Formændene for de nationale parlamenters Europaudvalg besluttede påCOSAC-formandsmødet i Prag den 10. februar 2009 at gennemføre etsubsidiaritetstjek af Kommissionens forslag til rammeafgørelse om retten tiltolkning og oversættelse i straffesager, så snart dette forelå.Kommissionen fremsatte sit forslag den 8. juli 2009 .COSAC foreslår, at subsidiaritetstjekket gennemføres i overensstemmelsemed protokol 2 til Lissabontraktaten, som gør det muligt for nationaleparlamenter at overvåge og påtale eventuelle krænkelser afsubsidiaritetsprincippet inden for en periode på 8 uger efter, at et forslagforeligger på alle fællesskabssprog.Da alle sprogudgaver af forslaget, herunder den danske, endnu ikke ermodtaget, er fristen for at afslutte behandlingen af forslaget i de nationaleparlamenter og sende en udtalelse til EU’s institutioner og COSAC endnu ikkefastlagt. Såfremt de bliver tilgængelige inden for de nærmeste dage må fristenforventes at blive omkring

medio september 2009.

Kommissionens forslag

Formålet med forslaget til rammeafgørelsen om ret til oversættelse ogtolkning i straffesager er at fremme den gensidige anerkendelse afstraffesager mellem EU-landene.Hensigten er at sikre, at hvis de sigtede ikke forstår det sprog, der anvendeser de berettiget til tolkning fra det tidspunkt de informeres om, at de er sigtetog indtil straffesagen – herunder en evt. appelsag - er overstået.-Baggrund og begrundelse for forslaget

Forslaget om indførelse af ret til tolkning og oversættelse i straffesager indgiktidligere i et større forslag til rammeafgørelse fra 2004, som omfattede en helrække af proceduremæssige rettigheder (udover retten til tolkning ogoversættelse også retten til juridisk bistand, retten til information, retten til atrådføre sig med konsulære repræsentanter, m.v.). Imidlertid kunne der ikkeopnås politisk tilslutning til 2004-forslaget i Rådet. Kommissionen har derforvalgt i stedet at dele forslaget op i en række mindre forslag, som tilsammenudgør en lovpakke om proceduremæssige rettigheder i straffesager. Som detførste af disse forslag fremsættes nu det – ifølge Kommissionen – mindstkontroversielle forslag om tolkning og oversættelse i straffesager.Kommissionen henviser til, at retten til tolkning og oversættelse i straffesagernavnlig følger af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK)artikel 5 og 6. Selv om alle EU-lande har ratificeret konventionen, er derforskel på den måde rettighederne er gennemført på i de enkelte EU-lande,og der er derfor behov for at sikre, at retten til tolkning og oversættelsegennemføres på ensartet måde i alle EU-lande.-Hvem er beskyttet af reglerne?

Ifølge forslaget skal reglerne gælde i alle straffesager og i sager om2gennemførelse af den europæiske arrestordre fra 2002 .Dermed er enhver person, som sigtes eller anklages for enstraffelovsovertrædelse i EU omfattet af reglerne. Forslaget er således ikkebegrænset til f.eks. EU-borgere.

Rammeafgørelsen sikrer en

ret til gratis tolkning og oversættelse

istraffesager.Hvad angår

retten til tolkning

skal medlemsstaterne bl.a. sikre, at tolkningengives under politiafhøringer, under alle møder mellem den sigtede/tiltalte oghans forsvarer og under alle retsmøder. Endvidere skal den sigtede/tiltaltehave ret til at appellere en afgørelse om, at der ikke er behov for tolkebistand.Retten til tolkebistand skal også sikres hørehæmmede og talebesværede.Hvad angår

retten til oversættelse

skal denne omfatte alle væsentligedokumenter, herunder afgørelser om frihedsberøvelse, anklageskrifter,væsentlige dokumentbeviser og selve dommen. Den sigtede/tiltalte og hansforsvarer kan fremsende en begrundet anmodning om oversættelse afyderligere dokumenter. Den sigtede/tiltalte skal kunne appellere en afgørelseom, at oversættelse af et dokument ikke er nødvendigt.-Retsgrundlag

Forslaget har hjemmel i EU-traktatens artikel 31, stk. 1, litra c), hvorefter EUkan vedtage foranstaltninger om retligt samarbejde i kriminalsager medhenblik på sikring af foreneligheden mellem medlemsstaternes gældenderegler, i det omfang det er nødvendigt for at forbedre samarbejdet.Forslaget skal vedtages af Rådet efter (frivillig) høring af Europa-Parlamentet.Rådet træffer afgørelse med enstemmighed.-Reguleringsform

Forslaget er en rammeafgørelse, som er bindende for medlemsstaterne, forså vidt angår målet, men overlader til de nationale myndigheder at bestemme,hvordan målet nås. Rammeafgørelser er ikke umiddelbart anvendelige.-Subsidiaritetsprincippet

Kommissionen finder forslaget i overensstemmelse medsubsidiaritetsprincippet, idet den vurderer, at målet om at fremme tillidenmellem medlemsstaterne i relation til straffesager ikke i tilstrækkelig grad kanopfyldes af medlemsstaterne. Kommissionen begrunder dog ikke dennevurdering nærmere i forslaget.

En nærmere begrundelse om subsidiaritetsprincippet findes derimod i denseparate konsekvensanalyse til forslaget, som dog alene foreligger på3engelsk og fransk . Heraf fremgår det, at EU-landene på forskellig vis giver desigtede en retfærdig rettergang i overensstemmelse med deres nationale retog EMRK. Dette har både ført til forskelle i beskyttelsesniveauet i de enkeltelande samt til spekulationer i nogle EU-lande om hvilken standard, der gælderi andre EU-lande. Der har endda været beskyldninger fra medierne ommangler i andre landes strafferetssystemer. På den baggrund vurdererKommissionen, at EU-foranstaltninger er nødvendige og kunne omfattefastsættelsen af fælles minimumsstandarder som en ledsagendeforanstaltning i et område med fri bevægelig for personer.-Forholdet til det danske retsforbehold

Folketingets subsidiaritetstjek

Det centrale spørgsmål i relation til Folketingets subsidiaritetstjek af forslagetmå være, om man i tilstrækkelig grad kunne realisere målet om at fremmeden gensidige tillid mellem medlemsstaterne i relation til tolkning ogoversættelse i straffesager gennem national lovgivning? Eller om der pågrund af forslagets omfang eller virkninger er behov for fælles EU-regler for atnå målene?For bedre at kunne besvare dette spørgsmål kan man med fordel vurdereforslaget i forhold til de fire betingelser for subsidiaritetsmedholdelighed, somer fastsat i Protokol nr. 30 til Amsterdamtraktaten.Følgende spørgsmål kan i den forbindelse stilles:-Har spørgsmålet om reguleringen af retten til tolkning og oversættelse istraffesager tværnationale aspekter, som ikke på tilfredsstillende mådekan reguleres ved handling fra medlemsstaternes side?Vil handling fra medlemsstaternes side eller manglende handling fra EU’sside vedrørende reguleringen af retten til tolkning og oversættelse istraffesager være i konflikt med traktatens krav om eksempelvis at styrkeden økonomiske eller sociale samhørighed?3

Vil handling fra medlemsstaternes side eller manglende handling fra EU’sside for så vidt angår reguleringen af retten til tolkning og oversættelse istraffesager på anden måde alvorligt skade medlemsstaternesinteresser?Vil reguleringen af retten til tolkning og oversættelse i straffesager på EU-plan have klare fordele på grund af omfanget eller virkningerne heraf isammenligning med en handling fra medlemsstaternes side?

Europaudvalget og Retsudvalget

EU-konsulenten

Til:

Dato: