Retsudvalget 2008-09
REU Alm.del Bilag 559
Offentligt
691654_0001.png
Hvor længe skal vi leve i frygt for de løse hunde?Efter en oplevelse her til morgen blev jeg nød til at skrive dette indlæg. Hver morgen går jeg eller min konemed vores to drenge på 2 og 4 år de ca. 700 meter ned til den lokale børnehave. Turen går da en sti, somomkredser vores villakvarter. Stien er desuden en yndet mål for hundeejere, da der i forbindelse med stiener et lille stykke skov.Vi er på denne tur mange gange blevet mødt af løse hunde med eller uden ejer og vores børn erefterhånden blevet rigtig bange for hunde. Det er der jo ikke noget at sige til - forstil dig at være et barn påto år, mod dig kommer en hund, på størrelsen med en stor hest. Hunden har åben mund så du kan se destore tænder, den stopper få centimeter fra dit ansigt snuser til dig med en kraft som en hårtørrer og enånde som må være gruopvækkende. Af bar angst og overvældelse sætter du dig på numsen hvorefterhunden slikker dig i ansigtet. Du ligger nu i fosterstilling, opløst af gråd og håber på at din mor kommer ogreder dig. Når man så har samlet sig skræmte barn op og konfronterer hundeejeren med problemet - grinerde blot af dig og siger "Jamen den gør jo ikke noget" - Jo det har den i høj grad. Og jo mit barn har jo ikkelidt fysisk overlast, men psykisk er han i den grad skadet.Her til morgen kommer en herre på cykel med en stor sort hund og som i nok har gættet var hunden ikke isnor. Jeg går lidt foran min lille søn som er på cykel, pludselig hører jeg et vov bagfra og den sorte hundløber forbi mig på den ene side og ejeren kommer på den anden side på sin cykel. Forskrækket og samtidigmed at jeg skal have set, om der er sket min søn noget, og bekymret for om hunden er på vej i hovedet påmin anden søn, som er foran os - får jeg råbt til hundeejeren om ikke godt han vil føre sin hund i snor.Herren begynder straks at forsvarer sig med at hans hund skam ikke "gør" noget - og han er ligeglad medhvor meget vi er bange for hunde og i øvrigt hvad loven siger som sagen.Hvis man ikke var nervøs for løse hunde før, sådan en oplevelse, så er man det i hvert fald efter. Jeg har nuen del gange prøvet at konfronterer hundeejere, som ikke fører deres hund i snor - og uanset hvor venligjeg lægger ud - så er reaktionen altid den samme - ingen forståelse for andres angst - og så er det i øvrigtikke noget nogen skal blande sig i.Det skal lige siges at jeg på ingen måde har noget i mod hunde eller deres ejere. Og der er da ikke nogetbedre end, at ens børn kan møde en ansvarlig hundeejer, som har tid til at præsenterer sin hund for børene- sådan at hund og barn kan mødes på en for begge parter hyggelig og tryk måde.Der står i loven at hunde skal føres i bånd eller være i følge med en person, som har fuldt herredømme overdem. Problemet er, at der ikke er nogen krav til hundeejerne hvad der skal til for at være i fuldtherredømme over deres hund. Der er ikke en prøve som hundeejer kan tage og som giver dem lov til atfærdes med hunden løs. Det er altså op til den enkelte hundeejers egen samvittighed og bedømmelse afegene og hundens evner, som er bestemmende for om de behøver at fører deres hund i snor.Det ser ud til at jeg ikke har meget andet at gøre, end at forsøge at få ændret politivedtægten, således atalle hunde skal føres i snor i bymæssig bebyggelse, eller i det mindste i vores villakvarter.En bekymret far.