Retsudvalget 2008-09
REU Alm.del Bilag 623
Offentligt

1/1

Indholdsfortegnelse

1.2.

Indledning............................................................................................................... 2Bygningsmæssige forhold mv. ............................................................................... 32.1Bygningen mv. .............................................................................................. 32.2 Celler og gangarealer ................................................................................... 42.3 Øvrige rum .................................................................................................... 62.3.1 Toilet og bad ................................................................................... 62.3.2 Køkkenfaciliteter ............................................................................. 72.3.3 Besøgsrum ..................................................................................... 72.3.4 Værksted/arbejdsrum ..................................................................... 82.3.5 Fritids- og motionsrum .................................................................... 82.3.6 Gårdtursarealer............................................................................. 102.3.7 Samlet bedømmelse af de bygningsmæssige forhold ................. 11

Beskæftigelse mv. ................................................................................................ 123.1Arbejde........................................................................................................ 123.2 Motivationsbehandling ................................................................................ 133.3 Fritid ............................................................................................................ 143.4 Undervisning ............................................................................................... 16

4.5.6.

Lægebetjening og misbrugsafvænning ................................................................ 17Belægning............................................................................................................ 18Andre forhold........................................................................................................ 196.1 Forplejningen .............................................................................................. 196.2 Købmandsordning ...................................................................................... 206.3 Besøg.......................................................................................................... 216.4 Talsmandsordning ...................................................................................... 216.5 Kommunikation mellem ansatte og indsatte ............................................... 22

7.8.9.

Samtaler med de indsatte .................................................................................... 23Opfølgning............................................................................................................ 23Underretning ........................................................................................................ 23

2/2

Indledning

Som led i Folketingets Ombudsmands almindelige inspektionsvirksomhed (jf. § 18 ilov nr. 473 af 12. juni 1996 om Folketingets Ombudsmand) foretog jeg den 11. februar1997 inspektion af Arresthuset i Odense. Jeg henviser herom til min (endelige) rapportaf 26. november 1997 og opfølgningen herpå i breve af 14. april 1998 og 26. maj1999. Den 11. april 2000 meddelte jeg Direktoratet for Kriminalforsorgen og Arresthu-set i Odense at jeg betragtede sagen om inspektionen af arresthuset som afsluttet.

Den 20. august 2007 foretog jeg og tre af embedets øvrige medarbejdere en fornyetinspektion af Arresthuset i Odense.

Jeg bad i forbindelse med varslingen af denne inspektion arresthuset om at oplyse omeventuelle ændringer i de bygningsmæssige forhold og andre forhold siden inspektio-nen i 1997 og/eller eventuelle projekter eller planer herom. Jeg bad endvidere arrest-huset om oplysninger vedrørende vedligeholdelsesstandarden, herunder inventaretsstandard. Jeg bad også om at få tilsendt nyt informationsmateriale siden min inspekti-on i 1997 – herunder nye kort og skitser over bygningerne og eventuelle interne regel-samlinger mv. Den 13. august 2007 modtog jeg materialet fra arresthuset.

Til stede under inspektionen den 20. august 2007 var vicepolitidirektøren for Fyns Po-liti, den dengang fungerende arrestinspektør, arrestforvareren i arresthuset og fire afarresthusets øvrige ansatte.

Denne inspektion tog udgangspunkt i rapporten af 26. november 1997 og opfølgnin-gerne herpå. Under inspektionen spurgte jeg med udgangspunkt i en tjekliste til for-skellige forhold der normalt ønskes besigtiget og drøftet i forbindelse med inspektionaf arresthuse.

Arresthusets indsatte var forud for inspektionen blevet gjort bekendt med inspektionenog med muligheden for i den forbindelse at få en samtale med mig om generelle for-hold vedrørende institutionen eller den enkelte indsattes egne forhold.

Inspektionen blev indledt med en samtale med ledelsen og med samarbejdsudvalget.I forbindelse med samtalen afleverede jeg en skriftlig anmodning om udlevering af 10rapporter om udelukkelse af fællesskab for en nærmere angiven periode. Arresthusetoplyste at der ikke havde været det antal sager som jeg anmodede om – højst et par

3/3

stykker. Derfor besluttede jeg at den retlige undersøgelse af enkeltsager som normaltbliver foretaget i forbindelse med inspektionen af et arresthus ikke skulle gennemføresi dette tilfælde.

Efter en rundgang i arresthuset havde jeg en samtale med arresthusets to talsmænd.Talsmændene har fået særskilte breve om de forhold som blev drøftet under samta-len, herunder meddelelse om at nærmere angivne forhold ville indgå i rapporten ominspektionen. Desuden var der to indsatte der havde ønsket at tale med mig. Samta-lerne vedrørte de indsattes egne forhold og generelle forhold vedrørende arresthusetsom er omtalt i denne rapport. De to indsatte har hver især fået et brev fra mig om deforhold som blev drøftet under samtalen, herunder oplysning om at enkelte forholdville indgå i denne rapport.

Ved inspektionens afslutning havde jeg et afsluttende møde med vicepolitidirektøren,den dengang fungerende arrestinspektør, arrestforvareren og de øvrige deltagere frasamarbejdsudvalget i arresthuset om bl.a. de generelle forhold som var blevet bragtfrem under rundgangen i arresthuset og samtalerne med talsmændene og de to ind-satte.

Denne rapport har i en foreløbig udgave været sendt til Arresthuset i Odense, Arrest-inspektøren for Syd- og Sønderjylland og Fyn og Direktoratet for Kriminalforsorgen forat myndighederne kunne få lejlighed til at komme med eventuelle yderligere bemærk-ninger om faktiske forhold som rapporten måtte give anledning til. Jeg har i breve fraArresthuset i Odense dateret 15. maj 2009 og fra Arrestinspektøren for Syd- og Søn-derjylland og Fyn dateret 20. maj 2009 modtaget enkelte kommentarer der er indar-bejdet i denne rapport.

2.2.1

Bygningsmæssige forhold mv.Bygningen mv.

Den oprindelige del af arresthuset er opført i 1863 og er i tre etager. Det er panoptiskopbygget (åben etageadskillelse, dækket med trådnet) fra stueetagen til 2. sal. I denoprindelige del af arresthuset var der plads til 55 indsatte. For en nærmere beskrivelseaf den gamle del af arresthuset henvises til inspektionsrapporten af 26. november1997.

I perioden 1998/1999 blev der foretaget en tilbygning af arresthuset. Projektet omfat-tede en kapacitetsudvidelse på 14 pladser. Endvidere omfattede projektet en forbed-ring af faciliteterne til bl.a. de indsattes beskæftigelse og til personalet i form af om-klædningsrum. Den gamle stjernegård blev erstattet med et anlæg med 5 gårde, ogder blev etableret adgangsmulighed for kørestolsbrugere mv. ved installation af handi-

4/4

capelevator. Antallet af besøgsværelser blev udvidet fra to til fire, alle med toiletfacili-teter. Tilbygningen til det eksisterende arresthus blev taget i brug i uge 11 i 1999. Pro-jektet omfattede ikke en egentlig modernisering eller istandsættelse af det eksisteren-de arresthus ud over at tre tremandsceller blev ændret til to dobbeltceller. Desudenetablerede arresthuset et yderligere kondilokale i kælderen således at der er tre moti-onslokaler i kælderen hvor de indsatte bl.a. har mulighed for vægtløftning i et lokale ogalmindelig motionstræning i et andet lokale.

2.2

Celler og gangarealer

Arresthuset havde efter kapacitetsudvidelsen oprindeligt 65 enkeltceller og 2 dobbelt-celler, i alt 69 pladser. Arresthuset har i brev af 15. maj 2009 oplyst at den planlagteombygning af celle 216 til kontor for overvagtmesteren blev fuldført ultimo 2008 (jf.punkt 2.3.7.), hvilket har reduceret antallet af enkeltceller til 64. Antallet af dobbeltcel-ler er stadig 2. Cellerne er fordelt med 17 celler i stuen, 19 på 1. sal og 32 på 2. sal.Ledelsen oplyste at der på tidspunktet for inspektionen ikke var overbelægning.

Jeg besigtigede af mig udvalgte celler (cellerne 111, 116, 301, 201, 339 og 321) – så-vel enkeltceller som dobbeltceller – både i den gamle del af arresthuset og i tilbygnin-2gen. Enkeltcellerne i den gamle del af arresthuset er på ca. 8 m . De 2 dobbeltceller er

på ca. 24 m2. Cellerne er indrettet med et inventar bestående af en stålhåndvask medet lille spejl over, et møblement af træ bestående af et bord, en stol og et fast væg-skab. Der er en arkitektlampe og en lampe i loftet. Til cellen hører en el-kedel. Gulveter gråt linoleum.

Cellerne i den gamle del af arresthuset er generelt i dårlig stand. Gulvene i nogle afcellerne var slidte, og der var revner og huller. Flere af cellerne trængte stærkt til enindvendig vedligeholdelse idet væggene var hullede og nogle steder overtegnede ogsnavsede. Møblementet var generelt slidt. Cellerne gav generelt et slidt og råt indtryk.

Cellerne i tilbygningen var i bedre stand, men der var dog problemer med udluftnin-gen.

I hele arresthuset var der problemer med udluftningen idet der ikke kan luftes ud, ogluften ikke kan cirkulere. Under mødet med talsmændene oplyste de at der kun findesen udluftningskanal med en diameter på ca. 50 centimeter i hele arresthuset. Det blevligeledes oplyst at det ikke er muligt at åbne vinduerne i tilbygningen. Det er kun mu-ligt i den gamle del af arresthuset.

I en af de besigtigede celler (celle 116) hang el-installationen ud af væggen og lednin-gerne var løse. De indsatte har som nævnt en el-koger til rådighed i cellerne. Der fin-

5/5

des ikke køleskab i nogen af cellerne, idet strømforsyningen i arresthuset ikke kan kla-re en sådan belastning.

Sengene i en del af cellerne i den gamle del af arresthuset er den ”gamle model” derer lavet af jern og er monteret på væggen således at de kan slås op. Talsmændeneoplyste at sengene er for dårlige og for små. Madrasserne var generelt meget slidte.På nogle af cellerne var der to madrasser for at afhjælpe deres dårlige kvalitet.

I et notat af 1. august 2007 om vedligeholdelse har arresthuset bl.a. skrevet følgende:

”Der sker en løbende vedligeholdelse af arresthuset. Arresthuset har en værkme-ster, som fortrinsvis bliver brugt til vedligeholdelse. Værkmesteren skal sørge forløbende at vurdere hvorledes arresthuset ’har det’.Værkmesteren laver selv småreparationer, eller tilkalder/benytter eksterne hånd-værkere.

I perioder er der i arresthuset klienter med en håndværksfaglig uddannelse, hvil-ket arresthuset gør brug til reparationsopgaver. Det kan både være småopgaverindenfor murer og malerarbejde. Klienterne kan oftest godt lide at have den slagsopgaver, da det giver dem mulighed for at bruge deres fag, samt giver større be-vægelsesfrihed i arresthuset.

…”

Under det afsluttende møde med arresthusets ledelse forelagde jeg ovennævnte pro-blemer. Arresthuset bekræftede at personalet og de indsatte løbende foretager ind-vendig vedligeholdelse med maling, hvis nogle af de indsatte har en håndværksmæs-sig erfaring. Ledelsen bekræftede at man er klar over at madrasserne er dårlige ogoplyste at der er købt topmadrasser for at afhjælpe problemet. For så vidt angår pro-blemerne med udluftning og ventilation er ledelsen opmærksom på problemet. Ledel-sen oplyste at man korresponderer med Direktoratet for Kriminalforsorgen via mail omde bygningssynsrapporter som et arkitektfirma udarbejder hvert andet år.

Ledelsen oplyste efterfølgende i brev af 4. september 2007 at man havde spærret denene dobbeltcelle (celle 301) af i en uge, og at cellen var ved at blive renoveret af eteksternt malerfirma.

Jeg går ud fra at arresthuset løbende vurderer cellernes tilstand og har et samletoverblik over de celler som trænger mest til renovering. Jeg beder arresthuset om at

6/6

oplyse hvor mange af cellerne der er blevet renoveret siden 2007, og hvor mange cel-ler der (fortsat) er i samme forfatning som de celler jeg besigtigede.

Jeg beder om nærmere oplysninger om resultatet af arresthusets korrespondancemed Direktoratet for Kriminalforsorgen om problemerne med udluftning og ventilation.

Arresthuset råder over én observationscelle der er beliggende i kælderen. Cellen erindrettet med en jernseng hvorpå der ligger dyne og hovedpude samt sengelinned.Desuden er der bord og bænk med stålbordplade der er fastmonteret i gulvet. Der erflisegulv samt dobbeltdør med indkig. Der er et opkaldsanlæg og et vindue med mu-lighed for udluftning. Jeg bemærkede at der ved vinduet var flere udspring som det vilvære muligt at fæstne noget i med henblik på selvbeskadigelse/selvmordsforsøg.

Jeg gjorde allerede under inspektionen opmærksom herpå. Jeg beder oplyst hvad derer sket med henblik på at sikre at udspringene i vinduet ikke udgør en sikkerheds-mæssig risiko. I øvrigt giver observationscellen mig ikke anledning til bemærkninger.

2.32.3.1

Øvrige rumToilet og bad

Der er fælles toilet- og baderum på cellegangene. Der er 3 baderum med hver 4 bru-sere. I brusekabinerne i stueetagen manglede der dog brusere i 2 af kabinerne. Om-klædningen foregår i et uafskærmet rum mellem de 4 brusekabiner, hvor der står enbænk. Brusekabinerne er afskærmet med et badeforhæng. Væggene i brusekabiner-ne er beklædt med hvide fliser, og gulvene belagt med grå fliser. Døren til et enkelt afbruserummene (vist nok på 2. sal) var rådden. Toilettet i kælderen bar præg af fugt-skader idet malingen var delvist afskallet.

I forbindelse med mødet med talsmændene anførte de at mangler og reparationer iforbindelse med toilet- og badeforhold er for lang tid om at blive udbedret.

Det er naturligvis utilfredsstillende at ikke alle brusere er funktionsdygtige. Jeg går udfra at arresthuset har sørget for at alle brusere fungerer. Da der er mange indsattesom skal deles om de fælles toilet- og badeforhold går jeg ud fra at arresthuset er op-mærksom på hurtigt at få repareret eventuelle skader på toilet og brusere. Jeg går og-så ud fra at den rådne dør er eller vil blive repareret.

Under min rundgang bemærkede jeg at der manglede vejledning i brug af rensevæskepå toiletterne.

7/7

Hvis arresthuset ikke anvender rensevæske i portionsbeholdere, hvor vejledningen erpåmonteret sådan som direktoratet har anbefalet, henstiller jeg til at der opsættes envejledning i brugen af rensevæske på alle toiletter.

De indsatte har mulighed for vask af eget tøj i vaskemaskine samt brug af tørretumb-ler i vaskerummet i kælderen hvor der er tre vaskemaskiner og tre tørretumblere til rå-dighed. Her er ligeledes et bord samt nogle vasketøjskurve til rådighed.

Jeg har noteret mig dette og har ingen bemærkninger hertil.

2.3.2

Køkkenfaciliteter

Køkkenet ligger i kælderen. Der er en madelevator, et kølerum, et køleskab, kumme-frysere samt en ny opvaskemaskine. Maden tilberedes i arresthuset, og der serveresvarm mad midt på dagen og kold mad om aftenen. Der er i alt fem ansatte tilknyttetkøkkenet, heraf to med en kokkeuddannelse. Arresthuset er omfattet Fødevarestyrel-sens smiley-ordning og havde været kontrolleret med et positivt resultat (glad smiley)den 30. november 2006.

På inspektionstidspunktet var der rent og nydeligt i køkkenet.

2.3.3

Besøgsrum

I rapporten fra inspektionen i 1997 er det beskrevet at de to besøgsrum virkede uind-bydende og at de gjorde et forstemmende indtryk. Besøgsrummene er siden blev ud-bygget og renoveret.

Arresthuset har som nævnt nu fire besøgsrum der findes på 1. sal. Besøgsrummeneer på størrelse med cellerne dvs. ca. 8 m2. De er indrettet med briks, hvorpå der liggeret rent lagen, to lænestole, et sofabord samt en lampe i loftet. Møblerne er beklædtmed blåt uldstof. Rummene er desuden udstyret med en el-kedel, en kaffemaskine,plastikkopper og -tallerkner der er placeret på et lille bord for enden af briksen. Der erhvide gardiner og billeder på væggen. Væggene er malet hvide, og gulvet er gråt lino-leum. Alle besøgsrum har adgang til eget toilet med håndvask og spejl. Rummene vir-kede på tidspunktet for inspektionen mere indbydende og kan således danne en merevenlig ramme om besøgene.

8/8

Nogle af besøgsrummene manglede skab til engangslagner og kondomer, men pågangen var der et skab med kondomer og engangslagner. På gangen stod der kassermed legetøj til de indsattes børn.

Af Direktoratet for Kriminalforsorgens brev af 5. november 2004 til kriminalforsorgensinstitutioner om forbedring af besøgsforholdene fremgår det at besøgslokaler skal væ-re indrettet med et skab med kondomer og engangslagner.

Hvis de indsatte ikke har en uhindret adgang til skabet ude på gangen, henstiller jeg tilat der opsættes et skab i selve besøgsrummet med et mindre lager af engangslagnerog kondomer til rådighed for besøgende og indsatte. Jeg beder om underretning omhvad der sker i anledning af min henstilling.

Udenfor besøgsrummene er der opsat en metaldetektor som skal passeres ved be-søg.

2.3.4

Værksted/arbejdsrum

Værksted og lager er placeret i stueplan i forbindelse med en mellemgang hvor der eret værkmesterkontor, et tekøkken og et toilet. Der er værkstedspladser til 12 indsatte,og der var på tidspunktet for inspektionen fuld beskæftigelse på værkstedet. Værkste-det består af et lagerrum og to store værkstedsrum. På trods af et stort lagerrum,mangler der yderligere lagerplads.

I min rapport fra 1997 anførte jeg at jeg forstod på oplysningerne fra arresthuset ogDirektoratet for Kriminalforsorgen at til- og ombygningen ville medføre at værkstedetfik ca. 20 arbejdspladser. Der er som nævnt nu (kun) 12 arbejdspladser i værkstedet.Under inspektionen blev det oplyst at der er venteliste på at komme til at arbejde påværkstedet.

Jeg beder om oplysning om baggrunden for at værkstedet kun har 12 arbejdspladserog ikke de oplyste 20.

2.3.5

Fritids- og motionsrum

I kælderen er der indrettet tre små træningsrum. Rummene er på størrelse med en-keltceller. Rummene er indrettet med forskellige styrketræningsmaskiner- og bænke,motionscykler, romaskiner og løse håndvægte. Gulvet var i nogle af rummene belagtmed gulvtæpper, i andre rum med linoleum og fliser, væggene og lofterne var malethvide. Motionsrummene må benyttes af højst to indsatte ad gangen.

9/9

Der er mulighed for at opslå et bordtennisbord i kældergangen. Kældergangen er be-lagt med grå fliser, og væggene er malet hvide.

Motionsrummene er meget nedslidte og trange og de trænger til en gennemgribendeistandsættelse. Gulvene er nedslidte, og væg- og loftsmaling er delvist afskallet pågrund af fugtskader. I et af motionsrummene kunne det umiddelbart se ud som om dervar skimmelsvamp på væggen. Arresthuset har i brev af 15. maj 2009 oplyst at derefterfølgende er blevet foretaget en undersøgelse som konstaterede at der ikke varskimmelsvamp i væggen. Luften i motionsrummene var meget dårlig på grund afmanglende udluftning.

Under samtalen med talsmændene oplyste de at motionsrummene er meget triste ogkolde, og at luften i rummene hurtigt bliver meget dårlig når to træner samtidig. Tals-mændene fremkom med et forslag til ny indretning af motionsrummene som indebæ-rer at hele kælderen bruges som motionsrum. Talsmændene anførte at forslaget villekunne optimere udnyttelsen af kælderen idet flere kunne træne samtidig. Endvidereville sikkerheden blive bedre.

I forbindelse med inspektionen af arresthuset i 1997 fandt jeg bl.a. at styrketrænings-rummet var nedslidt og trangt. Jeg udtalte desuden at kældergangen ikke forekomvelegnet som fritidsområde.

I forbindelse med opfølgningen på inspektionen skrev Direktoratet for Kriminalforsor-gen i brev af 2. april 1998 at når byggeriet var afsluttet, ville direktoratet undersøge deøkonomiske muligheder for bl.a. at gennemføre en yderligere istandsættelse af loka-lerne i kælderen m.v.

Under henvisning til den brevveksling jeg i 1997 havde med Direktoratet for Kriminal-forsorgen henstiller jeg til at arresthuset og Direktoratet for Kriminalforsorgen sammenundersøger på hvilken måde motionsforholdene kan forbedres således at de udgør enbedre ramme for de indsattes fritidsaktiviteter. Jeg bemærker i den forbindelse at ar-resthuset ved fuld belægning huser 68 indsatte. De nuværende fritidstilbud forekom-mer at være helt utilstrækkelige.

Jeg henstiller endvidere til at arresthuset på kort sigt får frisket motionsrummene opog får afhjulpet problemerne med fugt.

Jeg beder om underretning om hvad der sker i anledning af mine henstillinger.

Talsmændene ønskede også et løbebånd og nye motionscykler.

10/10

Under det afsluttende møde med ledelsen oplyste ledelsen at man havde forsøgt atindkøbe mere moderne og tidssvarende maskiner, men at disse let går i stykker.

Jeg beder arresthuset om at oplyse om der er købt yderligere motionsudstyr siden in-spektionen, og hvis dette ikke er tilfældet angive en nærmere begrundelse herfor.

I et af motionsrummene manglede en instruktionsvejledning til brug af maskinerne.

Jeg går ud fra at der nu i hvert motionsrum forefindes en instruktionsvejledning i kor-rekt brug af redskaberne i rummene.

I kælderen findes der også et undervisningslokale som også fungerer som bibliotek.Lokalet er udstyret med bogreoler, 4 computere, et TV med video, en tavle, borde ogstole.

Under samtalen med talsmændene oplyste de at undervisningslokalet er fugtigt ogstøvet, og at luften er dårlig. Der er koldt om vinteren og alt for varmt om sommeren.

I arresthusets notat af den 1. august 2007 fremgår bl.a. følgende om undervisnings-/bibliotekslokalet:

”Undervisningslokalet i arresthuset er meget dårligt. Dårlig beliggenhed, menisær dårlig lys, dårlig indretning, dårlig indeklima, utidssvarende indretning ogmøblement osv.”

Det fremgår ligeledes af notatet at arresthuset havde indhentet tilbud og rådgivningmed henblik på anden indretning og nyt inventar til brug for både biblioteksbetjeningenog undervisningen.

Jeg beder arresthuset om underretning om resultatet af de indhentede tilbud og råd-givning.

2.3.6

Gårdtursarealer

Gårdtursarealet blev som nævnt ombygget og moderniseret i forbindelse med den nyetilbygning. Arealet består nu af fem gårde (fire små og en stor gård). Gårdene er flise-belagte og overdækket af trådnet. Der er fastmonteret et bord- og bænkesæt på væg-gen i hver gård. Muren der omgiver den enkelte gård er ca. 3 meter høj og generelt

11/11

set i god stand. Der kan være op til 8 indsatte på gårdtur sammen i en enkelt gård.Gårdturene afvikles en gang om dagen i en time.

Gårdtursarealerne fremtræder vel lidt trøstesløse men er pænt vedligeholdt, og jeg haringen bemærkninger hertil.

2.3.7

Samlet bedømmelse af de bygningsmæssige forhold

Arresthuset har i det føromtalte notat af 1. august 2007 skrevet følgende om arresthu-sets vedligeholdelsesplan i årene fremover:

”2007Der skal males 8-10 celler i 2007 og de efterfølgende år. Hvis dette tal holdes,samtidig med at indsatte maler vil alle celler blive malet ca. hvert 5 år.

Kontor overvagtmesterDirektoratet har givet tilladelse til, at nedsætte arresthusets kapacitet med en. Detdrejer sig om celle 216 på 1. etage, der ligger i forlængelse af kontoret, hvor 2fængselsfunktionærer og 1 overvagtmester har post. Celle 216 skal inddrages tilkontor, således at overvagtmesteren har sit eget kontor. Dette vil muliggøre enbedre fordeling af ledelsesopgaverne, samt give overvagtmesteren mere ro til ar-bejdet. På nuværende tidspunkt, skal overvagtmesteren afholde medarbejderud-viklingssamtaler på ledende overvagtmesters kontor, når denne ikke er på tjene-ste.

2008:Arresthuset har store ønsker for 2008. Dels ønsket om nedlæggelse af dobbelt-cellerne, kombineret med at skabe langt bedre forhold for arresthusets læge ogsygeplejerske. Dels et ønske om, at forbedre de fysiske rammer for undervisningi arresthuset.

Nedlæggelse af dobbeltceller.Arresthuset prioriterer højt, at de to dobbeltceller ændres til enkeltceller. Arrest-husets dobbeltceller er ca. 24 kvadratmeter.

Celle 301

ønsker arresthuset bliver lavet til 2 enkeltceller. Dette kræver dels enskillevæg midt i cellen, dels etablering af dør i den nordlige ende af cellen. Derskal forinden ske en ændring af gulvarealet udenfor cellen.

Celle 201

ønsker arresthuset fremover skal være lægeværel-se/sygeplejerskekontor. På nuværende tidspunkt har sygepejsersken kontor i

12/12

stueetagen. Dette kontor er to enkeltceller, hvor skillevæggen er fjernet. Arrest-huset vil i.f.m. at sygeplejersken flytter til 1. etage, genetablere de to enkeltceller istueetagen.

Flygtning af sygeplejerskens kontor til 1. etage vil lette en del arbejdsgange, forbåde sygeplejerske og overvagtmestrene, som i forvejen har kontorer på 1. eta-ge. Ligeledes vil det større lokale give læge og sygeplejerske langt bedre ar-bejdsforhold, dels vil det give bedre muligheder for at eksterne behandlere (fysio-terapeuter, kiropraktorer, m.m) kan benytte lokalet. På nuværende tidspunkt skalklienterne transporteres ud af arresthuset til den slags behandlinger. Dette vil øgesikkerheden.”

Arresthuset i Odense har i brev af 15. maj 2009 oplyst at overvagtmesterens kontorblev indrettet ultimo 2008.

I den tidligere rapport af 26. november 1997 foretog jeg en samlet bedømmelse af debygningsmæssige forhold mv. og konkluderede at der var en del områder hvor enistandsættelse var stærkt påkrævet. Siden da har der som nævnt været iværksat enstørre om- og tilbygning som har afhjulpet nogle af de mangler som jeg dengang påvi-ste. Det gælder bl.a. standarden for så vidt angår gårdstursarealet, besøgsrummene,forsvarerlokalet, værkstedet og faciliteterne for arresthusets personale.

Som det fremgår af arresthusets notat af 1. august 2007 er arresthuset selv opmærk-som på nogle af de forhold som endnu ikke er blevet afhjulpet. Det gælder bl.a. for-holdene vedrørende vedligeholdelsen af cellerne, spørgsmålet om dobbeltcellerne ogundervisnings- og bibliotekslokalets stand samt ikke mindst det dårlige indeklima somikke blot gør sig gældende i undervisningslokalet, men generelt i hele arresthuset pågrund af den utilstrækkelige ventilation.

Jeg beder arresthuset og Direktoratet for Kriminalforsorgen om at underrette mig omstatus på de bygningsmæssige forhold. Jeg beder også Direktoratet for Kriminalfor-sorgen om at udtale sig om de forhold som ikke blev afhjulpet i forbindelse med om-og tilbygningen. Jeg sigter til cellernes vedligeholdelse, motionsrummenes vedligehol-delse og indholdet af redskaber og de forhold vedrørende undervisnings- og biblio-tekslokale som arresthuset har beskrevet i notatet af 1. august 2007.

3.3.1

Beskæftigelse mv.Arbejde

Som nævnt er det muligt at 12 indsatte kan arbejde i værkstedet. Arbejdet i værkste-det består f.eks. i at fremstille beslag, at lave forlængerkabler og pakke brochurer. Ar-

13/13

bejdstiden er fra kl. 08.00 til kl. 12.00, og igen fra kl. 13.00 til kl. 15.00. På inspektions-tidspunktet var der 10 indsatte som ønskede at arbejde på værkstedet, men som ikkekunne opnå dette. Alle indsatte kan ønske at arbejde på værkstedet. De indsatte væl-ges ud fra gruppens sammensætning, deres vilje til at arbejde og sikkerhedsrisikoen.Arresthuset har kontakt med 10-15 firmaer om arbejde. Der er to værkstedsmestre til-knyttet, hvoraf den ene også står for den løbende vedligeholdelse.

Desuden arbejder de indsatte på cellerne med f.eks. at lægge pløkker og elastikker iposer og lave flisesnor. De indsatte får udleveret arbejdsmaterialerne af værkmeste-ren foran værkstedet, og de skal aflevere det færdige arbejde ved døren til værkste-det. De kaldes ned til værkstedet fire indsatte ad gangen. Arresthuset oplyser at det ervanskeligt at skaffe tilstrækkeligt med arbejde til cellearbejdet.

Cellearbejdet foregår alene på cellerne. Arresthuset oplyste at man ikke har drøftetmuligheden for at de indsatte kan arbejde i fællesskab på cellerne.

Desuden arbejder der en gangmand på hver etage, der er en tøjvaskemand for helearresthuset og der er en ekstra gangmand for f.eks. gårdtursarealet.

Aflønningen er en blanding af timeløn og akkord. Driften i forbindelse med arbejdet iarresthuset løber rundt med et lille overskud.

Arbejdet for en stor del af de indsattes vedkommende foregår alene på cellerne. Deindsatte er således låst inde på cellen en stor del af dagen. Under det afsluttende mø-de med ledelsen pegede jeg på muligheden for at ledelsen undersøger muligheden forat tilbyde arbejdsfællesskab i cellerne i det omfang det er praktisk og sikkerhedsmæs-sigt muligt (i overensstemmelse med pkt. 8 i fællesskabsvejledningen, vejledning nr.71 af 5. juli 2002). Jeg beder oplyst hvad der er sket vedrørende dette spørgsmål.

Jeg noterede mig at der ikke var nogen af de indsatte som arbejdede i køkkenet. Jegbeder om oplysning om hvorvidt arresthuset har overvejet denne mulighed for at skaf-fe yderligere arbejdspladser.

3.2

Motivationsbehandling

I juni 2004 startede arresthuset et projekt om motivationsbehandling for aktive misbru-gere af begge køn som er indsat for bl.a. stofrelateret kriminalitet, hovedsageligt vare-tægtsfængslede. Programmets formål er at medvirke til at den indsatte bibringes stør-re fokus på afhængigheden og dens konsekvenser via gruppebehandling samt indivi-duelle behandlingssamtaler.

14/14

Motivationsprogrammet skal motivere og afklare den enkelte indsatte til beslutning omog forberedelse til eventuel fortsat behandling. Denne behandling kan være i et dag/døgntilbud i privat regi (f.eks. § 78 afsoning) eller i kommunalt regi eller i en stoffri af-deling/behandlingsafdeling i Kriminalforsorgens institutioner (åbent/lukket fængsel).Motivationsprogrammet har også til formål at tilgodese de indsatte som ønsker at bliveafklaret i forhold til at de som udgangspunkt på et givent tidspunkt ikke kan overskueat komme i f.eks. døgnbehandling, men blot ønsker at fortsætte med daglig udleveringaf metadon.

Motivationsforløbet varer normalt 8 uger med deltagelse af seks indsatte ad gangen.Deltagelsen kan forlænges hvis der fortsat er plads på holdet. Projektet består i etsamarbejde mellem arresthuspersonalet, behandlere fra Rusmiddelcenter Odense ogKriminalforsorgen i Frihed. Der er udarbejdet en selvevalueringsrapport for periodennovember 2005 til maj 2006 og en rapport om tilbagemeldingerne herpå. Jeg har ef-terfølgende fået disse rapporter tilsendt.

3.3

Fritid

I fritiden kan de indsatte benytte motionsrummene i kælderen (jf. pkt. 2.3.5 ovenfor)fra kl. 15.45 til kl. 16.45 og igen fra kl. 18.00 til kl. 20.30 på hverdage. I weekendenkan de bruges fra kl. 09.30 til kl. 20.30. Der må højst være to indsatte ad gangen ihvert motionsrum. Desuden har de indsatte mulighed for at spille bordtennis og billard.De indsatte har endvidere mulighed for at låne PlayStation – her har de isolerede for-trinsret.

Der er mulighed for fællesskab i cellerne mellem to indsatte ad gangen efter arbejds-tidsophør fra kl. 15.15 til kl. 21.00, og i weekenden hele dagen. De indsatte kan skiftecellefællesskab hver 3. dag, men har kun mulighed for at vælge fællesskab fra denafdeling de selv sidder på. Der er således ikke cellefællesskab afdelingerne imellem.Ifølge personalet minimerer det begrænsede fællesskab problemer med stærke/svageindsatte.

Jeg beder arresthuset om at oplyse om de indsatte vil kunne flytte etage hvis de øn-sker cellefællesskab med indsatte på andre afdelinger.

De indsatte har mulighed for på gårdtursarealet at spille foldbold om lørdagen bortsetfra i vintermånederne (november til og med februar). Dette er for at mindske risikoenfor skader. For så vidt angår månederne marts, april, september og oktober spilles derkun fodbold hver anden lørdag. Ledelsen i arresthuset oplyste at baggrunden herfor ernedskæringer.

15/15

I den tidligere rapport om arresthuset skrev jeg at biblioteket havde åbent 2 timer omugen. Det fremgår af arresthusets husorden at der er mulighed for at låne og byttebøger en gang ugentligt. Arresthuset har indgået en biblioteksaftale med Odense Bib-liotek således at de indsatte har mulighed for at bestille bøger – herunder også uden-landske – fra biblioteket. Der var tilfredshed med aftalen.

Jeg beder om oplysning om bibliotekets åbningstider. Jeg beder også om oplysningom hvorvidt der udskrives lister til de indsatte om nyudgivelser og bestemte emner tilinspiration til deres eventuelle læsning. Jeg beder endvidere om oplysning om hvorvidtder kommer en bibliotekar i arresthuset og i givet fald hvor ofte det sker.

Arresthuset oplyste at arresthuset bl.a. abonnerer på Fyns Stiftstidende. Arresthusetfår desuden Nyhedsavisen hver dag og ugeavisen hver onsdag.

I forbindelse med den tidligere inspektion af arresthuset rejste jeg på baggrund af enkonkret samtale spørgsmålet om yderligere indkøb af aviser til de indsatte. Arresthu-set meddelte mig dengang at arresthuset ikke ville afsætte yderligere midler hertil. Ar-resthuset abonnerede også dengang på Fyns Stiftstidende som blev udlånt til de ind-satte når der var konkret ønske herom.

Jeg skrev den 22. december 1997 til arresthuset at én daglig avis til dengang godt 50indsatte naturligvis var helt utilstrækkeligt hvis der blandt blot et ikke helt lille antal ind-satte var ønske om daglig avislæsning. Jeg pegede derfor på at det ville være hen-sigtsmæssigt at det blev oplyst overfor de indsatte at der var mulighed for dagligt atlåne en avis.

I den husorden som jeg har modtaget en kopi af forud for min inspektion, fremgår detikke om muligheden for dagligt at låne en avis.

Jeg anmoder arresthuset om at oplyse om informationen til de indsatte om mulighe-den for dagligt at låne en avis fremgår af andet informationsmateriale som udleverestil de indsatte. Jeg beder også arresthuset oplyse om hvor mange eksemplarer arrest-huset modtager af Fyns Stiftstidende eller af en anden avis. Jeg beder endvidere omoplysning om hvorvidt der har været anledning til at tage spørgsmålet om avishold iarresthuset op på ny. Jeg henviser i den forbindelse også til at antallet af pladser i ar-resthuset er øget.

Direktoratet for Kriminalforsorgen har tidligere udtalt sig om den måde hvorpå instituti-onerne har forholdt sig til § 58, stk. 3, i straffuldbyrdelsesloven og § 80, stk. 3, i vare-

16/16

tægtsbekendtgørelsen. For så vidt angår adgangen til udenlandske aviser, er det ind-gået i bedømmelsen heraf hvor stort et antal udlændinge de pågældende institutionerhar. Som anført i pkt. 199 i varetægtsvejledningen (vejledning nr. 37 af 25. juni 2007om bekendtgørelse om ophold i varetægt) bør der afhængig af andelen af udenland-ske indsatte være én til to udenlandske nyhedsformidlende aviser gratis til rådighedfor de indsatte.

Jeg har noteret mig at udenlandske indsatte i arresthuset kan bestille udenlandskebøger på biblioteket, og jeg går ud fra at man også kan låne udenlandske tidsskrifter.Jeg beder arresthuset om at oplyse om den gennemsnitlige andel af udlændinge (derikke læser dansk) i arresthuset. Jeg anmoder desuden om oplysning om mulighedenfor at låne (aktuelle) udenlandske aviser fra biblioteket og muligheden for at udskriveudenlandske aviser fra internettet til de indsatte.

Jeg har tidligere noteret mig at direktoratet ikke stiller krav om at der er et vist antalbøger på fremmedsprog i arresthusenes bogsamlinger. Jeg har udtalt at jeg er enigmed direktoratet i at det væsentligste er at arresthuset vurderer om bogbestanden af-spejler det behov som de indsatte har, herunder behovet for bøger på fremmedsprog,og at dette behov naturligvis kan veksle fra arresthus til arresthus.

Idet jeg i øvrigt henviser til min anmodning ovenfor (om oplysning af andelen af ud-lændinge i arresthuset), anbefaler jeg at arresthuset overvejer at indkøbe (eventuelt etmindre antal) bøger på andre sprog end dansk til arresthusets bogsamling – såledesat udenlandske indsatte har mulighed for at låne en bog indtil det bliver muligt at be-stille bestemte bøger fra biblioteket.

Jeg anbefaler også at arresthuset udskriver boglister (vedrørende danske og uden-landske bøger) til de indsatte som inspiration til deres eventuelle læsning.

Jeg anmoder om underretning om hvad der sker i anledning af mine to ovennævnteanbefalinger.

3.4

Undervisning

Arresthuset oplyste at der er en bevilling til 580 timer til undervisning om året. Under-visningen foregår 4 dage om ugen fra mandag til torsdag på to hold med 3-4 indsattepå hvert hold. Der er afsat 2 gange 45 minutter til hvert hold. Der undervises mest på9. og 10. klassetrin i dansk, matematik og engelsk. Arresthuset er opmærksomt på detbehov som indsatte under 18 år har i form af ekstra kontakt og undervisning. Arrest-huset er endvidere opmærksomt på den forpligtelse som arresthuset har overfor ind-

17/17

satte som er udelukket fra fællesskab. Arresthuset oplyste at der konstant efterspør-ges mere undervisning, og at den dobbelte tid sagtens ville kunne udnyttes. Dermangler undervisningslokaler idet det nuværende både bruges til undervisning, biblio-tek og fritidsaktiviteter.

På inspektionstidspunktet havde den ansatte lærer en seniorordning med 12 fridageom året som arresthuset ikke blev kompenseret for. Arrestinspektøren for Syd- ogSønderjylland og Fyn har i brev af 20. maj 2009 oplyst at den pågældende lærer fra-træder på pension pr. 1. september 2009, og at spørgsmålet om nyttiggørelse af det-te årsværk nu overvejes.

Jeg beder om underretning om resultatet af de overvejelser om nyttiggørelsen af års-værket giver anledning til. I tilslutning hertil beder jeg også om oplysning om hvorvidtarresthuset har ansøgt Direktoratet for Kriminalforsorgen om en øget bevilling til un-dervisning under henvisning til det behov som arresthuset selv er opmærksom på. Igivet fald beder jeg om direktoratets bemærkninger hertil.

På inspektionstidspunktet var der 4 pc’er til rådighed i arresthuset. Jeg forstod at disseogså blev brugt i forbindelse med undervisningen.

Jeg har bl.a. i mine rapporter om inspektionerne den 7. oktober 2003 af Arresthuset iFrederikshavn og den 2. oktober 2007 af Arresthuset i Ringkøbing beskæftiget migmed anvendelse af pc i undervisningen. Jeg har i de nævnte rapporter tilkendegivet atdet er min opfattelse af de indsatte så vidt muligt bør have mulighed for at benytte pc iundervisningen.

Jeg beder arresthuset oplyse om det er korrekt forstået at de fire opstillede pc’er be-nyttes i undervisningen.

Lægebetjening og misbrugsafvænning

Arresthuset har en sygeplejerske tilknyttet 37 timer om ugen. Desuden er der en lægetilknyttet arresthuset 5 timer om ugen. Lægebetjeningen foregår i to celler som er slåetsammen til et lokale. Der henvises til pkt. 2.3.7 hvor der redegøres for arresthusetsønsker om forbedring af forholdene for lægen/sygeplejersken.

Under mødet med talsmændene oplyste de at der var stor tilfredshed med især syge-plejerskens indsats.

18/18

Nedtrapning af stofmisbrugere sker efter lægens ordination og ved brug af Metadonog Fenemal. Udleveringen af Metadon og Fenemal sker på personalekontoret for atsikre at der udleveres de rigtige doser. Arresthuset oplyste at der er mulighed for at enindsat som før indsættelsen i arresthuset var i Metadonbehandling (f.eks. efter aftalemed et misbrugscenter), kan fortsætte behandlingen under opholdet i arresthuset. Ar-resthuset har en aftale med misbrugscentret således at arresthuset i weekenden kankontakte misbrugscentret for at tjekke hvilken dosis de indsatte skal have.

Arresthuset oplyste at der aflægges 40 urinprøver for stoffer om måneden. Urinprøve-kontrol er en del af resultatkontrakten. De indsatte udtages vilkårligt via en computer tilstikprøvekontrol. De udvalgte indsatte bliver vækket kl. 07.00 og indsat i et besøgs-rum. Talsmændene oplyste at hvis den indsatte ikke kan aflægge en urinprøve inden-for 3 timer, får vedkommende 100 kr. i bøde.

Under mødet med talsmændene klagede de over den måde urinprøvekontrollen fun-gerede på idet man kunne opleve at blive udtaget til kontrol efter man netop havdehaft toiletbesøg, og at det derfor kunne være svært at aflægge en ny prøve indenfor 3timer. Talsmændene mente også at den måde hvorpå kontrollen blev udført på varkrænkende og inhuman når en ansat står lige ved siden af under udførelsen. Underdisse omstændigheder kunne det ligeledes være svært at aflægge en urinprøve.Talsmændene pegede på muligheden for alternative løsninger, såsom svedprøversom kendes fra Sverige.

Jeg har bl.a. i min rapport om inspektionen den 2., 3. og 7. februar 2005 af Anstaltenved Herstedvester beskæftiget mig med afgivelse af (rutinemæssige) urinprøver ogspørgsmålet om det personale som udfører kontrollen. I den nævnte rapport har jegskrevet at indførelsen af muligheden for stikprøvevis urinprøvekontrol, dvs. kontroluden en konkret mistanke om indtagelse af euforiserende stoffer mv. var sket efterbeslutning fra Folketinget (ved indsættelsen af en hjemmel dertil i straffuldbyrdelseslo-vens § 60a der trådte i kraft den 1. juli 2004). Af forarbejderne til bestemmelsen i straf-fuldbyrdelseslovens § 60a, stk. 2, fremgår det at det ikke er fundet nødvendigt at stillekrav om medvirken af en læge ved udtagelse af urinprøver. Der er herved bemærketat der ikke bliver tale om at udtage prøven ved fysisk tvang.

Folketinget hører ikke under området for ombudsmandens virksomhed (§ 7, stk. 1, ilov nr. 473 af 12. juni 1996 om Folketingets Ombudsmand). Allerede af den grund kanjeg ikke foretage mig noget vedrørende det forhold at det er det uniformerede perso-nale, og ikke sundhedspersonale, der tager prøverne.

19/19

Belægning

På tidspunktet for inspektionen var der ikke fuld belægning i arresthuset men en be-lægningsprocent på ca. 91. Ledelsen oplyste at dette forholdsvise lave belæg antage-ligvis skyldtes domstolsreformen.

6.6.1

Andre forholdForplejningen

Som nævnt ovenfor tilberedes maden i arresthuset, og der serveres varm mad midt pådagen og kold mad om aftenen.

Under mødet med talsmændene anførte de at kosten generelt var for fed. De syntesat maden blev kogt for meget og at den var for ensformig. Talsmændene ønskede atkosten var mindre fed, og at den skulle bestå at mindre kulhydrat og af mere protein.Talsmændene oplyste at der var aftalt et møde med den køkkenansvarlige om kosten.

Under det afsluttende møde med ledelsen bekræftede ledelsen at der var aftalt etmøde hvor talsmændene kunne besigtige køkkenet, og hvor spørgsmålet om forplej-ningen skulle drøftes. Ledelsen oplyste efterfølgende den 4. september 2007 at detvar aftalt med talsmændene at spørgsmålet om forplejning fremover skulle være etfast punkt på dagsordenen for talsmandsmøderne.

Jeg har noteret mig at spørgsmålet om forplejningen nu er et fast punkt på dagsorde-nen for talsmandsmøderne og foretager ikke videre.

De indsatte har mulighed for to gange om ugen (onsdage og lørdage) at afgive bestil-ling på grillmad som leveres til arresthuset udefra.

Desuden var der på inspektionstidspunktet mulighed for at afgive bestilling på mor-genbrød og aviser til levering i weekenden. Hertil har arresthuset i brev af 15. maj2009 fremført følgende kommentar:

”Arresthuset har siden efteråret 2008 ikke haft den omtalte bagerordning i week-enderne. Dette skyldes, at det ikke har været muligt at lave aftale med lokale ba-gere. Arresthuset har for en periode på 3 uger haft en aftale med en lokal bager,men denne opsagde aftalen grundet for få bestillinger. Arresthuset er i øjeblikket idialog med en nystartet bagerforretning med henblik på at etablere en ny bager-ordning.”

20/20

Ordningen med levering af grillmad giver mig ikke anledning til bemærkninger. Jegbeder om underretning om hvilken ordning arresthuset når frem til med hensyn til leve-ring af morgenbrød.

Jeg og mine medarbejdere spiste under inspektionen den samme slags varme madsom de indsatte fik den dag til frokost.

Maden giver mig ikke anledning til bemærkninger men jeg henviser i øvrigt til det jeghar anført under pkt. 2.3.2.

6.2

Købmandsordning

Der er en købmandsordning i arresthuset som kan benyttes af alle indsatte. Arresthu-set oplyste at der er mulighed for indkøb af varer mandag og fredag, og at bestillings-sedlen skal afleveres til personalet dagen inden.

Talsmændene oplyste under mødet med dem at købmandsordningen i arresthusetsom udgangspunkt er god, men at de godt kunne mærke at købmanden havde mono-pol på handlen. Talsmændene mente at købmanden nogle gange sælger varer som erlige ved eller er blevet for gamle, og de efterlyste nogle bedre tilbud. Talsmændeneoplyste også at der ikke er et købmandsudvalg i arresthuset.

Under det afsluttende møde med ledelsen oplyste ledelsen at man umiddelbart mestvar indstillet på at drøfte spørgsmålene om købmand på talsmandsmøderne idet le-delsen mente at et egentligt købmandsudvalg ville blive for sårbart med en for stor ud-skiftning.

Den 4. september 2007 skrev arresthuset til mig at arresthuset til sin overraskelsehavde konstateret at arresthuset ikke havde en kontrakt med købmanden, men at derville blive sendt et udkast til en kontrakt til købmanden til kommentarer. Når der forelåen endelig kontrakt – måske primo oktober 2007 – ville jeg få tilsendt en kopi heraf.

Arresthuset oplyste også at spørgsmålet om købmandshandel i fremtiden ville være etfast punkt på dagsordenen for talsmandsmøderne.

Jeg har ikke modtaget en kopi af kontrakten med købmanden og beder arresthusetom at sende mig den. Jeg har noteret mig at spørgsmålet om købmandshandel nu eret fast punkt på dagsordenen for talsmandsmøderne.

21/21

6.3

Besøg

Ifølge husordenen kan de indsatte få besøg en gang ugentligt i minimum 1 time, oghvis pladsen tillader det 2 timer. Besøgstiderne er mellem kl. 16.00 og kl. 20.00 påhverdage og søndage fra kl. 09.00 til kl. 15.45. Arresthusets skriftlige besøgstilladelseskal være indhentet forud for besøg.

For så vidt angår afvikling af kontrollerede besøg havde ledelsen pr. 1. maj 2007 ud-arbejdet nye regler. Reglerne betyder bl.a. at der ikke må være fysisk kontakt mellemde indsatte og de besøgende, f.eks. er det forbudt at give sit barn et kram. Talsmæn-dene anførte under mødet med mig at de mente at disse strammere regler var unød-vendige når der efter et kontrolleret besøg foretages visitation.

Ledelsen oplyste under det afsluttende møde at de nye regler havde været forelagtDirektoratet for Kriminalforsorgen.

Jeg beder Direktoratet for Kriminalforsorgen om underretning om direktoratets svar påarresthusets forelæggelse af de nye regler. Jeg beder også om direktoratets udtrykke-lige bemærkninger til talsmændenes klage over at der ikke må være fysisk kontaktmellem de indsatte og deres besøgende ved kontrolleret besøg.

6.4

Talsmandsordning

Efter straffuldbyrdelseslovens § 34, stk. 1, der også gælder varetægtsarrestanter somikke er isolerede i medfør af retsplejeloven, jf. § 9 i talsmandsbekendtgørelsen (be-kendtgørelse nr. 735 af 25. juni 2007 om gennemførelsen af medindflydelse for indsat-te i kriminalforsorgens institutioner), skal de indsatte have mulighed for at øve indfly-delse på deres tilværelse i institutionen gennem valgte talsmænd.

Efter talsmandsbekendtgørelsens § 8 skal der fastsættes regler (af et nærmere ind-hold) om talsmandsordningen i husordenen. Jeg har noteret mig at der i husordenener oplysninger om muligheden for at vælge to talsmænd, og at der i bilag 5 til husor-denen er fastsat nærmere regler om ordningen. Her fremgår det bl.a. at der afholdestalsmandsmøde mindst en gang i kvartalet. Desuden kan talsmændene anmode om etekstraordinært møde.

Under inspektionen havde jeg, som tidligere nævnt, en samtale med arresthusets totalsmænd. Såvel talsmænd som ledelsen oplyste at talsmandsordningen nu fungerergodt.

22/22

Jeg anbefalede i øvrigt at talsmændene oprettede en talsmandsmappe med referaterfra talsmandsmøderne, således at der blev sikret kontinuitet i talsmandsordningen iarresthuset, og således at resultatet af drøftelser med ledelsen ikke blev glemt i for-bindelse med udskiftninger blandt talsmændene. Arresthuset har i brev af 15. maj2009 oplyst at arresthuset har udarbejdet tre talsmandsmapper, hvoraf to er udleverettil de valgte talsmænd.

Jeg har ingen bemærkninger til talsmandsordningen i Arresthuset i Odense.

6.5

Kommunikation mellem ansatte og indsatte

Under mine samtaler med såvel talsmænd som de øvrige indsatte blev der udtrykt util-fredshed med omgangstonen i arresthuset. Tonen blev oplevet som lidt hård, og tals-mændene anførte at man ved en venligere indstilling til de indsatte kunne opnå enbedre stemning i arresthuset. Endvidere oplyste talsmændene at nogle ansatte – isærde yngre – glemmer at banke på før døren til cellerne åbnes.

Jeg tog problemstillingen op under det afsluttende møde med ledelsen. Ledelsen op-lyste at ledelsen var meget ked af at høre at de indsatte oplevede en hård tone i ar-resthuset.

Jeg meddelte ledelsen at det følger af helt almindelig høflighed og respekt for de ind-satte at der bankes på en celledør før den straks efter låses op. Kun i særlige situatio-ner hvor en øjeblikkelig oplukning er påkrævet, bør en dør åbnes uden at der førstbankes på. Ledelsen erklærede sig enig heri.

I brev af 4. september 2007 oplyste ledelsen i arresthuset overfor mig at ledelsenhavde sat yderligere fokus på omgangstonen mellem ind- og ansatte. Problemstillin-gen havde været et tema på arresthusets morgenmøder. Ledelsen oplyste endvidereat der i september måned 2007 ville blive afviklet tre heldagspersonalemøder. Et afpunkterne på disse møder ville være omgangstone og sprogbrug. Ledelsen overveje-de desuden i forbindelse med de heldagspersonalemøder som var planlagt til afhol-delse i januar 2008, at indbyde en ekstern indlægsholder til at komme med ”indspark”om god tone i job med myndighedsudøvelse.

Jeg har noteret mig de tiltag som ledelsen har gjort for at sætte fokus på omgangsto-nen mellem ind- og ansatte i arresthuset.

Jeg har endvidere noteret mig at ledelsen er enig i min forståelse af at der som ud-gangspunkt bankes på en celledør før den umiddelbart efter låses op.

23/23

Samtaler med de indsatte

Jeg havde som nævnt under pkt. 1 samtaler med to indsatte under inspektionen. Dehar begge efterfølgende som nævnt modtaget et særskilt brev om behandlingen af deklagepunkter og bemærkninger som de fremførte over for mig.

Nogle af bemærkningerne vedrørende de generelle forhold i arresthuset som blevfremført over for mig, har jeg på et afsluttende møde i forbindelse med inspektionenviderebragt til ledelsen. Jeg henviser til mine bemærkninger under pkt. 2.2 om celler-ne, pkt. 2.3.2 om køkkenet og forplejning, pkt. 3.3 om fællesskab og pkt. 6.5 om kom-munikation mellem ansatte og indsatte.

Opfølgning

Jeg beder om at arresthuset sender de oplysninger mv. som jeg har bedt om, tilbagegennem Direktoratet for Kriminalforsorgen som jeg ligeledes beder om en udtalelse.

Underretning

Denne endelige rapport sendes til Arresthuset i Odense, Arrestinspektøren for Syd- ogSønderjylland og Fyn, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Folketingets Retsudvalgsamt de indsatte i arresthuset.