GRUNDNOTAT

vedrørende Kommissionens grønbog om revision af Rådets forord-

ning (EF) nr. 44/2001 om retternes kompetence og om anerkendelse

og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige om-

råde

KOM(2009) 175 endelig

Resumé

Formålet med grønbogen er at indlede en bred høring om, hvordan an-vendelsen af Bruxelles I-forordningen om retternes kompetence og omanerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handels-retlige område kan forbedres. I grønbogen peger Kommissionen på enrække mulige ændringer af forordningen, som det efter Kommissionensopfattelse kunne være relevant at overveje i forbindelse med en revisionaf forordningen. Kommissionen stiller i den forbindelse en rækkespørgsmål om behovet for initiativer på området og hensigtsmæssighe-den af de ændringer, som der peges på i grønbogen. Der er høringsfristfor bemærkninger til grønbogen den 30. juni 2009. Justitsministeriet viludarbejde høringssvar til Kommissionen, når en høring hos relevantemyndigheder og organisationer er afsluttet.

1. Baggrund

Danmark har den 30. april 2009 modtaget Kommissionens grønbog omrevision af Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 om retternes kompetenceog om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- oghandelsretlige område (Bruxelles I-forordningen). Grønbogen ledsageren rapport fra Kommissionen om anvendelsen af forordningen1. Det føl-1

ger af artikel 73 i Bruxelles I-forordningen, at Kommissionen skal fore-lægge Europa-parlamentet, Rådet og Det Økonomiske og Sociale Udvalgen sådan rapport senest 5 år efter forordningens ikrafttræden. Rapportenskal om nødvendigt ledsages af forslag med henblik på tilpasning af for-ordningen. Kommissionen har udarbejdet rapporten på grundlag af enundersøgelse af forordningens anvendelse i praksis.I grønbogens indledende afsnit anfører Kommissionen, at formålet medgrønbogen er at indlede en bred høring af de berørte parter om, hvordananvendelsen af Bruxelles I-forordningen kan forbedres med hensyn til depunkter, der er nævnt i rapporten om anvendelse af forordningen.I grønbogen peger Kommissionen på en række mulige ændringer af for-ordningen, som det efter Kommissionens opfattelse kunne være relevantat overveje i forbindelse med en eventuel revision af forordningen.Kommissionen stiller i den forbindelse en række spørgsmål, som hø-ringsparterne opfordres til at besvare. De enkelte spørgsmål beskrivesunder pkt. 2 nedenfor. Der er høringsfrist for bemærkninger til grønbo-gen den 30. juni 2009.Danmarks forbeholdDet bemærkes, at et eventuelt senere forslag til retsakt om ændring afBruxelles I-forordningen må forventes fremsat med hjemmel i EF-traktatens afsnit IV, således at Danmark i medfør af forbeholdet vedrø-rende retlige og indre anliggender i givet fald ikke vil deltage i en kom-mende vedtagelse af sådanne regler, der ikke vil være bindende for ellerfinde anvendelse i Danmark.I kraft af en såkaldt parallelaftale mellem Danmark og Fællesskabet erDanmark imidlertid på mellemstatsligt grundlag tilknyttet reglerne i Bru-xelles I-forordningen, således at reglerne i forordningen gælder mellemDanmark og de øvrige medlemsstater. Folketinget har i medfør af grund-lovens § 19 givet samtykke2til indgåelsen af parallelaftalen, og aftalentrådte i kraft den 1. juli 2007.Det følger af parallelaftalens artikel 3, stk. 2 og 3, at hvis der foretagesændringer i Bruxelles I-forordningen, skal Danmark meddele Kommissi-onen, hvorvidt Danmark vil gennemføre indholdet af ændringerne, og omgennemførelsen kan ske administrativt eller kræver godkendelse i Folke-tinget. Hvis Danmark meddeler Kommissionen, at Danmark ikke ønsker2

at gennemføre indholdet af ændringerne, følger det af parallelaftalensartikel 3, stk. 7, at aftalen skal betragtes som opsagt, hvilket vil bevirke,at forordningens regelsæt ikke længere vil gælde mellem Danmark og deøvrige medlemsstater.

2. Grønbogens indhold

I grønbogen stiller Kommissionen otte spørgsmål. I tilknytning til hvertspørgsmål har Kommissionen redegjort for en række mulige ændringer afforordningen, som Kommissionen via høringsprocessen ønsker at modta-ge bemærkninger til.Det første spørgsmål vedrører afskaffelsen af den såkaldte eksekva-turprocedure. Denne procedure, der er fastsat i Bruxelles I-forordningensartikel 38, indebærer, at en fremmed retsafgørelse først kan fuldbyrdes,når den er blevet erklæret eksigibel i den medlemsstat, hvor den ønskesfuldbyrdet. En dom, der er afsagt i én medlemsstat, er således først eksi-gibel i en anden medlemsstat, når den kompetente myndighed i sidst-nævnte medlemsstat har bestemt det. Kommissionen spørger bl.a., omopretholdelsen af visse garantier anses for at være en forudsætning for enafskaffelse af eksekvaturproceduren, og i bekræftende fald hvilke garan-tier. Som eksempel på en sådan garanti peger Kommissionen bl.a. på, ateksekvaturproceduren i forordning nr. 805/2004 af 21. april 2004 om ind-førelse af et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument for ubestridte kraver blevet afløst af et krav om, at oprindelsesmedlemsstaten skal foretagekontrol af, at såvel forkyndelsen af det indledende processkrift som deoplysninger om kravet og proceduren, som sagsøgte modtager, opfyldervisse minimumsstandarder.Andet spørgsmålvedrører en udvidelse af Bruxelles I-forordningens an-vendelsesområde til også at omfatte sager, hvor personer med bopæluden for Fællesskabet sagsøges. I dag regulerer forordningen kun i særli-ge situationer spørgsmålet om, hvor der kan anlægges retssag mod per-soner, der ikke har bopæl i Fællesskabet, jf. artikel 4.Grønbogenstredje spørgsmålvedrører værnetingsaftaler mellem parter-ne, som efter Kommissionens opfattelse bør tillægges den størst muligevirkning, bl.a. på grund af deres praktiske relevans i international handel.Efter artikel 23 i Bruxelles I-forordningen er den aftalte ret enekompe-tent, hvis parterne ikke har aftalt andet – en såkaldt eksluskiv værne-tingsaftale – og mindst én af parterne har bopæl på en medlemsstats om-3

råde. I rapporten om anvendelsen af forordningen udtrykker Kommissio-nen bl.a. tvivl om, hvorvidt forordningen i tilstrækkelig grad beskyttereksklusive værnetingsaftaler. Hvis en part anlægger sag i en anden med-lemsstat end den, der følger af den eksklusive værnetingsaftale, og der-ved på grund af den såkaldte litispendensregel3blokerer for, at der efter-følgende kan anlægges sag ved det aftalte værneting, vil det kunne føretil uhensigtsmæssige forsinkelser. I grønbogen peger Kommissionen påen række muligheder for at styrke virkningen af at have indgået en vær-netingsaftale. Kommissionen peger bl.a. på en såkaldt omvendt priorite-ringsregel, hvorefter den ret, der er udpeget ved værnetingsaftalen, førstskal tage stilling til, om den anser sig som enekompetent, mens enhveranden ret, som der er anlagt sag ved om samme tvist, skal udsætte sagen,indtil den ”aftalte” ret har afgjort kompetencespørgsmålet.Grønbogensfjerde spørgsmålvedrører retssager om industriel ejendoms-ret. Kommissionen ønsker bl.a. at få oplyst, hvilke mangler ved den nu-værende ordning for bilæggelse af patenttvister det er mest nødvendigt atløse i forbindelse med en revision af Bruxelles I-forordningen. Kommis-sionen peger bl.a. på muligheden for at fastsætte en særlig regel, der til-lader, at søgsmål vedrørende visse industrielle ejendomsrettigheder modflere sagsøgte kan anlægges ved domstolene i den medlemsstat, hvor densagsøgte, der koordinerer eller på anden måde har nærmest tilknytning tilovertrædelsen af en industriel ejendomsret, har bopæl. I dag vil der skulleanlægges søgsmål i hvert af de lande, hvor der er bosat sagsøgte.Detfemte spørgsmålvedrører anvendelsen af litispendensreglen og ind-byrdes sammenhængende krav. Det følger af litispendensreglen i Bru-xelles I-forordningens artikel 27, at hvis et krav, der har samme genstandog grundlag, fremsættes mellem de samme parter for retter i forskelligemedlemsstater, skal enhver anden ret end den, ved hvilken sagen først eranlagt, udsætte sagen, indtil retten, hvor sagen først blev anlagt, fastslårsin kompetence. Ifølge rapporten om forordningens anvendelse bør detovervejes, om der er behov for en generel forbedring af den nugældenderegel om listispendens for at undgå misbrug ved hjælp af procestaktiskeskridt. Et eksempel på et sådan procestaktisk skridt er, hvis parter forsø-ger at foregribe den kompetente rets behandling af en sag ved at indledesøgsmål ved en anden ret, der mangler kompetence, og derved forsinkerLitispendensreglen indebærer, at såfremt der for retter i forskellige medlemsstaterfremsættes krav, der har samme genstand og hviler på samme grundlag og som frem-sættes mellem de samme parter, skal enhver anden ret end den, ved hvilken sagen førster anlagt, udsætte sagen, indtil retten, hvor sagen først blev anlagt, fastslår sin kompe-tence.43

sagens behandling ved den kompetente ret, hvor der først efterfølgendeindledes søgsmål af modparten. I grønbogen anfører Kommissionen bl.a.,at det bør overvejes, om de nuværende problemer ikke kunne afhjælpesved at styrke kommunikationen og samarbejdet mellem de domstole, vedhvilke der er anlagt parallelle søgsmål og/eller ved at udelukke anvendel-se af reglen i tilfælde af negative anerkendelsessøgsmål4.For så vidt angår søgsmål om indbyrdes sammenhængende krav pegerKommissionen i rapporten om forordningens anvendelse bl.a. på, at deter et problem, at nationale retsregler i de enkelte medlemsstater er afgø-rende for, om sager om indbyrdes sammenhængende krav kan forenes.Kommissionen anfører, at artikel 6, stk. 1, i forordningen i dag kun givermulighed for at forene sager mod flere sagsøgte, men derimod ikke givermulighed for at forene sager, som flere sagsøgere anlægger mod sammesagsøgte, ved retterne i en medlemsstat. Ifølge Kommissionen er der oftebehov for en sådan sammenlægning, f.eks. i forbindelse med kollektiveforbrugersøgsmål. I grønbogen anfører Kommissionen, at det bør overve-jes, i hvilket omfang det vil være hensigtsmæssigt at tillade, at der kananlægges samlede sager af eller mod flere parter på grundlag af ensartederegler (f.eks. gruppesøgsmål).Grønbogenssjette spørgsmålvedrører anvendelsen af foreløbige retsmid-ler såsom arrest og forbud. Ifølge artikel 31 i Bruxelles I-forordningenkan der træffes afgørelse om anvendelse af foreløbige retsmidler efterhver enkelt medlemsstats egen lovgivning, selv om en ret i en andenmedlemsstat har kompetence efter forordningens regler til at påkendesagens realitet. I rapporten om forordningens anvendelse peger Kommis-sionen på, at enkelte domme afsagt af EF-domstolen efterlader tvivl omartikel 31’s anvendelsesområde. I grønbogen foreslår Kommissionen der-for nogle præciseringer af anvendelsesområdet. Kommissionen peger og-så på, at der kunne indføres en adgang for den ret, der har kompetencen ihovedsagen, til at ophæve, ændre eller tilpasse en foreløbig foranstalt-ning, som er truffet af retten i en anden medlemsstat.Detsyvende spørgsmålvedrører forholdet mellem forordningen og vold-gift. Efter artikel 1, stk. 2, i Bruxelles I-forordningen finder forordningenikke anvendelse på voldgift. I rapporten om forordningens anvendelseanfører Kommissionen, at der ikke findes ensartede regler for, hvilke ret-Negative anerkendelsessøgsmål er søgsmål, hvor sagsøgeren feks. nedlægger påstandom, at sagsøgte skal tilpligtes at anerkende, at sagsøgeren ikke er erstatningsansvarligover for sagsøgte.54

ter der er kompetente i retssager om forhold, som har tilknytning til ellerer af betydning for behandlingen af en voldgiftssag. I grønbogen anførerKommissionen bl.a., at voldgiftsaftaler bør gives den størst mulige virk-ning. Ifølge Kommissionen vil en udvidelse af forordningens anvendel-sesområde til i et vist omfang også at omfatte voldgift måske kunne for-bedre samspillet mellem voldgiftssager og retssager. Kommissionen pe-ger også på, at der kunne etableres et vist samarbejde mellem domstoleneog voldgiftsretterne f.eks. i forbindelse med spørgsmål om voldgiftafta-lers gyldighed.Afslutningsvis vedrører grønbogensottende spørgsmålen række konkre-te forslag til ændringer af forordningens regler om kompetence, herunderi arbejdsretssager, selskabsretlige sager og erhvervslejesager (grønbogenspkt. 8.2), og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser (grønbo-gens pkt. 8.3). Kommissionen foreslår bl.a. at der indføres et selvstæn-digt bopælskoncept i forordningen for at sikre en ensartet forståelse af,hvornår en person i forordningens forstand har bopæl på en medlemsstatsområde. Kommissionen foreslår ligeledes indførelse af en fælles stan-dardformular, som alene skal indeholde et uddrag af den relevante retsaf-gørelse, der søges fuldbyrdet. Standardformularen ville herefter skullelægges til grund af den modtagende ret i forbindelse med fuldbyrdelsenaf retsafgørelsen.

3. Gældende dansk ret

Som beskrevet ovenfor under pkt. 1 er Bruxelles I-forordningen – i kraftaf parallelaftalen herom – en del af gældende dansk ret. Eventuelle æn-dringer af Bruxelles I-forordningens regelsæt vil således – medmindreDanmark ønsker at ophæve parallelaftalen – medføre tilsvarende ændrin-ger i dansk ret. De gældende regler i forordningen er i et vist omfang be-skrevet i pkt. 2 om grønbogens indhold.Som det fremgår af beskrivelsen af grønbogens indhold, peger Kommis-sionen på muligheden for at udvide forordningens anvendelsesområde påto punkter.Kommissionen rejser for det første et spørgsmål (nr. 2) om at udvide for-ordningens anvendelsesområde til også at omfatte sager, hvor personermed bopæl uden for Fællesskabet sagsøges. I dansk ret er spørgsmåletom, hvorvidt personer og virksomheder mv., der ikke har bopæl eller ho-vedkontor i EU eller EFTA-landene, kan sagsøges ved domstole her i6

landet, reguleret i retsplejelovens kapitel 22 om stedlig kompetence. Reg-lerne finder som altovervejende hovedregel kun anvendelse, i det omfangspørgsmålet om værneting ikke er reguleret af Bruxelles I-forordningen,jf. § 247. Personer, der ikke har hjemting her i landet og ikke har bopæl iEU- eller EFTA-landene, kan sagsøges ved en ret her i landet i en rækketilfælde. Efter § 246 kan forbrugere i sager om forbrugeraftaler anlæggesag ved eget hjemting mod personer, der ikke har hjemting her i landet,såfremt fremsættelsen af særligt tilbud eller reklamering i Danmark ergået forud for aftalens indgåelse, og forbrugeren her i landet har foretagetde dispositioner, der er nødvendige til indgåelse af aftalen. Efter § 246kan der endvidere anlægges sag ved de retter, som efter de almindeligeværnetingsregler har kompetence, herunder ved erhvervsværnetinget (§237), filialværnetinget (§ 238), fast ejendoms værnetinget (§ 241), opfyl-delsesværnetinget (§ 242) og et aftalt værneting (§ 245). En person, derikke har hjemting her i landet, kan endvidere i sager, der vedrører for-mueretsforhold, sagsøges ved en dansk ret, hvis personen opholder sig iretskredsen ved stævningens forkyndelse (§ 246, stk. 2). Endelig kan bå-de fysiske og juridiske personer sagsøges ved retten på det sted her i lan-det, hvor de ved sagens anlæg har gods, eller hvor det gods, kravet angår,befinder sig (§ 246, stk. 3).Kommissionen rejser for det andet et spørgsmål (nr. 7) om at udvide for-ordningens anvendelsesområde til i et vist omfang også at omfatte vold-gift med henblik på at forbedre samspillet mellem voldgiftssager og rets-sager. I dansk ret er spørgsmålet om, hvilken kompetence domstole har itvister, som skal afgøres ved voldgift, reguleret i voldgiftsloven, jf. lovnr. 553 af 24. juni 2005. Efter § 8 tilkommer det domstolene at træffeafgørelse om kompetencespørgsmål, hvis en af parterne anmoder om det.En parts indsigelse mod voldgiftsrettens kompetence afskærer dog ikke isig selv voldgiftsretten fra at træffe afgørelse, og domstolen skal som ho-vedregel afvente voldgiftsrettens afgørelse om kompetencespørgsmålet,inden domstolen træffer afgørelse. Efter § 9 kan domstolene efter an-modning fra en part iværksætte foreløbige retsmidler eller tvangsfuldbyr-delse, selv om tvisten efter parternes aftale skal afgøres ved voldgift.Voldgiftsloven giver endvidere mulighed for, at parterne i en række situ-ationer kan anmode om bistand fra domstolene. Det drejer sig bl.a. omudpegning af voldgiftsdommere, jf. § 11, stk. 3, prøvelse af disses habili-tet efter udpegning, jf. § 13, stk. 3, bistand til optagelse af bevis, jf. § 27,stk. 2, og prøvelse af fastsættelsen af voldgiftsrettens vederlag etc., jf. §34, stk. 3.7

4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Grønbogen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansiellekonsekvenser.Hvis Kommissionen efterfølgende fremlægger et forslag til ændringer afBruxelles I-konventionen, som vedtages, skal Danmark i overensstem-melse med parallelaftalens bestemmelser meddele Kommissionen, hvor-vidt Danmark vil gennemføre indholdet af ændringerne, og om gennem-førelsen kan ske administrativt eller kræver godkendelse i Folketinget, jf.pkt. 1 ovenfor. Det er på det foreliggende grundlag ikke muligt at kon-kretisere de eventuelle statsfinansielle og lovgivningsmæssige konse-kvenser af et eventuelt fremtidigt forslag til ændringer af forordningennærmere.

5. Høring

Kommissionens grønbog er sendt i høring hos følgende myndigheder ogorganisationer med høringsfrist

den 24. juni 2009:

Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter, Domstolsstyrelsen,Procesbevillingsnævnet, Datatilsynet, Dommerforeningen, Dommer-fuldmægtigforeningen, Domstolenes Tjenestemandsforening, HK Lands-klubben Danmarks Domstole, Advokatrådet, Foreningen Danske Inkas-soadvokater, Dansk Retspolitisk Forening, Dansk Forening for Voldgift,Det Danske Voldgiftsinstitut, Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægs-virksomhed, De Danske Patentagenters Forening, Retssikkerhedsfonden,Institut for Menneskerettigheder, Danske Regioner, KommunernesLandsforening, Aarhus Universitet (Juridisk Institut), Københavns Uni-versitet (Det Juridiske Fakultet), Aalborg Universitet (Juridisk Institut),Syddansk Universitet (Juridisk Institut), Handelshøjskolen i København(Juridisk Institut), Handelshøjskolen i Århus (Juridisk Institut), Forbru-gerombudsmanden, Forbrugerrådet, Finansrådet, Realkreditrådet, Forsik-ring & Pension, HTS Interesseorganisationen, HTS Arbejdsgiver- og er-hvervsorganisationen, Dansk Industri, Dansk Handel & Service, Hånd-værksrådet, Dansk Byggeri, Dansk InkassoBrancheforening, LiberaleErhvervs Råd, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Dansk Ejen-domsmæglerforening, De Danske Patentagenters Forening, GrundejernesLandsorganisation, Dansk Arbejdsgiverforening, Landsorganisationen iDanmark, Fagligt Fælles Forbund, Handels- og KontorfunktionærernesForbund, Dansk Told og Skatteforbund, Landbrugsrådet, Foreningen af8

Registrerede Revisorer, IT-Brancheforeningen, Danske Finansieringssel-skabers Forening, Boligselskabernes Landsforening og Lejernes Lands-organisation.

6. Nærhedsprincippet

Grønbogen rejser ikke i sig selv spørgsmål i forhold til nærhedsprincip-pet.Justitsministeriet finder det rigtigst først at foretage en vurdering af nær-hedsprincippet i forhold til et eventuelt senere forslag til en retsakt omændring af Bruxelles I-forordningen, når der i givet fald måtte blivefremlagt et sådant forslag til en retsakt.

7. Andre landes kendte holdning

Der ses ikke at foreligge officielle tilkendegivelser om andre medlems-staters holdninger til grønbogen.

8. Foreløbig dansk holdning

Justitsministeriet vil tage stilling til de spørgsmål, som grønbogen giveranledning til, når høringen af berørte organisationer mv. er afsluttet. Re-geringens høringssvar vil blive sendt til Folketingets Europaudvalg ogFolketingets Retsudvalg til orientering.

9. Orientering af andre af Folketingets udvalg

Dette grundnotat vedrørende Kommissionens grønbog sendes – ud overtil Folketingets Europaudvalg – også til Folketingets Retsudvalg.