Retsudvalget 2008-09
REU Alm.del Bilag 663
Offentligt
1/30
Indholdsfortegnelse1.2.3.Indledning............................................................................................................... 2Generelt om Engelsborg ........................................................................................ 32.1. Nærmere om Familiehuset ........................................................................... 4Generelt om de bygningsmæssige forhold ............................................................ 63.1. Hovedbygningen ........................................................................................... 73.1.1.Beboerværelserne ..........................................................................73.1.2.Toilet og badeforhold ......................................................................83.1.3.Køkkenfaciliteter .............................................................................83.1.4.Samtalerum .....................................................................................93.1.5.Fritidsrum/opholdsrum ....................................................................93.1.6.Vaskefaciliteter ................................................................................93.1.7.Kælderen ..................................................................................... 103.1.8.Øvrige personalerum ................................................................... 103.2. Familiehuset ............................................................................................... 103.2.1.Lejlighederne og børneværelserne .............................................. 103.2.2.Køkkenfaciliteter .......................................................................... 113.2.3.Opholdsrum ................................................................................. 113.2.4.Samtalerum/kontor....................................................................... 123.2.5.Andet ............................................................................................ 123.3. Arealerne udenfor ....................................................................................... 12Belægning og klientel ........................................................................................... 13Beskæftigelse, undervisning og fritid ................................................................... 145.1. Beskæftigelse og undervisning ................................................................... 145.2. Fritidsaktiviteter ........................................................................................... 14Medarbejdere ....................................................................................................... 15Andre forhold........................................................................................................ 177.1. Opholdsbetaling og forplejning ................................................................... 177.2. Besøg.......................................................................................................... 177.3. Beboermøder – beboerrepræsentanter ...................................................... 187.4. Udgang ....................................................................................................... 197.5. Euforiserende stoffer mv............................................................................. 197.6. Husordenen ................................................................................................ 21Gennemgang af sager om tilbageførsel .............................................................. 228.1. Kort om de udlånte sager ........................................................................... 228.2. Retsgrundlaget ........................................................................................... 228.3. Advarsel – notatpligt mv. ............................................................................ 238.4. Bortvisning .................................................................................................. 248.4.1.Notatpligt og partshøring mv. ....................................................... 248.4.2.Hjemmel og begrundelse ............................................................. 268.4.3.Klagevejledning............................................................................ 278.5. Tilbageførsel/overførsel – afgørelseskompetence mv. .............................. 28Samlet vurdering .................................................................................................. 29Opfølgning............................................................................................................ 30Underretning ........................................................................................................ 30
4.5.
6.7.
8.
9.10.11.
2/30
Som led i Folketingets Ombudsmands almindelige inspektionsvirksomhed (jf. § 18 ilov nr. 473 af 12. juni 1996 om Folketingets Ombudsmand) foretog jeg den 3.november 1998 inspektion af Pensionen Engelsborg. Den 9. april 1999 afgav jeg en(endelig) rapport om denne inspektion, og inspektionen blev afsluttet ved brev af 29.maj 2000.
Den 15. april 2008 foretog jeg og to af embedets øvrige medarbejdere en fornyetinspektion af Pensionen Engelsborg. Denne inspektion tog udgangspunkt i rapportenaf 9. april 1999 og opfølgningen herpå. Jeg oplyste at inspektionen derfor ikkenødvendigvis ville omfatte samtlige de forhold som var indgået i den tidligereinspektion, men bad om at få oplyst om eventuelle ændringer i de bygningsmæssigeforhold og andre forhold siden inspektionen. Den 31. marts og den 11. april 2008modtog jeg materiale fra henholdsvis Direktoratet for Kriminalforsorgen og frapensionen. Det fremgik heraf at den største ændring siden mit sidste besøg varetableringen i 2005 af et familiehus hvor familier kan have deres børn med sig underafsoningen. Jeg har særligt beskæftiget mig med Familiehuset i denne rapport.
Beboerne på Engelsborg var forud for inspektionen blevet gjort bekendt medinspektionen og muligheden for i den forbindelse at få en samtale med mig og minemedarbejdere om generelle forhold vedrørende institutionen eller den enkelte beboersegne forhold. Jeg havde samtaler med to beboere, fortrinsvis om deres egne forhold.Beboerne har efterfølgende hver især fået et brev fra mig om de forhold som blevdrøftet under samtalerne.
Inspektionen blev indledt med en samtale med pensionens forstander,viceforstanderen og repræsentanter for medarbejderne. I forbindelse med samtalenanmodede jeg om udlevering af rapportmateriale vedrørende de fem seneste sagerom bortvisning som pensionen havde haft forud for varslingen den 7. marts 2008 afinspektionen. Jeg modtog materialet den 30. april 2008.
Hvad gennemgang af rapporter angår, henviser jeg til pkt. 8 nedenfor.
Inspektionen bestod i øvrigt af et møde med en del af personalegruppen i forbindelsemed et overlapningsmøde, en samtale med tillidsmanden for personalegruppen,dennes suppleant og yderligere to medarbejdere, en rundgang i pensionen, samtalermed to beboere og en afsluttende samtale med ledelsen om de forhold som var blevetbragt frem under rundgangen og samtalerne med beboerne.
Denne rapport har i en foreløbig udgave været sendt til Pension Engelsborg ogDirektoratet for Kriminalforsorgen for at myndighederne kunne få lejlighed til at komme
3/30
med eventuelle yderligere bemærkninger om faktiske forhold som rapporten måttegive anledning til. Direktoratet for Kriminalforsorgen har den 27. juli 2009 telefoniskmeddelt at hverken Pension Engelsborg eller Direktoratet for Kriminalforsorgen harsådanne bemærkninger.
Pensionen Engelsborg er en pension under kriminalforsorgen. Pensionen har i sinnuværende form eksisteret siden 1979. Beboerne i pensionen er enten udstationereteller anbragt efter straffuldbyrdelseslovens § 78.
Pensionen har plads til 25 afsonere, fordelt med 20 beboere i det oprindelige storehus og fem beboere og deres familier i Familiehuset. På tidspunktet for inspektionenvar der 18 beboere, heraf tre familier.
Gennemsnitligt opholder beboerne sig i pensionen i ca. tre måneder.
Pensionen Engelsborg har flere sideløbende projekter. Et af projekterne er etsamarbejde mellem Direktoratet for Kriminalforsorgen og to andre pensioner iKøbenhavnsområdet – Brøndbyhus og Lysholmgård – for unge afsonere.Ungeprojektet er et afsoningstilbud for 15-17 årige, der ikke er i beskæftigelse ellerunder uddannelse, og som er omfattet af straffuldbyrdelseslovens § 78. Pensionenstilbud supplerer det tilbud som de sikrede institutioner for unge tilbyder.
Formålet med projektet er at give de unge en meningsfuld afsoning under rummeligeog kontrollerede vilkår. De unges mulighed for at tilegne sig nye kompetencer ogviden styrkes via tæt voksenundervisning og undervisning. Når det er muligt, slusesden unge ud i passende uddannelse eller arbejde.
De daglige aktiviteter i projektet består af en kombination af arbejde, sport,undervisning og almindelig dagligdags læring. Der arrangeres forskellige aktivitetermed fokus på kost og motion. Der er mulighed for at sejle med kajak og med sejlskib,lave smedearbejde, og der arrangeres kulturelle udflugter.
Normalt kommer der to til tre unge fra Pension Engelsborg og ca. to unge fra de andreinstitutioner som deltager i projektet. Projektet løber foreløbig indtil udgangen af 2009hvor der skal tages stilling til om det skal fortsætte.
Et andet projekt er etableringen i 2005 af et Familiehus. Her tilbydes enfamiliebehandling i kriminalforsorgens regi udelukkende rettet mod afsonere medbørn. Målgruppen er afsonere med børn i alderen fra 0 til 15 år.
4/30
De første ideer til Familiehuset opstod i 2002, og den 1. september 2005 stodFamiliehuset klar til indflytning.
I forbindelse med etableringen af Familiehuset på pensionen blev der i april 2007udarbejdet en midtvejsevaluering af projektet. I efteråret 2008 udarbejdedeDirektoratet for Kriminalforsorgen en rapport om erfaringerne med implementeringenaf familiebehandlingen i kriminalforsorgen.
Det fremgår bl.a. af rapporten fra 2008 at baggrunden for familiebehandlingen iFamiliehuset var at man fra pensionens side ønskede at gå ind og tage et størreansvar for de medanbragte børn. Før Familiehuset blev etableret, blev børnene somudgangspunkt betragtet som forældrenes – og ikke pensionens – ansvar. Pensionenville forsøge at afhjælpe de sociale problemer som belaster børn til dømte forældre ogsætter dem i en risikozone hvor de arver de negative mønstre. Pensionen vurderedeat ved at gå ind og fokusere på børnene, bl.a. ved at bygge forældrenes selvværdsom forældre op igen og skabe mere tillid til myndigheder, kunne man være med til atøge hele familiens ressourcer. Formålet med Familiehuset er at skabe ensammenhængende indsats for forældre og børn med fokus på både at hjælpeforældrene selv og at sætte dem i stand til at hjælpe deres børn.
Pensionen er klar over at den påtager sig et stort ansvar når børn anbringes sammenmed deres forældre. Derfor lægger pensionen stor vægt på visitationen af beboerne tilFamiliehuset. Visitationen består af to samtaler.
Den første samtale foregår med ansøger, familiebehandler og en døgnmedarbejder.Her vurderes det om ansøgeren er egnet, og ansøger vurderer om vedkommende erparat til at indgå i en krævende, forandringsskabende behandling. Hvis begge parterer enige, afholdes anden samtale. Her deltager den kommunale sagsbehandler, enmedarbejder fra kriminalforsorgen i frihed eller fra fængslet og to medarbejdere frapension Engelsborg. Under denne samtale lægges der især vægt på forventningernehos alle parter, hvilke planer der er under afsoningen og efter løsladelsen.
Det er de sociale myndigheder der har det overordnede ansvar for børnene, og derforer det kommunen som skal afholde opholdsbetalingen for barnet (i projektperioden125 kr. pr. barn pr. døgn). Dette betyder at den enkelte kommune har pligt til ativærksætte en § 50-undersøgelse af barnets forhold (jf. serviceloven).
Størstedelen af beboerne i Familiehuset er anbragt i henhold tilstraffuldbyrdelseslovens § 78. Familiehuset arbejder ud fra fem målsætninger.
5/30
Den første målsætning er at arbejde med forældrerollen. Hensigten er at byggeforældrenes selvværd op ved at støtte forældrene til at blive gode forældre (igen) selvom forældrene har udsat deres børn for et synligt omsorgssvigt dels ved at begåkriminalitet, dels ved at forlade børnene for at afsone i et fængsel.Den anden målsætning er at hjælpe familien til at få et mere nuanceret og positivtbillede af myndighederne. Dette kan være med til at give børnene en oplevelse afrespekt om deres familie, deres forældre og ikke mindst dem selv.
Den tredje målsætning er at øge børnenes selvværd ved bl.a. at tage fat på det tabudet er at have forældre i fængsel. I Familiehuset møder de ligestillede børn og fålejlighed til at få sat ord på de tanker som de ofte har gået meget alene med.
Den fjerde målsætning er at afdække og formidle familiens behov til relevante parter.Familiehuset vurderer at det er helt afgørende for familiens fortsatte trivsel at denødvendige samarbejdspartnere bliver en naturlig del af familien. Afdækning ogformidling skal altid ske i samarbejde med familierne. Samarbejdspartnere er altid denkommunale sagsbehandler og kan desuden være skole, daginstitution, jobcenter,læge, sundhedsplejerske eller krisecenter.
Den femte målsætning er at sikre familiernes positive udvikling ved et godt efterværnog en god opfølgning. De positive forandringer forsøges fastholdet med støtte ogvejledning i en periode på op til seks måneder efter løsladelsen. Opfølgningengentages eventuelt med jævne intervaller. Forældrene skal støttes til selv at opsøgehjælp.
Under opholdet i Familiehuset benyttes forskellige behandlingsmæssige tilgange. Enaf metoderne er samtaler hvor der sættes fokus på relationerne i familien.Familiehuset forsøger at afdække den enkelte families ressourcer. Forældrene sættesi centrum i forhold til barnets udvikling. Forældrene får hjælp til at påtage og udvikledette ansvar. Der er desuden fokus på familiens netværk.
I forhold til børnene bruges individuelle børnesamtaler. Under samtaler forsøger manat afdække børnenes tabuer og få bragt informationer videre til forældrene således atdisse bedre kan forstå og støtte deres børn. En af de metoder der bruges, erlivshistoriebøger hvor børnene på godt og ondt fortæller om deres liv.Familiebehandleren forsøger derved at afdække de anerkendende historier hvor dethele er lykkedes, og hvor der er tale om gode oplevelser, for at børnene kan få etmere nuanceret selvbillede end det de kom med. De større børn har mulighed for ibørnegrupper at tale med ligestillede børn for at få glæde af hinandens erfaringer ogfinde ud af at de ikke er alene med deres problemer.
6/30
Familiehuset bruger også reflekterende samtaler hvor man forsøger at udvidebeboernes tanker og finde nye måder at tænke på, herunder parterapi for bl.a. atskabe bedre kommunikation både som par og som forældre.
Endvidere bruger Familiehuset Marte Meo metoden, hvor Familiehuset viavideooptagelser hjælper familien med at forbedre samspillet i familien. Videoklippenedanner udgangspunkt for samtaler med forældrene om hvordan de tackler børnene ifremtidige situationer.
I modsætning til den kontakt der gælder for de andre beboere og personalet påpensionen, tager personalet i Familiehuset bevidst kontakt til de enkelte familier hvereneste dag. Pensionen har i dag nedsat et team med tre døgnmedarbejdere,familiebehandleren og viceforstanderen som primært er kontaktpersoner for familier iFamiliehuset. Der holdes hyppige møder blandt medarbejderne og ledelsen ipensionen om Familiehuset og de enkelte beboere. Desuden er der stor fokus på engod vidensdeling og overlevering blandt medarbejderne.
I projektperioden (fra 1. juni 2005 til 1. juni 2008) har der deltaget 37 afsonere ogderes familier (i alt 112 personer), heraf er kun tre dømt for fornyet kriminalitet efterløsladelsen. Rapporten fra efteråret 2008 konstaterer, at der er registreret enopblomstring af familiens egne ressourcer og overskud til at være en familie.Afsoningen i Familiehuset er med til at bidrage til og fastholde en positiv udvikling ifamilien. Børnene har fået større respekt om deres familie og ikke mindst dem selv.Der er blevet skabt et netværk for børnene, og børnenes isolation er brudt. Samtidighar pensionen med resocialiseringen i Familiehuset stadig fokus på sikkerhed ogkontrol.
Udgifterne til opførelsen af Familiehuset og til gennemførsel af projektet blev afholdt afhenholdsvis Direktoratet for Kriminalforsorgen og Velfærdsministeriets puljemidler.Familiehuset er siden 2008 blevet støttet af satspuljemidler.
Generelt om de bygningsmæssige forhold
Pensionen er beliggende på en villavej i Lyngby og består af en hovedbygning, entilbygning samt et lille hus (Familiehuset).
Hovedbygningen er opført i 1880'erne, oprindelig i ét plan. I 1930'erne blevhovedbygningen udvidet med yderligere en etage. En fløj er bygget til i 1960.Hovedbygningen bruges som administrationsbygning, og den har også et samtalerumtil beboerne. Desuden findes der fælles vaskekælder og motionsrum.Fløjen bruges til beboerværelser.
7/30
Det lille hus (Familiehuset) der ligeledes er i to planer, er bygget i 2005 som etmodulbyggeri beklædt med træ. Huset har to udvendige trapper. Hver familie bor i enlille etværelses lejlighed med eget bad og toilet. Desuden er der fire mindre værelsertil familier med mange eller lidt større børn. Der er fælles spisestue og køkken. Der erdesuden et kontor med toilet og bad og et stort rum som udelukkende bruges tilfamiliebehandling.
Hovedbygningen
Beboerværelserne
Beboerværelserne er fordelt på 5 lejligheder og 12 små og 6 store værelser. To aflejlighederne er delt op i to værelser. Værelserne/lejlighederne er fordelt på stuen og1. sal i tilbygningen og forbindelsesfløjen. Der er fælles toilet og bad forenkeltværelserne, mens lejlighederne har toilet og bad samt køkkenniche.Der er to lejligheder med halvandet værelse (ca. 12 m – den ene er lidt større endden anden). Det ene rum indeholder et lille køkken med køleskab, køkkenskabe og etstørre skab. I rummet er også en sofa, et sofabord, to stole, en reol og et spisebord.Ind til soveværelset er der en skydedør. I lejligheden er der et badeværelse medbruser, toilet, håndvask og spejl.2
Der er to lejligheder med to værelser på hver sin side af en lille gang. På gangen erder et badeværelse med en bruser, toilet og en håndvask. I det ene værelse (ca. 10 )er der et lille køkken og et køleskab. Rummet er møbleret med et skab, en seng, enstol og et spisebord. Det andet værelse der er en noget mindre (ca. 8 m ), er møbleretmed et skab, en seng, et bord og en stol. Begge lejligheder deles af to beboere.22
Endelig er der en lejlighed på et værelse (større end værelserne). Der er hverken badeller toilet. Her skal fællesfaciliteterne på gangen anvendes.2
De store værelser er på ca. 15 m . De er møblerede med et skab, en seng, etsofabord, et skrivebord, to stole, en reol, en opslagstavle og en lampe. Det ene af destore værelser har en køkkenniche. Der er som nævnt ingen af de store værelser derhar bad eller toilet, så her skal fællesfaciliteterne på gangen også anvendes.2
De små værelser er på 7,8 m . De er møblerede med et indbygget skab, en seng, etbord, en stol, nogle hylder, en opslagstavle, en skammel og en lampe. Der er ikkehåndvask på værelserne. Alle møblerne tilhører pensionen.
Beboerne kan selv medbringe fjernsyn, computer, telefon og lignende til værelserne.
8/30
Beboerne har selv nøgle til deres værelser og bestemmer selv om de vil opholde sigpå værelset i deres fritid.Under det afsluttende møde med pensionens ledelse bemærkede jeg at værelserneog lejlighederne i hovedbygningen (fløjen) generelt fremstod noget slidte og trængte tilat blive malet.
Pensionen anførte at det var svært af få nogle af beboerne til at være med til atvedligeholde værelserne. Pensionen oplyste også at pensionen ikke havde haft midlertil at vedligeholde værelserne og lejlighederne i fløjen, derimod var kondirummetblevet vedligeholdt i forbindelse med ungeprojektet.
Jeg går ud fra at pensionen løbende vurderer værelsernes og lejlighedernes tilstandsåledes at pensionen har et samlet overblik over de værelser og lejligheder somtrænger mest til at blive vedligeholdt. Jeg beder pensionen om nærmere oplysning omhvilke midler der er afsat til vedligeholdelse på pensionens budget.
I stuen og på 1. sal i beboerfløjen er der et badeværelse med to brusere der somnævnt benyttes af beboerne i de 18 værelser. Bruserne er adskilt med en skillevæg oghar badeforhæng. På badeværelset er der to vaske med spejle over, og skabenedenunder. På hver sin side af den lille gang der fører ind til badeværelset er der etrum med et toilet og en håndvask. Badeværelset bruges fortrinsvist af mænd.Kvinderne bruger et lille badeværelse der ligger for enden ad gangen.
I kælderen er der yderligere et badeværelse med en bruser og et toilet til.
Om pensionens badeværelsesforhold anførte jeg i rapporten af 9. april 1999 at”pensionens badeværelsesforhold var vel ikke ganske tilfredsstillende, men giver migikke anledning til særlige bemærkninger.”
Dette gør sig efter min opfattelse stadig gældende.
Køkkenet er indrettet i et stort lyst lokale i stueetagen i hovedbygningen. Beboernelaver selv mad. Køkkenet indeholder store ovne, store køleskabe, nogle borde og enopvaskemaskine, alt er i stål.
Køkkenet giver mig ikke anledning til bemærkninger.
9/30
I stueetagen i hovedbygningen er der som nævnt et samtalerum. Rummet indeholderen stor tavle, et bord, nogle stole og en skrivemaskine.Samtalerummet giver mig ikke anledning til bemærkninger.
I stueetagen i hovedbygningen er der tre store stuer hvoraf den ene bruges tilspisestue. Stuen indeholder to spiseborde med stole. Herudover er der nogle skabe,nogle trip-trap-stole og et klaver. I forlængelse af spisestuen er der en opholdsstuemed en sofa, lænestole, sofabord, reol med et udvalg af bøger og spil, etstereoanlæg, et tv og grønne planter. I den tredje stue er indholdet som enfjernsynsstue med en stor hjørnesofa, to stole, to sofaborde, TV, video,standerlamper. Der er billeder på væggene og mange grønne planter.
I stueetagen er der et billardrum der foruden billardbord indeholder dartskive,bordfodbold, to træbænke, en sofa, et sofabord, en lænestol og et barbord med højestole. Også her er der billeder på væggene og et par grønne planter. Frabillardrummet er der adgang til et toilet med håndvask.
I kælderen er der indrettet et stort kondirum med styrketræningsmaskiner og -bænke,motionscykler og et løbebånd. I rummet findes et stereoanlæg og et tv og på væggennogle store spejle. Udluftningen sker via nogle store vinduer. Der er adgang til toiletmed håndvask. Der er også et lille rum med et solarium hvor beboerne for 15 kr. pr.gang kan købe en polet til solariet. Desuden har beboerne mulighed for at dyrkefritidsaktiviteter uden for pensionen.
Opholdsrummene gav et godt indtryk som fysiske rammer for beboernes ophold oghavde præg af hjemligt miljø. Kondirummet var pænt og veludstyret.
I kælderen er der et stort vaskerum med tre industrivaskemaskiner og totørretumblere. Rummet indeholder ligeledes nogle tørresnore, tørrestativer, langeborde, et par stole og en kalender til reservation af vasketider. Beboerne vasker selv.Vaskepulver udleveres fra pensionen.
Vaskefaciliteterne var gode og giver mig ikke anledning til bemærkninger. Tilsvarendegælder selve vaskerummet.
10/30
I kælderen er der et depot til håndklæder og sengetøj som beboerne kan låne underderes ophold på pensionen. De skal dog selv stå for vask heraf.
Der er i kælderen desuden et værksted, et stort rum med diverse redskaber, maling,et par borde, stole, en cykel, nogle hylder og skabe.
Pensionens maddepot findes også i kælderen. Her opbevares forskelligekolonialvarer. Der er tre køleskabe, en fryser og på væggene reoler til opbevaring afmaden.
I kælderen er der herudover et rum til opbevaring af diverse stole, borde, madrassermv.
Hellere ikke disse rum giver mig anledning til bemærkninger.
Ud over det kontor og samtalerum som findes i Familiehuset, ligger de øvrigepersonalerum alle i hovedbygningens gamle del der som nævnt fungerer somadministrationsbygning.
På 1. sal er forstanderens kontor, viceforstanderens kontor, et sekretærrum, etpersonalekøkken, et lille kopirum og et stort mødelokale. Her er der endvidere tosoveværelser der bruges til overnatning for de ansatte der har (overnatnings)vagt.Rummene indeholder en seng, et skab, en reol, en stol, et lille bord og enopslagstavle. Der er lås på vinduerne for at forhindre beboerne i at komme ind til denansatte når denne sover. I tilknytning til de to soveværelser er der et badeværelsemed toilet, håndvask og bruser.
Alle rummene var pæne og giver mig ikke anledning til bemærkninger.
Familiehuset
Lejlighederne og børneværelserne
De fem lejligheder er fordelt på stuen og 1. sal med tre lejligheder i stuen og tolejligheder på 1. sal. Derudover er der som nævnt fire børneværelser på 1. sal.
Under inspektionen blev en af lejlighederne i stuen, en af lejlighederne på 1. sal og treaf børneværelserne besigtiget efter mit eget valg.
11/30
Lejlighederne i stuen er på ca. 20 m . Den lejlighed jeg besigtigede, havde en gang på2-3 m , med et lille køleskab og et spejl, og et badeværelse ligeledes på 2-3 m , medtoilet, håndvask med spejl og en bruser. Lejligheden var møbleret med en sovesofa, etklædeskab, et bord og 4 stole, et sofabord, et tv-bord, et tv, en opslagstavle, enstanderlampe og to loftslamper.222
2
Lejlighederne på 1. sal er en 2-værelses lejlighed på ca. 30 m . Lejligheden har engang på ca. 6 m med et køleskab og to reoler og et badeværelse på 3 m med toilet,håndvask med spejl og en bruser. Lejligheden var møbleret med et sofabord, tostanderlamper, en lav reol, en stol, et skab med spejl på lågen og et spejl på væggen.Den anden lejlighed på 1. sal er efter det oplyste en etværelses lejlighed på ca. 26 m .2222
På 1. sal er der som nævnt fire børneværelser på hver ca. 10 m . To af dem varmøbleret med en sovesofa, en stol, et bord, en reol og et skab med skuffer. Det tredjebørneværelse som jeg besigtigede, var møbleret med en køjeseng, en reol, et bord oget tv.
Værelserne/lejlighederne fremstod lyse og pænt vedligeholdt om end lidt spartanskindrettet.
Køkkenet i stuen er indrettet i et åbent og lyst rum. Køkkenet benyttes af alleFamiliehusets beboere der som de øvrige beboere i pensionen selv laver mad.Køkkenet indeholder to komfurer, to opvaskemaskiner, to køleskabe med frysere, enmikroovn, skabe og skuffer. Der er også et mindre bord med fire stole.
Det fremgår af direktoratets rapport om Familiehuset fra efteråret 2008 atmidtvejsrapportens anbefaling om at flytte et stort spisebord ud af køkkenet pådaværende tidspunkt var gennemført.På baggrund heraf – og da spisestuen er lige ved side af køkkenet – har jeg ikkenogen bemærkninger til størrelsen af køkkenet. Tilsvarende gælder køkkenet somsådan og køkkenfaciliteterne.
I stueplan er der ved siden af køkkenet et rum som bruges som spisestue. Spisestuenindeholder et stort ovalt spisebord med stole. Herudover er der to trip-trap-stole, etwhiteboard, en reol og grønne planter.
12/30
I stueplan er der et kontor med skrivebord, stol, computer, reoler, opslagstavle og etpar grønne planter.
På 1. sal er der ligeledes et stort kontor som også fungerer som samtalerum. Rummeter indrettet meget personligt og hyggeligt. Rummet indeholder bl.a. en sofa, noglelænestole, et sofabord, reoler, et stort whiteboard, mange grønne planter og en massepuder og bamser.Kontoret virkede hyggeligt og indbydende – også for børnene. Kontoret i stuen givermig ikke anledning til bemærkninger.
Trappen op til 1. sal er en stejl vindeltrappe lavet i stål. Trappen er børnesikret med entrælåge.
Jeg går ud fra at trappen både er børnesikret foroven og forneden. Henset til atFamiliehusets målgruppe er afsonere med børn mellem 0-15 år beder jeg pensionenom at oplyse om de overvejelser der blev gjort i forbindelse med indretningen medvinkeltrappen.
I stueplan er der et lille depot og et rum som efter plantegningen skulle være ethandicaptoilet, men som under inspektionen blev brugt som opbevaringsrum.
Jeg går ud fra at brugen af handicaptoilettet som opbevaringsrum har været en rentpraktisk foreteelse, og at toilettet bliver ryddet i forbindelse med at pensionenmodtager afsonere med et handicap, eller hvis der kommer besøgende til beboere iFamiliehuset som har behov for at benytte handicaptoilettet. Jeg beder pensionenoplyse om dette er rigtigt forstået.
Foran hovedbygningen og mellem hovedbygningen og tilbygningen er der en lille havemed buske og træer. I haven er der en lille legeplads og en bålplads og to fodboldmål.
Haven fremstod som enhver anden stor villahave og giver mig ikke anledning tilbemærkninger.
13/30
På tidspunktet for inspektionen var der som nævnt 18 beboere på Engelsborg. Tre afbeboerne boede i Familiehuset med deres familier. Heraf var to af beboerne fædremed henholdsvis en søn og en datter. Den tredje beboer i Familiehuset var en familiefra Sønderjylland.
Pensionen har i brev af 10. april 2008 til mig oplyst nærmere om anbringelserne iFamiliehuset. Pensionen skrev at anbringelserne i Familiehuset som hovedregel sker imedfør af straffuldbyrdelseslovens § 78. Praksis for så vidt angår de familier der bor ihuset sammen med deres børn, er lempet idet direktoratet giver tilladelse til afsoning iFamiliehuset, hvis afsonerne har:
”- Behov for daglig støtte omkring familien samt familiebehandling- Afsonerens barn har behov for at blive sammen med afsoneren uanset barnetsalder og uanset andre pasningstilbud i afsoningsperioden- Behov for støtte til at barnet kan fastholde sine daglige rutiner og tilknytning tilf.eks. daginstitution og andet betydningsfuldt netværk.”De 15 beboere i hovedbygningen var enten anbragt efter straffuldbyrdelseslovens §78, udstationeret i længere tid efter reglerne i udgangsbekendtgørelsen eller underudslusning.
Udslusningen foregår enten på pensionsvilkår fastsat af Pension Engelsborg, eller påfængselsvilkår efter de regler der gælder for udgang fra et åbent fængsel. Hvis der ertale om kortere straffe, og hele straffen afsones i Engelsborg, afsoner beboeren somudgangspunkt hele straffen på pensionsvilkår. Hvis der er tale om en lang dom, kanden første tid afsones på fængselsvilkår, og de sidste tre måneder på pensionsvilkår.Beboerne er typisk på pensionen i ca. tre måneder. De tre måneder er den længsteudslusningsperiode som moderanstalten kan beslutte. Hvis der er behov for længereudslusning, skal Direktoratet for Kriminalforsorgen inddrages. For de personer der erpå pensionen på pensionsvilkår, fungerer Engelsborg som et natfængsel. Beboerneskal være tilbage på pensionen hver aften kl. 23.00.De fleste beboere er danske statsborgere, men der er også udlændinge – ofteandengenerationsindvandrere. Det blev under inspektionen oplyst at pensionenlægger megen vægt på at nye beboere passer til den aktuelle gruppe af beboere.
14/30
Beskæftigelse, undervisning og fritid
Beskæftigelse og undervisning
Alle beboere på Pensionen Engelsborg har som udgangspunkt arbejdspligt. De flestebeboere er beskæftiget uden for pensionen hvor de enten følger en eller anden formfor uddannelse eller går på arbejde. Hvis en beboer har deltidsbeskæftigelse, skalbeboeren deltage i aktiviteterne på Engelsborg i et omfang det står i et rimeligt forholdtil den arbejdstid eller studietid beboeren i øvrigt har.
Engelsborg har mulighed for at optage beboere som på grund af tidligere stof- ogalkoholmisbrug eller andre personlige grunde er socialt dårlige og ikke umiddelbartkan arbejde. Disse beboere skal i dagtimerne deltage i aktiviteter aftalt medpensionen. Det kan være opgaver som oprydning, rengøring, mindrevedligeholdelsesopgaver, havearbejde eller andre projekter som er aftalt medkontaktpersonen. Beboeren må ikke opholde sig i fællesrum i aktivitetstidenmedmindre der er truffet en anden aftale.
I øvrigt gælder det at alle beboere, uanset deres daglige gøremål, skal deltage ihusets rengørings- og oprydningsopgaver. Opgavernes omfang afhænger af hvordanden enkelte bruger huset, og de bliver fordelt efter bestemte retningslinjer.
Aktivitetspligten gælder mandag til torsdag fra kl. 8.30 til kl. 14.30. Om fredagenophører aktivitetspligten når der er ryddet op efter frokost, men beboerne må først gåpå orlov kl. 14.30. Der holdes en formiddagspause og en frokostpause.
Beboere modtager enten løn for det arbejde som de udfører uden for pensionen, ellerkontanthjælp. Hvis nogle beboere ikke er berettiget til kontanthjælp – typisk ungemennesker – eller af specielle årsager ikke ønsker at kontakte det sociale system ogderigennem få kontanthjælp, udbetaler pensionen dusør efter kriminalforsorgenstakster [nu bekendtgørelse nr. 1154 af 1. december 2008 om satser for vederlag m.v.til indsatte i kriminalforsorgens institutioner].
I de tilfælde hvor en beboer har arbejde eller er under uddannelse uden forinstitutionen, er der en kontaktperson de pågældende steder således at det er muligtfor pensionen at tjekke at beboeren passer sit arbejde eller sin uddannelse. Dettegælder også for børnene til beboerne i Familiehuset.
Pensionen har som omtalt et kondirum med diverse maskiner. Pensionen harendvidere et billardbord og mulighed for at spille udendørs fodbold.
15/30
Derudover tager personalet med beboerne til diverse sportsaktiviteter og kulturellearrangementer uden for pensionen. Pensionen har to kanoer som ofte bliver benyttetda pensionen ligger tæt ved Lyngby Sø. En gang om året bliver der arrangeret enskitur.
Der er også et computerrum som beboerne benytter, og herudover har beboernemulighed for at benytte de fritidsaktiviteter som findes ude i byen
Under min inspektion oplyse personalet at de oplever at beboerne er blevet mindresociale efter at der er indført rygeforbud i fælleslokalerne; beboerne søger nu oftere tilderes egne værelser.
Beskæftigelse, undervisning og fritidsaktiviteter giver mig ikke anledning tilbemærkninger.
Pensionen bliver ledet af en forstander som primært beskæftiger sig med deadministrative opgaver, og en viceforstander som bl.a. har det overordnede ansvar forsagsbehandlingen i Familiehuset, visitation og døgnpersonalet. Vedkommende sidderbl.a. også i styregruppen for ungeprojektet.
På inspektionstidspunktet var der i alt 22 medarbejdere på pensionen. De eruddannede som bl.a. fængselsfunktionærer, socialrådgivere og pædagoger. Der erendvidere to familiebehandlere og et administrativt personale. Påinspektionstidspunktet var der tilknyttet en psykolog og misbrugskonsulenter som blevanvendt efter behov. Pensionen havde tidligere haft en psykiater tilknyttet, men skullenu til at finde en ny.
For så vidt angår Familiehuset, fremgår det af den endelige rapport omimplementeringen af familiebehandling i kriminalforsorgen (2008) at nidøgnmedarbejdere har fået efteruddannelse i systemisk teori og metode. Iforlængelse heraf er der iværksat ekstern supervision. Endvidere har flere afdøgnmedarbejderne og familiebehandleren fået tilbudt Marte Meo uddannelsen. Forså vidt angår ungeprojektet, har alle medarbejdere i projektet været igennem etuddannelsesforløb indenfor systemisk teori som specielt var målrettet ungegruppen.
Under mit møde med ledelsen blev det oplyst at pensionen havde mange kvalificeredeansøgere til de ledige stillinger.
16/30
På mødet med tillidsmanden og et par andre medarbejdere blev spørgsmålet omophobning af timer på grund af merarbejde berørt. Det blev oplyst at medarbejdere ifebruar måned 2008 havde været på tvungen afspadsering, men at det var svært at fåoverarbejdspuklen ned. Personalet berørte også det forhold at man ønskede enskriftlig personalepolitik samt en ”mobbe-politik”. Det blev samtidig understreget at derikke var aktuelle problemer med mobning på arbejdspladsen.
Af det materiale som jeg fik udleveret under min inspektion, fremgår bl.a. følgendeunder punkt 3:
”Vagtplan/vagtskema:H-timer registreres pr. 01.10, og skal være afspadseret inden udgangen af martsmåned året efter (dette ifølge tjenestetidsreglerne og det kan vi ikke ændre på).Hvis der er mange timer til afspadsering laves en plan for afvikling af dem, både iforhold til den samlede mængde overtimer som i forhold til den enkeltemedarbejders timer og ønsker”.På baggrund af disse oplysninger foretager jeg mig ikke mere vedrørendespørgsmålet om afspadsering. Jeg beder om pensionens bemærkninger tilpersonalets ønske om en skriftlig personale- og ”mobbe-politik”.
I min tidligere rapport om Pensionen Engelsborg berørte jeg spørgsmålet ombemanding af pensionen om natten. Efterfølgende oplyste pensionen atbemandingsforholdene nu var ændret således at der er to medarbejdere på vagt hvernat.
Personalet oplyste at dette forsat er gældende, og at det fungerer godt.Døgnpersonalet har sovevagt fra kl. 23.30 til kl. 7.30. Personalet får løn for seks af deotte timer som er afsat til sovevagt. Hvis der er behov herfor, går begge medarbejderened i huset samtidigt; ellers reagerer personalet kun på telefoniske henvendelser.Døgnpersonalet har i gennemsnit seks sovevagter pr. måned
Under min inspektion overværede jeg et overlapmøde som finder sted hver dag itidsrummet 10 til 10.30 med deltagelse af ledelsen, de afgående døgnmedarbejderesamt de to tiltrædende døgnmedarbejdere.
Overlap er en information til de tiltrædende vagter med hovedvægt på den forløbnevagt, såvel for den enkelte beboer som for huset som helhed. På mødet gennemgåsde aktuelle sager for de enkelte beboere og programmet for den kommende vagt. Derinformeres om nye beboere. På mødet er der også mulighed for personalet at få
17/30
”læsset af” hvis vagten har været svær. De beslutninger der er truffet på vagten, skalgodkendes, og overtrædelser/sanktioner skal altid nævnes.
I øvrigt holdes der medarbejdermøde hver anden uge. Der laves en dagsorden forhvert møde, og hver medarbejder har forinden mødet mulighed for at skrive emner påfor mødet. Der laves beslutningsreferat fra møderne.
Det der i øvrigt er oplyst om personaleforholdene, giver mig ikke anledning tilbemærkninger.
Andre forhold
Opholdsbetaling og forplejning
Det fremgår af pensionens husorden at prisen for et værelse p.t. er 30 kr. i døgnet.Beløbet der reguleres med prisudviklingen fastsættes af forstanderen eftergodkendelse af direktoratet.
Opholdsbetalingen efter gældende takst skal betales forud for mindst en uge,afhængig af lønudbetalingsperiode.
Den obligatoriske morgenmad betales efter de af direktoratet fastsatte takster[ifølge§3, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 396 af 17. maj 2001 om betaling for ophold ikriminalforsorgens institutioner jf. § 21, stk. 1 og stk. 2, i bekendtgørelse nr. 372 af 17.maj 2001 om beskæftigelse m.v. af indsatte i kriminalforsorgens institutioner]. Ifølgehusordenen glæder dette også for de øvrige måltider.
Under inspektionen blev det oplyst at beboerne har selvforplejning, og at de selv harmulighed for at købe ind idet de efter en uges ophold har halvanden times frihed hverdag.
Jeg har ingen bemærkninger til opholdsbetalingen.
Jeg går ud fra at når pensionen har oplyst at beboerne har selvforplejning, så menesder selvforplejning for så vidt angår frokost og aftensmad. Jeg går ud fra athusordenen på dette punkt vil blive ændret i overensstemmelse med virkeligheden. Iøvrigt giver spørgsmålet om forplejning mig ikke anledning til bemærkninger.
Beboerne må have besøg på pensionen på hverdage efter kl. 14.30 og til kl. 23.00 ogpå arbejdsfri dage fra kl. 8.00 til kl. 23.00. Besøgende skal melde sig når de kommer,og sige farvel når de går.
18/30
Der må være overnattende gæster to hverdagsnætter om ugen og i weekenden.Gæster, der skal overnatte skal komme før kl. 23,og skal registreres hosdøgnmedarbejderen og påføres gæstelisten. Overnattende gæster skal somhovedregel forlade pensionen senest kl. 8.30 på hverdage.
Gæster under 18 år skal have forældrenes tilladelse. Beboere under 18 år skalligeledes have forældrenes tilladelse til at have en overnattede gæst.
Jeg har ingen bemærkninger til pensionens regler for besøg.
Beboermøder – beboerrepræsentanter
I Familiehuset afholdes der beboermøder en gang om ugen med fællesspisning. Jegforstod det således at der udarbejdes et referat fra disse møder, og at referatetgennemgås på næste dags overlap.
I husordenen er der fastsat følgende om beboermøde:
”Den første mandag i hver måned, er der beboermøde, hvor du har mulighed forat rejse alle slags spørgsmål. På mødet kan der eksempelvis træffes beslutningerom din hverdag, og der er mødepligt for beboerne.”Under inspektionen blev det oplyst at der godt nok planlægges et beboermøder denførste mandag i hver måned kl. 19.30, men hvis der ikke er nogen beboere der harnoget til dagsordenen, bliver mødet ikke afholdt. Hvis der er møde, er der mødepligtfor beboerne. På mødet er det meningen at beboerne skal have mulighed for atkomme med forslag til nyanskaffelser, forandringer mv. samt "læsse af" hvis der erting de er utilfredse med.
Der er ingen beboerrepræsentant, men personalet oplyser at der ikke er et behov foren. De problemer der opstår, løses i hverdagen i fællesskab mellem beboerne ogpersonalet.
Jeg går ud fra at husordenen justeres således at den er i overensstemmelse med defaktiske forhold. Når der i øvrigt afholdes beboermøde i hovedhuset, går jeg ud fra atder tages referat, og at dette referat også drøftes på næste dags overlap. Jeg gårendvidere ud fra at pensionen har en mappe med samtlige referater frabeboermøderne, således at der sikres kontinuitet i forbindelse med beboermøderne,og således at resultatet af drøftelserne ikke bliver glemt i forbindelse medudskiftninger blandt beboerne. Jeg beder om pensionens bemærkninger til det somjeg har anført.
19/30
Jeg beder endvidere pensionen oplyse hvor mange månedlige beboermøder der erblevet aflyst det seneste års tid.
Beboernes ret til udgang afhænger af hvilke vilkår den enkelte beboer afsoner under.
I Pension Engelsborgs husorden er der under punktet udgangs- og opholdsvilkårfastsat følgende:
”PensionsvilkårEr dit ophold tilrettelagt efter de regler der gælder for pensioner, har du tilladelsetil weekend-udgang hver fredag fra kl. 14.30 til søndag kl. 23.00.På de øvrige hverdage kan du forlade pensionen kl. 14.30 til samme dags aftenkl. 23.00.Medmindre andet aftales med personalet, har du normalt fri fra arbejdstids ophørdagen før en helligdag og til kl. 23.00 på helligdagen. Har du job i arbejdstideneller er du under uddannelse uden for pensionen har du normalt fri fraarbejdstidsophør eller uddannelsens ophør til kl. 23.00 på alle hverdage.På lørdage, søn- og helligdage har du fri som ovenfor nævnt. Bliver du syg underopholdet, meddeler du dette til vagthavende. Når du er sygemeldt skal duopholde dig på pensionen.Du skal raskmelde dig til det vagthavende personale.FængselsvilkårEr dit ophold tilrettelagt efter de regler der gælder for udgang fra et åbent fængselhar du weekend-udgang hver 3. weekend fra fredag kl. 14.30 til søndag kl. 23.00.Ansøgning om weekend-udgang skal være afleveret senest onsdag i samme ugedu ønsker weekend-udgang.På de øvrige hverdage kan du efter aftale med personalet forlade pensionen i 1½time til indkøb i tidsrummet kl. 14.30 – 20.00.HjemkomsttidspunktetDu skal være hjemme senest kl. 23.00, med mindre andet er aftalt medpersonalet.”Jeg har ingen bemærkninger til pensionens regler om udgang og opholdsvilkår.7.5.
Euforiserende stoffer mv.
I min rapport fra inspektionen i 1998 skrev jeg bl.a. at hvis der er en beboer der tagerhårde stoffer, bliver det normalt hurtigt opdaget. Enten ved at personalet opdager det,eller fordi andre beboere fortæller om det. Der bliver taget urinprøver hvis der ermistanke om at en beboer er påvirket af hash eller narkotika.
20/30
Under inspektionen oplyste pensionen at euforiserende stoffer ikke er et genereltproblem, men et enkeltstående problem for nogle beboere. Der bliver i så fald taget enurinprøve.
Under min inspektion af Pensionen Kastanienborg den 26. april 2005 beskæftigedejeg mig med hvorvidt pensioner kunne anses at være undtaget fra kravet omstikprøvevise urinprøvekontroller i kriminalforsorgens institutioner.
Jeg skrev i den endelige rapport af 10. august 2005 at indførelsen af muligheden forstikprøvevis urinprøvekontrol, det vil sige kontrol uden en konkret mistanke omindtagelse af euforiserende stoffer mv., som nævnt var sket efter beslutning iFolketinget – ved indsættelse af en hjemmel hertil i straffuldbyrdelseslovens § 60 ader trådte i kraft den 1. juli 2004. De overordnede regler herfor blev udmøntet ibekendtgørelse nr. 826 af 26. juni 2004 om undersøgelse af indsattes person ogopholdsrum i kriminalforsorgens institutioner (undersøgelsesbekendtgørelsen) ogDirektoratet for Kriminalforsorgens vejledning nr. 68 af 19. juli 2004(undersøgelsesvejledningen).
Af undersøgelsesvejledningens pkt. 1 fremgår blandt andet følgende:
”Bekendtgørelsen gælder for alle indsatte i kriminalforsorgens institutioner.Reglerne om undersøgelse gælder (principielt) også for kriminalforsorgenspensioner, men det understreges, at undersøgelse af indsattes person efterlovens § 60,stk. 2, ikke bør finde sted på pensionerne.”Direktoratet udsendte den 28. juli 2004 skrivelse nr. 69 om blandt andeturinprøveudtagning efter straffuldbyrdelseslovens § 60 a mv. til kriminalforsorgensinstitutioner og afdelinger. Det er heri særligt bemærket at institutionerne efter lovensikrafttræden den 1. juli 2004 skal sikre at der tages stikprøvevise urinprøver svarendetil 2 pct. af institutionernes daglige belægning opgjort pr. måned efter en afinstitutionen bestemt fordeling herfor. Det fremgår desuden at institutionerne hver den1. i måneden skal indberette til direktoratet om antal urinprøver.
Jeg bemærkede at da Folketinget ikke er omfattet af ombudsmandens kompetence (§7, stk. 1, i lov nr. 473 af 12. juni 1996 om Folketingets Ombudsmand), kanombudsmanden ikke tage stilling til selve det forhold at der nu kan gennemføresurinprøvekontrol også uden konkret begrundelse herfor.
Jeg bad dog direktoratet om oplysning om baggrunden for at også kriminalforsorgenspensioner var omfattet af pligten til at foretage stikprøvevise urinprøver. Jeg henviste i
21/30
den forbindelse til undersøgelsesvejledningen hvoraf det fremgår at ”reglerne omundersøgelse gælder (principielt) også for kriminalforsorgens pensioner.”
I en udtalelse af 1. november 2005 (gengivet i opfølgningen af 9. november 2005 påmin inspektion af Pensionen Kastanienborg) anførte Direktoratet for Kriminalforsorgenbl.a. følgende:
”Direktoratet kan oplyse, at baggrunden for, at pligten til at foretage stikprøveviseurinprøver gælder samtlige institutioner, herunder pensionerne, er et ønske om athindre misbrug af euforiserende stoffer. Direktoratet skal i den forbindelsebemærke, at der ikke i forarbejderne til straffuldbyrdelseslovens § 60 a er sondretmellem de forskellige typer af institutioner.…Direktoratet skal således konkludere, at man ikke agter at ændre deneksisterende ordning om, at der også for pensionerne er pligt til at foretagestikprøvevise urinprøver.”Jeg beder pensionen oplyse om pensionen foretager stikprøvevise urinprøver, hvormange der foretages pr. måned, og hvor stor en procentdel af prøverne inden for detsidste år der har været positive for euforiserende stoffer.
Efter bestemmelsen i § 5 i Direktoratet for Kriminalforsorgens cirkulære af 4. juni 1993om anvendelse af Kriminalforsorgens institutioner mv. skal hver pension have enhusorden der indeholder regler om betingelserne for opholdet, og oplysning om hvilkeovertrædelser der kan medføre bortvisning. Husordenen skal godkendes afdirektoratet.
I direktoratets vejledning til cirkulærets § 5 er det anført at en husorden mindst skalindeholde regler for opholdsbetaling, hvilke overtrædelser af husordenen og vilkår deri øvrigt kan føre til bortvisning, beboernes adgang til at klage til direktoratet overpensionens afgørelser, reglerne for opbevaring og dosering af receptpligtig medicin ogbeboernes adgang til at have husdyr på pensionen. I vejledningen er det også angivetat der skal være et afsnit om optagelsesprocedurer i beskrivelsen af de enkeltepensioner.Alle disse oplysninger fremgår af pensionens husorden/institutionsbeskrivelse.
22/30
Gennemgang af sager om tilbageførsel
Kort om de udlånte sager
Jeg bad under inspektionen pensionen om at låne mig de fem sidste sagervedrørende bortvisning og tilbageførsel af beboere. Jeg bad nærmere om udlån afsager inden for det seneste år forud for varslingen af inspektionen.
Pensionen anmodede om at måtte eftersende de fem ønskede sager da det ville tagenoget tid at finde sagerne frem og printe de relevante dele ud. Det blev således aftaltat pensionen skulle fremsende de fem sager.
Med pensionens brev af 29. april 2008 modtog jeg de fem sager. Sagerne vedrørerperioden fra den 13. juli 2007 til den 26. februar 2008. Jeg forstår det således at allefem beboere var udstationeret fra et statsfængsel i henhold til straffuldbyrdelseslovensregler om udgang.
Det materiale som jeg har modtaget, består af udskrift af (uddrag af) personjournalenfor de fem beboere.
Ved gennemgangen af det modtagne materiale har jeg navnlig haft opmærksomhedenhenledt på hvorvidt proceduren i henhold til de gældende regler er blevet fulgt.
Jeg har nedenfor gennemgået en række spørgsmål, navnlig vedrørende meddelelseaf advarsel (pkt. 8.3.), bortvisning (pkt. 8.4.) og tilbageførsel/overførsel (pkt. 8.5.).
For pensionernes sagsbehandling gælder forvaltningsloven og de almindeligeforvaltningsretlige grundsætninger.
Herudover gælder Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgens cirkulære af 4.juni 1993 om anvendelse af Kriminalforsorgens pensioner m.v. med tilhørendeskrivelse af samme dato.
Jeg kan til orientering for Pensionen Engelsborg oplyse at jeg i forbindelse medinspektionen den 12. marts 2003 af Pensionen Lysholmgård (rapport af 20. juni 2003)har bedt Direktoratet for Kriminalforsorgen om at oplyse om direktoratet har overvejeteller vil overveje om der – i lyset af straffuldbyrdelsesloven og de dertil knyttede nyeregler – er behov for en ændring af 1993-cirkulæret. Direktoratet for Kriminalforsorgenhar i brev af 22. september 2003 oplyst at direktoratet er i gang med at gennemgåkriminalforsorgens cirkulæresamling, og at direktoratet i den forbindelse har besluttet
23/30
at 1993-cirkulæret skal revideres. Direktoratet har endvidere oplyst at revisionenforventes afsluttet ved udgangen af 2003.
I min opfølgningsrapport af 8. december 2003 vedrørende inspektionen af PensionenLysholmgård tog jeg det oplyste til efterretning idet jeg samtidig bemærkede at jeg gikud fra at ombudsmandsembedet ville blive underrettet når cirkulæresamlingen varfærdigrevideret.
Ved min inspektion af Kontaktpensionen Fyn den 24. marts 2004 bemærkede jeg atjeg forsat afventede denne underretning. I min opfølgningsrapport af 18. april 2005skrev jeg bl.a. (pkt. 20.2 om retsgrundlaget) at jeg (fortsat) ikke havde modtagetunderretning fra direktoratet om at revisionen var afsluttet. Jeg konstaterede – ognoterede mig – at 1993-cirkulæret fortsat var gældende.
Jeg har ikke siden hørt noget om den planlagte revision fra direktoratet, og en af minemedarbejdere har derfor i forbindelse med denne rapport kontaktet Direktoratet forKriminalforsorgen som har oplyst at 1993-cirkulæret endnu ikke er blevet revideret.Direktoratet forventer at cirkulæret er blevet revideret den 1. november 2009.
Jeg beder direktoratet orientere mig når ovennævnte revision er tilendebragt.
Min gennemgang nedenfor af de udlånte sager er på ovennævnte baggrund foretagetpå baggrund af (et udvalg af) de almindelige forvaltningsretlige regler og det nævntecirkulære fra 1993.
I min gennemgang refererer jeg til den pågældende beboers fødselsdato idet ikke allesagerne indeholder oplysninger om et journalnummer.
Advarsel – notatpligt mv.
Der følger af almindelige forvaltningsretlige grundsætninger og offentlighedslovens § 6en pligt til at gøre notat om væsentlige sagsbehandlingsskridt og væsentligeoplysninger vedrørende en sags faktiske omstændigheder der er af betydning forsagens afgørelse. Formålet med notatpligten er at det skal være muligt efterfølgendeat kontrollere dels om der er handlet i overensstemmelse med de gældende regler omsagsbehandling, dels om afgørelsen er indholdsmæssigt rigtig.
Af 1993-cirkulæret fremgår følgende:
24/30
”§ 3. Pensionerne skal gøre notater til journalen om væsentlige oplysningervedrørende beboernes forhold, og ved fraflytning skal der udfærdiges et resumeaf opholdsforløbet.”I det omfang advarsler tillægges gentagelsesvirkning, må de betragtes som afgørelseri forvaltningslovens forstand. Ved tildelingen af sådanne advarsler skalforvaltningslovens regler om partshøring, begrundelse mv. derfor iagttages.
I det omfang notatpligten ikke er overholdt, er det ikke muligt at konstatere om derskulle have været foretaget partshøring forud for tildelingen af advarsler (jf.forvaltningslovens § 19), og om det i givet fald er sket. Det er heller ikke muligt for migat bedømme grundlaget for tildelingen af advarsler, jf. det som jeg har anført ovenfor.
I en af de udlånte sager (fødselsdato 8. marts) fik den pågældende beboer ”i førsteomgang en advarsel”. Da advarslen fremgår af journalen, og da det ligeledes fremgåraf journalen at den pågældende beboer er gjort bekendt med advarslen, erforvaltningslovens regler om notatpligt i dette tilfælde overholdt.I en anden af de udlånte sager fik den pågældende beboer (fødselsdato 10. februar)en mundtlig advarsel. Advarslen fremgår af journalen, og det fremgår ligeledes atbeboeren er blevet gjort bekendt med advarslen og er indforstået med denne.Forvaltningslovens regler på dette punkt er således også i dette tilfælde overholdt.Pensionen har i begge sager brugt formuleringen ”gjort bekendt med”. Jeg kan ikkederaf se om beboerne i de to ovennævnte sager har haft lejlighed til egentlig at udtalesig om advarslerne forud for disse. Jeg beder om pensionens bemærkninger hertil.
Bortvisning
Notatpligt og partshøring mv.
Minimumsreglerne om partshøring findes i forvaltningslovens § 19.
Efter forvaltningslovens § 19, stk. 1, skal der såfremt nærmere angivne betingelser eropfyldt, foretages partshøring før der træffes afgørelse i en sag. Efter bestemmelsensstk. 2, kan partshøring i en række tilfælde udelades. Således skal parten ikke høresover oplysninger som er undtaget fra aktindsigt i medfør af reglerne iforvaltningslovens kapitel 4 om partsaktindsigt.
Ved lov nr. 382 af 6. juni 2002 blev forvaltningslovens regler om aktindsigt ændret.Herefter gælder lovens kapitel 4 om partsaktindsigt ikke i bl.a. sager om overførsel tilandet varetægtsfængsel eller anden afsoningsinstitution.
25/30
Direktoratet for Kriminalforsorgen har i brev af 18. maj 2004 i forbindelse med mininspektion af pensionen Lysholmgård udtalt at sager om bortvisning fra en pensionkun er omfattet af undtagelsesbestemmelsen i forvaltningslovens § 9, stk. 4,vedrørende partsaktindsigt og dermed partshøring, jf. lovens § 19, stk. 2, nr. 4, hvisden pågældende beboer som bortvises, er anbragt i pensionen i henhold tilstraffuldbyrdelseslovens § 78 – og altså ikke i de tilfælde hvor der træffes afgørelseom bortvisning af en person som er udstationeret efter udgangsbekendtgørelsen.
Som ovenfor nævnt har jeg forstået det således at alle fem beboere var udstationeretfra et statsfængsel i henhold til straffuldbyrdelseslovens regler om udgang, ogundtagelsesbestemmelsen i forvaltningslovens § 9, stk. 4, finder således ikkeanvendelse i disse sager.
I en af de fem sager (fødselsdato 3. april) fremgår det af journalen under datoen 21.februar 2008 med overskriften ”Ved udskrivelse fra psykiatrisk hospital” at denpågældende beboer ”har været benægtende omkring indtagelse af diverse stimuli”.Notatet vedrører tilbageførsel af den pågældende beboer til statsfængslet.
Det fremgår endvidere af notatet:
”Det er aftalt med afdelingsleder … at når … udskrives på psykiatrisk afd. skal vikontakte … statsfængsel som derefter vil afhente … Der er ikke tale om enpermanent overførsel til …”Jeg kan ikke ud fra notatet se om den pågældende beboer har haft lejlighed til atudtale sig om bortvisningen forud for denne.
Jeg beder derfor pensionen om oplysninger om de nærmere omstændigheder iforbindelse med denne bortvisning.
I en anden af de fem sager (fødselsdato 2. september) fremgår det af journalen underdatoen 15. oktober 2007 med overskriften ”Disciplinære forhold” at:”Det blev besluttet i samråd med forstander … at der tages kontakt til moderanstalten… med den vurdering at … i første omgang tilbageføres, da han har overtrådthusregler samt narkovilkår.”
Jeg kan ikke ud fra notatet se om den pågældende beboer har haft lejlighed til atudtale sig om bortvisningen forud for denne.
26/30
Jeg beder derfor pensionen om oplysninger om de nærmere omstændigheder iforbindelse med denne bortvisning.
Jeg går ud fra at pensionen har udarbejdet et notat om bortvisningen, jf. 1993-cirkulærets § 6, stk. 5. Hvis dette er tilfældet, beder jeg om at modtage en kopi afnotatet. Jeg beder uanset om et sådant notat er udarbejdet, pensionen og Direktoratetfor Kriminalforsorgen om udtalelser om i hvilket omfang pensionen har overholdt sinnotatpligt.
I en tredje af de fem sager (fødselsdato 8. marts) fremgår det af journalen underdatoen 19. november 2007 med overskriften ”Resumé vedr. påvist hash i urinprøver”at:”I forbindelse med at … blev gjort bekendt at han skulle komme hjem fredag aftenvalgte han at komme tilbage sidst på eftermiddagen om lørdagen, mener jegligeledes er et udtryk for at han ikke længere kan håndtere de vilkår der er her påpensionen. Vi beslutter at han skal tilbageføres til moderanstalten …”Jeg kan ikke ud fra notatet se om den pågældende beboer har haft lejlighed til atudtale sig om bortvisningen forud for denne.
Jeg beder derfor også pensionen om oplysninger om de nærmere omstændigheder iforbindelse med denne bortvisning.
I 1993-cirkulæret er der fastsat regler vedrørende det materielle grundlag for enbeslutning om bortvisning og behandlingen af sager om bortvisning. Af § 6, stk.1,fremgår det at ”bortvisning fra en pension kan ske, hvis beboeren overtrædervilkårene for opholdet, eller hvis beboeren gør sig skyldig i grov eller gentagenovertrædelse af pensionens husorden”.
Der stilles i forvaltningsloven ikke krav om at afgørelser som udgangspunkt skal væreskriftlige. Hvis parten imidlertid forlanger det, har parten krav på en skriftlig afgørelse.Hvis en afgørelse meddeles skriftligt, skal den være ledsaget af en samtidigbegrundelse medmindre afgørelsen giver den pågældende fuldt ud medhold. Derstilles i loven en række krav til indholdet af den skriftlige begrundelse. Jeg henviser idet hele til §§ 22-24 i forvaltningsloven.
Om spørgsmålet om begrundelse er i 1993-cirkulæret fastsat følgende:
27/30
”§ 6.…Stk. 5. Om bortvisningen udfærdiges et notat med angivelse af begrundelse forafgørelsen. Beboeren skal efter anmodning have udskrift af notatet. Oplysningerkan dog udelades i det omfang, hensynet til pensionens sikkerhed ellerenkeltpersoner klart tilsiger det.”Jeg kan til orientering for pensionen oplyse at jeg i forbindelse med min tidligereomtalte inspektion af Pensionen Lysholmgård har bedt Direktoratet forKriminalforsorgen om at oplyse om den begrundelse der er anført for de afgørelser ombortvisning som jeg dér har gennemgået, er tilstrækkelig i forhold til reglen i 1993-cirkulærets § 6, stk. 5, 1. pkt.
Direktoratet har i brev af 22. september 2003 oplyst at direktoratet i forbindelse medden bebudede revision af 1993-cirkulæret vil overveje om der bør fastsættes reglerom at notater i forbindelse med bortvisning bør opfylde kravene i forvaltningslovens §24.
I opfølgningsrapport af 8. december 2003 tog jeg det oplyste til efterretning ogmeddelte at jeg ikke foretog videre vedrørende dette spørgsmål.
Jeg har som allerede nævnt endnu ikke modtaget underretning fra Direktoratet forKriminalforsorgen om at revisionen af cirkulæresamlingen er tilendebragt.
Jeg foretager mig under henvisning hertil ikke noget på nuværende tidspunktvedrørende spørgsmålet om begrundelse for bortvisning i henseende til inspektionenaf Pensionen Engelsborg.
Efter forvaltningslovens § 25 skal skriftlige afgørelser indeholde en klagevejledning,herunder om eventuel tidsfrist for klagen.
Af 1993-cirkulæret fremgår følgende:
”§ 6.…
28/30
Stk. 6. Beboeren skal gøres bekendt med, at afgørelsen [om bortvisning; minbemærkning] kan påklages til Direktoratet for Kriminalforsorgen.”I alle fem sager blev beboerne som allerede nævnt bortvist fra pensionen.
Der skal efter 1993-cirkulærets ordlyd gives klagevejledning uanset om afgørelsen ombortvisning meddeles skriftligt eller mundtligt.
I tre af de fem tilfælde hvor beboeren blev tilbageført til moderinstitutionen,(fødselsdato 3. april, 2. september og 8. marts) fremgår det ikke af pensionenstilførsler til journalen om bortvisningerne om beboeren samtidig med at han blevbortvist, blev vejledt om at han havde mulighed for at klage over bortvisningen tilDirektoratet for Kriminalforsorgen.
Pension Engelsborg oplyste i brev af 29. april 2008 i forbindelse med fremsendelsenaf journalnotaterne at det for god ordens skyld nævnes at de bortviste beboere erklagevejledt selv om det ikke fremgår af journalnotatet.
Dette lægger jeg til grund. At notatpligten ikke ses overholdt i to af de fem sager, erbeklageligt. Jeg går ud fra at pensionen i fremtiden er opmærksom herpå.
Tilbageførsel/overførsel – afgørelseskompetence mv.
I forbindelse med sagsgennemgangen i tilknytning til ombudsmandsinstitutionensinspektion den 1. marts 1999 af Pensionen Skejby blev der rejst spørgsmål omhvorvidt denne pension i to konkrete sager havde opfattet sig som værendekompetent til at træffe afgørelse om tilbageførsel af to beboere, og hvorvidt afgørelsenom tilbageførsel rent faktisk var truffet af den kompetente myndighed(moderinstitutionen). Der blev herved henvist til pensionens formulering ijournalarkene i de to sager.
Pensionen oplyste efterfølgende at pensionen i ingen af sagerne havde opfattet sigsom værende kompetent til at træffe afgørelser og faktisk heller ikke havde gjort det.Direktoratet for Kriminalforsorgen henholdt sig i sin udtalelse vedrørende dettespørgsmål til det som pensionen havde anført, idet direktoratet dog udtalte at”pensionen fremover bør formulere journalnotaterne mere præcist, således at det klartfremgår, hvem der har truffet beslutning om tilbageførsel”, hvilket direktoratet samtidighavde gjort Pensionen Skejby bekendt med.
29/30
Ombudsmanden tog i opfølgningsrapport af 29. december 2000 det oplyste tilefterretning.
Ved sagsgennemgangen i forbindelse med inspektionen af Kontaktpensionen Fyn den24. marts 2004 bemærkede jeg at de formuleringer som pensionen brugte, isoleret setkunne give det indtryk at pensionen og ikke moderinstitutionen havde truffet afgørelseom overførelse/tilbageførelse. Jeg anførte at dette var uheldigt, og at pensionenfremover skulle være opmærksom på dette.
I en af de fem sager (fødselsdato 8. marts) har Pension Engelsholm under datoen 19.november 2007 og overskriften ”Resume vedr. påvist hash i urinprøve” anført at: ”Vi[pensionen] beslutter at han skal tilbageføres til moderanstalten, …”
Der er som følge af andre tilførsler til personjournalen for så vidt ikke tvivl om atvedkommende statsfængsel – og ikke kontraktpensionen – har truffet afgørelse omtilbageførsel, og jeg har således ikke grundlag for at foretage mig noget vedrørendekompetencespørgsmålet i forbindelse med min inspektion af Pensionen Engelsborg.
Pensionens formulering af den ovenfor citerede tilførsel til personjournalen kunneimidlertid isoleret set give det indtryk at pensionen – og ikke moderinstitutionen –havde truffet afgørelse om tilbageførsel.
Dette er uheldigt. Jeg henviser til det som er anført af Direktoratet forKriminalforsorgen i forbindelse med inspektionen af Pensionen Skejby hvorefter”pensionen fremover bør formulere journalnotaterne mere præcist, således at det klartfremgår, hvem der har truffet beslutning om tilbageførsel”.
Jeg går ud fra at pensionen vil være opmærksom herpå i fremtiden og foretager migikke mere på dette punkt.
Anbringelsen i en pension sker oftest som led i den dømtes overgang fra fængsletsfaste rammer til et almindeligt liv efter endt straffetid (udslusning). I forbindelse med ensådan udslusning i en pension er det den pædagogiske grundtanke at dagligdagen såvidt muligt skal fungere på samme måde som uden for kriminalforsorgens system.
Et sådant arbejde kræver på den ene side at personalet har forståelse for beboernes– i nogle tilfælde – vanskelige situation, men kræver på den anden side også at
30/30
personalet kan behandle beboerne således at deres egne handlinger og valg fårkonsekvens for deres forhold (herunder og især deres mulighed for fortsat anbringelsei pensionen).
Under inspektionen fik jeg det indtryk at der mellem personalet og beboerne er stortillid, at der er en god indstilling hos personalet, og at personalet i forhold til beboernesøger at løse Engelsborgs opgave med forståelse for den enkelte beboers – oftemeget vanskelige – situation.I forhold til Familiehuset fik jeg indtryk af at pensionen – efter en lidt vanskeligopstartsfase – har formået at implementere en resocialisering med familiebehandling ikriminalforsorgen på en sådan måde at det er til stor gavn for både forældre og børnaf dømte forældre.
Jeg beder om at pensionens oplysninger mv. tilbagesendes gennem Direktoratet forKriminalforsorgen som jeg ligeledes beder om en udtalelse.
Denne endelige rapport sendes til Pension Engelsborg, Direktoratet for Kriminal-forsorgen, Folketingets Retsudvalg og pensionens beboere.
4. august 2009
Jens MøllerDirektør
