Retsudvalget 2008-09, 2008-09
REU Alm.del Bilag 668, Alm.del Beretning 9
Offentligt
711512_0001.png
Beretning nr.
9
Folketinget 2008-09
Beretning afgivet af Retsudvalget den 26. marts 2009
Beretning
om
en udtalelse om de juridiske konsekvenser af ophævelse af straffelovens
blasfemibestemmelse
Indledning
Udvalget behandlede i folketingsåret 2007-08 (2.samling) et forslag til ændring af straffeloven om
ophævelse af straffelovens blasfemibestemmelse (L 90). Udvalget færdigbehandlede ikke lovforsla-
get, og lovforslaget bortfaldt ved folketingsårets udløb.
Under udvalgets behandling af nævnte lovforslag afholdt udvalget den 22. maj 2008 et åbent ek-
spertmøde med henblik på at få belyst de juridiske konsekvenser af at ophæve § 140 i straffeloven
(blasfemibestemmelsen), forholdet mellem straffelovens § 266 b (diskrimination) og § 140 (blasfe-
mi), og hvorvidt en ophævelse af § 140 i straffeloven nødvendiggør yderligere ændringer af straffe-
loven. Udskrift fra denne høring er omdelt som L 90
bilag 9 (2007-08, 2. samling). Endvidere
stillede udvalget 7 spørgsmål til justitsministeren under udvalgets behandling af lovforslaget, som
justitsministeren besvarede.
1. Møder
Udvalget har drøftet sagen i 3 møder i dette folketingsår.
2. Politiske bemærkninger og indstillinger
På baggrund af udvalgets drøftelser i indeværende folketingsår og udvalgets behandling af lov-
forslag nr. L 90 (2007-08, 2. samling) opfordrer udvalget justitsministeren til at anmode Straffelov-
rådet om, så snart rådets planlagte arbejdsprogram muliggør det, at afgive en udtalelse om de juridi-
ske konsekvenser af en ophævelse af straffelovens § 140 (blasfemiparagraffen).
Udvalget opfordrer justitsministeren til, når Straffelovrådets udtalelse foreligger, at sende udtalel-
sen i en bred høring og efterfølgende tilsende udvalget høringssvarene og et høringsnotat.
Et mindretal i udvalget (DF) bemærker endvidere, at Dansk Folkeparti er tilhænger af, at straffe-
lovens § 140
den såkaldte blasfemiparagraf fra 1866
ophæves, da Dansk Folkeparti skønner, at
denne indskrænkning af ytringsfriheden ikke mere tjener noget legitimt formål. Det ses bl.a. deraf,
at det har været nødvendigt at omtolke paragraffen: Hvor den før blev forstået som et værn mod
forhånelse af religionen (Gud), forstås den nu oftere som et værn mod »forbrydelse mod den religi-
øse følelse«. Det er i øvrigt svært at se, hvorfor netop den religiøse følelse skal nyde en særlig be-
skyttelse frem for alle andre slags følelser forbundet med forhold, som mennesker er knyttet til,
f.eks. følelsen for familien, for fædrelandet, for demokratiet osv.
At tiden er løbet fra blasfemiparagraffen, fremgår også tydeligt af den omstændighed, at den ikke
har været retligt anvendt i Danmark siden 1938, og ved den lejlighed var det tvivlsomt, om det om-
handlede forhold overhovedet med rette kunne rubriceres under blasfemi i nogen som helst betyd-
ning af ordet. Sagen drejede sig om nazistisk inspirerede løbesedler, der udlagde hellige jødiske
REU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 668: Beretning nr. 9 om de juridiske konsekvenser af ophævelse af straffelovens blasfemibestemmelse afgivet 26/3-09
711512_0002.png
2
skrifter således, at de opfordrede til »skænding« af ikkejødiske piger. Der var snarere tale om en
bagvaskelse af de omtalte skrifter, som burde være blevet gendrevet i en fri debat, end om en egent-
lig forhånelse af religionen.
Problemet med forhånelse af den religiøse følelse blev sat på prøve under Muhammedkrisen, da
Jyllands-Posten den 30. september 2005 havde offentliggjort 12 satiriske tegninger af profeten Mu-
hammed og dermed angiveligt havde krænket muslimernes religiøse følelser. Denne påståede kræn-
kelse blev brugt til at legitimere terrorhandlinger i muslimske lande og terrortrusler i Danmark,
mens andre fandt, at alle religioners udøvere må finde sig i religionskritik, selvom den i deres egne
øjne har karakter af forhånelse.
Et andet mindretal i udvalget (Simon Emil Ammitzbøll (UFG)) bemærker endvidere, at han prin-
cipielt er modstander af straffelovens § 140. Mindretal skal beskyttes gennem straffelovens § 266 b,
men det må være mennesker, der skal beskyttes, og ikke troslærdommen i sig selv.
P.u.v.
P
ETER
S
KAARUP
formand
REU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 668: Beretning nr. 9 om de juridiske konsekvenser af ophævelse af straffelovens blasfemibestemmelse afgivet 26/3-09
711512_0003.png
3
Bilag 1
Oversigt over bilag af relevans for beretningen
Kopi af justitsministerens besvarelse af Kirkeudvalgets spørgsmål 14
af 16/12-04 vedrørende straffelovens §§ 140 og 266, jf. L90
bilag 1
2007-08 (2. samling)
Udskrift fra eksperthøringen 22/5-08, jf. L 90
bilag 9, 2007-08 (2.
samling)
Oversigt over spørgsmål og svar af relevans for beretningen
Spm. om eksempler på, at ophævelse af en straffebestemmelse har
haft betydning for fortolkningen af en anden straffebestemmelse, til
justitsministeren, og ministerens svar herpå, jf. L 90
spm. 1, 2007-
08 (2. samling)
Spm., om straffelovens § 266 b efter ministerens vurdering ville have
fundet anvendelse, hvis den havde eksisteret, da dom i 1938 blev af-
sagt, til justitsministeren, og ministerens svar herpå, jf. L 90
spm 2,
2007- 08 (2. samling)
Spm. om, hvilke andre lande der har en blasfemibestemmelse, til
justitsministeren, og ministerens svar herpå, jf. L 90
spm. 3, 2007-
08 (2. samling)
Spm., om § 266 b fuldstændig dækker § 140’s beskyttelsesområde, til
justitsministeren, og ministerens svar herpå, jf. L 90
spm. 4, 2007-
08 (2. samling)
Spm., om bagvaskelse af hellige skrifter m.v. vil være beskyttet, hvis
§ 140 ophæves, til justitsministeren, og ministerens svar herpå, jf. L
90
spm. 5, 2007-08 (2.samling)
Spm., om hærværk mod religiøse ting og symboler m.v. vil være be-
skyttet, hvis § 140 ophæves, til justitsministeren, og ministerens svar
herpå, jf. L 90
spm 6, 2007-08 (2.samling)
Spm. om, hvor grænsen går mellem § 266 b og injurielovgivningen,
til justitsministeren, og ministerens svar herpå, jf. L 90
spm. 7,
2007-08 (2. samling).