Beretning nr.
9
Folketinget 2008-09
Beretning afgivet af Retsudvalget den 26. marts 2009
Beretning
om
en udtalelse om de juridiske konsekvenser af ophævelse af straffelovens
blasfemibestemmelse
Indledning
Udvalget behandlede i folketingsåret 2007-08 (2.samling) et forslag til ændring af straffeloven om
ophævelse af straffelovens blasfemibestemmelse (L 90). Udvalget færdigbehandlede ikke lovforsla-
get, og lovforslaget bortfaldt ved folketingsårets udløb.
Under udvalgets behandling af nævnte lovforslag afholdt udvalget den 22. maj 2008 et åbent ek-
spertmøde med henblik på at få belyst de juridiske konsekvenser af at ophæve § 140 i straffeloven
(blasfemibestemmelsen), forholdet mellem straffelovens § 266 b (diskrimination) og § 140 (blasfe-
mi), og hvorvidt en ophævelse af § 140 i straffeloven nødvendiggør yderligere ændringer af straffe-
loven. Udskrift fra denne høring er omdelt som L 90
–
bilag 9 (2007-08, 2. samling). Endvidere
stillede udvalget 7 spørgsmål til justitsministeren under udvalgets behandling af lovforslaget, som
justitsministeren besvarede.
1. Møder
Udvalget har drøftet sagen i 3 møder i dette folketingsår.
2. Politiske bemærkninger og indstillinger
På baggrund af udvalgets drøftelser i indeværende folketingsår og udvalgets behandling af lov-
forslag nr. L 90 (2007-08, 2. samling) opfordrer udvalget justitsministeren til at anmode Straffelov-
rådet om, så snart rådets planlagte arbejdsprogram muliggør det, at afgive en udtalelse om de juridi-
ske konsekvenser af en ophævelse af straffelovens § 140 (blasfemiparagraffen).
Udvalget opfordrer justitsministeren til, når Straffelovrådets udtalelse foreligger, at sende udtalel-
sen i en bred høring og efterfølgende tilsende udvalget høringssvarene og et høringsnotat.
Et mindretal i udvalget (DF) bemærker endvidere, at Dansk Folkeparti er tilhænger af, at straffe-
lovens § 140
–
den såkaldte blasfemiparagraf fra 1866
–
ophæves, da Dansk Folkeparti skønner, at
denne indskrænkning af ytringsfriheden ikke mere tjener noget legitimt formål. Det ses bl.a. deraf,
at det har været nødvendigt at omtolke paragraffen: Hvor den før blev forstået som et værn mod
forhånelse af religionen (Gud), forstås den nu oftere som et værn mod »forbrydelse mod den religi-
øse følelse«. Det er i øvrigt svært at se, hvorfor netop den religiøse følelse skal nyde en særlig be-
skyttelse frem for alle andre slags følelser forbundet med forhold, som mennesker er knyttet til,
f.eks. følelsen for familien, for fædrelandet, for demokratiet osv.
At tiden er løbet fra blasfemiparagraffen, fremgår også tydeligt af den omstændighed, at den ikke
har været retligt anvendt i Danmark siden 1938, og ved den lejlighed var det tvivlsomt, om det om-
handlede forhold overhovedet med rette kunne rubriceres under blasfemi i nogen som helst betyd-
ning af ordet. Sagen drejede sig om nazistisk inspirerede løbesedler, der udlagde hellige jødiske