Retsudvalget 2008-09
REU Alm.del Bilag 644
Offentligt
Lovafdelingen
Dato:Kontor:Sagsbeh:Sagsnr.:Dok.:
17. juli 2009ProcesretskontoretChristian Wiese Svan-berg2009-748/21-0406CWS41022
Høringssvar fra den danske regering vedrørende Europa-
Kommissionens grønbog om revision af Rådets forordning (EF) nr.
44/2001 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdel-
se af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område
(KOM(2009) 175 endelig)
1.
Den danske regering takker for modtagelsen af ovennævnte grønbogfra Kommissionen og for lejligheden til at komme med bemærkningerhertil.Indledningsvis skal den danske regering gøre opmærksom på, at Dan-mark i medfør af forbeholdet vedrørende retlige og indre anliggende ikkevil kunne deltage i en eventuel kommende vedtagelse af et forslag omændring af Bruxelles I forordningen, som fremsættes med hjemmel i EF-traktatens afsnit IV.Som bekendt er Danmark imidlertid i kraft af en parallelaftale mellemDanmark og Fællesskabet på mellemstatsligt grundlag blevet tilknyttetreglerne i Bruxelles I-forordningen, således at reglerne i forordningengælder mellem Danmark og de øvrige medlemsstater. Det følger af paral-lelaftalens artikel 3, stk. 2 og 3, at Danmark, hvis der foretages ændringeri Bruxelles I-forordningen, skal meddele Kommissionen, hvorvidt Dan-mark vil gennemføre indholdet af ændringerne, og om gennemførelsenkan ske administrativt eller kræver godkendelse i Folketinget.2.
Regeringen har sendt grønbogen i høring hos en bred kreds af berørtemyndigheder og organisationer m.v. og skal bl.a. på baggrund af de ind-
Slotsholmsgade 101216 København K.Telefon 7226 8400Telefax 3393 3510www.justitsministeriet.dk[email protected]
komne høringssvar afgive følgende bemærkninger vedrørende grønbogenog de spørgsmål, der stilles deri:2.1. Afskaffelse af alle mellemliggende foranstaltninger ved anerkendelseog fuldbyrdelse af udenlandske retsafgørelser (eksekvaturproceduren)(grønbogens spørgsmål 1)Den danske regering har noteret sig Kommissionens oplysninger om, atanmodninger om eksigibilitetspåtegninger næsten altid imødekommes,og at anerkendelse og fuldbyrdelse af udenlandske retsafgørelser yderstsjældent afslås. På denne baggrund er den danske regering enig medKommissionen i, at det må være et realistisk mål at afskaffe eksekva-turproceduren i alle sager på det civil- og handelsretlige område. Dendanske regering har ligeledes noteret sig, at Kommissionen – uanset am-bitionen om at afskaffe eksekvaturproceduren – også anerkender, at derkan være behov for at indføre visse garantier med henblik på at sikre densagsøgtes rettigheder.Grundet Bruxelles I-forordningens store betydning og de konsekvenser,som fuldbyrdelse af domme kan have for den domfældte, er det regerin-gens opfattelse, at visse minimumsgarantier for den domfældte bør op-retholdes efter en afskaffelse af eksekvaturproceduren. Regeringen sergerne, at den domfældtes rettigheder varetages i forbindelse med fuld-byrdelsen ved at give domstolene i fuldbyrdelsesstaten en adgang til efteranmodning at foretage en meget begrænset prøvelse af, om basale rets-principper er blevet overholdt ved afsigelsen af dommen. En sådan ad-gang til en særlig prøvelse – der i praksis alene måtte forventes at kommetil at omfatte ganske få sager – vil kunne sikre, at eventuelle domme af-sagt i strid med grundlæggende retsprincipper ikke bliver fuldbyrdet.2.2. Forordningens anvendelse i det internationale retssystem (grønbo-gens spørgsmål 2)Den danske regerings opfattelse er, at der er behov for at overveje at ladeforordningens særlige kompetenceregler finde anvendelse, også når sag-søgte har bopæl uden for Fællesskabet, da det kan føre til større forudsi-gelighed for udenlandske og europæiske parter. Det bør i den forbindelseovervejes at indføre etforum necessitatisog en regel om forholdet mel-lem parallelle sager i EU og i udlandet.
2
For så vidt angår spørgsmålet om fælles regler for anerkendelse og fuld-byrdelse af retsafgørelser truffet i tredjelande er regeringen forbeholden-de. Efter regeringens opfattelse vil anerkendelse og fuldbyrdelse af så-danne retsafgørelser forudsætte, at det sikres, at europæiske virksomhe-der og borgere ikke risikerer at skulle efterleve afgørelser, der f.eks. på-lægger dem erstatninger, der efter europæisk målestok er eksorbitante,ligesom det som minimum vil skulle sikres, at værnetinget for afgørelsener begrundet i reelle tilknytningsmomenter, og at processuelle mindstega-rantier er opfyldt.Den danske regering lægger i øvrigt vægt på, at eventuelle ændringer afforordningen udarbejdes i respekt for præceptive konventionsbaserederegler.2.3. Værnetingsaftaler (grønbogens spørgsmål 3)Den danske regering støtter forslaget i grønbogen om at indføre en regelom enekompetence (kun én ret er kompetent til at behandle sagen) i sagerom gyldigheden af en eksklusiv værnetingsaftale til fordel for domstoleneller domstolene i det land, som efter værnetingsaftalen har enekompe-tence (betegnes i grønbogen som en omvendt prioriteringsregel).Efter regeringens opfattelse bør der derimod ikke indføres en standardi-seret værnetingsklausul, henset til forordningens eksisterende formkravtil værnetingsaftaler.Den danske regering lægger i øvrigt vægt på, at eventuelle ændringer afforordningen udarbejdes i respekt for præceptive konventionsbaserederegler, herunder f.eks. Haag-Visby- eller de kommende Rotterdamregler.2.4. Industriel ejendomsret (grønbogens spørgsmål 4)Efter den danske regerings opfattelse er der ikke behov for at ændre for-ordningen med særlig sigte på retssager om industrielle ejendomsrettig-heder, herunder at indføre en midlertidig ordning indtil den fælles pa-tentdomstolsordning måtte være indført.Regeringen er yderst betænkelig ved en løsning, som den foreslåede igrønbogen, hvorefter en sagsøger skulle kunne anlægge søgsmål omkrænkelser af visse industrielle ejendomsrettigheder mod flere sagsøgteved domstolene i den medlemsstat, hvor den sagsøgte, der koordinerer3
aktiviteterne eller på anden måde har den nærmeste tilknytning til over-trædelsen, har bopæl. Regeringen er således enig i de betænkelighederved en sådan ordning, som Kommissionen selv har påpeget i grønbogen,jf. pkt. 3 sidste afsnit.Til grønbogens forslag om at indføre en ordning, hvor parallelle sagerkoordineres på initiativ af domstolene, er det i forbindelse med den nati-onale høringsprocedure blevet bemærket, at domstolene typisk først op-når en dybdegående indsigt i sagens faktum i forbindelse med sagens ho-vedforhandling. Uden denne forståelse for sagens faktiske omstændighe-der er en effektiv koordination på domstolsniveau næppe mulig. Hertilkommer, at parallelle sager typisk koordineres intensivt af parterne selv.På den baggrund er regeringen umiddelbart forbeholdende over for denforeslåede ordning.Afslutningsvist skal den danske regering bemærke, at der, som anført igrønbogen, pågår forhandlinger om etableringen af en europæisk patent-domstol med vidtrækkende jurisdiktion. Under hensyn til kompleksitetenaf disse forhandlinger og forhandlingernes fremskredne stadie vil det ef-ter den danske regerings opfattelse være hensigtsmæssigt at afvente disseforhandlingers afslutning.2.5. Litis pendens og indbyrdes sammenhængende krav (grønbogensspørgsmål 5)Det er den danske regerings opfattelse, atlitis pendensreglerne fungerertilfredsstillende, og at det næppe vil være formålstjenstligt at indføre be-grænsninger for negative anerkendelsessøgsmål, da parter kan have enlegitim interesse i at kunne anlægge sådanne søgsmål. Hvis der er behovfor initiativer vedrørendelitis pendens,kunne øget kommunikation ogsamarbejde mellem retterne være en mulig løsning.Efter regeringens opfattelse bør det overvejes at regulere spørgsmålet omadgangen til at anlægge samlede sager og/eller sager mod flere parter påfællesskabsplan i forordningen. Der er i øjeblikket overvejelser om atregulere dette spørgsmål særskilt både på det konkurrenceretlige områdeog i sager om forbrugerbeskyttelse. Efter regeringens opfattelse børspørgsmål om ”grænseoverskridende” gruppesøgsmål overvejes i forbin-delse med en revision af Bruxelles I-forordningen og ikke i forbindelsemed revision af sektorspecifikke retsakter.4
2.6. Foreløbige retsmidler (grønbogens spørgsmål 6)Efter den danske regerings opfattelse er der ikke behov for at ændre for-ordningens regler om foreløbige retsmidler.2.7. Forholdet mellem forordningen og voldgift (grønbogens spørgsmål7)I forbindelse med den nationale høring over grønbogen har den danskeregering modtaget en række klare tilkendegivelser fra aktører i det prakti-ske retsliv om, at den gældende retstilstand vedrørende forordningensforhold til voldgift er velfungerende. Hertil kommer, at de problemstil-linger, der beskrives i grønbogen, ifølge de oplysninger den danske rege-ring har modtaget, kun opstår sjældent i praksis.Den danske regering finder på denne baggrund ikke, at der er behov forat ændre de gældende regler om forholdet mellem forordningen og vold-gift, da reglerne på dette vigtige område i vidt omfang fungerer tilfreds-stillende.Hvis der foreslås ændringer, vil der fra dansk side blive lagt stor vægt på,at enhver ændring respekterer New York-konventionen og UNCITRAL’smodellov, således at den eksisterende harmoni mellem disse regelsæt ogforordningen bevares. Ligeledes bør eventuelle ændringer respektere detgrundlæggende princip om, at voldgiftsretten kan træffe afgørelse om sinegen kompetence samt det forhold, at voldgift i meget vid udstrækning erog bør være undergivet partsautonomi.2.8. Andre spørgsmål (grønbogens spørgsmål 8)Det fremgår ikke af grønbogen, hvilke fordele forslaget om at indskræn-ke anvendelsesområdet af forordningens artikel 71 ville indebære, ellerhvad virkningen af en sådan indskrænkning af anvendelsesområdet villevære i praksis. Den danske regering ønsker ikke, at en eventuel ind-skrænkning af anvendelsesområdet kan påvirke det eksisterende konven-tionsbaserede regelsæt på det søretlige område.Efter regeringens opfattelse vil det derimod være hensigtsmæssigt at ud-vikle en forordningsbestemt definition af ”bopæl” for derved at skabemere klarhed om forordningens anvendelsesområde. I den forbindelse5
bør fastsættelsen af et fælles hjemsted i relation til juridiske personer iforhold til reglerne om enekompetence også overvejes.Spørgsmål om ”grænseoverskridende” gruppesøgsmål bør overvejes iforbindelse med en revision af Bruxelles I-forordningen og ikke i forbin-delse med revision af sektorspecifikke retsakter, jf. bemærkningerneovenfor under punkt 2.5For så vidt angår grønbogens forslag om søretssager bør eventuelle æn-dringer ikke gribe ind i det konventionsbaserede regelsæt. Med hensyn tilsærbestemmelser om konnossementer bør værnetingsklausuler i konnos-sementer have bindende virkning i forhold til en tredjemand, der erhver-ver disse. Regeringen er endvidere gjort opmærksom på, at begrebet ”ko-nossementer” måske er på vej ud af den internationale konventionsregu-lering til fordel for andre udtryk såsom ”negotiable transportdokumentervedrørende søtransport og tilknyttede transporter”. Samtidig er det væ-sentligt, at præceptive konventionsbestemmelser respekteres, og at reg-lerne heller ikke materielt kolliderer med konventionerne.Vedrørende muligheden for at forene sager, der vedrører oprettelse af enerstatningsfond og individuelle erstatningssager, er det efter dansk opfat-telse væsentligt, at en eventuel regel herom udformes med nøje respektfor reglerne i de konventioner, der omhandler begrænsningsfonde.Den danske regering kan støtte indførelsen af en adgang til at aftale vær-neting i sager om erhvervslejemål samt forslaget om en mere fleksibelordning i sager vedrørende leje af ferieboliger.Endelig kan den danske regering tilslutte sig, at der i forbindelse medspørgsmålet om anerkendelse og fuldbyrdelse ses på mulighederne for atetablere fri bevægelighed for officielt bekræftede dokumenter.
6