REU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 564: Henvendelse af 24. maj 2009 fra Ove Verner Pedersen

Efter tidligere at have skrevet til såvel den forrige statsminister som dennuværende justitsminister uden at få anden respons end en intetsigende kvittering formodtagelsen af brevene, er det gået op for mig, at politikere kun er interesseret i kontaktmed borgerne, når tiden nærmer sig et folketingsvalg.På trods heraf forsøger jeg at henvende mig til de damer og herrer iretsudvalget for om muligt at opnå kontakt denne vej.Vi er mange borgere, - vel nok især ældre - som ser med stadig stigendebekymring på den hastigt eskalerende og stedse mere rå kriminalitet i samfundet. Dagligtkan man høre og læse om skyderier i gaderne, om voldtægt og afskyelige overfald ihjemmene, for slet ikke at tale om det stadigt stigende antal røverier og indbrud.Og hvad er så årsagen til, at tilstandene er blevet således i vort tidligereså fredelige fædreland? Der er vel flere grunde, men den altoverskyggende årsag er deneklatante mangel på konsekvens overfor lovbryderne.Nu om dage er der jo ingen, derbliver idømt fængselsstraf. Nej, der bliver bevilget et hotelophold med modernebekvemmeligheder. Det er forhold, man kun kan ryste på hovedet ad. Særdeleshårdnakkede rygter vil vide, at det slet ikke er vanskeligt at skaffe sig canabis og brugeden i fængslerne. Det påstås, at fængselspersonellet er vel vidende om dette forhold, menser gennem fingre med det. Kan det virkelig være rigtigt, at man tolererer, at de indsattebegår lovbrud inden for fængslets mure?Lad os nu få indført straffe, som de indsatte kan have respekt for. Der ermange af de indsatte, som aldrig har prøvet, hvad det vil sige at arbejde for føden, mensom vil have utroligt godt af at prøve, hvad det vil sige. Så sæt straffefangerne til at udførehårdt fysisk arbejde (afpasset efter den enkeltes alder og helbredstilstand) og lad enopfyldt arbejdskvote være belønning for næste måltid.Man hører så ofte, at denne eller hin person er uden for pædagogiskrækkevidde. Ja, der skal vel ikke meget til, før man kommer uden for modernepædagogisk rækkevidde, men så anvend dog en pædagogik som den ovenfor anførte.Den virker med garanti, i hvert fald efter nogle dages forløb, og den vil være med til atopbygge en ny og bedre karakter og psyke hos straffefangen.Der tales mand og mand imellem mere og mere om fristelsen til at tageloven i egen hånd. Og det er ikke underligt. Anmeldes en lovovertrædelse, bliver der velnok udarbejdet en politirapport, men så bliver der heller ikke fra politiets side foretaget

mere i anledning af indbruddet eller hærværket. Så vidt vides har en politirapport endnuikke været tilstrækkelig til at opklare en forbrydelse, lidt opfølgende detektivarbejde ernødvendigt. Det sker bare ikke. Og så er der ikke langt til tanken om selvtægt. Der kanmåske være kortere fra tanke til handling hos den frustrerede borger, som ikke får nogeneffektiv hjælp og støtte fra myndighederne, selvom borgeren gennem måske et langt liv viaskatten har betalt til både politi og retsvæsen.Der er ingen rar og "pæn" vej ud af den sump, som politikerne - påvirketaf psykologer og pædagoger - har fået os ud i, men læg nu fløjlshandskerne og glemsødsuppementaliteten. Det må efterhånden være klart for enhver, at den misforståedehumanisme, som i mange år er blevet praktiseret i vort retsvæsen, har spillet fallit, og detmå være lige så tindrende klart, at det er på høje tid, at skeen kommer i den anden hånd.