BEGRUNDELSE1.1.I

NDLEDNING

Dette forslag til Rådets rammeafgørelse tager sigte på at opstille fælles mindstestandardermed hensyn til retten til tolke- og oversætterbistand i straffesager i hele Den EuropæiskeUnion. Forslaget skal ses som en første etape i en række foranstaltninger med henblik på aterstatte Kommissionens forslag fra 2004 til Rådets rammeafgørelse om visseproceduremæssige rettigheder i straffesager i Den Europæiske Union – KOM(2004) 328 af28.4.2004 – som trækkes tilbage, efter at Rådet og Europa-Parlamentet er blevetunderrettet herom. På trods af tre års drøftelser kunne der ikke nås til enighed om forslageti Rådets arbejdsgruppe, og arbejdet blev da også opgivet i juni 2007 efter frugtesløsedrøftelser i Rådet (retlige og indre anliggender). En etapevis tilgang synes nu at være enacceptabel vej frem. En sådan tilgang vil også bidrage til at forbedre den gensidige tillid.Forslaget bør derfor ses som led i en omfattende lovgivningspakke, der sigter på at indføreet sæt af mindsteregler for processuelle rettigheder i straffesager i EU. De rettigheder, derindgik i forslaget fra 2004, var – ud over retten til vederlagsfri tolke- og oversætterbistand– retten til retshjælp, retten til at blive oplyst om rettigheder (meddelelse om rettigheder),retten til særlig opmærksomhed for udsatte tiltalte, retten til at tage kontakt med konsulæremyndigheder og retten til at tage kontakt med familien. I nærværende forslag harKommissionen valgt at koncentrere sig om retten til tolke- og oversætterbistand, da denneret viste sig at være den mindst kontroversielle under drøftelserne af 2004-forslaget, ogfordi der foreligger oplysninger og forskning om denne rettighed.Forslaget søger at forbedre rettighederne for mistænkte, der ikke forstår eller taler detsprog, der benyttes under retsforhandlingerne. Fælles mindstestandarder for disserettigheder skulle kunne lette gennemførelsen af princippet om gensidig anerkendelse.Med hensyn til retsgrundlaget baseres forslaget på artikel 31, stk. 1, i traktaten om DenEuropæiske Union. Det er fastsat i artikel 31, stk. 1, litra c), at EU kan arbejde for "fælleshandling" for at sikre forenelighed mellem medlemsstaternes gældende regler, i det omfangdet er nødvendigt for at forbedre samarbejdet. For så vidt angår retligt samarbejde, og isærgensidig anerkendelse, er det nødvendigt, at der er gensidig tillid. En vis grad afforenelighed er nødvendig for at forbedre den gensidige tillid og dermed samarbejdet.Rettentiltolke-ogoversætterbistandhidrørerfradeneuropæiskemenneskerettighedskonvention og er af vital betydning for en person, der sigtes for etstrafbart forhold, og som ikke forstår det sprog, der benyttes i retssagen, så mistænkte kanfå kendskab til sigtelserne og forstå sagsforløbet. Mistænkte skal være i stand til at forstå,hvad han sigtes for. De væsentlige dokumenter i sagen bør oversættes. I overensstemmelsemed den europæiske menneskerettighedskonvention skal tolkning og oversættelse værevederlagsfri.KonsekvensanalyseForslaget har været genstand for en konsekvensanalyse indeholdt i dokumentetSEK(2009) 915. Konsekvensanalysen blev gennemgået og efterfølgende godkendt afkonsekvensanalyseudvalget den 27. maj 2009. Udvalgets anbefalinger, og hvordan de blevefterlevet,erangivetiafsnit 25ikonsekvensanalysen(http://ec.europa.eu/governance/impact/practice_en.htm). De løsningsmuligheder, der blevopstillet, var som følger:

a) Opretholdelse af status quo uden nogen indsats på EU-plan. Den nuværende situation,hvor medlemsstaterne forventes at efterleve deres forpligtelser i henhold til den europæiskemenneskerettighedskonvention, kan forventes at forsætte som nu med opfattelsen af, at derer ubalance mellem anklagemyndighed og tiltalte, hvilket hidtil har bremset den gensidigeanerkendelse. Dette vil have ubetydelige økonomiske konsekvenser.b) Ikke-forskriftsmæssige foranstaltninger som f.eks. henstillinger ville fremme udvekslingaf praksis mellem medlemsstaterne indbyrdes og bidrage til at kortlægge bedste praksis.Denneløsningsmodelvilleforbedrekendskabettildeneuropæiskemenneskerettighedskonventions standarder ved at udsprede og anbefale praksis, derbidrager til bedre efterlevelse. Den ville ikke føre til yderligere tilnærmelse af de retligestandarder.c) Nyt instrument omfattende samtlige rettigheder i lighed med 2004-forslaget.Gennemførelse fra medlemsstaternes side, overvågning fra Kommissionens side og i sidsteende indbringelse for Domstolen kan bidrage til at fjerne forskelle i overholdelsen af deneuropæiske menneskerettighedskonvention og fremme gensidig tillid. Denneløsningsmulighed vil have dobbelt økonomisk virkning, dels omkostninger forbundet medat sikre, at rettighederne overholdes, dels besparelser i form af færre omkostningerforbundet med anke.d) En foranstaltning begrænset til grænseoverskridende sager kan udgøre en første etape.Denne løsningsmodel kræver nøje overvejelse, så enhver mulighed for forskelsbehandlingmellem forskellige grupper af mistænkte i grænseoverskridende sager i forhold tilnationale sager udelukkes med sikkerhed. Som ved den foregående løsningsmodel er denøkonomiske virkning dobbelt, dels omkostninger ved at oprette de tjenester, der skal sikre,at rettighederne overholdes, dels besparelser som følge af færre ankesager, men dog imindre udstrækning end i den foregående model på grund af det mindre ambitiøseanvendelsesområde.e) En etapevis tilgang, hvor det foretrækkes at begynde med foranstaltninger om adgang tiltolke- og oversætterbistand i form af en ny rammeafgørelse, der kun forpligtermedlemsstaterne til at overholde en række mindstestandarder for adgangen til tolke- ogoversætterbistand. Denne løsningsmulighed vil have dobbelt økonomisk virkning, delsomkostninger forbundet med at sikre, at rettighederne overholdes, dels besparelser i formaf færre omkostninger forbundet med anke.Konsekvensanalysen fandt, at en kombination af løsningsmodel b) og e) er den foretruknetilgang, idet det vil optimere synergierne mellem forskriftsmæssige og ikke-forskriftsmæssige tiltag. Derfor bør en sådan rammeafgørelse ledsages af et dokument ombedste praksis.2.6.B

AGGRUND

Artikel 6 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) fastsætter, at Unionen skalrespektere de grundlæggende rettigheder, således som de garanteres ved den europæiskekonvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder(den europæiske menneskerettighedskonvention), og således som de følger afmedlemsstaternes fælles forfatningsmæssige traditioner. Europa-Parlamentet, Rådet ogKommissionen undertegnede i fællesskab og proklamerede højtideligt i december 2000Den Europæiske Unions Charter om Grundlæggende Rettigheder.

Ifølge formandskabets konklusioner på Det Europæiske Råds møde i Tammerfors1børgensidig anerkendelse blive hjørnestenen i det retlige samarbejde, men det siges, atgensidig anerkendelse "... sammen med den nødvendige indbyrdes tilnærmelse aflovgivningen kunne […] fremme den retlige beskyttelse af den enkeltes rettigheder"2.Det siges i Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet af 26. juli 2000om gensidig anerkendelse af endelige afgørelser i straffesager3, at "man derfor ikke alenemå sikre, at behandlingen af mistænkte og retten til forsvar ikke påvirkes negativt afprincippets gennemførelse, men endda at sikkerhedsforanstaltningerne forbedres gennemprocessen".Dette blev bekræftet i programmet for foranstaltninger med henblik på gennemførelse afprincippet om gensidig anerkendelse af afgørelser i straffesager4("programmet forforanstaltninger"), som blev vedtaget af Rådet og Kommissionen. Det fastslog, at "dengensidige anerkendelse hænger snævert sammen med eksistensen og indholdet af visseparametre, som betinger effektiviteten".Disse parametre omfatter mekanismerne for beskyttelse af mistænktes rettigheder(parameter 3) og definition af fælles mindstestandarder, der er nødvendige for at letteanvendelsen af princippet om gensidig anerkendelse (parameter 4). Dette forslag tilrammeafgørelse er en konkretisering af den erklærede målsætning om at øge beskyttelsenaf individuelle rettigheder.

TIL TOLKE

OG OVERSÆTTERBISTAND SOM FASTLAGT I DEN EUROPÆISKE

MENNESKERETTIGHEDSKONVENTION

Konventionens artikel 5 – Retten til frihed og sikkerhed – fastlægger, at:"Stk. 1. Enhver har ret til frihed og personlig sikkerhed. Ingen må berøves frihedenundtagen i følgende tilfælde og i overensstemmelse med den ved lov foreskrevnefremgangsmåde: (…)f) lovlig anholdelse eller forvaring af en person … mod hvem udvisnings- ellerudleveringssag er svævende.Stk. 2. Enhver, der anholdes, skal ufortøvet på et sprog, som han forstår, underrettes omgrundene til anholdelsen og om enhver mod ham rettet anklage."(…)Stk. 4. Enhver, der berøves friheden ved anholdelse eller forvaring, skal være berettiget tilat tage skridt til, at der af en domstol træffes hurtig afgørelse om lovligheden af hansforvaring, og at hans løsladelse beordres, hvis forvaringen ikke er retsmæssig."Og artikel 6 – Retten til en retfærdig rettergang, fastlægger, at:"Stk. 3. Enhver, der er anklaget for en lovovertrædelse, er i særdeleshed berettiget til:

a) ufortøvet at modtage udførlig underretning på et sprog, som han forstår, om arten af ogårsagen til den anklage, der er rejst mod ham(…)e) at få vederlagsfri bistand af en tolk, hvis han ikke forstår eller taler det sprog, deranvendes i retten."Den Europæiske Unions Charter om Grundlæggende Rettigheder afspejler disserettigheder i artikel 6 og artikel 47 til 50.12.Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har vedrørende artikel 6 i den europæiskemenneskerettighedskonvention fastslået, at tiltalte har ret til vederlagsfri tolkning, selv itilfælde af domsfældelse, at han har ret til at få udleveret anklageskrifterne på et sprog, hanforstår, at tolkningen skal være tilstrækkelig til at sætte personen under anklage i stand tilat forstå sagsforløbet, og at tolken skal være kompetent. At tiltalte har ret til vederlagsfritolkning, selv i tilfælde af domsfældelse, blev fastslået i sagenLuedicke, Belkacem og Ko§mod Tyskland5. I sagenKamasinski mod Østrig6blev det fastslået, at tolkningen skullevære af så tilstrækkelig høj kvalitet, at tiltalte kan få kendskab til sagen imod ham, og hankan forsvare sig selv. Retten finder anvendelse på dokumentationsmateriale og sagensforberedelse. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har fastslået, at tolkningen skalvære på et hensigtsmæssigt niveau, og at nærmere oplysninger om anklagen skal udleverestil tiltalte på et sprog, som vedkommende forstår (Brozicekmod Italien7).Det påhvilerretsmyndighederne at bevise, at tiltalte taler retssagens sprog tilstrækkeligt, og ikke tiltalte,at han ikke gør det8. Tolken skal være kompetent, og dommeren skal garantere en retfærdigrettergang (Cuscanimod Det Forenede Kongerige9).S

PECIFIKKE

ESTEMMELSER

Forslaget til Rådets rammeafgørelse fastlægger grundlæggende forpligtelser og bygger pådeneuropæiskemenneskerettighedskonventionogDenEuropæiskeMenneskerettighedsdomstols retspraksis.Reflection Forum on Multilingualism andInterpreter Training10har fremlagt en rapport med anbefalinger angående kvaliteten aftolkning og oversættelse. Rapporten er udbyttet af møderne i Reflection Forum indkaldt afKommissionens Generaldirektorat for Tolkning i løbet af 2008 med henblik på atkortlægge, om der er behov for tiltag, og i så fald hvilke. Forummet konkluderede, at dervar behov for tiltag, og opstillede anbefalinger med henblik på at forbedre udbuddet af28. november 1978, Serie A nr. 29."46. Retten finder, at den almindelige betydning af termen […]"vederlagsfri" i artikel 6, stk. 3, litra e), […] bekræftes af genstanden og formålet for artikel 6. Rettenkonkluderer, at den rettighed, der er beskyttet af artikel 6, stk. 3, litra e), for enhver, der ikke taler eller forstår,det sprog, der anvendes i retssagen, betyder en ret til at modtage vederlagsfri tolkebistand, uden at derefterfølgende kan afkræves ham betaling for de dermed forbundne omkostninger."19. december 1989, Serie A nr. 168.19. december 1989 (10964/84) [1989] ECHR 23."41[…] de italienske retsmyndigheder burde have truffet foranstaltninger for at overholde [anmodningen] forat sikre efterlevelse af kravene i artikel 6, stk. 3, litra a), medmindre de kunne fastslå, at ansøgeren faktiskhavde tilstrækkeligt kendskab til italiensk til at forstå anklagerne mod ham allerede fra tidspunktet forforkyndelsen af anklageskriftet. Sagens akter indeholder ikke noget sådant bevis, ej heller erklæringerne fra devidner, der blev afhørt den 23. april 1989. Bestemmelserne i artikel 6, stk. 3, litra a), er således blevet overtrådtpå dette punkt."24. september 2002 – nr. 3277/96.http://ec.europa.eu/commission_barroso/orban/docs/FinalL_Reflection_Forum_Report_en.pdf

kompetente og kvalificerede tolke i straffesager. Anbefalingerne omfattede etundervisningsprogram i retstolkning og et system for beskikkelse, autorisation ogregistrering af retstolke.Artikel 1 - Anvendelsesområde14.Anvendelsesområdet omfatter alle personer, der mistænkes for at have begået en strafbarhandling, indtil den endelige domsfældelse (herunder eventuel anke). Termen "mistænkt"anvendes her for sådanne personer. Formålet hermed er at benytte en selvstændig term,uanset hvordan sådanne personer betegnes i nationale retssager.Eftersom Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols retspraksis har gjort det klart, atpersoner, der forhøres om strafbare handlinger, uanset om de formelt er tiltalt, bør væreomfattet af den europæiske menneskerettighedskonventions artikel 6, falder personer, derer arresteret eller er i forvaring i forbindelse med en strafferetlig anklage, også ind underdenne bestemmelse. Disse rettigheder finder anvendelse fra det øjeblik, hvor personenunderrettes om, at vedkommende er mistænkt for at have begået en strafbar handling(f.eks. ved anholdelse eller når den mistænkte person ikke længere frit kan forlade politietsvaretægt).Det præciseres i artiklen, at forslaget også finder anvendelse på sager i tilknytning til eneuropæisk arrestordre. Det er vigtigt, at også sager i tilknytning til den europæiskearrestordre er omfattet, da rammeafgørelsen vedrørende den europæiske arrestordre kunbehandler disse rettigheder på et overordnet plan. Forslaget udgør i denne henseende envidereudbygning af den europæiske menneskerettighedskonventions artikel 5.Artikel 2 - Retten til tolkebistand16.Denne artikel fastlægger det grundlæggende princip, at der skal ydes tolkebistand i sagensefterforsknings- og retsforhandlingsfaser, dvs. under politiafhøringer, under retssagen ogunder andre mellemliggende afhøringer eller under anke. Retten udvides til også at omfatteretshjælp, der ydes mistænkte, hvis advokaten taler et sprog, som mistænkte ikke forstår.

19. december 1989, Serie A nr. 168."74. Retten til […] vederlagsfri tolkebistand gælder ikke kun mundtlige erklæringer fremsat underretshøringer, men også dokumentationsmateriale og sagsforberedelse. Stk. 3, litra e), betyder, at en person,"der er anklaget for en lovovertrædelse", og som ikke kan forstå eller tale det sprog, der anvendes i retssagen,har ret til vederlagsfri tolkebistand med henblik på oversættelse eller tolkning af samtlige dokumenter ellererklæringer i retssagen imod ham, og som han bliver nødt til at forstå eller få oversat fra retssagens sprog for atfå en retfærdig rettergang. […] Stk. 3, litra e), går imidlertid ikke så vidt som til at kræve en skriftligoversættelse af alt skriftligt bevismateriale eller alle officielle dokumenter i sagen. Den tolkebistand, der ydes,skal sætte den tiltalte i stand til at få kendskab til sagen mod ham og til at forsvare sig, navnlig ved at kunnefremlægge sin version af begivenhederne for retten. Det er nødvendigt, at den rettighed, der er beskyttet afstk. 3, litra e), er konkret og effektiv, hvorfor de kompetente myndigheders pligt ikke begrænses til udpegning

anklageskriftet eller tiltalen og al andet relevant dokumentationsmateriale, såsom vigtigevidneerklæringer, der er af afgørende betydning for udførligt at forstå "arten af og årsagentil den anklage, der er rejst mod ham" i overensstemmelse med den europæiskemenneskerettighedskonventionens artikel 6, stk. 3, litra a). Enhver kendelse omvaretægtsfængsling eller frihedsberøvelse af en person bør ligeledes oversættes, og detsamme bør en dom, da det er nødvendigt for, at personen kan udøve sin ret til at ankedommen (den europæiske menneskerettighedskonvention, protokol 7, artikel 2).I sager i tilknytning til fuldbyrdelse af en europæisk arrestordre bør denne også oversættes.Artikel 4 – Medlemsstaternes afholdelse af omkostningerne til tolkning og oversættelse18.Denne artikel omhandler det forhold, at medlemsstaterne afholder omkostningerne tiltolkning og oversættelse. At tiltalte har ret til vederlagsfri tolkning, selv i tilfælde afdomsfældelse, blev fastslået i sagenLuedicke, Belkacem og Ko§ mod Tyskland13.

Artikel 9 – Ikrafttræden23.Artiklen fastsætter, at rammeafgørelsen træder i kraftoffentliggørelsen iDe Europæiske Fællesskabers Tidende.S

UBSIDIARITETSPRINCIPPET

Formålet med forslaget kan ikke i tilstrækkelig grad opnås af medlemsstaterne alene, daforslagets formål er at fremme tillid mellem dem, og det er derfor vigtigt at blive enig omfælles mindstestandarder, der finder anvendelse overalt i Den Europæiske Union. Forslagettilnærmer medlemsstaternes materielle proceduremæssige regler vedrørende tolkning ogoversættelse i straffesager for at opbygge gensidig tillid. Derfor opfylder forslagetsubsidiaritetsprincippet.P

ROPORTIONALITETSPRINCIPPET

Forslaget er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, idet det ikke går ikke udover, hvad der er strengt nødvendigt for at nå de tilsigtede mål på europæisk plan, og hvadder er nødvendigt til dette formål.påtyvendedagenfor

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 31, stk. 1, litra c),under henvisning til forslag fra Kommissionen,under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet, ogud fra følgende betragtninger:(1)Den Europæiske Union har sat sig som mål at bevare og udbygge et område medfrihed, sikkerhed og retfærdighed. Ifølge konklusionerne fra Det Europæiske Rådsmøde i Tammerfors den 15. og den 16. oktober 1999, særlig punkt 33, bør princippetom gensidig anerkendelse blive hjørnestenen i det retlige samarbejde i både civil- ogstrafferetlige spørgsmål i Den Europæiske Union.Den 29. november 2000 vedtog Rådet i overensstemmelse med konklusionerne fraTammerfors et program for foranstaltninger til at gennemføre princippet om gensidiganerkendelse i straffesager15. Det fastslås i indledningen til programmet forforanstaltninger, at gensidig anerkendelse "ikke kun skal gøre det muligt at styrkesamarbejdet mellem medlemsstaterne, men også beskyttelsen af personersrettigheder".Gennemførelsen af princippet om gensidig anerkendelse af afgørelser i straffesagerforudsætter, at medlemsstaterne har tillid til hinandens strafferetlige systemer.Omfanget af den gensidige anerkendelse hænger snævert sammen med eksistensenog indholdet af visse parametre, herunder "mekanismerne for beskyttelse af […]mistænktes rettigheder"16og fælles mindstestandarder, der er nødvendige for at letteanvendelsen af princippet om gensidig anerkendelse.Gensidig anerkendelse kan kun fungere effektivt, når der hersker gensidig tillid,således at ikke blot retsmyndighederne, men alle aktører i strafferetsprocessenopfatter andre medlemsstaters retsmyndigheders afgørelser som svarende til deresegne, hvilket forudsætter "ikke blot tillid til tilstrækkeligheden af en partners regler,men også tillid til, at disse regler anvendes korrekt"17.

Selv om samtlige medlemsstater er part i den europæiske konvention til beskyttelseaf menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder (den europæiskemenneskerettighedskonvention), har erfaringerne vist, at dette ikke i sig selv altidgiver en tilstrækkelig grad af tillid til andre medlemsstaters strafferetssystemer.Det fastsættes i artikel 31, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union, at der skal"sikres forenelighed mellem medlemsstaternes gældende regler, i det omfang det ernødvendigt for at forbedre [det retlige samarbejde i kriminalsager]". Fællesmindstestandarder vil føre til øget tillid til alle medlemsstaternes strafferetssystemer,hvilket igen vil føre til et mere effektivt retsligt samarbejde i et klima af gensidigtillid.Sådanne fælles standarder bør anvendes på områderne tolkning og oversættelse istraffesager. For at forbedre den nødvendige tillid medlemsstaterne imellem opstillesmed denne rammeafgørelse grundlæggende fælles standarder med hensyn til tolkningog oversættelse i straffesager i Den Europæiske Union, som afspejlermedlemsstaternes traditioner med hensyn til at følge den europæiskemenneskerettighedskonventions bestemmelser.Retten til tolke- og oversætterbistand for de personer, der ikke forstår det sprog, deranvendes i retssagen, er fastlagt i artikel 5 og 6 i den europæiskemenneskerettighedskonventionsomfortolketiDenEuropæiskeMenneskerettighedsdomstols retspraksis. Bestemmelserne i denne rammeafgørelsefremmer anvendelsen af disse rettigheder i praksis.Bestemmelserne i denne rammeafgørelse bør sikre, at rettighederne for en mistænkt,der ikke taler og forstår det sprog, der anvendes i retssagen, tilstrækkeligt til at forståde anklager, der rejses mod ham, og til at forstå sagsforløbet således, at han kanudøve sine rettigheder, beskyttes ved at tilvejebringe vederlagsfri og nøjagtigsproglig bistand. Bistanden bør om nødvendigt udvides til også at omfatte kontaktenmellem den mistænkte og dennes forsvarsadvokat.Hensigtsmæssig bistand bør også tilvejebringes for mistænkte med hørelidelser ellertaleproblemer.Diligenspligten over for mistænkte, der ikke er i stand til at følgeretsforhandlingerne, understøtter et retfærdigt retsvæsen. Anklagemyndigheden, deretshåndhævende myndigheder og retsmyndighederne bør derfor sikre, at mistænkte,der befinder sig i en potentielt svag stilling, sættes i stand til at udøve deresrettigheder på effektiv vis. Disse myndigheder bør være bevidste om enhver potentielsårbarhed og træffe hensigtsmæssige initiativer for at sikre rettighederne. Dette børaltid være tilfældet, når en mistænkt er mindreårig eller lider af et handicap, derbegrænser vedkommendes aktive deltagelse i retssagen.Medlemsstaterne bør have pligt til at tilbyde uddannelse til dommere, advokater ogandre aktører i retssager for at sikre kvaliteten af tolkningen og oversættelserne.Denne rammeafgørelse overholder de grundlæggende rettigheder og de principper,som anerkendes i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.Denne rammeafgørelse sigter navnlig på at fremme retten til frihed, retten til enretfærdig rettergang og forsvarets rettigheder.

VEDTAGET FØLGENDE RAMMEAFGØRELSE:Artikel 1Anvendelsesområde1.2.Denne rammeafgørelse fastlægger regler vedrørende retten til tolke- ogoversætterbistand i straffesager og sager i tilknytning til en europæisk arrestordre.Rettighederne finder anvendelse på enhver person, der af de kompetentemyndigheder i en medlemsstat underrettes om, at han er mistænkt for at have begåeten strafbar handling, fra det øjeblik han underrettes, til der falder endelig dom("mistænkte").Artikel 2Retten til tolkning1.Medlemsstaterne sikrer, at en mistænkt, som ikke forstår det sprog, der anvendes istraffesagen, tilbydes tolkning for at sikre en retfærdig rettergang. Der skal ydestolkebistand i kontakten med sagens efterforsknings- og retsmyndigheder, herunderunder politiafhøringer, under alle nødvendige møder mellem mistænkte og dennesadvokat, under samtlige retsmøder og under andre nødvendige mellemliggendehøringer.Medlemsstaterne sikrer, at juridisk bistand om nødvendigt tolkes for mistænkte underhele straffesagens forløb.Medlemsstaterne sikrer, at der indføres en procedure for at afgøre, hvorvidtmistænkte forstår og taler det sprog, der anvendes i straffesagen.Medlemsstaterne sikrer, at der er ret til klageadgang over for en afgørelse om afslagpå tolkebistand.Retten til tolkning gælder også bistand til personer med hørelidelser ellertaleproblemer.I sager i tilknytning til fuldbyrdelse af en europæisk arrestordre sikrermedlemsstaterne, at enhver person, som er impliceret i en sådan sag, og som ikkeforstår og taler det sprog, der anvendes i retssagen, ydes tolkebistand under sagen.

Artikel 3Retten til oversættelse af væsentlige dokumenter1.Medlemsstaterne sikrer, at en mistænkt, som ikke forstår det sprog, der anvendes istraffesagen, tilbydes oversættelse af alle væsentlige dokumenter for at sikre enretfærdig rettergang.De væsentlige dokumenter, der skal oversættes, omfatter kendelser omvaretægtsfængsling og frihedsberøvelse, anklageskriftet, relevant bevismateriale ogdommen.Mistænkte eller dennes advokat kan indgive en begrundet anmodning omoversættelse af yderligere dokumenter, herunder skriftlig juridisk rådgivning framistænktes advokat.Medlemsstaterne sikrer, at der er klageadgang over for en afgørelse om afslag påoversættelse af et af de dokumenter, der er omhandlet i stk. 2.I sager i tilknytning til fuldbyrdelse af en europæisk arrestordre sikrermedlemsstaterne, at enhver person, som er impliceret i en sådan sag, og som ikkeforstår det sprog, arrestordren er udfærdiget på, modtager en oversættelse af nævntedokument.Artikel 4Medlemsstaternes afholdelse af omkostningerne til tolkning og oversættelseMedlemsstaterne afholder de omkostninger til tolkning og oversættelse, der følger afanvendelsen af artikel 2 og 3.Artikel 5Oversættelsens og tolkningens kvalitet1.2.Tolkning og oversættelse ydes på en sådan måde, at det sikres, at mistænkte fuldt uder i stand til at udøve sine rettigheder.Medlemsstaterne tilbyder uddannelse til dommere, advokater og andet relevantretspersonale for at sikre mistænktes evne til at forstå retssagen.Artikel 6Klausul om at forhindre forringelserIntet i denne rammeafgørelse kan fortolkes som en begrænsning eller fravigelse af nogen afde rettigheder eller proceduremæssige garantier, som kan sikres i henhold til den europæiskekonvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder ellertil lovgivningen i en hvilken som helst medlemsstat, og som yder et højere beskyttelsesniveau.

Artikel 7GennemførelseMedlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at efterkomme dennerammeafgørelse senest den …..18.Medlemsstaterne meddeler senest samme dato Rådet og Kommissionen teksten til deretsforskrifter, som de udsteder for at gennemføre de forpligtelser, der følger af dennerammeafgørelse, i national ret.Artikel 8RapportKommissionen forelægger senest den ………19Europa-Parlamentet og Rådet en rapport, ihvilken det vurderes, i hvilket omfang medlemsstaterne har truffet de nødvendigeforanstaltninger for at efterkomme denne rammeafgørelse, om nødvendigt ledsaget aflovgivningsforslag.Artikel 9IkrafttrædenDenne rammeafgørelse træder i kraft på tyvendedagen for offentliggørelsen iDen EuropæiskeUnions Tidende.Udfærdiget i Bruxelles, den