1. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Præsidenten for Østre Landsret, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsi-denterne for byretterne, Præsidenten for Sø- og Handelsretten, Domstols-styrelsen, Procesbevillingsnævnet, Dommerforeningen, Dommerfuld-mægtigforeningen, Domstolenes Tjenestemandsforening, HK Lands-klubben Danmarks Domstole, Danske Advokater, Advokatrådet, For-eningen Danske Inkassoadvokater, Dansk Retspolitisk Forening, DanskForening for Voldgift, Det Danske Voldgiftsinstitut, Voldgiftsnævnet forBygge- og Anlægsvirksomhed, Institut for Menneskerettigheder, DanskeRegioner, Kommunernes Landsforening, Aarhus Universitet (JuridiskInstitut), Københavns Universitet (Det Juridiske Fakultet), Aalborg Uni-versitet (Juridisk Institut), Syddansk Universitet (Juridisk Institut), Han-delshøjskolen i København (Juridisk Institut), Handelshøjskolen i Århus(Juridisk Institut), Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune,Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Finansrådet, Realkreditrådet,Forsikring & Pension, DI Organisation for erhvervslivet, Dansk Erhverv,Håndværksrådet, Lægemiddelindustriforeningen, Dansk Byggeri, DanskInkassoBrancheforening, Liberale Erhvervs Råd, Foreningen af Statsau-toriserede Revisorer, Dansk Ejendomsmæglerforening, De Danske Pa-tentagenters Forening, Danmarks Rederiforening, Danske Speditører,Grundejernes Landsorganisation, Dansk Arbejdsgiverforening, Landsor-ganisationen i Danmark, Fagligt Fælles Forbund, Handels- og Kontor-

funktionærernes Forbund, Dansk Told og Skatteforbund, Landbrugsrå-det, Foreningen af Registrerede Revisorer, IT-Brancheforeningen, Finansog Leasing, Boligselskabernes Landsforening og Lejernes Landsorgani-sation.

2. Høringssvarene

En række af de hørte myndigheder og organisationer mv. har oplyst, at deikke har bemærkninger til grønbogen. Det drejer sig om Østre Landsret,Vestre Landsret, samtlige byretter, Sø- og Handelsretten, Domstolsstyrel-sen, Procesbevillingsnævnet, Syddansk Universitet (Juridisk Institut),Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed, Landbrug og Fødeva-rer (tidligere Landbrugsrådet), Dansk Institut for Menneskerettigheder,Foreningen af Registrerede Revisorer og Finansrådet.

2.1. Generelle bemærkninger

Advokatrådet

har oplyst, at man principielt støtter initiativet om at re-formere forordningen, samt at en revision af forordningen har væsentligbetydning for dansk erhvervsliv.

Dansk Erhverv

har oplyst, at man grundlæggende går ind for, at Dan-mark fjerner de fire forbehold, som for danske virksomheder har været enklods om benet i forskellige sammenhænge. Blandt andet har forbeholdetfor det retlige samarbejde besværliggjort adskillige civilretlige processerpå det internationale område frem til det tidspunkt, hvor der blev indgåetparallelaftaler. Dansk Erhverv ser gerne, at det retlige samarbejde funge-rer så smidigt og hurtigt som muligt. Efter Dansk Erhvervs opfattelse kansamarbejdet forbedres.

DI

har bemærket, at det er positivt, at der tages initiativ til en revision afforordningen. Herudover har DI opfordret til, at det fra dansk side med-deles Kommissionen, at Danmark vil gennemføre forordningens ændrin-ger.

Forbrugerrådet

har generelt bemærket, at de spørgsmål, der rejses igrønbogen, er af en generel og abstrakt karakter og ikke er ledsaget af ennærmere redegørelse for, hvilke praktiske problemer der er på forbruger-området, som kan begrunde de rejste spørgsmål, eller begrunde hvordansådanne problemer måtte kunne løses i forbrugernes interesse. Forbruger-rådet finder derfor, at dets stillingtagen må bero på en klargøring heraf.2

Landsorganisationen i Danmark

har påpeget, at som følge af et betyde-ligt antal domme afsagt af Arbejdsretten de seneste år over udenlandskevirksomheder, som skal tvangsfuldbyrdes i udlandet, og som følge af etstort antal udenlandske virksomheder på det danske arbejdsmarked, erretsstillingen på dette områade særdeles aktuel og vil ligeledes være detfremover. Efter LO’s opfattelse er det i praksis i særdeleshed anerkendel-se og fuldbyrdelse af danske retsafgørelser i andre medlemslande, somikke fungerer tilfredsstillende. Særligt i ”de nye medlemslande” opstårder problemer. Der bruges således ikke ubetydelige ressourcer på at søgetvangsfuldbyrdelsen gennemført i de nye lande.

2.2. Bemærkninger til de konkrete spørgsmål som stilles i grønbogen

2.2.1. Afskaffelse af eksekvatur (grønbogens spørgsmål 1)

Advokatrådet

har bemærket, at afskaffelsen af eksekvaturproceduren vilvære hensigtsmæssig, såfremt dette sker ved opretholdelse af visse mi-nimumsgarantier for domfældte. Hvorvidt opretholdelsen af disse garan-tier kan overlades til domstolene i domsstaten, må efter Advokatrådetopfattelse bero på en nærmere udformning af reglerne herom, men prin-cipielt finder Advokatrådet, at denne opgave bør ligge hos anerkendelses-og fuldbyrdelsesstatens domstole.

Danmarks Rederiforening

kan principielt tilslutte sig en afskaffelse afeksekvaturproceduren, men finder det naturligt, at der fortsat opretholdesvisse garantier, som f.eks. kan være den i grønbogen omtalte ”særligeprøvelse”.

Dansk Erhverv

har oplyst, at organisationen umiddelbart er positiv overfor afskaffelse af eksekvaturproceduren. Dansk Erhverv har i den forbin-delse henvist til en konkret sag, hvor Retten i Helsingør har afsagt enudeblivelsesdom, som er søgt eksekveret i Italien, men efter 1½ år erprocessen stadig i gang.

Dansk Retspolitisk Forening

har bl.a. anført, at det overordnet set erhensigtsmæssigt at afskaffe eksekvaturproceduren for civil- og handels-retlige retsafgørelser, således at der i højere grad vil blive fri bevægelig-hed for retsafgørelser i EU. I langt de fleste sager må den retsgaranti, derligger i forordningens artikel 53 om godtgørelse af ægthed og erklæringfra oprindelseslandet om eksigibilitet, antages at være tilstrækkelig til atvaretage hensynet til den, der i et EU-land har fået en eksekverbar dom3

imod sig. For så vidt angår spørgsmål om f.eks. manglende overholdelseaf processuelle mindste garantier i oprindelseslandet kan de formentligmest hensigtsmæssigt behandles for domstolene i oprindelseslandet elleri yderste konsekvens for Den Europæiske Menneskeretsdomstol. I denaltovervejende hovedpart af de civil- og handelsretlige sager, hvor deprocessuelle rets- og grundprincipper er overholdt, vil en erklæring omdette samt om eksigibilitet fra oprindelseslandet være tilstrækkelig. I desager, hvor principperne ikke er overholdt, afhjælper den nuværende ek-sekvaturprocedure alligevel ofte ikke problemet.Foreningen har yderligere anført, at foreningen forstår spørgsmålet omafskaffelse af eksekvatur således, at det alene er fuldbyrdelsesprocedu-ren, der ønskes ændret, og ikke reglerne for anerkendelse, således at for-ordningens betingelser i artikel 34 for at anerkende en retsafgørelse fort-sat vil skulle være opfyldte. Ifølge foreningen kunne det overvejes, atsupplere erklæringen fra oprindelseslandets myndigheder i forordningensbilag V med et krav om en kort redegørelse for, hvorledes den kontradik-toriske proces er overholdt med henvisning til sagens dokumenter, samt iøvrigt at betingelserne i den nuværende artikel 34 er opfyldt. Ifølge for-eningen burde det være tilstrækkeligt i de allerfleste sager.Ifølge

Landsorganisationen i Danmark

skal forhold, som forsinker,eller udgør en hindring for fuldbyrdelsen af retsafgørelser, undgås ellerbegrænses. Det er derfor LO’s opfattelse, at eksekvaturproceduren børrevideres, således at den skal være gennemført inden for en fastsat korttidsfrist eller helt udgå.2.2.2. Forordningens anvendelse i det internationale retssystem (grøn-bogens spørgsmål 2)

Advokatrådet

har anført, at spørgsmålet om, hvorvidt forordningen skaludstrækkes til også at gælde sager, hvor sagsøgte har bopæl i et landudenfor EU, i første omgang er et politisk spørgsmål, men Advokatrådetfinder, at ideen er interessant og i givet fald vil føre til langt større forud-sigelighed for udenlandske og europæiske parter. Reglerne bør dog ud-formes med forsigtighed, da brugen af eksorbitante værneting genereltbør minimeres. Indførelsen af etforum necessitatis1og en regel om for-holdet mellem parallelle sager i EU og i udlandet vil være hensigtsmæs-1 Reglen omforum necessitatissikrer, at hvis ingen ret i nogen medlemsstat er kompe-tent i henhold til forordningen, kan medlemsstaternes retter i undtagelsestilfælde be-handle en sag, som ikke med rimelighed kan anlægges eller føres eller viser sig umuligat føre i et tredjeland, som tvisten er nært knyttet til.4

sig og nødvendig. Advokatrådet finder dog, at sådanne kompetencereglerbør kombineres med regler om anerkendelse og fuldbyrdelse af dommefra lande uden for EU, f.eks. begrænset til at angå lande med hvilke EUindgår aftaler om gensidig anerkendelse og om fuldbyrdelse af domme.

Danmarks Rederiforening

kan tilslutte sig, at forordningen udstrækkestil at omfatte sagsøgte med bopæl uden for EU, og at der etableres krite-rier for EU-kompetencen i sådanne sager. Hvor langt man skal gå, er dogusikkert, og et princip omforum necessitatiskan være betænkeligt. For-eningen er enig i, at der bør gennemføres særlige regler for de tilfælde,hvor domstolene i et tredjeland har enekompetence f.eks. som følge af eneksklusiv værnetingsaftale. Endelig har foreningen på det kraftigste mod-sat sig grønbogens forslag om, at der gennemføres fællesskabsregler omanerkendelse og fuldbyrdelse af domme afsagt i lande uden for EU. Dettegælder også, selv om der måtte blive opstillet forskellige begrænsningerfor, i hvilket omfang sådanne fremmede afgørelser ville kunne håndhæ-ves. Ifølge Danmarks Rederiforening vil danske virksomheder blive ud-sat for en alt for stor risiko for, at f.eks. amerikanske domme om tildelingaf erstatning vil blive håndhævet, hvis fremmede domme anerkendes me-re generelt.

Dansk Erhverv

har derimod anført, at det ville være formålstjenligt, hvisder i forordningen tages stilling til virkningen af retsafgørelser truffet itredjelande.

Dansk Retspolitisk Forening

har bl.a. anført, at der teoretisk set ikke ernoget i vejen for, at forordningens særlige kompetenceregler også finderanvendelse, når sagsøgte er bosat i tredjelande, således at forordningensregler udgør et ens, fællesskabsretligt grundlag for international dom-stolskompetence generelt. I praksis må der dog tages hensyn til, at det atvære tvunget til at føre en retssag ved et meget fjernt forum, f.eks. grun-det enlitis pendens2regel eller en regel om enekompetence, kan medfø-re, at det økonomisk set ikke kan lade sig gøre at gennemføre et krav.Efter foreningens opfattelse er det ikke helt så åbenbart, at der skal værefælles regler for anerkendelse af domstolsafgørelser fra tredjelande. Hvisder skal være fælles regler, må det som minimum kræves, at værnetinget

for afgørelsen er begrundet i reelle tilknytningsmomenter, og at det kanbevises, at processuelle mindstegarantier er opretholdt.

Landsorganisationen i Danmark

har bemærket, at selvom LO ikke pånuværende tidspunkt har en særlig interesse i, at forordningens geografi-ske anvendelsesområde udvides, kan LO tiltræde Kommissionens for-slag.2.2.3. Værnetingsaftaler (grønbogens spørgsmål 3)

Advokatrådet

har bemærket, at den gældende retstilstand er uhensigts-mæssig for så vidt angår forholdet mellemlitis pendensog eksklusiveværnetingsaftaler. Advokatrådet støtter derfor ideen om at indføre en re-gel om enekompetence (kun én ret er kompetent til at behandle sagen) isager om gyldigheden af en eksklusiv værnetingsaftale til fordel for dom-stolen eller domstolene i det land, som efter værnetingsaftalen har ene-kompetence (betegnes i grønbogen som en omvendt prioriteringsregel).Advokatrådet finder ikke, at de øvrige løsninger, som grønbogen skitse-rer, er tilstrækkeligt effektive. Navnlig er ideen om en standardiseretværnetingsklausul uheldig og unødvendig henset til forordningens eksi-sterende formkrav til værnetingsaftaler.

Danmarks Rederiforening

har tilsluttet sig forslaget om at gennemføreregler, der styrker virkningen af værnetingsaftaler, og at det i den forbin-delse overvejes at gennemføre den omtalte ”omvendte prioriteringsre-gel”. Dog kan andre af de omtalte løsningsmodeller også overvejes. For-eningen kan ikke tilslutte sig forslaget om, at der udarbejdes en standar-diseret værnetingsklausul.

Dansk Erhverv

finder ikke, at der er anledning til at ændre de gældenderegler omkring værnetingsaftaler.

Dansk Retspolitisk Forening

har anført, at man kunne forestille sig enmodel i tråd med den foreslåede ”omvendte prioriteringsregel”, hvorefterdet udpegede forum har førsteprioritet til at udtale sig om sin kompeten-ce, men hvor en eventuel konkurrerende ret ikke skal afvise sagen, menstille sagen i bero. Hvis den udpegede ret finder, at værnetingsaftalen ik-ke er gyldig, vil processen for det alternative forum være gået i gang, ogder vil ikke herske tvivl om f.eks. forældelse og anden fristafbrydelse.

Forbrugerrådet

har bemærket, at det ikke bør være muligt for erhvervs-drivende at anvende vilkår om værneting i forbrugerforhold, herundergrænseoverskridende forhold.

Landsorganisationen i Danmark

har bemærket, at i praksis indeholdersamtlige tiltrædelsesoverenskomster, herunder tiltrædelsesoverenskom-ster med udenlandske arbejdsgivere, en værnetingsaftale om, at overens-komstbrud behandles af Arbejdsretten. I praksis overholdes de indgåendeværnetingsaftaler som altovervejende hovedregel. Herudover er det LO’sopfattelse, at værnetingsaftaler skal beskyttes, ligesom behandlingstidenved domstolene skal minimeres. Kommissionens forslag om en omvendtprioriteringsregel kan LO tiltræde.2.2.4. Industriel ejendomsret (grønbogens spørgsmål 4)Ifølge

Advokatrådet

er der ikke er behov for at foretage ændringer afforordningen med hensyn til industrielle ejendomsrettigheder.

Danske Advokater

har bl.a. bemærket, at det i EU’s medlemsstater ermuligt at patentere en opfindelse via rent nationale patenter eller via eu-ropæiske patenter. Nationale patenter dækker alene den medlemsstat,hvori det nationale patent er udstedt. Alle sager om rent nationale paten-ter, herunder sager om krænkelse og ugyldiggørelse, angår alene nationa-le forhold. Disse sager bør efter Danske Advokaters opfattelse løses vedde relevante nationale domstole, uanset om der er opnået en vifte af nati-onale patenter for samme opfindelse. For så vidt angår spørgsmålet om,hvorvidt der bør indføres en ordning for at undgå parallelle nationaleretssager om tvister om europæiske patenter, har Danske Advokater bl.a.anført, at antallet af sådanne parallelle retssager er lavt, formentlig under10. Danske Advokater opfordrer derfor til, at behovet for en midlertidigordning inden for rammerne af forordningen overvejes kritisk. DanskeAdvokater ser i øvrigt ikke noget behov for, at parallelle sager koordine-res på initiativ af domstolene, da parallelle sager typisk koordineres in-tensivt af parterne selv, hvortil kommer, at domstolene ofte først i for-bindelse med hovedforhandlingen opnår en dybdegående indsigt i sagensfaktum. Uden denne forståelse for sagens faktiske omstændigheder ereffektiv koordination på domstolsniveau næppe mulig.Danske Advokater har endvidere bemærket, at man ikke kan støtte indfø-relsen af en særlig regel, der tillader at anlægge søgsmål om krænkelseraf visse industrielle ejendomsrettigheder mod flere sagsøgte ved domsto-7

lene i den medlemsstat, hvor den sagsøgte, der koordinerer aktiviteterneeller på anden måde har den nærmeste tilknytning til overtrædelsen, harbopæl (betegnes i høringssvaret som den såkaldte ”spider in the web”doktrin). Den omtalte doktrin vil kunne føre til, at der i land A efter landA’s materielle patentret kan opnås et forbud gældende for land A og B,uanset at land B´s materielle regler ikke giver grundlag for et sådant for-bud. Problemet vil ikke realistisk kunne løses ved at kræve, at domstoleni land A skal bedømme sagen efter de materielle regler i både land A ogB, da der kan være væsentlige forskelle mellem medlemsstaternes mate-rielle patentret. Indførelse af doktrinen vil derfor uundgåeligt forøge rets-usikkerheden. En eventuel mulighed forforum shoppingvil yderligereforstærke denne retsusikkerhed. Adgang tilforum shoppingindebærer enrisiko for, at patenthavere – ikke mindst i sager mod små og mellemstorevirksomheder – ud fra taktiske årsager vælger at føre sagen ved en andendomstol end sagsøgtes hjemting, fordi den sagsøgtes forsvar herved be-sværliggøres på grund af geografisk distance, sproglige udfordringer ogde deraf følgende økonomiske virkninger. Ifølge Danske Advokater vilkombinationen af adgangen tilforum shoppingog den grænseoverskri-dende effekt ændre den eksisterende balance mellem rettighedshaverneog de potentielle krænkere. Særligt små og mellemstore virksomheder vilkunne føle, at de er nægtetequality of arms,og konsekvensen kan være,at den eksisterende fine balance mellem det patentretlige monopol og denfrie konkurrence skades. Ifølge Danske Advokater bør indførelsen af enmulighed for at anlægge grænseoverskridende sager forudsætte en fuld-stændig harmonisering af de materielle regler, hvilket formentlig somminimum vil kræve etablering af et EF-patentdomstolssystem. Under alleomstændigheder bør alle grænseoverskridende sager anlægges ved denpotentielle krænkers hjemting for at sikre den potentielle krænkerequali-ty of arms.

Dansk Erhverv

er tilhænger af, at der skabes mest mulig klarhed på om-rådet, og er derfor som udgangspunkt fortaler for en europæisk patent-domstol.2.2.5. Litis pendens og indbyrdes sammenhængende krav (grønbogensspørgsmål 5)

Advokatrådet

finder, atlitis pendensreglerne fungerer tilfredsstillende,og at det næppe vil være formålstjenstligt at indføre begrænsninger for

negative anerkendelsessøgsmål3, da parter i almindelighed har en betyde-lig interesse i at kunne anlægge sådanne søgsmål. Hertil kommer, at detvil være vanskeligt at give præcise regler og definitioner herom. For såvidt angår grønbogens spørgsmål om, hvorvidt der bør være adgang til atanlægge samlede sager og/eller sager mod flere parter på fællesskabs-plan, mener Advokatsamfundet, at dette bør undersøges og overvejesnærmere.

Danmarks Rederiforening

har tilsluttet sig forslaget om, at problemer-ne omkringlitis pendenssøges afhjulpet ved at styrke kommunikationenog samarbejdet mellem domstolene. Foreningen har ligeledes tilsluttetsig, at risikoen for negative kompetencekonflikter bør søges undgået vedat etablere en forpligtelse for den domstol, der har erklæret sig inkompe-tent, til at genoptage sagen, hvis den domstol, der først er anlagt sag ved,erklærer sig inkompetent. Ifølge foreningen bør anvendelse aflitis pen-densreglen ikke udelukkes ved negative anerkendelsessøgsmål. Det erendvidere tvivlsomt, om der er behov for at supplere de forskellige natio-nale regler om adgang til at samle sager, der anlægges af og/eller modflere parter på grundlag af ensartede regler.

Dansk Retspolitisk Forening

har bl.a. anført, at det ikke vil være hen-sigtsmæssigt at udelukke anlæggelsen af negative anerkendelsessøgsmål.I stedet kunne det være hensigtsmæssigt, som foreslået, at sikre en størregrad af kommunikation mellem domstolene i tilfælde af parallelle søgs-mål. Hvorledes denne kommunikation bedst kan foregå, er ikke klart,men udsættelse af det parallelle søgsmål kunne være hensigtsmæssig.Vedrørende adgangen til at anlægge samlede sager/groupactionsbørforordningen efter foreningens vurdering ændres, således at sådannesagsanlæg i større grad muliggøres.

Landsorganisationen i Danmark

har anført, at det i praksis ikke er etsærligt problem, at der af procestaktiske grunde anlægges søgsmål i enanden medlemsstat end den medlemsstat, der følger af den eksklusiveværnetingsaftale. Trods dette kan LO tiltræde, at der indføres regler tilimødegåelse af en unødig udsættelse af retssagens behandling. Forslagetom at udelukke anvendelsen aflitis pendensreglen ved negative aner-kendelsessøgsmål kan ligeledes tiltrædes. LO kan endelig tiltræde det,som Kommissionen har anført angående sammenhængende krav.Negative anerkendelsessøgsmål er søgsmål, hvor sagsøgeren f.eks. nedlægger påstandom, at sagsøgte skal tilpligtes at anerkende, at sagsøgeren ikke er erstatningsansvarligover for sagsøgte.93

2.2.6. Foreløbige retsmidler (grønbogens spørgsmål 6)

Advokatrådet

har bemærket, at de gældende regler om foreløbigeretsmidler fungerer tilfredsstillende, og at der ikke er et væsentligt behovfor større ændringer.

Danmarks Rederiforening

har anført, at det er vigtigt, at gældendekonventioner, herunder Arrestkonventionen fra 1999 vedrørende skibe,respekteres fuldt ud. Danmark bør således aktivt virke for, at den tidlige-re, bredere respekt for internationale konventioner genindføres.

Dansk Retspolitisk Forening

har bemærket, at de i grønbogen og rap-porten foreslåede muligheder for forbedring af reglerne på dette områdeforekommer fornuftige. Ikke mindst er det meget vigtigt, at anvendelsenaf et foreløbigt retsmiddel i en stat, der ikke har den materielle kompe-tence, holdes adskilt fra og ikke influerer på kompetencen ved den ret,der har den materielle kompetence. Det forekommer ligeledes formåls-tjenligt, at den ret, der er materielt kompetent til at behandle tvisten, gi-ves anledning til at bringe de foreløbige retsmidler til ophør, uanset hvil-ken medlemsstats domstol, der har bragt dem i anvendelse, men dette vilså vidt ses ikke kunne ske ved ”nogle præciseringer af anvendelsesområ-det”, som ellers forudsat i rapporten. En så direkte adgang til indgriben iretsmidler, bragt i anvendelse af en domstol i et andet medlemsland, vilkræve en gennemgribende ændring af det eksisterende regelgrundlag.

Landsorganisationen i Danmark

har bemærket, at mulighederne for atinddrive beløb i udlandet skal forbedres. LO er i øvrigt positiv over forKommissionens forslag til en præcisering af anvendelsesområdet for fo-reløbige retsmidler, ligesom LO støtter, at kompetencen tillægges den ret,som har kompetence i hovedsagen.2.2.7. Forholdet mellem forordningen og voldgift (grønbogens spørgsmål7)Ifølge

Advokatrådet

er der ikke et udtalt behov for ændringer af de gæl-dende regler om forholdet til voldgift, der fungerer tilfredsstillende. Her-til kommer, at forholdet mellem voldgift og domstolsbehandling er uhyrekomplekst, hvorfor eventuelle fælles regler i forordningen risikerer atfungere uheldigt.10

Danske Advokater –

der har afgivet svar sammen med

Dansk Forening

for Voldgift

– har bemærket, at det korte svar på grønbogens spørgsmåler, at der ikke er behov for at gøre noget på området, og at der næppe hel-ler kan gøres meget. Danske Advokater har yderligere bl.a. anført, at en-hver ændring af forordningen som minimum bør respektere New York-konventionen af 1958 om anerkendelse og fuldbyrdelse af voldgiftsken-delser. Der bør heller ikke opstå gnidninger mellem forordningen ogUNCITRAL’s modellov, som stadigt flere medlemsstater har ladet siginspirere af i nationale voldgiftslove. Navnlig bør der ikke flyttes kompe-tence fra voldgiftsretter til domstolene. Det er væsentligt i praksis, atvoldgiftsretter har kompetence til at afgøre egen kompetence. Det bør iøvrigt tilstræbes, at § 8 i den danske voldgiftslov kan bibeholdes. Be-stemmelsen fastsætter, at domstolene som udgangspunkt skal afventevoldgiftsrettens afgørelse om dens kompetence, når en voldgiftssag erindledt. Afslutningsvist anbefaler Danske Advokater, at man afstår fra atophæve eller modificere undtagelsen af voldgift fra forordningens an-vendelsesområde.

Danmarks Rederiforening

har bl.a. anført, at foreningen er positiv overfor mange af de forslag, der fremføres i grønbogen, men at det er afgø-rende, at der ikke foreslås noget, der på nogen måde er uforeneligt medNew York-konventionen.

Dansk Retspolitisk Forening

har overordnet set anført, at den helt gene-relle passus i forordningen om, at forordningen ”ikke finder anvendelsepå voldgift”, hverken er hensigtsmæssig eller entydig. Spørgsmålene omkompetence til afgørelse af tvister om eksistensen og indholdet af envoldgiftsaftale, om anerkendelse af afgørelser derom samt brugen af fore-løbige retsmidler til sikring af voldgiftsrettens effektive sagsbehandlingmv. adskiller sig ikke grundlæggende fra mange andre retsspørgsmål.Ifølge foreningen er der ingen grund til at undtage ”voldgift” fra forord-ningens anvendelsesområde, når det gøres klart, at forordningens reglerikke skal træde i stedet for de internationale regler om voldgift, særligtNew York Konventionen samt den praksis, der er udviklet i internationalvoldgift generelt. Hvis det internationale voldgiftssystem opretholdessomlex specialis,og det slås fast, at forordningen alene er relevant i desituationer, hvor voldgiftsretten eller parterne beder domstolene om assi-stance, kan forordningens regler efter foreningens vurdering finde an-vendelse på tvister vedrørende voldgiftsaftaler på samme måde som påandre civil- og handelsretlige tvister.11

Forbrugerrådet

har bemærket, at det ikke bør være muligt for erhvervs-drivende at anvende vilkår om voldgift i forbrugerforhold, herundergrænseoverskridende forhold.

Voldgiftsinstituttet

har generelt bemærket, at ændringer i den gældendeog velfungerende retstilstand meget vel kan føre til usikkerhed i en sådangrad, at ”EU-virksomheder” af ”tredjelande-virksomheder” presses til atacceptere aftaler om voldgift uden for EU. Dette er ikke i de europæiskevirksomheders interesse, ligesom det ikke er i virksomhedernes interesse,at der på nogen måde opstår risiko for, at hele retsområder – nemlig deretsområder hvor der opstår tvister, som normalt afgøres ved voldgift –”tørrer ud” indenfor EU. Hvis der i EU identificeres behov for ændringeri UNICITRAL’s modellov og New York-konventionen fra 1958, bør EUifølge Voldgiftsinstituttet tage initiativ til en drøftelse heraf i FN-regi,frem for at gå enegang, således at ændringerne kan opnå global anerken-delse. Instituttet tvivler i øvrigt på, at der er behov for ændringer i dengældende retstilstand. De eksempler, som Kommissionen har anført igrønbogen, er ifølge instituttet overordentlig sjældne i praksis og kan ik-ke begrunde, at der iværksættes ændringsinitiativer, som skaber reel risi-ko for, at virksomhedernes mulighed for at få løst tvister ved voldgift in-den for EU forringes.Hvis Kommissionen identificerer et behov for at ændre i retstilstanden,håber instituttet, at ændringerne sker med respekt for det internationaltanerkendte princip, hvorefter voldgiftsretten kan træffe afgørelse om sinegen kompetence, samt det forhold at voldgift i meget vid udstrækning erundergivet partsautonomi. En krænkelse af disse helt fundamentale prin-cipper kan føre til, at voldgiftsprocessen indenfor EU bliver uinteressant,og at der i øvrigt sker udligning af forskellene mellem voldgift og dom-stolsbehandling, hvilket ikke vil være i de europæiske virksomheders in-teresse.

Landsorganisationen i Danmark

har oplyst, at man på nuværende tids-punkt ingen praktisk interesse har i, at forordningens anvendelsesområdeudstrækkes til tillige at gælde i forhold til voldgift, men LO er positivheroverfor.2.2.8. Andre spørgsmål

Advokatrådet

har bl.a. anført, at bopælsbegrebet bør defineres i forord-ningen, da den gældende ordning med anvendelse af nationale begreber12

er klart utilfredsstillende. Ifølge Advokatrådet vil indførelse af en mulig-hed for at aftale værneting i sager om erhvervslejemål også være en godide, og reglerne om enekompetence i sager om ferieboliger kan med for-del gøres mere fleksible. Endelig har Advokatrådet anført, at det vil værehensigtsmæssigt at behandle de søretlige spørgsmål, som Kommissionenrejser i grønbogen.

Danmarks Rederiforening

har bl.a. anført, at foreningen er imod enindskrænkning af forordningens artikel 71, hvorefter forordningen ikkeberører konventioner, hvori medlemsstaterne er parter. Med hensyn tilsøretssager er foreningen imod ændringer, der kan gribe ind i de gælden-de konventionsmæssige systemer, som bl.a. indebærer, at sager meget velkan føres ved andre jurisdiktioner end der, hvor der er oprettet en erstat-ningsfond. Dette er måske ikke ideelt, men det er det konventionsmæssi-ge system, som EU ikke bør pille ved. Endelig har Danmarks Rederifor-ening tilsluttet sig, at der i forbindelse med spørgsmålet om anerkendelseog fuldbyrdelse ses på mulighederne for at etablere fri bevægelighed forofficielt bekræftede dokumenter.

Dansk Retspolitisk Forening

har bl.a. bemærket, at det vil være hen-sigtsmæssigt at indskrænke anvendelsen af artikel 71 om forholdet mel-lem forordningen og konventioner mest muligt, og at der bør indføresensartede regler om kumulation. Foreningen har endvidere anført, at etselvstændigt bopælskoncept kunne være fordelagtigt, hvis det ikke er un-der udvikling i domstolspraksis. For så vidt angår de søretlige sager harforeningen anført, at det ville være formålstjenligt at tilstræbe de ændrin-ger, som foreslås i grønbogen. Muligheden for at anlægge det civile er-statningssøgsmål for den samme ret, som erstatningsfonden er oprettetved, bør dog være en option i skadelidtes favør og ikke en pligt. Erstat-ningsfonden vil ofte blive oprettet ved reders hjemting, og dens placeringer i det hele taget uafhængig af, hvor den skadevoldende handling ind-trådte. Dette vil ofte ikke være i overensstemmelse med private skadelid-tes interesser, samt heller ikke nødvendigvis i overensstemmelse medhensynet til at få erstatningssagen behandlet der, hvor der er lettest ad-gang til bevisoptagelse og vidneførsel; nemlig skadesstedet.

Landsorganisationen i Danmark

har på nuværende tidspunkt ingenpraktisk interesse i, at værnetingsreglerne om kumulation for arbejdsta-gere ændres.

OVERSIGT

over

høringssvar vedrørende Kommissionens grønbog om revision af Rå-

dets forordning (EF) nr. 44/2001 om retternes kompetence og om an-

erkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handels-

retlige område (KOM(2009) 175 endelig)

1. Hørte myndigheder og organisationer mv.

2. Høringssvarene

2.1. Generelle bemærkninger

Advokatrådet

Dansk Erhverv

DI

Forbrugerrådet

Landsorganisationen i Danmark

2.2. Bemærkninger til de konkrete spørgsmål som stilles i grønbogen

Advokatrådet

Danmarks Rederiforening

Dansk Erhverv

Dansk Retspolitisk Forening

Landsorganisationen i Danmark

Advokatrådet

Danmarks Rederiforening

Dansk Erhverv

Dansk Retspolitisk Forening

Landsorganisationen i Danmark

Advokatrådet

Danmarks Rederiforening

Dansk Erhverv

Dansk Retspolitisk Forening

Forbrugerrådet

Landsorganisationen i Danmark

Advokatrådet

Danske Advokater

Dansk Erhverv

Advokatrådet

Danmarks Rederiforening

Dansk Retspolitisk Forening

Landsorganisationen i Danmark

Advokatrådet

Danmarks Rederiforening

Dansk Retspolitisk Forening

Landsorganisationen i Danmark

Advokatrådet

Danske Advokater –

Dansk Forening

for Voldgift

Danmarks Rederiforening

Dansk Retspolitisk Forening

Forbrugerrådet

Voldgiftsinstituttet

Landsorganisationen i Danmark

Advokatrådet

Danmarks Rederiforening

Dansk Retspolitisk Forening

Landsorganisationen i Danmark