Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 22.-23. juni 2009

Samlenotat (Kommissionens forslag til Rådets forordning om be-

skyttelse af dyr på aflivningstidspunktet (KOM (2008) 553 endelig))

Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.

Resumé

Kommissionen har den 18. september 2008 fremsat et forslag til Rådetsforordning om beskyttelse af dyr på aflivningstidspunktet. Forordningenvil skulle erstatte Rådets direktiv 93/119/EF af 22. december 1993 ombeskyttelse af dyr på slagte- eller aflivningstidspunktet med senere æn-dringer. Forordningen indebærer bl.a., at en række slagteoperationer samtovervågning af aflivning af pelsdyr alene skal kunne udføres af persona-le, der har bestået en prøve og fået tildelt et kompetencebevis. Herudoverindebærer forordningen en række yderligere ændringer i forhold til detgældende direktiv, og forslaget vurderes at have en række lovgivnings-mæssige konsekvenser. Forordningen giver på en række nærmere angiv-ne områder medlemslandene adgang til at fastsætte skærpede nationaleregler om beskyttelse af dyrevelfærden. Forslaget vurderes ikke at havestatsfinansielle konsekvenser af betydning. Forslaget vurderes at havevisse samfundsøkonomiske konsekvenser og administrative konsekven-ser for erhvervslivet. Der foreligger ikke officielle tilkendegivelser omandre medlemslandes holdninger til forslaget. Fra dansk side er man po-sitiv over for forslaget, der generelt vil skærpe beskyttelsen af dyr på af-livningstidspunktet.Den danske regering vil dog arbejde for, at forslagetgiver medlemslandene en generel mulighed for at fastsætte skærpede na-tionale regler om beskyttelsen af dyrevelfærd. Europa-Parlamentet ved-tog den 6. maj 2009 en betænkning om forslaget, hvori det bl.a. foreslås,at medlemslandene ikke skal have mulighed for at fastsætte et nationaltforbud mod rituel slagtning af dyr uden forudgående bedøvelse. Europa-Parlamentets udtalelse er alene af vejledende karakter, og parlamentetsforslag vedrørende rituel slagtning uden forudgående bedøvelse er ikkeblevet fulgt i formandskabets efterfølgende reviderede udgaver af forsla-get.Det tjekkiske formandskab forventes at sætte forslaget på dagsorde-nen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 22.-23. juni 2009 til politiskenighed.

1. Baggrund

I 2004 og 2006 foreslog Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet ito videnskabelige udtalelser, at der blev gennemført en revision af Rådetsdirektiv 93/119/EF af 22. december 1993 om beskyttelse af dyr på slagte-eller aflivningstidspunktet med senere ændringer (slagte- og aflivningsdi-rektivet). Sideløbende hermed vedtog Verdensorganisationen for Dyre-sundhed(OIE)i 2005 to retningslinjer for dyrevelfærd på slagte- og af-livningstidspunktet, hvori man nåede frem til lignende konklusioner.Kommissionen bestilte i 2006 en ekstern undersøgelse af bedøvelses-praksis på slagterier og de økonomiske, sociale og miljømæssige konse-kvenser heraf. I forbindelse med undersøgelsen blev interessenter (kød-branchen, kompetente myndigheder, dyrevelfærdsorganisationer mv.)hørt, og Kommissionen var i direkte kontakt med interesserede parter ogmed videnskabelige, tekniske og juridiske eksperter.På et arbejdsgruppemøde, som blev afholdt i januar 2008, forelagdeKommissionen sine overvejelser om en revision af reglerne om beskyt-telse af dyr på slagte- eller aflivningstidspunktet for medlemslandene.Herefter fremsatte Kommissionen den 18. september 2008 et forslag tilforordning om beskyttelse af dyr på aflivningstidspunktet, som blev mod-taget i dansk sprogversion den 24. september 2008. Forordningen vilskulle erstatte slagte- og aflivningsdirektivet.Det tjekkiske formandskab har senest fremlagt et samlet revideret forslagaf 4. juni 2009 og et revideret forslag af 8. juni 2009, som indeholderkompromisforslag for så vidt angår visse udvalgte bestemmelser, herun-der artikel 22 a om adgangen til nationalt at fastsætte skærpede reglerom beskyttelse af dyrevelfærden.De reviderede forslag indeholder visseændringer i forhold til det oprindeligt fremsatte forslag. De revideredeforslag giver således bl.a. medlemslandene mulighed for på visse nærme-re angivne områder at opretholde og fastsætte skærpede nationale reglerom beskyttelse af dyrevelfærden.Formandskabet har tilkendegivet, at der ikke vil blive afholdt flere ar-bejdsgruppemøder om forslaget, og at forslaget forventes at blive sat pådagsordenen for rådsmødet den 22.-23. juni 2009 til politisk enighed.

2. Indhold

2.1. Formål, anvendelsesområde og definitioner (forslagets kapitel I)

Forslaget til forordning er fremsat med hjemmel i EF-traktatens artikel37 om den fælles landbrugspolitik og kan vedtages af Rådet med kvalifi-ceret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.Forslaget til forordning har ifølge Kommissionen navnlig til formål atforbedre beskyttelsen af dyr på aflivningstidspunktet, at fremme innova-tion i forbindelse med bedøvelses- og aflivningsteknikker og at sikre ligevilkår i det indre marked for de berørte virksomheder.Kommissionen anfører endvidere, at de tekniske krav i slagte- og afliv-ningsdirektivet aldrig er blevet ændret, selvom der er blevet indført nyteknologi, hvorfor visse standarder i direktivet er forældede.Det gældende slagte- og aflivningsdirektiv er et minimumsharmonise-ringsdirektiv. Den foreslåede forordning giver adgang til at fastsætteskærpede nationale regler på visse nærmere angivne områder, jf. pkt. 2.7nedenfor, men indebærer i øvrigt en totalharmonisering af området.Forslaget finder ifølge artikel 1, stk. 1, anvendelse på aflivning af dyr,der avles eller holdes med henblik på fremstilling af fødevarer, uld,skind, pelsværk og andre produkter, og på dermed forbundne aktiviteter.Herudover finder forslaget anvendelse på aflivning af dyr i forbindelsemed sanering og dermed forbundne aktiviteter.For så vidt angår fisk gælder alene forslagets artikel 3, stk. 1, hvorefterdyr ved aflivning og dermed forbundne aktiviteter skal skånes for smerte,der ikke kan undgås, og for psykisk belastning eller lidelse.Ved ”aflivning” forstås efter artikel 2, litra a, enhver bevidst fremkaldtproces, hvorved et dyr dør. Ved ”dermed forbundne aktiviteter” forståsefter artikel 2, litra b, aktiviteter som f.eks. håndtering, opstaldning, fast-holdelse, bedøvelse og afblødning af dyr, som finder sted i forbindelsemed og på stedet for aflivningen. Ved ”dyr” forstås efter artikel 2, litra c,alle hvirveldyr med undtagelse af krybdyr og padder. Ved ”bedøvelse”forstås efter artikel 2, litra f, enhver bevidst fremkaldt proces, som bevir-ker, at et dyr, uden at det påføres smerter, mister bevidstheden og smer-teopfattelsen, herunder enhver metode, som medfører øjeblikkelig død.3

Ved ”slagtning” forstås ifølge artikel 2, litra j, aflivning af dyr til kon-sum, og ved ”slagteri” forstås ifølge artikel 2, litra k, enhver virksomhed,hvor der slagtes landdyr, og som er omfattet af anvendelsesområdet forforordning nr. 853/2004/EF. Ved ”sanering” forstås efter artikel 2, litra n,aflivning af dyr af hensyn til folkesundheden, dyresundheden, dyrevel-færden eller miljøet under tilsyn af den kompetente myndighed.Forslaget finder ifølge artikel 1, stk. 2, litra a, ikke anvendelse på dyr, deraflivesi)ii)iii)i forbindelse med videnskabelige forsøg udført under tilsyn afden kompetente myndighed,i forbindelse med jagt eller sportsfiskeri, elleri forbindelse med kultur- eller sportsarrangementer

Endvidere finder forslaget ikke anvendelse på fjerkræ, kaniner og harer,der af deres ejer slagtes uden for et slagteri til privat forbrug, jf. artikel 1,stk. 2, litra b.Forslagets anvendelsesområde svarer i det væsentlige til anvendelsesom-rådet for slagte- og aflivningsdirektivet.

2.2. Almindelige betingelser (forslagets kapitel II)

Forslagets kapitel II fastsætter en række generelle bestemmelser om af-livning af dyr og dermed forbundne aktiviteter.Efter artikel 3, stk. 1, skal dyr skånes for smerte, der ikke kan undgås, ogfor psykisk belastning eller lidelse. Med henblik på at opfylde denne be-stemmelse skal virksomhedsledere efter artikel 3, stk. 2, træffe de nød-vendige foranstaltninger for at sikre, at dyra) er sikret fysisk komfort og beskyttelse, navnlig ved at de holdesrene, har det tilstrækkeligt varmt og forhindres i at falde eller gli-de,b) er beskyttet mod skader,c) håndteres og opstaldes under hensyntagen til deres normale ad-færd,d) ikke viser tegn på undgåelig smerte eller frygt og ikke udviserunormal adfærd,e) ikke lider under langvarig mangel på foder eller vand og4

f) er forhindret i undgåelig interaktion med andre dyr, der vil kunneskade deres velfærd.Ved ”virksomhedsledere” forstås ifølge artikel 2, litra l, enhver fysiskeller juridisk person, som er ansvarlig for et foretagende, der foretageraflivning af dyr eller enhver anden dertil knyttet aktivitet, som er omfat-tet af forordningens anvendelsesområde.Efter artikel 3, stk. 3, skal anlæg, der anvendes ved aflivning og dermedforbundne aktiviteter, udformes, indrettes, vedligeholdes og anvendessåledes, at kravene i artikel 3, stk. 1 og 2, er opfyldt under de forventedebetingelser for anlæggets aktiviteter hele året.For så vidt angår aflivningsmetoder følger det af artikel 4, stk. 1, at dyrkun må aflives efter bedøvelse. Bedøvelsen skal foretages ved en af demetoder, der er anført i bilag I, og dyret skal forblive bevidstløst og udensmerteopfattelse indtil sin død. Hvis der anvendes en bedøvelsesmetode ibilag I, som ikke medfører øjeblikkelig død, skal bedøvelsen så hurtigtsom muligt efterfølges af en procedure, der medfører døden, f.eks. af-blødning.I forbindelse med dyr, der slagtes ved særlige metoder, som er foreskre-vet af religiøse ritualer, finder kravene i stk. 1 ikke anvendelse, forudsatat slagtningen finder sted på et slagteri, jf. artikel 4, stk. 2.Virksomhedslederne skal sikre, at detpersonale, der er ansvarligt for be-døvelse, eller andet dertil udpeget personale, efter artikel 5 regelmæssigtkontrollerer, at dyrene ikke viser tegn på bevidsthed eller smerteopfattel-se i tidsrummet mellem afslutningen af bedøvelsesprocessen og bekræf-telsen af dødens indtræden.Hvis dyr aflives uden forudgående bedøvelse,jf. artikel 4, stk. 2, kontrollerer de ansvarlige for slagtningen systematisk,at dyrene ikke viser tegn på liv, før de løses fra fastholdelse eller gen-nemgår andre smertefulde procedurer.Ifølge artikel 6, stk. 1, skal aflivning af dyr og dermed forbundne aktivi-teter planlægges på forhånd og udføres i overensstemmelse med stan-dardprocedurer. Virksomhedslederne skal efter artikel 6, stk. 2, udarbejdeog gennemføre disse standardprocedurer for at sikre, at dyr ved aflivningog dermed forbundne aktiviteter skånes for smerte, der ikke kan undgås,og for psykisk belastning eller lidelse. For så vidt angår bedøvelse skalstandardprocedurerne5

a) tage hensyn til producentens anvisninger,b) på grundlag af tilgængelig videnskabelig dokumentation for hveranvendt bedøvelsesmetode fastsætte de nøgleparametre, der ernævnt i kapitel I i bilag I, jf. herom pkt. 2.8 nedenfor, og sikre, atde effektivt bedøver dyret, ogc) præcisere de foranstaltninger, der skal træffes, når den i artikel 5omhandlede kontrol viser, at et dyr ikke er tilstrækkeligt bedøvet,eller – når det drejer sig om dyr, der slagtes i overensstemmelsemed artikel 4, stk. 2, om rituel slagtning – at dyret stadig viserlivstegn.Forslagets artikel 7 fastsætter regler om kravene til kompetencen hos depersoner, der udfører aflivning og dermed forbundne aktiviteter, og omsåkaldte kompetencebeviser.Ifølge forslagets artikel 7, stk. 1, må aflivning og dermed forbundne akti-viteter kun udføres af personer,der hardet fornødne kompetenceniveautil at kunne udføre disse handlinger uden at forårsage dyrene undgåeligsmerte, psykisk belastning eller lidelse.Endvidereskal virksomhedslederne sikre, atfølgende slagteoperationerkun udføres af personer med et kompetencebevis,jf. artikel 7, stk. 2:a) Håndtering og pasning af dyr inden fastholdelseb) Fastholdelse af dyr med henblik på bedøvelse eller aflivningc) Bedøvelse af dyrd) Vurdering af bedøvelsens virkninge) Ophængning eller ophejsning af levende dyrf) Afblødning af levende dyrf a) Slagtning i overensstemmelse med artikel 4, stk. 2Efter artikel 7, stk. 3, skal aflivning af pelsdyr foregå i tilstedeværelse afog under direkte tilsyn af en person, der har et kompetencebevis, som erudstedt for alle de aktiviteter, der udføres under den pågældende personstilsyn. Virksomhedslederne på pelsdyrfarme skal på forhånd underretteden kompetente myndighed om en forestående aflivning af dyr.Der er i forslagets artikel 18 fastsat nærmere regler om kompetencebevi-ser, jf. herom pkt. 2.5 nedenfor.6

For så vidt angår produkter, der i forbindelse med markedsføring og re-klame præsenteres som fastholdelses- eller bedøvelsesudstyr, følger detaf artikel 8, at sådanne kun må sælges, hvis de ledsages af passende an-visninger vedrørende brug, således at dyr sikres de bedst mulige vel-færdsbetingelser. Producenterne skal endvidere gøre disse anvisningeroffentligt tilgængelige via internettet.Efter artikel 9 skal fastholdelses- og bedøvelsesudstyr endvidere vedlige-holdes og kontrolleres i overensstemmelse med producentens anvisningeraf personer, der er uddannet hertil. Herudover fremgår det bl.a., at derunder slagtningen skal være umiddelbar adgang til passende reserveud-styr til bedøvelse, som kan tages i anvendelse, hvis det først anvendtebedøvelsesudstyr skulle svigte.Forslagets artikel 9 a fastsætter regler om slagtning uden for slagterier,der foretages af ejeren eller af en person, der handler under ejerens an-svar og dennes tilsyn, til privat forbrug. Det fremgår, at kun forslagetsartikel 3, stk. 1, artikel 4, stk. 1, og artikel 7, stk. 1, gælder for sådanneslagtninger.For så vidt angår andre dyr end fjerkræ, kaniner, harer, svin, får og ge-der, dvs. f.eks. drøvtyggere og enhovede dyr, gælder endvidere forslagetsartikel 12, stk. 3, og bilag III, pkt. 1.7-1.9 a, 3.1 og – for så vidt angårbedøvelsesmetoder, som ikke medfører øjeblikkelig død – 3.2. Disse be-stemmelser fastsætter navnlig krav til håndteringen af dyr.Forslagets artikel 9 b fastsætter regler om slagtning af fjerkræ, kaninerog harer, hvor slagtningen foretages på en bedrift (dvs. uden for slagte-rier) og sker med henblik på direkte levering af mindre mængder kød tilforbrugeren eller en lokal detailvirksomhed. Det fremgår, at som ud-gangspunkt gælder kun forslagets artikel 3, stk. 1, artikel 4, stk. 1, og ar-tikel 7, stk. 1, for sådanne slagtninger.Formandskabets forrige udgave af forslaget, som er beskrevet i Justits-ministeriets samlenotat af 18. maj 2009, indeholdt i artikel 1, stk. 1, be-stemmelser, der i vidt omfang svarede til bestemmelserne i artikel 9 a og9 b.Bestemmelserne i forslagets kapitel II indebærer ændringer i forhold tilslagte- og aflivningsdirektivet, herunder navnlig kravet om kompetence-7

bevis og reglerne om markedsføring af fastholdelses- og bedøvelsesud-styr.

2.3. Supplerende krav til slagterier (forslagets kapitel III)

Forslagets kapitel III indeholder supplerende krav til slagterier, herunderregler om slagteriers opførelse, grundplan og udstyr, håndtering og fast-holdelse inden slagtning, overvågning i forbindelse med slagtning og ud-pegning af en dyrevelfærdsansvarlig på slagterier.Ifølge artikel 11, stk. 1, skal slagteriers opførelse og grundplan og detudstyr, der anvendes på slagterierne, overholde bestemmelserne i forsla-gets bilag II, jf. herom pkt. 2.8 nedenfor.Virksomhedslederne forelægger efter artikel 11, stk. 2, følgende for denkompetente myndighed:a) det maksimale antal dyr pr. time for hver slagtekæde,b) kategori og vægt af de dyr, som det tilgængelige fastholdelses- el-ler bedøvelsesudstyr kan anvendes til, ogc) den maksimale kapacitet af hvert opstaldningsareal.Den kompetente myndighed vurderer herefter de modtagne oplysningerved godkendelse eller registrering af slagteriet.For så vidt angår håndtering og fastholdelse inden slagtning skal virk-somhedsledere ifølge artikel 12, stk. 1, sikre, at kravene i bilag III over-holdes, jf. herom pkt. 2.8 nedenfor. Virksomhedsledere skal efter artikel12, stk. 2, endvidere sikre, at dyr, der aflives efter artikel 4, stk. 2, omrituel slagtning, fastholdes individuelt, og at drøvtyggere, der aflives pådenne vis, fastholdes mekanisk.Herudover forbyder artikel 12, stk. 3, følgende fastholdelsesmetoder:a) Ophængning eller ophejsning af dyr, der er ved bevidsthed.b) Mekanisk sammenbinding eller tøjring af dyrs ben eller fødder.c) Overskæring af rygmarven ved hjælp af f.eks. en puntilla eller endolk.d) Anvendelse af elektrisk strøm til immobilisering af dyr, som ikkebedøver eller afliver dyrene under kontrollerede forhold.8

Artikel 12, stk. 3, litra a og b, gælder dog ikke ved anvendelse af slagte-bøjler til fjerkræ.For så vidt angår overvågning i forbindelse med slagtning skal virksom-hedslederne ifølge artikel 13, stk. 1, indføre og iværksætte passendeovervågningsprocedurer på slagterier med henblik på anvendelse af arti-kel 5. Nærmere krav til disse overvågningsprocedurer er beskrevet i arti-kel 13, stk. 2.Der skal efter artikel 13, stk. 3, indføres en overvågningsprocedure forhver slagtekæde.Virksomhedslederne pålægges efter artikel 14, stk. 1, at udpege en dyre-velfærdsansvarlig på hvert slagteri, som skal bistå dem med at overholdeforordningens bestemmelser.Den dyrevelfærdsansvarlige skal rapportere direkte til virksomhedslede-ren om forhold vedrørende dyrenes velfærd, jf. artikel 14, stk. 2. Den dy-revelfærdsansvarlige skal kunne kræve, at slagteriets personale træffer denødvendige forholdsregler for at sikre overholdelse af forordningen.Herudover skal slagteriets standardprocedure fastsætte den dyrevelfærds-ansvarliges ansvarsområde, og det berørte personale på slagteriet skalgøres effektivt opmærksom herpå, jf. artikel 14, stk. 3.Den dyrevelfærdsansvarlige skal endvidere være i besiddelse af et kom-petencebevis, som er udstedt for alle de processer, der finder sted på deslagterier, som vedkommende er ansvarlig for, jf. artikel 14, stk. 4. Dendyrevelfærdsansvarlige skal efter artikel 14, stk. 4 a, føre optegnelserover de skridt, der tages for at forbedre dyrevelfærden på det slagteri,hvor vedkommende udfører sine opgaver.Det reviderede forslag indeholder i lighed med det oprindeligt fremsatteforslag i artikel 14, stk. 5, en begrænsning af kravet om udpegelse af endyrevelfærdsansvarlig. Det fremgår således, at kravet om udpegelse af endyrevelfærdsansvarlig ikke gælder på slagterier, hvor der slagtes under1.000 storkreaturer (pattedyr) eller 150.000 fugle eller kaniner om året.Bestemmelserne i forslagets kapitel III indebærer ændringer i forhold tilslagte- og aflivningsdirektivet, herunder navnlig kravet om udpegelse afen dyrevelfærdsansvarlig på slagterier.9

2.4. Sanering og nødaflivning (forslagets kapitel IV)

Forslagets kapitel IV indeholder regler om sanering og nødaflivning.Regler om sanering fremgår af forslagets artikel 15. Ifølge bestemmelsenskal den kompetente myndighed og de virksomhedsledere, der deltager ien sanering, udarbejde en handlingsplan for at sikre, at forordningenoverholdes, før saneringen påbegyndes, jf. artikel 15, stk. 1. Den kompe-tente myndighed og de virksomhedsledere, der deltager i saneringen, skalsikre, at saneringen gennemføres i overensstemmelse med den udarbej-dede handlingsplan, ligesom der skal træffes alle fornødne foranstaltnin-ger for at sikre dyrenes velfærd under de bedst mulige betingelser, jf. ar-tikel 15, stk. 2.Den kompetente myndighed kan under ekstraordinære omstændighederindrømme undtagelser fra en eller flere af forordningens bestemmelser,hvis myndigheden finder, at overholdelsen af bestemmelserne kan påvir-ke menneskers sundhed eller forsinke udryddelsen af en sygdom betrag-teligt, jf. artikel 15, stk. 3.Senest et år efter saneringens afslutning forelægger den kompetentemyndighed en evalueringsrapport om nedslagtningens resultater forKommissionen og gør den offentligt tilgængelig, jf. artikel 15, stk. 4.Forslagets artikel 16 omhandler nødaflivning.Ved ”nødaflivning” forstås efter artikel 2, litra d, aflivning af tilskade-komne dyr eller af dyr, som lider af en sygdom, der er forbundet med sto-re smerter eller lidelser, og hvor der ikke er nogen anden praktisk mulig-hed for at lindre disse smerter eller lidelser.Forslagets artikel 16 fastlægger, at den person, der har ansvaret for deberørte dyr, om nødvendigt skal træffe alle de nødvendige foranstaltnin-ger for at aflive dyrene hurtigst muligt.Bestemmelserne i forslagets kapitel IV indebærer ændringer i forhold tilslagte- og aflivningsdirektivet, herunder udgør navnlig reglerne om sane-ring en skærpelse i forhold til direktivet.

2.5. Kompetent myndighed (forslagets kapitel V)

Artikel 17 indeholdt i det oprindeligt fremsatte forslag et krav om, atmedlemslandene skulle udpege et nationalt referencecenter, der bl.a.skulle yde bistand i forbindelse med godkendelse af slagterier. Dette kraver imidlertid udgået under forhandlingerne, og i stedet indeholder artikel17 en generel bestemmelse om, at medlemslandene på en række nærmereangivne måder skal sikre, at den kompetente myndighed får tilstrækkeliguafhængig videnskabelig bistand.Artikel 18 omhandler kompetencebeviser. Kravet om kompetencebeviserer – som nævnt under pkt. 2.2. ovenfor – en nydannelse i forhold til slag-te- og aflivningsdirektivet.Ifølge artikel 18, stk. 1, skal medlemslandene udpege den kompetentemyndighed, der skal være ansvarlig for ata) sikre, at der tilbydes kurser til personale, der beskæftiger sig medaflivning og dermed forbundne aktiviteter,b) udstede kompetencebeviser, hvori det attesteres, at indehaverenhar bestået en uafhængig afsluttende prøve,c) godkende uddannelsesprogrammer for de kurser, der er nævnt ilitra a, og form og indhold af den prøve, der er nævnt i litra b.Emnerne for prøven nævnt i litra b skal være relevante for de berørte dy-rekategorier og svare til de operationer, der er nævnt i artikel 7, stk. 2, ogde emner, der er anført i bilag IV, jf. herom pkt. 2.8 nedenfor.Efter artikel 18, stk. 2, kan den kompetente myndighed delegere tilrette-læggelsen af kurserne, den afsluttende prøve og udstedelsen af kompe-tencebeviser til et selvstændigt organ eller en selvstændig enhed, hvis enrække nærmere angivne krav er opfyldt.Efter artikel 18, stk. 3, skal kompetencebeviser indeholde oplysningerom, hvilke dyrekategorier, hvilket udstyr og hvilke operationer og aktivi-teter beviset gælder for. I modsætning til det oprindeligt fremsatte for-slag, der begrænsede kompetencebevisets gyldighedsperiode til fem år,indeholder det reviderede forslag ingen begrænsning af kompetencebevi-sets gyldighedsperiode.

Et medlemsland skal ifølge artikel 18, stk. 4, anerkende kompetencebevi-ser, der er udstedt i et andet medlemsland. Endvidere kan medlemslandeanerkende kvalifikationer som ligestillet med kompetencebeviser, forud-sat at de er erhvervet på samme betingelser som dem, der er fastsat i arti-kel 18, jf. artikel 18, stk. 5.Herudover indeholder artikel 18 en bestemmelse, som giver et medlems-land mulighed for under visse nærmere angivne betingelser at udstedemidlertidige kompetencebeviser, jf. artikel 18, stk. 4 a.Det fremgår endvidere af det reviderede forslag, at der kun må udstedeset kompetencebevis, herunder et midlertidigt kompetencebevis, hvis an-søgeren fremlægger en skriftlig erklæring om, at vedkommende ikke hargjort sig skyldig i en grov overtrædelse af fællesskabslovgivningenog/eller den nationale lovgivning om dyrebeskyttelse i de tre år, der lig-ger forud for kompetencebevisets gyldighedsperiode, jf. artikel 18, stk. 4b.

2.6. Manglende overholdelse, sanktioner og gennemførelsesbeføjelser

(forslagets kapitel VI)

Artikel 19 omhandler manglende overholdelse af forordningen. Denkompetente myndighed kan således – med det formål at anvende artikel54 i forordning 882/2004/EF om offentlig kontrol med henblik på at sik-re, at foderstof-, fødevare-, dyresundheds- og dyrevelfærdslovgivningenoverholdes – navnliga) kræve, at virksomhedsledere ændrer deres standardprocedurer ogisær sætter produktionshastigheden ned eller helt standser pro-duktionen,b) kræve, at virksomhedsledere øger hyppigheden af den kontrol,der er omhandlet i artikel 5, og ændrer de overvågningsprocedu-rer, der er nævnt i artikel 13,c) suspendere eller inddrage kompetencebeviser fra en person, derikke viser tilstrækkelig kompetence, viden eller opmærksomhedmed hensyn til sine opgaver,d) suspendere eller tilbagekalde den delegering af beføjelser, der eromhandlet i artikel 18, stk. 2, oge) kræve ændring af de anvisninger, der er omhandlet i artikel 8.

For så vidt angår sanktionerne for overtrædelsen af forordningen forplig-ter artikel 20 medlemslandene til nationalt at fastsætte sanktioner, derskal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsernes grovhed oghave afskrækkende virkning.

2.7. Afsluttende bestemmelser (forslagets kapitel VII)

Efter artikel 22 a,stk. 1,kan medlemslandene opretholde nationale reg-ler, der fastsætter højere standarder for dyrebeskyttelse på aflivningstids-punktet end reglerne i forordningen,hvis reglerne er gældende på tids-punktet for forordningens ikrafttræden.Endvidere kan medlemslandene efter artikel 22 a, stk. 2, fastsætte natio-nale regler, der sigter mod at give dyr en videre beskyttelse, for så vidtangår:a) aflivning af dyr uden for slagterier,b)slagtning af opdrættet vildtogrensdyrsamtc) slagtning af dyr i overensstemmelse med artikel 4, stk. 2, om ritu-el slagtning.Det bemærkes i den forbindelse, at artikel 22 a, stk. 1, litra c, ikke blotindebærer, at medlemslandene kan indføre skærpede krav til rituelleslagtninger uden forudgående bedøvelse, men også at medlemslandenenationalt vil kunne forbyde rituelle slagtninger uden forudgående bedø-velse.Herudover kan medlemslandene fastsætte skærpede nationale regler forså vidt angår samtlige bedøvelsesmetoder nævnt i forordningens bilag Iefter proceduren beskrevet i artikel 22 a, stk. 3. Det følger af bestemmel-sen, at et medlemsland, der på baggrund af ny videnskabelig viden finderdet nødvendigt at iværksætte videregående foranstaltninger for så vidtangår bedøvelsesmetoderne nævnt i forordningens bilag I, notificererKommissionen herom. Kommissionen godkender eller afviser herefter denationale foranstaltninger inden for en periode på seks måneder efterhøring af Den Europæiske Fødevareautoritet (EFSA) og i overensstem-melse med proceduren beskrevet i forslagets artikel 22, stk. 2.Herudover fremgår det af artikel 22 b, at Kommissionen senest fem årefter forordningens ikrafttræden skal forelægge Europa-Parlamentet ogRådet en rapport om muligheden for at indføre visse krav vedrørende be-13

skyttelse af fisk på aflivningstidspunktet. Hvis det er hensigtsmæssigt,skal rapporten ledsages af et forslag til specifikke regler om beskyttelseaf fisk på aflivningstidspunktet. Indtil disse foranstaltninger vedtages,kan medlemslandene opretholde eller vedtage nationale regler om be-skyttelse af fisk på slagte- eller aflivningstidspunktet.Det nugældende direktiv 93/119/EF af 22. december 1993 om beskyttelseaf dyr på slagte- eller aflivningstidspunktet med senere ændringer ophæ-ves, jf. forslagets artikel 23. Der er dog i artikel 23 og artikel 24 foreslåetovergangsbestemmelser. Bl.a. foreslås, at forslagets artikel 11, stk. 1,indtil ti år efter forslagets ikrafttræden alene finder anvendelse på nyeslagterier eller enhver ny opførelse, grundplan eller udstyr, som ikke ertaget i drift på anvendelsesdatoen eller ikrafttrædelsesdatoen for forord-ningen, jf. artikel 24, stk. 1. Endvidere foreslås, at medlemslandene indtilseks år efter forslagets ikrafttræden kan fastsætte bestemmelser om, atkompetencebeviser kan udstedes ved en forenklet procedure til personer,som kan dokumentere mindst tre års relevant faglig erfaring, jf. artikel24, stk. 2.

2.8. Forordningsforslagets bilag I-IV

Bilag I indeholder i kapitel I fire tabeller med en opregning af bedøvel-ses- og aflivningsmetoder. Der foretages i tabellerne en beskrivelse afden pågældende bedøvelses- og aflivningsmetode, en angivelse af dendyrekategori, som metoden kan anvendes på, og en angivelse af de særli-ge forhold, der er relevante ved anvendelsen af metoden (nøgleparamet-re).I tabel I beskrives de mekaniske metoder. Disse metoder er anvendelse afpenetrerende boltpistol, anvendelse af ikke-penetrerende boltpistol, an-vendelse af skydevåben med skarp ammunition, knusning, cervikal dis-lokation (manuel eller mekanisk strækning eller vridning af halsen) ogslag i hovedet.I tabel II beskrives de elektriske metoder. Disse metoder er bedøvelsemed elektrisk strøm, der kun ledes gennem hovedet, aflivning med elek-trisk strøm, der ledes gennem dyret, og vandbad, hvor strøm ledes gen-nem dyret.I tabel III beskrives metoder med gas. Disse metoder er anvendelse af enhøj koncentration kuldioxid, anvendelse af kuldioxid i to faser, anvendel-14

se af kuldioxid i forbindelse med inaktive gasser, anvendelse af inaktivegasser (f.eks. argon eller nitrogen), anvendelse af ren kulilte og anven-delse af kulilte i forbindelse med andre gasser.I tabel IV beskrives dødelig injektion.Bilag I indeholder i kapitel II særlige krav til visse af de metoder, der eropregnet i kapitel I. Der er i den forbindelse bl.a. fastsat krav til de mi-nimumsstrømstyrker, som skal anvendes ved bedøvelse og aflivning medelektrisk strøm.Der er i forhold til det oprindeligt fremsatte forslag foretaget en rækkeskærpelser af kravene til de tilladte bedøvelsesmetoder i bilag I, herunderer eksempelvis den tilladte minimumskoncentration ved aflivning af grisemed kuldioxid blevet hævet.Forordningsforslagets bilag II indeholder de supplerende krav til opførel-se, grundplan og udstyr, som ifølge artikel 11 skal opfyldes af slagterier.Der fastsættes i bilaget særlige krav til opstaldning på slagterier, fasthol-delsesudstyr og -anlæg, elektrisk bedøvelsesudstyr, herunder udstyr tilbedøvelse i vandbad, udstyr til bedøvelse af svin ved hjælp af gas samtudstyr til bedøvelse af fjerkræ ved hjælp af gas.Forordningsforslagets bilag III indeholder de operationelle bestemmelser,som virksomhedslederne ifølge artikel 12 skal overholde.Der fastsættes i bilaget bl.a. krav til slagterierne i forbindelse med dyrsankomst, flytning og håndtering.Ud over kravene vedrørende ankomst, flytning og håndtering fastsættesder visse supplerende bestemmelser for opstaldede pattedyr bortset frakaniner og harer. Endvidere fastsættes der særlige bestemmelser om af-blødning, herunder at halspulsårer eller de blodårer, som halspulsårerneudløber af, systematisk skal åbnes, hvis bedøvelsen ikke afliver dyret.Reglerne om behandlingen af fostre ved udtagning af visse typer væv(f.eks. blod), som tidligere under forhandlingerne var blevet indsat, erudgået i formandskabets seneste udgave af forslaget.

Det oprindeligt fremsatte forslag indeholdt i bilag III bestemmelser omden maksimale transporttid for slagtedyr. Disse bestemmelser er imidler-tid udgået under forhandlingerne om forslaget.Forordningsforslagets bilag IV indeholder en beskrivelse af de emner,som det personale, der beskæftiger sig med aflivning af dyr og dermedforbundne aktiviteter, skal eksamineres i for at få udstedt et kompetence-bevis. Emnerne er bl.a. dyrs smerteopfattelse, bedøvelse af dyr, ophæng-ning og ophejsning af levende dyr og afblødning af levende dyr.Bilag I-IV indebærer en række ændringer i forhold til de gældende regleri slagte- og aflivningsdirektivet, herunder navnlig kravene til aflivnings-og bedøvelsesmetoderne.

3. Gældende dansk ret

3.1. Dyreværnsloven samt slagte- og aflivningsbekendtgørelsen

Efter § 13, stk. 1, i dyreværnsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1343 af 4.december 2007, skal den, der vil aflive dyr, sikre sig, at dyret aflives såhurtigt og smertefrit som muligt.Justitsministeren kan ifølge dyreværnslovens § 13, stk. 2, fastsætte nær-mere regler om aflivning af dyr, herunder regler om slagtning og om for-bud mod visse aflivningsformer samt regler om, at aflivning af visse stør-re dyr kun må foretages af en dyrlæge eller anden autoriseret person.Denne bemyndigelse er senest udnyttet ved bekendtgørelse nr. 583 af 6.juni 2007 om slagtning og aflivning af dyr (slagte- og aflivningsbekendt-gørelsen), der trådte i kraft den 1. juli 2007. Samtidig ophævedes be-kendtgørelse nr. 1037 af 14. december 1994 om slagtning og aflivning afdyr med senere ændringer.Slagte- og aflivningsbekendtgørelsen indeholder bestemmelser, somgennemfører Rådets direktiv 119/93/EF af 23. december 1993 om be-skyttelse af dyr på slagte- eller aflivningstidspunktet med senere ændrin-ger. Endvidere indeholder bekendtgørelsen en række dyrevelfærdsmæs-sige skærpelser i forhold til direktivet.Bekendtgørelsen finder efter § 1, stk. 1, anvendelse på flytning, opstald-ning, fastholdelse, bedøvelse, slagtning og aflivning af dyr, der opdrættes16

og holdes med henblik på fremstilling af kød, skind, pelsværk eller andreprodukter, samt på aflivning af heste, hunde og katte.Ved ”aflivning” forstås enhver metode, som medfører, at et dyr dør, jf.bekendtgørelsens § 1, stk. 6. ”Ved ”slagtning” forstås aflivning af dyrmed henblik på produktion af kød til konsum, jf. bekendtgørelsens § 1,stk. 7.Bekendtgørelsen finder ifølge § 1, stk. 2, nr. 1, ikke anvendelse på tekni-ske og videnskabelige undersøgelser udført under tilsyn af Dyreforsøgs-tilsynet, ligesom bekendtgørelsen ifølge § 1, stk. 2, nr. 2, ikke finder an-vendelse på vildtlevende vildt, der aflives på et jagtområde med de jagt-redskaber, der er tilladt efter lovgivning om jagt og vildtforvaltning.Bekendtgørelsens kapitel 3 (§§ 5-10) fastsætter regler om slagtning påslagterier, herunder at flytning, opstaldning, fastholdelse, bedøvelse,slagtning eller aflivning af dyr på slagterier kun må foretages af personer,der har det fornødne kendskab og de fornødne færdigheder til at udførearbejdet humant og effektivt i overensstemmelse med bekendtgørelsen,jf. bekendtgørelsens § 10.For så vidt angår enhovede dyr (typisk heste), drøvtyggere, svin, kaninerog fjerkræ, som er tilført til slagtning på slagterier, er der endvidere fast-sat særlige regler i bekendtgørelsens kapitel 5-10 (§§ 17-55).Bekendtgørelsens kapitel 5 indeholder en række generelle bestemmelserom flytning og opstaldning på slagterierne af de pågældende dyr. Herud-over indeholder bekendtgørelsens kapitel 6 bestemmelser om flytning ogopstaldning på slagterierne af de dyr, der ikke leveres i containere, mensbekendtgørelsens kapitel 7 indeholder bestemmelser om flytning og op-staldning på slagterierne af dyr, der leveres i containere.Regler for, hvordan dyrene på slagterierne skal fastholdes inden bedøvel-se, slagtning eller aflivning, samt for, hvilke bedøvelses- og aflivnings-metoder der skal anvendes på slagterierne ved slagtning af dyrene og vedafblødning af dyrene, fremgår af kapitel 8-10 (§§ 36-55).Det følger bl.a. heraf, at de pågældende dyr enten skal aflives omgåendeved en af metoderne angivet i kapitel 9 (f.eks. anvendelse af en pistolmed skarp ammunition) eller bedøves ved en af metoderne angivet i ka-17

pitel 9 (f.eks. anvendelse af boltpistol) og umiddelbart herefter afblødes ioverensstemmelse med reglerne om afblødning i kapitel 10.Der kan som udgangspunkt ikke foretages afblødning af dyr uden forud-gående bedøvelse. For så vidt angår rituel slagtning af dyr følger det dogaf bekendtgørelsens § 7, stk. 1, at det – bortset fra ved slagtning af strud-sefugle – er tilladt på slagterier at slagte husdyr uden forudgående bedø-velse, når slagtningen foretages efter jødisk eller islamisk ritus. I § 7, stk.2-5, er fastsat nærmere krav til den rituelle slagtning, herunder at slagt-ningen skal overvåges af en embedsdyrlæge.For så vidt angår slagtning og aflivning af dyr uden for slagterier er derfastsat regler herom i bekendtgørelsens kapitel 4 (§§ 11-16).Ifølge bekendtgørelsens § 11, stk. 1, finder bestemmelserne i kapitlerne8-10 tilsvarende anvendelse ved slagtning uden for slagterier af enhovededyr, drøvtyggere, svin, kaniner og fjerkræ. Bekendtgørelsens § 11, stk. 2,indeholder herudover en regel om, at fjerkræ bortset fra strudsefugle kanslagtes eller aflives ved dislokation af halsen.Ifølge bekendtgørelsens § 13, stk. 1, må slagtning eller aflivning uden forslagterier af enhovede dyr, kvæg og strudsefugle kun foretages af dyrlæ-ger, slagtere, personer med jagttegn eller andre personer, der har modta-get uddannelse i slagtning eller aflivning.Aflivning af hunde og katte må efter bekendtgørelsens § 13, stk. 2, lige-ledes kun foretages af ovennævnte personer. Dette gælder dog ikke, hvisder er tale om aflivning af hundehvalpe og kattekillinger, og aflivningensker i umiddelbar tilslutning til fødslen og ikke senere end en uge efterfødslen.Efter bekendtgørelsens § 15, stk. 2, skal der ved aflivning uden for slag-terier af svin over 5 kg anvendes en boltpistol, medmindre aflivningenforetages af en dyrlæge eller en anden af de personer, der er nævnt i § 13,stk. 1.Ud over ovenstående regler indeholder bekendtgørelsens kapitel 11 (§§56-62) og kapitel 12 (§§ 63-66) bestemmelser om metoder til aflivning afhenholdsvis pelsdyr og overskydende daggamle kyllinger og embryoner irugeriaffald.18

3.2. Øvrige regler

Lov nr. 269 af 21. april 2004 om forbud mod slagtning og aflivning afdrægtige produktionsdyr og heste i den sidste tiendedel af drægtigheds-perioden indeholder et forbud mod slagtning og aflivning af drægtigeproduktionsdyr og heste i den sidste tiendedel af drægtighedsperioden, jf.lovens § 1, stk. 1.Lovens slagteforbud gælder ikke, hvis der er tale om nødslagtning, hvordyret aflives på bedriften, eller hvis dyret er blevet transporteret til etslagteri med henblik på slagtning, jf. lovens § 2, stk. 1. Moderdyret skal isådanne tilfælde bedøves, hvorefter fosteret skal skæres ud af livmoderenog som udgangspunkt straks aflives, jf. § 2, stk. 2 og 3. Slagtningen skaludføres af en dyrlæge eller af en person under dennes tilsyn, jf. § 2, stk.4. Forbudet mod slagtning af højdrægtige dyr er således kun absolut forså vidt angår hjemmeslagtning, som ikke er nødslagtning.Lovens aflivningsforbud gælder ikke, hvis aflivningen sker ved intrave-nøs injektion af en dosis af bedøvelsesmiddel, der er dødelig for dyret,hvis aflivningen sker som led i offentlig sygdomsbekæmpelse, eller hvisaflivningen sker i forbindelse med tekniske og videnskabelige undersø-gelser, der udføres under tilsyn af Dyreforsøgstilsynet, jf. lovens § 3.Bekendtgørelse nr. 754 af 28. juli 2005 om opdræt af hjortedyr med sene-re ændringer indeholder visse regler om aflivning af hjortedyr, jf. be-kendtgørelsens § 10.Regler om aflivning af forsøgsdyr findes i bekendtgørelse nr. 687 af 25.juli 2003 om forsøgsdyrs pasning og opstaldning og anvendelse af ud-ryddelsestruede og vildtlevende dyr til forsøg mv., og regler om aflivningaf vildt findes bl.a. i bekendtgørelse nr. 417 af 27. april 2007 om efter-søgning og aflivning af nødstedt vildt og bekendtgørelse nr. 901 af 11.juli 2007 om fredning af visse dyre- og plantearter mv., indfangning afog handel med vildt og pleje af tilskadekommet vildt.

4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

4.1. Lovgivningsmæssige konsekvenser

En forordning er ifølge EF-traktatens artikel 249, stk. 2, almengyldigtbindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hvert EU-19

medlemsland. Det indebærer, at medlemslandene som udgangspunkt ikkekan udstede retsakter til gennemførelse af en forordning, medmindre for-ordningen overlader det til medlemslandene at fastsætte supplerende ellerudfyldende regler.Nationale regler om beskyttelse af dyr på aflivningstidspunktet vil derforalene kunne fastsættes eller opretholdes, i det omfang medlemslandeneifølge forordningen har mulighed for at opretholde eller fastsætte skær-pende nationale regler om dyrevelfærd. Medlemslandene har ifølge arti-kel 22 a og 22 b i forslaget til forordning om beskyttelse af dyr på afliv-ningstidspunktet en sådan adgang på visse nærmere angivne områder.Hvis forslaget vedtages i sin nuværende form, vil det navnlig indebærefølgende ændringer af de danske regler om beskyttelse af dyr på afliv-ningstidspunktet:En række slagteoperationer samt overvågning af aflivning afpelsdyr vil alene kunne udføres af personer, der har bestået enprøve og fået tildelt et kompetencebevis.Slagterier, hvor der slagtes 1.000 eller flere storkreaturer eller150.000 eller flere fugle eller kaniner om året, vil skulle udpegeen dyrevelfærdsansvarlig, der vil skulle bistå virksomhedsledernemed overholdelsen af forordningens bestemmelser. Den dyrevel-færdsansvarlige vil skulle være i besiddelse af et kompetencebe-vis, som omfatter alle slagteprocesserne på slagteriet.Reglerne om de tilladte bedøvelses- og aflivningsmetoder samtom slagteriers opførelse og udstyr og om flytning, opstaldning,fastholdelse mv. af dyr på slagterier vil bliveskærpet,herundernavnlig fordi kravene til de tilladte bedøvelsesmetoder udbyggesog præciseres i overensstemmelse med den nyeste forskning påområdet. Som eksempel på en skærpelse i forhold til de gældendedanske regler kan nævnes, at forslaget som udgangspunkt fastsæt-ter et forbud mod aflivning af fjerkræ ved afhugning af hovedetuden forudgående bedøvelse.De danske regler om slagtning og aflivning af højdrægtige dyr vilikke kunne opretholdes, hvis de ikke i dyrevelfærdsmæssig hen-seende udgør en skærpelse i forhold til forslaget.20

Det indebærer navnlig, at lovens § 2, stk. 2, der fastlægger denmetode, som skal anvendes ved slagtning af højdrægtige heste ogproduktionsdyr, ikke vil kunne opretholdes.Der henvises i øvrigt til bemærkningerne nedenfor under pkt. 8.De gældende danske regler om beskyttelse af dyr på aflivningstidspunk-tet omhandler en række forhold, som ikke er reguleret ved det forelig-gende forordningsforslag, og som derfor vil kunne opretholdes, hvis for-slaget vedtages i sin nuværende form. Hertil kommer, at forslaget somanført på visse nærmere angivne områder giver medlemslandene mulig-hed for at fastsætte skærpede regler om beskyttelsen af dyrevelfærden.Navnlig følgende bestemmelser i de gældende danske regler vil kunneopretholdes:Forordningsforslaget giver medlemslandene mulighed for at fast-sætte skærpede regler om rituel slagtning. De gældende regler islagte- og aflivningsbekendtgørelsens § 7 om rituel slagtning vilderfor kunne opretholdes.Forordningsforslaget giver medlemslandene mulighed for at op-retholde skærpede nationale regler om dyrevelfærd, hvis reglerneer gældende på tidspunktet for forordningens ikrafttræden.Det indebærer bl.a., at Danmark vil kunne opretholde reglerne islagte- og aflivningsbekendtgørelsens § 13 om, hvilke personerder kan aflive dyr uden for slagterier, og kravet i slagte- og afliv-ningsbekendtgørelsens § 31 om, at lakterende dyr skal malkes se-nest otte timer efter ankomsten til slagteriet.Endvidere vil de danske regler omslagtning og aflivning afhøjdrægtige dyr kunne opretholdes, i det omfang det må læggestil grund, at de danske regler i dyrevelfærdsmæssig henseendeudgør en dyrevelfærdsmæssig skærpelse i forhold til forslagetsbestemmelse. Det indebærer navnlig, at lovens forbud modhjemmeslagtning af højdrægtige heste og produktionsdyr vil kun-ne opretholdes.Forordningsforslaget giver medlemslandene mulighed for at fast-sætte skærpede regler om aflivning af dyr uden for slagterier.21

4.2. Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser samt ad-

ministrative konsekvenser for erhvervslivet

Da kravet om oprettelse af et nationalt referencecenter er udgået, vurde-res forslaget ikke at medføre merudgifter for det offentlige af betydning.Forslaget vurderes at kunne indebære visse samfundsøkonomiske konse-kvenser og administrative konsekvenser for erhvervslivet, herunder navn-lig som følge af reglerne om, at bl.a. en række slagteoperationer alenekan udføres af personer med et kompetencebevis. Erhvervslivet får imid-lertid den konkurrencemæssige fordel, at der i videre omfang vil gældeensartede regler i EU.

5. Høring

Det oprindeligt fremsatte forslag til forordning har været sendt i høringhos følgende myndigheder, organisationer mv.:Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Det Dyreetiske Råd, Det Veterinære Sund-hedsråd, Dyreforsøgstilsynet, Dyreværnsrådet, Aktive Dyrerettigheder,Alle Dyrs Ret, Danish Meat Association, Dansk Akvakultur, Dansk Ar-bejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Danske Slagtermestre, Dansk GedeUnion, Dansk Industri, Dansk Kvæg, Dansk Landbrug, Dansk Land-brugsrådgivning, Dansk Pelsdyravlerforening, Dansk Svineproduktion,Dansk Transport og Logistik, Danske Regioner, Danske Slagterier, Dan-ske Speditører, Danske Svineproducenter, Den Danske Dyrlægeforening,Det Danske Fjerkræraad, Dyrenes Beskyttelse, DyreværnsforeningenFreja, DyreværnsOrganisationernes SamarbejdsOrganisation (DOSO),Fagligt Fælles Forbund – 3F, Hesteinternatet af 1999, Hestens Værn, In-ges Kattehjem, ITD – International Transport Danmark, KommunernesLandsforening, Kødbranchens Fællesråd, Landbrugsraadet, OASA – Or-22

ganisation Against the Suffering Animals, SamMark, Sammenslutningenaf Landbrugets Arbejdsgiverforeninger, Slagteriernes Forskningsinstitut,SPF-Selskabet, Økologisk Landsforening, Det Biovidenskabelige Fakul-tet ved Københavns Universitet og Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultetved Aarhus Universitet.

Rigspolitiet, Dyreforsøgstilsynet, Dansk Arbejdsgiverforening

Den Danske Dyrlægeforening

har ingen bemærkninger til forslaget.

Det Dyreetiske Råd

vurderer, at en række af initiativerne i forslaget vilmedvirke til at sikre, at dyr beskyttes bedst muligt på aflivningstidspunk-tet. Rådet fremhæver i den forbindelse kravet om kompetencebeviser,reglerne om oprettelsen af et nationalt referencecenter, reglerne om over-vågningsprocedurer og kravet om udpegning af en dyrevelfærdsansvarligpå slagterierne.Rådet ville foretrække, at forslaget forbyder rituel slagtning af dyr udenforudgående bedøvelse. Hvis det i forslaget imidlertid fastholdes, at med-lemslandene skal kunne tillade rituel slagtning uden forudgående bedø-velse, bør det være et krav, at kvæg bedøves umiddelbart efter, at hals-snittet er lagt.Rådet kan ikke tilslutte sig undtagelsen i artikel 14, stk. 5, hvorefter kra-vet om udpegning af en dyrevelfærdsansvarlig ikke gælder for slagterier,hvor der slagtes under 1.000 pattedyr eller 150.000 enheder fjerkræ omåret.Rådet kan ligeledes ikke tilslutte sig den særlige overgangsregel i artikel24, stk. 2, hvorefter der kan udstedes kompetencebevis til personer udeneksamen, som kan dokumentere mindst 10 års relevant uafbrudt fagligerfaring. Rådet finder således, at erfaring ikke i sig selv er en garanti for,at den pågældende har de nødvendige kompetencer. Det bemærkes, atdenne bestemmelse er blevet ændret under de efterfølgende forhandlin-ger, således at medlemslandene kan fastsætte bestemmelser om, at kom-petencebeviser kan udstedes ved en forenklet procedure til personer, derkan dokumentere mindst tre års relevant faglig erfaring.Rådet har herudover en række konkrete bemærkninger til visse af forsla-gets øvrige bestemmelser.

Dyreværnsrådet

finder, at bestemmelsen i artikel 14 om udpegning afen dyrevelfærdsansvarlig har et for snævert anvendelsesområde. Be-stemmelsen bør ifølge rådet ligeledes finde anvendelse på mindre slagte-rier.For så vidt angår bestemmelsen i forslagets artikel 24, stk. 2, er det efterrådets opfattelse nødvendigt at sikre, at de personer, der modtager etkompetencebevis uden at have gennemført et kursus og bestået en eksa-men, har tilsvarende kvalifikationer som de personer, der har gennemførtet sådant kursus og bestået en eksamen.For så vidt angår reglerne i forslagets bilag III om transport af slagtedyrer det rådets opfattelse, at en transport på 19 timer af ikke-fravænnededyr er for lang, og den tilladte transporttid for sådanne dyr bør derfor re-duceres. Det bemærkes, at bestemmelserne om maksimal transporttid forslagtedyr er udgået under de efterfølgende forhandlinger.Rådet har herudover en række konkrete bemærkninger til visse af forsla-gets øvrige bestemmelser.

Aktive Dyrerettigheder

finder, at slagtning og aflivning af dyr udenforudgående bedøvelse bør forbydes. Herudover bør det fastsættes, at dyrikke må overvære slagtning og aflivning af andre dyr. Endvidere finderforeningen bl.a., at der bør indføres et forbud mod aflivning af daggamlekyllinger og andet fjerkræ ved knusning samt et forbud mod aflivning afpelsdyr med strøm.

Danish Meat Association, Dansk Landbrug

Landbrugsraadet

harafgivet et samlet høringssvar.Organisationerne støtter, at reglerne om aflivning af dyr fastsættes i enforordning, der harmoniserer området i EU, og hilser bl.a. forslagets reg-ler om egenkontrol velkommen.Det er efter organisationernes opfattelse imidlertid betænkeligt, at der iartikel 11, stk. 2, er indført en godkendelsesordning med hensyn til slag-teriernes maksimale kapacitet mv., når der ikke på forhånd foreligger do-kumentation for, at en godkendelsesordning vil give bedre dyrevelfærd.Organisationerne har herudover en række yderligere bemærkninger tilden foreslåede godkendelsesordning og finder under hensyn til problem-stillingens kompleksitet, at Kommissionen bør forpligtes til efter 5 år at24

udarbejde en rapport om godkendelsesordningens praktiske virkninger imedlemsstaterne. Det bemærkes, at artikel 11, stk. 2, er blevet ændretunder de efterfølgende forhandlinger, således at maksimal kapacitet mv.ikke skal godkendes, men alene oplyses over for den kompetente myn-dighed som led i behandlingen af godkendelse eller registrering af slagte-riet.For så vidt angår artikel 14, stk. 5, er det efter organisationernes opfattel-se uheldigt, at mindre slagterier ikke også er omfattet af kravet om ud-pegning af en dyrevelfærdsansvarlig.Organisationerne anser det for positivt, at personale, der beskæftiger sigmed aflivning og dermed forbundne aktiviteter, skal have en kompeten-cegivende uddannelse som omhandlet i artikel 18. Organisationerne fin-der dog, at en gyldighedsperiode på kun 5 år er for kort. Det bemærkes,at bestemmelsen om gyldighedsperiode er udgået under de efterfølgendeforhandlinger.Med hensyn til overgangsreglen i artikel 24, stk. 2, om tildeling af kom-petencebeviser til personer uden eksamen er det organisationernes opfat-telse, at erfaring i et år – i stedet for de foreslåede ti år – er tilstrækkelig.Det bemærkes, at denne bestemmelse er blevet ændret under de efterføl-gende forhandlinger, således at medlemslandene kan fastsætte bestem-melser om, at kompetencebeviser kan udstedes ved en forenklet procedu-re til personer, der kan dokumentere mindst tre års relevant faglig erfa-ring.For så vidt angår bilag III kritiserer organisationerne, at der i pkt. 1.2 erfastsat en tidsbegrænsning for pålæsning, transport og slagtning. Dette eren skjult begrænsning af transporttiden, som ikke er hensigtsmæssig. Detbemærkes, at bestemmelserne om maksimal transporttid for slagtedyr erudgået under de efterfølgende forhandlinger.Organisationerne har herudover en række konkrete bemærkninger til vis-se af forslagets øvrige bestemmelser.

Dansk Akvakultur

ser positivt på forslaget og noterer sig, at der i for-slaget tages hensyn til de specielle forhold, der gør sig gældende for fisk,idet forslaget lægger op til, at der skal fastsættes særskilte regler om be-skyttelsen af fisk på aflivningstidspunktet.25

Danske Slagtemestre

kan som udgangspunkt tilslutte sig høringssvaretfra Danish Meat Association, Dansk Landbrug og Landbrugsraadet, jf.ovenfor. I modsætning til Danish Meat Association, Dansk Landbrug ogLandbrugsraadet finder foreningen dog, at det vil være konkurrencefor-vridende, hvis små slagterier omfattes af kravet om udpegning af en dy-revelfærdsansvarlig, jf. forslagets artikel 14, stk. 5. Endvidere finder for-eningen, at grænsen i artikel 14, stk. 5, med fordel kan hæves, således atkravet om udpegning af en dyrevelfærdsansvarlig ikke gælder for slagte-rier, hvor der slagtes under 1.500 pattedyr årligt (i modsætning til denforeslåede grænse på 1.000 pattedyr årligt).

Dansk Pelsdyravlerforening

anser det for positivt, at forslaget har tagetudgangspunkt i det foreliggende faglige grundlag på pelsdyrområdet.Endvidere støtter foreningen, at der i forslaget stilles krav om uddannelseved aflivning af pelsdyr. Det bør dog fremgå klart af forordningen, atkravet om erhvervelsen af kompetencebevis er rettet til den avler, der eransvarlig for pelsholdet, og som kan instruere det øvrige personale i af-livning forud for pelsningssæsonen.

Dyrenes Beskyttelse

er overordnet tilfreds med, at reglerne om beskyt-telse af dyr på aflivningstidspunktet ændres. Der er imidlertid efter for-eningens opfattelse en række problemer forbundet med forordningsfor-slaget.Efter foreningens opfattelse bør det være muligt at opretholde danskeregler om dyrevelfærd, der udgør en skærpelse i forhold til forordnings-forslaget. Endvidere er det bl.a. problematisk, at forordningen i vidt om-fang har karakter af ”rammelovgivning”, og forordningen bør ifølge for-eningen suppleres med tilstrækkeligt velbeskrevne og detaljerede regler.For så vidt angår de enkelte bestemmelser i forslaget finder foreningenbl.a., at bestemmelsen i artikel 14, stk. 5, bør fjernes, idet også små slag-terier bør omfattes af kravet om udpegning af en dyrevelfærdsansvarlig.Endvidere finder foreningen, at overgangsperioden i forslagets artikel 24,stk. 1, hvorefter forordningens krav i bilag II til slagteriers opførelse,grundplan og udstyr indtil den 31. december 2018 ikke finder anvendelsepå allerede etablerede slagterier eller allerede etablerede opførelser mv.,er for lang og bør erstattes af en dispensationsordning. Endvidere kanforeningen ikke tiltræde, at der efter artikel 24, stk. 2, er mulighed for atundtage fra forslagets uddannelseskrav. Det bemærkes, at overgangsord-26

ningen i artikel 24, stk. 1, er blevet ændret under de efterfølgende for-handlinger, således at den finder anvendelse til ti år efter forordningensikrafttræden.Bilag II bør efter foreningens opfattelse ændres, således at der indføres etforbud mod brug af el-drivstave på slagterier.Endvidere kan foreningen ikke tilslutte sig, at der i bilag III fastsættesregler om maksimale transporttider af slagtedyr, idet sådanne regler børfastsættes i anden lovgivning. Det bemærkes, at bestemmelserne ommaksimal transporttid for slagtedyr er udgået under de efterfølgende for-handlinger.Foreningen har herudover en række konkrete bemærkninger til visse afforslagets øvrige bestemmelser.

DyreværnsOrganisationernes SamarbejdsOrganisation (DOSO)

vur-derer, at forslaget indeholder en lang række initiativer, der vil medvirketil at sikre, at dyr beskyttes bedst muligt på aflivningstidspunktet.Foreningen finder imidlertid, at brugen af kuldioxid som aflivningsmeto-de for svin, fugle og pelsdyr samt brugen af vandbade som aflivningsme-tode for fugle bør udfases hurtigst muligt.For så vidt angår forslagets artikel 14 om udpegning af en dyrevelfærds-ansvarlig finder foreningen endvidere, at bestemmelsen bør ændres, såle-des at der også skal udpeges en dyrevelfærdsansvarlig på mindre slagte-rier.Foreningen har herudover en række konkrete bemærkninger til visse afforslagets øvrige bestemmelser.

Hestens Værn

anser det for positivt, at der med forslaget sker en stram-ning af reglerne om beskyttelse af dyr på aflivningstidspunktet. Forenin-gen hilser særligt reglerne om egenkontrol og om udpegning af en dyre-velfærdsansvarlig velkommen. Foreningen finder dog bl.a., at de foreslå-ede maksimale transporttider i bilag III bør forkortes, således at der gæl-der et krav om en transporttid på maksimalt 8 timer, medmindre der erlængere afstand til nærmeste slagteri. Det bemærkes, at bestemmelserneom maksimal transporttid for slagtedyr er udgået under de efterfølgendeforhandlinger.27

Linco Food Systems A/S

har visse konkrete bemærkninger til regler iforslagets bilag I om aflivning med kuldioxid.

Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet

anserdet for et vigtigt redskab til forbedring af dyrevelfærd uden konkurrence-forvridning, at reglerne om aflivning af dyr fastsættes i en forordning istedet for et direktiv.For så vidt angår reglerne om udpegning af en dyrevelfærdsansvarlig fin-der Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, at også små slagterier somomhandlet i artikel 14, stk. 5, bør forpligtes til at udpege en dyrevel-færdsansvarlig.Endvidere finder Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, at de maksimaletransporttider for slagtedyr i forslagets bilag III ikke er videnskabeligtdokumenterede, og at de set i forhold til den gængse viden er for lange.Det bør derfor sikres, at de anførte tider kan reguleres i takt med øget vi-den. Det bemærkes, at bestemmelserne om maksimal transporttid forslagtedyr er udgået under de efterfølgende forhandlinger.Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet har herudover en række konkretebemærkninger til visse af forslagets øvrige bestemmelser.Justitsministeriet har efter høringens afslutning modtaget et høringssvarfra virksomheden Butina A/S, der bl.a. producerer CO2-udstyr til bedø-velse af grise. I sit høringssvar fremsætter Butina A/S visse konkrete tek-niske bemærkninger til forslaget, herunder vedrørende reglerne om over-vågning af bedøvelsen.

6. Nærhedsprincippet

Kommissionen anser forslaget for at være i overensstemmelse med nær-hedsprincippet, idet formålet med forslaget ikke i tilstrækkelig grad kanopfyldes af medlemslandene selv.Kommissionen henviser i den forbindelse til, at produkter, der fremstillesi forbindelse med aflivning af dyr (kød, pels mv.), handles frit inden forEU. Tilsvarende gør sig gældende for så vidt angår det bedøvelses- ogfastholdelsesudstyr, der anvendes ved aflivning af dyr. Forskelle i med-lemslandenes regler om beskyttelse af dyr på aflivningstidspunktet påvir-28

ker derfor konkurrenceevnen hos slagterier, landbrugere, rugerier og pro-ducenter af aflivningsudstyr.En foranstaltning på fællesskabsplan vil ifølge Kommissionen sandsyn-ligvis have en mere sammenhængende virkning og vil bedre kunne op-fylde de mål, som forslaget forfølger.Kommissionen fremhæver endvidere, at forslaget omhandler et område,der i forvejen i vidt omfang er harmoniseret ved anden fællesskabslov-givning, at forslaget ikke finder anvendelse på aflivning af kæledyr og påaflivning i forbindelse med jagt og sportsaktiviteter, og at forslaget tagerhensyn til at sikre respekten for religiøse ritualer, kulturelle traditioner ogregionale skikke.Regeringen finder, at forslaget må anses for at være i overensstemmelsemed nærhedsprincippet. Det bemærkes i den forbindelse, at forslagetomhandler et område, der allerede på nuværende tidspunkt i vidt omfanger harmoniseret ved Rådets direktiv 93/110/EF af 22. december 1993 ombeskyttelse af dyr på aflivningstidspunktet med senere ændringer.

7. Andre landes kendte holdninger

Der foreligger ikke officielle tilkendegivelser om andre medlemslandesholdning til forslaget.

8. Foreløbig dansk holdning

Den danske regering er overordnet positiv over for forslaget, der indebæ-rer en dyrevelfærdsmæssig forbedring i forhold til det gældende slagte-og aflivningsdirektiv.Den danske regering er navnlig positiv over for forslagets bestemmelserom kompetencebeviser, dvs. kravet om, at personer, der udfører visseslagteoperationer mv., skal erhverve et kompetencebevis. Det er i denforbindelse den danske regerings opfattelse, at uddannelse i dyrevelfærdkan være med til at forbedre forholdene for dyr på aflivningstidspunktet.Den danske regering er endvidere positiv over for forslagets bestemmel-ser om, at der på slagterier skal udpeges en dyrevelfærdsansvarlig, somfår til opgave at sikre, at forordningens bestemmelser overholdes på slag-teriet. Den danske regering finder således, at en dyrevelfærdsansvarlig vil29

kunne øge opmærksomheden over for dyrevelfærdsmæssige aspekter iforbindelse med aflivning af dyr og dermed gavne forholdene for dyr påslagterierne.Den danske regering beklager, at bestemmelserne om maksimale trans-porttider for visse slagtedyr i det oprindeligt fremsatte forslag er udgåetunder forhandlingerne. Imidlertid har Kommissionen oplyst, at den indenudgangen af 2009 vil fremsætte et forslag til ændring af de gældende EU-regler om transport af dyr. Den danske regering vil arbejde for,at dersnarest fremsættes et sådant forslag, ogat der i det kommende forslagfastsættes regler om maksimal transporttid for slagtedyr.Herudover er den danske regering positiv over for forslagets bestemmel-ser om, at rituelle slagtninger uden forudgående bedøvelse i alle tilfældeskal foregå på et slagteri, og om, at den ansvarlige for den rituelle slagt-ning systematisk skal kontrollere, at dyrene ikke viser tegn på liv, før deløses fra fastholdelse eller gennemgår andre smertefulde procedurer.Den danske regering lægger i øvrigt afgørende vægt på, at medlemslan-dene – i mangel af detaljerede fællesskabsregler herom – bevarer mulig-heden for at fastsætte skærpede nationale regler om rituel slagtning afdyr uden forudgående bedøvelse.Den danske regering kan støtte, at reglerne om slagtning og aflivning afdyr fastsættes i en forordning. For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidtmedlemslandene skal have en generel mulighed for at fastsætte og opret-holde skærpede nationale regler om beskyttelse af dyrevelfærden,er dersamtidig efter den danske regerings opfattelse gode argumenter for, atder indsættes en sådan mulighed i forordningen, og den danske regeringvil arbejde for dette.Den danske regering vil imidlertid som led i et samlet kompromis kunneacceptere en løsning, der indebærer, at medlemslandene på en rækkecentrale områder får adgang til at fastsætte skærpede regler, herundernavnlig for så vidt angår rituelle slagtninger uden forudgående bedøvel-se og aflivninger af dyr uden for slagterier. Dette skal ses i lyset af, atforslaget samlet set indebærer en væsentlig forbedring af beskyttelsen afdyr på aflivningstidspunktet på slagterier bl.a. som følge af kravene om,at slagterier skal udpege en dyrevelfærdsansvarlig, og om, at en rækkeslagteoperationer alene skal kunne udføres af personer med et kompe-tencebevis. Det bemærkes i den forbindelse, at forordningsforslaget efterden danske regerings opfattelse indebærer væsentlige forbedringer i for-30

hold til det gældende direktiv, således at det under alle omstændighedervil være bedre, at det foreliggende forslag – også uden en generel mulig-hed for at fastsætte skærpede nationale regler – vedtages, end at de nu-gældende EU-regler videreføres uændret.For så vidt angår de danske regler om slagtning og aflivning af højdræg-tige heste og produktionsdyr, jf. lov nr. 269 af 21. april 2004, har dendanske regering noteret sig, at navnlig lovens § 2, stk. 2, om den frem-gangsmåde, der skal følges ved slagtning af højdrægtige produktionsdyr,ikke kan opretholdes.I den forbindelse skal den danske regering bemærke, at Det VeterinæreSundhedsråd den 17. marts 2003 afgav en udtalelse om slagtning og af-livning af højdrægtige produktionsdyr. I udtalelsen konkluderede DetVeterinære Sundhedsråd bl.a., at fostre ikke oplever smerte, lidelse ellervæsentlig ulempe i forbindelse med en regelret aflivning eller slagtningaf højdrægtige dyr. På baggrund af udtalelsen fra Det Veterinære Sund-hedsråd anførte Dyreværnsrådet i sit høringssvar af 15. januar 2004 ved-rørende et udkast til forslag til lov om slagtning og aflivning af drægtigeheste og produktionsdyr i den sidste tiendedel af drægtighedsperioden, atforslagets regler måtte anses for overflødige. Efterfølgende har Dyre-værnsrådet den 12. april 2007 afgivet en udtalelse om den fremgangsmå-de, der ifølge lovens § 2, stk. 2, skal anvendes ved slagtning af højdræg-tige heste og produktionsdyr. Dyreværnsrådet konkluderer i udtalelsen, atden foreskrevne fremgangsmåde kan give anledning til, at fostre lidermere i forbindelse med slagtningen, end de ville have gjort, hvis moder-dyret blot blev slagtet, uden at fostret skæres ud. Bestemmelsen i lovens§ 2, stk. 2, er ifølge Dyreværnsrådet således ikke blot overflødig, menligeledes i strid med lovens intention om at sikre fostre mod lidelse.På den baggrund finder den danske regering ikke grundlag for at arbejdefor ændringer af forslaget for så vidt angår aflivning og slagtning afhøjdrægtige dyr.

9. Europa-Parlamentets udtalelse

Europa-Parlamentet er i medfør af EF-traktatens artikel 37 blevet hørtover Kommissionens forslag af 18. september 2008 til forordning ombeskyttelse af dyr på aflivningstidspunktet.

Europa-Parlamentet vedtog den 6. maj 2009 en betænkning om forslaget.Betænkningen er udarbejdet af Udvalget om Landbrug og Udvikling afLanddistrikter efter høring af Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fø-devaresikkerhed, og den indeholder en række forslag til ændringer afKommissionens forslag.Betænkningen indeholder bl.a. et forslag om, at medlemslandene ikkeskal have mulighed for at fastsætte et nationalt forbud mod rituel slagt-ning af dyr uden forudgående bedøvelse, hvilket indebærer, at medlems-landene heller ikke vil kunne opretholde eller fastholde skærpede reglerom rituel slagtning af dyr. Det anføres i den forbindelse i betænkningen,at det er nødvendigt at harmonisere de forskellige slagtemetoder for atsikre, at alle Fællesskabets producenter opfylder de samme dyrevelfærds-standarder.Endvidere foreslås det i betænkningen, at kravet om oprettelse af et nati-onalt referencecenter udgår, jf. artikel 17 i det oprindeligt fremsatte for-slag. Herudover foreslås det, at begrænsningen af gyldighedsperioden foret kompetencebevis bortfalder, jf. artikel 18, stk. 3, i det oprindeligtfremsatte forslag.Europa-Parlamentets udtalelse er alene af vejledende karakter, og par-lamentets forslag vedrørende rituel slagtning af dyr uden forudgåendebedøvelse er ikke blevet fulgt i formandskabets efterfølgende revideredeudgaver af forslaget.

10. Den Nationale Komité vedrørende Landbrugsdyr

Der har den 18. december 2008, den 4. marts 2009 og den 15. maj 2009været afholdt møder om forslaget i Den Nationale Komité vedrørendeLandbrugsdyr med repræsentanter fra bl.a. dyreværnsorganisationer,slagteriorganisationer, Fødevarestyrelsen og Justitsministeriet.

11. Tidligere forelæggelse for Folketinget

Grundnotatet blev den 23. oktober 2008 oversendt til Folketingets Euro-paudvalg, Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri ogFolketingets Retsudvalg. Supplerende grundnotat med en gennemgang afde indkomne høringssvar blev den 17. december 2008 oversendt til Fol-ketingets Europaudvalg, Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug ogFiskeri og Folketingets Retsudvalg.Etsamlenotatblev den 18. maj 200932