REU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 595: Henvendelse af 7/6-09 fra Dansk Terrier Klub vedr. løsningsforslag ifm. kamphunde/muskehunde

SammenfatningDer er et uacceptabelt problem med ”farlige” hunde i Danmark.Problemet skal løses – og Dansk Terrier Klubs arbejdsgruppe for bull ra-cer opfordrer til, at myndighederne hurtigst muligt igangsætter aktiviteter tilløsning af dette.En effektiv og langtidsholdbar løsning kræver, at lovgivning og indsatserbaseres på fakta, viden og erfaringer fra tidligere tiltag i Danmark og ud-landet.Erfaringerne fra bl.a. Danmark, Holland og Storbritannien viser, at proble-met ikke kan løses ved race- eller gruppespecifik lovgivning.Det er derfor nødvendigt, at lovgivning og indsatser rammeralleuansvar-lige ejere og deres ”farlige” hunde (uanset race) – og ikke de ansvarligehundeejere med velfungerende hunde.Dansk Terrier Klubs arbejdsgruppe for bull racer foreslår lovgivning og ind-satser inden for følgende områder:Understøttelse af politiets arbejde og brug af lov om hunde.Sikring af at alle hunde id-mærkes og registreres i Dansk Hunde-register.Sikring af at alle hunde er forsikrede.Udvidelse af linepåbud, så det gælder alle hunde alle steder og ialle situationer, hvor det ikke specifikt er angivet, at hunde må lø-be frit.Sikring af forsvarlig indhegning af haver og hundegårde.Sikring af at trykte og elektroniske medier ikke optager salgsan-noncer for illegalt importerede og ulovligt opdrættede hunde.Indsatser under hvert enkelt område uddybes i det efterfølgende.

Forbud eller restriktioner mod specifikke racer eller grupper virker ikkeEffekt af raceforbud i DanmarkEffekt af raceforbud i andre landeForbud rammer de forkerteØget kriminalitet og ”nye” racerHunde der biderHunde der bider hunde vs. hunde der bider menneskerHvilke hunde bider?Medierne er ikke validt grundlag for lovgivningHvad er en kamphund?Løsningsforslag (og kommentarer til debatterede forslag)1. Understøttelse af politiets arbejde og brug af lov om hunde (forslag)2. Sikring af at hunde id-mærkes og registreres i Dansk Hunderegister (forslag)3. Forsikring (forslag)4. Linepåbud (forslag)5. Indhegning af have (forslag)6. Annoncering af hunde til salg (forslag)7. Hundekørekort (kommentar)8. Mundkurvspåbud (kommentar)Bilag (kildemateriale)Modtagere af DTKs Bull Image Gruppes løsningsforslag

Dansk Terrier Klubs arbejdsgruppe for bull racerDansk Terrier Klub (DTK), der er en special klub under Dansk Kennel Klub (DKK), har op-rettet en arbejdsgruppe for Bull racer. Denne gruppe kaldes Bull Image Gruppen (BIG) ogbestår af ejere/opdrættere af de 4 forskellige bull racer (sebilag: DTKs 4 bull racer),der errepræsenteret i Dansk Terrier Klub:American Staffordshire TerrierBull TerrierMiniature Bull TerrierStaffordshire Bull TerrierDisse racer omtales til tider – med forskellig hyppighed - af medier, befolkning og politikeresom muskel- eller kamphunde i lighed med et utal af andre racer og blandingshunde.Bull Image Gruppen har udarbejdet efterfølgende løsningsforslag som følge af den igang-værende debat og justitsministeriets oprettelse af Udvalget om hunde, der skal foretage engennemgang af lov om hunde med henblik på at overveje, i hvilket omfang der kan værebehov for ændringer i loven.Modtagere af materialetMaterialet er tiltænkt Udvalget om hunde, hvis med-lemmer på udarbejdelsestidspunktet endnu ikke varoffentliggjort.Da Retsudvalget den 16. april 2009 godkendte entidsplan for behandling af beslutningsforslag B111(Forslag til folketingsbeslutning om skærpede krav tilbesiddelse af muskelhunde m.v.) blev materialet(version 1.0) på forhånd udsendt til øvrige interes-senter (se Modtagere af Bull Image Gruppens løs-ningsforslag).Efterfølgende sendes materialet (version 1.1) tilmedlemmerne af Udvalget om hunde.Der vedlægges CD, der indeholder det omfattende kildemateriale, der henvises til i det ef-terfølgende.Denne CD indeholder også information om Dansk Terrier Klubs 4 meget forskellige bullracer og deres oprindelse.Yderligere informationYderligere information kan fås hos:Dansk Terrier KlubFormand Vibeke SørensenHans Egedesvej 9DK-9800 Hjørring7020 3460[email protected]Bull Image GruppenMarianne DuchwaiderDK-4100 Ringsted5687 9770[email protected]

Vi oplever også, at både små og store løse hunde går til angreb på vores hunde,når vi lufter dem i snor.Vi oplever også, at vores hunde kommer alvorligt til skade, når de overfaldes afandre hunde.Vi oplever til og med, at disse angribende hundes ejere mener, at vores hund eren ”muskel/kamphund”, og at det alene er årsagen til, at deres hund ”pludseligt”og ”uventet” bliver aggressiv – og at det dermed er vores egen skyld, at voreshund skal til behandling hos dyrlægen.Det er uacceptabelt, at vi hundeejere ikke kan lufte vores hund i snor uden at risikere, aten løsgående hund angriber eller intimiderer den.Vigtigheden af at indsatser igangsættes hurtigst muligtJo længere tid der går, des flere dyr og mennesker udsættes for overfald af dårligt funge-rende hunde med uansvarlige ejere.For de ansvarlige og lovlydige ejere af velfungerende hunde, hvis udseende gør, at omgi-velserne måske betragter dem som ”farlige”, betyder at vi og vores hunde i mellemtidenjævnligt udsættes for ubehagelig ”racisme” fra borgere uden tilstrækkelig kynologisk videntil at vurdere, hvorvidt en hund udgør en trussel.Vi mærker personligt, hvordan den igangværende debat og meget unuancerede presse-dækning løbende øger denne ”racisme”.Effektive løsningerDet er vigtigt, at løsningsmodeller fra Udvalget om hunde effektivt løser problemet. Det erderfor nødvendigt, at løsningerne:Har markant virkning og er ”langtidsholdbare”.Er lette at administrere (enkelt og økonomisk).Rammer de personer og hunde, der reelt forårsager problemerne.Sikrer retssikkerhed.Forhindrer ulovligt hundesalg og -opdræt - og dermed antallet af problem-hunde.For at opnå dette, må indsatserne nødvendigvis baseres på fakta, viden og erfaringer fratidligere tiltag i Danmark og udlandet.

Fakta der ligger til grund for løsningsforslagHerunder gennemgår vi meget overordnet de fakta, der ligger til grund for Dansk TerrierKlubs Bull Image Gruppes løsningsforslag og kommentarer til nogle forslag, der har væretdebatteret bl.a. i Folketinget.Vi henviser i øvrigt til det omfattende kildemateriale, der er vedlagt på CD, herunder adskil-lige afhandlinger om aggression hos hunde samt den rapport, der blev udarbejdet af densvenske stats komite vedr. hunde.Aggression er ikke racebestemtForskning på Hannover Veterinære Universitet viser,at aggression ikke er racebestemt. Bl.a. viser under-søgelser, at der ikke er en reel forskel på adfærdenhos de racer, der var mistænkt for medfødt aggressi-vitet (angiveligt ”kamphunde”) og kontrolgruppen afGolden Retrievers (sebilag | Hannover VeterinæreUniversitet).D.v.s. at derikkefindes et ”aggressions gen” hosnogle racer, men at det enkelte hundeindivid via dår-ligt opdræt, opfostring, prægning, opdragelse oghåndtering kan blive en ”farlig” hund. Der er altså ik-ke tale om ”farlige” racer, men om uansvarlige ejereog opdrættere.

At aggression ikke er racebestemt understøttes ogsåaf den rapport, der er udarbejdet af udvalget, somden svenske stat nedsatte for at undersøge og kort-lægge de problemer, der findes med hunde i sam-fundet, samt foreslå tiltag til at afhjælpe de problemer, der opstår p.g.a. manglende ansvarhos ejerne med særligt fokus på ”farlige” hunde.Rapporten fastslår, at adfærdsegenskaber genetisk set er kvantitative, hvilket indebærer,at mange gener tilsammen med miljøfaktorer afgør, hvordan egenskaben manifestereshos det enkelte individ. Det betyder, at det ikke er muligt tydeligt at skelne mellem aggres-sive og ikke aggressive hunde; hunden er mere eller mindre aggressiv i forskellige situati-oner. Det samme gælder for dominans, usikkerhed o.s.v.Det, at hunden er et rovdyr, gør, at alle hunde i princippet kan være farlige. Vi kan ikke la-ve om på hunden, men vi kan forstærke eller svække forskellige adfærdsmønstre.(Sebilag | Svensk hundansvarsutretning).Rapporten påpeger, at det ikke er racerne i sig selv, der er farlige. Hvis man henviser tilSchæferhunden, så vil kun få mennesker påstå, at det er en farlig race. For over 20 år si-den havde den det rygte, at den var særdeles farlig. Racen er ikke blevet anderledes sidenda. Det, som gør forskellen, er, at det ikke længere er den samme type mennesker, derhar Schæferhunde.Rapporten påpeger, at lige som det dengang ikke var overvejende dårlige ejere, der havdeSchæferhunde, så er det i dag heller ikke overvejende dårlige ejere, der har kamphunde.(Sebilag | Svensk hundansvarsutretning).

Køn, størrelse, ejere, rang, helsestatus, grad af soci-alisering til mennesker og dyr, jagtinstinkt, usikker-hed, erfaring, o.s.v. er alle faktorer, som har indfly-delse på, hvordan en hund reagerer i en given situa-tion.For at en hund skal fungere godt i samfundet, er detvigtigt at den socialiseres på mennesker og andrehunde i dens første tre levemåneder. Nøgleordeneer viden og ansvar. Det er vigtigt, at ejeren af en storhund har et godt lederskab og fuld kontrol over hun-American Staffordshire Terrier DioI leg med West Highland White Terrierden.Det fremhæves, at praktisk taget alle hunde af en visstørrelse, kan blive farlige. Omvendt kan mange af de hunde, som mentalt besidder egen-skaber, der kan gøre dem farlige, udvikle sig til relativt ufarlige dyr, når de kommer i hæn-derne på ansvarsfulde og kyndige mennesker. Selv en hund som har “lært” at være farlig,kan ofte lære at blive ufarlig igen.(Sebilag | Svensk hundansvarsutretning).Forskning på Hannover Veterinære Universitet understøtter dette, idet det er fastslået, atjo højere ejerens viden om hundeadfærd er, des mindre er sandsynligheden for, at denneshund reagerer ved at bide. Dette opnås især ved at etablere et afslappet forhold imellemejer og hund, baseret på viden om hundeadfærd og hensigtsmæssige træningsmetoder(sebilag | Hannover Veterinære Universitet).Hvad gør DTKs bull racer for at sikre racernes mentalitetDansk Terrier Klub har bestemt at alle klubbens racer skal have en racebestemt avls stra-tegi (RAS), der sikrer, at racen udvikler sig forsvarligt - fysisk og mentalt.I 2008 udgav Bull Terrier gruppen, som den første bull race, deres RAS. Strategien inde-holder - udover de obligatoriske punkter for racens udvikling inden for sundhed og eksteri-ør - også mål og indsatser for opdrætternes og ejernes ansvar og adfærd (sebilag | DTKs4 bull racer).American Staffordshire Terriers har primo 2005 indført at for at kunne indgå i avl, skal alleAmerican Staffordshire Terriers have en godkendt mentalbeskrivelse. Fra 2001-2008 er218 American Staffordshire Terriers blevet mentalbeskrevet. Ud af disse blev 4 (1 i 2001og 3 i 2006) ikke godkendt og blev dermed udelukket fra avl. Det giver en godkendelses-procent på 98 (sebilag | DTKs 4 bull racer).

Forbud eller restriktioner mod specifikke racer eller grupper virker ikkeErfaring fra forbud eller restriktioner mod enkelte racer både i Danmark og udland viser, atdet ikke løser problemstillingen med ”farlige hunde” – eller rettere sagt uansvarlige hunde-ejere, som det reelt set drejer sig om.Det skyldes, at aggression hos hunde ikke er racebestemt, og det derudover ikke er muligtentydigt at race- eller gruppe-bestemme hunde (sebilag | Hannover Veterinære Universi-tet).Effekt af raceforbud i DanmarkI 1991 blev der i Danmark indført forbud bl.a. mod pitbull, og siden har vi fået mange flere pit bulls og pitbull lignende blandinger i Danmark.Dette understreges af, at der fra 2002 til 2008 blevregistreret 1.026 American Staffordshire Terriers iDansk Kennel Klub, hvor der er i Dansk Hunderegi-ster blev registreret 5.208 (sebilag | DTKs 4 bull ra-cer).D.v.s. at under 20 % af de registrerede AmericanStaffordshire Terriers har en stamtavle. De øvrige eraltså blandingshunde. Hunde fra ”alternative” klubbereller hunde, der bevidst er registreret som en andenrace, end det rent faktisk drejer sig om.

Dertil kommer de hunde, der ikke er lovpligtigt id-mærkede og registreret i Dansk Hunde-register. Det vurderes, at kun 80 % af de danske hunde er registreret i Dansk Hunderegi-ster.I Dansk Hunderegister er 16 % af alle registrerede hunde registreret som blandingshunde,men det vurderes at 1/3 af hundebestanden i Danmark rent faktisk er blandingshunde.(Sebilag | Det Biovidenskabelige Fakultet).Ved behandling af beslutningsforslag B111 forslag til folketingsbeslutning om skærpedekrav til besiddelse af muskelhunde m.v. den 2. april 2009 blev det nævnt, at Dansk KennelKlub har anslået, at der var 1.000 muskelhunde i Danmark i 2002 og 20.000 i 2007. Denneopgørelse er ikke umiddelbart tilgængelig, men de 1.000 muskelhunde indeholder ikkeDKKs egne racer, da alene Dansk Terrier Klubs 4 bull racer – med en estimeret levetid på10 år – udgjorde ca. 1.800 individer i 2002.Raceforbud giver ingen effekt, da problemhunde ofte er blandinger eller hunde, der bevidstregistreres som en anden og lovlig race – hvis de overhovedet registreres - i Dansk Hun-deregister. Politiet har derfor ikke mulighed for at skride ind mod disse hunde. Racetilhørs-forhold kan ikke kontrolleres - heller ikke med DNA test. Det betyder, at racerene stam-bogsførte hunde kan forbydes, mens det reelt set er umuligt at forbyde blandinger, hvordisse racer indgår.Raceforbud rammer altså det organiserede, kontrollerede og ansvarlige hundeopdræt,men ikke det ”grå” opdræt, som for størstedelens vedkommende udgør problemet.

England har siden 1991 haft deres lov om ”farlige” hunde. På den engelske kennel klubswebside ses det, at politikere overvejer at fjerne raceforbud, da det ikke har nedbragt an-tallet af bid-episoder (Sebilag | Lovgivning).I 2008 valgte den Hollandske stat at fjerne forbuddet mod pit bull, der blev indført i 1993.Begrundelse er bl.a., at der i de 15 år, loven har været gældende, ikke har været en ned-gang i bid-episoder. Så loven har ikke haft effekt.Forbud rammer de forkerteForbud af eller restriktioner over for racer eller grup-peringer rammer de mange seriøse og ansvarligehundeejere med velfungerede hunde. For mange afdisse mennesker er deres hunde en stor del af deresliv, både når det gælder aktiviteter, interesser, net-værk og omgangskreds. Relationer, de har opbyggetover mange år, for manges vedkommende over ethelt liv. Det har alvorlige personlige konsekvenser fordisse mennesker at få frataget dette.Danmark ønsker at være et moderne retssamfundog et demokratisk og retsligt forbillede. Indførsel afforbud og restriktioner, der straffer de ansvarligehundeejere for noget, de ikke har gjort, er uforeneligtmed dette.Laves der restriktioner for en udvalgt gruppe hunde,f.eks. mundkurvstvang eller kørekort kun for disseracer, signalerer det til omgivelserne, at disse hundeer farlige, og at deres ejere tilhører en gruppe af so-cialt belastede / kriminelle. Disse ejere vil således al-tid være i en situation, hvor de skal ”forsvare”, hvor-for de har den hund, de har. Det gør det reelt setumuligt for seriøse hundeejere at beholde deres vel-fungerende hunde.Ved indførsel af restriktioner for bestemte racer iTyskland blev flere hunde overfaldet - nogle til ogmed dræbt, fordi lovgivningen åbenbart gav noglemennesker indtryk af, at det var rimeligt at overfaldede pågældende hunde.Det gik til og med ud over andre racer end dem, dervar ramt af lovgivningen, da mennesker uden videnom hunde ikke kunne se forskel.

Bull Terrier NaomiFinalist i Danmarks Sødeste Hund 2007(Vi med hund)Irene Jarnved skrev om Naomi på TV2’s blog:Jeg synes, at alle hundene, der var i finalen, varfuldt ud berettiget til titlen! For alle tog aftenen medsindsro, alle var vilde med et klap og ingen af hun-dene skabte problemer indbyrdes.Men efter min opfattelse af hvad sød er, så var deralligevel en hund, der slog de andre hunde lidt påmålstregen...Og det var Naomi - alderspræsidenten, som var enbullterrier på 7 år. På trods af at lille Hu'j på 12uger kastede sig op af hende for at hilse og kæm-pe Berner Sennen Pingo venligt, men direkte søg-te kontakt til hende, tog hun alle former for kontaktpå rigtig "lady- maner" :-). Hun logrede venligt ogvar helt ok med alt og alle både på to og fire ben.Når man er en "sat" dame på 7 år og af denne ra-ce, er det ikke altid at man gider at finde sig i al-ting. Men det gjorde dejlige Naomi. Og det skullehun have haft en præmie for :-)!

Det uorganiserede ”hundemarked” kan desudenStaffordshire Bull Terrier Watchmanproducere nye varianter af blandingshunde, som ap-Maskot for Staffordshire regimentet (UK)pellerer til folk, der ønsker en ”farlig” hund. Blandin-gerne kan ikke racebestemmes. Bull racer, molosse racer eller andre grupper af hunde,som er i offentlighedens søgelys, indgår ikke nødvendigvis i disse blandinger.Desuden findes der allerede – i udlandet – racer, som vil have stor appel til dette marked –og som uhindret kan importeres.Hunde der biderHunden er et rovdyr, og det indebærer i princippet, at alle hunde kan være farlige. Det ervigtigt at forstå, at vi ikke kan sikre et samfund, hvor vi holder hund uden, at der opstår bid-episoder (sebilag | Svensk hundansvarsutredning).Hunde der bider hunde vs. hunde der bider menneskerMedierne har stor fokus på hunde, der bider andre dyr. Hvilket selvfølgeligt er fuldkommenuacceptabelt. Det er ejerens ubestridte ansvar, at det ikke sker.Det ses af medier og eksempelvis læsebreve, at når hunde bider andre dyr, er der en for-udfattet forventning om, at en sådan hund også vil bide børn eller voksne. Det er ikke kor-rekt konsekvent at sammenkæde aggression mod dyr med aggression mod mennesker.Der er ingen fokus på de hunde, der bider mennesker, hvis der ikke er tale om noget, somi overskriften kan kaldes kamphund e. lign.Lovgivningsmæssigt skal derogsåvære fokus på hunde, der bider mennesker.Der er ingen tvivl om, at uanset om hunde bider mennesker eller dyr, så skyldes det mang-lende viden og kompetence hos både opdrættere og ejere. I sidste ende er det altid ejer-nes ubestridte ansvar, at hunden ikke forårsager skade.

Ved behandling af beslutningsforslag B111 forslag tilfolketingsbeslutning om skærpede krav til besiddelseAmerican Staffordshire Terrier Knirkeaf muskelhunde m.v. den 2. april 2009 blev detUnder uddannelse til redningshundnævnt, at Dansk Kennel Klub har opgjort, at en mu-skelhund dræber en hund, hver 14. dag.Dansk Kennel Klubs opgørelse er foretaget over en periode på 10 uger - ultimo 2008 ogprimo 2009 - på grundlag af presseklip om 5 ihjel-bidninger af hunde. Opgørelsen giver så-ledes ikke et validt billede af, hvilke racer eller blandinger det drejer sig om, eller hvorvidtdet omfatter alle ”hund på hund” overfald i perioden.Der er dog ingen tvivl om, at opgørelsen illustrerer, at der er tale om et uacceptabelt pro-blem med hunde, der overfalder hunde, som der skal findes løsning på.Den svenske stats undersøgelse vedr. hunde angiver, at totalt set ud fra statistik, er pro-blemet med ”farlige” hunde ikke så stort, som man får indtryk af i debatten.5.000-6.000 må årligt søge hjælp som følge af hundebid. Det er dobbelt så mange, sombliver bidt af katte, og det er samme antal, som bliver skadet af bid eller spark fra heste.Antallet af politianmeldelser, hvor hunde har angrebet mennesker eller dyr, udgør ca. enpromille af samtlige anmeldelser.Lokalt kan det være et stort problem, selv om det på landsplan er et ganske lille problem.(Sebilag | Svensk hundansvarsutredning).Undersøgelsen i Sverige viser også, at detuden tvivler helt almindelige selskabshunde,der tegner sig for den dårlige statistik omkring angreb på mennesker og andre hunde (sebilag | Svensk hundansvarsutredning).Der er vedlagt et udvalg af statistikker vedr. hundebid. Statistikkerne stammer fra 8 lande,er fra forskellige perioder og med forskelligt fokus (sebilag | Statistik).Vi påpeger følgende:En undersøgelse, der omhandler 4,5 millioner hundebid, viser, at kun 17 % kræ-vede behandling og 15 tilfælde havde dødelig udgang.Bid af børn sker oftest (over 70 %) af egen, familiemedlemmers eller naboenshund.Bid sker oftest på børn under 11 år og oftest er det drenge, der bides.Det er oftest hanhunde, der biderEn meget stor andel af de bidende hunde er blandingshunde.Kun i én af disse statistikker figurerer der én af Dansk Terrier Klubs bull racer.

Løsningsforslag vedr. ”farlige” hundeMedierne er ikke validt grundlag for lovgivningPressen benytter kamphund, muskelhund og dræ-berhund i flæng – uanset hvilken race eller blanding,der er tale om.For nyligt havde Jydske Vestkysten f.eks. en artikelunder overskriften: Dræberhunden skaber frustrati-on hos ægtepar. Artiklen var illustreret med fotos afskambidte får. Længere nede i artiklen viste det sig,at det drejede sig om en hønsehund. Det er dogsandsynligt, at mange læsere har tænkt ”kamp-hund”, da de så overskriften.Mange af de hunde, der i medierne betegnes somkamp/muskelhunde, som forårsager disse proble-mer, er blandingshunde, illegale importer og/ellerhunde, der ikke er registreret i Dansk Hunderegi-ster. Det drejer sig i høj grad om dårligt opdrættedeog dårligt opfostrede hunde, hvor sælger ikke priori-terer kritisk udvælgelse af nye ejere og rådgivning afdisse samt ejere med utilstrækkelig kompetence.Hvad er en kamphund?Den svenske stats undersøgelse vedr. hunde fastslår, at:

En kamphund er en hund -uanset race -der er trænet eller bliver trænet med detformål, at den skal have succes i kamp mod andre hunde.Kamphunderacer er racer, som rent historisk har været brugt til kamp.Der findes ikke en entydig officiel dansk definition af kamp- og muskelhund i Danmark.Der er mange myter tilknyttet ”kamphunde”. For år tilbage blev det beskrevet, at pit bullshavde den særlig egenskab, at dens kæber låser sig fast, når den bider. For 50 år sidenkunne man læse præcis den samme historie om Boxeren - og andre racer har sikkert ogsåværet på banen i den forbindelse. Det er en myte, som er usand.Typer, som ønsker sig ”en farlig hund“, anskaffer sig racer, der har et ry for at være farlige.De anskaffer sig ofte pit bull lignende hunde. De holder dem under forhold, der kan beteg-nes som mangelfulde eller utilstrækkelige, hvilket gør, at hundene på egen hånd lærer atslås med andre hunde.Diverse specialister udtaler, at kamphunderacer og pit bulls rygte om farlighed skyldes, atdisse racer falder i “de dårlige ejeres“ smag. Årsagen til, at hunde anvendes som våben,kan kun forklares ved, at der findes mennesker, der har til hensigt at udnytte deres hundetil kriminelt formål.(Sebilag | Svensk hundansvarsutretning).

Løsningsforslag(og kommentarer til debatterede forslag)Herefter følger Dansk Terrier Klubs Bull Image grup-pes forslag til indsatser, der skal begrænse proble-mer med uansvarlige hundeejere og deres dårligtfungerende hunde, i Danmark. Under punkt 7 og 8findes desuden BIGs kommentarer til forslag, der harværet debatteret i folketinget, som anses ikke at ha-ve den tilsigtede virkning.Ingen af forslagene er race- eller gruppe-specifikke,da aggression ikke er racebestemt (se Fakta der lig-ger til grund for BIGs løsningsforslag), og sådanneStaffordshire Bull Terrier PippiÅrets agility terrier medium 2008 i Sverigetiltag derfor ikke løser problemerne effektivt. Derud-over vil mange uskyldige ansvarlige hundeejere medvelfungerende hunde rammes af race- eller gruppe-specifikke restriktioner.1. Understøttelse af politiets arbejde og brug af lov om hunde(forslag)Den eksisterende lov om hunde (sebilag | Lovgivning)er - med tilpasninger og indsatsertil understøttelse af politiets arbejde - fuldt tilstrækkelig til at håndtere problemer med ”far-lige” hunde.Ikke alene giver den mulighed for indgreb over for hunde, der har forvoldt skade. Den giverogså politiet mulighed for at gribe ind over for en hund, hvor der er grund til at antage, atden pågældende hund kan være farlig for sine omgivelser. D.v.s.potentielt”farlige” hunde,der endnu ikke har bidt, men som det er sandsynligt, vil gøre det.Anvendelse af lov om hunde:Loven skal langt oftere anvendes og tolerancen iforbindelse med overtrædelse af påbud skal være langt lavere.Eksempelvis skal det vurderes, om en hund med mundkurvspåbud, der påtræffesuden mundkurv eller en hund, der har bidt dyr eller mennesker, skal aflives.En eventuel mental vurdering af hunde skal være standardiseret og foretages afpersoner med klart defineret kynologisk viden.Det er selvfølgelig vigtigt at sikre den nødvendige retssikkerhed i forbindelse medanvendelse af loven. Der er i udlandet desværre set sager, hvor retspraksis harbetydet, at hunde er blevet aflivet uden rimelig grund.Besidderproblematik:Det er nødvendigt at løse besidderproblematikken. Når enhund med mundkurvsforbud skifter ejer, bortfalder påbuddet, da det ikke følgerhunden, men ejeren. En ejer af en ”farlig” hund kan således spekulere i at ændreejerskab af hunden for at omgå forbud, selvom personen reelt set stadig besidderhunden.Det skal selvfølgelig ændres, så påbuddet følger hunden.Mærkning og registrering:I lov om hunde står der, at hvis hunden overflyttes tilanden politikreds, skal besidderen underrette politiet i denne kreds om et givet på-læg.Politiet har brug for et register, der indeholdersamtligedanske hunde samt et cen-tralt register, hvor de kan få adgang til eventuelle restriktioner, der er idømt denenkelte hund.

Scannere:Politiet skal have de nødvendige scannere for at kunne identificerehunde og kontrollere eventuelle påbud og tidligere overtrædelser af lov om hunde.Bøder m.m.:Overtrædelse af lovgivningen skal have større økonomisk konse-kvens for den enkelte, og der skal på dette område være nul-tolerance.Bødestraf for overtrædelse af lovgivning vedrørende hunde øges betragteligt tilminimum 2.000 – 5.000 kr. pr. overtrædelse – og frakendelse af retten til at be-skæftige sig personligt med hunde skal benyttes oftere.2. Sikring af at hunde id-mærkes og registreres i Dansk Hunderegister(forslag)Der strammes op omkring id-mærkning og registrering af hunde, så alle danske hunde erregistreret i Dansk Hunderegister under korrekt race.Tidspunkt for mærkning:En hvalp skal være lovpligtig mærket og registreret iDansk Hunderegister før overdragelse til ejer.Såvel opdrætter/sælger og køber gøres ansvarlig for, at dette er sket.Korrekt registrering i Dansk Hunderegister:Alle hunde uden stamtavle regi-streres som blandingshunde.Registrering af blandingshunde vil gøre det mindre attraktivt at købe illegalt impor-terede hunde og/eller dårligt opdrættede og opfostrede hunde.I den forbindelse vil det være nødvendigt at fastlægge, hvilke organisationer deraccepteres som stambogsførende.Politiet:Politietkani dag ifølge lov om hunde mærke og registrere en hund forbesidderens regning. Det ændres til, at politietskalsikre dette.Hundeinternater:Alle hundeinternater skal sikre, at indleverede hunde er mær-kede. Hvis ikke skal det meldes til politiet. Hunde må ikke udleveres til ejeren ellervidereformidles, før den er lovpligtigt id-mærket og registreret.Dyrlæger:Alle dyrlæger skal sikre, at deres klienters hunde er mærkede og regi-strerede. Hvis ikke skal dette øjeblikkeligt gøres for ejerens regning eller meldes tilpolitiet.Hundepensioner:Tilsvarende bør hundepensioner pålægges kontrol og melde-pligt.

Samkørsel af registre(Dansk Hunderegister og forsikringsselskaber) skal sikre,at alle hunde er forsikrede.Det vil kræve, at alle ejere melder til Dansk Hunderegister, når deres hund dør.Det kan administrativt vise sig kompliceret at gennemføre (hvordan beviser ejeren,at hunden er død?).Til gengæld vil det give data i Dansk Hunderegister langt større validitet.4. Linepåbud(forslag)Det er et problem, at mennesker og hunde i snor generes af eller angribes af hunde, derikke føres i snor.Såvel mennesker som hunde kan have en privatsfære, som de ikke ønsker brudt af andre.Lov om hunde indeholder lovgivning for, hvor og hvornår hunde skal føres i bånd, samt athunde, der ikke føres i bånd, skal være i følgeskab med en person, der har fuldt herre-dømme over dem, hvilket kun sjældent er tilfældet i alle situationer.Der er også dele af loven, som er racespecifik.Linepåbud forallehunde på alle steder/alle situationer:Hvor der ikke er særligtilladelse - ved skiltning eller i lovgivningen - til at lade hunde løbe frit.Alle løse hunde – uanset race – der ikke er under fuld kontrol, kan blive årsag tilkonflikter. Der er ikke alene tale om, at en løsgående hund kan bide. Den kanf.eks. være til gene og stor ubehag for mennesker, som ikke er trygge ved hundeeller for hunde i snor, som føler sig intimideret af den løsgående hund. Derudoverkan andre dyr i naturen trues eller stresses unødvendigt af løsgående hunde.Race- og gruppespecifik lovgivning om, hvornår visse hunde skal føres i bånd,fjernes.

Der har været flere bid-episoder, hvor hunde er sluppet ud af indhegnede haver eller hun-degårde.Alt efter hvilken hund, der er tale om, er der særlige krav til en sikker indhegning. F.eks.kan nogle hunde springe meget højt, nogle kan grave sig under hegn, og nogle er gode tilat bryde igennem hegn og planter.Krav til indhegning:Hundens ejer samt personer, der passer hunden (f.eks. om-gangskreds, hundepensioner og dyrlæger) skal sikre, at have eller hundegård,hvor hunden færdes frit, er indhegnet sikkert i forhold til hundens størrelse, vægtog egenskaber.6. Annoncering af hunde til salg(forslag)Der sælges hunde via diverse trykte og elektroniskemedier.Det er desværre meget let at afsætte illegale impor-ter og uregistrerede hunde via disse salgskanaler,hvilket gør det økonomisk attraktivt at sælge dennetype hunde.Nedenstående skal begrænse den ulovlige import afofte alt for unge uvaccinerede hvalpe og andet use-riøst opdræt af dårligt opfostrede hunde. Områdetgiver også stort råderum for sort økonomi.

Salgsannoncer må kun optages på id-mærkede og registrerede hunde:Me-diet – trykt som elektronisk – skal være ansvarlig for, at de hunde, der sættes tilsalg via mediet, er registreret i Dansk Hunderegister samt at hundene – hvis der ertale om importer – er importeret i henhold til dansk lovgivning.F.eks. kan det være et krav – eventuelt også i selve annoncen - at opgive hundensidentifikationsnr. (chip), land hvor den er født, organisation hvor den er stambogs-ført – og hvis den ikke har stambog, så skal den opgives som en blandingshund.

Kørekort for hundeejere:Da bid-episoder på ingen måde er begrænset til speci-fikke racer eller grupperinger, og det er umuligt at identificere en mu-skel/kamphund – også ved DNA test – skal et kørekort for hundeejere omfatte allehundeejere.Hvem skal stå for uddannelse/undervisning? Få har de nødvendige kompetencer,og der er mange hundeejere.I den forbindelse påpeger vi, at:-Dyrlæger generelt ikke har særlig viden om racer eller adfærd og opdragelse.-”Hundepsykolog / adfærdsbehandler” ikke er standardiserede og kontrolleredeuddannelser – og de har generelt heller ikke særlig viden om racer.-Hundetrænere ikke er en standardiseret og kontrolleret uddannelse – og de hargenerelt heller ikke særlig viden om racer.8. Mundkurvspåbud(kommentar)Det har været debatteret i Folketinget at indføre mundkurvspåbud for kamp/muskelhunde.Mundkurvspåbud:Da bid-episoder på ingen måde er begrænset til specifikke ra-cer eller grupperinger og det er umuligt at identificere en muskel/kamphund – ogsåved DNA test – skal mundkurvspåbud gives i.h.t. den nuværende lov om hunde.D.v.s. at et mundkurvspåbud skal kunne pålægges en hvilken som helst hund, derhar bidt.Race-/gruppespecifik mundkurvstvang rammer primært de i forvejen velfungeren-de hunde og hundeejere, men kun i ringe grad de uansvarlige ejere, der f.eks. haruregistrerede og/eller uforsikrede hunde.Mundkurvspåbud er en livskvalitetsforringelse for en hund, hvilket ikke er rimeligtover for en velfungerende hund. Mange ejere vil formodentligt også undlade gåtu-re med deres hund, hvis den skal bære mundkurv.Mundkurvspåbud for velfungerende hunde og ansvarlige ejere signalerer til omgi-velserne, at disse hunde er farlige, hvilket reelt set gør det umuligt for seriøsehundeejere at beholde deres velfungerende hunde.DTKsBullImageGruppeVersion1.1|Side16af19

Hannover Veterinære Universitet(forskning vedr. aggression hos hunde)Artikel fra The Bulletin (UK): What we already knew (baseret på nedenstående afhandlin-ger af Mittmann, Böttjer og Johann)Originalt manuskript af Gregor von Dungen oversat fra tysk til engelsk af DigbySmithOversættelser af artikel fra engelsk til dansk af Tore BolhøjAssessment of behaviour of dogs of the pitbull-type and five other breeds by temperamenttesting according to the guidelines of the dangerous animals act of Niedersachsen, Ger-many (GefTVO) of 5th.July 2000 (Mittmann | 2002)AfhandlingResumeTemperament testing according to the guidelines of the dangerous animals act of LowerSaxony, Germany (GefTVO) of 5th. July 2000 of five breeds of dogs and the pitbull-type:Differences between biting and non-biting dogs (Bruns | 2003)AfhandlingResumeIntraspecific aggressive behaviour of five breeds of dogs and the pitbull-type during theTemperament-Testing according to the guidelines of the Dangerous Animals Act of LowerSaxony, Germany (GefTVO) of 05.07.2000 (Böttjer | 2003)AfhandlingResumeCases of dog attacks (Paproth | 2004)AfhandlingResumeAssessment of the behaviour of Golden Retrievers in comparison to the behaviour of dogsconsidered dangerous according to the dangerous animals act of Lower Saxony, Germany(GefTVO) of 5th of July 2000. (Johann | 2004)AfhandlingResumeAssessment of a Bull Terrier breed line regarding the possible occurrence of hypertrophicaggressive behaviour (Hirschfeld | 2005)AfhandlingResume

Svensk hundansvarsutretning(rapport fra den svenske stats komite vedr. hunde)Dansk resume af den svenske komites rapportDen svenske komites rapportDet biovidenskabelige fakultetAfdækning af årsager til aflivning af familiehunde i DanmarkStatistikCollection of worldwide statistics and factsLovgivningBekendtgørelse af lov om hunde (lovbekendtgørelse nr. 380 af 26/6 1969 samtændringer - 335 | 14/5 1992, 1064 | 23/12 1992, 385 | 28/5 2003)Fjernelse af raceforbud i England (UK)Om Dansk Terrier Klubs 4 bull racerAmerican Staffordshire TerrierRacestandard fra oprindelsesland (USA)DKK/FCI racestandardOm American Staffordshire TerrierMentalbeskrivelse - American Staffordshire TerrierAlle registrerede mentalbeskrivelser - American Staffordshire TerrierDKK skema vedr. mentalbeskrivelseBull TerrierRacestandard fra oprindelsesland (UK)DKK/FCI racestandardInformations folder om Bull Terrieren og dens oprindelseRacespecifikke avls strategi for Bull Terriers (2008)Bull Terrier - ikke oprettet til kamp – artikel af Kevin KaneMiniature Bull TerrierRacestandard fra oprindelsesland (UK)DKK/FCI racestandardOm Miniature Bull TerrierenStaffordshire Bull TerrierRacestandard fra oprindelsesland (UK)DKK/FCI racestandardOm Staffordshire Bull TerrierenArtikler om Staffordshire Bull Terrieren

Modtagere af DTKs Bull Image Gruppes løsningsforslagBull Image Gruppes løsningsforslag samt kildemateriale er fremsendt til nedenstående:JustitsministerenBrian Mikkelsen (KF)Medlemmer af Udvalget om hundeMateriale blev sendt til medlemmer af Udvalget om hunde, da navnene på disse blev of-fentliggjort.Landsdommer Jens Kruse Mikkelsen, Østre Landsret (formand)Kommunikationskonsulent Vibeke Knudsen, Dansk Kennel KlubForretningsfører Hans Tonsborg, Danmarks civile HundeførerforeningDyrlæge Jens Svenningsen, Dyrenes BeskyttelseDyrlæge Ingeborg Mølbak, DyreværnsrådetDyrlæge Pernille Elisa Hansen, Den Danske DyrlægeforeningRigsadvokatassessor Pernille Langermann-Nielsen, RigsadvokatenAfdelingschef Birgit Kleis, RigspolitietKontorchef Cristina A. Gulisano, JustitsministerietFuldmægtig Michelle Argir, Justitsministeriet (sekretær)Dyrevelfærds- &, retsordførereKarsten Lauritzen, Dyrevelfærdsordfører (V)Kim Andersen, medlem af Retsudvalget, Retsordfører (V)Peter Skaarup, Formand for Retsudvalget, Retsordfører (DF)Marlene Harpsøe, medlem af Retsudvalget, Dyrevelfærdsordfører (DF)Knud Kristensen, Dyrevelfærdsordfører (KF)Tom Behnke, medlem af Retsudvalget, Retsordfører (KF)Julie Skovsby, Dyrevelfærdsordfører (S)Karen Hækkerup, medlem af Retsudvalget, Retsordfører (S)Bente Dahl, Dyrevelfærdsordfører (RV)Morten Østergaard, medlem af Retsudvalget, Retsordfører (RV)Kristen Touborg, Dyrevelfærdsordfører (SF)Karina Lorentzen Dehnhardt, medlem af Retsudvalget, Retsordfører (SF)Line Barfod, medlem af Retsudvalget, Retsordfører (EL)Villum Christensen, dyrevelfærds- & retsordfører (LA)Simon Emil Ammitzbøll, Retsudvalgsmedlem (UFG)Øvrige medlemmer af folketingetPia Christmas-Møller (UFG)Juliane Henningsen (IA)Lars-Emil Johansen (SIU)Edmund Joensen (SP)Høgni Hoydal (TF)Øvrige modtagerDansk Terrier KlubsDansk Kennel Klubs