REU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 594: Evaluering af forsøgsprojekt med parrådgivning

IndledningKort om evalueringsdesignetLæsevejledningResuméOm forsøgsprojektetBaggrunden for forsøgetMålgruppen for forsøgsprojektetDe overordnede mål for forsøgsprojektetDe 12 projekterProjekternes etablering og organiseringTilrettelæggelse af rådgivningstilbuddetHvem har benyttet forsøgsprojektet?Antal der har modtaget parrådgivningHvem har deltaget i parrådgivningen?Deltagernes personlige karakteristikaParforholdets status ved opstartenÅrsager til henvendelseOmfang af problemerMålsætning for deltagelse i parrådgivningenDelkonklusionVirkningen af forsøgsprojektetVirkningen af parrådgivningsindsatsen i forhold til forældrenes indbyrdesrelationDeltagernes tilfredshed og forventningsindfrielseUdviklingen i deltagernes parforholdsstatusDeltagernes konkrete udbytte af parrådgivningenLangsigtet effekt hos deltagere i forhold: udviklingen i deltagernesparforholdskvalitetLangsigtet effekt hos deltagere uden for forhold: udviklingen i deltagernessamarbejde om samvær med børnLangsigtet effekt for alle deltagere: udviklingen i deltagernes håndtering afuenighederParrådgivningens virkning i forhold til børnenes trivselDeltagernes varetagelse af forældrerollenForældrenes vurdering af børnenes trivselOmkostningerne ved at gennemføre parrådgivningsforløbDelkonklusionPerspektivering af forsøgsprojektets resultaterHvilke forhold bidrager til forsøgsprojektets målopfyldelse?Hvilke forhold bidrager til realisering af den ønskede målgruppe?

Betydningen af projekternes rekrutteringsstrategiBetydningen af prisen på tilbuddetBetydningen af tilbuddets forankringBetydningen af tilrettelæggelsen af tilbuddetDelkonklusionHvilke forhold bidrager til at skabe de ønskede virkninger?Betydningen af parrådgivningens længdeBetydningen af parrådgivningens indholdBetydning af forholdet mellem deltagere og parrådgivereBetydningen af deltagernes karakteristikaDelkonklusionKonklusionEvalueringens metodiske grundlagSpørgeskemaundersøgelser blandt deltagereSpørgeskemaundersøgelsens gennemførelseSpørgeskemaundersøgelsens fokusSvarprocent og repræsentativitetDen kvalitative dataindsamlingGennemførelse af kvalitative interviews med deltagerneKvalitative interviews med rådgivere og projektledereAnalyse af datamaterialetAnalysetilgang til det kvalitative datamaterialeAnalysetilgang til det kvantitative datamaterialeTabelbilagSpørgeskemaresultaterSpørgeskemaresultaterSpørgeskemaresultaterSpørgeskemaresultater

IndledningFamiliestyrelsen har i perioden 2005-2009 gennemført et forsøgsprojekt, hvor 12projekter har fået støtte til etablering af forsøg med parrådgivning målrettet forældremed mindst ét barn i alderen 0-18 år. I forsøget har forældre med børn i alderen 0-18 år mulighed for at modtage op til 10 timers rådgivningssessioner for en egenbe-taling på 300 kr., mens den øvrige betaling dækkes af forsøgsmidlerne.Forsøget bygger på en antagelse om, at en tidlig rådgivning med fokus på at styrkeforældrenes indbyrdes relation i forholdet eller en rådgivning med fokus på at sikreen skånsom skilsmisse kan modvirke, at forældrenes indbyrdes problemer får nega-tive konsekvenser for børnenes trivsel. Derudover er det antagelsen, at en markantreduktion af egenfinansiering af rådgivningen kan få forældre, som ellers ikke villehave opsøgt rådgivning til at benytte tilbuddet om rådgivning.For at tilvejebringe et billede af dels de 12 projekters forskellige tilrettelæggelse afrådgivningstilbuddet, dels anvendelsen og virkningen af parrådgivningen, har Fami-liestyrelsen igangsat en evaluering af parrådgivningen, som er gennemført af Ram-bøll Management. Ifølge opdraget fra Familiestyrelsen skal evalueringen indeholdefølgende perspektiver:•En kortlægning af projekterne, herunder målgrupper, indsatser og organiseringaf tilbuddet.En valid dokumentation for projekternes umiddelbare resultater og langsigtedevirkninger i forhold til forældre og børn.En vurdering af styrker og svagheder ved de forskellige former for tilrettelæggel-se og organisering af parrådgivningen.

Evalueringen blev igangsat medio 2007 og resulterede i april 2008 i en midtvejsrap-port om forsøgsprojektet. Midtvejsrapporten belyste de foreløbige tendenser i forholdtil, hvilken målgruppe der benyttede tilbuddet, samt de umiddelbare resultater afparrådgivningen. Der henvises til den første rapport for en detaljeret gennemgang afde 12 projekters tilrettelæggelse og gennemførelse samt deltagernes oplevelse ogvurdering af disse forhold.Denne slutrapport er udarbejdet i januar 2009 og repræsenterer den endelige evalu-ering af Familiestyrelsens forsøgsprojekt med parrådgivning. Slutrapporten præsen-terer i overensstemmelse med Familiestyrelsens opdrag (i) en kortlægning over,hvem der har benyttet tilbuddet, samt hvilke forskellige indsatser og organiseringerde enkelte projekter har benyttet, (ii) forsøgsprojektets umiddelbare og langsigtedevirkninger i forhold til forældre og børn og (iii) en vurdering af, hvilke forhold ved deforskellige former for tilrettelæggelsen af parrådgivningen der har henholdsvisfremmet eller hæmmet forsøgsprojektets målsætninger. Det skal indledningsvist

Kort om evalueringsdesignetI dette afsnit gives en kort introduktion til evalueringsdesignet, mens en mere fyl-destgørende beskrivelse af evalueringens tilrettelæggelse og gennemførelse findes ikapitel 9.Evalueringen er bygget op om tre dele:-En målopfyldelsesevaluering med fokus på at afdække, om forsøgsprojektetog herunder de enkelte projekter har realiseret de opstillede målsætninger.En effektevaluering med fokus på at afdække både de umiddelbare og lang-sigtede virkninger af parrådgivningen i forhold til både forældre og børn.En virkningsevaluering med fokus at afdække, hvilke forhold ved tilrettelæg-gelsen af parrådgivningsindsatsen der har virket hhv. fremmende ellerhæmmende i forhold til dels at få fat i den ønskede målgruppe, dels i forholdtil at opnå de ønskede virkninger af parrådgivningsindsatsen.

Evalueringen har taget udgangspunkt i en opstilling af en forandringsteori for heleforsøgsprojektet sammen med Familiestyrelsen. Forandringsteorien er blevet an-vendt til at synliggøre den sammenhæng, der er mellem forsøgsprojektets overord-nede målsætninger og den praksis og de aktiviteter, som udfoldes i de enkelte pro-jekter.I forlængelse heraf er der i forbindelse med opstarten af evalueringen gennemførtworkshops med samtlige projekter, hvor der har været fokus på at beskrive de anta-gelser, som det enkelte projekt har om, hvordan de bidrager til den overordnedemålsætning for forsøgsprojektet om at forebygge, at forældrenes indbyrdes proble-mer får negative konsekvenser for børnene. På workshoppene har der således væretfokus på at definere målgruppen for indsatsen, samt hvordan tilrettelæggelsen afrådgivningsforløbet bidrager til de ønskede umiddelbare resultater og langsigtedevirkninger.Med henblik på at dokumentere målopfyldelsen, virkningerne og hvilke forhold derfremmer eller hæmmer målopfyldelsen og virkningerne, er der blevet benyttet enrække forskellige datakilder.For det første er der i forbindelse med evalueringen gennemført en spørgeskemaun-dersøgelse bestående af tre spørgeskemaer til hver af deltagerne, hhv. enbaseline-målingved opstart af forløbet, enresultatmålingved afslutningen af forløbet og eneffektmålinget halvt år efter forløbets afslutning. De tre spørgeskemaer består afhhv. en specifik del, som tager afsæt i det aktuelle stade i forløbet, og en tværgåen-de del, som består af en vurdering af forældrenes indbyrdes relation. Den tværgåen-de del er bl.a. baseret på Dyadic Adjustment Scale, som giver mulighed for at følge,

hvordan gennemførelsen af rådgivningsforløbet påvirker forældrenes vurdering afudviklingen i deres parforholdskvalitet over tid. Evalueringen indeholder ikke en sær-skilt effektmåling i forhold til børnenes trivsel, idet sammenhængen mellem styrketindbyrdes relation mellem forældrene og børnenes trivsel er veldokumenteret i psy-kologisk forskning. Man kan derfor med stor sikkerhed antage, at en positiv effektblandt forældrene medfører en positiv effekt blandt børnene1. Evalueringen har dogafdækket udviklingen i forældrenes vurdering af dels børnenes trivsel, samt den på-virkning som forældrenes indbyrdes problemer giver børnene.Svarprocenterne for spørgeskemaundersøgelsen fremgår af nedenstående tabelTabel 1-1: spørgeskemaundersøgelsens svarprocenter

Det er Rambøll Managements vurdering, at svarprocenten er tilfredsstillende fordenne type undersøgelse, da der kan forventes en faldende svarprocent over tid. Deter samtidig vurderingen, at besvarelserne viser et repræsentativt billede af den sam-lede deltagergruppe.For det andet er der i forbindelse med evalueringen gennemført to runder af kvalita-tive interviews med hhv. projektledere, rådgivere og deltagere, som har afsluttetderes parrådgivningsforløb. Den første runde af interviews blev gennemført i perio-den februar-marts 2008, mens den anden runde af interviews blev gennemført i ok-tober-november 2008. Ved den første runde af kvalitative interviews var der primærtfokus på projekternes og deltagernes vurderinger af projekternes tilrettelæggelse afindsatsen, mens der ved anden runde af de kvalitative interviews primært har væretfokus på projekternes og deltagernes vurdering af effekten. Hver runde af kvalitativeinterviews er baseret på casebesøg i hvert af de 12 projekter. Ved hvert casebesøger der blevet gennemført kvalitative interviews med projektleder, parrådgivere ogmed deltagere i op til tre forløb (dvs. 6 deltagere). Konkret baserer evalueringen sigsåledes på to interviewrunder med 12 interviews med projektledere og parrådgivere ihver runde samt 54 deltagerinterviews i første interviewrunde og 52 deltagerinter-views i anden interviewrunde.For det tredje er der i forbindelse med evalueringen indhentet aktivitetsstatistik ogøkonomioplysninger om puljen som helhed samt de enkelte projekter.

Kapitel 7: Hvilke forhold bidrager til forsøgsprojektets målopfyldelseIndeholder en analyse af hvilke forhold der har… vil vide noget om hvad der virker i forhold til atAfsnit 7.1 været fremmende og hæmmende i forhold til at fårekruttere den ønskede målgruppefat i den ønskede målgruppeIndeholder en analyse af hvilke forhold der harAfsnit 7.2 bidraget til at skabe de ønskede virkninger af pro-jektetKapitel 8: KonklusionIndeholder en samlet beskrivelse af evalueringensresultater set i forhold til målsætningerne forforsøgsprojektetkapitel 9: Evalueringens metodiske grundlagIndeholder en beskrivelse af evalueringens gen-nemførelse og det metodiske grundlag forrapporten… vil have et overblik overdatagrundlaget bag evalueringen… vil have et overblik over forsøgsprojektets ef-fekter og målopfyldelse… vil vide noget om hvad der virker i forhold til atskabe de ønskede virkninger for målgruppen

ResuméDet overordnede formål med forsøgsprojektet er at forebygge, at forældres indbyr-des problemer får negative konsekvenser for deres børns trivsel og udvikling. Tan-ken er, at forældrene gennem et åbent, anonymt rådgivningstilbud kan få hjælp til athåndtere de indbyrdes problemer, som skaber ubalance og mistrivsel for forældrene,således at man undgår, at problemerne udvikles til egentlige konflikter.Evalueringen viser samlet set, at tilbuddet om parrådgivning skaber positive resulta-ter for både deltagerne og deres børn. Dette gælder både i forhold til deltagernesegne målsætninger med at deltage, og i forhold til de undersøgte effektmål vedrø-rende deltagernes parforholdskvalitet, deltagernes håndtering af uenigheder, fraskil-te deltageres samarbejde om samvær, deltagernes varetagelse af forældrerolle samtdeltagernes børns trivsel. Konkret viser evalueringen således,•At parrådgivningen i høj grad lever op til deltagernes forventninger:o72 % af deltagerne oplever, at tilbuddet enten oversteg deres for-ventninger eller i høj grad indfriede deres forventninger.o85 % af deltagerne var i meget høj eller i høj grad tilfredse med de-res samlede udbytte af parrådgivningen.At parrådgivningen hjælper deltagerne med at løse eller håndtere deres ind-byrdes problemer:oGennemsnitligt fik deltagerne en bedre evne til at håndtere indbyr-des uenigheder uden at de udviklede sig til konflikteroGennemsnitligt fik deltagere, der var gift/kærester, en bedre parfor-holdskvalitetoGennemsnitligt var deltagere, der var gået fra hinanden, blevet bed-re til at samarbejde om samværet med deres fælles børnAt parrådgivningen har en positiv betydning for både deltagernes varetagelseaf forældrerollen samt deres børns trivsel.At parrådgivningen har hjulpet deltagerne til at blive sammen:-90 % af de deltagere som ønskede hjælp til at bevare deres parfor-hold er stadigvæk sammen et halvt år efter afslutningen af deresparrådgivningsforløb. Dette skal ses i forhold til, at 80 % af alle dedeltagere, som var gift/kærester ved opstarten faktisk ønskede atbevare deres forhold, mens 26 % af de deltagere som allerede vargået fra hinanden/separeret/skilt ligeledes ønskede at beva-re/genskabe forholdet. Samlet set ønskede 73 % af alle deltagerederfor at bevare deres forhold, og evalueringen viser altså i den for-bindelse, at det er lykkedes for 90 % af disse deltagere.

Baggrunden for forsøgetForsøgsprojektet med parrådgivning tager afsæt i, at børn i familier med et højt kon-fliktniveau ifølge tidligere forskning har risiko for følgevirkninger, bl.a. i form afutryghed, stress, lavt selvværd, indlæringsvanskeligheder og dårlige skolepræstatio-ner3. Ligeledes har børn i familier med højt konfliktniveau typisk også selv svært vedat håndtere konflikter og har svært ved at indgå i sociale relationer4. Tanken bagforsøget er i forlængelse heraf, at en tidlig, forebyggende indsats over for forældremed problemer i parforholdet kan forebygge, at forældrenes indbyrdes problemerudvikler sig i en negativ retning og dermed på længere sigt giver risiko for følgevirk-ninger hos børnene.Idet der er tale om en tidlig, forebyggende indsats er det antagelsen, at mange afdisse familier falder uden for de eksisterende tilbud, fordi familiernes problemer ikkeer så udtalte, at de er kendte af de kommunale myndigheder og derigennem får til-bud om fx familierådgivning og/eller familiebehandling. Problemerne har normaltheller ikke ført til, at forældrene har valgt skilsmisse og derved fået et konfliktløs-ningstilbud i statsforvaltningen, om end det har været muligt at benytte tilbuddet iforhold til at sikre en skånsom skilsmisse. Endelig er det antagelsen, at der typisk vilvære tale om familier, som ikke selv har råd til eller tradition for at benytte sig afprivate tilbud om parrådgivning. Forsøgsprojektet kan således ses som en tidlig fore-byggende indsats over for familier med problemer.

Målgruppen for forsøgsprojektetForsøgsprojektet med parrådgivning er overordnet rettet mod familier med børn un-der 18 år, og hvor der internt mellem forældrene er problemer, som de har sværtved at håndtere.Forsøget med parrådgivning er primært et tilbud til familier, som ikke selv har øko-nomiske ressourcer til at finansiere parrådgivning eller parterapi i privat regi. Tilbud-det er således ikke møntet på par, som alternativt selv ville have finansieret et råd-givningsforløb. Dette betyder dog ikke, at familier, der selv kan finansiere et rådgiv-ningsforløb, er udelukket fra at benytte tilbuddet.For at være en reelt forebyggende indsats er målgruppen yderligere defineret vedprimært at være familier, hvor der endnu ikke er truffet endelig beslutning om skils-misse. Det primære mål er således at hjælpe deltagerne til at håndtere deres kon-Afsnittet er i vid udstrækning identisk med afsnittet i midtvejsrapporten, og er primært med islutrapporten for at skabe en introduktion til forsøgsprojektet.3Carr, A. (2006): ”Child and Adolescent Clinical Psychology”.4Schaffer, R. (1999): ”Beslutninger om børn. Psykologiske spørgsmål og svar”.2

flikter inden for samlivet, om end målet i nogle tilfælde også kan være at give delta-gerne rådgivning til at gennemgå en skånsom skilsmisse, som ikke belaster børneneunødigt.Familiens problemer vil oftest have karakter af psykologiske og relationelle proble-mer og ikke primært sociale problemer, idet disse familier hjælpes i andre sammen-hænge som fx familierådgivning og familiebehandling. Tilsvarende omfatter mål-gruppen som udgangspunkt ikke familier med særlige behov for støtte, fx familiermed svære psykiske eller fysiske handicap eller marginaliserede familier, idet der herfindes forskellige andre tilbud, der i højere grad tager højde for disse familiers særli-ge behov. Imidlertid vil det her være et individuelt skøn hos den enkelte rådgiver,om forældrene vil profitere af tilbuddet, og om tilbuddet er et tilstrækkeligt tilbud tilfamilien.Endelig er målgruppen afgrænset ved, at der er tale om forældre, som selv opsøgertilbuddet, idet der netop er tale om et åbent og anonymt tilbud for netop at modvir-ke, at tilbuddet virker stigmatiserende for de deltagende forældre.

De overordnede mål for forsøgsprojektetDet overordnede strategiske mål med projekterne er at tilbyde en forebyggende ind-sats, som kan modvirke, at børn får følgevanskeligheder af forældrenes indbyrdesproblemer og konflikter. Dette betyder, at indsatsen er rettet mod at forbedre foræl-drenes indbyrdes relationer, da der er forskningsmæssigt belæg for, at disse harbetydning for børnenes trivsel5.Tilbuddet om parrådgivning har fokus på at hjælpe forældrene til at håndtere de ind-byrdes problemer, som skaber ubalance og mistrivsel i parforholdet. Det er antagel-sen, at denne hjælp til håndtering af problemerne betyder, at forældrenes indbyrdesemotionelle bånd styrkes, og at der skabes større balance og ligeværdighed i deresindbyrdes relation, samtidig med at forældrene får redskaber til at håndtere evt.konflikter. Samlet set betyder dette, at man modvirker, at problemerne udvikler sigtil egentlige konflikter mellem forældrene, eller at eksisterende konflikter mellemforældrene eskalerer.Det er målet, at en styrkelse af de indbyrdes relationer mellem forældrene dels be-tyder, at forældrene får frigjort ressourcer og dermed kan tilsidesætte egne behovog være nærværende omsorgspersoner for deres børn, dels betyder, at forældrenebliver bedre rollemodeller for børnene. Hermed forebygger man, at børnene kommeri loyalitetskonflikter i forhold til forældrene, og at børnene derfor ifølge den eksiste-rende forskning dels undgår at blive stressede, dels bliver bedre til at indgå i socialerelationer og håndtere konflikter6. Ligeledes betyder det, at børnene har nærværen-de omsorgspersoner, så de ved, hvor de kan få hjælp i hverdagen, hvilket styrkerbørnenes selvværd.

Projekternes etablering og organiseringI forbindelse med udmeldingen af puljen til parrådgivning var der fokus på at afprøveforskellige organisatoriske modeller for tilbuddet om parrådgivning. Midlerne er ef-terfølgende blevet tildelt fire kommunale tilbud, et tilbud i statsamtet (nu statsfor-valtningen), et tilbud på en fælleskommunal institution, et tilbud på en amtslig (nukommunal) institution samt fem private tilbud.Den forskellige organisatoriske forankring af projekterne betyder, at projekterne harhaft forskellige udgangspunkter for etableringen af tilbuddet.De offentlige tilbud er etableret som knopskydninger på en eksisterende organisati-on, som fx børne- og ungerådgivningen, familiebehandlingen eller den børnefamilie-6

sagkyndige rådgivning. De private tilbud er derimod enten etableret som nye organi-sationer baseret på eksisterende personlige og faglige netværk, eller er etableret iregi af eksisterende private organisationer.For de private tilbud, som er etableret somnyetablerede rådgivningsenheder,gælderdet, at der i vid udstrækning er tale om et praksisfællesskab uden eksisterende or-ganisation som platform. Organiseringen i de nyetablerede rådgivningsenheder harsamtidig varieret på tværs af projekterne. I to af de nyetablerede rådgivningsenhe-der er ansøgningen og etableringen af tilbuddet foregået på initiativ af projektlede-ren, som har indgået kontrakt med andre rådgivere om samarbejde om tilbuddet, ogdet har derfor været naturligt, at projektlederen har været overordnet de øvrigerådgivere i kraft af sin kompetence til at ansætte og afskedige rådgiverne. I de toøvrige nyetablerede tilbud har det været en fælles beslutning blandt rådgiverne omat ansøge og etablere tilbuddet, og der er derfor også både formelt og reelt en mereflad organisering i tilbuddet, om end der efterfølgende er udpeget en formel projekt-leder med økonomisk og fagligt ansvar over for Familiestyrelsen.De private projekter, som er etableret i regi afeksisterende private organisationer,trækker på organisatorisk historik og praksis i forhold til parrådgivning. Herudover erder i disse organisationer allerede en eksisterende organisation i forhold til de admi-nistrative og ledelsesmæssige opgaver.Størrelsesmæssigt er der stor forskel på projekterne, idet det mindste projekt blotomfatter to rådgivere, mens det største projekt har 16 rådgivere. I nogle projekterhar man udelukkende ansat uddannede psykologer, mens der i andre projekter er ettværfagligt rådgivningsteam bestående af psykologer, terapeuter, socialrådgivere ogfamilierådgivere. I enkelte projekter er der desuden involveret sundhedsplejersker,lærere eller præster. Forskellene på projekternes størrelse rent medarbejdermæssigtafspejles ikke nødvendigvis i en tilsvarende størrelsesforskel på antallet af rådgiv-ningsforløb, men er derimod ofte udtryk for projektets normering af rådgivningsfor-løb per rådgiver. Det er i vid udstrækning de offentlige tilbud, som har mange rådgi-vere tilknyttet, der samtidig har en lavere normering pr. rådgiver, idet rådgivernefortsat varetager andre rådgivningsopgaver i organisationen.I forbindelse med ansøgningen om at blive pilotprojekt på forsøget med parrådgiv-ning har projekterne haft mulighed for at søge midler til faglig udvikling, og alle pro-jekter har i den forbindelse afholdt kurser eller efteruddannelse for medarbejderne,om end midlerne har været anvendt forskelligt på tværs af projekterne. På nogleprojekter har man anvendt ressourcerne til egentlige efteruddannelsesforløb for allerådgivere inden for samme terapeutiske metode, som fx narrativ metode eller sy-stemisk metode, mens man på andre projekter har anvendt ressourcer til en brederevifte af kurser for medarbejderne inden for særlige temaer eller problematikker, somfx vold i parforholdet, seksualitet eller utroskab. Enkelte projekter har samarbejdetom afholdelse af kurser, og har dermed haft ressourcer til at invitere udenlandskeeksperter til at afholde kurser – særligt for rådgiverne på de to projekter.

Tilsvarende har der på alle projekter systematisk været anvendt supervision, somenten er foregået i form af kollegial supervision, hvor rådgiverne internt supervisererhinanden, eller er foregået som ekstern supervision, hvor man har haft en fast eks-tern supervisor til at varetage supervisionen. Som supplement til supervisionen erder to projekter, hvor rådgiverne én gang hver anden uge gennemgår særligt kom-plicerede forløb i teamet med henblik på at drøfte, hvordan man kan håndtere udfor-dringerne i forløbet.3.4.2Tilrettelæggelse af rådgivningstilbuddetDe overordnede rammer for etableringen af tilbud om parrådgivning er defineret iprojekternes kontrakter med Familiestyrelsen, hvoraf det fremgår, at projekterneskal gennemføre rådgivningsforløb bestående af en forsamtale og et rådgivningsfor-løb bestående af maksimalt 10 rådgivningstimer, men at omfanget og tilrettelæggel-sen af det enkelte rådgivningsforløb fastsættes af den projektansvarlige. Af kontrak-ten fremgår det ligeledes, at det er projekterne selv, der er ansvarlige for en sagligog synliggørelse af tilbuddet i samarbejde med socialforvaltning, læger, skoler ellerlignende.Ser man først på, hvordan projekterne har arbejdet med synliggørelsen af tilbuddet,viser interviewene med projekterne, at alle projekter ved opstarten har udarbejdetfoldere med information om tilbuddet, som har været distribueret til en række aktø-rer. I stort set alle projekter har folderen været distribueret til læger, sundhedsple-jersker og daginstitutioner, mens enkelte projekter derudover har distribueret folde-ren til biblioteker, socialforvaltningen, krisecentre, mødrehjælpen og statsforvaltnin-gen. Derudover har størstedelen af projekterne synliggjort tilbuddet via hjemmeside,ligesom mange projekter har været omtalt i lokale eller landsdækkende medier.Ser man dernæst på, hvordan det enkelte rådgivningsforløb eller kursus har værettilrettelagt, viser evalueringen, at der er store indbyrdes forskelle på tilbuddene.Som nævnt tidligere har det eneste formkrav til tilbuddet været, at der skulle væreen forsamtale samt et forløb svarende til makismalt 10 timer per forældrepar. Allige-vel har 11 af de 12 projekter valgt at tilrettelægge tilbuddet som individuelle rådgiv-nings- eller terapiforløb for det enkelte par, mens kun et enkelt projekt har tilrette-lagt et gruppebaseret tilbud, som har form af et undervisningsforløb, baseret på etkoncept, som er anvendt i Norge og USA.Det ene projekt, som har tilrettelagt tilbuddet som et gruppebaseret tilbud, tilbyderto forskellige typer af forløb, nemlig hhv. et weekendforløb, som foregår over enweekend, eller et aftenforløb, som foregår over fem hverdagsaftener. Begge omfat-ter 15-17 timer, som består af en kombination af undervisning og øvelser samt op-følgende samtaler, hvor deltagerne får personlig vejledning i ugerne efter kurset fornetop at tage hånd om de personlige problematikker, som ikke berøres på kurset.De 11 andre projekter, som har tilrettelagt tilbuddet som individuelle rådgivnings-eller terapiforløb, er alle tilrettelagt med en forsamtale efterfulgt af et tidsbegrænsetforløb. I alle projekterne foretages forsamtalen af de samme rådgivere, som skalgennemføre forløbet og anvendes typisk til at skabe en fælles forståelse af formålet

med rådgivningen og fælles forventninger til forløbet, samt at varetage de admini-strative opgaver i forbindelse med igangsættelsen af et forløb. I nogle projekter erder blot afsat en halv time til forsamtalen, mens der i andre er afsat 1,5 time.Det efterfølgende forløb er i alle projekter lagt ind i en fast ramme med et fast antalsessioner per forløb og en fast længde af hver session. Antallet af sessioner variererher mellem fem og ni, mens længden af sessionerne varierer fra en til halvandentime, således at det absolut korteste forløb består af fem sessioner af én times va-righed, mens det længste forløb består af ni sessioner af en times varighed. Et en-kelt projekt har et helt fastlagt forløb med sessioner hver anden uge, mens de øvrigeprojekter løbende tilrettelægger forløbene i dialog med deltagerne. Det er her erfa-ringen, at der er omtrent 14 dage mellem de første tre til fire sessioner, afhængigt afhvad der er praktisk muligt, men at deltagerne senere i forløbet ønsker, at der gårlængere tid mellem sessionerne.I forhold til projekternes metode, så er det fælles for projekterne, at de arbejder påat skabe erkendelse og forståelse af de indbyrdes problemer i forholdet. Fokus erdog forskelligt, afhængigt af om der er tale om kernefamilier, der ønsker hjælp til atblive sammen, sammenbragte familier, der ønsker hjælp til at få den nye familie tilat fungere, eller deltagere, der vil have hjælp til at gå fra hinanden. Når der er taleom par, som ønsker hjælp til at gå fra hinanden, er der i højere grad tale om athjælpe deltagerne til at etablere et fælles værdigrundlag og fælles spilleregler forsamværet med børnene efter en skilsmisse.Selve tilgangen adskiller sig mest markant mellem det gruppebaserede undervis-ningsforløb og de individuelle samtaleforløb. I det gruppebaserede undervisningsfor-løb er der således ikke direkte fokus på det enkelte par, men derimod undervisning iforskellige temaer og metoder, mens det enkelte pars forhold kun berøres i øvelser,hvor parrene skal forholde sig til de temaer, som introduceres i undervisningen. I deindividuelle samtaleforløb er det derimod det enkelte pars egne oplevelser og erfa-ringer, der er i centrum, mens rådgiveren i højere grad indtager en rolle som over-sætter eller facilitator end som rådgiver eller ekspert. I omtrent halvdelen af forløbe-ne er der to rådgivere på hvert forløb – og flere steder hhv. en mandlig og en kvin-delig rådgiver. I nogle projekter er dette valg et udtryk for, at man ønsker, at råd-givningsteamet skal spejle deltagerne og dermed skabe balance i rådgivningssituati-onen, mens der i andre projekter arbejdes systematisk med refleksionsseancer irådgivningssamtalerne, hvor den ene rådgiver er facilitator på samtalen, mens denanden rådgiver efterfølgende reflekterer over de temaer, som deltagerne har bragtfrem i samtalen.Evalueringen viser endelig, at omtrent halvdelen af projekterne i varierende omfanganvender forskellige former for øvelser eller hjemmeopgaver i rådgivningen, lige fraformulering af egne og fælles værdier over kommunikationsøvelser til aftaler om atreservere tid til parforholdet på faste tidspunkter.

Hvem har benyttet forsøgsprojektet?I dette kapital ses der nærmere på parrådgivningsprojektets målgruppe.Som beskrevet i kapitel 3, er den intenderede målgruppe for projektet familier medbørn under 18 år, hvor der internt mellem forældrene er problemer, som de harsvært ved at håndtere. Endvidere er det målsætningen primært at nå familier, somikke selv har økonomiske ressourcer til at finansiere parrådgivning eller parterapi iprivat regi. For at indsatsen kan virke forebyggende, er målgruppen yderligere defi-neret ved primært at være familier, hvor der endnu ikke er truffet endelig beslutningom skilsmisse. De problemer, forældrene kan modtage hjælp til inden for projektetsregi, vil overvejende have karakter af psykologiske og relationelle problemer, og ikraft at projektet er et åbent og anonymt tilbud, er det endvidere en målsætning atforældrene selv opsøger tilbuddetI denne del af evalueringen undersøges det, hvilken målgruppe forsøgsprojektet re-elt har kunnet tiltrække. Dette gøres ved dels at se på hvor mange personer, der harbenyttet tilbuddet, og dels ved at kigge nærmere på en række karakteristika ved dedeltagere, der har medvirket i spørgeskemaundersøgelsen. Projektets realiseredemålgruppe holdes derefter op imod de målsætninger, som projektet har opstillet forsin intenderende målgruppe, og det vurderes, om det er lykkedes projektet at opnåden ønskede målgruppe.

Antal der har modtaget parrådgivningPå baggrund af familiestyrelsens aktivitetsstatistik er det muligt i følgende at give etsamlet overblik over antallet af personer, der har modtaget parrådgivning i projekt-perioden. Opgørelsen dækker perioden fra 2005-2008. Det skal bemærkes, at opgø-relsen er baseret på antallet af afsluttede forløb. Således indgår hverken forløb, deralene bestod af forsamtalen, samt forløb, der er uafsluttede på nuværende tids-punkt.Samlet set er der i perioden 2005-2008 gennemført i alt 2247 parrådgivningsforløb.I forsøgsprojektets første år (2005-2006) blev der gennemført 601 parrådgivnings-forløb. Det følgende år steg antallet af parrådgivningsforløb til 890. Stigningen skyl-des, at projekterne i 2006-2007 har været i drift og således har udnyttet den fuldekapacitet i hele året. I 2007-2008 falder antallet af parrådgivningsforløb til 756 af-sluttede forløb.Figur 4-1 viser hvorledes disse parrådgivningsforløb er fordelt på de enkelte projek-ter.

maundersøgelsen, at deltagerne i parrådgivningen i knap en tredjedel af tilfældeneer mellem 35 og 39 år, mens godt tre fjerdele er mellem 30 og 44 år. Få af deltagereer mellem 18 og 29 år (7 %), og de resterende er mellem 45 og 61 år (17 %) (setabelbilag, Tabel 10-2). Aldersfordelingen af deltagerne i parrådgivningen skal natur-ligvis ses i lyset af, at målgruppen for tilbuddet er forældre med børn under 18 år.Den typiske deltager i parrådgivningen er af dansk oprindelse, idet 92 % falder indenfor denne gruppe, mens de resterende er hhv. indvandrere eller efterkommere8(ta-belbilag, Tabel 10-3). Sammenholdes disse tal med andelen af indvandrere og efter-kommere blandt 18-60-årige i Danmarks befolkning, er indvandrere underrepræsen-teret i tilbuddet, idet indvandrere udgør knap 10 % af den tilsvarende aldersgruppe iden samlede befolkning og kun 3 % af deltagerne i rådgivningstilbuddet. Omvendt erefterkommerne overrepræsenteret, idet disse udgør knap 1 % af den tilsvarendealdersgruppe i befolkningen, men 5 % af deltagerne i tilbuddet9.Spørgeskemaundersøgelsen blandt deltagerne viser også, at der er en klar sammen-hæng mellem uddannelsesbaggrund og deltagelse i parrådgivning. Knap to tredjede-le af alle deltagere har en mellemlang (40 %) eller lang videregående uddannelse(24 %), mens de resterende deltagere har kortere uddannelser, hvoraf 3 % har9./10.klasse, knap 6 % gymnasial ungdomsuddannelse, 12 % erhvervsuddannelse,12 % kort videregående uddannelse eller andet (4 %) (Bilag, Tabel 10-4)10.Tendensen ved uddannelsesniveauet genfindes i deltagernes beskæftigelsessituation,hvor omtrent halvdelen af deltagerne er funktionærer eller tjenestemænd, mens 13% af deltagerne er faglærte arbejdere. De resterende deltageres beskæftigelsessitu-ation spænder fra selvstændige eller medhjælpende ægtefæller (8 %), ufaglærtearbejdere (4), studerende (7 %), barselsorlov (6 %), arbejdsløse/pensionister ellerlignende (4 %) og andet (6 %) (Bilag, Tabel 10-5).Endvidere viser spørgeskemaundersøgelsen, at størstedelen af deltagerne har enpersonlig årsindkomst på mellem 200.000 og 400.000 kr., idet lidt over halvdelen afdeltagerne samlet set har en personlig årsindkomst inden for dette interval. Endvide-re fremgår det af spørgeskemaundersøgelsen, at 14 % af deltagerne har en person-lig årsindkomst på under 200.000kr., mens 21 % har en personlig årsindkomst mel-8

Efterkommere er defineret som personer, hvor en eller begge forældre har en anden oprindel-se end dansk, jf. Danmarks Statistik.9Opgørelserne på landsplan er hentet fra Danmarks Statistiks Statistikbank og er udtrukket forden samlede befolkning i alderen 18-60 år anno 2008.Det er ikke umiddelbart muligt at indhente opgørelser fra Statistikbanken, som muliggør endirekte sammenligning af deltagernes uddannelsesniveau med uddannelsesniveauet i den sam-lede befolkning. Dette skyldes, at en sammenligning forudsætter, at udtrækket fra Statistik-banken skal vægtes på forskellige aldersgrupper, så det modsvarer aldersfordelingen blandtdeltagerne, idet man må formode, at der sker ændringer i uddannelsesniveauet over tid, ogdette kræver egentlige særkørsler fra Danmarks Statistik, som ligger uden for evalueringensopdrag. Det samme gør sig gældende i forhold til en sammenligning af årsindkomst og beskæf-tigelsessituation.10

lem 400.000-600.000kr. og 6 % en personlig årsindkomst over 600.000 kr. (Bilag,Tabel 10-6).I forhold til deltagernes personlige årsindkomst, der for halvdelens vedkommendeligger mellem 200.000 – 400.000 kr., kan det indvendes, at deltagerne i princippetselv ville have haft midler til at kunne finansiere et parrådgivningsforløb. Der skal idenne forbindelse tages højde for, at personer med en høj årsindkomst ikke nødven-digvis ville have valgt at benytte sig af parrådgivning. Af den personlige årsindkomstfremgår det ikke, hvor stort et rådighedsbeløb den enkelte har og dermed omfangetaf ledige økonomiske ressourcer til parrådgivning. Flere af projekterne beskriver iforbindelse med 2. interviewrunde det som en ofte forekommende situation, at isærpar med små børn, der netop har købt hus og bil, trods relativt høje lønninger kanvære trængt økonomisk:”Det betyder meget at det er næsten gratis, da der er dårlig økonomi. Ungefamilier med huse, som er ved at gå døde på de her håndværkertilbud,hvor alle midler og al fritid bruges på renovering – det er en kærligheds-fælde. Mange af dem ville uden dette tilbud ikke være kommet i rådgiv-ning.”(Parrådgiver, 2. interviewrunde).Endelig skal det nævnes, at målgruppen hos størstedelen af projekterne ikke inklu-derer par, hvor en eller begge har misbrugs- eller psykiske problemer, som i stedethenvises til andre tilbud. Nogle projekter, fortrinsvis de rådgivningsprojekter, der erforankret i kommunalt/statsligt regi, modtager dog par med denne type af proble-mer. Disse projekter har i kraft af deres forankring i (eller i tæt samarbejde med)kommunalt/statsforvaltningens regi medarbejdere med erfaring og kompetencer tilat takle problemstillinger af denne karakter.Sammenfattende for deltagernes socioøkonomiske karakteristika tegner der sig etbillede af, at der trods en vis variation i målgruppen generelt er tale om forholdsvistressourcestærke deltagere. Dette bekræftes også i størstedelen interviewene medprojekterne i 2. interviewrunde. For eksempel udtaler en parrådgiver:”Der kommer både mennesker fra toppen og bunden af samfundet, mender er helt klart en vægt imod veluddannede, mens der kommer meget fåfra socialklasse 4 og 5. Dem der kommer her har en evne til at tale sam-men og reflektere. Mange har selv en kraftig motivation, og de kan se, atdet vil kunne give mening. Selvrefleksioner ligger dem ikke fjernt.”(Par-rådgiver, 2. interviewrunde).Denne sammensætning af målgruppen hænger efter projekternes opfattelse bl.a.sammen med tilbuddets karakter, idet et parrådgivningsforløb forudsætter et vistabstraktionsniveau hos deltagerne. For det første er der tale om et åbent anonymttilbud, uden henvisning, hvilket betyder at deltagerne skal have overskud til at iden-tificere eget behov, identificere tilbuddet og kontakte tilbuddet. For det andet skaldeltagerne være i stand til at sætte ord på deres følelser, kunne reflektere over egne

handlinger og bevæggrunde og have forståelse af, hvordan man kan arbejde med ogændre sin relation til sin partner. Hvis man slet ikke er vant til dette, vil rådgivnings-forløbet efter flere rådgiveres udsagn fremstå som et mindre attraktivt tilbud ogdesuden sandsynligvis være mindre udbytterigt for deltagerne.Desuden pointeres det fra flere af projekterne i 2. interviewrunde, at prisen på etalmindeligt rådgivningsforløb ofte er en stor barriere, også for relativt velstillede par.Grunden hertil er ifølge projekterne, at det kan være vanskeligt at beslutte sig for atinvestere i sit forhold, hvis man i bund og grund er uafklaret om, hvorvidt det skalfortsætte eller ej. Det forekommer ifølge nogle af projekterne i 2. interviewrundeogså jævnligt, at den ene part i et forhold er mere motiveret for tilbuddet end denanden, og at den lave pris på rådgivningen gør det lettere at overtale den anden tilat deltage:”Kvinderne vil ofte gerne, men manden vil ikke, så det at det kan gøres in-den for en økonomisk overskuelig ramme gør, at mændene kommer med.Og så er de måske villige til at betale for det selv efterfølgende.”(Parrådgi-ver, 2. interviewrunde)Projekternes formodninger om, at prisen – på trods af at en stor del af deltagerneumiddelbart ser ud til at have en fornuftig økonomi – spiller en stor rolle for, at del-tagerne har valgt at gå i parterapi, bekræftes af spørgeskemaundersøgelsen. Herfremgår det, at rådgivningsforløbets lave pris samlet set er af stor betydning for del-tagerne. Halvdelen angiver således, at prisen i høj eller i meget høj grad har haftbetydning for, at de valgte at deltage i rådgivningen, mens en fjerdedel angiver, atdet i nogen grad har haft betydning. Blot for knap 15 % har prisen ikke spillet nogenrolle (se Tabel 10-7 i tabelbilaget).4.2.2Parforholdets status ved opstartenI dette afsnit belyses en række forhold vedr. deltagernes parforhold ved opstarten afforløbet, herunder parforholdets status og varighed, deltagernes boligforhold, sam-mensætningen af børn i parforholdet, børnenes karakteristika samt rammerne om-kring børnene.Tilbuddet er overordnet rettet mod forældre, som enten skal have hjælp til at blivesammen eller hjælp til en skånsom skilsmisse. Af spørgeskemaundersøgelsen blandtdeltagerne fremgår det, at det i vid udstrækning er lykkes at fastholde dette fokus.Størstedelen af deltagerne opsøger således parrådgivning, mens de fortsat er sam-men: 87 % af deltagerne er gift eller kærester, mens resten er gået fra hinandeneller skilt (Bilag, Tabel 10-8).Videre viser spørgeskemaundersøgelsen blandt deltagerne, at knap en tredjedel afdeltagerne har været sammen i mellem 6 og 10 år, en anden tredjedel mellem 11 og20 år, mens en femtedel har været sammen imellem 3 og 5 år. De resterende delta-gere har enten været sammen i mindre end 2 år (9 %) eller i over 20 år (7 %) (Bi-lag, Tabel 10-9). At ikke flere af deltagerne har været sammen længere tid skal ses ilyset af, at man for at deltage i tilbuddet skal have børn under 18 år.

Ser man dernæst på boligforholdene for de deltagere, der er sammen ved opstarten irådgivningstilbuddet, viser spørgeskemaundersøgelsen, at 96 % af deltagerne ersamboende med vedkommende, som de deltager i parrådgivningen med. De reste-rende deltagere, der er sammen, bor enten alene eller har oplyst andet som bolig-forhold, såsom anden midlertidig adresse (Bilag, Tabel 10-12).Af de deltagere, der er gået fra hinanden eller skilt ved opstarten af parrådgivningen,bor tre fjerdedele alene. De resterende oplyser ’andet’ som boligforhold, som herbl.a. omfatter par, der har truffet en beslutning om at gå fra hinanden, men fortsatbor sammen (mens de eksempelvis afventer salg af bolig eller fremskaffelse af nybolig), par hvor den ene bor midlertidigt hos venner eller familier, eller par hvor del-tageren bor alene med børnene (Bilag, Tabel 10-13).Det fremgår af spørgeskemaundersøgelsen, at deltagerne i langt størstedelen af til-fældene har mindst 1 fælles barn med vedkommende, de deltager i parrådgivningenmed (91 %). Ca. to tredjedele af deltagerne angiver at have mere end ét barn sam-men (Bilag, Tabel 10-10). De af deltagerne, der ikke har fælles børn med derespartner, har bragt børn fra tidligere forhold ind i deres nuværende forhold, og delta-ger i tilbuddet i kraft heraf (9 %). Det fremgår endvidere af spørgeskemaundersø-gelsen, at en femtedel af deltagerne har mindst et barn fra tidligere forhold (Bilag,Tabel 10-11). En nærmere analyse viser her, at der er stor forskel på andelen afdeltagere med børn fra tidligere forhold på tværs af projekterne, hvilket stemmeroverens med, at projekterne også har forskellige målgrupper. På projektet med fo-kus på sammenbragte familier (Parrådgivningen i Ribe og Bagsværd) har langt stør-stedelen af deltagerne således børn fra tidligere forhold (85 %), mens den tilsvaren-de andel på de øvrige projekter ligger mellem godt 10–20 %.Videre fremgår det af spørgeskemaundersøgelsen, at alle de deltagende par i over-ensstemmelse med kriterierne for at deltage i forsøgsprojektet enten har fælles børneller børn fra tidligere forhold, hvor børnene er under 18 år. Spørgeskemaundersø-gelsen viser i den forbindelse, at det i en overvejende del af tilfældene er par medbørn under teenageralderen, der benytter sig af parrådgivningstilbuddet. 80 % harbørn mellem 0 og 11 år, hvor knap halvdelen har børn under 6 år (Bilag, Tabel10-14).Spørgeskemaundersøgelsen belyser også, hvor hhv. de fælles børn og børn fra tidli-gere forhold bor, idet dette må formodes at have betydning for, dels deltagernessamarbejde om børnene og dels børnenes påvirkning af deltagernes indbyrdes pro-blemer. Undersøgelsen viser her, at størstedelen (85 %) af de fælles børn bor sam-men med begge forældrene, hvilket skal ses i sammenhæng med, at størstedelen afforældrene fortsat er samboende (Bilag, Tabel 10-12). Ligeledes viser undersøgel-sen, at omtrent halvdelen af de fælles børn i forhold, hvor deltagerne er gået frahinanden, bor mest hos moderen (7 %), mens et fåtal af de fælles børn bor mesthos deres far (0,5 %), efter at deltagerne er gået fra hinanden. De resterende fællesbørn bor efter forældrenes brud lige meget hvert sted (Bilag, Tabel 10-16).

Videre fremgår det af spørgeskemaundersøgelsen, at aftalerne om samværet med defælles børn for godt to tredjedele af børnene er sket i dialog mellem forældrene, en-ten i form af en fast aftale om samvær eller i form af løbende aftaler. Disse deltage-res konfliktmønstret er altså tilsyneladende ikke så fastlåst, at de ikke kan finde udaf selv at indgå aftaler. I modsætning hertil har Statsamtet eller Statsforvaltningenfor 5 % af deltagerne fastsat rammerne for samvær med parternes fælles børn. Forden resterende fjerdedel af deltagerne gælder andre former for samvær med de fæl-les børn, hvilket formentlig kan ses i lyset af, at en stor del af de deltagere, der ergået fra hinanden, fortsat bor sammen (Bilag, Tabel 10-17).4.2.3Årsager til henvendelseDeltagerne er både i spørgeskemaundersøgelsen og i de kvalitative interviews blevetspurgt om, hvilke problemer der gav anledning til, at de startede i parrådgivningen.Som det fremgår af figuren nedenfor, scorer ”vanskeligheder ved at kommunikere”og at deltagerne ”skændes ofte” højt i tabellen over årsager til at have søgt parråd-givning. Modsat lader problemstillinger som ”pornografi”, ”vold/trusler” og ”utro-skab” ikke til at udgøre ligeså store problemer for deltagerne.

Figur 4-2: Deltagernes gennemsnitlige angivelse af, i hvilken grad følgende forhold erårsagen til, de har meldt sig til parrådgivningenVi er uenige om rollefordeling og arbejdsfordeling i hjemmetVi er uenige om opdragelse af børneneVi er uenige om balancen mellem arbejde og familieVi har vanskeligheder ved at kommunikereVi har et problem med at håndtere relationen til hinandens børnog partnere fra tidligere forholdVi har et problem med at håndtere relationen til hinandensfamilierVi er bekymrede for vores børns trivselVi er uenige om økonomiske spørgsmål i familienVi har seksuelle problemerUtroskabPornografiJalousiVi mangler følelsesmæssig tilknytning i forholdetVi skændes ofteVold/truslerEn af os har været syg eller haft psykiske problemerAndre årsager1Slet ikke1,82I mindre grad3I nogen grad4I høj grad5I meget høj grad1,321,83,11,22,71,622,71,722,42,32,43,92,7

Disse tendenser afspejles også i interviewene med hhv. par og parrådgivere. Såledespeger 30 ud af 52 interviewede deltagere i 2. interviewrunde på, at et stigende kon-fliktniveau i parforholdet var årsagen til at opsøge tilbuddet. Dette illustreres af føl-gende citat fra en deltager, der forklarer hvorfor de opsøgte rådgivningstilbuddet:”Vi havde prøvet meget som ikke virkede. Vi havde brug for en tredjepart, der kunne inddrages. Vi skændtes for meget, og fik ikke noget godtfrem i hinanden. Vi skændtes om økonomi, hvad tiden skal bruges til. Vihar forskellige måder at angribe livet og verden på. Det er blevet forstær-ket gennem årene”.(Kvindelig deltager, 2. interviewrunde).Endvidere fremhæver 20 af de 52 interviewede deltagere, at det kommunikations-problemer i forholdet der var grunden til, at de valgte at starte i parrådgivningsforlø-bet. Dette kommer til udtryk i følgende citat:

”Jeg turde ikke få sagt tingene, fordi jeg ikke følte, at han kunne forstå,hvad jeg mente. Så det måtte enten være mig, der ikke kunne sige det el-ler ham der ikke kunne lytte”.(Kvindelig deltager, 2. interviewrunde).Det skal dog også nævnes, at en lille del af de interviewede deltagere (10 ud af 52)ikke oplevede en høj krise i deres parforhold, men fortrinsvis opsøgte tilbuddet for atfå mulighed for at være selvreflekterende omkring parforholdet og dermed forebyggeeventuelle konflikter i fremtiden. Som en deltager fortæller:”Det var mere med et forebyggende sigte at vi gjorde det. Vi synes, det kun-ne bruges som et værktøj til at håndtere konflikter.”(Mandlig deltager, 2. in-terviewrunde).Også 2. interviewrunde med projekterne giver et klart indtryk af, at det er kommu-nikationsproblemer, der er det hyppigst forekommende problem hos deltagerne, idetdette fremhæves i samtlige interviews. Generelt er parrådgivernes definition afkommunikationsproblemer imidlertid bredere end deltagernes. Størstedelen af rådgi-verne vurderer således, at langt de fleste par har problemer i deres kommunikationmed hinanden. Dette hænger sammen med, at deltagerne i udgangspunktet ser kon-flikten som problemet, og efterhånden finder ud af at kommunikationen er årsagentil problemet, mens parrådgiverne fra starter ser kommunikationen som problemetog konflikterne som symptomer.I forhold til deltagernes problemstillinger kan deltagerne ud fra rådgivernes udtalel-ser i interviewrunde 2 groft opdeles i tre kategorien. Den første – og største – kate-gori er familierne med små børn, hvor både mor og far arbejder. Denne kategorifremhæves i de fleste af interviewene med rådgiverne. Ambitionerne er store både iforhold til privat- og arbejdslivet, og ifølge rådgiverne bliver deltagerne ofte forstressede og glemmer at prioritere relationen til hinanden. En rådgiver fortæller:”Det er de travle småbørnsfamilier, der mangler tid til dem selv. De knoklerog har travlt. Der er en uerkendthed i, hvad vil det sige at få børn. De harmåske fokus på karrieren, at flytte om og renovere hus, så er der ikke me-get plads til kærlighed. Mange har gang i mange projekter, og når der erpause – ”uha, hvad skal vi så finde på” – så går de i gang med et nyt pro-jekt. Der er helt klart en tendens til at skabe et meget stressende liv, fordider skal ske noget, de har store forventninger til sig selv.”(Parrådgiver, 2.interviewrunde).En del af rådgiverne fremhæver en anden kategori, som er en mindre gruppe ogudgøres af par, der har været sammen gennem mange år og har store børn, mensom ikke kan få det til at fungere. Problemstillingerne for disse par er ifølge rådgi-verne mere varierende end for småbørnsfamilierne.Den tredje kategori er de sammenbragte familier, som også fremhæves af flere afrådgiverne. Disse familier skiller sig ifølge nogle af projekterne i 2. interviewrunde ud

ved, at deltagerne i denne kategori ofte er meget afklarede i forhold til, at de vil bli-ve sammen. Som en rådgiver siger:”En ofte set problematik hos de sammenbragte familier er, at de vil lykkessom familie efter et nederlag [at deres forrige parforhold gik i stykker].”(Parrådgiver, 2. interviewrunde).Det gælder om at få den sammenbragte familie til at fungere med det kryds af for-skellige opdragelsesformer og traditioner, som hver part i parforholdet bringer medsig i familien. Ofte bunder deltagernes konflikter i, at eksterne faktorer påvirker de-res relation, såsom hvordan man takler sin partners eks-partner og børn fra tidligereforhold. En parrådgiver udtrykker det således:”Det er hårdt arbejde, når det handler om dine, mine og vores børn, kom-munikation til eks’en, alle bedsteforældre, og måske sidder man oven i kø-bet økonomisk stramt i det.”(Parrådgiver, 2. interviewrunde).Trods den grove opdelingen i kategorier ovenfor skal det for god ordens skyld under-streges, at langt størstedelen af projekterne i interviewene pointerer, at der efterderes vurdering er tale om en meget bred målgruppe generelt. Som en rådgiver ud-taler:”Nære relationer er jo sårbare for os alle sammen. Dem der lider kan værealle. Der tegner sig ikke rigtig et billede af nogle bestemte, det er alle.”(Parrådgiver, 2. interviewrunde).4.2.4Omfang af problemerI dette afsnit belyses deltagernes egen vurdering af omfanget af deres problemermed deres indbyrdes relation forud for opstarten af forløbet. Deltagernes indbyrdesrelation er et gennemgående effektmål for evalueringen, og da typen af relation mel-lem deltagerne vil afhænge af, om de er gift/kærester eller gået fra hinanden/sepa-reret/skilt, er der anvendt en række forskellige effektmål til at belyse forholdet i eva-lueringen:•••Dyadic Adjustment Scale (deltagere, som er gift/kærester)Indeks for samarbejde om samvær med fælles børn (deltagere, som er gåetfra hinanden/separeret/skilt)Indeks for håndtering af uenigheder (alle deltagere).

psykologen G.B. Spanier11fra Pennsylvania State University. DAS er en anerkendt ogvalideret metode inden for psykologien og samtidig en af de mest anvendte tilgangetil måling af parforholdskvalitet12. Skalaen består af fire dimensioner, som tilsammenudgør grundlaget for parforholdskvaliteten: konsensus, tilfredshed og følelsesmæs-sigt udtryk og sammenhold.•Konsensusdimensionenudtrykker, i hvilken grad partnere er enige om vigtigeforhold vedrørende parforholdet, som fx normer, livsholdning, fordeling af ar-bejdsopgaver i hjemmet samt prioritering af tid sammen.Tilfredshedsdimensionenmåler graden af konflikt i forholdet, samt i hvilken gradden enkelte partner har overvejet at afslutte parforholdet.Dimensionen vedrørendefølelsesmæssigt udtrykmåler den enkelte partnerstilfredshed med den følelsesmæssige tilstand i parforholdet samt sex.Endelig ersammenholdsdimensionenet udtryk for, i hvor høj grad parret delerfælles interesser og indgår i fælles aktiviteter.

Den enkelte deltagers besvarelser inden for de fire dimensioner samles og udregnestil ét samlet resultat: den såkaldte DAS-score. En fordel ved DAS-skalaen er, at del-tagernes DAS-score kan vurderes i forhold til grænsen for en klinisk population. Detvil sige, at skalaens resultater kan vise, om deltagerne befinder sig i kategorien,hvor et parforhold er sundt, eller i kategorien, hvor parforholdet ikke kan karakteri-seres som sundt13. Endelig betyder brugen af DAS, at evalueringens resultater ersammenlignelige med en række andre undersøgelser på området14.I Bilag, Tabel 10-19 er deltagernes gennemsnitlige score på DAS angivet. Tabellen eropdelt på de 12 projekter, og heraf fremgår det, at deltagernes score på størstedelenaf projekterne ligger i starten af 90’erne med et gennemsnit på 92,9. Scoren fra pro-jektet i Parrådgivningen i Ribe og Bagsværd og, i mindre omfang, PREP ligger en delhøjere på DAS-scoren end de øvrige projekter, og deltagere fra projekterne i Stats-forvaltningen Midtjylland og Familieplejen Fredensborg ligger noget lavere end deøvrige projekter. Det er i litteraturen blevet fastslået, at grænsescoren for den klini-

Spanier, G. B. (1976): Measuring dyadic adjustment: New scales for assessing the quality ofmarriage and similar dyads,Journal of Marriage and the Family,38(1), pp. 15-28.12Busby, D. M., Christensen, C., Crane, D. R., & Larson, J. H. (1995): A revision of the dyadicadjustment scale for use with distressed and nondistressed couples: construct hierarchy andmultidimensional scales,Journal of Marital and Family Therapy,21(3), pp. 289-308.13Crane, D. R., Allgood, S. M., Larson, J. H, & Griffin, W. (1990): Assessing Marital Quality withDistressed and Nondistressed Couples: A comparison and Equivalency Table for Three Fre-quently Used Measures,Journal of Marriage and the Familiy,52, vol. 1, pp. 87-93.14DAS er i Danmark blandt andet anvendt i undersøgelsen Trillingsgaard, T., Edelslund, S., &Agerkvist, H. (2006):Parrådgivning i Vejle Amt. Erfaringer og resultater,Vejle Amt

ske population er 10715. Grænsescoren er opstillet med henblik på at afgøre, om endeltager tilhører gruppen af kriseramte med behandlingsbehov. En score på under107 indikerer dette. At alle projekters deltagere med undtagelse af ét (Parrådgivnin-gen i Ribe og Bagsværd) ligger statistisk signifikant under denne grænse, giver enmeget klar indikation på, at gruppen samlet set ved opstarten i rådgivningsforløbettilhørte gruppen af kriseramte med behandlingsbehov.At det netop er deltagerne på parrådgivningen i Ribe og Bagsværd, der scorer højtpå skalaen skal ses i sammenhæng med, at projektet er målrettet sammenbragtefamilier, hvor problemerne for de sammenbragte familier sjældnere handler om deindbyrdes relationer mellem forældrene, men derimod ofte om håndteringen af kon-flikter i relation til det at være sammenbragt familie. Tilsvarende skal den relativthøje score blandt deltagerne på PREP ses i lyset af, at der her er tale om et mindreintervenerende kursustilbud, og at man derfor kan forvente, at deltagerne i højeregrad benytter tilbuddet forebyggende end deltagerne på egentlige terapiforløb.I forhold til de deltagere, somikke indgår i et parforholdmed vedkommende, somde deltager i parrådgivningen med, er der benyttet to effektmål for deltagernessamarbejde om samværet med deres børn16.Enighed om samvær:Det første effektmål er baseret på en række spørgsmålet ved-rørende deltagernes enighed om samværet med deres børn17. Deltagerne tildeles påbaggrund af deres svar i spørgeskemaet en værdi fra 0-100, hvor 100 svarer til, atdeltagerne altid er enige, 0 svarer til, at deltagerne altid er uenige i spørgsmål ved-rørende samværet med børnene.Adfærd i forbindelse med samvær:Det andet effektmål er baseret på to spørgsmålvedrørende den adfærd, som deltagerne udviser over for hinanden i forbindelse medspørgsmål vedrørende samværet med børnene18. Igen er effektmålet opgjort på enskala fra 0-100, hvor 100 svarer til, at deltagernes adfærd i forhold til samværetmed deres børn aldrig fører til uenigheder eller irritation partnerne imellem, og 0svarer til, at det altid fører til disse forhold.Resultaterne for de par, der er gået fra hinanden, og som derfor er blevet spurgt omderes samarbejde omkring fælles børn, adskiller sig en del fra projekt til projekt,Crane, D. R., Allgood, S. M., Larson, J. H. & Griffin, W. (1990): Assessing Marital Quality withDistressed and Nondistressed Couples: A comparison and Equivalency Table for Three Fre-quently Used Measures,Journal of Marriage and the Familiy,52, vol. 1, 91p.16I kapitel 9 findes en nærmere præsentation af de analytiske muligheder som indekskonstruk-tioner tilvejebringer samt den konkrete konstruktion af de benyttede indekser i slutevaluerin-gen.17Konkret er effektmålet baseret på spørgsmål vedrørende deltagernes enighed om spørgsmålvedrørende, hvor børnene skal bo, kontakthyppigheden med børnene, økonomisk bidrag tilbørnene samt den faktiske aftale om samværet med børnene.18Konkret er effektmålet baseret på spørgsmål vedrørende, hvor ofte deltagerne er uenige ompraktiske spørgsmål vedrørende samarbejdet med børnene, samt hvor ofte de bliver irriteretover deres tidligere partners adfærd i forhold til samværet deres børn.15

som kan ses i Tabel 10-20 i tabelbilaget. Den gennemsnitlige score forenighedomrammerne for samvær ligger på 67,4, hvilket antyder, at deltagerne oftere er enigeend uenige omkring rammerne. Deltagerne er dog stadig et stykke vej fra entydigenighed om rammerne, som en score på 100 ville indikere. Unge- og Familierådgiv-ningen på Frederiksberg skiller sig ud ved at have en væsentligt lavere score på 56,9og dermed en gennemsnitlig større uenighed for deltagerne her19. Deltagerne i Fami-liehuset Tarup har derimod en højere grad af enighed om samvær end de øvrigeprojekter med en gennemsnitlig score på 79,8.Når det kommer til foradfærdi forbindelse med samvær, så ligger den gennemsnit-lige score for deltagerne noget lavere end scoren forenighedomkring samvær, nem-lig på 57. Dette indikerer, at deltagernes adfærd i gennemsnit ’en gang imellem’fører til uenighed eller konflikter mellem parterne. Igen er det Familiehuset Tarup,der har den højeste score på 78,6, hvilket vil sige, at deltagerne her i mindre gradbliver irriterede over deres eks-partners adfærd i forbindelse med samvær.Det sidste effektmål, der er anvendt for både deltagere i parforhold, og deltagere derer gået fra hinanden, omhandler deltagernes evne til at håndtere uenigheder, så deikke udvikler sig til egentlige konflikter parterne imellem20. Effektmålet er opgjort påen skala fra 0-100, hvor 100 svarer til, at deltagere altid er i stand til at håndterederes uenigheder, så de ikke udvikler sig til konflikter, mens 0 svarer til, at deltager-ne aldrig er det.Når det kommer til deltagernes oplevelse af deres evne til håndtere indbyrdesuenigheder, så ligger størstedelen af projekterne i det samme interval omkring star-ten af 40’erne på en skala fra 0-100, hvor 0 svarer til, at deltagerne uenigheder altidudvikler sig til konflikter, og 100 svarer til, at de altid håndterer deres uenigheder påen konstruktiv måde så de ikke udvikler sig til konflikter. Overordnet set ligger gen-nemsnittet på 44,1, hvilket betyder, at deltagerne gennemsnitligt oftere vurderer, atderes uenigheder udvikler sig til konflikter end at de bliver løst. En score på 44,1vurderes at være forholdsvis lavt og indikerer, at deltagerne gennemsnitligt ikkevurderer, at de takler deres konflikter særlig konstruktivt.Tre projekter adskiller sig noget fra gennemsnittet. Blandt deltagerne fra hhv. Fami-lieplejen i Fredensborg og Unge- og Familierådgivningen på Frederiksberg er scorenfor evnen til at håndtere uenigheder relativt lavere end for de øvrige projekter, idetscoren her ligger på et gennemsnit på hhv. 39,2 og 40,5. I sammenligning med deandre projekter vurderer deltagerne altså, at deres uenigheder oftere håndteresukonstruktivt. Omvendt har deltagerne i Parrådgivningen i Ribe og Bagsværd gen-

nemsnitligt set en højere score end de øvrige projekter (51,4) (Bilag, Tabel 10-21).Dette stemmer for øvrigt godt overens med resultaterne af DAS-skalaen, hvor netopParrådgivningen i Ribe og Bagsværd skilte sig ud som gennemsnitligt havende enhøjere parforholdskvalitet end deltagere fra de øvrige projekter.Den generelt set lave parforholdskvalitet stemmer godt overens med det indtryk,parrådgiverne generelt har af deltagerne. I interviewrunde 2 var der blandt projek-terne enighed om, at deltagerne har det rigtig svært, når de kommer. Ofte har pro-blemerne hobet sig op, konfliktniveauet er højt, og begge parter er ulykkelige. Enrådgiver beskriver det således:”De er fortvivlede og frustrerede over ikke at kunne bevare de forventnin-ger, de havde til forholdet eller til livet.”(Parrådgiver, 2. interviewrunde).En anden rådgiver understreger:”Vi er overraskede over, at så mange almindelige par har vanskelige par-relationer. Der er konflikter og uløste ting og meget lidt glæde på alminde-lige hverdage.”(Parrådgiver, 2. interviewrunde).

Målsætning for deltagelse i parrådgivningenSpørgeskemaundersøgelsen viser, at langt den største del af de deltagere, der varsammen med deres partner ved påbegyndelsen af rådgivningsforløbet, i udgangs-punktet ønskede at forblive sammen (80 %). En del af disse var dog samtidig uafkla-rede, idet knap en tredjedel af deltagerne, der var gift/kærester ved rådgivningensstart, angav at de valgte at gå i parrådgivningen for at blive afklaret om, hvorvidtparforholdet skulle fortsætte eller stoppe21. Blot 3,5 % havde en målsætning om atafslutte forholdet (Bilag, Tabel 10-22).Af de deltagere, der er gået fra hinanden, var det for en fjerdedels vedkommendeønsket om at finde sammen med deres tidligere partner. To tredjedele ønskede råd-givning i forbindelse med samarbejdet om samvær med deres fælles børn, og 40 %ønskede nærmere afklaring om, hvorvidt de skulle finde sammen med deres partnerigen.Blot 3 % af deltagerne, som var gift, deltog for deres partners skyld, imod en lidtstørre andel, 6 %, af de deltagere, der var gået fra hinanden. Denne meget lille an-del giver indtryk af, at parrådgivningen for de fleste af deltagerne har været et fæl-les projekt.Blandt samtlige projekter er det indtrykket, at de fleste af deltagerne har en mål-sætning om at blive sammen, når de kommer til parrådgivningen. Derudover nikkerDer var i spørgsmålet mulighed for at angive flere grunde til, hvorfor man valgte at gå i par-rådgivning. Dvs. at man eksempelvis både kunne angive, at man ønskede at blive sammen, ogat man ønskede at blive afklaret omkring hvorvidt forholdet skulle fortsætte eller ej21

DelkonklusionI dette afsnit vurderes det sammenfattende, om forsøgsprojektet samlet set harformået at realisere den målgruppe, som projektet havde som intension.Forsøgsprojektet havde overordnet set to bindende målsætninger om målgruppen,som parrådgivningsprojekterne forpligtigede sig til at overholde. De gik på, dels attilbuddet om parrådgivning er rettet mod familier med børn under 18 år, og dels atder internt mellem forældrene er problemer, som de har svært ved at håndtere.Spørgeskemaundersøgelsen viser, at alle deltagerne havde børn under 18 år (omend der i nogle tilfælde kunne være tale om partnerens børn fra tidligere forhold).Endvidere viser evalueringen, at deltagerne havde en relativt høj grad af interneproblemer, enten i parforholdet eller omkring samarbejde om samvær med deresfælles børn, og at deltagerne endvidere vurderede, at de ofte håndterede deresuenigheder på en overvejende ukonstruktiv måde. Det er derfor Rambøll Manage-ments vurdering, at forsøgsprojektet i forhold til de overordnede målsætninger harrealiseret den ønskede målgruppe.Ud over de overordnede målsætninger opsatte forsøgsprojektet også en række un-derordnede målsætninger omkring sammensætning af målgruppe.For det første gjaldt det, at forsøget med parrådgivning primært skulle være et tilbudtil familier, som ikke selv har økonomiske ressourcer til at finansiere parrådgivning iprivat regi. Tilbuddet var således ikke møntet på par, som alternativt selv ville havefinansieret et rådgivningsforløb, om end disse ikke var udelukket fra at deltage i for-søgsprojektet. I afsnit 4.2.1 sås det, at målgruppen var relativt økonomisk ressour-cestærke at dømme ud fra, at blot 15 % af deltagerne i spørgeskemaundersøgelsenhavde en årsindkomst på under 200.000 kr. Umiddelbart kunne dette tyde på, at enstor del af deltagerne selv ville kunne have finansieret et rådgivningsforløb. Data fraprojektinterviewene indikerede imidlertid, at nogle af de ressourcestærke par, trodsderes relativt gode indkomst, reelt set kunne være økonomisk trængt, ligesom nogleprojekter påpegede, at en høj pris for et rådgivningsforløb kunne være en stor barri-ere også for ressourcestærke par. Dette blev bakket op af spørgeskemaundersøgel-sen, hvoraf det fremgik, at den lave pris på parrådgivningen for tre fjerdedele afdeltagerne var af betydning for, at de valgte denne løsning. Samtidig må det dogkonstateres, at der iblandt deltagerne findes en række deltagere med en så høj års-indkomst, at de må kunne formodes at være i stand til at finansiere et parrådgiv-ningsforløb uden støtte. Det skal i denne forbindelse understreges, at forsøgsprojek-tets målsætning om at rette tilbuddet mod økonomisk ressourcesvage familier ikke

betød, at familier, der selv kan finansiere et rådgivningsforløb, var udelukket fra atbenytte tilbuddet. Set i denne sammenhæng vurderer Rambøll Management, at derekrutterede deltager ikke decideret ligger uden for projektets målgruppebeskrivelse.Idet der dog er en underrepræsentation af deltagere med lav årsindkomst vurderesdet imidlertid, at projektet kun delvist har realiseret sin målgruppe på dette område.For det andet var det en målsætning for forsøgsprojektet, at målgruppen primærtvar familier, hvor der endnu ikke var truffet endelig beslutning om skilsmisse. Detprimære mål var således at hjælpe deltagerne til at håndtere deres konflikter indenfor samlivet, om end målet i nogle tilfælde også omfattede at give deltagerne råd-givning til at gennemgå en skånsom skilsmisse, som ikke belastede børnene unødigt.Som det fremgik af afsnit 4.2.2 var langt størstedelen af deltagerne i spørgeskema-undersøgelsen gift/kærester ved rådgivningens start (knap 90 %). I afsnit 4.2.5 såsdet, at det blot var 3,5 % af disse, der ved projektstart havde til målsætning at gåfra deres partner. Langt størstedelen af deltagerne ville forblive sammen, om end enbetydelig del også søgte afklaring om, hvorvidt parforholdet skulle fortsætte. Ram-bøll Management vurderer i forlængelse heraf, at også målsætningen om primært atnå par, der endnu ikke har besluttet af gå hvert til sit, er indfriet.For det tredje var det en målsætning for forsøgsprojektet, at de deltagende familiersproblemer oftest skulle have karakter af psykologiske og relationelle problemer ogikke primært sociale problemer, idet disse familier hjælpes i andre sammenhænge,som fx familierådgivning og familiebehandling. Tilsvarende omfattede den intendere-de målgruppen som udgangspunkt ikke familier med særlige behov for støtte, fxfamilier med svære psykiske eller fysiske handicap eller marginaliserede familiermed anden etnisk baggrund. Imidlertid har der i forsøgsprojektet været givet pladstil, at den enkelte rådgiver individuelt skønnede, om forældrene vil profitere af til-buddet, og om tilbuddet var et tilstrækkeligt tilbud til familien. Som det fremgik afafsnit 4.2.1 har en del af projekterne i forbindelse med interviewene fortalt, at deudfører en indledende visitation af familierne. Dette gøres bl.a. med henblik på atfrasortere deltagere med eksempelvis psykiske eller misbrugsproblemer, hvis detvurderedes at hindre et deltagernes udbytte af rådgivningen. En mindre del af pro-jekterne inkluderede derimod denne tungere målgruppe ud fra en vurdering af, atrådgiverne har tilstrækkelig erfaring og kompetence til at kunne udføre rådgivningensuccesfuldt. I og med at størstedelen af projekter afgrænser deres målgruppe til parmed psykologiske og relationelle problemer, og i og med at der i forsøgsprojektetsmålsætninger er plads til at rådgiverne ud fra eget skøn kan inkluderer par med tun-gere problemstillinger end disse, vurderes det at denne målsætning om målgruppeer indfriet.For det fjerde var forsøgsprojektets intenderede målgruppe afgrænset ved, at der ertale om forældre, som selv opsøger tilbuddet, idet der netop var tale om et åbent oganonymt tilbud for netop at modvirke, at tilbuddet virker stigmatiserende for de del-tagende forældre. I forhold til opnåelsen af denne intension giver samtlige projekter iforbindelse med interviewrunderne udtryk for, at forældrene selv opsøgte de forskel-lige tilbud. For visse af projekterne er det dog ikke sket uden sværdslag, da deres

Virkningen af forsøgsprojektetI dette kapitel undersøges effekten af parrådgivningen i forhold til deltagernes ind-byrdes relation, samt effekten for børnenes trivsel.Som tidligere beskrevet i afsnit 3 er det overordnede mål med forsøgsprojektet attilbyde en forebyggende indsats, som kan modvirke, at børn får følgevanskelighederaf forældrenes indbyrdes problemer og konflikter. Tilbuddet om parrådgivning skalkonkret hjælpe forældrene til at håndtere deres indbyrdes problemer, da der somtidligere nævnt er forskningsmæssigt belæg for, at disse har betydning for børnenestrivsel.Evalueringens primære fokus omhandler derfor parrådgivningens betydning for for-ældrenes relation, da sammenhængen mellem forældrenes relation og børnenes triv-sel som nævnt er veldokumenteret inden for udviklingspsykologien. I dette kapitelsættes der derfor fokus på, hvordan parrådgivningsindsatsen har virket i forhold tilforældrenes relation, og om virkningen har været i overensstemmelse med de anta-gelser, som er beskrevet i forsøgsprojektets forandringsteori. Selv om evalueringenikke indeholder en særskilt effektevaluering i forhold til børnenes trivsel, så er derdog i forbindelse med evalueringen blevet indhentet både kvantitative og kvalitativedata fra hhv. deltagerne og projekterne, som i kapitlet anvendes til at belyse, hvor-vidt virkningen i forhold til børnene er i overensstemmelse med forandringsteorien.

Virkningen af parrådgivningsindsatsen i forhold til forældrenesindbyrdes relationTilbuddet om parrådgivning har fokus på at hjælpe forældrene til at håndtere de ind-byrdes problemer, som skaber ubalance og mistrivsel i parforholdet. Det er antagel-sen, at parrådgivningens hjælp til håndtering af problemerne betyder, at forældrenesindbyrdes emotionelle bånd styrkes, og at der skabes større balance og ligeværdig-hed i deres indbyrdes relation, samtidig med at forældrene får redskaber til at hånd-tere evt. konflikter. Samlet set betyder dette, at man modvirker, at problemerneudvikler sig til egentlige konflikter mellem forældrene, eller at eksisterende konfliktermellem forældrene eskalerer.Evalueringen belyser i dette afsnit om denne virkning reelt er skabt for deltagerne iparrådgivningen. Evalueringen tager udgangspunkt i forandringsteorien for forsøgs-projektet, hvor en forbedring af forældrenes indbyrdes relation og en forebyggelse afkonflikter mellem forældrene på den ene side er nødvendigt i forhold til at skabe deønskede virkninger i forhold til børnenes trivsel, og på den anden side forudsætter,at parrådgivningen har ført til nogle umiddelbare resultater for forældrene som mu-liggør den forbedrede relation og forebyggelsen af konflikter. Evalueringen belyserbåde om parrådgivningen har ført til de ønskede og langsigtede virkninger i forholdtil forældrene, samt de umiddelbare resultater af parrådgivningen, som det er forud-sætningen bag forsøgsprojektet.Med udgangspunkt i forandringsteorien afdækkes effekten for deltagerne, jf. foran-dringsteorien.

Det vil konkret sige, at følgende forhold afdækkes i de følgende afsnit:1. De umiddelbare resultater af indsatsen, hvilket afdækkes ved at se på (i)deltagernes subjektive opfattelse af forløbet, dvs. deres tilfredshed og for-ventningsindfrielse med selve rådgivningsforløbet, (ii) deres udvikling i par-forholdsstatus, altså bliver deltagerne sammen, eller går de fra hinandensamt (iii) deres konkrete lærings- og adfærdsudbytte af rådgivningen2. De langsigtede virkninger for den indbyrdes relation måles på en række ob-jektive effektmål, målt over tid i forbindelse med spørgeskemaundersøgel-sen. For deltagere, der er sammen, måles udviklingen på Dyadic AdjustmentScale, mens deltagere, der er gået fra hinanden, får målt udviklingen i deressamarbejde om samværet med deres børn. For alle deltagere måles endeligudviklingen i forhold til deres evne til at håndtere konflikter

Evalueringen viser i den forbindelse, at den overvejende del af deltagerne oplever athave fået den hjælp, som de har brug for, da omkring 66 % af de adspurgte deltage-re oplever, at de i høj grad eller i meget høj grad har fået den hjælp, som de harbehov for. Dog er der samtidig omkring 10 % af deltagerne, der oplever, at de kun imindre grad eller slet ikke har fået den hjælp som de følte, at de havde behov for. Iforlængelse heraf har evalueringen imidlertid også afdækket, i hvilken grad delta-gerne ved afslutningen af parrådgivningsforløbet vurderer, at de har et fortsat behovfor professionel rådgivning. Her viser evalueringen, at omkring 44 % vurderer, at deslet ikke eller kun i mindre grad har et fortsat behov, mens omkring 26 % omvendtvurderer, at de i høj eller i meget høj grad stadigvæk har et højt behov for professi-onel rådgivning (Bilag, Tabel 10-30).Sammenfattende viser evalueringen altså, at deltagerne i overvejende grad bådefinder deres deltagelse i parrådgivningen relevant, tilstrækkelig og udbytterig. Der erdog samtidig omkring en fjerdedel af deltagerne, der oplever, at de har et fortsatbehov for professionel hjælp efter afslutningen af forløbet. Dette fortsatte behov kandog ikke sættes lig med utilfredshed med parrådgivningsforløbet eller manglendeforventningsindfrielse, men tyder derimod på, at det afgrænsede parrådgivningsfor-løb ikke er tilstrækkelig hjælp for en gruppe af deltagere. Dette understreges endvi-dere af, at evalueringen viser, at 15 % af deltagerne, der har besvaret resultatmå-lingen, har valgt at fortsætte i professionel parrådgivning for egne midler.5.1.2Udviklingen i deltagernes parforholdsstatusEvalueringen har videre afdækket den formelle udvikling i deltagernes relation til denperson, som de deltog i parrådgivningen med. Dette forhold indgår heller ikke ekspli-cit i forandringsteorien, men kan dog anskues som et umiddelbart resultat af parråd-givningen, da det udtrykker status i forhold til den afklaringsproces, som er en afforudsætningerne for en forbedring af de indbyrdes relationer.

Som det fremgår af tabellen, så er der en klar tendens til, at hovedparten af delta-gerne fortsat er sammen med deres partner både ved afslutningen af parrådgiv-ningsforløbet (80 %) samt et halvt år efter (74 %). Hertil kommer, at omkring 2 %af deltagerne har fundet sammen med personen, som de deltog i parrådgivningenmed. I forbindelse med forsøgsprojektet har det været en central målsætning at bi-drage til en bevarelse af parforholdet, for de deltagere, som ønskede dette. Hvis deri den forbindelse udelukkende ses på de deltagere, som har deltaget i parrådgivnin-gen med en målsætning om at bevare deres parforhold, så viser en nærmere analy-se af spørgeskemaundersøgelsen, at hele 92 % af disse deltagere var sammen vedafslutningen af parrådgivningen mens 90 % af deltagerne var sammen et halvt årefter afslutningen af parrådgivningen. Med andre ord viser spørgeskemaundersøgel-sen, at 90 % af deltagerne i overensstemmelse med deres målsætning et halvt årefter afslutningen af parrådgivningsforløbet var sammen som et par.Ovenstående tabel viser dog også, at andelen af deltagere, som ikke længere ersammen, er stigende. Samlet set angiver ca. 18 % af deltagerne, at de ikke længereer gift/kærester ved afslutningen af parrådgivningsforløbet, mens det drejer sig omca. 24 % af deltagerne et halvt år efter. Andelen der ikke længere er sammen meddeltageren, som de deltog i parrådgivningen med, er dermed ca. fordoblet i forholdtil andelen af deltagere, som angav, at de var gået fra hinanden/separeret/skilt vedopstarten af parrådgivningsforløbet. En nærmere udvikling viser i den forbindelse, atudviklingen primært skal forklares ved, at deltagere hvor den ene eller begge delta-

gere deltager med henblik på at sikre en skånsom skilsmisse/ophør af samliv i langtde fleste tilfælde også fører til netop en skilsmisse/ophør af samliv. Dertil kommer,at en del af de deltagere, som deltager i parrådgivningen med det formål at få enafklaring om de skal blive eller gå fra hinanden i løbet af parrådgivningen rent faktiskgår fra hinanden.Det fremgår imidlertid også af tabellen, at der ikke er fuldstændig overensstemmelsemellem deltagernes besvarelse ved deres første måling og de efterfølgende målin-ger, da ca. 13 % angav, at de var gået fra hinanden/separeret/skilt, mens der kunvar hhv. ca. 5 % og 9 % af deltagerne ved de efterfølgende målinger, som angav atde ligesom før parrådgivningen ikke var gift/kærester med personen, som de deltog iparrådgivningen med. Dette kan skyldes to forhold, nemlig enten, (i) at de deltageresom har svaret på de forskellige målinger, ikke er fuldstændigt sammenlignelige el-ler, at (ii) deltagerne ved de efterfølgende målinger, oplever at der sket et yderligerebrud af forholdet, som gør, at de i stedet angiver, at de i løbet af /siden parrådgiv-ningen er gået fra/blevet separeret/skilt fra personen, som de deltog i parrådgivnin-gen med. Begge mulige forklaringer på uoverensstemmelsen er blevet undersøgt iforbindelse med evalueringen, og analysen viser her, at forskellen i deltagernes be-svarelse primært kan forklares ved den anden forklaring22. Det vil sige, at en nær-mere analyse af deltagernes besvarelser viser, at uoverensstemmelsen kan forklaresmed, at deltagerne har ændret deres besvarelse fra første til de to næste besvarel-ser, fordi de enten har fundet sammen med personen, som de deltog i parrådgivnin-gen med igen, eller fordi der er sket en yderligere forstærkelse af bruddet mellem deto (fx gået fra, separeret fra, skilt).Sammenfattende viser evalueringen altså, at omkring trefjerdedele af deltagernestadigvæk er sammen et halvt år efter afslutningen af parrådgivningen, mens om-kring 16 % er gået fra hinanden i løbet af forløbet. Evalueringen viser videre, at afde deltagere, som med parrådgivningen ønskede hjælp til at bevare deres parfor-hold, er 90 % rent faktisk også sammen som par et halvt år efter afslutningen afderes parrådgivningsforløb.5.1.3Deltagernes konkrete udbytte af parrådgivningenEvalueringen har som nævnt i forhold til forandringsteorien afdækket de umiddelbareresultater og konkrete udbytte, deltagerne har fået ud af at deltage i parrådgivnin-For at undersøge sammenligneligheden mellem deltagerbesvarelser på de tre målinger er dersåledes gennemført en særskilt analyse, som udelukkende fokuserer på de deltagere, som hardeltaget i alle tre målinger. Denne analyse gør det muligt at undersøge, om evalueringens re-sultater er troværdige, når der som i afsnittet ses på den samlede gruppe af deltagerbesvarel-ser på hver måling, eller om det er nødvendigt i højere grad at basere evalueringens resultaterpå de deltagere, som har svaret på alle tre målinger. Analysen viser her, at uoverensstemmel-sen i resultaterne mellem de forskellige målinger ikke kan tilskrives, hvilken deltagergruppe,der ses på, da der kun er marginale forskelle, når resultaterne for den samlede gruppe af be-svarelser sammenlignes i forhold til resultaterne for de deltagere, der har svaret på alle trespørgeskemaundersøgelser.22

Tabellen viser, at hovedparten af deltagerne angiver, at det primære udbytte af par-rådgivningen har været en forbedring af parforholdet. En noget mindre andel på om-kring 15 % af de adspurgte deltagere angiver ved begge målinger, at det primæreudbytte har været en afklaring af, om de skal gå fra hinanden eller blive sammen.Tabellen viser videre, at en mindre gruppe deltagere på omkring 6 % ser det primæ-re udbytte i det grundlag for en skånsom skilsmisse/ophør af samliv, som parrådgiv-ningen har skabt, mens en gruppe på hhv. 7 % ved afslutningen af forløbet og 13 %et halvt år efter angiver, at det primære udbytte har været, at de har sikret samar-bejder om samværet med deres børn. Endelig angiver 7 % af deltagerne ved beggemålinger, at der ikke har været noget udbytte af at deltage i parrådgivningen23.Tabellen viser, at der er tendens til, at der er en faldende andel af deltagere over tid,som oplever en forbedring af deres parforhold. En nærmere analyse af deltagernesbesvarelser fra spørgeskemaundersøgelsen viser her, at denne udvikling dels kantilskrives, at en gruppe af deltagere efter et halvt år ikke længere oplever, at de harfået noget udbytte af parrådgivningen, samt dels ved at nogle af deltagerne i løbet afdet halve år er gået fra hinanden, og derfor nu angiver, at det primære udbytte harværet enten sikring af samarbejde om samværet med de fælles børn eller en skån-som skilsmisse/ophør af samliv.Deltagernes overordnede udbytte i forhold til deres indbyrdes relation er også blevetafdækket i forbindelse med anden runde af de kvalitative interviews. De kvalitativeinterviews understøtter generelt billedet af, at deltagerne har haft udbytte af at del-tage i parrådgivningen.

For det første viser de kvalitative interviews, at 16 ud af de 52 deltagere oplever, atparrådgivningen har hjulpet dem med at løse deres problemer og uenigheder, menskun 3 ud af de 52 deltagere ikke har oplevet, at parrådgivningen har hjulpet dem iforhold til deres problemer og uenigheder. En mandlig deltager beskriver processensåledes:”Vi har haft 2-3 konkrete problemer, som vi har fået løst. Sådan nogle heltbanale dagligdagsting, men det kan godt bygge sig op. Der har vi fået snakketom det, og fået en indsigt og forståelse for, hvorfor den anden gør som dengør. Der har fx været nogle svære emner – jeg har før været væk i kortere pe-rioder med mit arbejde, og der har været noget omkring planlægning – sådannoget med hvordan vi snakker om det. Vi blev før sådan helt kørt op, når detemne kom op. Det har vi fået løst. Det handler egentlig bare om det med attage sig tid til hinanden.” (Mandlig deltager, 2. interviewrunde).I den forbindelse viser de kvalitative interviews videre, at andre 18 ud af de 52 del-tagere oplever, at de nok ikke har fået løst deres problemer og uenigheder, men atde gennem parrådgivningen har lært athåndterede problemer og uenigheder, dermåtte være i parforholdet. En kvindelig deltager fortæller:”Det er mest måden vi håndterer problemerne på, nu håndterer vi det merevoksent, vi forsøger begge at se det med andre briller end dem vi tidligerehavde på, men problemerne er ikke forsvundet.” (Kvindelig deltager, 2. inter-viewrunde).For det andet viser de kvalitative interviews, at hele 47 ud af 52 adspurgte deltagereoplever, at parrådgivningen har påvirket relationen til personen som de deltog sam-men med i parrådgivningen i en positiv retning. En nærmere analyse af intervieweneviser, at især tre temaer går igen i deltagernes beskrivelser af, hvad der har kende-tegnet den positive udvikling i deres relation til personen, som de deltog i parrådgiv-ningen med: (i) Øget forståelse af og bevidsthed om problemer, (ii) forbedret kom-munikation og (iii) afklaring af situationen / deltagernes relation.32 ud af de 52 deltagere giver i de kvalitative interviews udtryk for, at parrådgivnin-gen har ført til en øget forståelse og bevidsthed for deres problemer. Deltagernegiver i den forbindelse især udtryk for, at de igennem parrådgivningen har opnået enøget forståelse for hinandens behov, handle- og reaktionsmønstre, hvilket har øgetdeltagernes indbyrdes forståelse og derigennem forbedret deres relation. Nedenstå-ende citater illustrerer denne virkning.”Vi er blevet meget mere bevidste om, at vi har forskellige behov og hvordanman udtrykker det. Vi har forskellige tærskler for, hvornår noget er skidt oggodt, og vi var meget forskellige på, hvordan vi bliver påvirket af nu-og-her-situationer over for de fremtidige perspektiver. Jeg er også meget påvirket afstemninger, mens min mand er meget mere opmærksom på de sagte ord, oghvordan tingene siges. Men nu er vi blevet meget mere bevidste om hinandens

grænser og behov og forståelse for hinanden, bedre til at kommunikere, og fåsagt og gjort det, vi snakker om… og man tør komme med det man tænkernu, før kom det bare alt for langt ud, før det kom på banen.” (Kvindelig delta-ger, 2. interviewrunde).”Jeg har fået meget større forståelse for ham som menneske, til at forstå hansreaktioner. På den måde har vi aldrig kunnet snakke sammen før, selv om vihar været gode til at snakke om følelser. Jeg har ikke forstået vigtigheden i atse bag om nogle ting. Vi kommer jo aldrig til at forandre os, eller vores tempe-rament, men vi lærer at tackle os selv. Det gør en stor forskel på, hvordan jegoplever min mand nu, jeg har lært, at han reagerer sådan, fordi han er sår-bar.”(Kvindelig deltager, 2. interviewrunde).27 ud af de 52 deltagere giver i de kvalitative interviews udtryk for, at den positiveudvikling i relationen til vedkommende som de deltog i parrådgivningen med, bl.a.skal tilskrives en forbedring af deres kommunikation. Forbedringen af den indbyrdeskommunikation dækker i den forbindelse især over to forhold. Dels er deltagerne nui stand til at håndtere problemer på en ny måde, hvor fx uenigheder om praktiskegøremål i hjemmet ikke udvikler sig til skænderier, og dels oplever flere deltagereogså, at det nu bliver nemmere at forebygge konflikter, da de har lært at give udtrykfor deres behov og ønsker, når de føler utilfredshed med tingenes tilstand, hvilketgør det muligt at komme til en fælles forståelse, inden der opstår konflikter. Oplevel-sen af den forbedrede kommunikation illustreres af nedenstående citater:”Følelsesmæssigt har vi ikke rykket så meget. Nu kan vi snakke om det, menfølelserne er ikke ændret. Det er mere på det praktiske plan og kommunikati-onen herom.Vi håndterer problemerne anderledes, skændes slet ikke så meget mere, sletikke i det omfang som tidligere. Der er mere ro i huset nu.” (Mandlig deltager,2. interviewrunde).”De temaer vi har arbejdet med, synes jeg, vi husker på og bruger i hverda-gen. Vi har fundet ud af, at vi bare kan snakke om det. Og det er fedt, at mankan snakke sammen til parterapi, for at være sikre på at få samlet op på nogleting. Den følelse af at vi kan snakke sammen om tingene, har forplantet sig påen eller anden måde, det er lettere at snakke sammen nu, vi kører ikke op i enspids, men når at tage fat i det, inden det vokser.” (Kvindelig deltager, 2. in-terviewrunde).Vi begyndte at kunne tale sammen, for det havde vi stort set opgivet. Alt blevmisforstået, fejlfortolket og endte i skænderi.” (Mandlig deltager, 2. interview-runde).Endelig peger 16 ud af 52 deltagere i de kvalitative interviews på, at parrådgivningenhar bidraget til afklaring af deres situation og relation til vedkommende, som de del-

tog i parrådgivningen med. Som nedenstående citater illustrerer, så kan dette bådedreje sig om usikkerheden om, hvorvidt man vil blive sammen som par, samt afkla-ring i forhold til mere praktiske forhold som fx roller i parforholdet:”Det har ændret alt. Der er en verden til forskel. Vi er hver især blevet be-kræftet i, at vi vil hinanden, ofte kan man blive i tvivl om, hvorvidt den andener interesseret i at løse konflikterne. Og vi er blevet bekræftet i, at vi havdevarme følelser for hinanden, som vi ret let kunne rive frem igen.” (Kvindeligdeltager, 2. interviewrunde).”Jeg er blevet mere afklaret med hvilke roller vi har over for hinanden, og her-hjemme, men også ift. vores liv. Vi skulle have mere samarbejde for at få dag-ligdagen til at fungere.Når man ikke ved, om man skal være sammen eller flytte fra hinanden, så erder jo en uro i hverdagen. Så nu er vi blevet afklaret, om vi skal være sam-men, og det giver mere ro i hverdagen.” (Mandlig deltager, 2. interviewrunde).Den anden interviewrunde viste dog også, at 5 ud af de 52 deltagere i anden inter-viewrunde gav udtryk for, at deres deltagelse i parrådgivningen også havde haft ne-gative konsekvenser for deres relation til vedkommende, som de deltog i parrådgiv-ningen med. Gennemgående handler denne negative konsekvens om, at parrådgiv-ningen har været medvirkende til, at der er sket en afslutning af parforholdet moddeltagerens vilje. Dette kommer bl.a. til udtryk i nedenstående citat.”Parrådgivningen har gjort, at vi har fået kridtet banerne op, og hvad vil vi så meddet? Her har hun så valgt, at hun ikke vil spille på den bane. Det er jeg ærgerligover. Men det er vi jo egentlig begge to. At vi ikke kan være glade og tilfredse sam-men. Det er ikke fordi vi ikke kan lide hinanden.” (Mandlig deltager, 2. interviewrun-de).Evalueringen viser altså, at deltagerne både i spørgeskemaundersøgelsen samt i dekvalitative interviews giver udtryk for, at det overordnede udbytte af parrådgivnin-gen i alt overvejende grad har været positivt. I forlængelse heraf har evalueringensom nævnt også undersøgt, hvorvidt parrådgivningen har givet deltagerne konkretlæring og bidraget til konkrete adfærdsændringer i forhold til vedkommende, som dedeltog i parrådgivningen med.For at afdække deltagernes konkrete udbytte af at deltage i parrådgivningen er del-tagerne i forbindelse med spørgeskemaundersøgelsen ved deres afslutning af par-rådgivningsforløbet blevet spurgt om, hvad de vurderer som deres umiddelbare ud-bytte af parrådgivningen, jf. nedenstående tabel.

Deltagernes gen-nemsnitlige vur-dering af deresumiddelbare ud-bytte af parråd-givningen*Jeg er blevet opmærksom på, hvordan jeg bliverbedre til at lytte til personen, som jeg deltog i par-rådgivningen medJeg er blevet opmærksom på, hvordan jeg bliverbedre til at kommunikere med personen, som jegdeltog i parrådgivningen medJeg er blevet opmærksom på, hvordan jeg bliverbedre til at respektere synspunkter hos personen,som jeg deltog i parrådgivningenJeg er blevet opmærksom på, hvordan jeg bliverbedre til at udvise tillid over for personen, som jegdeltog i parrådgivningen medJeg er blevet opmærksom på, hvordan jeg bliverbedre til at engagere mig i forholdet til personen,som jeg deltog i parrådgivningenJeg er blevet opmærksom på, hvordan jeg bliverbedre til at håndtere konflikter med personen, somjeg deltog i parrådgivningen medJeg er blevet opmærksom på, hvordan jeg bliverbedre til at forebygge, at uenigheder med perso-nen, som jeg deltog i parrådgivningen med, udvik-ler sig til konflikterAndet udbytte

Som det fremgår af tabellen, så angiver de adspurgte deltagere gennemsnitligt etudbytte på mellem i nogen grad og i høj grad på spørgsmålene vedrørende deresumiddelbare udbytte af parrådgivningen. Det største umiddelbare udbytte, de ad-spurgte deltagere gennemsnitligt set har oplevet, vedrører en forbedret evne til atkommunikere med personen, som de deltog i parrådgivningen med. En forbedretevne til at lytte, respektere synspunkter og håndtere konflikter med vedkommende,som man deltog i parrådgivningen med, er også umiddelbare udbytter, som delta-gerne gennemsnitligt set i særlig grad fremhæver ved parrådgivningen.I forbindelse med spørgeskemaundersøgelsen seks måneder efter, at deltagerne harafsluttet parrådgivningsforløbet, er deltagerne igen blevet adspurgt til deres udbytteaf at deltage i parrådgivningen. Her er deltagerne konkret blevet spurgt om, i hvilkengrad deres deltagelse i parrådgivningen har haft betydning for deres adfærd over forpersonen, som de deltog i parrådgivningen med. Evalueringens resultater fremgår afnedenstående tabel.

Deltagernes gennemsnitlige angi-velse af i hvilken grad deres del-tagelse i parrådgivningen har be-tydning for vedkommendes ad-færd over for personen, somhan/hun deltog i parrådgivningenmedJeg lytter bedre til personen, som jegdeltog i parrådgivningen medJeg respekterer bedre synspunkternehos personen, som jeg deltog i par-rådgivningen medJeg er bedre til at udvise tillid til per-sonen, som jeg deltog i parrådgivnin-gen medJeg er bedre til at håndtere konfliktermed personen, som jeg deltog i par-rådgivningen medJeg er blevet bedre til at forebyggeuenigheder med personen, som jegdeltog i parrådgivningen medJeg er mere følelsesmæssigt knyttettil personen, som jeg deltog i parråd-givningen medJeg er mere engageret i forholdet tilpersonen, som jeg deltog i parrådgiv-ningen med3,33,2

Som det fremgår af tabellen, så fremhæver de adspurgte deltagere især parrådgiv-ningens betydning i forhold til deres evne til at lytte, respektere synspunkter, hånd-tere konflikter samt forebygge uenigheder med vedkommende, som de deltog i par-rådgivningen med. På alle disse områder ligger de adspurgte deltageres gennemsnit-lige vurdering af parrådgivningens betydning for deres adfærd imellem ”i nogengrad” og ”i høj grad”. Evalueringen viser videre, at de samme tendenser gør sig gæl-dende, når deltagere i forbindelse med effektmålingen er blevet bedt om at vurdere,i hvilken grad personen, de deltog i parrådgivningen med, har ændret adfærd. Her ervurderes parrådgivningens betydning igen at være størst i forhold til temaer vedr.kommunikation og konflikthåndtering. Evalueringen viser dog samtidig, at deltagernegennemsnitligt set vurderer adfærdsændringen for vedkommende, som de deltog iparrådgivningen med, som marginalt lavere end deres egen adfærdsændring (jf.bilag, Tabel 10-47). Evalueringen viser altså med andre ord, at deltagerne gennem-snitligt set vurderer, at betydningen af parrådgivningen har været større for demselv end deres partner/eks-partner.

Sammenfattende viser evalueringen altså, at deltagerne både ved afslutningen afparrådgivningen samt et halvt år efter vurderer, at parrådgivningen har bidraget tilat skabe bl.a. forbedret kommunikation, respekt, forståelse og håndtering af konflik-ter – alle umiddelbare resultater, som i forsøgsprojektet anses at være forudsætnin-ger for at skabe en positiv udvikling i deltagernes indbyrdes relationer.De kvalitative interviews i forbindelse med den anden interviewrunde bekræfter, atdeltagerne ændrer adfærd som følge af deres deltagelse i parrådgivningen. Hele 46ud af de 52 interviewede deltagere fortæller således, at de har ændret adfærd overfor personen, de deltog i parrådgivningen med, mens 34 ud af 52 deltagere vurde-rer, at vedkommende som de deltog i parrådgivningen med, har ændret adfærd.Især tre temaer går igen, når deltagerne skal sætte ord på, hvilken måde de harændret adfærd.For det første peger 24 ud af 52 deltagere på, at de har fåetøget selvindsigt og tørvære mere tro mod egne følelser.Det vil især sige, at deltagerne i højere grad haraffundet sig med deres situation og de behov og følelser, som de har. Nedenståendecitater illustrerer, hvordan det giver sig udslag i adfærdsændringer hos deltagerne.”Jeg har også lært at acceptere, at ”sådan er det bare” … Vi har levet ret im-pulsivt, og det kan man bare ikke, når man får børn. Så sætningen ”sådan erdet bare” uden at det er synd for mig, og det går op i lyst og pligter, den er retcentral. Jeg synes, jeg har ændret mig meget… Det er de samme ting jeg gør,men med et andet udgangspunkt, en anden attitude. Det er ikke synd for mig,for jeg har selv valgt at være dér, hvor jeg er. Det frigiver en masse energi.”(Kvindelig deltager, 2. interviewrunde).”Jeg er blevet mere rolig, tolerant. Jeg har i hvert fald lært at være mere lige-frem og bare sige tingene ligeud, i stedet for hvad jeg tror, hun vil høre. Deter ikke sikkert, hun synes, det er godt, men det er det, jeg har taget medmig.” (Mandlig deltager, 2. interviewrunde).For det andet fremgår det af interviewene med deltagere, at 22 ud af de 52 inter-viewede deltager oplever, at de er blevet bedre til konflikthåndtering og kommunika-tion, og 17 ud af de 52 deltagere beskriver endvidere, at dette også er tilfældet forden person de deltog i parrådgivningen med. Især en øget forståelse for hinandenshandlemønstre gennem forskellige tillærte teknikker og redskaber i parrådgivningen,har ifølge deltagerne været centrale elementer i adfærdsændringen. Nedenståendecitater illustrerer dette:”Jeg er også opmærksom på mig selv og mine handlemønstre, og får oftestoppet mig selv, inden jeg siger noget dumt, fordi jeg jo kan genkende det fraøvelserne. Fx hvis jeg skulle til at sige noget nedladende til [navn] for at vindeen konflikt, men det er jo ikke særligt konstruktivt, så det er jeg blevet bedretil at lade være med.” (Mandlig deltager, 2. interviewrunde).

”Ja, man skal tale sammen på en bestemt måde. Det er meget pinligt i star-ten, men når de ting sidder inde i hovedet, så er det helt utroligt, hvor stor ef-fekt det har. Tidligere gik man i forsvar – men nu spejler man – og så blivermen rolig, og man føler ikke man skal forsvare sig, og man går ikke i skytte-grav… ” (Kvindelig deltager, 2. interviewrunde).Endelig peger 21 ud af de 52 interviewede deltagere på, at de som følge af parråd-givningen har ændret deres adfærd, når det kommer tilforståelse, respekt og tillidover for personen, som de deltog i parrådgivningen med, 14 ud af de 52 deltagerepeger samtidig på, at den person, som de har deltaget i parrådgivningen med, lige-ledes har ændret adfærd på dette område. De to nedenstående citater illustrererdenne udvikling”Altså, vi kan bedre forstå hinandens handle- og tankemønstre nu, og derforkan vi også handle mere hensigtsmæssigt over for hinanden. Det er meget detmed bevidstliggørelsen der er i centrum og har ændret noget hos os.” (Mandligdeltager, 2. interviewrunde).”I forhold til min kæreste, synes jeg, at hun er blevet bedre til at sætte sig indi mine synspunkter, når vi diskuterer. Hun er blevet bedre til at give plads tilmine holdninger.” (Mandlig deltager, 2. interviewrunde).I forbindelse med den anden interviewrunde er deltagerne også blevet bedt om atangive, i hvilken grad de har været i stand til at fastholde det lærte i parrådgivnin-gen i deres hverdag. Ovenstående billede af, at parrådgivningen fører til adfærds-ændringer bekræftes også her, da 25 ud af 52 deltagere giver udtryk for, at de sta-digvæk anvender det lærte nu som under parrådgivningen, 17 ud af 52 giver udtrykfor, at de stadigvæk anvender det lærte, men i mindre grad end under parrådgivnin-gen, mens kun 3 ud af de 52 deltagere slet ikke anvender det lærte mere.Sammenfattende giver deltagerne altså i høj grad udtryk for, at deltagelsen i par-rådgivningen har medført en række adfærdsændringer i tråd med forsøgsprojektetsforandringsteori. Evalueringen viser således, at deltagerne i højere grad efter par-rådgivningen giver udtryk for, at deres adfærd nu bærer præg af øget ligeværdighedi forholdet, bedre kommunikation, et større engagement samt en større følelses-mæssig tilknytning. Samtidig er det også gennemgående indtrykket, at deltagerneefter parrådgivningsforløbets ophør er i stand til at fastholde det lærte samt ad-færdsændringer, om end det for en del af deltagerne sker i mindre grad end underparrådgivningen.Med henblik på yderligere at undersøge tilbuddets relevans og tilstrækkelighed i for-hold til at realisere de ønskede umiddelbare resultater med forsøgsprojektet, er der iforbindelse med evalueringen sat fokus på tværgående analyse af graden af over-ensstemmelse mellem deltagernes behov (hvad var årsagen til at man deltog?), par-rådgivningens fokus (hvad var der fokus på, og hvor vigtigt var dette fokus for del-tagerne?) samt deltagernes umiddelbare udbytte af parrådgivningen. Analysen harfokuseret på overensstemmelse på disse punkter i forhold til fire forhold, som delta-

Som det fremgår af tabellen, så har deltagerne oplevet en række forskelligt rettedetendenser, når det kommer til overensstemmelsen mellem behov, fokus, vigtighedog udbytte. På den ene side gælder det, at i relation til de forhold, som deltagerneved opstarten i høj grad anså som årsagen til at de deltog (kommunikation ogskænderier), så har der været et relativt højere fokus og et relativt lavere udbytte.Omvendt gælder det for de forhold, som deltagerne i mindre grad anså som årsagentil deltagelse i parrådgivningen (Den følelsesmæssige tilknytning i forholdet samtbørnenes trivsel). Her har både fokus og udbytte været relativt højere end det be-hov, som deltagerne gav udtryk for ved opstarten.Analysen viser altså her, at deltagerne giver udtryk for, at der (i) i høj grad har væ-ret fokus på de forhold i parrådgivningen, som var årsager til henvendelse, (ii) atdeltagerne i høj grad har fundet fokusset vigtigt, samt (iii) at parrådgivningen harresulteret i konkrete udbytter for deltagerne, men at det varierer, om dette udbytte

på de enkelte forhold gennemsnitligt er større eller mindre end hvad deltagerne op-fattede som omfanget af problemet ved parrådgivningens begyndelse.Samlet set viser evalueringen, at forsøgsprojektet i høj grad har resulteret i den øn-skede målopfyldelse i forhold til de umiddelbare resultater af indsatsen. Dette frem-går for det første ved, at (i) deltagerne gennemgående har en høj tilfredshed medudbyttet og en høj forventningsindfrielse og ved, at (ii) deltagerne gennemgåendeoplever et positiv udbytte af parrådgivningen i form af enten et forbedret parforhold,afklaring, skånsomt brud eller forbedret samarbejde om samvær for de fælles børn.For det andet viser evalueringen, at de konkrete adfærdsændringer hos deltagerne ihøj grad er i overensstemmelse med forandringsteoriens antagelser om projektet, dadeltagerne gennem større selvindsigt, mere tillid og respekt, bedre kommunikationoplever en forbedret indbyrdes relation til vedkommende, som de deltog i parrådgiv-ningen med.

I forhold til de deltagere, som er sammen, har evalueringen afdækket udviklingen idenne relation ved at måle deltagernes parforholdskvalitet på Dyadic AdjustmentScale (DAS). Målingen er både sket i forbindelse med spørgeskemaundersøgelsensbaseline-, resultat- og effektmåling. Ved at sammenligne deltagernes DAS-score frade enkelte målinger er det muligt at afdække parrådgivningens umiddelbare resulta-ter ved afslutningen af forløbet, samt de langsigtede effekter efter et halvt år.Det skal bemærkes, at denne del af undersøgelsen udelukkende er baseret på be-svarelser fra deltagere, der var i et parforhold på tidspunktet for besvarelsen. Effek-ten for de deltagere, der ikke længere var sammen med personen, som de deltog i24

Af tabellen fremgår det, at deltagerne i spørgeskemaundersøgelsen gennemsnitligtset har fået en bedre parforholdskvalitet, efter at de har deltaget i parrådgivningen.Udviklingen er både positiv i deltagernes samlede DAS-score og på hver af de fireunderdimensioner. Konkret viser tabellen, at deltagerne gennemsnitligt har forbedretderes samlede DAS-score med 5,1 skalapoint fra tidspunktet for deres begyndelse irådgivningsforløbet til tidspunktet for afslutningen af parrådgivningen. Tabellen viservidere, at deltagernes gennemsnitlige DAS-score et halvt år efter er steget medyderligere 1,8 skalapoint, hvilket indebærer en samlet gennemsnitlig stigning på 6,9skalapoint for deltagerne i parrådgivningen. At stigningen fastholdes og endda ud-bygges over tid indikerer altså, at deltagelsen i parrådgivningen skaber varige for-bedringer for deltagernes parforholdskvalitet – et billede der går igen på de fire un-derliggende dimensioner.For yderligere at underbygge evalueringens konklusioner i forhold til udviklingen ideltagernes parforholdskvalitet, så er der foretaget en særskilt analyse af datamate-rialet for de 96 deltagere, som dels har besvaret alle tre målinger, og dels har væretgift/kærester med personen, som de deltog i parrådgivningen med, ved alle tre må-linger, jf. nedenstående tabel25.

Denne analyse viser flere interessante forhold: For det første er deltagernes gen-nemsnitlige parforholdskvalitet højere ved alle tre målinger end for den samledegruppe af deltagere i ovenstående tabel. For det andet er forbedringen i deltagernesparforholdskvalitet omvendt mindre, idet DAS-scoren fra tidspunktet for begyndelse iparrådgivningen til afslutningen af parrådgivningen kun øges med 3,0 skalapoint iforhold til 5,1 skalapoint for den samlede gruppe. Et halvt år efter afslutningen afparrådgivningen er udviklingen også mindre markant for denne deltagergruppe, dagruppen her kun er steget 2,7 skalpoint i forhold til tidspunktet for begyndelsen iparrådgivningen. For de 96 deltagere er der dog stadigvæk tale om, at udviklingenpå den samlede DAS-score samt tre af de fire underdimensioner er så markant posi-tiv, at den er statistisk signifikant, og dermed ikke tilfældig. At der i denne analyseikke kan observeres en positiv udvikling på konsensusdimensionen kan givetvis til-skrives, at rådgivningsindsatsen fører til en større opmærksomhed på uenigheder ogholdningsforskelle i parforholdet og dermed en relativt lavere udvikling på dennedimension, som netop måler deltagernes enighed om en række centrale holdnings-spørgsmål vedrørende parforholdet26. Denne formodning bekræftes af interviewenemed deltagere i anden interviewrunde, hvor hele 43 ud af de 52 interviewede delta-gere gav udtryk for, at de i forbindelse med parrådgivningen var blevet mere bevid-ste om deres uenigheder og problemer.De to analyser viser altså begge, at der er sket en positiv udvikling i deltagernesparforholdskvalitet både umiddelbart efter parrådgivningsforløbet samt et halvt årefter. Imidlertid er der en vis forskel i udviklingens omfang mellem de to analyser,da de deltagere, der både har svaret på alle tre målinger og har været sammen sompar ved alle målingerne, i udgangspunktet har en højere DAS-score, men oplever enrelativt mindre forøgelse i DAS-scoren i forbindelse med resultat- og effektmålingen.Forklaringen på denne forskel skal primært findes i, at analysen – der kun ser på de

deltagere, som har gennemført alle tre målinger, udelukkende omfatter de deltage-re, som netop har været sammen igennem hele forløbet, mens analysen der inddra-ger alle deltagere også omfatter deltagere der kun har været sammen i forbindelsemed en af målingerne. Dette har en stor betydning for den gennemsnitlige DAS-score, da en nærmere analyse viser, at der er en række af de deltagere, som svare-de på baselinemålingen, der siden hen er gået fra hinanden. En analyse af disse del-tagere viser, at deres DAS-score ved baseline-målingen ligger væsentligt under dengennemsnitlige score, og at de derfor trækker gennemsnittet nedad. Disse deltagereindgår i sagens natur ikke i analysen, som kun inddrager de deltagere, der har væretsammen i hele forløbet, hvorfor denne analyse dels viser en højere gennemsnitligDAS-score ved baselinemålingen, samt en mindre forøgelse af DAS-scoren ved deefterfølgende målinger.Sammenfattende viser evalueringen altså, at de deltagere som er gift/kærester, harøget deres parforholdskvalitet i løbet af den periode, hvor de har deltaget i parråd-givningen, samt at de overordnet set er i stand til at fastholde denne positive udvik-ling et halvt år efter deres afslutning af parrådgivningsforløbet. Den positive udvik-ling i parforholdskvaliteten kan primært tilskrives en styrkelse af deltagernes følel-sesmæssige relation, en styrkelse af deres tilfredshed med forholdet, herunder evnetil at håndtere konflikter samt en styrkelse af deres indbyrdes sammenhold i form aføget tid sammen om flere fælles aktiviteter. Evalueringen viser dog også, at en ræk-ke af de deltagere, som ved opstarten af parrådgivningsforløbet scorede meget lavt iforhold til parforholdskvalitet, er gået fra hinanden i løbet af forløbet. Dette indike-rer, at parrådgivningen i forhold til de deltagere med meget store indbyrdes proble-mer, ikke har været tilstrækkelig i forhold til at holde deltagerne sammen som par.5.1.5Langsigtet effekt hos deltagere uden for forhold: udviklingen i deltagernessamarbejde om samvær med børnEvalueringen har også undersøgt udviklingen i den indbyrdes relation blandt de del-tagere, som er gået fra hinanden/separeret/skilt. Evalueringen har sat fokus på deforhold, som ifølge forandringsteorien er umiddelbart relevante i forhold til deresbørns trivsel, nemlig hvordan samarbejdet om samværet med de fælles børn forlø-ber27. Konkret benyttes der et effektmål for hhv. deltagernes enighed om samværetmed deres børn samt deltagernes konkrete adfærd over for hinanden i forbindelsemed samvær med børnene.Nedenstående tabel viser på baggrund af spørgeskemaundersøgelsens resultaterhvilken udvikling, deltagere der er gået fra hinanden/separeret/skilt, har oplevet iforhold til samarbejdet om samværet med deres børn.

I forhold til indeks for enighed om samvær fremgår det, at der i løbet af parrådgiv-ningsforløbet er sket en forbedring af scoren fra 67,4 point ved baseline til 76,1 pointved resultatmålingen, dvs. en stigning på 9,7 point. Effektmålingen viser et lille faldtil 73,0 point efter seks måneder. Det vil sige, at evalueringen viser, at deltagerne iløbet af parrådgivningsforløbet opnår en større enighed omkring rammerne for sam-vær, om end effekten aftager en smule over tid. Konkret betyder dette, at der mel-lem forældrene kommer en højere enighed vedrørende spørgsmål om, hvor barnetskal bo, hyppigheden af samvær med barnet, økonomisk bidrag til barnets samværog helt generelt aftaler omkring samværet med barnet.Indekset for deltagernes konkrete adfærd i forbindelse med samarbejde om samværviser en lignende, om end mindre markant, udvikling. Fra baseline- til resultatmålingforbedres deltagerens score således fra 57,0 til 61,9 point. Herefter sker der igen etlille fald til 58,6 point. Evalueringen viser altså, at deltagerne oplever en svag positivudvikling i forhold til deres konkrete adfærd over for hinanden i forbindelse medsamarbejde om samvær. Det vil konkret sige, at deltagerne i mindre grad bliveruenige og irriterede på hinanden, når det drejer sig om spørgsmål om samværetmed deres børn. En nærmere analyse af evalueringens resultater viser dog, at der eren forskel i udviklingen, alt afhængigt af, om deltagerne har været gået fra hinandenallerede, da de startede i parrådgivningen, eller om dette først er sket i løbet af ellerefter afslutningen af parrådgivningen. Førstnævnte, dvs. de deltagere som var gåetfra hinanden før parrådgivningen startede, oplever en markant mere positiv udvik-ling i deres adfærd over for hinanden i forbindelse samarbejdet om samværet, mensde par, som er gået fra hinanden i løbet af eller efter afslutningen af parrådgivningenikke oplever nogen tilsvarende positiv udvikling.Sammenfattende viser evalueringen altså, at parrådgivningen også er effektfuld forpar der er gået fra hinanden, i og med at der en svag positiv effekt i forhold til delta-gernes samarbejde om samværet med deres børn. Evalueringen viser dog, at denneeffekt er stærkest i forhold til de deltagere, som allerede er gået fra hinanden ved

opstarten af parrådgivningsforløbet sammenlignet med de deltagere, som siden hener gået fra hinanden.5.1.6Langsigtet effekt for alle deltagere: udviklingen i deltagernes håndtering afuenighederEt centralt og gennemgående effektmål for deltagernes indbyrdes relation omhandlerdeltagernes evne til håndtere uenigheder, så de ikke udvikler sig til konflikter. Detteer netop et centralt mål i forsøgsprojektet, da forebyggelsen af konflikter forældreneimellem er afgørende for børnenes trivsel, da det medfører, at børnene udsættes formindre stress, undgår loyalitetskonflikter i forhold til forældrene samt oplever foræl-drene som rollemodeller i forhold til håndtering af uenigheder og konflikter.I forbindelse med spørgeskemaundersøgelsen er alle deltagernes evne til at håndtereuenigheder blevet afdækket ved deres opstart i parrådgivningen, ved afslutningen afforløbet samt et halvt år efter afslutningen. Evalueringens resultater fremgår af ne-denstående tabel.Tabel 5-11: Deltagernes gennemsnitlige evne til at håndtere uenigheder

Som det fremgår af tabellen, så viser evalueringen, at den gennemsnitlige udvikling ideltagernes evne til at håndtere uenigheder med personen, som de deltog sammenmed i parrådgivningen, er positiv. Med andre ord har deltagerne i perioden, hvor dehar deltaget i parrådgivningen, forbedret deres evne til at håndtere uenigheder medderes partner eller tidligere partner. Konkret har deltagerne fra opstarten til afslut-ningen af forløbet gennemsnitligt oplevet en positiv udvikling på 8,5 skalapoint, ogefter yderligere et halvt år er forskellen til deltagernes evne ved opstarten af forløbetsteget til 11,3 point. Evalueringens resultater viser altså, at der er sket en gennem-snitlig forbedring i deltagernes evne til at håndtere uenigheder, så de ikke udviklersig til konflikter, samt at denne forbedring stadig er markant positiv et halvt år efterafslutningen i parrådgivningen28. En nærmere analyse viser, at udviklingen i delta-gernes evne til at håndtere konflikter kan tilskrives en generelt forbedret evne til athåndtere uenigheder på de fem spørgsmål, som udgør indekset.

Parrådgivningens virkning i forhold til børnenes trivselEvalueringen indeholder som tidligere nævnt ikke en særskilt effektmåling i forholdtil børnenes trivsel, da sammenhængen mellem forældrenes relation og børnenestrivsel er veldokumenteret inden for udviklingspsykologien.Forskningen inden for udviklingspsykologien viser således to ting:1. at skilsmisse ikke i sig selv har langsigtede konsekvenser for børnene, men atkonfliktniveauet mellem forældrene før og efter en skilsmisse har langsigtedekonsekvenser for børnene29.2. at det indbyrdes samarbejde om børnene efter skilsmisse er af afgørende betyd-ning for børnenes håndtering af skilsmissen og for følgevirkninger af skilsmis-sen30.Evalueringen har dog i forbindelse med spørgeskemaundersøgelsen blandt deltager-ne sat fokus på en række virkninger vedrørende børnenes trivsel, som parrådgiv-ningsindsatsen antages at føre til, uanset om forældrene bliver sammen eller er gåetfra hinanden, jf. nedenstående forandringsteori.

Konkret har evalueringens for det første afdækket forsøgsprojektets virkning i for-hold til deltagernes enighed og konkrete varetagelse af forældrerollen, og for detandet afdækket udviklingen i forældrenes vurdering af børnenes påvirkning af foræl-drenes konflikter og problemer samt børnenes trivsel.5.2.1Deltagernes varetagelse af forældrerollenEvalueringen har afdækket forsøgsprojektets betydning for deltagernes varetagelseaf deres forældrerolle. Dette fokus skyldes som nævnt, at varetagelsen af forældre-rollen antages at have en central betydning for børnenes trivsel.Konkret har evalueringen afdækket en række forhold vedrørende varetagelsen afforældrerollen. I forbindelse med spørgeskemaundersøgelsen er deltagerne såledesblevet adspurgt om en række forhold vedrørende forældrenes enighed omkring op-dragelsen og omsorgen for deres børn. På baggrund af disse forhold er der opstilletto indekser, som beskæftiger sig med deltagernes varetagelse af deres forældrerolle.Det ene vedrører enigheden om opdragelsen af og omsorgen for deltagernes børn31,og det andet vedrører deltagernes faktiske varetagelse af forældrerollen32.Evalueringen har i forbindelse med de tre målinger i spørgeskemaundersøgelsenafdækket deltagernes udvikling på de to effektmål, jf. nedenstående tabel.

Indekset er udarbejdet på baggrund af to spørgsmål. De to spørgsmål måler begge på enfirepunktskala, hvor 4 er altid enige, 3 er oftest enige, 2 er oftest uenige og 1 er altid uenige, ihvilket omfang deltagerne oplever, at de er enige med personen, som de deltog i parrådgivnin-gen med, om (i) opdragelsen af deres børn og (ii) omsorgen for deres børn. Indekset målerforældrenes enighed om opdragelse og omsorg på en skala fra 0-100, hvor 0 svarer til, at for-ældrene altid er uenige, mens 100 svarer til, at forældrene altid er enige. For en nærmere gen-nemgang af indekskonstruktionen, jf. kapitel 9.32Indekset er udarbejdet på baggrund af fire spørgsmål, som alle omhandler forældrenes del-tagelse i omsorgsrelaterede aktiviteter for deres børn. De fire spørgsmål måler på en fem-punktskala, hvor 5 er hver dag og 1 er aldrig, hvor ofte følgende begivenheder forekommer: (i)Du deltager i omsorgsopgaver for børnene, fx godnatlæsning, lektiehjælp o.lign., (ii) du snak-ker med børnene om oplevelser fra børnenes hverdag, (iii) du støtter børnene i forhold til pro-blemer og (iv) du snakker med personen, som du deltog i parrådgivningen med, om børnenesgenerelle trivsel. Indekset måler deltagernes varetagelse af forældrerollen på en skala fra 0-100, hvor 0 svarer til, at deltagerne aldrig deltager i omsorgsopgaverne, mens 100 svarer til, atdeltagerne altid deltager. For en nærmere gennemgang af indekskonstruktionen, jf. kapitel 9.

Som det fremgår af tabellen, giver de adspurgte deltagere ikke udtryk for, at der ersket nogen markant ændring i hhv. deres enighed om opdragelse og omsorg for bør-nene samt deres konkrete varetagelse af omsorgsopgaver, da deltagernes gennem-snitlige score på disse effektmål ikke har forandret sig nævneværdigt fra før de star-tede i parrådgivningen til efter deres afslutning af forløbet. Konkret viser tabellen, atdeltagerne bliver marginalt mere enige om opdragelse og omsorg for børnene, mensde i marginalt mindre grad deltager i omsorgsopgaver for børnene33. Det er i denforbindelse værd at bemærke, at deltagerne gennemgående scorer højt på hver afde to indeks allerede før de startede i parrådgivningen. I forhold til deres enighed omopdragelsen og omsorgen for barnet, lå deltagernes gennemsnitlige score på indek-set før de deltog i parrådgivningen lige over den score på 66,6, som svarer til, atdeltagerne oftest er enige om de adspurgte forhold vedrørende opdragelse og om-sorg. Et tilsvarende billede gælder i forhold til det andet effektmål vedrørende delta-gernes varetagelse af konkrete omsorgsopgaver for børnene. Her lå deltagernesgennemsnitlige score før de deltog i parrådgivningen over den score på 75, som sva-rer til, at deltagerne næsten hver dag varetog omsorgsopgaver over for børneneinden for områder som godnatlæsning, lektiehjælp, snak med børnene om deresoplevelser i hverdagen, støtte i forhold til problemer samt snak med den anden for-ælder vedrørende børnenes generelle trivsel.Sammenfattende viser evalueringens resultater fra spørgeskemaundersøgelsen, atdet i forhold til den samlede gruppe af deltagerne gælder, at der ikke kan påvises

nogen markant udvikling i deltagernes varetagelse af forældrerollen, fra deltagernestartede i parrådgivningen til et halvt år efter de afsluttede forløbet. Evalueringensresultater fra spørgeskemaundersøgelsen viser dog også, at deltagernes varetagelseaf forældrerollen gennemsnitligt set er høj ved alle målinger, dvs. at deltagerne i højgrad både er enige om omsorgen og opdragelsen af børnene samt udviser omsorgfor børnene dagligt.Imidlertid viser deltagerinterviewene i forbindelse med den anden interviewrunde etnoget andet billede, når det kommer til parrådgivningens betydning for familien somhelhed, da deltagerne her i høj grad peger på, at parrådgivningen har haft en positivbetydning for familien, og herunder varetagelsen af deres forældrerolle.Konkret er deltagerne i forbindelse med de kvalitative interviews blevet spurgt om,hvilken betydning deltagelsen i parrådgivningen har haft for familien som helhed.Her har 37 ud af de 52 adspurgte svaret, at parrådgivningen har haft en positiv be-tydning for familien som helhed, mens der ikke er nogen deltagere, der har svaret,at deltagelsen har haft ingen eller negativ betydning for familien som helhed34. Merekonkret peger deltagere på, at deltagelsen har haft en positiv betydning for familien iog med, at der (i) er færre konflikter og bedre kommunikation i familien, (ii) famili-ens sammenhold er styrket, (iii) deltagerne har fået afklaret deres roller i forhold tilfamilien.21 ud af de 52 deltagere peger således på, at deres forbedrede evne til at kommuni-kere og håndtere uenigheder har påvirket familien som helhed positivt. Især pegerdeltagerne på, at de dels er blevet opmærksomme på, hvordan stemningen mellemforældrene påvirker børnene, og de har derfor arbejdet med at skabe en bedrestemning foran børnene. Nedenstående citater illustrerer denne udvikling:”Parterapien har i allerhøjeste grad haft en effekt på familien. Vi har fået enbedre forståelse for børnene og er blevet mere imødekommende. Hvis vi hardet godt sammen, så opfatter børnene det også, hvis vi kan mærke det påhinanden, så smitter det også af på børnene.”(Mandlig deltager, 2. interviewrunde)“Ja, bestemt. Det var faktisk meningen, at terapien skulle hjælpe hele famili-en. Børnene har jo ikke godt af, at de kan høre, når vi diskuterer. Hvis visnakker/diskuterer, skal de være i seng. De der episoder, hvor man med sik-kerhed kan sige, at det påvirker dem, er vi blevet mere opmærksomme på.Før kunne vi diskutere, hvem der skulle putte. Nu er det i rammer, så der ikkeer små diskussioner hele tiden. … Og de har kommenteret, at vi ikke skændes.Vi har haft flere hyggestunder. Det har parrådgivning noget at gøre med. Dethar åbnet øjnene for os – så det giver mening i sidste ende. Det har gjort allede ting der skulle til, for at få familien til fungere igen.”(Mandlig deltager, 2. interviewrunde)

14 ud af de 52 deltagere har samtidig peget på, at deltagelsen i parrådgivningen harudmøntet sig i et større sammenhold i familien samt mere tid sammen som familie.Gennemgående peger deltagerne i den forbindelse på, at deres indbyrdes forbedredeforhold nu betyder, at de fremstår som en fælles enhed over for børnene, samt at denu bruger mere tid sammen med deres børn i fællesskab. Nedenstående citat illu-strerer den udvikling:”Børnene føler sig bedre tilpas, de kan fornemme, at vi taler sammen, rørerhinanden og kysser. De er blevet mere rolige og glade. Mens det var hårdesthar magtforholdet ubevidst været mig og børnene mod far, så det tager lidt tidat finde ud af, at mor og far er en enhed nu i toppen over børnene. De skalforstå, at vi er blevet ”os” igen. Vi har lavet en symbolsk markering ved atændre pladser ved spisebordet, så min mand og jeg sidder sammen, i stedetfor som før, hvor vi sad med et barn hver. Vi har mere været sammen alle fi-re, fx spillet spil, hvor det før var en voksen og et barn. Tidligere var der man-ge weekender, hvor vi delte os op med et barn hver, fordi vi ikke kunne holdeud at være sammen, nu tager vi på ture sammen alle fire.”(Kvindelig deltager, 2. interviewrunde).Endelig peger 6 ud af de 52 deltagere på, at parrådgivningen har bidraget positivt tilfamilien som helhed ved, at der er kommet en afklaring over hinandens roller i for-hold til familien. For disse deltagere drejer det sig især om, at der er kommet enforståelse af, hvilken rolle de skal spille i forhold til familien, fx i forhold til hinandenssammenbragte børn:Jeg har fået hjælp til at finde min rolle i forhold til hans søn, jeg er kæreste ogderefter forælder i det omfang jeg kan, fx laver vi mere sammen nu. Parrådgi-veren har spurgt, hvilken rolle jeg gerne ville have samt hvordan jeg så kunnearbejde hen imod det. Det har været hjælpsomt.(Kvindelig deltager, 2. interviewrunde).

Samlet set viser evalueringen altså, at der ud fra spørgeskemaundersøgelsen ikkekan peges på nogen markant udvikling i forhold til deltagernes varetagelse af foræl-drerollen, hverken ved deltagernes afslutning af forløbet eller et halvt år efter. Spør-geskemaundersøgelsen viser dog samtidig, at deltagerne scorer højt på deres vare-tagelse af forældrerollen, hvilket indikerer, at der er en høj grad af enighed mellemdeltagerne i forhold til opdragelse og omsorg, samt at deltagerne ofte viser omsorgfor barnet. De kvalitative interviews tyder omvendt på, at der er en positiv udviklingpå deltagernes varetagelse af forældrerollen, da deltagerne her peger på, at parråd-givningen har bidraget til forbedret kommunikation i hjemmet, større følelsesmæssigtilknytning mellem forældrene, samt mere samvær, hvor både forældre og børn ersamlet. Dermed kunne evalueringens resultater tyde på, at forældrene som følge afdeltagelsen i parrådgivningen ikke hver især varetager nye opgaver i forhold til bør-nene, men snarere for det første har fundet ud af at være fælles om de opgaver,som de i forvejen varetager, samt for det andet har skabt en bedre stemning i relati-onen i familien og mellem forældre og børn.

Forældrenes vurdering af børnenes trivselEvalueringen har som nævnt også afdækket deltagernes vurdering af, i hvilket om-fang de vurderer, at deres børn bliver påvirket af problemerne i deres indbyrdes re-lation, samt hvordan de vurderer børnenes generelle trivsel. Disse forhold er bådeblevet afdækket i forbindelse med spørgeskemaundersøgelsen blandt deltagernesamt i interviewene med deltagere.På baggrund af deltagernes besvarelser i spørgeskemaundersøgelsens tre målingerer det muligt at belyse deltagernes vurdering af udviklingen i, hvilken grad deltager-nes indbyrdes problemer påvirker deres børns trivsel, jf. nedenstående tabel.Tabel 5-13: Deltagernes vurdering af deres fælles børns trivsel*Baselinemåling**Påvirkningen af delta-gernes fælles børn**5,7 (1160)Resultatmåling**5,6 (387)Effektmåling**5,4 (166)

Som det fremgår af tabellen, er der kun sket en marginal ændring i deltagernes vur-dering af deres børns trivsel set over de tre målinger. Samtidig viser tabellen, atdeltagerne gennemsnitligt set vurderer deres børns trivsel som meget høj. På enskala fra 0-10, hvor 0 svarer til, at børnene trives meget dårligt, og 10 svarer til, atde trives meget godt, ligger scoren for de fælles børn omkring 9, mens den for desammenbragte børn ligger på 7,836.Resultater fra spørgeskemaundersøgelsen er overraskende, når de ses i forhold tildet forskningsmæssige belæg for, at forældrenes indbyrdes problemer kan have ennegativ indflydelse på deres børns trivsel. I nærværende rapport er det tidligere vist,at deltagerne før opstarten i parrådgivningen generelt har indbyrdes problemer bådenår det kommer til deres parforholdskvalitet samt deres evne til at håndtere uenig-heder. Samtidig har evalueringen vist, at størstedelen af deltagerne har fået afhjul-pet disse interne problemer i form af fx øget parforholdskvalitet og en forbedret evnetil at håndtere uenigheder. I forlængelse af den forskningsmæssige viden kunne detderfor formodes, at børnenes trivsel ville være påvirket af problemerne før deltager-nes begyndelse i parrådgivningen, men at denne påvirkning ville aftage i takt medstyrkelse af deltagernes indbyrdes relationer. Denne formodning kan, som det frem-går ovenfor, ikke bekræftes af evalueringens spørgeskemaundersøgelse, som ikkeviser nogen udvikling i deltagernes vurdering af hverken børnenes påvirkning ellertrivsel.Imidlertid viser de deltagerinterviews, der er foretaget i forbindelse med den 2. in-terviewrunde i oktober-november 2008, et noget andet billede. For det første peger29 ud af 52 deltagere her på, at det er deres vurdering, at deres børn blev negativtpåvirket af deres problemer før de startede i parrådgivningen, mens kun 9 af de 52deltagere vurderer, at de ikke blev påvirket37. For det andet peger 42 ud af de 52Også her er der gennemført en særskilt analyse, som udelukkende fokuserer på de deltagere,som har deltaget i alle målinger. Den særskilte analyse viser også her, at resultaterne er ioverensstemmelse med den samlede gruppe af deltagerbesvarelser, og at den samlede gruppeaf deltagerbesvarelser dermed giver et repræsentativt billede for udviklingen.37De resterende 14 deltagere har ikke svaret på spørgsmålet.36

interviewede deltagere på, at deres deltagelse i parrådgivningen har haft en positivbetydning for deres børns trivsel.I forhold til deltagernes vurdering af, hvordan deres indbyrdes problemer påvirkedederes børn, så viser en nærmere analyse af de kvalitative interviews, at påvirkningenaf børnene både kunne være indirekte gennem fx stemningen i hjemmet, men ogsåat børn i kraft af psykosomatiske symptomer og udadreagerende adfærd gav direkteudtryk for påvirkningen. Nedenstående citater illustrerer begge tendenser:”Vi har ikke inddraget hende i konflikter, men der er selvfølgelig sluppet nogetud. Men ikke sådan noget med at få barnets loyalitet imod den anden part.Det er mere noget med stemningen, fx vrisse af hinanden, så kan hun jo for-nemme meget. Det påvirker hende”(Mandlig deltager, 2. interviewrunde).”Før [de startede i parrådgivningen] lavede vores dreng nogle underlige ting iskolen som fx at stikke af. Lærerne kunne ikke få ham til at give nogen årsag.Nu, hvor vi er bedre som familie, har der ikke været noget af den slags. Hanlavede sådan nogle ting, som slet ikke lå til ham, og det var lige der, hvor detstod rigtig skidt til herhjemme, så han reagerede sikkert på det herhjemme.”(Mandlig deltager, 2. interviewrunde).”Ja, helt klart. Det [påvirkningen af børnene] var en af grundene til, at jegville have hjælp til parforholdet. Den ældste var konkret begyndt at sige ”Nej,I må ikke skændes!” – det skærer i hjertet! Der vil altid være skænderier, mende skal også lære, at det kan løses.”(Kvindelig deltager, 2. interviewrunde).

Derudover pegede 42 ud af de 52 deltagere i de kvalitative interviews i anden inter-viewrunde som nævnt på, at deres deltagelse i parrådgivningen havde påvirket de-res børns trivsel positivt. En nærmere analyse af deltagernes svar viser her, at den-ne positive udvikling i børnenes trivsel primært kan tilskrives tre forhold: (i) barnetoplever mere ro og tryghed i hjemmet, (ii) barnet oplever færre konflikter og forbed-ret kommunikation mellem forældrene og (iii) barnet oplever mere samvær med sineforældre.At børnene får øget trivsel, som følge af øget ro, kommer til udtryk på flere måder.For det første giver flere deltagere udtryk for, at børnene ikke længere reagerer såvoldsomt og nemmere kan koncentrere sig og finde ro:”Jeg synes parterapien har været med til at skabe mere ro. Netop ro har bety-det meget, fordi vi syntes der var alt for meget uro herhjemme, børnene imel-lem også. Der er jo stadig vildt meget gang i dem, og de skaber selvfølgelig enmasse aktiviteter, men jeg har fundet ud af, at hvis vi er klar over, hvad vikan gøre for at skabe ro i hjemmet, så fylder deres uro ikke så meget. Hvis vistrukturerer mere, og skaber overordnet ro, så smitter det også af på børne-

ne. De må jo kunne fornemme, at deres forældre er enige om noget og gørtingene sammen.(Kvindelig deltager, 2. interviewrunde).””Indlæringsmæssigt gik det meget bedre for pigerne efter parrådgivningen. Dajeg tog beslutningen om at jeg ville skilles, kunne jeg pludselig se: ”Hvordankan man koncentrere sig og lære, når man bor i et hus med uro?” Den lille harvirkelig rykket sig rent indlæringsmæssigt. Hun er blevet meget mere glad.Hun har fået mange gode relationer, hun er meget populær. Vi er blevet me-get opmærksomme på, at vores børns reaktionsmønstre er påvirket af os. Denlille er meget empatisk og den anden går det hen over hovedet på.”(Kvindelig deltager, 2. interviewrunde).For det andet giver flere deltagere udtryk for, at deres børn blev meget lettede oggladere i deres adfærd, da de blev klar over, at forældrene var startet i parrådgiv-ning for at arbejde med deres indbyrdes problemer:

Den nærmere analyse viste som nævnt videre, at deltagerne oplevede, at de færrekonflikter og den forbedrede kommunikation forbedrede børnenes trivsel. Af delta-gernes svar fremgår det, at især den ændrede stemning i hjemmet påvirker børne-ne.Analysen af deltagernes svar i de kvalitative interviews viste endelig, at børnenesøgede trivsel tilskrives, at forældrene som følge af parrådgivningen tilbringer mere”familietid” sammen med børnene. Nedenstående citater illustrerer den udvikling:”Børnene er heller ikke så længe i SFO og børnehave mere, jeg har mere over-skud til at lave noget med dem. De ældre børn spørger mere til, hvornår vikommer hjem… og så kommer de hjem. Det virker som om de har fået merelyst til at komme tidligere hjem. Da det stod værst til, var det helt utænkeligt,men her har de tydeligt kunnet mærke ændringerne. Før sov jeg og hentededem først lige 20 min. før lukketid, nu må de gerne komme hjem før tid.”(Mandlig deltager, 2. interviewrunde).”Nu laver vi noget sammen. Vi sammen som familie i sommerhus, hyggeruden arbejdstelefon og tager på turer og hygger. Det mærker de altså bare desmå!”(Mandlig deltager, 2. interviewrunde)

Sammenfattende er der altså en vis uoverensstemmelse mellem de resultater, somhhv. spørgeskema og de kvalitative interviews viser. Den kvalitative analyse er i højgrad i overensstemmelse med de antagelser, der ligger bag forsøgsprojektet, nemligat bedre indbyrdes relationer mellem forældre vil have en positiv virkning på børne-nes trivsel. Omvendt forholder det sig med den kvantitative analyse, hvor resultater-ne ikke understøtter denne forklaring.Den forskningsmæssige viden på området bidrager til at forklare denne uoverens-stemmelse. Tidligere forskning viser nemlig, at børn generelt set belastes mere afforældrenes konflikter end forældrene selv vurderer, at disse konflikter belaster bør-nenes trivsel38. Denne viden er central i forbindelse med evalueringen, da spørge-skemaundersøgelsen både er foretagetførogefterdeltagelsen i parrådgivningen,mens interviewene udelukkende er foretagetefterdeltagelsen. Den forskningsmæs-sige viden vil i den forbindelse pege på, at deltagerne før deres deltagelse i parråd-givningen ikke vil have været ligeså bevidste om påvirkningen af deres børn somefter rådgivningen, da rådgivningen jo netop bl.a. har haft fokus på påvirkningen ogtrivslen hos deltagernes børn. På baggrund af forskningen vil der derfor kunne opstil-les en forventning om, at deltagerne i forbindelse med deres besvarelse før de star-tede i forløbet, vil have undervurderet påvirkningen af børnene samt overvurderetderes trivsel. Denne forventning er afdækket i forbindelse med den anden interview-runde med deltagerne. Her er deltagerne således blevet spurgt om de efter deresdeltagelse i parrådgivningen er blevet mere bevidste om, hvordan deltagernes ind-byrdes forhold påvirker deres børn. Deltagernes svar på dette spørgsmål bekræfterdelvist formodningen om, at deltagerne er blevet mere bevidste om påvirkningen afbørnenes trivsel efter parrådgivningen. Konkret giver 22 ud af 52 deltagere såledesudtryk for, at de er blevet mere bevidste om påvirkningen efter deres deltagelse,mens 14 deltagere ikke vurderer, at dette er tilfældet, da de var klar over påvirknin-gen allerede før deltagelsen39. Den øgede bevidsthed om påvirkningen illustreres afnedenstående citater:Vores yngste datter har haft en del problemer med at lære at læse. Og vi harsnakket om, om det kunne have været en sideeffekt af den dårlige stemningherhjemme. Efter at jeg ikke længere fór op og skældte ud, har børnene åbnetmere op og sagt ting, som de før ikke ville. De er mindre indelukkede. Hvorjeg før troede, at der ikke foregik noget inde i deres små hoveder, så jeg nu,at det gjorde der, og at det var min opførsel, der fik dem til at lukke af.(Mandlig deltager, 2. interviewrunde).”I forhold til børnenes trivsel, har jeg da tænkt på, at det kunne have væretdejligt, hvis vi havde været der nogle år før. Nu var de jo lidt store. Hvis vihavde været der nogle år før, tror jeg, den yngste ville have haft et megetbedre forhold til sin far.(Kvindelig deltager, 2. interviewrunde).

Er blevet meget mere bevidst! Var ikke klar over, hvor stor påvirkning dethavde på børnene før – havde ikke skænket det en tanke, at det påvirkededem; havde jo ikke sagt til dem, at de havde problemer!!(Mandlig deltager, 2. interviewrunde).Sammenfattende viser evalueringen, at deltagerne oplever, at parrådgivningen haren positiv betydning for både familien som helhed samt mere specifikt for børnenestrivsel. Den øgede trivsel for børnene kan i den forbindelse primært tilskrives øget roog tryghed i hjemmet, bedre kommunikation og færre konflikter mellem forældrenesamt mere samvær i familien som helhed. Evalueringen viser samtidig, at deltagernefør parrådgivningen havde en tendens til at undervurdere konflikternes betydning,hvilket konkret giver sig udslag i, at spørgeskemaundersøgelsens måling af udviklin-gen i børnenes trivsel undervurderer den positive udvikling.

Omkostningerne ved at gennemføre parrådgivningsforløbI det følgende afsnit afdækkes omkostningerne ved de gennemførte parrådgivnings-forløb. Dette er gjort på baggrund af data fra Familiestyrelsens aktivitetsstatistik.Tabel 5-15 viser en opgørelse over Familiestyrelsens tilskud til de enkelte projekter.Som det fremgår, er der over hele perioden ydet tilskud på i alt 37,3 mio. kr. Serman på tilskuddet til de enkelte projekter varierer dette fra 2,2 til 4,1 mio. kr. i løbetaf den samlede projektperiode.Tabel 5-15 Tilskud til de enkelte projekter (tusinde kr.)2005-20061.0247431.0541.0007758404229915001.0549246239.9502006-20071.0128158541.0005278356219405161.0789086479.7542007-20089117347699004647385448464609568175528.6912008-20099107307699004427555748246009768595648.905Samlet til-skud3.8573.0223.4473.8002.2083.1682.1613.6012.0764.0643.5082.38637.299

Ved at sammenholde projekternes tilskud med antallet af afsluttede parrådgivnings-forløbet er det endvidere muligt at udregne gennemsnitsomkostningen pr. afsluttetparrådgivningsforløb40. Dette er opgjort i Figur 5-2. For projektet som helhed hargennemsnitsomkostningen pr. parrådgivningsforløb været 12.636 kr. Dette tal dæk-ker dog over en relativt stor variation mellem de enkelte projekter. Statsforvaltnin-gen Midtjylland og Familieplejen Fredensborg har de laveste gennemsnitomkostnin-ger på hhv. 8.301 kr. og 5.235 kr. Omvendt er gennemsnitsomkostningen i Familie-centret i Vordingborg Kommune på 23.237 kr. Disse tal skal dog fortolkes med for-behold da der eksisterer en række forklaringer på de forskellige gennemsnitlige om-kostninger.

For det første er der en klar sammenhæng mellem projekternes størrelse og gen-nemsnitsomkostningen pr. forløb. De største projekter har således også de lavestegennemsnitsomkostninger.For det andet er en væsentlig faktor, hvor lang opstartsperioden har været for deenkelte projekter, dvs. hvor hurtigt projekterne er kommet op på fuld kapacitet. Det-te er fx tilfældet med Familiecentret i Vordingborg Kommune, der har haft en længe-re opstartsperiode og derfor har haft væsentligt færre forløb det første år end i re-sten af perioden.En tredje væsentlig forklaring på variationen i gennemsnitsomkostningerne er atnogle projekter som hovedregel anvender to parrådgivere til parrådgivningssession,mens der i andre projekter kun deltager én parrådgiver.

Evalueringen af projektets målopfyldelse er sket med udgangspunkt i forsøgsprojek-tets forandringsteori, og evalueringen viser i den forbindelse, at forsøgsprojektet ihøj grad har formået at realisere de umiddelbare resultater og langsigtede virkningeri forhold til deltagerne, samt at realisere de forventede langsigtede virkninger i for-hold til børnene.For det første har evalueringen vist, at deltagerne i vid udstrækning finder tilbuddetbåde relevant, udbytterigt og tilstrækkeligt i forhold til deres egne målsætninger.Projektetsrelevansfremgår af, at omkring 72 % af deltagerne i spørgeskemaunder-søgelsen angiver, at forløbet enten har oversteget eller i høj grad levet op til deresforventninger, og at denne høje forventningsindfrielse samtidig gælder, uanset del-tagernes målsætning med at deltage i forløbet. At forløbet vurderes somudbytterigtfremgår for det første ved, at hele 85 % af deltagerne i spørgeskemaundersøgelseangiver, at de i meget høj grad eller i høj grad er tilfredse med deres udbytte. Ud-bytterigheden fremgår yderligere ved, at udelukkende 9 % af deltagerne i spørge-skemaundersøgelsen et halvt år efter afslutningen af parrådgivningsforløbet vurde-rer, at de overordnet set ikke har haft udbytte af at deltage i parrådgivningen, mens51 % vurderer, at det primære udbytte har været en forbedring af parforholdet, 15% vurderer, at udbyttet har været afklaring om at blive eller gå fra hinanden og 13% vurderer, at udbyttet har været sikringen af samarbejdet om samværet med bør-nene.Tilstrækkelighedenaf tilbuddet fremgår endelig ved, at 65 % af deltagerne ispørgeskemaundersøgelsen har vurderet, at parrådgivningsforløbet i meget høj elleri høj grad har været tilstrækkeligt til at løse deres problemer, mens der udelukkendeer 10 % af deltagerne, som vurderer, at dette slet ikke eller kun i mindre grad ertilfældet.For det andet har evalueringen vist, at forsøgsprojektet i høj grad har realiseret deumiddelbare resultater i forhold til deltagerne, som det i forsøgsprojektets foran-dringsteori var antaget, at parrådgivningen ville føre til. Overordnet set peger delta-gerne generelt på, at de igennem parrådgivningen enten har fået løst eller lært athåndtere deres indbyrdes problemer, og at dette generelt er sket gennem (i) enstørre selvindsigt og handleredskaber i forhold til egen adfærd, (ii) en større indsigt isin partners adfærd og behov, og derigennem en større ligeværdighed, tillid, re-spekt, og for deltagere der er sammen, en større følelsesmæssig tilknytning samt(iii) en forbedret evne til at kommunikere med hinanden.I forlængelse heraf har evalueringen for det tredje vist, at forsøgsprojektet også harformået at realisere de langsigtede virkningsmål for deltagerne, som det i foran-dringsteorien var antaget, at indsatsen ville føre til. Således viser evalueringen, atdeltagelsen i parrådgivningen generelt har ført til (i) en forbedret evne til at håndte-re uenigheder, så de ikke udvikler sig til konflikter, (ii) en forbedret parforholdskvali-tet målt på DAS-skalaen for de deltagere, som er gift/kærester samt (iii) en forbed-ret evne til at samarbejde om samværet med børnene for de deltagere, som er gåetfra hinanden.Endelig viser evalueringen, at det kan sandsynliggøres, at forsøgsprojektet også harrealiseret de forventede virkninger i forhold til børnenes trivsel, der er opstillet i for-

søgsprojektets forandringsteori. Med andre ord viser evalueringen for det første, atdeltagelsen i parrådgivningen har påvirket deltagernes varetagelse af forældrerollenover for børnene. Evalueringen viser således, at deltagerne igennem deres størrefølelsesmæssige tilknytning og/eller bedre indbyrdes kommunikation i højere gradvaretager forældrerollen i fællesskab, hvilket blandt andet giver sig udslag i, at dertilbringes mere tid sammen, hvor begge forældre samt børnene deltager. Evaluerin-gen viser derudover for det andet, at deltagelsen i parrådgivningen konkret har på-virket trivslen hos deltagerne positivt, hvilket især tilskrives, at der som følge af del-tagernes forbedrede indbyrdes relation generelt er skabt øget ro og tryghed i hjem-met, mere samvær med børnene samt grundlag for, at forældrene i deres kommuni-kation optræder som rollemodeller for børnene.Sammenfattende viser evalueringen således, at projektet samlet set har realiseretde forventede virkninger for deltagerne, og dermed har skabt en tilfredsstillendemålopfyldelse i overensstemmelse med den opstillede forandringsteori i forsøgspro-jektet.

Perspektivering af forsøgsprojektets resultaterI forbindelse med evalueringen af forsøgsprojektets virkninger har Rambøll sammen-lignet forsøgsprojektets virkninger med de dokumenterede virkninger i andre lignen-de undersøgelser. Sammenligningen er foretaget efter anmodning fra Familiestyrel-sen, og sket indenfor rammerne af den oprindelige evaluering. Konkret har evalue-ringen sammenlignet forsøgsprojektets virkning målt på den validerede Dyadic Ad-justment Scale med andre lignende undersøgelser. Derudover har evalueringen un-dersøgt de samfundsmæssige gevinster ved offentligt finansierede parrådgivningstil-bud, når der sammenlignes med omkostningerne ved skilsmisse, og evalueringeninddrager i den forbindelse resultaterne fra ét konkret amerikansk studie. Inddragel-sen af det amerikanske studie sker udelukkende med henblik på at belyse de sam-fundsøkonomiske potentialer ved parrådgivning, og der er således ikke tale om endirekte sammenligning med Familiestyrelsens forsøgsprojekt.De følgende sammenligninger er baseret på et litteraturstudie, som Rambøll Mana-gement har foretaget i forbindelse med evalueringen.Evalueringen har som nævnt sammenlignet forsøgsprojektets virkning på parfor-holdskvaliteten med andre lignende undersøgelser, som ligeledes har undersøgt ud-viklingen på DAS-scoren i forbindelse med rådgivningsindsatser. For det første er dertidligere gennemført et dansk forsøg med parrådgivning i Vejle Amt i 2005. Projektetforløb over en 2-årig forsøgsperiode, og projektet havde i lighed med det nærværen-de nationale forsøgsprojekt til formål at tilbyde parrådgivning som led i at forebyggebørns mistrivsel som følge af forældrekonflikter og/eller samlivsbrud41. Forsøget blevevalueret, og deltagerne udfyldte i forbindelse med evalueringen både et spørge-skema baseret på DAS før og efter deres deltagelse i rådgivningstilbuddet.42Af de 29deltagere, som både var sammen som par ved før- og eftermålingen viste det sig, atderes udvikling på DAS-scoren gennemsnitligt var 2,8 skalapoint højere ved afslut-ningen af rådgivningsforløbet end før deres deltagelse. Resultaterne fra Vejle-projektet er altså dermed i umiddelbar overensstemmelse med den udvikling i par-forholdskvalitet, der ses i Familiestyrelsens forsøgsprojekt i og med, at de deltagereder her blev sammen og gennemførte parrådgivningsforløbet, havde en positiv ud-vikling på 3 skalapoint fra start til afslutning af rådgivningsforløbet, og et halvt årefter afslutningen havde en udvikling på 2,9 skalapoint i forhold til før parrådgiv-ningsforløbet.

Ud over det danske studie er det også muligt at sammenligne resultaterne fra nær-værende evaluering med en svensk undersøgelse af effekten af parrådgivning43. ISverige blev der i perioden 1998-2000 gennemført en undersøgelse blandt svenskepar, som boede sammen, og som henvendte sig til den kommunale familierådgivningmed henblik på parrådgivning44. I modsætning til det nærværende danske forsøgmed parrådgivning er tilbuddet i den svenske undersøgelse af permanent karakter,ligesom parrådgivningen udelukkende blev tilbudt af den kommunale familierådgiv-ning. Tilbuddet havde dog også en række lighedstegn med det danske forsøg medparrådgivning, nemlig (i) at den økonomiske omkostning for deltagerne var begræn-set, (ii) at parrene havde mulighed for at henvende sig direkte til parrådgivning,samt (iii) at der var tale på korttidsforløb af typisk ikke mere end 10 rådgivningsses-sioner af en times varighed. Blandt de deltagere som gennemførte deres rådgiv-ningsforløb, viser undersøgelsen, at der var en signifikant positiv udvikling på delta-gernes DAS-score45, således at kvindernes DAS-score gennemsnitligt var 15,3 skala-point højere ved afslutningen af rådgivningsforløbet end ved begyndelsen, mens derfor mændene var en tilsvarende stigning på 12,8 skalapoint46. Sammenlignet medresultaterne i denne evaluering er effekten af det svenske forsøg således markanthøjere, når der ses på deltagernes parforholdskvalitet ved afslutningen af parrådgiv-ningsforløbet. Imidlertid er der også en række forhold i det svenske forsøg, som gør,at en direkte sammenligning skal foretages med forsigtighed. For det første er detsvenske tilbud ikke udelukkende et åbent tilbud, da der også er mulighed for at hen-vise par til tilbuddet. For det andet er tilbuddet til stede som et permanent tilbudforankret i alle svenske kommuner, hvilket adskiller det fra forsøgsprojektet, somdels kun findes bestemte steder i landet og for dels udbydes af forskellige typer afaktører. For det tredje er der ikke som i det danske forsøgsprojekt krav om at delta-gerne skal have børn under 18 år for at deltage i tilbuddet. Endeligt er der for detfjerde i modsætning til det danske forsøgsprojekt opstillet kriterier for at deltage iselve evalueringen47, hvilket betød at kun omkring 30 % af deltagerne blev fundetegnede til at indgå i evalueringen.Endelig et det også muligt at sammenligne langtidseffekten af forsøgsprojektet medandre undersøgelser. Andre undersøgelser har i den forbindelse vist, at der genereltkan ses en positiv effekt af indsatsen ved afslutningen af forløbet. I forhold til studi-erne af langtidseffekter er det veldokumenteret, at effekten fastholdes på omtrentsamme niveau, som ved afslutningen af forløbet, i en periode på 6-12 måneder efterafslutningen af forløbet. Effekten ud over den etårige periode er kun dokumenteret ifå studier, men heraf fremgår det, at den positive effekt af parrådgivningen enten er

stagnerende48eller betydeligt reduceret i forhold til effekten ved afslutningen af for-løbet49. Resultaterne er her i overensstemmelse med forsøgsprojektets resultater,hvor virkningen på DAS-skalaen er fastholdt i et halvt år efter afslutningen af forlø-bet.Evalueringen har som nævnt også søgt at afdække den forskningsmæssige viden omde samfundsmæssige effekter af parrådgivning. Konkret er dette sket igennem etlitteraturstudie. Studiet har ikke fundet tidligere danske undersøgelser, som belyserden samfundsmæssige omkostningseffektivitet af parrådgivning, men studiet hardog afdækket et amerikansk studie, som har beskæftiget sig med netop dette områ-de50. Resultaterne af dette studie er dog ikke direkte overførbare til en dansk kon-tekst, men tjener derimod som en illustration på, om der i andre kontekster end dendanske er samfundsmæssige gevinster ved et offentligt finansieret parrådgivningstil-bud.Det amerikanske studie forsøger ved hjælp af den eksisterende viden om effekten afparrådgivning og de offentlige udgifter ved skilsmisse at besvare følgende spørgs-mål: Hvis den offentlige sektor betalte for screening af 50.000 tilfældigt udvalgtegifte par, og hvor der blev fundet behov tilbød parterapi, ville de samfundsøkonomi-ske gevinster så være større end udgifterne51? Svaret på denne hypotetiske situationbaserer sig på den eksisterende viden om effektiviteten af parterapi i forhold til atforhindre skilsmisse, gennemsnitsomkostningerne ved at gennemføre screening ogparterapi samt de offentlige omkostninger ved skilsmisse. Det amerikanske studieviser på baggrund af denne viden, at for hver gang der bruges 1 amerikansk dollar ioffentlige udgifter til screening, behandling og administration af parterapi for borgeremed parforholdsproblemer i ægteskabet så ville den offentlige sektor spare op til1,85 dollar i reducerede omkostninger til håndtering af skilsmisser52. Studiet viseraltså med andre ord, at det på baggrund af den eksisterende viden er omkostnings-effektivt i en amerikansk kontekst for den offentlige sektor at tilbyde parrådgivning.

Ann-Marie Lundblad and Kjell Hansson (2006): Couples therapy: Effectiveness of treatmentand long-term follow-up,Journal of Family Therapy49Snyder, Wills og Grady-Flecther (1991):Long-Term Effectiveness of Behavioral Versus In-sight-Oriented Marital Therapy. A 4-Year Follow-Up StudyJournal of Consulting and ClinicalPsychology vol. 59 no.1; Hahlweg og Markman (1988): “Effectiveness of Behavioral MaritalTherapy: Empirical Status of Behavioral Techique in Preventing and Alleviating Marital Distress”i: Journal of Consulting and Clinical Psychology vol. 56, no.150Caldwell, B. E., Woolie S. & Caldwell C. (2007): Preliminary Estimates of Cost-EffectivenessFor Marital Therapy,Journal of Marital and Familiy Therapy,vol 33, No.3, pp. 392-405.51Studiet har også afdækket det tilsvarende spørgsmål hvis det var i stedet for den offentligesektor var et privat sundhedsforsikringsselskab, som betalte for parterapien, men dette aspekter ikke afdækket nærmere i nærværende evaluering.52I det amerikanske studie drejer det sig både om direkte omkostninger (midlertidig støtte tilfamilier med behov, øgede sundhedsudgifter, øgede udgifter til børneforanstaltninger, øgedeudgifter til boligstøtte, øgede udgifter til energistøtte og øgede udgifter til madprogrammer)samt indirekte omkostninger (øget kriminalitet, øget andel af misbrug af børn og forsømmelseaf børns behov samt højere misbrugsrater i forhold til alkohol og stoffer)

Hvilke forhold bidrager til forsøgsprojektets målopfyldelse?En central del af evalueringen vedrører virkningsanalysen af, hvilke faktorer derhenholdsvis har virket fremmende eller hæmmende for forsøgsprojektets målopfyl-delse. Konkret skal virkningsanalysen undersøge, hvilke forhold ved organiseringen,tilrettelæggelsen og gennemførelsen af parrådgivningsforløbet, der har hhv. styrketeller svækket indsatsen.Da forsøgsprojektets målsætninger dels omhandler at få fat i den ønskede målgrup-pe og dels omhandler at skabe de ønskede virkninger for deltagerne, er fokus i ka-pitlet todelt. For hver målsætning gennemføres en analyse, hvor en række hypoteservedrørende betydningen af hhv. organisering, tilrettelæggelse og gennemførelse afparrådgivningsforløbet testes. Konkret har evalueringen testet følgende hypotesermed henblik på at afdække, hvilke forhold der bidrager til forsøgsprojektets målop-fyldelse:1. Rekrutteringen af deltagere er påvirket af:a. tilbuddets rekrutteringsstrategib. prisen for at deltagec. om tilbuddet er offentligt eller privat forankretd. tilbuddets tilrettelæggelse, herunder om tilbuddet indeholder indivi-duel rådgivning eller gruppeforløb2. Forsøgsprojektets virkning er påvirket af:a. tilbuddets længdeb. hvordan tilbuddet er tilrettelagt, herunder om der benyttes hjemme-opgaver/redskaber i parrådgivningenc. hvordan forholdet er mellem deltagerne og rådgiverned. hvilke baggrundskarakteristika, der kendetegner deltageren.De enkelte hypoteser er nærmere beskrevet i de følgende afsnit.

Betydningen af projekternes rekrutteringsstrategiEvalueringen har undersøgt betydningen af projekternes rekrutteringsstrategi medhenblik på at undersøge hypotesen om, at projekternes strategi har haft en betyd-ning for rekruttering af deltagere til projektet.I forbindelse med både første og anden interviewrunde med parrådgivere og projekt-ledere fremgår det, at alle projekter ved opstarten af projektperioden har udarbejdetfoldere med information om tilbuddet, som har været distribueret til en række aktø-rer. I stort set alle projekter har folderen været distribueret til læger, sundhedsple-jersker og daginstitutioner, mens enkelte projekter derudover har distribueret folde-ren til biblioteker, socialforvaltningen, krisecentre, mødrehjælpen og statsforvalt-ning. Derudover har størstedelen af projekterne synliggjort tilbuddet via hjemme-side, ligesom mange projekter har været omtalt i lokale eller landsdækkende medier.Interviewene med parrådgivere og projektledere peger gennemgående på, at tilbud-det om parrådgivningen har været meget efterspurgt. Stort set samtlige projekterhar oplevet stor søgning og haft venteliste, og nogle af projekterne har endog i peri-oder måttet lukke ventelisten. I relation til denne store søgning af deltagere til pro-jektet peger flertallet af parrrådgivere og projektledere på, at man i de enkelte pro-jekter i løbet af projektperioden er stoppet med at bruge de rekrutteringsmetoder,de benyttede sig af i begyndelse af projektperioden, fordi efterspørgslen var så stor.I forhold til rekrutteringsstrategiernes betydning for den faktiske tilstrømning af del-tagere, peger størstedelen af parrådgivere og projektledere i forbindelse med inter-viewene på, at der rent faktisk har været begrænset behov for aktivt at synliggøretilbuddet. Dette begrundes med, at efterspørgslen efter at deltage i projekterne somnævnt har været meget stor, samt at efterspørgslen hos deltagerne i vid udstræk-ning er skabt på baggrund af, at de har hørt om tilbuddet fra venner, kollegaer ogmedier53. På den baggrund har størstedelen af projekterne derfor besluttet at haveen mere passiv tilgang til synliggørelsen, da de ikke var i stand til at imødekommeen øget efterspørgsel efter tilbuddet.Betydningen af projekternes rekrutteringsstrategi er også blevet afdækket i forbin-delse med spørgeskemaundersøgelsen blandt deltagerne ved deres opstart i parråd-givningen, hvor deltagerne er blevet bedt om at angive, hvor de hørte om parråd-givningstilbuddet første gang. De kilder, som deltagerne her nævner, er især ven-ner/kollegaer, dernæst nævnes nettet og medier såsom aviser, lokalaviser. Ogsåkommunen/statsforvaltningen og sundhedsplejerske, børnehave, læge nævnes dogaf en del deltagere. Dette billede går igen i forbindelse med deltagerinterviewene fraførste interviewrunde, hvor 16 ud af de 54 interviewede deltagere havde fundet til-buddet på nettet, 16 havde hørt om det fra venner, 11 fra professionelle og 7 framedieomtale.

Sammenfattende viser evalueringen, at projekternes rekrutteringsstrategi kun ladertil at have spillet en begrænset rolle i forhold til rekrutteringen af deltagere til for-søgsprojektet. Stor mediemæssig bevågenhed omkring projektet samt deltagere,som selv har været opsøgende både på nettet og på baggrund af omtale fra fami-lie/venner og kollegaer, har tilsyneladende i høj grad sikret en stor og vedvarendeefterspørgsel efter projektet.7.1.2Betydningen af prisen på tilbuddetEvalueringen har undersøgt, hvilken betydning prisen på 300 kr. for et parrådgiv-ningsforløb har haft for rekrutteringen af deltagere til forsøgsprojektet.Som det fremgår af afsnit 4.2.1, angiver omkring halvdelen af deltagerne i forbindel-se med deres opstart i projektet, at prisen i høj eller i meget høj grad har haft be-tydning for, at de har valgt at deltage i tilbuddet. Samtidig var der kun omkring 10% af deltagerne, der angav, at prisen slet ikke havde betydning for beslutningen omat deltage i forsøget.I forbindelse med spørgeskemaundersøgelsen ved deltagernes opstart i parrådgiv-ningsforløbet blev deltagerne også spurgt om, hvilken pris, deltagerne maksimaltville have været indstillet på at betale pr. parrådgivningssession, jf. nedenståendetabel.Tabel 7-1 Parrådgivningstilbuddet er et delvist statsligt finansieret tilbud. Hvis derikke var denne medfinansiering, hvor meget ville du så maksimalt være indstillet påat betale pr. parrådgivningssession?

Evalueringen viser dog også, at en del deltagere skifter holdning til prisens betydningi løbet af deres deltagelse i parrådgivningen. I forbindelse med spørgeskemaunder-søgelsen ved afslutningen af parrådgivningsforløbet er der således ca. 15 % af del-tagerne, som har valgt at fortsætte parrådgivningsforløbet for egne midler og der-med til normal pris54. På baggrund af deres konkrete erfaringer med parrådgivningener der således en del af deltagerne, som bliver villige til at betale den fulde pris forrådgivningen, hvilket nedenstående citat illustrerer:”Det var dejligt ikke at skulle bruge 20.000 kroner på det. Jeg ville nok væremere uvillig til at bruge de penge, et privatforløb koster, når jeg ikke kan vide,om rådgivningen vil hjælpe. Bagefter ved jeg, at det ville have været pengeneværd. Hvad koster det at redde et ægteskab? Kan man sætte en pris på det?”(Mandlig deltager, februar 2008).Sammenfattende viser evalueringen, at prisen, og dermed den offentlige medfinan-siering har haft en stor betydning for tilbuddenes rekruttering af deltagere. Kun enmeget lille andel af deltagere vurderer, at prisen dels ikke har haft en betydning ogdels ville have været villige til at betale den normale pris for en rådgivningssession.Samtidig viser evalueringen imidlertid også, at prisen på 300 kr. for detsamledeforløbfor hovedparten af deltagerne ligger væsentligt under, hvad de ville have væ-ret villige til at betale, da omkring 80 % af deltagerne ved deres opstart i forløbetvurderede, at de ville have været villige til at betale mindst 200 kr.pr. rådgivnings-session.7.1.3Betydningen af tilbuddets forankringDer var i forbindelse med udmeldingen af puljen til parrådgivning fokus på at afprøveforskellige organisatoriske modeller for tilbuddet om parrådgivning, ogparrådgivningstilbuddet har i forsøgsperioden konkret været forankret i firekommunale tilbud, et tilbud i statsamtet (nu statsforvaltningen), et tilbud på enfælleskommunal institution, et tilbud på en amtslig (nu kommunal) institution samtfem private tilbud.Evalueringen har i den forbindelse undersøgt betydningen af projekternes konkreteforankring med henblik på at undersøge hypotesen om, at rekrutteringen til projek-tet vil afhænge af, om der er tale om et offentligt eller privat tilbud. Hypotesen erprimært baseret på en formodning om, at deltagere med ”lettere” parforholdspro-blemer primært vil søge hjælp i de private tilbud, mens deltagere med ”tungere”problemer vil søge mod de offentlige tilbud. Formodningen er baseret på, at da deoffentlige tilbud i kraft af deres forankring i eksisterende rådgivningstilbud, i højeregrad vil tiltrække den ”sædvanlige” gruppe af brugere af rådgivningstilbuddene – endeltagergruppe der vil være kendetegnet ved en overrepræsentation af deltageremed en lavere socioøkonomisk status samt tungere problemer i deres indbyrdes re-lation. I forhold til de private tilbud er formodningen omvendt, da der her formodesat være en overrepræsentation af mere ressourcestærke personer på grund af de

private tilbuds uformelle træk sammenlignet med de offentlige tilbuds institutionellekarakter.Ser man først på deltagernes personlige baggrund, viser spørgeskemaundersøgelsenen tendens til, at jo yngre deltagerne er, i jo højere grad vælger de offentlige tilbud.I forhold til uddannelsesbaggrund viser undersøgelsen en svag tendens til, at der erflere med en lav uddannelse i de offentlige tilbud end i de private. Endvidere er deren svag tendens til overrepræsentation af ufaglærte, medhjælpende ægtefæl-ler/selvstændige samt personer på barselsorlov i de offentlige tilbud. Der lader der-imod ikke til at være entydige sammenhænge mellem indkomst og om man deltageri parrådgivning i hhv. offentligt eller privat regi.Ser man på deltagernes parforholdsstatus, viser spørgeskemaundersøgelsen en ten-dens til, at deltagere der er gået fra hinanden ved opstart, i højere grad vælger of-fentlige tilbud. Dette gør sig gældende i forhold til de offentlige tilbud generelt, men isærlig grad i forhold til statsforvaltningen, hvilket indikerer, at denne gruppe er ble-vet opmærksom på statsforvaltningens tilbud i forbindelse med overvejelser om ellerrealisering af skilsmisse.Når det kommer til deltagernes angivelser af, hvor tungtvejende en række adspurgtegrunde var til, at de henvendte sig til parrådgivningen, viser spørgeskemaundersø-gelsen en tydelig og gennemgående statistisk signifikant tendens til, at deltagere istatsforvaltningen angiver de enkelte årsager som mere tungtvejende end især del-tagerne i de private tilbud. Dette indikerer, at deltagerne i statsforvaltningens tilbudselv vurderede deres problemer som mere omfattende end deltagerne i de privaterådgivningsforløb. For de kommunale tilbud angiver deltagerne også gennemgåendeat have mere omfattende problemstillinger end i de private tilbud, men ikke i så højgrad som tilbuddet i statsforvaltningen.Det samme mønster gør sig gældende, når der ses på omfanget af deltagernes pro-blemer målt på de opstillede indeks for parforholdskvalitet, samarbejde om samværmed børn samt håndtering af uenigheder. Især i forhold til deltagernes parforholds-kvalitet samt håndtering af uenigheder, er der en statistisk signifikant tendens til, atdeltagerne i de offentlige tilbud hhv. har en dårligere parforholdskvalitet og er dårli-gere til at håndtere uenigheder end deltagerne i de private tilbud, når der ses påderes situation ved opstarten i forløbet55. I forhold til begge mål er det samtidig del-tagerne i statsforvaltningen, der har de tungeste problemer.Endelig er der et mønster at spore, når man ser på deltagernes målsætning medrådgivningen og deres deltagelse i hhv. et kommunalt eller privat parrådgivningsfor-løb. Spørgeskemaundersøgelsen ved deltagernes opstart i forløbet viser her, at derikke er nogen entydig sammenhæng i, om deltagere, der ønsker hjælp til at forblivesammen, overvejende vælger enten et kommunalt eller et privat tilbud. Til gengælder deltagere i offentlige tilbud overrepræsenteret i forhold til at søge afklaring af, omDen samme tendens gør sig også gældende for deltagernes samarbejde om samværet medderes børn, men her er tendensen ikke statistisk signifikant.55

man skal blive sammen, i forhold til deltagere i private tilbud – forskellen skyldesisær, men ikke udelukkende, deltagere som deltager i statsforvaltningstilbuddet.Også deltagere, der har til målsætning at sikre et skånsomt brud/skilsmisse er over-repræsenteret i de offentlige tilbud i forhold til deltagere i private tilbud. Også i dettetilfælde skyldes forskellen især, men ikke udelukkende, deltagere fra statsforvalt-ningstilbuddet. Når det kommer til målsætningen om at sikre samvær med fællesbørn, er deltagerne i statsforvaltningstilbud også overrepræsenteret.Sammenfattende viser evalueringen, at der på tværs af deltagerne er en klar ten-dens til, at deltagerne i de offentlige tilbud har større problemer i deres indbyrdesrelation end deltagerne i de private tilbud, hvilket dels ses ved en lavere parfor-holdskvalitet og evne til at håndtere uenigheder, samt ved at flere deltagere i deoffentlige tilbud er gået fra hinanden, når de starter op i tilbuddet. Samtidig er derogså en svag tendens til, at deltagerne i de private tilbud samlet set er mere socio-økonomisk ressourcestærke end deltagerne i de offentlige tilbud. Evalueringen visersamtidig, at disse tendenser er særligt tydelige, når statsforvaltningstilbuddet sam-menlignes med de private tilbud. Dermed kan analysens hypotese om, at forankrin-gen har en betydning for rekrutteringen af deltagere altså ikke afvises.En nærmere analyse af årsagerne til denne sammenhæng mellem deltagerkarakteri-stika og forankringen af tilbuddet peger på, at forskellen formentlig ikke skyldes etaktivt til- eller fravalg fra deltagerne, men nærmere at deltagerne alt afhængigt afderes problemer i deres indbyrdes relation vil have deres naturlige kontaktflade for-skellige steder i parrådgivningssystemet. Med andre ord vil deltagere have en ten-dens til at henvende sig forskellige steder, alt afhængigt af deres situation.Dette mønster fremgår af anden interviewrunde, hvoraf det fremgår, at i og med atprojekterne relativt tidligt nedtonede deres aktive rekrutteringsindsats på grund afden store efterspørgsel, så blev rekrutteringen i høj grad karakteriseret ved at de(især offentlige) tilbud, der i anden sammenhæng har kontakt til ressourcesva-ge/højkonfliktprægede par, i høj grad har rekrutteret denne type deltagere. Dettebekræftes af interviewene med parrådgivere og projektledere i forbindelse med an-den interviewrunde, hvoraf det fremgår, at rekrutteringen af ressourcesvage delta-gere i de tilbud, som ikke har en naturlig kontaktflade med disse grupper, i høj gradhar været afhængige af en aktiv rekrutteringsindsats igennem eksempelvis pjecerhos læge, sundhedsplejersker mv., samt ikke mindst at disse professionelle grupperaktivt har anbefalet parrådgivningstilbuddet. Som en rådgiver, i et kommunalt regi,udtaler:”De socialt udsatte, der har været her, er hjulpet hertil.”(Rådgiver, 2. inter-viewrunde).Dette forklarer samtidig, hvorfor deltagerne i statsforvaltningen har et større omfangaf problemer sammenlignet med især deltagerne i de private tilbud. I statsforvalt-ningen kommer især personer med akutte parforholdsproblemer, der er i fare for atføre til brud eller skilsmisse samt personer, som ikke kan blive enige om samværetmed deres fælles børn. Disse personer kan så enten selv i forbindelse med deres

kontakt med statsforvaltningen være blevet opmærksomme på tilbuddet eller aktivthave fået det anbefalet i forbindelse med deres kontakt med statsforvaltningen, somnedenstående citater illustrerer”De ser os via hjemmesiden, og så er det ofte, fordi de er tæt på skilsmis-sen. Nogle vælger det også, fordi de tror kvaliteten så er i orden. Det ernok, fordi vi har hele den her paraply af andre tilbud over.”(Rådgiver, 1.interviewrunde).”Jeg har henvist par fra det andet arbejde til det her projekt og omvendt.Det er kun i få tilfælde et alternativ, men mest et supplement.”(Rådgiver,1. interviewrunde).Dette mønster bekræftes yderligere af spørgeskemaundersøgelsen, hvor en analyseaf, hvorfra deltagerne i spørgeskemaundersøgelsen har hørt om tilbuddet, viser, aten stor del af deltagerne i statsforvaltningstilbuddet netop har hørt om tilbuddet istatsforvaltningen i forbindelse med, at de har været inde og søge efter skilsmisse-papirer på statsforvaltningens hjemmeside.Evalueringen viser dog også, at andre forhold end forankring af det enkelte parråd-givningstilbud spiller ind i forhold til deltagernes valg af rådgivningstilbud. Den førsterunde af interviews med deltagerne viser i den forbindelse, at især faktorer som til-buddets beliggenhed og længde af venteliste spiller en stor rolle for deltagernes valgaf tilbud. I forhold til beliggenhed skal det holdes for øje, at forsøgsprojektet kun haromfattet i alt 12 projekter, der har været fordelt over hele landet. Flere af deltager-interviewene viser, at deltagerne, for at få hverdagen til at hænge sammen, er tilbø-jelige til at vælge det tilbud, der ligger nærmest. Således fremhæver 13 ud af 54deltagere i 1. interviewrunde, at afstanden til rådgivningen var udslagsgivende forderes valg. Interviewene viser også, at mange af deltagerne foretrækker at kommetil så hurtigt som muligt, og derfor vælger tilbud efter, hvor der er kortest venteliste.Således pointerer 13 ud af 54, at de valgte ud fra, hvor der var kortest venteliste.Sammenfattende viser evalueringen, at der er en klar tendens til, at de offentligetilbud har tiltrukket deltagere, som relativt set har større problemer i deres indbyr-des problemer, når de sammenlignes med deltagerne i de private tilbud. Evaluerin-gen viser videre, at denne tendens formentlig ikke skal tilskrives aktive til- eller fra-valg fra deltagerne, men snarere at deltagerne er blevet opmærksomme på det eneeller andet tilbud, alt afhængigt af karakteren og omfanget af deres problemer. Daoffentlige rådgivningstilbud typisk er etableret i eksisterende rådgivningstilbud, hvordeltagergruppen ofte har familiære problemer eller problemer i deres parforhold, erdet derfor ikke overraskende, at deltagere i de offentlige tilbud gennemsnitligt sethar ”tungere” problemer end deltagerne i de private tilbud. Evalueringen viser dogsamtidig, at andre forhold også spiller ind på deltagernes valg af tilbud. Især prakti-ske forhold som afstand til tilbuddet samt længde på eventuel venteliste har vist sigat have en betydning for deltagernes valg.

Betydningen af tilrettelæggelsen af tilbuddetEvalueringen har undersøgt betydningen af tilrettelæggelsen af tilbuddet ved at un-dersøge hypotesen om, at rekrutteringen til parrådgivningstilbud vil variere alt af-hængigt af, om der er tale om et individuelt rådgivningstilbud eller et gruppebaserettilbud. Da der reelt kun er ét tilbud med gruppebaseret parrådgivning, nemlig PREP,viser den følgende analyse dermed, om den realiserede deltagergruppe for PREP haradskilt sig fra de 11 øvrige tilbud.Ser man først på deltagernes personlige baggrund, viser spørgeskemaundersøgelsenen tendens til, at det især er de yngste og de ældste deltagere (herunder par der harværet sammen i mere end 20 år), der vælger det gruppebaserede tilbud. Endvidereer der en svag tendens til overrepræsentation af studerende og arbejdslø-se/pensionister i det gruppebaserede tilbud, mens der i det individbaserede er ensvag tendens til, at medhjælpende ægtefæller/selvstændige og ufaglærte er overre-præsenterede. Der lader derimod ikke til at være entydige sammenhænge mellemhverken uddannelsesniveau eller indkomst og deltagelse i parrådgivning i hhv. etgruppebaseret og et individuelt tilbud.Den gruppebaserede tilgang (PREP) anvendes næsten udelukkende af par, som ergift/kærester, og dermed anvender de deltagere, som er gået fra hinanden ved op-start altså primært den individuelle rådgivning.Når det kommer til deltagernes angivelser af, hvor tungtvejende en række adspurgtegrunde var til, at de henvendte sig til parrådgivningen, viser spørgeskemaundersø-gelsen en tendens til, at deltagere i individuelle tilbud angiver de enkelte årsagersom mere tungtvejende end deltagerne i gruppebaserede tilbud. Dette indikerer, atdeltagerne i de individuelt tilrettelagte tilbud selv vurderede deres problemer sommere omfattende end deltagerne i de gruppebaserede rådgivningsforløb.Med hensyn til deltagernes omfang af problemer gør samme mønster sig gældende.Ser man på deltagernes DAS-score, scorer deltagere i individuelle tilbud lavere enddeltagere i gruppebaserede tilbud, hvilket indikerer, at parrene, der deltager i deindividuelle rådgivningsforløb, har mere omfattende problemer i parforholdet.Også i forhold til deltagernes håndtering af uenigheder scorer deltagere i de indivi-duelle tilbud signifikant lavere på konflikthåndtering end deltagere i gruppebaseredetilbud. Også her lader det altså til, at deltagerne i de individuelle tilbud har størrevanskeligheder i forhold til at håndtere uenigheder på en konstruktiv måde, end del-tagerne i de gruppebaserede tilbud.Endelig er der et mønster at spore, når man ser på deltagernes målsætning medrådgivningen og deres deltagelse i hhv. et gruppebaseret og et individuelt parrådgiv-ningsforløb. Spørgeskemaundersøgelsen viser, at der ikke er nogen entydig sam-menhæng i, om deltagere, der ønsker hjælp til at forblive sammen, overvejendevælger enten et gruppebaseret eller et individuelt tilbud. Til gengæld er deltagere ide individuelt tilrettelagte forløb overrepræsenteret i forhold til at søge afklaring på,om man skal blive sammen. Også deltagere, der har til målsætning at sikre et skån-

somt brud/skilsmisse er overrepræsenteret i de individuelle tilbud i forhold til delta-gere i de gruppebaserede tilbud. Når det kommer til målsætningen om at sikre sam-vær over fælles børn, er deltagerne i de individuelle tilbud også overrepræsenteret,hvilket skal ses i lyset af, at ikke mange deltagere i gruppebaseret tilbud er gået frahinanden. Der er umiddelbart ingen entydig sammenhæng mellem, hvilke tilbud del-tagerne, der kun deltager fra deres partners skyld, deltager i.Samlet set tyder det på, at det gruppebaserede tilbud i forsøgsordningen, PREP, haren målgruppe der er karakteriseret af en overvægt af hhv. yngre og ældre deltagere.Deltagerne har i sammenligning med deltagerne i de individuelle rådgivningsforløb etlidt lavere omfang af problemer og et lavere konfliktniveau, og er endvidere karakte-riseret ved at være gift/kærester på starttidspunktet.Nogle af de faktorer, der er med til at skabe variationen i målgruppesammensætnin-gen for gruppebaserede og individuelle tilbud, kan være dels hvordan det gruppeba-serede tilbud fremstår, og dels hvilke forventninger deltagerne umiddelbart har tilden ene og den anden type af tilbud.Ses der først på mulige forklaringer på, at det gruppebaserede tilbud specielt hartiltrukket par, der var gift/kærester på starttidspunktet, viser det sig, at denne præ-mis ligger implicit i projektets oplæg, da kurset henvender sig til par. Det er derforoplagt at fravælge det gruppebaserede kursus, hvis man er gået fra hinanden ellerhar truffet beslutning om at gøre det. I forlængelse heraf kan den lavere grad afkonflikt og interne problemer mellem parret i de gruppebaserede tilbud muligvis væ-re en afspejling af, at deltagerne i tilbuddene ikke er gået fra hinanden, og at der eren underrepræsentation af par, der ønsker afklaring af, hvorvidt de skal fortsætte iparforholdet.Også deltagernes forventninger til, hvad et gruppebaseret forløb indebærer, spillerind på deres valg af et hhv. individuelt og gruppebaseret forløb. Deltagerinterviewe-ne viser, at nogle af de deltagere, der deltog i individuel rådgivning, bevidst havdefravalgt det gruppebaserede tilbud, idet de havde fordomme mod, at tilbuddet vardecideret ’gruppeterapi’, hvor man skulle dele sine problemer med andre. Dennefordom genfindes også hos nogle af de deltagere, der rent faktisk deltog i et gruppe-baseret forløb. De understreger, at de først valgte tilbuddet efter at have konstate-ret, at derikkevar tale om gruppeterapi, men derimod fællesundervisning efterfulgtaf diskussioner på tomandshånd. Som en deltager understreger:”Det fremgik klart, at man ikke skulle fremlægge sine problemer for grup-pen, så derfor tænkte vi, at det ville være godt at være samlet i en størreflok, så man fornemmede at være flere i samme båd.”(Kvindelig deltager,1. interviewrunde).Citatet viser endvidere, at nogle deltagere bevidst har valgt det gruppebaserede til-bud, fordi de foretrak at have en form for fællesskab omkring det at have problemeri parforholdet. Andre af deltagerne giver i forbindelse med den 1. interviewrundeudtryk for, at der er foretaget et bevidst valg ved at fravælge de individuelle terapi-

forløb og vælge det gruppebaserede, for eksempel grundet tilbuddets metodebeskri-velse. En kvindelig deltager fortæller således:”Det tiltalte os begge, at det var så handlingsorienteret og ikke terapi. Vihavde brug for nogle konkrete værktøjer og det har forløbet givet os.”(Kvindelig deltager, 1. interviewrunde).I forhold til variation i målgruppen skal det her, ligesom i forrige afsnit, understre-ges, at evalueringen viser, at også andre forhold end deltagernes præference forgruppe/individuelt forløb har betydning for deres valg af parrådgivningsprojekt. Påsamme måde som ved valg af offentligt/privat tilbud, spiller tilbuddets venteliste oggeografiske placering en væsentlig rolle for deltagerne. I den forbindelsen kan detnævnes, at PREP-kurserne foruden i København har været udbudt i Hillerød, Roskildeog på Bornholm. Dette har sandsynligvis betydet, at tilbuddet har syntes mindreattraktivt for par bosiddende i Jylland, ligesom parrene på Bornholm i regi af detteforsøgsprojekt ikke havde andre lokale muligheder for at deltage i parrådgivning enddet gruppebaserede tilbud.7.1.5DelkonklusionEvalueringen har afdækket en række hypoteser om, hvilke forhold, der har haft be-tydning for rekruttering af deltagere til forsøgsprojektet, og dermed afdækket, hvilkeforhold der har virket fremmende eller hæmmende i forhold til at sikre den ønskedemålgruppe.For det første viser evalueringen, at tilbuddet om parrådgivning har været megetefterspurgt, idet stort set samtlige projekter har oplevet stor søgning og haft venteli-ste. Denne store efterspørgsel skal imidlertid tilsyneladende ikke primært tilskrivesprojekternes rekrutteringsstrategier, som gennemgående har mindet om hinanden,men snarere at tilbuddet har ramt et stort behov, og at efterspørgslen efter at delta-ge derfor har været meget høj. En del af den initiale opmærksomhed og efterspørg-sel efter at deltage skal dog tilskrives projekternes indsats, men på grund af denstore efterspørgsel nedtonede tilbuddene hurtigt deres aktive rekrutteringstiltag.Herefter tyder det på, at efterspørgslen især er skabt i kraft af, at deltagerne selvhar været meget opsøgende i forhold til tilbuddet samt at der har været stor medie-mæssig bevågenhed omkring forsøgsprojektet.For det andet viser evalueringen, at prisen på at deltage i forløbet har haft stor be-tydning for beslutningen om at deltage i parrådgivningen. Konkret har den lave prispå 300 kr. for det samlede parrådgivningsforløb således haft stor betydning for del-tagernes efterspørgsel efter at deltage i projektet, og det er kun en meget lille andelaf deltagerne, som angiver, at de ville have været villige til at betale den normalepris for at deltage i parrådgivning. Evalueringen viser dog også i den forbindelse, atprisen på 300 kr. for hele forløbet ligger væsentligt under, hvad deltagerne vurderer,at de rent faktisk ville have været villige til at betale for at deltage i parrådgivning.For det tredje viser evalueringen, at organiseringen af det enkelte parrådgivningstil-bud har vist sig at have betydning for den type deltagere, som har henvendt sig.

Således er der en klar tendens til, at de offentlige tilbud har tiltrukket deltagere, somrelativt set har større problemer i deres indbyrdes problemer, når de sammenlignesmed deltagerne i de private tilbud. Tendensen skal formentlig ikke tilskrives aktivetil- eller fravalg fra deltagerne, men snarere at deltagerne er blevet opmærksommepå det ene eller andet tilbud, alt afhængigt af karakteren og omfanget af deres pro-blemer. Derfor har offentlige tilbud forankret i eksisterende rådgivningstilbud for-mentlig tiltrukket de tungere målgrupper end de private tilbud. Evalueringen viserdog også, at det med en mere aktiv rekrutteringsstrategi ville være muligt at mod-virke denne tendens.Endelig viser evalueringen for det fjerde, at tilrettelæggelsen af parrådgivningstil-buddene også lader til at påvirke rekrutteringen af deltagere. Således viser evalue-ringen, at det gruppebaserede tilbud i forsøgsordningen, PREP, har en målgruppe derer karakteriseret af en overvægt af hhv. yngre og ældre deltagere. Deltagerne har isammenligning med deltagerne i de individuelle rådgivningsforløb et lidt lavere om-fang af problemer og et lavere konfliktniveau, og er endvidere karakteriseret ved atvære gift/kærester på starttidspunktet. Hvilket virker naturligt set i lyset af, at til-buddet netop primært er målrettet deltagere som er kærester/gift, og som har enmålsætning om at få nogle redskaber, der kan hjælpe dem til at forbedre deres par-forhold og blive sammenEvalueringens resultater i forhold til betydningen af organisering og tilrettelæggelseaf parrådgivningstilbuddet er på grund af det lave antal parrådgivningstilbud i landetdog ikke entydige, da mere praktiske forhold som geografisk afstand til tilbuddetsamt venteliste har haft betydning for deltagernes konkrete valg af tilbud.

Hvilke forhold bidrager til at skabe de ønskede virkninger?Det andet fokuspunkt i evalueringens virkningsanalyse omhandler, hvilke forhold vedorganiseringen og tilrettelæggelsen af parrådgivningen, der har været særligt frem-mende eller hæmmende i forhold til at skabe de ønskede virkninger for deltagerne iparrådgivningen.Fokusset i afsnittet er en analyse af fire hypoteser vedrørende sammenhængen mel-lem tilrettelæggelsen og gennemførelsen af parrådgivningsforløbet og den faktiskevirkning for deltagerne i forsøgsprojektet. Med de fire hypoteser undersøges betyd-ningen af (i) tilbuddets længde, (ii) tilbuddets tilrettelæggelse, (iii) forholdet mellemdeltager og parrådgiver samt (iv) betydningen af baggrundskarakteristika ved delta-gerne, når det kommer til forsøgsprojektets virkning.For at det skal være meningsfuldt at gennemføre disse analyser, kræver det, at derrent faktisk er forskelle på de resultater, der er skabt for forskellige grupper af del-tagere og i de forskellige projekter. En indledende analyse af deltagernes besvarelsei forbindelse med spørgeskemaundersøgelsen viser her, at der er signifikante forskel-le på deltagernes udbytte på både de subjektive og på de objektive effektmål på

tværs af de 12 projekter i forsøgsprojektet56. Variationen i virkningen i forhold tildeltagerne på tværs af de enkelte projekter giver en klar indikation af, at der tilsyne-ladende er egenskaber ved de enkelte tilbud, som henholdsvis er fremmende ellerhæmmende i forhold til deltagernes rapporterede udbytte af at deltage i parrådgiv-ningen, og det er derfor relevant at undersøge de fire hypoteser nærmere.7.2.1Betydningen af parrådgivningens længdeEvalueringen har først undersøgt betydningen af parrådgivningsforløbets længde iforhold til den virkning, som deltagerne får ud af at deltage i parrådgivningen.Der har som nævnt i afsnit 3 fra Familiestyrelsens side udelukkende været opsatnogle overordnede rammer for tilrettelæggelsen af parrådgivningsforløbet. Af projek-ternes kontrakter med Familiestyrelsen fremgår det således, at de enkelte projekterselv fastsætter omfang og tilrettelæggelse af de enkelte forløb, forudsat at projek-terne gennemfører rådgivningsforløb med en forsamtale, som maksimalt består af 10rådgivningstimer. Som det også fremgår af afsnit 3, har disse brede rammer ogsåresulteret i en stor variation mellem projekterne i forhold til længden og antallet afsessioner i parrådgivningsforløbet.En nærmere analyse af spørgeskemaundersøgelsens resultater viser, at der umid-delbart er en statistisk signifikant tendens til, at deltagerne gennemsnitligt set ermere tilfredse med udbyttet, oplever en højere forventningsindfrielse, opnår en høje-re parforholdskvalitet og bliver bedre til at håndtere uenigheder desto tættere delta-gerne kommer på at have gennemført op til ti parrådgivningssessioner. Denne klaresammenhæng forsvinder dog, når der kontrolleres for, om deltagerne har gennem-ført forløbet som planlagt eller ej. Det vil altså sige, at spørgeskemaundersøgelsenviser, at der i forhold til længden af forløbet ikke er entydigt signifikante forskelle påden virkning, som deltagerne, der har gennemført et parrådgivningsforløb, oplever.Analysen viser dog et andet interessant resultat i forlængelse heraf, nemlig at til-strækkeligheden i forløbet har betydning for virkningen for deltagerne. Således erparrådgiverne i forhold til hvert forløb, som de har gennemført i parrådgivningen,blevet bedt om at vurdere, hvorvidt forløbet har været tilstrækkeligt, mindre endtilstrækkeligt eller mere end tilstrækkeligt i forhold til deltagernes problemer. Herviser en analyse af spørgeskemaundersøgelsen, at de deltagere hvorom parrådgiver-ne vurderer, at forløbet har været tilstrækkeligt, er signifikant mere tilfredse medudbyttet af forløbet samt oplever en større forventningsindfrielse end deltagere, hvorparrådgiverne har vurderet, at forløbet har været mindre end tilstrækkeligt. Analy-sen viser videre, at i forhold til parforholdskvalitet og evne til at håndtere uenighe-der, så har både de deltagere, hvor parrådgiverne har vurderet, at forløbet har væ-ret mere end tilstrækkeligt eller tilstrækkeligt, oplevet en større positiv udvikling iDe subjektive effektmål dækker i den forbindelse over spørgsmål i spørgeskemaundersøgel-sen, hvor deltagerne konkret har forholdt sig til udbyttet af parrådgivningen, såsom tilfredshedmed udbyttet samt i hvilken grad tilbuddet har indfriet deres forventninger. De objektive ef-fektmål refererer omvendt til de spørgsmål vedrørende deltagernes indbyrdes relation, somdeltagerne har svaret på i forbindelse med alle tre målinger, og hvor det derfor er muligt atmåle en udvikling, såsom DAS og deltagernes håndtering af uenigheder.56

forhold til deres parforholds kvalitet og evne til at håndtere uenigheder end de delta-gere, hvor parrådgiverne vurderer, at forløbet har været mindre end tilstrækkeligt.Evalueringen viser altså, at det er tilstrækkeligheden af forløbet snarere end læng-den, som lader til at have en sammenhæng med deltagerens udbytte. Dette resultater interessant, når det sammenholdes med, at der, som beskrevet i afsnit 4, er storforskel på tyngden og omfanget af problemerne hos deltagerne i parrådgivningen.Evalueringens resultater peger nemlig i den sammenhæng på, at opnåelsen af deønskede virkninger i høj grad er et spørgsmål om at sammensætte et forløb, der itilstrækkelig grad tager højde for disse problemer, snarere end at alle deltagere fårdet samme antal timer i parrådgivningDette billede bekræftes, når der ses på erfaringerne fra de enkelte projekter. Af bådeførste og anden interviewrunde med parrådgiverne fremgår det således, at rådgiver-ne overordnet set oplever, at der har været tilstrækkelig med tid, fordi man har ind-rettet sig efter tidsrammen. Rådgiverne giver således udtryk for, at de gennem heleforløbet forsøger at afstemme forventninger, så deltagerne bliver klar over, at de fårhjælp til at komme i gang, men at det er dem selv, der skal komme frem til løsnin-gerne, og at det er dem selv, der skal få det til at virke efter afslutning af forløbet.På tværs af projekterne er der således enighed blandt rådgiverne om, at det kanvære en god idé med et tidsmæssigt afgrænset forløb, fordi det netop skaber et fo-kus i forløbet og får deltagerne og rådgiveren til at arbejde målrettet i alle sessioner.I de fleste af projekterne peger parrådgiverne imidlertid også på, at der har væretforløb, hvor deltagerne har haft behov for mere hjælp end det, der kunne tilbydesinden for tidsrammen. Og det er derfor også oplevelsen blandt parrådgiverne, at deri nogle tilfælde kan være behov for en mere fleksibel tilrettelæggelse af forløbet, enddet er tilfældet i det enkelte tilbud. Stort set alle projekter har tilbudt alle deltagerneden maksimale ramme ud fra den fastsatte struktur på forløbet, og der har derforkun undtagelsesvist været mulighed for at tilbyde enkelte par mere tid end den fast-satte ramme.I forhold til deltagernes vurdering af længden af parrådgivningen, viser nedenståen-de tabel, at omkring 50 % af deltagerne i spørgeskemaundersøgelsen ved afslutnin-gen af deres forløb vurderede antallet af timer som passende i meget høj eller i højgrad, mens ca. 15 % af deltagerne fandt, at dette var tilfældet i mindre grad ellerslet ikke. Hertil kommer, at spørgeskemaundersøgelsen samtidig viser, at omkring26 % af deltagerne ved afslutningen af parrådgivningsforløbet i høj grad eller i me-get høj grad oplever, at de har et fortsat behov for parrådgivning (jf. Tabel 10-30).

De kvalitative interviews med deltagerne ved den første interviewrunde viser densamme tendens, om end billedet dog også viser sig at være mere nuanceret. Stør-stedelen af deltagerne giver i interviewene udtryk for, at de ved opstarten af forløbethavde svært ved at forestille sig, at det begrænsede antal timer ville være tilstræk-keligt, mens deltagernes efterfølgende oplevelse af forløbet er mere blandet. 31 udaf de 54 deltagere giver således udtryk for, at de ved forløbets afslutning oplevede,at forløbet var for kort, og at der enten var for få sessioner eller for lidt tid per sessi-on til både at få talt om problemerne og få implementeret nye løsningsmodeller.Således beskriver en mandlig deltager forløbets varighed som følger:”Der var for få gange. Det var fem gange af en times varighed, men hver gangvar det af mindst halvanden times varighed. En time er for lidt og fem gange erfor lidt. Man når kun lige at få prikket hul på bylden. Og tre til fem uger mellemhver gang. Det var for lang tid, fordi man har mindre og mindre fokus på det, jolængere tid der går, da der ingen hjemmeopgaver var.”(Mandlig deltager, 1. interviewrunde).Analysen af interviewene med deltagerne fra første interviewrunde viser videre, atder blandt de deltagere, der oplever, at forløbet var for kort, da også er flere, dergiver udtryk for, at forløbet har været en hjælp til at sætte en proces i gang, og atbekymringen derfor i højere grad er, om der har været tilstrækkeligt med tid til at fåskabt en forankring, således at nye handlemønstre bliver implementeret i hverda-gen. Dette betyder, at disse deltagere gerne havde set, at der havde været mulighedfor et længere forløb, hvor der var mulighed for en løbende støtte til implementerin-gen af ændringerne.Sammenfattende viser evalueringen, at det ikke i sig selv er længden på parrådgiv-ningsforløbene, der har haft en betydning for den virkning, som deltagerne har ople-vet. Det, der derimod synes at have haft en væsentlig betydning for effekten af for-løbene, omhandler, hvorvidt det lykkes at skabe en forventningsafstemning mellemparrådgivere og deltagere om målet for rådgivningen, således at deltagerne bliverklar over, at de får hjælp til at komme i gang, men at det samtidig sker inden for etafgrænset antal afsatte timer, og at de derfor har et stort ansvar for udbyttet. Eva-

lueringen viser dog også, at projekterne generelt set har oplevet, at der også findesdeltagere med behov for mere end det mulige antal sessioner, og flere projekter hari den forbindelse efterspurgt muligheden for en mere fleksibel fastlæggelse af forlø-bene.7.2.2Betydningen af parrådgivningens indholdEvalueringen har også afdækket betydningen af parrådgivningens konkrete tilrette-læggelse, dvs. betydningen af de forskellige elementer, som indgår i parrådgivnings-forløbet, i forhold til deltagernes udbytte.De enkelte projekter har haft stor frihed til at tilrettelægge de enkelte forløb. Påtværs af projekterne gælder det dog, at de alle har skullet gennemføre en forsamta-le, samt at flere af projekterne har valgt at tilbyde en opfølgningssamtale, som endel af forløbet. I afsnittet her belyses betydningen af projekternes konkrete tilrette-læggelse af forløbet i forhold til (i) forsamtalen, (ii) selve forløbet samt (iii) evt. op-følgningssamtaleForsamtalen:Alle projekter har som nævnt skullet gennemføre en forsamtale. Formålet med for-samtalen var dels at vurdere, hvorvidt parrådgivningen var det rette tilbud for delta-gerne, dels at skabe en fælles forståelse og fælles forventninger til det foreståendeforløb. Af den første interviewrunde med deltagere fremgår det, at deltagerne gene-relt har haft en positiv oplevelse af forsamtalen til trods for, at flere af deltagerneudviste en vis skepsis over for rådgivningen forud for forsamtalen. Mens det i flereforhold således har været kvinden, der har taget initiativ til at opsøge tilbuddet, erdet således oplevelsen blandt både mænd og kvinder, at forsamtalen efterlader enpositiv indstilling til det videre forløb. Et af fokusområderne for forsamtalen er atintroducere til forløbet og få skabt en indbyrdes afstemning af forventningerne tilforløbet. Her er det ligeledes generelt oplevelsen blandt de interviewede, at rådgi-verne har været gode til at introducere til forløbet på en velforberedt og letforståeligmåde, hvor deltagerne kunne få indblik i, hvordan de vil kunne bruge forløbet. Nogledeltagere fortæller, at deres rådgivere havde en fast model for opstarten af forløbet,og at denne model gav en god grundforståelse for, hvordan forløbet ville være tilret-telagt.At dette synes at være den generelle tendens blandt de interviewede deltagere, skaldog tages med det forbehold, at der kun er gennemført interview med deltagere,som har gennemført forløbet, og at disse derfor sandsynligvis vil have en mere posi-tiv oplevelse af opstarten af forløbet, end deltagere, som forholdsvist tidligt i forløbet– eller umiddelbart efter forsamtalen – har valgt at afbryde forløbet.Selve forløbet:I forhold til forløbetefterforsamtalen, så fremgår det af interviewene med rådgiver-ne fra første interviewrunde, at rådgiverne lægger vægt på, at det er deltagerneselv, der sætter dagsordenen for de problemstillinger, som tages op i rådgivningsfor-løbet.

I den forbindelse viser den første interviewrunde med deltagerne, at størstedelen afdeltagerne oplever, at rådgiverne har været gode til at tage udgangspunkt i delta-gernes egne beskrivelser og oplevelser af egne problemer, og at de derfor i vid ud-strækning selv har været med til at sætte dagsordenen for indholdet i samtalerne,og at rådgiverne derfor i høj grad har fungeret som facilitatorer og guider i samtaler.Interviewene viser i den forbindelse, at der generelt set er stor tilfredshed med del-tagernes egen indflydelse på, hvilke emner, der skulle drøftes i rådgivningen. Delsoplever deltagerne processen som givende, da de selv opnår et ejerskab og tro på,at de selv ligger inde med svarene på deres problemer, og dels er deltagerne gene-relt ikke bekymrede for, at det ”hele” ikke skal komme frem, da parrådgiverne joogså spørger ind til deres problemer.En række deltagere er dog blevet overraskede over, hvor meget indflydelse de selvhar haft på forløbet. Hos disse deltagere var der i højere grad en forventning om, atrådgiverne i højere grad vil fungere som egentlige rådgivere og hjælpe deltagernemed en afklaring af, hvad der ville være det rigtige at gøre, eller hvem i forholdet,der var årsagen til problemet. I forlængelse heraf peger nogle deltagere på, at ind-flydelsen betyder, at der til hver session går tid med at finde ud af, hvad man skaltale om. Disse deltagere efterspørger klarere rammer for forløbet i form af fx enoverordnet plan for, hvilke temaer og problemstillinger deltagerne skal igennem iløbet af forløbet eller ved at have spørgsmål klar, hvis deltagerne ikke selv har over-vejet centrale temaer. Deltagerne retter dog også en kritik mod egen forberedelseog vurderer i interviewene ofte, at dette er den primære grund til, at der i hver sam-tale har været brugt tid på at finde ud af, hvilke problemstillinger eller temaer, dervar behov for at sætte fokus på.I forhold til selve det metodiske fundament for parrådgivningen, fremgår det af denførste interviewrunde med deltagerne, at det er de færreste deltagere, som før eller iløbet af forløbet har gjort sig overvejelser om den konkrete metode eller teoretiskegrundlag. På tværs af alle projekter med individuelle rådgivningsforløb fremhæver deinterviewede deltagere således selve samtalen med deres partner som det væsent-ligste element i rådgivningsforløbet, samt at rådgiverne formår at skabe nogle ram-mer for dialogen, hvor begge parter får mulighed for at udtrykke egne følelser, oghvor der er fokus på at sikre, at den anden deltager hører og forstår, hvad der bliversagt. I interviewene med deltagerne bliver det gennemgående påpeget, at rådgiver-ne er gode til at fungere som facilitatorer for dialogen, fordi de med forskellige me-toder er med til at nedbryde de fortolkningsfiltre, som normalt hæmmer den indbyr-des forståelse mellem deltagerne.Blandt de deltagere, hvor forløbet har haft form af et kursusforløb, er det oplevelsen,at selv om det var grænseoverskridende at møde de andre deltagere første gang, såhar rådgiverne været gode til at skabe en indbyrdes fortrolighed mellem kursusdel-tagerne. De interviewede deltagere peger på, at denne fortrolighed sikrede, at delta-gerne i større grad åbnede sig for hinanden, og gav hinanden indblik i deres pro-blemstillinger samt hvordan de kunne løses. Især brugen af konkrete eksempler iundervisningen pegede flere deltagere på som afgørende for udbyttet, således at

teorierne omsættes til praksis. Imidlertid var det her oplevelsen blandt de interview-ede deltagere, at der var stor forskel på undervisernes erfaringsgrundlag og dermedderes evne til at omsætte teorierne til deltagernes hverdag. Blandt de bærendekræfter på kursusforløbene vurderer de interviewede dog, at der var stor faglig ind-sigt og et godt erfaringsgrundlag.En række projekter har i sessionerne anvendt forskellige redskaber og hjemmeopga-ver, som deltagerne har skullet arbejde med mellem sessionerne. Af spørgeskema-undersøgelsen ved deltagernes afslutning af parrådgivningsforløbet fremgår det, atomkring 81 % af de adspurgte deltagere angiver, at de har haft hjemmeopga-ver/redskaber, som de skulle arbejde med mellem sessionerne (jf. Tabel 10-34). Afdisse deltagere vurderer 56 % af deltagerne, at hjemmeopgaverne/redskaberne imeget høj eller i høj grad har været nyttige, mens omkring 10 % vurderer, at detslet ikke har været tilfældet, jf. nedenstående tabel.Tabel 7-3: I hvilken grad vurderer du, at disse hjemmeopgaver/redskaber har væretnyttige?AntalI meget høj gradI høj gradI nogen gradI mindre gradSlet ikkeTotal82138133364393Procent20,935,133,89,21,0100,0

I forlængelse heraf viser en nærmere analyse af spørgeskemaundersøgelsen, at del-tagere der har haft hjemmeopgaver/redskaber i forbindelse med deres forløb, gen-nemsnitligt set rent faktisk er mere tilfredse med udbyttet af parrådgivningsforløbetsamt oplever en højere forventningsindfrielse.Denne tendens bekræftes af både første og anden interviewrunde med såvel delta-gere som parrådgivere. For det første viser interviewene med rådgiverne i de projek-ter som benytter hjemmeopgaver, at hjemmeopgaverne anses for vigtige forudsæt-ninger i forhold til at kunne skabe en udvikling med deltagerne inden for en for-holdsvis kort tidsramme af forløbet. For det andet viser interviewene med deltager-ne, at hjemmeopgaverne er nyttige på flere planer, da de (i) er med til at betone, atdeltagerne selv skal yde en indsats for at skabe forandringer, og (ii) er med til atfastholde fokus mellem sessionerne, så deltagerne har en ramme for at arbejde vi-dere med de problemstillinger, som er blevet bragt frem i selve parrådgivningen, og(iii) giver deltagerne redskaber og teknikker, som de især kan bruge i deres fremti-dige kommunikation med hinanden, når der opstår uenigheder og problemer.Interviewene med deltagerne i forbindelse med første interviewrunde viser dog også,at det har været svært for flere af deltagerne at få brugt øvelserne i hverdagen. Fornogle er dette udtryk for, at de oplevede, at øvelserne var for kunstige, og at det

derfor var vanskeligt at få dem anvendt. Og for andre var det primært et spørgsmålom, at der ikke altid var tilstrækkeligt med tid mellem samtalerne til at få implemen-teret øvelserne derhjemme, men de oplevede, at øvelserne var gode, og at de kunnese formålet med øvelserne. En af deltagerne fra kursusforløbet fremhæver således,at den værktøjsorienterede tilgang forudsætter, at der afsættes god tid mellem kur-sussessionerne, således at deltagerne får tid til at arbejde med øvelserne i hjemmet,idet det netop er i øvelserne, at undervisningen relateres til deltagernes egen situa-tion og problemer.Opfølgende samtale:En række projekter har valgt at udskyde eller give mulighed for at udskyde den sid-ste session med deltagerne med henblik på at gennemføre en opfølgningssamtalenogle måneder efter afslutningen af det ”ordinære” forløb. Der kan være forskelligeårsager til at udskyde den sidste samtale, men gennemgående skyldes det et ønskeom at give deltagerne tid til at arbejde med de indbyrdes relationer selv i en periode,for at indhente erfaringer med det nye liv. I den sammenhæng skal samtalen pri-mært understøtte, at deltagerne holder sig på rette spor i det videre arbejde og givemulighed for at rette op på evt. problemer i implementeringen af nye handlemøn-stre.Enkelte deltagere giver i forbindelse med første interviewrunde dog også udtryk for,at der kan være behov for en opfølgningssamtale efter nogle måneder, fordi der iprocessen opstår nye følelser og erkendelser, som der kan være behov for at få satord på. Dette gør sig særligt gældende i forhold til deltagere, som har fået rådgiv-ning i forbindelse med en skilsmisse, hvor det er oplevelsen, at deltagerne primærthar anvendt rådgivningen til at få skabt en ramme om det indbyrdes samarbejde ombørnene efter en skilsmisse, mens der kan være behov for rådgivning i forhold til athåndtere de følelser og bekymringer, som kan opstå senere i skilsmisseprocessen.I størstedelen af projekterne oplever rådgiverne, at mange deltagere efterlyser mu-ligheden for den opfølgende samtale nogle måneder efter afslutningen af forløbet, ogflere projekter giver da også som nævnt mulighed for dette ved at afsætte længeretid mellem næstsidste og sidste samtale, ligesom der i de private tilbud er mulighe-den for at fortsætte for egen regning. Rådgiverne på et enkelt projekt rejser dog enkritik mod disse opfølgningssamtaler, fordi de vurderer, at det er en falsk tryghed fordeltagerne, fordi der er begrænset mulighed for at hjælpe dem, hvis de kommertilbage med betydelige problemer efter opfølgningsperioden. Rådgiverne vurdererderfor, at timerne er bedre anvendt i forhold til at fastholde sessionen som en inte-greret del af forløbet, fordi der dermed er bedre tid til at arbejde med deltagernesproblemer og løsningsmodeller og til at arbejde med at skabe forankring af disse.Sammenfattende viser evalueringen, at flere forhold ved tilrettelæggelsen af detkonkrete parrådgivningsforløb kan virke fremmende i forhold til at skabe den ønske-de effekt for deltagerne. For det første viser evalueringen, at forsamtalen for de del-tagere, som har gennemført parrådgivningsforløbet, generelt set er fremmende forvirkningen af forløbet, da forsamtalen bidrager til forventningsafstemning om, hvadparrådgivningen vil indebære og generelt set skaber en positiv indstilling til det vide-

re forløb. For det andet viser evalueringen, at i forhold til selve forløbet, så har detfor en række deltagere virket fremmende på deres udbytte af forløbet, at de i højgrad har været medbestemmende i forhold til, hvilke emner og problemstillinger, deskulle beskæftige sig med i rådgivningen. Dette gælder dog ikke for alle deltagere,da en række deltagere omvendt har efterspurgt mere faste rammer fra parrådgiver-ne i forhold til indholdet i rådgivningen. En klar tendens i forhold til selve forløbet erdog, at brugen af hjemmeopgaver/redskaber imellem sessionerne generelt set giverdeltagerne en højere subjektiv vurdering af udbyttet, om end det ikke er muligt at seen effekt i forhold til de objektive virkningsmål. Årsagen til denne sammenhæng skalformentlig findes i, at hjemmeopgaverne engagerer deltagerne i forhold til betydnin-gen af egen indsats, skaber fokus mellem sessionerne, samt giver deltagerne noglekonkrete redskaber, som de oplever, at de kan tage med sig fra parrådgivningen.Endelig viser evalueringen for det tredje, at det i forhold til en række deltagere tilsy-neladende virker fremmende for deres udbytte af rådgivningen at tilbyde den sidstesession, som en opfølgningssamtale flere måneder efter forløbet ellers er afsluttet.Opfølgningssamtalen har i de tilfælde både kunnet anvendes til at tjekke, at delta-gerne stadigvæk holder sig på rette spor samt til at tage fat på nye følelser og er-kendelser, som er opstået i kølvandet på parrådgivningen.7.2.3Betydning af forholdet mellem deltagere og parrådgivereEvalueringen har også afdækket, hvorvidt forholdet mellem deltagerne og parrådgi-verne påvirker virkningen af forsøgsprojektet.Analysen har for det første fokus på betydningen af den konkrete sammensætning afparrådgiverteamet i forhold til deltagernes udbytte, dvs. betydningen af, om forløbeter blevet varetaget af en eller flere parrådgivere, samt kønnet på parrådgiverne.Herudover fokuserer analysen for det andet på, hvorvidt deltagernes faktiske opfat-telse af parrådgivernes kompetence og neutralitet har betydning for deres udbytte afparrådgivningen.Når det kommer til den konkrete sammensætning af parrådgiverteamet, så fremgikdet af kapitel 3, at der i omkring halvdelen af projekterne er benyttet to rådgiverepr. forløb – og flere steder hhv. en mandlig og en kvindelig rådgiver. I nogle projek-ter er dette valg et udtryk for, at man ønsker, at rådgivningsteamet skal spejle del-tagerne og dermed skabe balance i rådgivningssituationen, mens der i andre projek-ter arbejdes systematisk med refleksionsseancer i rådgivningssamtalerne, hvor denene rådgiver er facilitator på samtalen, mens den anden rådgiver efterfølgende re-flekterer over de temaer, som deltagerne har bragt frem i samtalen.Af deltagerinterviewene i forbindelse med den første interviewrunde fremgår det, atdeltagerne i de projekter, hvor rådgiverne parvis indbyrdes reflekterer over delta-gernes beskrivelser af forholdet og problemstillingerne, generelt set oplever metodensom meget grænseoverskridende, men også som meget virkningsfuld. Deltagernebegrunder denne virkningsfuldhed med, at deltagerne får mulighed for at se sig selvog deres indbyrdes forhold udefra eller fra et tredje perspektiv. Deltagernes oplevel-se af tilgangen fremgår af følgende citater:

”Vi havde en prøvegang – det var virkelig grænseoverskridende. Vi havde ikkeprøvet det før, og vi skulle fortælle om os selv. Nu var der to mennesker, derskulle lytte til os. Det var grænseoverskridende, især at de derefter evaluerer!Det var hårdt. Men fantastisk. Og væmmeligt. De genfortalte det, vi lige havdesagt. Vi kan jo ellers snakke så meget – men uden at sige noget! Nu var derpludselig nogen, der vendte det om og faktisk lyttede.” (Kvindelig deltager, før-ste interviewrunde).”Det var da surrealistisk at få sit forhold diskuteret igennem af nogle andre. Jegprøvede at suge til mig og tænke over det, der blev sagt. Vi har snakket om detlige siden, at de ramte rigtigt. Vi har kunnet nikke genkendende til deres beskri-velse af, at vi egentlig bare kørte vores liv parallelt med hinanden i stedet for atinddrage hinanden.” (Mandlig deltager, første interviewrunder 2008).Betydningen af sammensætningen af parrådgiverteamet er også blevet belyst påbaggrund af spørgeskemaundersøgelsen. Her viser en nærmere analyse af spørge-skemaundersøgelsen, at der ikke er nogen statistisk signifikant forskel i forhold tilhverken de subjektive eller objektive effektmål, når deltagernes udbytte vurderes iforhold til, om der har været tilknyttet henholdsvis en eller to parrådgivere til forlø-bet. Analysen viser dog også, at parrådgiversammensætningen tilsyneladende har enbetydning for deltagernes udbytte, når det kommer til parrådgiverens køn. I de for-løb, hvor der udelukkende er tilknyttet én parrådgiver, viser analysen således, atdeltagerne med en kvindelig parrådgiver har et signifikant højere udbytte på de sub-jektive effektmål, dvs. tilfredshed og forventningsindfrielse, mens deltagerne, somhar haft en mandlig parrådgiver omvendt har oplevet en signifikant højere positivudvikling på de objektive effektmål, dvs. i forhold til parforholdskvalitet samt i for-hold til at håndtere uenigheder. For deltagerne som har haft to parrådgivere viseranalysen, at den største effekt tilsyneladende opnås i forløb, hvor der både deltageren kvindelig og en mandlig parrådgiver57.Ud over betydningen af sammensætningen af parrådgiverteamet, har evalueringensom nævnt også afdækket betydningen af deltagernes konkrete forhold og alliancemed parrådgiveren.Spørgeskemaundersøgelsen i forbindelse med deltagernes afslutning af parrådgiv-ningsforløbet har afdækket, hvordan deltagerne oplever rådgivernes indsats i forlø-bet, jf. nedenstående tabel.

Som det fremgår af tabellen, er der generelt set en udbredt opfattelse af, at rådgi-verne har leveret en professionel indsats og en neutral indsats. Især parrådgivernesevne til at få deltagerne til at føle sig velkomne, at behandle deltagerne med respektsamt at skabe tryghed ved forløbet er særligt markante.De samme tendenser genfindes i deltagerinterviewene i forbindelse med den førsteinterviewrunde, hvor deltagerne generelt fremhæver rådgivernes evne til at skabetryghed i en situation, der for de fleste deltageres vedkommende var grænseover-skridende. For nogle af deltagerne handler det i høj grad om rådgivernes personligeegenskaber og evne til at udvise den rette mængde empati, hvilket bl.a. kommer tiludtryk i følgende citat:”Det første møde var rystende, men de var så sympatiske. Og jeg følte mig 100% tryg. De var ikke kolde eller alt for meget, de var engagerede i dem, der sadover for dem. De ville hjælpe os og hjælpe os med at træffe en beslutning selv.”(Kvindelig deltager, februar 2008).Og for andre skabes trygheden ved deltagerens viden om, at rådgiverne har de for-nødne faglige kvalifikationer og det fornødne metodiske fundament til at gennemførerådgivningsforløb, hvilket bl.a. kommer til udtryk i følgende citat:”Det var et udmærket samspil. De var respektfulde, ordentlige og dygtige, manfølte sig tryg og behandlet pænt. Det betød noget, at de var psykologer, fordijeg dermed kunne stå inde for deres metoder, forholde mig til metoderne ogkendte til det i forvejen.” (Kvindelig deltager, februar 2008).En nærmere analyse af spørgeskemaundersøgelsens resultater viser i forlængelseheraf, at der helt konkret kan ses en klar statistisk signifikant tendens til, at jo høje-

re deltagere vurderer parrådgiverens/parrådgivernes evne til at skabe tryghed ogligeværdighed i relationen samt at fremstå neutralt, desto mere tilfredse er deltager-ne med deres udbytte af parrådgivningen og de oplever en højere forventningsindfri-else.Sammenfattende viser evalueringen, at visse forhold i forholdet mellem deltagerneog parrådgivere tilsyneladende har betydning for deltagernes udbytte af forløbet. Fordet første viser evalueringen, at parrådgivernes evne til at fremstå som professionel-le samt at skabe en åben og tryg atmosfære har betydning for deltagernes tilfreds-hed med deres udbytte samt deres opfattelse af forventningsindfrielse. For det andetviser evalueringen, at der på trods af positive tilkendegivelser vedrørende brugen afde såkaldte reflekterende parrådgiverteams ikke kan observeres nogen statistisksignifikant tendens til, at deltagere, der har to i stedet for én parrådgiver, oplever enstørre virkning af parrådgivningen.7.2.4Betydningen af deltagernes karakteristikaEvalueringen har endelig afdækket, om særlige forhold ved deltagerne selv har be-tydning for den virkning, som de oplever i parrådgivningen. Denne analyse har haftet todelt fokus. For det første fokuserer analysen på betydningen af, hvordan delta-geren har deltaget i selve rådgivningsforløbet, og mere konkret betydningen af, omdeltageren har taget initiativ til deltagelsen eller ej, om deltageren har stået på ven-teliste eller ej, samt om deltageren har gennemført forløbet eller afsluttet det før tid.For det andet fokuserer analysen på betydningen af deltagernes baggrundskarakteri-stika, dvs. hvorvidt forhold som deltagernes personlige baggrund, parforholdsstatus,samt målsætning med at deltage har betydning for det udbytte af parrådgivningen,som deltageren oplever.I forhold til hvordan deltagerne har deltaget i parrådgivningen, så er det i forbindelsemed spørgeskemaundersøgelsen blevet afdækket, hvem af deltagerne, der har tagetinitiativ til at deltage i parrådgivningsforløbet, jf. nedenstående tabel.Tabel 7-5: Hvem har taget initiativ til at benytte parrådgivningstilbuddet?AntalMigPersonen som jeg deltager i parrådgivningenmedOs begge toTotalKilde: Spørgeskema til deltagerne, baselinemåling4873174651269Procent38,425,036,6100,0

var enighed om, at der skulle ske noget i forhold til at løse problemerne i den ind-byrdes relation, men at det oftest var kvinden, som tog det første initiativ.Når det så kommer til betydningen af, om deltageren har taget initiativ til deltagel-sen eller ej, så viser en nærmere analyse af spørgeskemaundersøgelsens resultater,at der rent faktisk er en statistisk signifikant tendens til, at deltagerne er mere til-fredse med udbyttet af parrådgivningen, når det er begge deltagere, der sammenhar taget initiativ, frem for når initiativet udelukkende kommer fra den ene af de todeltagere.Et andet forhold der vedrører deltagernes konkrete deltagelse i parrådgivningsforlø-bet omhandler, hvorvidt deltagerne har stået på venteliste i forbindelse med deresdeltagelse. Som tidligere nævnt har der været stor efterspørgsel efter at deltage iparrådgivningstilbuddene, og derfor har mange projekter i løbet af projektperiodenoprettet en venteliste. Spørgeskemaundersøgelsen viser da også, at 50 % af delta-gerne har stået på venteliste (Bilag, Tabel 10-27). Blandt de deltagere, som har stå-et på venteliste, har 80 % af deltagerne stået på venteliste i mere end en måned.Tabel 7-6: Hvor længe stod I på venteliste?Antal1-2 uger2-4 uger1-2 måneder2-4 månederMere end 4 månederTotal1533837434239Procent6,313,834,731,014,2100,0

I deltagerinterviewene i forbindelse med første interviewrunde giver størstedelen afdeltagerne udtryk for, at ventelisten har konsekvenser for udbyttet af rådgivningen,fordi deltagernes problemer er blevet større i ventetiden, og at der derfor har væretmere at håndtere i forbindelse med opstarten af forløbet. Nogle af disse deltageregiver således udtryk for, at de forudser, at forholdet ville have haft større gavn afforløbet, hvis de var kommet til noget tidligere:”Hvis vi var kommet til noget tidligere, var det gået bedre. Så var der ikke enmasse, der skulle reddes først.” (Kvindelig deltager, første interviewrunde).Andre deltagere har givet udtryk for, at venteperioden ikke var afgørende for deresforhold, idet man nu vidste, at der skulle gøres en indsats, og at problemet trods altville blive adresseret på et tidspunkt. Denne viden har med andre ord gjort venteti-den udholdelig:”Ventelisten til dette tilbud var først lukket, men så blev vi ringet op ca. et halvtår senere. Det gjorde ikke noget at vente i et halvt år, for man havde ro på i

denne periode, fordi der nu trods alt var gjort noget.” (Kvindelig deltager, førsteinterviewrunde).En nærmere analyse af spørgeskemaundersøgelsens resultater viser imidlertid ikkeen statistisk signifikant tendens til, at deltagernes udbytte gennemsnitligt set varie-rer, alt efter om de har stået på venteliste eller ej, men analysen viser dog en svagikke signifikant tendens til, at personer der ikke har været på venteliste, oplever enhøjere tilfredshed med udbyttet samt en højere forventningsindfrielse.Et tredje forhold vedrørende betydningen af den konkrete deltagelse i parrådgiv-ningsforløbet, omhandler hvorvidt deltagerne har gennemført forløbet, som planlagteller ej. I forbindelse med deltagernes afslutning af parrådgivningsforløbet har par-rådgiverne angivet, hvorvidt forløbet er gennemført eller er blevet afbrudt før tid. Iden forbindelse fremgår det, at ca. 72 % af forløbene er blevet fuldt ud gennemført,mens omkring 28 % er blevet afsluttet før tid, i langt de fleste tilfælde på deltage-rens foranledning. En analyse af deltagernes årsager til at afslutte før tid viser, atdet oftest sker på grund af en forværring i forholdet, ved fx at deltagerne går frahinanden eller på grund af, at deltagerne simpelthen oplever, at de ikke har over-skud til at deltage i parrådgivningen. En relativt stor del af deltagerne har dog ogsåvalgt at afslutte før tid, fordi de oplever at have fået den tilstrækkelige hjælp til atløse deres problemer. På trods af, at der blandt de deltagere, som afslutter forløbetfør tid, altså også er en gruppe, hvor der er sket en forbedring i den indbyrdes rela-tion, så viser en nærmere analyse, at der er en klar statistisk signifikant tendens til,at deltagere der har gennemført forløbet, er mere tilfredse med deres udbytte ogoplever en højere forventningsindfrielse end deltagere, der har afsluttet forløbet førtid.Sammenfattende viser evalueringen altså, at svarene på spørgsmålene om, hvemder har taget initiativ til at deltage i parrådgivningen, om deltagerne har stået påventeliste samt om deltagerne har gennemført forløbet, tilsyneladende har en betyd-ning for det udbytte, som deltagerne oplever af parrådgivningen. Således viser eva-lueringen, at deltagere, der enten i fællesskab har taget initiativ til at deltage, ikkehar stået på venteliste eller har gennemført forløbet, gennemsnitligt set har en høje-re tilfredshed med udbyttet af parrådgivningen og oplever en højere forventningsind-frielse.Udover betydningen af deltagernes konkrete deltagelse i parrådgivningsforløbet, såafdækker afsnittet som nævnt også, om deltagernes baggrundskarakteristika harvist sig at have betydning for deltagernes udbytte af parrådgivningen. Det vil sige,om deltagernes personlige forhold, parforholdsstatus samt omfang af problemer vedopstarten, har betydning for deres udbytte af forløbet.Når det kommer til deltagernes personlige karakteristika, så viser en nærmere ana-lyse af spørgeskemaundersøgelsens resultater, at der ikke kan observeres nogenstatistisk signifikant forskel på tværs af karakteristika såsom køn, alder, årsind-komst, antal fælles børn eller antal sammenbragte børn i forhold til hhv. deltagernes

subjektive og objektive virkningsmål. Med andre ord er der altså intet der tyder på,at deltagernes personlige karakteristika har påvirket deres udbytte af parrådgiv-ningsforløbet.Når det kommer til deltagernes parforholdsstatus ved afslutningen af deres parråd-givningsforløb viser evalueringen dog et noget andet billede. Her er der således enstatistisk signifikant tendens til, at deltagere der stadigvæk er sammen ved afslut-ningen af forløbet, er signifikant mere tilfredse med deres udbytte af rådgivningenog oplever en signifikant højere forventningsindfrielse. Dette vil med andre ord sige,at deltagerne der bliver sammen i løbet af parrådgivningen, er mere tilfredse medrådgivningen end de deltagere, som enten er gået fra hinanden før eller i løbet afrådgivningen. Dette billede bekræftes gennemgående af den kvalitative dataindsam-ling, hvor deltagere der vedbliver med at være gift/kærester, tilskriver deres til-fredshed med forløbet, at de har fået en større afklaring på deres forhold og en for-bedret parforholdskvalitet, mens deltagere, som er gået fra hinanden, ikke giverudtryk for den samme tilfredshed, hvilket formentlig skyldes, at deres deltagelse ihøjere grad har omhandlet bearbejdning af bruddet samt mere praktiske aftaler om-kring samværet med børnene.Når det endelig kommer til karakteren og omfanget af deltagernes problemer, så kander som nævnt i afsnit 4, være stor forskel på, hvilken målsætning, deltagerne harmed at deltage i parrådgivningen. Nogle deltager fx for at blive sammen, mens an-dre er med i parrådgivningen for at sikre en skånsom skilsmisse. En nærmere analy-se af spørgeskemaundersøgelsen viser i den forbindelse, at der ikke er nogen stati-stisk signifikant forskel på deltagernes tilfredshed med udbyttet, deres forventnings-indfrielse eller deres udvikling på de objektive effektmål, når det kommer til, om dehar den ene eller anden målsætning med at deltage. Med andre ord er der intet, deri spørgeskemaundersøgelsen tyder på, at målsætningen og dermed indgangsvinklentil parrådgivningen afgør udbyttet.Interviewene med parrådgiverne i forbindelse med anden interviewrunde viser i denforbindelse, at rådgiverne i alle projekterne anerkender, at deltagerne generelt hardet svært, når de kommer i parrådgivningen. Nogle projekter fremhæver imidlertid,at der kan være forskel på, hvor vanskelige deltagernes problemer kan være at af-hjælpe. Visse typer af problemstillinger kan være rimeligt direkte at imødegå, såsomde problemer småbørnsfamilierne har: parterne har for travlt, de glemmer hinandenog kommer nærmest til at leve to parallelle liv. Mange af projekterne påpeger i for-bindelse med 2. interviewrunde, at når disse problematikker tales igennem i rådgiv-ningen, og der arbejdes på at ændre visse vaner omkring kommunikation og priori-teringen i dagligdagen, får deltagerne som regel gode resultater. En rådgiver fortæl-ler:”Hvis de lærer at kommunikere bedre, kan de ofte lære at håndtere pro-blemerne anderledes. Hvis de får en erkendelse af, at det har været hårdt,og at de rent faktisk er hårdt presset, så er der mulighed for at ændre det.”(Parrådgiver, 2. interviewrunde).

Andre typer af problemstillinger kan ifølge flere af projekterne være mere vanskeligeat gå til. Det gør sig gældende, hvis der er mere grundlæggende problemer i parfor-holdet, for eksempel i form af, at en af parterne har været omsorgssvigtet i sinbarndom, lider af psykisk sygdom eller hvis den ene af parterne i bund og grund ikkeer interesseret i at forsætte forholdet.Sammenfattende viser evalueringen, at det primært er forhold vedrørende deltager-nes konkrete deltagelse i parrådgivningen, der har betydning for deres udbytte, sna-rere end deltagernes baggrundskarakteristika. Dog kan omfanget og karakteren afdeltagernes problemer påvirke deltagernes udbytte, og deltagerne som bliver sam-men eller finder tilbage sammen i løbet af parrådgivningen vurderer selv deres ud-bytte som højere end de deltagere, som er gået fra hinanden.7.2.5DelkonklusionEvalueringen har vist, at en række forhold har påvirket den virkning og det udbytte,deltagerne har fået af parrådgivningen:For det første har tilstrækkeligheden af parrådgivningsforløbene ikke overraskendevist sig at have en betydning for den virkning, som deltagerne har oplevet. Det vilsige, hvorvidt deltagerne har fået den tilstrækkelige hjælp i forhold til deres behov.Da parrådgivningsforløbene har været tidsafgrænsede, har det i den forbindelse vistsig at være fremmende for virkningen, hvis der kunne skabes en forventningsaf-stemning med deltagerne om, hvad den tilstrækkelige hjælp konkret inden for denneramme ville sige. Evalueringen viser dog, at projekterne generelt set har oplevet, atder også findes deltagere med behov for mere end det mulige antal sessioner, ogflere projekter har i den forbindelse efterspurgt muligheden for en mere fleksibeltilrettelæggelse forløbenes længde.For det andet har flere forhold ved tilrettelæggelsen af det konkrete parrådgivnings-forløb vist sig at virke fremmende i forhold til at skabe den ønskede effekt for delta-gerne: (i) Forsamtalen har generelt virket fremmende for de deltagere, som hargennemført parrådgivningsforløbet, da den dels har bidraget til forventningsafstem-ning mellem deltagerne og rådgiverne, og dels generelt set har skabt en positiv ind-stilling til det videre forløb. (ii) Medbestemmelse i forhold til hvilke emner og pro-blemstillinger, deltagerne skal beskæftige sig med i rådgivningen har for en stor delaf deltagerne virket fremmende på deres opfattelse af forløbet. Dette gælder dogikke for alle deltagere, da en række deltagere omvendt har efterspurgt mere fasterammer fra parrådgiverne i forhold til indholdet i rådgivningen. (iii) Brugen af hjem-meopgaver/redskaber imellem sessionerne har generelt givet deltagerne en højeretilfredshed med udbyttet af forløbet samt en højere forventningsindfrielse. Evalue-ringen peger på, at årsagen hertil er, at hjemmeopgaverne engagerer deltagerne iforhold til betydningen af egen indsats, skaber fokus mellem sessionerne, samt giverdeltagerne nogle konkrete redskaber, som de oplever, at de kan tage med sig fraparrådgivningen. (iv) En opfølgningssamtale kan virke fremmende på deltagernesudbytte, og muligheden efterspørges videre af flere deltagere, som ikke har haftdenne mulighed.

For det tredje har betydningen af alliancen mellem deltagere og parrådgiverne vistsig at have betydning for deltagernes udbytte af forløbet. I jo højere grad parrådgi-verne har formået at fremstå som professionelle samt at skabe en åben og tryg at-mosfære, i jo højere grad har deltagerne således været tilfredse med deres udbytteog forventningsindfrielse.For det fjerde har en række forhold ved deltagerne selv også vist sig at have betyd-ning for den virkning, som de oplever: (i) deltagere der sammen tager initiativ til atdeltage i parrådgivningen, oplever en større tilfredshed og forventningsindfrielse enddeltagere, hvor det er den ene part der tager initiativet (ii) deltagere, der gennemfø-rer deres parrådgivningsforløb og ikke afbryder det før tid, oplever generelt et størreudbytte end deltagere der afbryder det, (iii) deltagere, der bliver sammen eller findertilbage sammen i løbet af parrådgivningen, oplever generelt en større tilfredshed ogforventningsindfrielse end deltagere, der er gået fra hinanden.

KonklusionDet centrale spørgsmål i forbindelse med en evaluering af et forsøgsprojekt somtilbuddet om parrådgivning, er naturligvis at undersøge, hvorvidt formålet med for-søgsprojektet er indfriet. Det overordnede formål med forsøgsprojektet er at fore-bygge, at forældres indbyrdes problemer får følgevirkninger for børnenes trivsel ogudvikling. Dette skal ske ved at etablere et åbent, anonymt rådgivningstilbud til for-ældre, hvor de kan få hjælp til at håndtere de indbyrdes problemer, som skaber uba-lance og mistrivsel for forældrene, således at man undgår, at problemerne udviklersig til egentlige konflikter. Målgruppen for tilbuddet er samtidig specificeret således,at tilbuddet om parrådgivning er rettet mod familier med børn under 18 år, hvor derinternt mellem forældrene er problemer, som de har svært ved at håndtere. For-søgsprojektets målopfyldelse afhænger dermed af (i) om forsøgsprojektet har skabten positiv udvikling i deltagernes relation, så børnenes ikke påvirkes negativt af for-ældrenes konflikter og (ii) om forsøgsprojektet har realiseret den ønskede målgrup-pe.Når det kommer til den første målsætning, nemlig om forsøgsprojektet har realiseretsin målsætning om at tilbyde en forebyggende indsats, som kan modvirke, at børnfår følgevanskeligheder af forældrenes indbyrdes problemer og konflikter, så viserevalueringen, at forsøgsprojektet i høj grad har formået at realisere de ønskedeumiddelbare resultater og langsigtede virkninger i forhold til deltagerne, samt atrealisere de ønskede langsigtede virkninger i forhold til børnene.For det første har evalueringen vist, at deltagerne i vid udstrækning finder tilbuddetbåde relevant, udbytterigt og tilstrækkeligt i forhold til deres egne målsætninger.For det andet har evalueringen vist, at forsøgsprojektet i høj grad har realiseret deumiddelbare resultater i forhold til deltagerne, som det i forsøgsprojektets foran-dringsteori var antaget, at parrådgivningen ville føre til. Overordnet set viser evalue-ringen, at deltagerne generelt har fået løst eller lært at håndtere deres indbyrdesproblemer, og at dette generelt er sket gennem (i) en større selvindsigt og handle-redskaber i forhold til egen adfærd, (ii) en større indsigt i sin partners adfærd ogbehov, og derigennem en større ligeværdighed, tillid, respekt, og for deltagere, derer sammen, en større følelsesmæssig tilknytning samt (iii) en forbedret evne til atkommunikere med hinanden.I forlængelse heraf har evalueringen for det tredje vist, at forsøgsprojektet også harformået at realisere de langsigtede virkningsmål for deltagerne. Evalueringen viserdermed, at deltagelsen i parrådgivningen generelt har ført til (i) en forbedret evne tilat håndtere uenigheder, så de ikke udvikler sig til konflikter, (ii) en forbedret parfor-holdskvalitet målt på DAS-skalaen for de deltagere, som er gift/kærester samt (iii)en forbedret evne til at samarbejde om samværet med børnene for de deltagere,som er gået fra hinanden.Endelig viser evalueringen for det fjerde, at det på baggrund af deltagernes vurde-ringer kan sandsynliggøres, at forsøgsprojektet har realiseret de forventede virknin-

ger i forhold til børnenes trivsel. Dette ses for det første ved, at deltagelsen i parråd-givningen har påvirket deltagernes varetagelse af forældrerollen over for børnene ien positiv retning, da deltagerne igennem deres større følelsesmæssige tilknytningog/eller bedre indbyrdes kommunikation i højere grad varetager forældrerollen i fæl-lesskab. Derudover ses virkningen for det andet ved, at deltagelsen i parrådgivnin-gen konkret har påvirket trivslen hos deltagernes børn positivt, hvilket især tilskri-ves, at der som følge af deltagernes forbedrede indbyrdes relation generelt er skabtøget ro og tryghed i hjemmet, mere samvær med børnene samt grundlag for at for-ældrene i deres kommunikation optræder som rollemodeller for børneneNår det kommer til forsøgsprojektets anden målsætning, nemlig at indsatsen skalmålrettes den ønskede målgruppe, så viser evalueringen, at forsøgsprojektet over-ordnet set har realiseret den ønskede målgruppe, da (i) alle deltagere i projektethavde børn på under 18 år ved deres opstart i forløbet, (ii) deltagerne havde gene-relt et relativt højt niveau af indbyrdes problemer, som primært var af relationel ka-rakter, (iii) hovedparten af deltagere ønskede at redde deres parforhold, (iv) delta-gerne opsøgte selv tilbuddet. Evalueringen viser dog samtidig, at der blandt de re-krutterede deltagere er en underrepræsentation af deltagere med lav årsindkomst,hvorfor målsætningen om at målgruppen primært skulle bestå af deltagere, som ikkeselv har økonomiske ressourcer til at finansiere parrådgivning i privat regi, kun del-vist er opfyldt.Evalueringen har ud over vurderingen af den faktiske målopfyldelse også afdækkethvorvidt der kan peges på forhold, som har virket fremmende i forhold til at skabeen høj målopfyldelse.Når det kommer til, hvilke forhold der har betydning for rekrutteringen af deltageretil forsøgsprojektet, så viser evalueringen, at flere forhold påvirker mulighederne forat realisere den ønskede målgruppe: (i) For det første har prisen på at deltage i for-løbet haft stor betydning for beslutningen om at deltage i parrådgivningen, da kunen meget lille andel af deltagerne ville have været villige til at betale den normalepris for at deltage i parrådgivning. Evalueringen viser dog også, at prisen på 300 kr.for hele forløbet ligger væsentligt under, hvad deltagerne vurderer, at de rent faktiskville have været villige til at betale for at deltage i parrådgivning. (ii) For det andethar organiseringen af det enkelte parrådgivningstilbud vist sig at have betydning forden type deltagere, som har henvendt sig. Således er der en klar tendens til, at deoffentlige tilbud har tiltrukket deltagere, som relativt set har større problemer i deresindbyrdes problemer, når de sammenlignes med deltagerne i de private tilbud. (iii)Endelig viser evalueringen for det tredje, at tilrettelæggelsen af parrådgivningstil-buddene også lader til at påvirke rekrutteringen af deltagere, da der er forskel påden realiserede målgruppe, når der ses på det gruppebaserede tilbud i forhold til deindividuelle rådgivningstilbud.Når det endelig kommer til realiseringen af de ønskede virkninger af forsøgsprojek-tet, viser evalueringen i den forbindelse, at der er flere forhold, som her har virketfremmende: (i) For det første har det vist sig, at etableringen af en forventningsaf-

stemning mellem deltagerne og parrådgiverne om forløbet, er fremmende for udbyt-tet, da det er vigtigt at skabe en fælles forståelse for behov og muligheder i parråd-givningen, i og med at der er tale om et tidsafgrænset forløb. (ii) For det andet harforhold ved tilrettelæggelsen af det konkrete parrådgivningsforløb vist sig at virkefremmende i forhold til at skabe den ønskede effekt for deltagerne. Det drejer sigdels om gennemførelse af en forsamtale, involvering og indflydelse for deltagerne iplanlægningen af forløbet, brugen af hjemmeopgaver/redskaber mellem parrådgiv-ningssessionerne samt muligheden for, at deltagerne kan deltage i en opfølgnings-samtale efter at forløbet er afsluttet. (iii) For det tredje har parrådgivernes evne tilfremstå som professionelle samt at skabe en åben og tryg atmosfære for deltagernevist sig at være fremmende for virkningen. (iv) Endelig har en række forhold veddeltagerne selv for det fjerde også vist sig at have betydning for den virkning, somde oplever. Det drejer sig konkret om, at deltagere sammen tager initiativ til at del-tage i parrådgivningen, at deltagerne gennemfører deres parrådgivningsforløb ogikke afbryder det før tid samt at deltagere, der bliver sammen, generelt oplever enstørre tilfredshed og forventningsindfrielse med forløbet set i forhold til deltagere,der er gået fra hinanden.

Evalueringens metodiske grundlagI dette kapitel beskrives den evalueringstilgang og metode, som ligger til grund forslutrapporten.Evalueringen af forsøgsprojektet med parrådgivning gennemføres som en kombine-ret målopfyldelsesevaluering, effektevaluering og virkningsevaluering.Målopfyldelsesevalueringenafdækker, i hvilken grad det samlede forsøgsprojekt op-når de opstillede mål både når det kommer til realiseringen af den ønskede målgrup-pe, og den ønskede virkning.Effektevalueringenafdækker, i hvilken grad de forventede kortsigtede og langsigtedeeffekter er realiseret, og om der er uintenderede effekter af indsatsen. Effektevalue-ringen er både baseret på spørgeskemaundersøgelsen og de kvalitative interviewsmed hhv. projektledere, rådgivere og deltagere i rådgivningsforløbene.Virkningsevalueringbelyser sammenhænge mellem indsats og resultater. Virknings-evalueringen skal med andre ord skabe viden om,hvorforde opnåede resultater ernået,hvordandet er sket og gennemhvilkeprocesser, metoder, samarbejds- ogorganisationsformer. Virkningsevalueringen er både baseret på spørgeskemaunder-søgelsen og de kvalitative interviews med hhv. projektledere, rådgivere og deltagerei rådgivningsforløbene.De følgende afsnit beskriver de gennemførte dataindsamlingsaktiviteter, som liggertil grund for slutrapporten samt de analytiske tilgange, der er anvendt i forhold tilanalyser af datamaterialet.

Spørgeskemaundersøgelsens gennemførelseSpørgeskemaundersøgelsen er gennemført som en totalundersøgelse blandt alle del-tagere i parrådgivningen fra medio oktober 2007 til og med primo januar 2009.Spørgeskemaundersøgelsen er konkret gennemført ved, at rådgiverne i de enkelteforløb har informeret deltagerne om spørgeskemaundersøgelsen i forbindelse medforsamtalen med deltagerne. Rådgiverne har i den forbindelse indhentet deltagernessamtykke til at deltage i undersøgelsen. Herefter har rådgiverne oprettet deltagernemed deltagernes e-mail-adresser i monitorerings- og evalueringssystemet RambøllResults�.Dette system har herefter udsendt webbaserede spørgeskemaer til deltagerne i for-bindelse med opstarten af forløbet, umiddelbart efter afslutningen af forløbet og ethalvt år efter afslutningen af forløbet. I de enkelte tilfælde, hvor deltagerne ikke har

De tre spørgeskemaer består af hhv. en specifik del, som tager afsæt i det aktuellestadie i forløbet, og en tværgående del, som består af en række effektmål, der givermulighed for at undersøge udviklingen i deltagernes vurdering af deres relation tilvedkommende, de deltog i parrådgivningen med, samt rådgivningens betydning iforhold deres børns trivsel.De specifikke elementer i spørgeskemaundersøgelsen er:•Baggrundskarakteristika og henvendelsesårsag (baselinemåling)•Umiddelbart udbytte af parrådgivningen (resultatmålingen)•Parrådgivningens betydning for deltagerne (effektmålingen).De gennemgående effektmål i spørgeskemaundersøgelsen er:•Deltagernes vurdering af parforholdskvalitet:Til dette formål anvendes DyadicAdjustment Scale, som besvares af alle deltagere som er gift/kærester58.Deltagernes vurdering af samarbejdet om samvær med fælles børn:Til detteformål er konstrueret et indeks af spørgsmål vedrørende deltagernes holdningerog konkrete adfærd i forbindelse med samarbejdet om samværet med børnene.

Evalueringen indeholder som sådan ikke en særskilt effektmåling i forhold til børne-nes trivsel, idet sammenhængen mellem styrket indbyrdes relation mellem forældre-ne og børnenes trivsel er veldokumenteret i psykologisk forskning, og man kan der-for med stor sikkerhed antage, at en positiv effekt blandt forældrene medfører enpositiv effekt blandt børnene59. Imidlertid er spørgsmålet om børnenes trivsel belyst iforbindelse med spørgeskemaundersøgelsen blandt forældrene. Her er der således ialle tre spørgeskemaer fokus på:•Deltagernes vurdering af deres varetagelse af forældrerollen:Til dette formål erder konstrueret et indeks bestående af spørgsmål, som vedrører karakteren afog omfanget af de omsorgsopgaver, som deltagerne varetager i forhold til deresbørn. Disse spørgsmål besvares af alle deltagere i spørgeskemaundersøgelsen.For en nærmere præsentation af konstruktionen af dette indeks, jf. afsnit 9.3.2.Deltagernes vurdering af deres børns trivsel:Alle deltagere er blevet bedt om atvurdere deres børns trivsel, samt i hvilken grad de vurderer, at deltagernes ind-byrdes problemer påvirker deres børn.

efter afslutningen, hvoraf 483 er blevet besvaret. Hvilket giver en svarprocent på45,2 %. Endelig er der udsendt 543 spørgeskemaer til deltagere, hvor der er gået ethalvt år, siden de afsluttende deres forløb, og heraf har 213 besvaret spørgeskema-et, hvilket giver en svarprocent på 39,2 %.Rambøll Management vurderer, at svarprocenten for denne type undersøgelse ertilfredsstillende, da det må forventes, at deltagernes svarprocent falder over tid, somfølge af deres mindskede opmærksomhed på evalueringen. Således er det forvente-ligt, at den største svarprocent vil kunne opnås i forbindelse med baselinemålingen,hvor deltagerne netop er blevet informeret om undersøgelsen, mens svarprocentenmå forventes at falde i forbindelse med resultat- og effektmålingen.Rambøll Management har derfor ikke anledning til at betvivle besvarelsernes repræ-sentativitet i forhold til den samlede gruppe af deltagere.

Den kvalitative dataindsamlingSom grundlag for evalueringen er der af to omgange i hvert af de 12 forsøgsprojek-ter gennemført interviews med op til tre par pr. rådgivningsforløb pr. interviewrundesamt med parrådgivere og projektledere.Den første runde af interviews blev gennemført i perioden februar-marts 2008, mensden anden runde af interviews blev gennemført i oktober-november 2008.Ved den første runde af kvalitative interviews var der primært fokus på projekternesog deltagernes vurderinger af projekternes tilrettelæggelse af indsatsen, mens derved anden runde af de kvalitative interviews primært har været fokus på projekter-nes og deltagernes vurdering af effekten.Hver runde af kvalitative interviews er baseret på casebesøg i hvert af de 12 projek-ter. Ved hvert casebesøg er der blevet gennemført kvalitative interviews med pro-jektleder, parrådgivere og med deltagere i op til tre forløb (dvs. 6 deltagere). Kon-kret baserer evalueringen sig således på to interviewrunder med 12 interviews medprojektledere og parrådgivere i hver runde samt 54 deltagerinterviews i første inter-viewrunde og 52 deltagerinterviews i anden interviewrunde.

Deltagerne er herefter blevet kontaktet telefonisk med henblik på at træffe aftale omgennemførelse af interview i perioden primo februar til primo marts. Længden afinterviewene har været på omtrent en time, og interviewene er enten gennemført iRambøll Managements lokaler i Århus og København, i deltagernes egne hjem eller ilokaler hos rådgiverne.Proceduren ved den anden interviewrunde ved overordnet set den samme, ud overat projekterne her også blev bedt om at udpege deltagere, som varierede i forhold tilderes børns alder.Ud af de 72 planlagte interviews er der i første interviewrunde gennemført 54 inter-views, hvilket giver en gennemførelsesprocent på 75 %, og i anden interviewrundegennemført 52 interviews, hvilket giver en gennemførelsesprocent på 72 %. Årsagentil, at hhv. 18 og 20 interviews ikke er blevet gennemført, er, at••Ikke alle projekter har kunnet identificere de ønskede antal deltagere.Enkelte projekter oplyste trods gentagne rykkere først kontaktoplysninger pådeltagerne så sent i forløbet, at det ikke var muligt at nå at træffe aftalermed deltagerne inden for tidsrammen for interviewenes gennemførelse.En række deltagere har gentagne gange aflyst interviewaftaler, hvorfor detikke var muligt at gennemføre interviewene inden for tidsrammen.

Da udvælgelsen dels er baseret på, at projekter selv identificerer deltagerne, dels atinterviewene afhænger af deltagernes accept, er det klart, at dataindsamlingen her-fra ikke giver et repræsentativt billede af oplevelsen hos alle deltagerne i parrådgiv-ningen. De identificerede deltagere er således alle kendetegnet ved, at de har gen-nemført deres rådgivningsforløb som planlagt og er derfor at opfatte som eksempla-riske cases60. Hermed har det ikke været muligt gennem disse interviews at belyseårsagerne til, at rådgivningsforløb afsluttes før tid.9.2.2Kvalitative interviews med rådgivere og projektledereSom grundlag for virkningsevalueringen er der ud over deltagerinterviewene ogsågennemført 2 runder af interviews med projektlederne for de 12 projekter samtgruppeinterviews med samtlige rådgiverne i hvert af projekterne.

Formålet med interviewene har været at indsamle viden om betydningen af formid-lingen, tilrettelæggelsen og organiseringen af parrådgivningen, og dermed nuanceredet billede, der skabes gennem den løbende spørgeskemaundersøgelse.Interviewene er gennemført ved hjælp af en semistruktureret interviewguide, somoverordnet set har haft fokus på følgende forhold.1. interviewrunde•De organisatoriske rammer for parrådgivningen•Den praktiske tilrettelæggelse af rådgivningsforløbet•Projektledernes funktion•Den leverede rådgivningsindsats•Fremadrettede anbefalinger.2. interviewrunde•Realisering af projektets målsætninger i forhold til•Målgruppe•Gennemførelse af indsats•Virkning for deltagerne og deres børn.De planlagte interviews er gennemført i alle 12 projekter, om end interviewet medprojektlederen og rådgiverne i enkelte projekter er gennemført som fællesinterviews.

Analysetilgang til det kvalitative datamaterialeFor at sikre en systematisk og brugbar viden fra det kvalitative datamateriale har derværet anvendt en deduktiv tilgang til den kvalitative dataindsamling. De opstilledeinterviewguides har således været struktureret omkring på forhånd opstillede hypo-teser om de relevante aspekter vedrørende rådgivningsindsatsen. Hypotesegenere-ringen er foretaget på baggrund af den opstillede forandringsteori for rådgivnings-indsatsen, som er opstillet i samarbejde med Familiestyrelsen og valideret af de en-kelte projekter.De gennemførte interviews er efterfølgende blevet systematisk kodet i databehand-lingsprogrammet NVIVO efter et fast kodetræ, som er opstillet med baggrund i degenererede hypoteser. Selve kodningen er foretaget af to kodere, og der er somkvalitetssikringsprocedure indledningsvis gennemført kodninger af de samme to in-terviews af begge kodere for at sikre ens praksis.

Den systematiske kodning af interviewene sikrer en robust og solid analyse, i ogmed at det bliver muligt at systematisere og identificere resultater på tværs af degennemførte interviews.9.3.2Analysetilgang til det kvantitative datamaterialeMed henblik på at sikre en solid analyse af det indsamlede datamateriale er der islutrapporten benyttet en række deskriptive statistiske metoder og tests.Konkret er data blevet analyseret i databehandlingsprogrammet SPSS, hvorigennemdet har været muligt at rense, analysere og præsentere data. Slutrapporten indehol-der i den forbindelse følgende typer af:•••Frekvenstabeller, som viser deltagernes fordelinger på udvalgte spørgsmålAngivelserne af deltagernes gennemsnitlige besvarelser på udvalgtespørgsmålKrydstabuleringer af udvalgte spørgsmål.

Med henblik på at sikre belysningen af diverse effektmål indeholder slutrapportenogså en række refleksive indekskonstruktioner. Et refleksivt indeks består grundlæg-gende af en række beslægtede spørgsmål, som søger at måle den samme dimensi-on. Fordelen ved at benytte et indeks er i den forbindelse en øget reliabilitet og vali-ditet, da evt. tilfældige fejl i forhold til deltagernes besvarelser på de enkeltespørgsmål for det første ophæver hinanden, hvormed reliabiliteten forbedres, og fordet andet, at brugen af flere forhold til at måle en mere kompleks dimension eller etunderliggende forhold forbedrer validiteten, da målet så at sige bliver mere robust.Konstruktionen af et refleksivt indeks indebærer ud over den teoretiske begrundelsegennemførelsen af en række statistiske tests for at sikre, at de spørgsmål, som ind-går i indekset, dels er statistisk korrelerede, dels at der ikke indgår overflødigespørgsmål i indekset61. De konstruerede indeks i denne rapport har alle gennemførtog bestået disse tests.Endelig er der flere steder i datamaterialet gennemført statistiske analyser af forskel-len på tværs af deltagernes besvarelser i forhold til fx baselinemålingen og effektmå-lingen. Hermed bliver det muligt at undersøge, om deltagernes besvarelser adskillersig statistisk signifikant på tværs af målingerne, og dermed er ikke-tilfældige. Sommål for dette benyttes såkaldte signifikansniveauer, som udtrykker sandsynlighedenfor, at den identificerede forskel rent faktisk er tilfældig, og dermed ikke troværdig. Iundersøgelsen er anvendt signifikansniveauer på hhv. 0,05 og 0,1, hvilket indebæ-rer, at der kun er enten 5 % eller 10 % sandsynlighed for, at en observeret forskeler tilfældig.

Tabel 10-18: Hvad vurderer du er årsagen til, at I har henvendt jer til parrådgivnings-tilbuddet:Deltagernes gennemsnitligeangivelse af i hvilken gradfølgende forhold er årsagentil de har meldt sig til par-rådgivningen*Vi er uenige om rollefordeling og arbejdsforde-ling i hjemmetVi er uenige om opdragelse af børneneVi er uenige om balancen mellem arbejde ogfamilieVi har vanskeligheder ved at kommunikereVi har et problem med at håndtere relationen tilhinandens børn og partnere fra tidligere forholdVi har et problem med at håndtere relationen tilhinandens familierVi er bekymrede for vores børns trivselVi er uenige om økonomiske spørgsmål i famili-enVi har seksuelle problemerUtroskabPornografiJalousiVi mangler følelsesmæssig tilknytning i forhol-detVi skændes ofteVold/truslerEn af os har været syg eller haft psykiske pro-blemerAndre årsager2,72,32,43,91,72,02,42,02,71,61,22,71,83,11,32,01,8

Tabel 10-32: I hvilken grad har I arbejdet med følgende forhold i parrådgivningen?Deltagernes gen-nemsnitlige angi-velse af i hvilkengrad de har arbej-det med følgendeforhold i parråd-givningen*Rollefordeling ogarbejdsfordeling ihjemmetRollefordeling ogarbejdsfordeling iforhold til børneneOpdragelse af bar-net/børneneVores kommunikationBalancen mellemarbejde og familieRelationer til hinan-dens børn og partne-re fra tidligere for-holdRelationer til hinan-dens familierØkonomiske spørgs-mål i familienVores børns trivselSeksualitetUtroskabPornografiJalousiDen følelsesmæssigetilknytning i forholdetVores skænderierVold og truslerSygdom og psykiskeproblemerAndre forhold3,5Antal***Deltagernes gen-nemsnitlige angivel-se af hvor vigtigt dethar været for delta-gerne at sætte fokuspå disse områder**3,4Antal***Forskel mellemfokus og vur-deret vigtighed

Tabel 10-37: Hvad vurderer du er dit umiddelbare udbytte af parrådgivningen?I megethøjgradJeg er blevet opmærksom på,hvordan jeg bliver bedre til at lyttetil personen, som jeg deltog i par-rådgivningen medJeg er blevet opmærksom på,hvordan jeg bliver bedre til atkommunikere med personen, somjeg deltog i parrådgivningen medJeg er blevet opmærksom på,hvordan jeg bliver bedre til at re-spektere synspunkter hos perso-nen, som jeg deltog i parrådgiv-ningenJeg er blevet opmærksom på,hvordan jeg bliver bedre til at ud-vise tillid over for personen, somjeg deltog i parrådgivningen medJeg er blevet opmærksom på,hvordan jeg bliver bedre til at en-gagere mig i forholdet til personen,som jeg deltog i parrådgivningenJeg er blevet opmærksom på,hvordan jeg bliver bedre til athåndtere konflikter med personen,som jeg deltog i parrådgivningenmedJeg er blevet opmærksom på,hvordan jeg bliver bedre til at fo-rebygge at uenigheder med perso-nen, som jeg deltog i parrådgiv-ningen med, udvikler sig til konflik-terAndet udbytte22,6%I højgrad39,8%I nogengrad29,4%I min-dregrad6,0%Sletikke2,3%Antal

Tabel 10-43: I hvilken grad har du haft udbytte af jeres deltagelse i parrådgivningen iforhold til følgende forhold?Deltagernes gennemsnitligeangivelse af i hvilken grad dehar haft udbytte af deresdeltagelse i parrådgivningeni forhold til følgende forhold*Rollefordeling og arbejdsfordeling i hjemmetRollefordeling og arbejdsfordeling i forhold tilbørneneOpdragelse af barnet/børneneVores kommunikationBalancen mellem arbejde og familieRelationer til hinandens børn og partnere fratidligere forholdRelationer til hinandens familierØkonomiske spørgsmål i familienVores børns trivselSeksualitetUtroskabPornografiJalousiDen følelsesmæssige tilknytning i forholdetVores skænderierVold og truslerSygdom og psykiske problemerAndre forhold3,73,53,62,63,83,83,94,03,13,94,34,74,23,13,24,54,24,3Antal

Tabel 10-44: I hvilken grad har jeres deltagelse i parrådgivningen har haft følgendebetydninger for din adfærd over for personen, som du deltog i parrådgivningen med?Deltagernes gennemsnitligeangivelse af i hvilken gradhar deres deltagelse i par-rådgivningen har haft føl-gende betydninger for ved-kommendes adfærd over forpersonen, som han/hun del-tog i parrådgivningen medJeg lytter bedre til personen, som jeg deltog iparrådgivningen medJeg respekterer bedre synspunkterne hos per-sonen, som jeg deltog i parrådgivningen medJeg er bedre til at udvise tillid til personen, somjeg deltog i parrådgivningen medJeg er bedre til at håndtere konflikter med per-sonen, som jeg deltog i parrådgivningen medJeg er blevet bedre til at forebygge at uenighe-der med personen, som jeg deltog i parrådgiv-ningen medJeg er mere følelsesmæssigt knyttet til perso-nen, som jeg deltog i parrådgivningen medJeg er mere engageret i forholdet til personen,som jeg deltog i parrådgivningen med2,72,83,02,82,8Antal

Tabel 10-45: I hvilken grad har jeres deltagelse i parrådgivningen resulteret i, at per-sonen som du deltog i parrådgivningen har ændret adfærd på følgende områder?Deltagernes gennemsnitligeangivelse af i hvilken gradderes deltagelse i parrådgiv-ningen har resulteret i, atpersonen som vedkommendedeltog i parrådgivningen medhar ændret adfærd på føl-gende områder ***Personen er blevet bedre til at lytte til migPersonen er blevet bedre til at respektere minesynspunkterPersonen er blevet bedre til at stole på migPersonen er blevet bedre til at håndtere konflik-ter med migPersonen er blevet bedre til at forebygge, atuenigheder med mig udvikler sig til konflikterPersonen er blevet mere følelsesmæssigt knyt-tet til migPersonen er blevet mere engageret i forholdet tilmig3,03,03,03,03,13,33,3Antal

Tabel 10-47: I hvilken grad har jeres deltagelse i parrådgivningen resulteret i, at per-sonen som du deltog i parrådgivningen har ændret adfærd på følgende områder?Deltagernes gennemsnit-lige angivelse af i hvilkengrad deres deltagelse iparrådgivningen har re-sulteret i, at personensom vedkommende deltogi parrådgivningen med harændret adfærd på følgen-de områder ***Personen er blevet bedre til at lytte til migPersonen er blevet bedre til at respektere minesynspunkterPersonen er blevet bedre til at stole på migPersonen er blevet bedre til at håndtere konflik-ter med migPersonen er blevet bedre til at forebygge, atuenigheder med mig udvikler sig til konflikterPersonen er blevet mere følelsesmæssigt knyt-tet til migPersonen er blevet mere engageret i forholdet tilmig3,03,02,73,03,02,72,7Antal

Tabel 10-50: I hvilken grad har I arbejdet med følgende forhold i parrådgivningen –alle deltagere?***Deltagernes gen-nemsnitlige an-givelse af i hvil-ken gradfølgende forholder årsagen til dehar meldt sig tilparrådgivnin-gen*Rollefordeling ogarbejdsfordeling ihjemmetOpdragelse afbarnet/børneneVores kommuni-kationBalancen mellemarbejde og familieRelationer til hin-andens børn ogpartnere fra tidli-gere forholdRelationer til hin-andens familierØkonomiskespørgsmål i fami-lienVores børns triv-selSeksualitetUtroskabPornografiJalousiDen følelsesmæs-sige tilknytning iforholdetVores skænderierVold og truslerSygdom og psyki-ske problemerAndre forhold2,7 (1256)Deltagernes gen-nemsnitlige an-givelse af i hvil-ken grad de hararbejdet medfølgende forholdi parrådgivnin-gen*Deltagernesgennemsnitligeangivelse af hvorvigtigt det harværet for delta-gerne at sættefokus på disseområder**Deltagernesgennemsnitligeangivelse af ihvilken grad dehar haft udbytteaf deres delta-gelse i parråd-givningen i for-hold til følgendeforhold *2,3 (182)