også oplysninger, derindlæses manuelt i Europols registre, vil være omfattet af den nationalekontrolinstans kompetence.Den nationale kontrolinstans skal navnlig påse, at registreredes rettig-heder ikke krænkes. Enhver vil kunne anmode den nationalekontrolinstans om at kontrollere lovligheden af indlæsning og videregi-velse til Europol af personoplysninger om vedkommende selv og af dennationale enheds og forbindelsesofficerernes søgning af oplysninger.Med henblik på at udføre sin kontrolvirksomhed vil den nationalekontrolinstans som hidtil have adgang til de oplysninger, som den natio-nale enhed (forbindelsesofficererne) har indlæst i Europols informations-og indekssystem. Den nationale kontrolinstans vil endvidere have adgangtil den nationale enheds og forbindelsesofficerernes sagsakter og konto-rer.2.5. Europols registre mv.2.5.1.Efterartikel 10vedligeholder Europol etinformationssystem.Oplysningerne i informationssystemet vedrører personer, som er dømte,mistænkte og personer, om hvem der er konkrete indicier eller rimeligformodning for, at de vil begå en strafbar handling, der hører under Eu-ropols kompetence. Herudover kan der efterartikel 12, stk. 3, litra a,lagres oplysninger om påståede strafbare handlinger i informationssy-stemet i forhold til den nævnte personkreds.Oplysningerne vedrørende de nævnte personer må kun omfatte denpågældendes navn og eventuelt kaldenavn, fødselsdato og fødested, nati-onalitet, køn og andre kendetegn, som kan tjene til at identificerepersonen. Der kan endvidere lagres oplysninger om bopæl, erhverv, op-holdssted og om kørekort, pas og lignende. Europols informationssystemmå kun anvendes til at behandle oplysninger, der er nødvendige for udfø-relsen af Europols opgaver. Hvis sagen mod den pågældende personindstilles endeligt, eller hvis vedkommende frikendes, skal de oplysnin-ger, som afgørelsen vedrører, slettes, jf.artikel 12, stk. 5.Efterartikel 13er retten til at indlæse og foretage søgning i informati-onssystemet forbeholdt de nationale enheder, forbindelsesofficererne,Europols direktør, vicedirektør og sikkerhedsgodkendte ansatte. Herud-over kan myndigheder, som medlemsstaterne har udpeget, også søge iinformationssystemet. De pågældende myndigheder kan imidlertid ikkeregistrere oplysninger i systemet, og eventuelle søgninger vil kun vise,9

om de ønskede oplysninger er lagret i systemet (hit/no-hit), hvorefternærmere informationer herom må indhentes fra de nationale enheder.Efterartikel 10, stk. 2,kan Europols Styrelsesråd efter forslag fra di-rektøren – og efter høring af Den Fælles Kontrolinstans – beslutte atoprette andre databehandlingssystemer end Europols informationssystemog analyseregistre (jf. straks nedenfor) til behandling af personoplysnin-ger. Betingelserne for oprettelsen og anvendelsen vil skulle fastlægges afStyrelsesrådet og vil bl.a. skulle indeholde regler for adgang til og brugaf de pågældende oplysninger samt tidsfrister for opbevaring og sletningaf disse. Der vil i et nyt databehandlingssystem kunne behandles person-oplysninger som omtalt i artikel 14 (jf. nedenfor), så længe disse ikkeangår en række nærmere opregnede følsomme emner. Dette omfatter per-sonoplysninger om racemæssig eller etnisk baggrund, politisk, religiøseller filosofisk overbevisning og fagforeningsmæssigt tilhørsforhold samtoplysninger om helbredsforhold eller seksuelle forhold.Styrelsesrådets beslutning om oprettelse af et sådant system skal fore-lægges for Rådet til godkendelse.2.5.2.Europol kan efterartikel 14endvidere opretteanalyseregistretil brug for den politimæssige efterforskning i medlemsstaterne. Analyse-registrene kan indeholde oplysninger om personer, der ioverensstemmelse med den pågældende medlemsstats nationale ret mis-tænkes eller er dømt for en strafbar handling, som hører under Europolskompetence. Analyseregistrene kan endvidere indeholde oplysninger omvidner, ofre og personer, der kan antages at have en tilknytning til denstrafbare handling eller til den, som er mistænkt eller dømt (kontakt- ogledsagepersoner). Registrering må kun finde sted, hvis den er nødvendigfor opfyldelse af Europols formål. Kun bestemte ansatte hos Europol kanfå adgang til at indlæse og søge i analyseregistrene.Det følger afartikel 14, stk. 3,at de nationale enheder efter anmod-ning fra Europol eller på eget initiativ videregiver alle de oplysninger tilEuropol, som er nødvendig for et bestemt analyseregistre. Medlemssta-terne skal dog kun videregive oplysningerne, hvis de efter national ret ivedkommende medlemsstat må behandles med henblik på forebyggelse,bekæmpelse eller analyse af strafbare handlinger. Herudover følger det afartikel 8, stk. 5,at en medlemsstat ikke er forpligtet til at videregive op-lysninger og efterretninger, hvis det vil skade væsentlige sikkerheds-interesser, bringer gennemførelsen af en igangværende efterforskningeller personers sikkerhed i fare, eller det vil afsløre oplysninger, der ved-rører statens sikkerhed.Hvis Europol har behov for yderligere informationer, kan Europol ef-terartikel 22og23tillige anmode EU-institutioner, tredjelande,10

internationale organisationer og Interpol om oplysninger, som er nød-vendige for udførelsen af denne del af Europols opgaver.Hvis en analyse er af generel og strategisk karakter, har samtlige med-lemsstater gennem deres forbindelsesofficerer adgang til resultaterne. Idet tilfælde, hvor et analyseregister vedrører konkrete efterforskningssa-ger, er det alene de medlemsstater, der er berørt af oplysningerne, somhar adgang til oplysningerne.Efterartikel 15udarbejder Europol enindeksfunktionfor de oplysnin-ger, der er lagret i analyseregistrene. Analyseregistrene kombineressåledes med et indekssystem, der i stikordsform angiver indholdet af ana-lyseregistret. Det er ikke muligt for medlemsstaterne at søge iindekssystemet på en sådan måde, at der kan foretages sammenkædnin-ger eller drages konklusioner med hensyn til registrets indhold.2.6. Databeskyttelse2.6.1.Rådsafgørelsens kapitel 3 indeholder nærmere regler om be-handling af oplysninger, herunder om beskyttelse og sikring afpersonoplysninger i Europols registre og om rettelse og sletning i regi-strene.Artikel 27fastslår generelt, at Europol skal iagttage principperne i Eu-roparådets konvention af 28. januar 1981 om beskyttelse af det enkeltemenneske i forbindelse med elektronisk databehandling og anbefalingR(87) 15 af 17. september 1987 om politiets anvendelse af personoplys-ninger.Efterartikel 28skal der udpeges en databeskyttelsesansvarlig, sombl.a. har til opgave på uafhængig vis at sikre lovligheden af behandling afpersonoplysninger efter rådsafgørelsen. Herudover har den pågældendetil opgave at sikre, at der føres en skriftlig fortegnelse over videregivelseog modtagelse af personoplysninger, og at sikre, at de registrerede efteranmodning informeres om deres rettigheder. Vedkommende skal ved ud-førelsen af sine opgaver have adgang til alle de oplysninger, som Europolbehandler, og til alle Europols lokaler. Styrelsesrådet vedtager yderligeregennemførelsesforanstaltninger vedrørende bl.a. opgaver, beføjelser oguafhængighed for den databeskyttelsesansvarlige.Artikel 30indeholder endvidere regler om registreredes egenacces(registerindsigt) hos Europol. Reglerne indebærer, at enhver kan anmodeen national myndighed om at få oplyst, om Europol behandler oplysnin-ger om den pågældende. Den nationale myndighed skal straks og senesten måned efter modtagelsen af en sådan anmodning henvende sig til Eu-ropol. Anmodningen skal besvares af Europol inden for en rimelig fristog under alle omstændigheder inden tre måneder fra modtagelsen. Euro-11

pol kan dog afslå udlevering af oplysningerne, hvis det er nødvendigt, forat Europol kan udføre sine opgaver behørigt, for at beskytte medlemssta-ternes sikkerhed, den offentlige orden eller for at bekæmpe strafbarehandlinger, for at sikre at eventuelle nationale efterforskninger ikke brin-ges i fare, eller for at beskytte tredjemands rettigheder og friheds-rettigheder.Efterartikel 31har enhver ret til at anmode Europol om, at fejlagtigeoplysninger vedrørende den pågældende rettes eller slettes. Hvis oplys-ninger i øvrigt konstateres at være ukorrekte som følge af fejl iregistreringen, eller hvis selve registreringen er i strid med rådsafgørel-sen, skal Europol i samarbejde med de berørte medlemsstater rette ellerslette oplysningerne. Europol må kun lagre oplysninger i analyseregistre-ne så længe, det er nødvendigt for udførelsen af Europols opgaver. Detskal senest 3 år efter registreringen undersøges, om det fortsat er nødven-digt at opbevare de pågældende oplysninger. Efterartikel 18indførerEuropol i samarbejde med medlemsstaterne passende kontrolmekanismermed henblik på kontrol af lovligheden af søgninger i alle dataregistre, deranvendes til behandling af personoplysninger, og på at give medlemssta-terne adgang til registreringsmetoderne (logning) efter anmodning.2.7. Europols forbindelser med eksterne samarbejdspartnere2.7.1.Efter rådsafgørelsensartikel 22kan Europol, hvis det er rele-vant for udførelsen af Europols opgaver, indgå aftaler ellersamarbejdsordninger vedrørende udveksling af oplysninger medinstitu-tioner, organer, kontorer og agenturer,der er oprettet på grundlag afTraktaten om Den Europæiske Union og Traktaterne om oprettelse af DeEuropæiske Fællesskaber. Det drejer sig bl.a. om Eurojust, Det Europæi-ske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), Det Europæiske Agenturfor Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU-medlemsstaternesYdre Grænser (FRONTEX), Det Europæiske Politiakademi (CEPOL),Den Europæiske Centralbank og Det Europæiske Overvågningscenter forNarkotika og Narkotikamisbrug (EMCDDA).Sådanne aftaler om udveksling af oplysninger kan vedrøre operative,strategiske og tekniske oplysninger, herunder personoplysninger. Aftalereller samarbejdsordninger kan kun indgås efter godkendelse af Styrelses-rådet, som forinden har indhentet udtalelse fra Den FællesKontrolinstans, hvis de påtænkte aftaler eller samarbejdsordninger vedrø-rer udveksling af personoplysninger. Efterartikel 22, stk. 4,er det kuntilladt for Europol at videregive klassificerede oplysninger til de nævntemodtagere, hvis der findes en fortrolighedsaftale mellem parterne.12

2.7.2.Europol kan efterartikel 23oprette og vedligeholde samar-bejdsrelationer medtredjelande og eksterne organisationer,hvis det errelevant for udførelsen af Europols opgaver.Europol kan som led i en sådan aftale videregive personoplysningerog klassificerede informationer til tredjelande og eksterne organisationer,hvis det er nødvendigt for i de enkelte tilfælde at forebygge og bekæmpekriminalitet, der hører under Europols kompetence, forudsat at vedkom-mendetredjelandellerorganisationsikreretpassendedatabeskyttelsesniveau.Hvis Europol har modtaget de pågældende oplysninger fra en med-lemsstat, må Europol efterartikel 24kun videregive oplysningerne, hvisden pågældende medlemsstat giver samtykke hertil. Stammer oplysnin-gerne ikke fra en medlemsstat, skal Europol sikre sig, at videregivelsenikke forhindrer en medlemsstat i at udføre opgaver, der hører under denskompetence, og at videregivelsen ikke bringer medlemsstatens sikkerhedeller offentlige orden i fare eller på anden måde risikere at skade staten.Europols direktør kan efter artikel 23, stk. 8, som en undtagelse vide-regive personoplysninger og klassificerede informationer, inden der erindgået en aftale med det pågældende tredjeland eller organisation, hvisdirektøren vurderer, at videregivelsen er absolut nødvendig for at beskyt-te medlemsstaternes væsentlige interesser inden for rammerne afEuropols målsætninger eller af hensyn til forebyggelse af en nært fore-stående fare forbundet med kriminalitet eller terrorhandlinger. Direktørenskal under alle omstændigheder vurdere databeskyttelsesniveauet i detpågældende tredjeland eller i den pågældende organisation med henblikpå at afveje databeskyttelseshensynet over for disse interesser. Før dervideregives oplysninger, skal direktøren således vurdere, om det pågæl-dende tredjeland eller den pågældende organisation sikrer ettilstrækkeligt højt databeskyttelsesniveau.Det følger afartikel 26,at Europol kun kan indgå aftale med tredje-lande, som er optaget på en særlig liste udarbejdet af Styrelsesrådet oggodkendt af Rådet efter forudgående høring af Europa-Parlamentet. Ettredjeland kan blive tilføjet listen efter forslag fra et medlem af Styrelses-rådet eller Europol. Behovet for at indgå en samarbejdsaftale med detpågældende tredjeland skal begrundes over for Styrelsesrådet.Når det pågældende tredjeland er optaget på listen, kan Europol indle-de forhandlinger om enstrategisk samarbejdsaftale,som herefter skalforelægges for Rådet til godkendelse. En strategisk samarbejdsaftale kanbl.a. indeholde udveksling af bedste praksis på en række områder indenfor uddannelse, kriminalitetsbekæmpelse, strategier mv.13

Hvis Europol ønsker at indgå enoperationel samarbejdsaftale,deromfatter udveksling af personoplysninger, kan Europol først indlede for-handlinger om en sådan samarbejdsaftale, når det over for Rådet ergodtgjort, at det pågældende tredjeland har et passende databeskyttelses-niveau. Europol udarbejder en rapport i samarbejde med det pågældendetredjeland, som beskriver lovgivningen og den administrative praksis,herunder tilstedeværelsen af en uafhængig datatilsynsmyndighed. Efter atrapporten har været i høring hos Styrelsesrådet og Den Fælles Kontrolin-stans, forelægges rapporten for Rådet, som skal godkende, at Europolindleder forhandlinger om et udkast til samarbejdsaftale om udvekslingaf personoplysninger. Hvis der opnås enighed om et udkast til samar-bejdsaftale mellem Europol og det pågældende tredjeland, skalaftaleudkastet forelægges til Rådets endelig godkendelse.Som et praktisk eksempel på samarbejdet med tredjelande kan næv-nes, at Europols trusselsrapport om den nuværende og fremtidige trusselfra organiseret kriminalitet (OCTA-rapporten) bl.a. er udarbejdet på bag-grund af informationsudveksling med tredjelande (herunder med Norgeog USA).2.7.3.Efterartikel 25kan Europol modtage og behandle oplysningerfra private (juridiske og fysiske personer).For så vidt angår oplysninger fra private, juridiske personer (virksom-heder, foreninger mv.) skelnes der mellem på den ene side juridiskepersoner i medlemsstaterne og juridiske personer i tredjelande, som Eu-ropol har en samarbejdsaftale med, og på den anden side juridiskepersoner i tredjelande, som Europol ikke har indgået en aftale med. Forde førstnævnte gælder, at Europol kan modtage og behandle oplysninger,hvis oplysningerne er modtaget via medlemsstaternes nationale enhederhenholdsvis de pågældende tredjelandes officielle kontaktpunkter. Op-lysninger fra sidstnævnte gruppe af juridiske personer må derimod kunbehandles, hvis Europol har indgået en samarbejdsaftale med den pågæl-dende juridiske person (”Memorandumof Understanding”),og denjuridiske person skal derudover være optaget på en liste, som Styrelses-rådet – efter at have indhentet en udtalelse fra Den Fælles Kontrolinstans– har godkendt, jf.artikel 26.Endvidere må de modtagne oplysningerkun behandles, hvis det sker med henblik på indlæsning i Europols in-formationssystem, et analyseregister eller et databehandlingssystemoprettet i medfør af artikel 10 (jf. ovenfor under pkt. 2.5).Hvad angår behandling af informationer fra private, fysiske personer,bestemmes det med hensyn til personer i medlemsstaterne samt personeri tredjelande, som Europol har en samarbejdsaftale med, at dette kan fin-de sted på de samme vilkår som gælder for private, juridiske personer.14

Når det drejer sig om oplysninger modtaget fra private, fysiske personer iet tredjeland, med hvem Europol ikke har en samarbejdsaftale, skal Eu-ropol dog begrænse sig til blot at videresende denne information til derelevante medlemsstater eller tredjelande, som man har en samarbejdsaf-tale med. Europol kan således ikke lade oplysningerne indgå i Europolssystemer.Europol skal i forhold til samtlige de nævnte oplysninger under alleomstændigheder fremsende al relevant information til de relevante natio-nale enheder.3. Gældende ret3.1.Danmark undertegnede den 26. juli 1995 sammen med de øvrigedaværende medlemsstater Europol-konventionen om oprettelse af en eu-ropæisk politienhed (Europol). Folketinget bemyndigede ved lov nr. 415af 10. juni 1997 om gennemførelse af Europol-konventionen regeringentil at ratificere konventionen på Danmarks vegne. Der henvises til Folke-tingstidende 1996-97, Tillæg A, spalte 3840 og 3792, Tillæg B, spalte1052 og 1501, og Tillæg C, spalte 595, og Folketingets forhandlinger,spalte 4939, 7571 og 8268.Med Europol-konventionen oprettede EU’s medlemsstater en europæ-isk politienhed (Europol), som bl.a. har til formål at styrkemedlemsstaternes indsats mod forskellige former for grov internationalkriminalitet. Det drejer sig bl.a. om ulovlig narkotikahandel, ulovlig han-del med nukleare og radioaktive materialer, menneskehandel, organiseretillegal indvandring og ulovlig handel med stjålne køretøjer. Endviderekan Rådet udvide Europol-samarbejdet til at omfatte en række andre kri-minalitetsformer, der er anført i et bilag til konventionen. Det drejer sigbl.a. om forskellige forbrydelser mod personers liv og legeme og modden personlige frihed. Konventionen finder anvendelse, når der er kon-krete indicier for, at der foreligger en kriminel struktur eller organisation,hvis aktiviteter berører mindst to medlemsstater på en måde, der på grundaf de strafbare handlingers omfang, betydning og følger gør en fælles ak-tion fra medlemsstaternes side påkrævet. Europol har efter konventionenbl.a. til opgave at lette den politimæssige efterforskning gennem udveks-ling af oplysninger mellem medlemsstaternes politimyndigheder til brugfor bekæmpelse af grov international kriminalitet. Herudover foretagerEuropol analyser til støtte for de enkelte medlemsstaters efterforskninger,stiller strategiske efterretninger til rådighed og udarbejder generelle situa-tionsrapporter.15

Der er siden Europol-konventionens ikrafttræden den 1. oktober 1998vedtaget tre tillægsprotokoller: Protokol af 30. november 2000 (1. til-lægsprotokol), hvorved Europols kompetence udvides til generelt atomfatte ulovlig hvidvaskning af penge i tilknytning til andre former forforbrydelser; protokol af 28. november 2002 (2. tillægsprotokol), somgør det muligt for Europol at anmode medlemsstaterne om at indledestrafferetlig efterforskning i specifikke tilfælde, og som bl.a. gør det mu-ligt for Europol at deltage i fælles efterforskningshold. Herudoverindeholder tillægsprotokollen regler vedrørende erstatningsansvar ogimmunitet i tilknytning til Europols deltagelse i fælles efterforsknings-hold. Protokol af 27. november 2003 (3. tillægsprotokol), som bl.a.medfører en udvidelse af Europols mandat og opgaver, en mulighed forat medlemsstaterne kan lade andre kompetente myndigheder end den na-tionale enhed have direkte kontakt med Europol, en øget fleksibilitet ireglerne om oprettelse af analysedatabaser samt en forbedring af den de-mokratiske kontrol med Europol.De tre tillægsprotokoller blev gennemført i dansk ret ved lov nr. 1435af 22. december 2004 om ændring af lov om gennemførelse af Europol-konventionen og lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov omkonkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet og lov om internatio-nal fuldbyrdelse af straf mv. (gennemførelse af tillægsprotokollerne tilEuropol-konventionen mv.). Der henvises til Folketingstidende 2004-05,Tillæg A, side 145 og 232, Tillæg B, side 169, og Tillæg C, side 154, ogFolketingets forhandlinger, side 291, 2506 og 3236.3.2.Med Europol-lovens § 1 fastslås, at Europol-konventionen medtilhørende protokoller gælder her i landet.Efter Europol-lovens § 2, stk. 1, er Rigspolitichefen (Rigspolitiet) ud-peget som national enhed, jf. Europol-konventionens artikel 4. Dennationale enhed har bl.a. til opgave at meddele de oplysninger og efter-retninger, der er nødvendige for udførelsen af Europols opgaver.Herudover besvarer den nationale enhed anmodninger fra Europol omoplysninger, efterretninger og rådgivning. Den nationale enhed videregi-ver endvidere oplysninger til Europol med henblik på lagring i de edb-baserede datasamlinger og sørger for, at enhver udveksling af oplysnin-ger finder sted på retmæssig vis. Endelig anmoder den nationale enhedEuropol om rådgivning, efterretninger og analyser.Efter Europol-lovens § 2, stk. 2, skal enhver forvaltningsmyndighedvideregive oplysninger til Rigspolitiet til brug for udførelse af opgaverefter konventionen, hvis Rigspolitiet anmoder herom.Efter Europol-konventionens artikel 15 påhviler databeskyttelsesan-svaret den medlemsstat, der har indlæst eller videregivet oplysninger til16

Europol. Det påhviler herudover medlemsstaten at sikre oplysningerneskorrekthed, ajourføring og lagringsfristens overholdelse.Efter Europol-konventionens artikel 17 skal medlemsstaterne sikre, atoplysninger der modtages fra informationssystemet, indekssystemet elleranalysedatabaserne kun anvendes af de kompetente myndigheder til atforebygge og bekæmpe de former for kriminalitet, der hører under Euro-pols kompetence (jf. artikel 2), samt til at forebygge og bekæmpe andreformer for grov kriminalitet.Efter Europol-lovens § 3 er Datatilsynet udpeget som national kontrol-instans, jf. Europol-konventionens artikel 23. Datatilsynet har bl.a. tilopgave uafhængigt og i overensstemmelse med national ret at overvågelovligheden af Rigspolitiets indlæsning, søgning og videregivelse af op-lysninger med henblik på at sikre at den registreredes rettigheder ikkekrænkes.Europol-lovens § 4 fastslår, at reglerne i straffelovens §§ 152-152 e(om straf for brud på tavshedspligt) finder tilsvarende anvendelse på denperson, som har tavshedspligt efter konventionens artikel 32, stk. 2. Efterartikel 32, stk. 2, gælder tavshedspligten for organerne, disses medlem-mer, vicedirektørerne, Europols personale, forbindelsesofficererne samtenhver, som udtrykkeligt har fået pålagt tavshedspligt, eller som har ad-gang til klassificerede oplysninger.Europol-lovens § 5 fastslår, at justitsministeren kan fastsætte nærmereregler til gennemførelse af de aftaler mv., der indgås i medfør af konven-tionens artikel 41. Det drejer sig om aftaler for medlemsstaternesudstationerede forbindelsesofficerer og deres familiemedlemmer. Der harikke hidtil været behov for at fastsætte regler for gennemførelse af disseaftaler i dansk ret (jf. nærmere herom nedenfor under pkt. 4.7).Europol-lovens § 5 a (indsat ved lov nr. 1435 af 22. december 2004)fastslår, at straffelovens kapitel 14 (forbrydelser mod den offentligemyndighed) og kapitel 16 (forbrydelser i offentlig tjeneste eller hverv)finder tilsvarende anvendelse for Europol-ansatte under udførelse af op-gaver i Danmark. Herudover fastslår § 5 a, stk. 2, at justitsministerenudbetaler erstatning i forbindelse med skader forvoldt af Europol-ansatte.Endelig fastslår § 5 a, stk. 3, at klager over Europol-ansattes adfærd be-handles efter retsplejelovens kapitel 93 b og d.Europol-lovens § 7 fastslår, at loven ikke gælder for Færøerne ogGrønland, men at loven ved kongelig anordning vil kunne sættes i kraftfor disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske eller grøn-landske forhold tilsiger. Den danske delegation afgav i forbindelse medvedtagelse af Europol-konventionen en erklæring, hvorefter man ved dendanske tiltrædelse af konventionen agtede at fastslå, at konventionen ikke17

gælder for Færøerne eller Grønland, medmindre man fremsætter en er-klæring om det modsatte. Europol-lovens § 7 er således i overens-stemmelse med den afgivet erklæring. Europol-konventionen er ikke ble-vet sat i kraft for Færøerne eller Grønland.4. Justitsministeriets overvejelser4.1. Generelle overvejelserSom anført ovenfor under pkt. 1 skal medlemsstaterne sikre, at deresnationale lovgivning er i overensstemmelse med rådsafgørelsen senestsamtidig med rådsafgørelsens ikrafttræden den 1. januar 2010.Justitsministeriet har overvejet om de nødvendige tilpasninger afdansk lovgivning bør ske ved ændringer af den gældende Europol-lov.Det vil således i givet fald bl.a. være nødvendigt at ændre lovens henvis-ninger til Europol-konventionen.Justitsministeriet har imidlertid af hensyn til bl.a. at sikre større over-skuelighed i forhold til gennemførelsen af rådsafgørelsen om oprettelseaf Den Europæiske Politienhed (Europol) i dansk ret fundet det mesthensigtsmæssigt, at de nødvendige ændringer og tilpasninger af dansk retgennemføres ved en ny samlet lov om Europol.4.2. Europols formål, kompetence og opgaver4.2.1.Rådsafgørelsens regler om Europols formål svarer grundlæg-gende til Europol-konventionens bestemmelser herom. Der er medrådsafgørelsens artikel 3 sket en mindre ændring af formuleringen af Eu-ropols formål. Det er imidlertid Justitsministeriets vurdering, at der ikkeer tale om nogen reel forskel i forhold til den gældende beskrivelse afEuropols formål.4.2.2.Den måde, som Europols kompetence er fastlagt ved rådsafgø-relsen, afviger efter Justitsministeriets opfattelse kun i meget begrænsetomfang fra Europol-konventionens regler. Konventionens krav om, atkriminaliteten skal være organiseret, for at Europol har kompetence, vi-dereføres dog ikke. Denne ændring vil f.eks. gøre det muligt for Europolat støtte medlemsstaternes efterforskning af grov, grænseoverskridendekriminalitet også i tilfælde, hvor der ikke fra begyndelsen er mistankeom, at der er tale om organiseret kriminalitet. Som et eksempel på krimi-nalitet, der er grov, men ikke nødvendigvis i alle tilfælde kan betegnessom organiseret kriminalitet, kan nævnes et tilfælde, hvor en person bort-fører et barn, og hvor der ikke står en kriminel organisation bagforbrydelsen. I et sådant tilfælde vil de berørte medlemsstater fremover18

kunne få bistand fra Europol, hvis sagen har tilknytning til flere med-lemsstater.4.2.3.Listen i rådsafgørelsen over de kriminalitetsformer, der ansesfor ”andre former for grov kriminalitet”, indebærer ligeledes kun få ind-holdsmæssige ændringer i forhold til konventionens regler. Det drejer sigom følgende punkter:Efter de gældende regler kan Europol bl.a. beskæftige sig med ”orga-niseret tyveri”, ”ulovlig handel med nukleare og radioaktive materialer”og ”ulovlig handel med stjålne motorkøretøjer”. Dette ændres til ”organi-seret røveri”, ”kriminalitet i forbindelse med nukleare og radioaktivematerialer” og ”kriminalitet i forbindelse med ulovlig handel med stjålnemotorkøretøjer”. De to sidstnævnte ændringer er efter Justitsministerietsopfattelse alene af redaktionel karakter. Den førstnævnte ændring vil ef-ter Justitsministeriets opfattelse ikke få betydning i praksis, da Europolskompetence efter rådsafgørelsen omfatter enhver form for organiseretkriminalitet. I lighed med hvad der allerede gælder i dag, vil det være denationale kompetente myndigheder som bedømmer, hvilke forbrydelserder efter national ret modsvarer forbrydelserne i bilaget til rådsafgørel-sen.4.2.4.For så vidt angår Europols opgaver (jf. rådsafgørelsens artikel5) er der med enkelte ændringer tale om en videreførelse af konventio-nens regler herom. Kernen i Europols opgaver vil således fortsat være atbistå medlemsstaterne i deres efterforskninger ved at indsamle, analysereog udveksle oplysninger og efterretninger.Europol får imidlertid som noget nyt til opgave at foreslå de kompe-tente myndigheder i de berørte medlemsstater, at der oprettes fællesefterforskningshold. Europols opgaver omfatter endvidere som noget nytfremskaffelse af efterretninger og analytisk støtte til en medlemsstat iforbindelse med en større international begivenhed (f.eks. når en med-lemsstat afholder et topmøde eller er vært for en størreidrætsbegivenhed). Endelig fastsættes det udtrykkeligt, at Europols op-gaver omfatter støtte til medlemsstaternes indsamling af informationerfra internettet med henblik på at assistere med opklaringen af kriminali-tet, der er begået ved hjælp af internettet.4.2.5.Med lovforslagets § 1 foreslås det, at rådsafgørelsen om opret-telse af Den Europæiske Politienhed (Europol) skal gælde her i landet.Dette vil også omfatte ovennævnte udvidelser af Europols kompetenceog opgaver. Der henvises til lovforslagets § 1 og bemærkningerne hertil.4.3. Europols organisation19

4.3.1.I forhold til Europols nuværende organisation bortfalder ord-ningen med en finansinspektør, hvilket hænger sammen medændringerne i finansieringen af Europol og de deraf følgende nye bud-getmæssige procedurer. Som det fremgår af pkt. 2.3 ovenfor, etableresder som en form for erstatning herfor en intern revisionsenhed, der ude-lukkende skal være ansvarlig over for Styrelsesrådet.Som noget nyt vil formandskabet for Styrelsesrådet fremover blive va-retaget af én af de tre medlemsstater, der er ansvarlige for udarbejdelse afEU’s 18-måneders arbejdsprogram (”trioformandskabet”). Desuden fårKommissionen fremover stemmeret i Styrelsesrådet på lige fod medmedlemsstaterne.4.3.2.Ved Lissabon-traktatens ikrafttræden varetages formandskabetfor Rådet (undtagen i sammensætning for udenrigsanliggender) af påforhånd sammensatte grupper på tre medlemsstater i en periode på 18måneder. Hvert medlem af gruppen varetager på skift i en periode på 6måneder formandskabet for alle rådssammensætninger (undtagen uden-rigsanliggender). De to øvrige medlemmer af gruppen bistårformandskabet på alle dets ansvarsområder på grundlag af et fælles pro-gram.4.4. Europols registre mv.4.4.1.Som nærmere anført ovenfor under pkt. 2.5 videreføres Euro-pols mulighed for at føre et informationssystem og oprette analyse-registre (tidligere benævnt analysedatabaser), samt føre en indeksfunkti-on for de oplysninger, der er lagret i analyseregistrene.For så vidt angår informationssystemet kan dette i vidt omfang inde-holde de samme oplysninger som i dag, herunder oplysninger om dømte,mistænkte, og personer, om hvem der er konkrete indicier eller rimeligformodning for, at de vil begå en strafbar handling. Der kan dog i forholdtil den nævnte personkreds efter rådsafgørelsen som noget nyt tillige lag-res oplysninger om påståede strafbare handlinger. Karakteren af deinformationer, der må lagres, udvides endvidere således, at der fremoverogså kan lagres informationer om bopæl, erhverv, opholdssted samt in-formationer vedrørende kørekort, pas og lignende.Som noget nyt kan Europol (Styrelsesrådet) oprette andre databehand-lingssystemer end Europols informationssystem og analyseregistre, jf.nærmere ovenfor under pkt. 2.5.4.4.2.Adgangen til at bruge Europols informationssystem svarer stortset til den gældende ordning. Den hidtidige begrænsning for de nationaleenheders adgang til systemet er dog fjernet. Dette indebærer, at de natio-nale enheder herefter vil have den samme adgang til at søge og registrere20

oplysninger i systemet som de øvrige aktører (forbindelsesofficererne,direktøren, vicedirektørerne og øvrigt bemyndiget personale i Europol).Dette vil eksempelvis kunne være nyttigt, hvis den nationale enhed øn-sker at indlæse supplerende oplysninger om en dømt eller mistænkt iinformationssystemet.4.4.3.Med lovforslagets § 1 vil de ovennævnte regler om Europolsregistre også gælde i Danmark. Det er Justitsministeriets vurdering, atreglerne om Europols registre ikke nødvendiggør andre lovændringer.Der henvises til lovforslagets § 1 og bemærkningerne hertil.4.5. Europols forbindelser med eksterne samarbejdspartnere4.5.1.Der er efter rådsafgørelsen grundlæggende lagt op til, at ud-veksling af (person)oplysninger med andre EU-institutioner, 3. lande oginternationale organisationer skal ske efter samme regler som i dag.Muligheden for informationsudveksling med andre EU-institutionerudvides dog således, at Europol, før der er indgået en aftale med de på-gældende EU-institutioner, kan sende og modtage personoplysninger tilog fra disse institutioner, i det omfang det er nødvendigt for Europolsarbejde.For så vidt angår samarbejdet med 3. lande og internationale organisa-tioner får Europol som noget nyt adgang til at sende ikke-fortroligeoplysninger til samt modtage alle slags oplysninger fra disse lande oginternationale organisationer, selv om der (endnu) ikke er indgået ensamarbejdsaftale herom.Med hensyn til øvrige samarbejdspartnere skabes der endvidere medden nye rådsafgørelse mulighed for, at Europol kan behandle og modtageoplysninger fra private (juridiske og fysiske) personer.4.5.2.Det er Justitsministeriets vurdering, at Europols forbindelsermed eksterne samarbejdspartnere efter rådsafgørelsen i vidt omfang sva-rer til, hvad der allerede gælder i dag. Det er endvidere Justitsministerietsvurdering, at de ovennævnte udvidelser af informationsudvekslingen medandre EU-institutioner, tredjelande og øvrige samarbejdspartnere vil skeinden for de nuværende rammer for databeskyttelse.De ovennævnte indholdsmæssige ændringer foreslås gennemført idansk ret ved den foreslåede § 1 i lovforslaget.4.6. National enhed mv. og direkte kontakt til Europol4.6.1.Med lovforslaget foreslås det, at Rigspolitiet fortsat skal fungeresom Danmarks nationale enhed.Som anført ovenfor under pkt. 2.4 er der efter rådsafgørelsen mulig-hed for, at medlemsstaterne kan tillade direkte kontakt mellem udpegede21

kompetente myndigheder og Europol på de betingelser, der fastsættes afden enkelte medlemsstat. Justitsministeriet har på den baggrund overve-jet, om der bør gives mulighed for, at andre danske kompetente myndig-myndigheder end Rigspolitiet kan have direkte kontakt med Europol.Justitsministeriet har umiddelbart ikke fundet, at der er behov for atændre den eksisterende ordning, hvorefter alene Rigspolitiet har direktekontakt med Europol. Hvis der viser sig at være behov for, at andre dan-ske myndigheder har en sådan direkte kontakt med Europol, vilJustitsministeriet drøfte dette spørgsmål nærmere med de berørte parter,herunder bl.a. med hensyn til under hvilke nærmere betingelser der i gi-vet fald skal være adgang til direkte kontakt med Europol.4.6.2.Som anført ovenfor under pkt. 2.5 er retten til at indlæse og fo-retage søgning i informationssystemet efter rådsafgørelsen forbeholdt denationale enheder. Det vil for Danmarks vedkommende sige Rigspolitiet,jf. ovenfor. Medlemsstaterne kan imidlertid som anført udpege andrekompetente myndigheder til at kunne søge i informationssystemet (pågrundlag af hit/no-hit).Justitsministeriet har ikke fundet, at der er behov for at ændre deneksisterede ordning, hvorefter alene Rigspolitiet har direkte adgang tilEuropols informationssystem. Justitsministeriet vil imidlertid i givet falddrøfte adgang til Europols informationssystem med de relevante myndig-heder på området, herunder også Rigspolitiet, hvis der med tiden måttevise sig et behov herfor.Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 2, stk. 1, og bemærkningernehertil.4.7. Justitsministeriets bemyndigelse til at fastsætte nærmere reglerfor danske forbindelsesofficerer og deres familieMed lovforslaget foreslås det, at Europol-lovens § 5 videreføres. Derhar ikke hidtil været behov for at anvende den gældende bemyndigelses-bestemmelse i Europol-lovens § 5, men bl.a. i lyset af at indholdet af denaftale, der i medfør af rådsafgørelsens artikel 59 skal vedtages for forbin-delsesofficererne, endnu ikke foreligger, kan det efter Justitsministerietsopfattelse ikke udelukkes, at der vil kunne blive behov for ved bekendt-gørelse at sætte aftalen i kraft eller udstede supplerende bestemmelser.Der henvises til lovforslagets § 5 og bemærkningerne hertil.4.8. Budget, personale mv.4.8.1.Som beskrevet ovenfor under pkt. 1.1 overgår Europol efterrådsafgørelsen fra medlemsstatsfinansiering til fællesskabsfinansiering,således at udgifterne til driften af Europol fremover skal dækkes af mid-22

ler fra EU’s almindelige budget. Dette medfører, at procedurerne for be-villing af midler til Europol grundlæggende ændres, idet EU’s almin-almindelige budgetmæssige regler fremover også vil finde anvendelse forEuropol.Ændringerne i finansiering medfører endvidere, at de nuværende sær-lige regler for Europol-ansatte ikke længere vil gælde for de ansatte vedEuropol. De pågældende vil derimod være omfattet af EU’s personale-vedtægt, herunder vedtægten for tjenestemænd i EU, ansættelses-vilkårene for de øvrige ansatte i Fællesskaberne og de bestemmelser, somEU’s institutioner i fællesskab har vedtaget med henblik på anvendelse afden nævnte vedtægt og disses ansættelsesvilkår.4.8.2.Det ændrede grundlag for finansieringen af Europol vil herud-over indebærer, at EU’s protokol om privilegier og immuniteter fremovervil finde anvendelse i forhold til ansatte i Europol.Der er i forbindelse med Rådets forordning nr. 371/2009 af 27. no-vember 2008 blevet gennemført en ændring af Rådets forordning nr.549/69 om fastsættelse af de grupper af De Europæiske tjenestemænd ogøvrige ansatte, på hvilke bestemmelserne i artikel 12, artikel 13, stk. 2,og artikel 14 i protokollen vedrørende Fællesskabernes privilegier ogimmuniteter skal finde anvendelse. Ændringen betyder, at Europol-ansatte ikke vil have immunitet over for retsforfølgelse, hvis de indgår iet fælles efterforskningshold, jf. artikel 6 i rådsafgørelsen. Dette indebæ-rer, at Europol-ansatte i forbindelse med deltagelse i fællesefterforskningshold kan retsforfølgelses i overensstemmelse med nationalret.4.8.3.Europol-ansatte har efter Europol-konventionens artikel 3 a, derblev indsat ved den 2. tillægsprotokol til konventionen, mulighed for i enstøttefunktion at deltage i fælles efterforskningshold, der udfører opgaverpå en medlemsstats område. I lyset af, at bestemmelserne i straffelovenskapitel 14 (forbrydelse mod den offentlige myndighed) og kapitel 16(forbrydelser i offentlig tjeneste eller hverv mv.) ikke omfatter udenland-ske myndigheder, blev det udtrykkeligt fastslået med Europol-lovens § 5a, der blev indsat ved lov nr. 1435 af 22. december 2004 om ændring aflov om gennemførelse af Europol-konventionen, at de nævnte bestem-melser i straffeloven også gælder for Europol-ansatte, som deltager ifælles efterforskningshold.Det er på den baggrund Justitsministeriets opfattelse, at Europol-lovens § 5 a bør videreføres. Der henvises til lovforslagets § 6 og be-mærkningerne hertil.4.9. Stemmeregler23

4.9.1.Med rådsafgørelsen ændres stemmereglerne for både EuropolsStyrelsesråd og Rådet, der begge efter de gældende regler træffer samtli-ge afgørelser med enstemmighed. Styrelsesrådet træffer således fremoverafgørelse med to-tredjedeles flertal, medmindre andet udtrykkeligt frem-går af rådsafgørelsen.Med hensyn til Rådet ændres bestemmelserne om stemmeafgivning påen række områder fra enstemmighed til kvalificeret flertal. Det gælderbl.a. med hensyn til vedtagelsen af gennemførelsesbestemmelser for ana-lyseregistre, jf. artikel 14, lister over de tredjelande og internationaleorganisationer, som Europol må indgå samarbejdsaftaler med, jf. artikel26, og udnævnelse og afskedigelse af direktøren for Europol og vedtagel-se af regler for udvælgelse af kandidater, jf. artikel 37.4.10. Præjudiciel forelæggelse mv. for EF-Domstolen4.10.1.Efter § 1, stk. 2, 1. pkt., i den gældende Europol-lov gælderprotokollen af 23. juni 1996 om præjudiciel fortolkning ved EF-Domstolen af Europol-konventionen her i landet. Det bestemmes videre i2. pkt., at præjudiciel forelæggelse kan foretages af enhver retsinstanssom fastsat i protokollens artikel 2, stk. 2, litra b. Efter protokollen kanhver medlemsstat afgive en erklæring, hvorefter domstole i den pågæl-dende medlemsstat kan anmode EF-Domstolen om at træffe præjudicielafgørelse om fortolkning af Europol-konventionen. Der er fra dansk sideafgivet en erklæring om, at enhver dansk restinstans kan forelægge præ-judicielle spørgsmål for EF-Domstolen for så vidt angår Europol-konventionen.4.10.2.Rådsafgørelsen om oprettelse af Den Europæiske Politienhed(Europol) er fremlagt under henvisning til artikel 30, stk. 1, litra b, artikel30, stk. 2, og artikel 34, stk. 2, litra c, i Traktaten om Den EuropæiskeUnion. Det indebærer bl.a., at EF-Domstolen vedrørende fortolkning afrådsafgørelsen vil få kompetence i overensstemmelse med artikel 35 iEU-traktaten. Det følger i den forbindelse af EU-traktatens artikel 35,stk. 2, jf. stk. 1, at en medlemsstat i en erklæring fremsat i forbindelsemed undertegnelsen af Amsterdam-traktaten eller på et senere tidspunktvil kunne godkende, at EF-Domstolen får kompetence til at træffe præju-dicielle afgørelser inden for 3. søjle som helhed. En sådan generelerklæring er ikke afgivet af Danmark, og der er ingen aktuelle overvejel-ser herom.Det anførte betyder, at den ordning vedrørende præjudiciel forelæg-gelse for EF-Domstolen, som i dag gælder vedrørende Europol, ikkelængere vil gælde, når rådsafgørelsen træder i kraft den 1. januar 2010.24

4.10.3.Efter Justitsministeriets opfattelse vil det forhold, at danskeretsinstanser således ikke længere vil have mulighed for at forelæggepræjudiciel fortolkning ved EF-Domstolen, næppe have nogen praktiskbetydning. Det skyldes, at danske retsinstanser hidtil ikke i praksis harbenyttet muligheden for at stille præjudicielle spørgsmål til EF-Domstolen i forhold til forståelsen af Europol-konventionen.4.10.4.Europol-konventionens artikel 40 indeholder regler om bilæg-gelse af tvister mellem medlemsstaterne om fortolkningen elleranvendelsen af konventionen. Tvister mellem medlemsstaterne skal i før-ste omgang behandles af Rådet efter procedurerne i EU-traktatens afsnitVI. Hvis det ved udløbet af en frist på 6 måneder ikke har været muligt atfinde en løsning, skal de medlemsstater, der er parter i en tvist om for-tolkningen eller anvendelsen af konventionen, således ved aftalefastlægge de nærmere retningslinjer for bilæggelse af den pågældendetvist. Størstedelen af medlemsstaterne, herunder Danmark, har erklæret,at de i så fald vil indbringe sagen for EF-Domstolen.Rådsafgørelsen indeholder ikke en tilsvarende bestemmelse, men efterEU-traktatens artikel 35, stk. 7, vil ordningen – også i forhold til Dan-mark – blive opretholdt.4.10.5.Efter rådsafgørelsens artikel 53, stk. 4, skal spørgsmål om,hvilken national domstol i de enkelte medlemsstater der har kompetencetil at behandle tvister angående Europols ansvar, afgøres under henvis-ning til Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000(Bruxelles I-forordningen) om retternes kompetence og om anerkendelseog fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område.Da denne forordning er vedtaget med hjemmel i EU-traktatens afsnitIV (1. søjle), har Danmark ikke deltaget i vedtagelsen af forordningen,der på grund af Danmarks retlige forbehold ikke er bindende for ellerumiddelbart finder anvendelse i Danmark. Danmark er imidlertid blevettilknyttet forordningen nr. 44/2001 af 22. december 2000 på mellemstats-ligt grundlag i kraft af en såkaldt parallelaftale mellem Det EuropæiskeFællesskab og Danmark (undertegnet den 19. oktober 2005).Ved lov nr. 1563 af 20. december 2006 blev forordningen nr. 44/2001af 22. december 2000 mv. gennemført i dansk ret, således at reglerne iforordningen gælder mellem Danmark og de øvrige medlemsstater. Lo-ven blev ved bekendtgørelse nr. 415 af 8. maj 2007 sat i kraft 1. juli2007.5. Forholdet til grundloven og retstilstanden efter Lissabon-traktatensikrafttræden25

5.1.I forbindelse med gennemførelse af Europol-konventionen idansk ret overvejede Justitsministeriet, hvorvidt Danmarks tiltrædelse afkonventionen ville indebære en overladelse af beføjelser efter grundlo-vens § 20. Justitsministeriet vurderede i den forbindelse, at gennem-førelsen af Europol-konventionen i dansk ret ikke indebar overladelse afbeføjelser efter grundlovens § 20, og at gennemførelsen af konventionenkunne ske efter den almindelige regel i grundlovens § 19.Justitsministeriet har tilsvarende overvejet, om gennemførelse i danskret af rådsafgørelsen om oprettelse af Den Europæiske Politienhed (Eu-ropol) indebærer overladelse af beføjelser efter grundlovens § 20.Forslaget til rådsafgørelse om oprettelse af Den Europæiske Politien-hed (Europol) er fremsat under henvisning til bestemmelserne i EU-traktatens afsnit VI vedrørende politisamarbejde og strafferetligt samar-bejde i (den såkaldte 3. søjle). Dette samarbejde er af mellemstatsligkarakter, og det danske retlige forbehold er derfor ikke til hinder forDanmarks deltagelse i samarbejdet, som Danmark deltager fuldt ud i.Danmarks tilslutning til afsnit VI i EU-traktaten er endvidere ikke sket ihenhold til grundlovens § 20.Det er således Justitsministeriets opfattelse, at Danmark kan gennem-føre rådsafgørelsen om oprettelse af Den Europæiske Politienhed(Europol) i dansk ret efter den almindelige bestemmelse i grundlovens §19.5.2.Ved Lissabon-traktatens ikrafttræden vil det politimæssige ogstrafferetlige samarbejde blive omfattet af EF-traktatens regler om over-statslige samarbejde (den såkaldte 1. søjle). Dette betyder, at Danmarksom følge af Protokollen om Danmarks Stilling ikke vil kunne deltage ieller bindes af retsakter mv. inden for det politimæssige og strafferetligeområde, som vedtages på grundlag af det nye hjemmelsgrundlag. Retsak-ter, der er vedtaget inden Lissabon-traktatens ikrafttræden, vil fortsatfinde anvendelse for Danmark på et mellemstatsligt grundlag. I forholdtil Europol-afgørelsen vil det således betyde, at Danmark efter Lissabon-traktatens ikrafttræden fortsat kan deltage i dette politisamarbejde. Hvisder efter Lissabon-traktatens ikrafttræden tages initiativ til at ændre råds-afgørelsen, vil Danmark i medfør af det retlige forbehold i givet faldderimod ikke kunne deltage i vedtagelsen af sådanne ændringer, der hel-ler ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.6. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Europol vil efter rådsafgørelsen overgå fra medlemsstatsfinansieringtil fællesskabsfinansiering. Dette indebærer, at udgifterne til driften afEuropol fremover vil blive dækket af midler fra EU's samlede budget.Kommissionen har i forbindelse med forhandlingerne om rådsafgørel-sen foretaget visse beregninger af, om overgangen fra medlemsstats-finansiering til fællesskabsfinansiering vil kunne ske budgetneutralt. Dethar været Kommissionens antagelse, at dette samlet set vil være tilfældet.På den baggrund vurderes lovforslaget ikke at ville medføre økonomiskekonsekvenser af betydning for det offentlige. Lovforslaget har ikke ad-ministrative konsekvenser for det offentlige.7. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenserfor erhvervslivet mv.8. Administrative konsekvenser for borgereLovforslaget vil ikke have administrative konsekvenser for borgerne.9. Miljømæssige konsekvenserLovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.10. Forholdet til EU-rettenLovforslaget har til formål at gennemføre rådsafgørelsen om oprettel-se af Den Europæiske Politienhed (Europol) i dansk ret. Der henvises iøvrigt pkt. 4.10 og 5 ovenfor.11. Hørte myndigheder mv.Lovforslaget har været sendt i høring hos følgende myndigheder ogorganisationer mv.:Østre Landsret, Venstre Landsret, samtlige byretter, Den DanskeDommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen,Rigspolitiet, Rigsadvokaten, Direktoratet for Kriminalforsorgen, For-eningen af offentlige anklagere, Politiforbundet i Danmark,Advokatrådet, Danske Advokater, Landsforeningen af beskikkede advo-kater, Dansk Retspolitisk Forening, Amnesty International, Institut for27

Bestemmelsen istk. 2svarer også til den gældende bestemmelse i Eu-ropol-lovens § 2, stk. 2.Til § 3Med bestemmelsen udpeges Datatilsynet som national kontrolinstansfor Danmarks vedkommende. Bestemmelsen svarer til § 3 i Europol-loven, hvor Datatilsynet også er udpeget som nationale kontrolinstans.Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2 i lovforslagets almindelige bemærk-ninger.Til § 4Det foreslås, at reglerne i straffelovens §§ 152-152 e om tavshedspligtfinder tilsvarende anvendelse på den person, som har tavshedspligt efterrådsafgørelsens artikel 41, stk. 2.Det fremgår af bestemmelsen i rådsafgørelsen, at medlemmerne afStyrelsesrådet, direktøren, vicedirektørerne, Europols personale og for-bindelsesofficererne samt enhver, som udtrykkeligt har fået pålagttavshedspligt, eller som har adgang til klassificerede informationer hartavshedspligt.Medlemsstaterne skal behandle enhver krænkelse af tavshedspligtensom en krænkelse af deres nationale regler om tavshedspligt, jf. rådsafgø-relsens artikel 41, stk. 4.Bestemmelsen svarer til gældende § 5 a i Europol-loven. Der henvisesi øvrigt til pkt. 3 og pkt. 4.8.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.Til § 5Efter den forslåede bestemmelse kan justitsministeren fastsætte nær-mere regler til gennemførelse af de aftaler mv., der indgås i medfør afrådsafgørelsens artikel 51 (om privilegier og immuniteter for Europolsdirektør, vicedirektører og Europols personale i øvrigt).Bestemmelsen svarer til § 5 i Europol-loven. Der har ikke hidtil væretbehov for at fastsætte regler for gennemførelse af disse aftaler i dansk ret,men i lyset af at Justitsministeriet ikke på nuværende tidspunkt kenderindholdet af den kommende aftale for forbindelsesofficererne, kan detikke udelukkes, at der vil blive behov for ved bekendtgørelse at sætte af-talen i kraft eller udstede supplerende bestemmelser.Der henvises i øvrigt til pkt. 4.7. i lovforslagets almindelige bemærk-ninger.29

Til § 6Efter den gældende § 5 a, stk. 1, i Europol-loven, der blev indsat vedlov nr. 1435 af 22. december 2004, finder straffelovens kapitel 14 (for-brydelser mod den offentlige myndighed) og kapitel 16 (forbrydelser ioffentlig tjeneste eller hverv) tilsvarende anvendelse for Europol-ansatteunder udførelse af opgaver i Danmark. Herudover fremgår det af dengældende Europol-lovs § 5 a, stk. 2, at justitsministeren udbetaler erstat-ning i forbindelse med skader forvoldt af Europol-ansatte. Endeligbestemmes det i § 5 a, stk. 3, i den gældende lov, at klager over Europol-ansattes adfærd behandles efter retsplejelovens kapitel 93 b og d.Det foreslås, at bestemmelsen videreføres. Der henvises i øvrigt tilpkt. 3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.Til § 7Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. januar 2010 samtidigmed rådsafgørelsen.Til § 8Bestemmelsen vedrører lovens fremtidige gyldighed og indebærer, atloven ikke gælder for Færøerne og Grønland, men at loven ved kongeliganordning helt eller delvis kan sættes i kraft med de afvigelser, som desærlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.Bestemmelsen svarer til gældende § 7 i Europol-loven. Der henvises iøvrigt til pkt. 3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.