REU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 557: Samlenotat om rådsmøde (retlige og indre anliggender) og mødet i de blandede udvalg den 4.-5. juni 2009

Forslag til Europa-Parlamentets og Rå-dets forordning om indførelse af enprocedure for forhandling og indgåelseaf bilaterale aftaler mellem medlemssta-ter og tredjelande om sektorspørgsmålvedrørende lovvalgsregler for kontraktli-ge forpligtelser og forpligtelser uden forkontraktforhold*- orientering om Europa-Parlamentets afstem-ningKOM(2008)0893Forslag til Rådets forordning om indfø-relse af en procedure for forhandling ogindgåelse af bilaterale aftaler mellemmedlemsstater og tredjelande om sektor-spørgsmål vedrørende retternes kompe-tence, anerkendelse og fuldbyrdelse afdomme og retsafgørelser i ægteskabssa-ger, forældreansvar og underholdspligtsamt lovvalgsregler i forbindelse medunderholdspligt*- politisk enighedKOM(2008)0894

Dagsordenspunkt 1: SIS II: Statusorientering og rådskonklusionerom projektets videre retningKOM(2005)0236, KOM(2005)0230 og KOM(2005)0237Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.ResuméRådet forventes pårådsmødet (retlige og indre anliggender) den 4.-5.juni 2009at få forelagt en statusrapport om arbejdet med SIS II til orien-tering.Rådet ventes i forlængelse heraf at vedtage konklusioner om pro-jektets videre retning på grundlag af en rapport om de forskellige mulig-heder herfor.Spørgsmålet om status for SIS II har ikke i sig selv lovgiv-ningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser,men det er muligt, atbeslutningen om projektets videre retning vil få lovgivningsmæssige kon-sekvenser. Beslutningen om projektets videre retning vurderes på det fo-reløbige grundlag skønsmæssigt at medføre en merudgift på 10-20 mio.kr.Nærhedsprincippet ses ikke at have betydning. Der ses ikke at fore-ligge offentlige tilkendegivelser om andre medlemsstaters holdning tilsagen. Fra dansk side agter man at tage statusorienteringen til efterret-ning.Under Rådets drøftelser om SIS II-projektets videre retning vil manfra dansk side lægge vægt på en løsning, der hurtigst muligt munder ud iet stabilt og funktionsdygtigt system med flest muligt af funktionerne fraSIS II. Man vil samtidig lægge afgørende vægt på de økonomiske aspek-ter, herunder at medlemsstaterne i videst muligt omfang kan bygge vide-re på de allerede iværksatte og gennemførte tilpasninger af de eksiste-rende nationale dele af systemet.1.Baggrund

På grundlag af drøftelserne på det uformelle rådsmøde i Prag den 15.-16.januar 2009 vedtog Rådet på rådsmødet (retlige og indre anliggender)den 26.-27. februar 2009 en række rådskonklusioner om, hvordan manfremover kan sikre den nødvendige fremdrift i SIS II-projektet.Med kon-klusionerne har Rådet bl.a. anmodet Kommissionen om at fremlægge enrapport om mulighederne for at videreudvikle det nuværende Schengen-informationssystem (SIS 1+) til et mindre avanceret system, så Rådet se-nest på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 4.-5. juni 2009 kanfastlægge SIS II-projektets videre retning.2.Indhold

Kommissionen har dog oplyst, at der er behov for at arbejde videre medsamspillet mellem den centrale og de nationale dele af SIS II. Der er der-for fortsat stor usikkerhed om, hvornår man kan overgå til SIS II.Rapporten om mulighederne for at videreudvikle SIS 1+ til et mindreavanceret system er fremlagt den 18. maj 2009 samtidig med et udkast tilrådskonklusioner, hvori Rådet fastlægger SIS II-projektets videre ret-ning. Ud fra rapporten og de hidtidige drøftelser på arbejdsgruppeni-veau og i Artikel 36-udvalet tegner der sig følgende tre løsningsmulighe-der:Den første model er at blot at fortsætte udviklingen af SIS II.En anden model er at udvikle det nuværende system (SIS 1+) til et lidtmindre avanceret system (omtales som SIS 1+RE), der dog skal haveflest mulige af de forventede funktioner fra SIS II og være baseret på detsamme retsgrundlag. Modellen (et "lille" SIS II) vil således – ligesomovennævnte model – indebære, at Kommissionen vil skulle finansiere oghave ansvaret for den centrale del af systemet, mens medlemsstaterne vilskulle finansiere og have ansvaret for udviklingen og driften af deres re-spektive nationale dele.En tredje model kunne være at udvikle et "SIS 1+RE" inden for en finan-sierings- og styringsmæssig ramme svarende til det, der i dag gælder forSIS 1+. Medlemsstaterne vil i givet fald skulle stå for udviklingen og af-holde udgifterne hertil. Med hensyn til driften vil den centrale del af sy-stemet – ligesom i dag – skulle drives af Frankrig, som vil få refunderetudgifterne af de øvrige medlemsstater efter en fordelingsnøgle.Model 2 og 3 er blevet aktuelle, fordi overgangen til SIS II nu forventestidligst at kunne ske efter, at Frankrigs nuværende kontrakt med en pri-vat leverandør om drift og vedligeholdelse af den centrale del af det nu-værende system er udløbet. Det har derfor været nødvendigt for Frankrigat iværksætte et nyt udbud om varetagelsen af denne opgave. For at hol-de mulighederne åbne for et mindre avanceret system (SIS 1+ RE) somalternativ til SIS II indgår det i udbuddet, at det fornyede system skal ha-ve en række tekniske udvidelsesmuligheder, som gør det muligt at opnå etsystem med i det mindste nogle af funktionerne fra SIS II.Umiddelbare konsekvenser af model 1-3:Model 1, hvorefter udviklingen af SIS II fortsættes, har umiddelbart demindst vidtrækkende konsekvenser lovgivningsmæssigt og økonomisk mv.6

Modellen er dog forbundet med et noget større teknisk usikkerhedsmo-ment sammenlignet med model 2 og 3, da modellen ikke som de to øvrigemodeller bygger på den kendte teknik bag SIS 1+. Model 1 vil sandsyn-ligvis nødvendiggøre mindre ændringer i de EU-retsakter, som nu giverKommissionen mandat til at udvikle SIS II. Det skyldes, at retsakternealene gælder frem til 30. juni 2010, hvor SIS II imidlertid ikke kan for-ventes at være fuldt færdigudviklet.Model 2 og 3 indebærer en højere grad af teknisk sikkerhed, men rum-mer lidt større retlige usikkerhedsmomenter, navnlig om mulighedernefor at anvende retsgrundlaget for Kommissionens henholdsvis medlems-staternes udviklingsaktiviteter og om drift mv. af et nyt system. Det kanikke udelukkes, at en ændring af retsakterne om drift mv. vil være nød-vendig. Endvidere kan valget af model 2 og 3 betyde forsinkelser af ud-viklingen af visuminformationssystemet (VIS), da udviklingen af VIS hartæt forbindelse med udviklingen af SIS II kontraktmæssigt mv.I forhold til model 1 og 2 har model 3 især den ulempe, at driften af dencentrale del og af det kommunikationsnetværk, som binder hele systemetsammen, ikke – som tilsigtet med SIS II – vil blive administreret på fæl-lesskabsplan og finansieret over EU’s almindelige budget.Der må forventes visse forskelle mellem de tre modeller for så vidt angårdet tidspunkt, hvor alle de ønskede funktioner i et nyt system er tilgænge-lige. Således forventes model 1 at medføre, at alle de ønskede funktionervil være tilgængelige fra et tidspunkt i 4. kvartal 2011, mens model 2 og3ventes at medføre, at dette først vil være tilfældet fra 4. kvartal 2012.Med hensyn til tidsmæssige og økonomiske konsekvenser vil alle tre mo-deller indebære, at der skal udføres en del arbejde med tests, fejlretningog tilpasninger, både i den centrale del og i de nationale dele.Det er vurderingen, at den danske del af systemet inden for alle modelleri vidt omfang vil kunne bygge på det udviklingsarbejde, der allerede ergennemført. Der må dog i tiden frem mod ibrugtagningen af et nyt systempåregnes udgifter, jf. nedenfor under pkt. 4.Det udkast til rådskonklusioner, der er fremlagt, indebærer, at Rådet be-slutter at fortsætte udviklingen af SIS II (model 1), dog således, at mulig-heden for at anvende model 2 kontraktmæssigt mv. bevares, indtil visse”milepæle” i det videre arbejde er passeret. Disse milepæle vil skulledefineres af Kommissionen i samarbejde med de øvrige aktører i projek-tet. Samtidig opfordres Kommissionen til snarest at fremlægge forslag til7

Retsgrundlaget for driften og anvendelsen af SIS II fremgår af rådsafgø-relse 2007/533/RIA og forordning 1987/2006 om oprettelse, drift og brugaf anden generation af Schengen-informationssystemet (SIS II). Disseretsakter er gennemført i dansk ret ved lov nr. 521 af 6. juni 2007 omændring af lov om Danmarks tiltrædelse af Schengen-konventionen ogved lov nr. 1398 af 27. december 2008 om ændring af udlændingeloven.Justitsministeren henholdsvis integrationsministeren fastsætter tidspunk-tet for ikrafttræden af de bestemmelser i ændringslovene, som gennemfø-rer bestemmelserne i rådsafgørelsen og forordningen i dansk ret.4.Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

4.1. Lovgivningsmæssige konsekvenserDet kan ikke udelukkes, at model 2 og 3, der er skitseret ovenfor underpkt. 2, kan nødvendiggøre ændringer af dansk lovgivning som følge af, atdet kan blive nødvendigt at ændre EU-retsakterne om SIS II. Dette kannavnlig blive aktuelt, hvis ikke alle de funktioner, som SIS II forudsættesat have, bliver en del af et alternativt system, eller hvis funktionerne ikkealle bliver tilgængelige fra samme tidspunkt.4.2. Statsfinansielle konsekvenserDet er vurderingen, at alle tre beskrevne modeller indebærer, at der skaludføres en del arbejde med tests, fejlretning og tilpasninger mv. både iden centrale del og i den danske nationale del af systemet. Rigspolitiethar foreløbigt helt overordnet skønnet, at de forøgede udgifter for Dan-marks vedkommende vil udgøre 10-20 mio. kr. Skønnet er forbundet meden vis usikkerhed, da det er baseret på de noget sparsomme oplysningerom indholdet af de tre modeller, der tegner sig. Når der tegner sig et me-re præcist billede af omfanget af udgifterne, vil der skulle tages stillingtil finansiering af merudgifterne.5.Høring

Fra dansk side forventer man at kunne tage statusrapporten til efterret-ning. I forbindelse med drøftelser om SIS II-projektets videre retningtenderer man fra dansk side foreløbig imod model 1 eller 2, der er skitse-ret under pkt. 2, og man vil generelt lægge vægt på en løsning, der hur-tigst muligt munder ud i et stabilt og funktionsdygtigt system med flestmuligt af de funktioner, som ligger i SIS II. Man vil samtidig lægge afgø-rende vægt på projektets økonomiske aspekter, herunder at medlemssta-terne i videst muligt omfang kan bygge videre på de allerede iværksatteog gennemførte tilpasninger af de eksisterende nationale dele af syste-met. Man er fra dansk side positivt indstillet over for det fremlagte ud-kast til rådskonklusioner, men vil kunne udvise fleksibilitet i forhold tilenkelthederne heri.9.Europa-Parlamentet

Spørgsmålet om status for SIS IIog om projektets videre retninghar ikkeværet forelagt Europa-Parlamentet.10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejdeSagenom SIS IIhar senest været drøftet på et møde i Specialudvalget forpolitimæssigt og retligt samarbejde den18. maj 2009.11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-udvalgSagen om SIS II har ved flere lejligheder været forelagt for FolketingetEuropaudvalg og Retsudvalg til orientering, senest forud for rådsmødet(retlige og indre anliggender) den6. april 2009.

Dagsordenspunkt 2: Udkast til konklusioner om en EU-koordinerettilgang til modtagelse af tidligere indsatte i forbindelse med beslut-ningen om at lukke Guantánamo-lejrenNyt notat.ResuméRådet – og medlemsstaternes repræsentanter forsamlet heri – forventespå rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 4.-5. juni 2009 at få fore-lagt et udkast til konklusioner om en EU-koordineret tilgang til modta-gelse af tidligere indsatte i forbindelse med beslutningen om at lukkeGuantánamo-lejren. Udkastet til konklusioner indebærer som det væsent-ligste, at medlemsstaterne tilkendegiver, at hovedansvaret for at sikre enhensigtsmæssig lukning af Guantánamo-lejren påhviler USA, og atspørgsmålet om eventuel modtagelse af tidligere indsatte hører undermedlemsstaternes enekompetence. Med konklusionerne anerkender med-lemsstaterne imidlertid samtidig, at der – henset til, at en medlemsstatsbeslutning om at modtage tidligere indsatte vil kunne påvirke de øvrigeSchengen-lande – er behov for at sikre en tilstrækkelig udveksling af re-levante oplysninger mellem medlemsstaterne. Det forventes, at et udkasttil en sådan ordning for informationsudveksling vil indgå som bilag tilkonklusionerne. Udkastet til konklusioner har ikke i sig selv lovgiv-ningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Nærhedsprincippet sesikke at have betydning for sagen. Der ses ikke at foreligge offentlige til-kendegivelser om andre medlemsstaters holdning til sagen. Fra danskside agter man at tilslutte sig udkastet til konklusioner.1.Baggrund

Den nye amerikanske administration har i januar 2009 besluttet, atGuantánamo-lejren skal lukkes inden for 12 måneder. De amerikanskemyndigheder har efterfølgende anmodet EU om at bidrage til lukningen,herunder navnlig i form af modtagelse af tidligere indsatte.Sagen blev drøftet på rådsmødet (almindelige anliggender og eksterneforbindelse) den 26.-27. januar 2009. Formandskabet konkluderede bl.a.,at sagen også skulle forelægges for Rådet for retlige og indre anliggen-der.Sagen har herefter været drøftet på rådsmøderne (retlige og indre anlig-gender) den 26. februar og 6. april 2009. Der var i den forbindelse enig-hed om, at hovedansvaret for at sikre en hensigtsmæssig lukning afGuantánamo-lejren påhviler USA, og at spørgsmålet om eventuel modta-gelse af tidligere indsatte hører under medlemsstaternes enekompetence.

Medlemsstaterne var imidlertid samtidig enige om, at der – henset til, aten medlemsstats beslutning om at modtage tidligere indsatte vil kunnepåvirke de øvrige Schengen-lande – er behov for at sikre en tilstrækkeligudveksling af relevante oplysninger mellem medlemsstaterne. Dettespørgsmål har efterfølgende været nærmere drøftet på en række ekspert-møder, hvor der var enighed om, at behovet for udveksling af oplysnin-ger ikke ophører ved en medlemsstats eventuelle beslutning om at mod-tage en tidligere indsat, idet også de sikkerhedsforanstaltninger som denomhandlede medlemsstat måtte træffe i forhold til pågældende vil kunnepåvirke de øvrige Schengen-lande.Der er på den baggrund udarbejdet udkast til en ordning for udvekslingenaf oplysninger i relation til lukningen af Guantánamo-lejren i forhold tilhenholdsvis en første fase inden modtagelsen af en tidligere indsat og enanden fase efter modtagelsen af en tidligere indsat.Rådet – og medlemsstaternes repræsentanter forsamlet i rådet – forventespå rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 4.-5. juni 2009 at få fore-lagt et udkast til konklusioner om denne EU-koordineret tilgang til mod-tagelse af tidligere indsatte i forbindelse med beslutningen om at lukkeGuantánamo-lejren med henblik på vedtagelse af Rådet og medlemssta-ternes repræsentanter.2.Indhold

Udkastet til konklusioner indebærer som det væsentligste, at medlemssta-terne tilkendegiver, at hovedansvaret for at sikre en hensigtsmæssig luk-ning af Guantánamo-lejren ligger hos USA, og at spørgsmålet om even-tuel modtagelse af tidligere indsatte hører under medlemsstaternes ene-kompetence. Udkastet til konklusioner indeholder i den forbindelse enopfordring til medlemsstaterne om alene at overveje at modtage tidligereindsatte, der af de amerikanske myndigheder er godkendt til løsladelse(’cleared for release’), og som selv ønsker at komme til Europa og pågrund af tvingende omstændigheder ikke kan vende hjem til deres hjem-land.Det anføres endvidere i udkastet, at der – henset til, at en medlemsstatsbeslutning om at modtage tidligere indsatte vil kunne påvirke de øvrigeSchengen-lande – er behov for at sikre en tilstrækkelig udveksling af re-levante oplysninger mellem medlemsstaterne, og at det således er afgø-rende, at der såvel før som efter en eventuel modtagelse af tidligere ind-satte finder konsultationer sted. Udvekslingen af oplysninger vil skulleske ad de relevante eksisterende kanaler.11

Det forventes endelig, at udkastet til konklusioner vil indeholde en op-fordring til medlemsstaterne om at tilbyde eventuelle modtagne tidligereindsatte den fornødne støtte og i den forbindelse løbende inddrage hen-synet til den offentlige orden og sikkerhed i de øvrige EU-medlemsstaterog Schengen-lande.Den foreslåede ordning for udveksling af oplysninger kan beskrives såle-des:Fase 1: før modtagelsen af en tidligere indsatEnhver medlemsstat, der overvejer at modtage en tidligere indsat fraGuantánamo-lejren, skal orientere de øvrige medlemsstater herom. Indenen endelig beslutning træffes, skal medlemsstaten indhente de fornødneefterretninger og oplysninger fra USA og på den baggrund konsultere deøvrige medlemsstater, der således får mulighed for dels at bidrage medrelevante oplysninger, dels at træffe de fornødne sikkerhedsmæssige for-anstaltninger. Når den omhandlede medlemsstat har truffet sin endeligebeslutning – om at modtage eller ikke modtage en tidligere indsat – ori-enteres de øvrige medlemsstater.Udvekslingen af oplysninger skal ske ad de relevante eksisterende kana-ler inden for de gældende nationale lovgivningsmæssige rammer for per-sondatabeskyttelse mv.Fase 2: efter modtagelsen af en tidligere indsatFor så vidt angår udvekslingen af oplysninger i anden fase lægges op til,at der på overordnet plan sker udveksling af erfaringer og oplysninger afmere generel karakter vedrørende bl.a. integrationen af modtagne tidlige-re indsatte og sikkerhedsmæssige spørgsmål i den forbindelse.Denne udveksling af generelle oplysninger og erfaringer foreslås at skul-le finde sted i regi af Coreper, der dog vil kunne uddelegere opgaven tilen relevant allerede eksisterende arbejdsgruppe eller nyoprettet gruppe.Rådet vil løbende blive holdt orienteret.3.Gældende dansk ret

landenes fælles viseringsinstruks og indeholder nærmere regler for be-handlingen af visumansøgninger. Henset til, at et Schengen-visum somudgangspunkt giver adgang til alle medlemslandenes område, er det i in-strukserne gjort helt klart, at man ved udstedelse af et visum bl.a. skaltage alle medlemsstaternes sikkerhed i betragtning.Schengen-konventionen indeholder endvidere regler om udveksling afoplysninger mellem medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder,ligesom de kompetente myndigheder har adgang til at foretage og søge iindberetninger i Schengen-informationssystemet om personer og gen-stande til brug for grænsekontrollen og for anden politi- og toldkontrol ide enkelte lande samt for administrationen af udlændingelovgivningen.Der kan i den forbindelse navnlig henvises til Schengen-konventionensartikel 39, hvorefter medlemsstaterne er forpligtet til at sikre, at politietunder overholdelse af den nationale lovgivning yder hinanden bistandmed henblik på forebyggelse og opklaring af strafbare handlinger. Med-lemsstaterne har endvidere efter konventionens artikel 99 mulighed for(bl.a. med henblik på forebyggelse af trusler mod den offentlige sikker-hed) at foretage indberetning om personer med henblik på såkaldt diskretovervågning.Endvidere giver samarbejdet inden for rammerne af Europol mulighedfor under nærmere betingelser at udveksle oplysninger om kriminalitet,der er omfattet af Europols mandat. Konventionen af 26. juli 1995 omoprettelse af en europæisk politienhed (Europol-konventionen) blev gen-nemført i dansk ret ved lov nr. 415 af 10. juni 1997, der trådte i kraft den1. juli 1999.Udkastet til konklusioner giver ikke i øvrigt anledning til at redegørenærmere for gældende dansk ret.4.Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Udkastet til konklusioner skal ikke forelægges Europa-Parlamentet.10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejdeSagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt ogretligt samarbejde den 18. maj 2009.11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-udvalgSagen om EU-medlemsstaters modtagelse af tidligere indsatte i forbin-delse med beslutningen om at lukke Guantánamo-lejren blev af integrati-onsministeren forelagt for Folketingets Europaudvalg forud for rådsmø-derne (retlige og indre anliggender) den 26. februar og 6. april 2009.Udkastet til konklusioner har ikke tidligere været forelagt FolketingetsEuropaudvalg og Retsudvalg.

Dagsordenspunkt 3: Status for EU’s indsats mod terrorismeRevideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.ResuméEU’s indsats mod terrorisme har gennem de seneste år løbende væretdrøftet i Rådet (retlige og indre anliggender) og blandt stats- og rege-ringscheferne i Det Europæiske Råd, og der er i den forbindelse truffetbeslutning om såvel overordnede rammer for indsatsen som konkrete til-tag på området.Rådet (retlige og indre anliggender) forventes på råds-mødet den 4.-5. juni 2009 at få præsenteret EU anti-terror-koordinatorens halvårlige statusrapport vedrørende gennemførelsen afEU’s strategi og handlingsplan for indsatsen mod terrorisme samt enrapport, der bl.a. følger op på koordinatorens tidligere henstillinger påområdet.Sagen vurderes ikke at give anledning til overvejelser i forholdtil nærhedsprincippet. Sagen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige ellerstatsfinansielle konsekvenser. Der ses ikke at foreligge offentlige tilken-degivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til sagen. Fra danskside er man positiv over for de eksisterende tiltag i EU’s indsats mod ter-rorisme,og man agter således at tage præsentationen til efterretning.1.Baggrund

På baggrund af terrorangrebene i Madrid den 11. marts 2004 vedtogstats- og regeringscheferne på mødet i Det Europæiske Råd den 25. marts2004 en erklæring om en styrkelse af EU’s indsats mod terrorisme.Som led i den generelle opfølgning på Det Europæiske Råds erklæring af25. marts 2004 var bekæmpelse af terrorisme på dagsordenen for allemøder i Rådet (retlige og indre anliggender) i løbet af foråret 2004, idetRådet navnlig drøftede status for gennemførelsen af de enkelte elementeri erklæringen.I den forbindelse forelagde Javier Solana på rådsmødet (retlige og indreanliggender) den 8. juni 2004 en rapport om, hvordan en efterretningska-pacitet kan integreres i Rådets Generalsekretariat, som Rådet godkendte.Javier Solana kom bl.a. med forslag til, hvordan der kan udarbejdes bedreog mere sammenhængende trusselsanalyser inden for rammerne af Sit-Cen (EU overvågningscenter for bl.a. terrorisme).Som opfølgning på Rådets drøftelser på dets møde 8. juni 2004 vedtogstats- og regeringscheferne på mødet i Det Europæiske Råd den 17.-18.juni 2004 en omfattende handlingsplan for EU’s indsats mod terrorisme.Det Europæiske Råd besluttede samtidig fremover at se nærmere på gen-

nemførelsen af handlingsplanen to gange årligt; første gang på Det Euro-pæiske Råds møde i december 2004.I december 2005 vedtog stats- og regeringscheferne EU’s terrorbekæm-pelsesstrategi, der har skabt rammerne for EU’s aktiviteter på terrorom-rådet. Terrorbekæmpelsesstrategien, hvis overordnede formål er at styr-ke det internationale samarbejde på området, har fire indsatsområder:forebyggelse, beskyttelse, forfølgelse af terrorister og forbedring af ev-nen til at håndtere et terrorangreb.Med henblik på en øget synliggørelse af de strategiske henstillinger ud-formet på grundlag af SitCen rapporter siden 2005 godkendte Rådet pårådsmødet den 12.-13. juni 2007 et forslag om, at de eksisterende strate-giske henstillinger optages som et addendum til EU’s handlingsplan modterrorisme, herunder at de strategiske henstillinger vurderes halvårligt iforbindelse med afrapporteringen om gennemførelsen af EU’s hand-lingsplan mod terrorisme.Som forudsat med Det Europæiske Råds beslutninger om jævnlige afrap-porteringer og evalueringer forventes det, at EU’s anti-terrorkoordinator–Gilles de Kerchove– på rådsmødet(retlige og indre anliggender) den4.-5. juni 2009vil præsentere en halvårlig af-rapportering om gennemfø-relsen af EU’s strategi- og handlingsplan mod terrorismesamt en rap-port, der bl.a. følger op på koordinatorens tidligere henstillinger på om-rådet.2.Indhold

I overensstemmelse med Det Europæiske Råds beslutning truffet på detsmøde den 17.-18. juni 2004 om at se nærmere på gennemførelsen afEU’s handlingsplan mod terrorisme to gange årligt forventes der pårådsmødetden 4.-5. juni 2009en afrapportering vedrørende status forgennemførelsen af EU’s strategi- og handlingsplan mod terrorisme, her-under om indsatsen mod terrorfinansiering og en vurdering af de strategi-ske henstillinger.2.1. StatusrapportenAnti-terrorkoordinatorens halvårlige rapport indeholder en beskrivelse afigangværende projekter inden for rammerne af EU’s strategi og hand-lingsplan mod terrorisme. Anti-terrorkoordinatorens rapport er opdelt ifire hovedoverskrifter: forebygge, beskytte, forfølge og reagere.

ForebyggeProjekterne under denne overskrift er iværksat med henblik på at forhin-dre terrorisme ved at håndtere de faktorer, der kan føre til radikaliseringog rekruttering. I den forbindelse nævnes bl.a. arbejdet med EU’s strategiog handlingsplan til bekæmpelse af radikalisering og rekruttering til ter-rorisme,herunder indsatsen i de seks medlemsstater, der har påtaget sigansvaret for arbejdet med en række centrale områder for terrorbekæm-pelse. Danmark har i den forbindelse med udgangspunkt i regeringenshandlingsplan om forebyggelse af ekstremistiske holdninger og forebyg-gelse af radikalisering blandt unge, der blev offentliggjort den 30. januar2009, påtaget sig at lede et projekt vedrørende ”af-radikalisering”,navnlig blandt unge, og arbejdet hermed varetages i et samarbejde mel-lem Integrationsministeriet og Politiets Efterretningstjeneste. Rapportenindeholder endvidere en status for det såkaldte ”Check the Web”-projekt.BeskytteProjekterne under denne overskrift er iværksat med henblik på at beskyt-te EU’s borgere og mindske sårbarheden over for angreb.I den forbin-delse nævnes bl.a. arbejdet med implementeringen af SIS II, rådsafgørel-sen om adgang til søgning i visum-informationssystemet (VIS), der blevvedtaget i juni 2008, samt handlingsplanen for øget sprængstofsikkerhed,der blev vedtaget af Rådet i april 2008.ForfølgeProjekterne under denne overskrift er iværksat med henblik på at efter-forske terrorisme på tværs af medlemslandenes grænser og uden for EU.I den forbindelse nævnes bl.a. projekter vedrørende informationsdeling,gensidig anerkendelse, finansiering af terrorismeog operationelt samar-bejde.ReagereProjekterne under denne overskrift er iværksat med henblik på at giveEU redskaber til at styre og mindske følgerne af eventuelle terrorangreb.I den forbindelse nævnes bl.a. projekter vedrørende kemiske, biologiske,radiologiske og nukleare risici, civilbeskyttelsesamt teknisk assistance.

2.2. Rapport vedrørende EU’s terrorbekæmpelseEU’s anti-terrorkoordinator fremlagde på et møde i Det Europæiske Rådden 19.-20. juni 2008 en række henstillinger vedrørende indsatsen modterrorisme.Det forventes, at EU’s anti-terrorkoordinator på rådsmødet (retlige ogindre anliggender) den 4.-5. juni 2009 – ud over sin halvårlige status-rapport vedrørende gennemførelsen af EU’s strategi og handlingsplanfor indsatsen mod terrorisme – vil præsentere en rapport, der bl.a. følgerop på koordinatorens tidligere henstillinger på terrorbekæmpelsesområ-det, ligesom rapporten indeholder koordinatorens bidrag til fastlæggelseaf de fremtidige prioriteter på området.Rapporten omhandler bl.a. følgende emner:- Informationsudveksling, herunder udveksling af oplysninger medEuropol og Eurojust,- radikalisering og rekruttering, herunder indsatsen i de seks med-lemsstater, der har påtaget sig ansvaret for arbejdet med en rækkecentrale områder for terrorbekæmpelse,- eksterne relationer, herunder finansiering af teknisk assistance tiltredjelande og arbejdet i relation til lukningen af Guantánamo-lejren,- tilrettelæggelsen af arbejdet i Rådet og- gennemførelse af relevante konventioner og EU- retsakter.3.Gældende dansk ret

Den halvårlige statusrapport har ikke været forelagt for Europa-Parlamentet. Formandskabet orienterer imidlertid løbende Parlamentetom EU’s indsats mod terrorisme.10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejdeSagen har senest været sendt i skriftlig høring i Specialudvalget for poli-timæssigt og retligt samarbejde den20. maj 2009.11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-udvalgEt samlenotat om status for EU’s indsats mod terrorisme blev oversendttil Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg forud for rådsmøderne (ret-lige og indre anliggender) den 25.-26. oktober 2004, den 19. november2004, den 2.-3. december 2004, den 2.-3. juni 2005, den 1.-2. juni 2006,den 4.-5. december 2006, den 12.-13. juni 2007, den 6.-7. december2007,den 5.-6. juni 2008 og den 27.-28. november 2008.

Dagsordenspunkt 4: Udkast til rådskonklusioner om oprettelse af etuformelt EU-netværk af nationale rapportører eller tilsvarende me-kanismer til overvågning af menneskehandelNyt notat.ResuméFormandskabet har lagt op til, at Rådet på rådsmødet (retlige og indreanliggende) den 4.-5. juni 2009 skal vedtage konklusioner om oprettelseaf et uformelt EU-netværk af nationale rapportører eller tilsvarende me-kanismer til overvågning af menneskehandel. Det forventes, at Rådet ikonklusionerne vil opfordre medlemsstaterne til at deltage i et sådantnetværk mv. med henblik på at sikre objektive, pålidelige, sammenligne-lige og opdaterede oplysninger vedrørende menneskehandel.Rådskonklusionerne rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippetog har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.Fra dansk side agter man at tilslutte sig en vedtagelse af konklusionerne.1.Baggrund

I præamblen til det foreløbige udkast til rådskonklusioner henvises til enrække EU-dokumenter og europæiske og internationale initiativer, somunderstøtter vigtigheden af at oprette nationale rapporteringsmekanismerfor udarbejdelse af en effektiv politik til forebyggelse og bekæmpelse afmenneskehandel. I tilknytning hertil peges i udkastet til rådskonklusionerpå, at EU bør etablere et netværk for udveksling af oplysninger om men-neskehandel, så medlemsstaterne og andre relevante organer og instituti-oner kan deltage i udviklingen af målrettede foranstaltninger.På den baggrund opfordres medlemsstaterne til at deltage i et uformelt ogfleksibelt netværk af nationale rapportører eller tilsvarende mekanismermed henblik på at sikre objektive, pålidelige, sammenlignelige og opda-terede oplysninger vedrørende menneskehandel.Medlemsstaterne opfordres endvidere til at udpege nationale rapportørereller tilsvarende mekanismer, som i forhold til netværket bl.a. bør bidra-20

Dagsordenspunkt 5: Meddelelse fra Kommissionen om en fælles-skabsstrategi til forebyggelse af naturkatastrofer og menneskeskabtekatastroferKOM(2009)00821. ResuméKommissionen har den 23. februar 2009 udsendt en meddelelse om for-slag til ’en fællesskabsstrategi til forebyggelse af naturkatastrofer ogmenneskeskabte katastrofer’ (forebyggelsesmeddelelsen). Målet medmeddelelsen er at igangsætte en proces som bl.a. skal føre til en identifi-kation af tiltag, der vil kunne inkluderes i en fællesskabsstrate-gi. Strategien skal bygge videre på og skabe sammenhæng mellem eksi-sterende tiltag. Ifølge Kommissionen er der allerede udviklet en rækkeinstrumenter og sektorspecifikke initiativer, men der eksisterer ikke enoverordnet strategisk tilgang på fællesskabsniveau til katastrofeforebyg-gelse.Meddelelsen følger op på en opfordring fra Europa-Parlamentet†og Rå-det‡om øget handling på fællesskabsniveau for at forebygge og undgåkatastrofer samt begrænse deres virkning.Meddelelsen ledsages desuden af en konsekvensanalyse og resumé afkonsekvensanalysen, der kort går ud på at tilvejebringe den nødvendigeinformation til støtte for en beslutning om, hvorvidt der skal udvikles enEU-strategi for katastrofeforebyggelse og mulige elementer heri.Meddelelsen beskriver rammerne for bedre informationsdeling og læggerop til at styrke udveksling af god praksis for forebyggelse af katastroferbåde mellem medlemsstaterne og i det eksterne samarbejde med FN ogtredjelande. Den søger at skabe fundamentet for en overordnet europæ-isk strategi for katastrofeforebyggelse, idet den identificerer handlings-områder og specifikke tiltag for at forstærke katastrofeforebyggelse.Meddelelsen beskriver forebyggelse som; (i) hvor det er muligt, at undgåforekomsten af katastrofer, og (ii) hvor de er uundgåelige, at foretageskridt mod at minimere deres virkning.Meddelelsen bærer generelt præg af, at den er et første skridt i en pro-ces, der kan munde ud i en fælles strategi på forebyggelsesområdet.Regeringen støtter kommissionsmeddelelsen på det overordnede niveauog finder det positivt, at Kommissionen med meddelelsen vil sætte øget

fokus på forebyggelse, og at dette kan lede frem til en strategi for fore-byggelse af natur- og menneskeskabte katastrofer.2. BaggrundKommission konstaterer i meddelelsen, at EU mellem 1990 og 2007 harværet vidne til en markant forøgelse af natur- og menneskeskabte kata-strofer. Tabet af menneskeliv, ødelæggelse af økonomisk og social infra-struktur og degraderingen af allerede skrøbelige økosystemer forventes atblive værre i takt med, at klimaforandringer øger frekvensen og styrkenaf ekstreme meteorologiske hændelser, så som hedebølger, storme ogkraftige regnskyl.Analyser udarbejdet af FN og andre internationale organisationer har satfokus på en stigende sårbarhed overfor katastrofer, som følge af en inten-siveret udnyttelse af landbrugsjord, industriel udvikling, bymæssig eks-pansion og udbygget infrastruktur.Det understreges, at medlemsstaterne allerede i varierende grad har ind-ført foranstaltninger for at forebygge katastrofer. Meddelelsen understre-ger således, at yderligere handling på fællesskabsniveau bør komplemen-tere nationale handlingstiltag, og bør fokusere på områder, hvor en fællestilgang er mere effektiv end separate nationale tilgange. EU vil specieltsøge at reducere påvirkningen af grænseoverskridende katastrofer inden-for EU ved at:skabe vilkårene for at udvikle vidensbaserede katastrofeforebyg-gelsesstrategier på alle forvaltningsniveauer.sammenkæde aktører og strategier i alle katastrofehåndteringensstadier.udnytte bestående instrumenter mere effektivt i forbindelse medkatastrofeforebyggelse.

Det foreslås i meddelelsen, at en fællesskabstilgang til katastrofefore-byggelse eksplicit bør søge at bygge videre på tiltag, der allerede er ved-taget på europæisk niveau.3. HjemmelsgrundlagIkke relevant4. NærhedsprincippetKommissionen lægger i meddelelsen op til at bygge ovenpå eksisterendepolitikker og instrumenter.5. Formål og indholdKommissionen følger med meddelelsen op på opfordringer fra Europa-Parlamentet og Rådet til på fællesskabsniveau at styrke arbejdet for atundgå og forebygge katastrofer samt begrænse deres virkning. Meddelel-23

sen bidrager desuden til implementeringen af ’Hyogo Framework for ac-tion 2005-2015’. Meddelelsen omfatter ikke konfliktrelaterede komplek-se kriser eller terrorisme.Formålet med meddelelsen er således at identificere tiltag, der kan inklu-deres i en fællesskabsstrategi for forebyggelse af naturkatastrofer ogmenneskeskabte katastrofer, der bygger på og sammenkæder eksisteren-de tiltag.I forebyggelsesmeddelelsen lægger Kommissionen vægt på følgendeoverordnede nøgleelementer: informationsdeling og styrkelse af udveks-ling af god praksis vedrørende forebyggelse af katastrofer, (afsnit 3), ogbehovet for internationalt samarbejde med tredjelande i forhold til aftaler,programmer og deltagelse om forebyggelse, (afsnit 4).Afsnit 3.1. Skabelse af muligheder for udvikling af vidensbaserede kata-strofeforebyggelses-politikker på alle forvaltningsniveauer.Pkt. 3.1.1. - Skabelsen af et omfattende katalog over eksisterendeinformationskilder relateret til katastrofer. Herunder informationvedr. de økonomiske virkninger af katastrofer. Endvidere vilKommissionen søsætte ’stakeholder groups’ til at revidere eksi-sterende information på området.Pkt. 3.1.2. Udbredelse af bedste praksisKommissionen vil introducere et katalog over ’bedste erfarin-ger’.Pkt. 3.1.3. Retningslinjer for kortlægning af fareområder og ricisiKommissionen vil gennemføre en undersøgelse af den nuværen-de praksis for risikokortlægning i medlemsstaterne, og på bag-grund heraf lægges der op til at skulle udvikles EU-retningslinjerfor kortlægning af fareområder og ricisi. Sådanne fælles retnings-linjer for risikokortlægning skal fokusere på katastrofer med po-tentielle grænseoverskridende virkninger (f.eks. oversvømmelsereller utilsigtede udslip af kemikalier eller radionukleare agenser),usædvanlige vejrbegivenheder (store storme), omfattende kata-strofer (jordskælv) og katastrofer, for hvilke omkostningerne tilgenopretningsforanstaltninger lader til at være uforholdsmæssigesammenlignet med omkostningerne for forebyggende foranstalt-ninger. Mulighederne for at udvikle et særligt initiativ vedrøren-de skovbrande vil også blive undersøgt.

Pkt. 3.2.2. Træning og opmærksomhedsfremme indenfor kata-strofeforebyggelse.Pkt. 3.2.3. Forbedring af links mellem aktører.Kommissionen opmuntrer medlemsstaterne til at oprette samord-nede mekanismer til krisehåndtering, som inddrager forskelligeoffentlige og private interesseparter. Dette bør omfatte forbindel-ser mellem aktører inden for katastrofeforebyggelse, og forbin-delser mellem aktørerne i de forskellige katastrofehåndteringssta-dier. Kommissionen vil endvidere oprette et europæisk netværk afrepræsentanter forskellige berørte instanser i medlemsstaternemed ansvar for fysisk planlægning, kortlægning af fareområderog risici, miljøbeskyttelse og katastrofeberedskab og -indsats.Netværket vil blive anvendt til at nedsætte arbejdsgrupper, somudarbejder anbefalinger om foranstaltninger til samordning af po-litikker på fællesskabsniveau eller nationalt eller på underordnedeniveauer. Informationsudveksling indenfor dette netværk skal fa-ciliteres gennem et web-baseret værktøj.Pkt. 3.2.4. Styrkelse af værktøjer til tidlig varslingAfsnit 3.3. At gøre eksisterende instrumenter i stand til bedre atunderstøtte katastrofeforebyggelse.Kommissionen vil søge at sikre, at forebyggelseshensyn merekonsekvent indgår i tværgående EU-politikker og programmer.Pkt. 3.3.1. En mere effektiv målretning af fællesskabsfinansie-ring.Kommissionen vil i tæt samarbejde med medlemsstaterne;I 2009 udarbejde et katalog over eksisterende fællesskabsinstru-menter, der kan støtte katastrofeforebyggelsesaktiviteter.Udvikle et katalog over forebyggelsestiltag, der kunne overvejesaf medlemsstaterne.Pkt. 3.3.2. Være opmærksom på katastrofeforebyggelse i alleredeeksisterende fællesskabslovgivning.Disse inkluderer bl.a.:oRådsdirektiv 85/337EEC vedr. vurdering af effekterne afbestemte offentlige og private projekter i relation til mil-jøet (EIA direktivet), ændret af direktiverne 97/11/EC og2003/35/EC.oSevesodirektivet 1996/82/EC, der giver vigtige links tilbrug af land- og byplanlægning.Afsnit 4. Forstærke internationalt forebyggelsessamarbejdeFra Kommissionens side lægges her op til en konsolidering af detinternationale samarbejde på forebyggelsesområdet, herundermed tredjelande indenfor bl.a. EU-Middelhavspartnerskabet ognaboskabsprogrammet.Kommissionen vil bl.a. koordinere aktiviteter med ’InternationalStrategy for Disaster Risk Reduction, (UN-ISDR) og sikre tætte25

bånd til EU’s egen strategi for ’mindskelse af risikoen for kata-strofer i udviklingslande’.6. Europa-Parlamentets udtalelserMeddelelsen er bl.a. stilet til Europa-Parlamentet. Europa Parlamentetsudtalelse foreligger endnu ikke.7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforIkke relevant.8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien,miljøet eller beskyttelsesniveauetIkke relevant.9. Høring[Sagen sendes ikke i høring]10. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen støtter kommissionsmeddelelsen på det overordnede niveauog finder det positivt, at Kommissionen med meddelelsen vil sætte øgetfokus på forebyggelse, og at dette kan lede frem til en strategi for fore-byggelse af natur- og menneskeskabte katastrofer.Regeringen er dog af den holdning, at forebyggelsestiltag som udgangs-punkt er et nationalt anliggende og skal betragtes som en integreret del afberedskabsarbejdet inden for en given sektor, frem for et generelt, selv-stændigt område. Konkrete initiativer på forebyggelsesområdet bør såle-des gennemføres som integrerede dele af de relevante sektorreguleringerog med inddragelse af erfaringer fra andre lignende tiltag såsom Over-svømmelses-direktivet§, Seveso-direktivet**og EU-Kommissionenshvidbog om klimatilpasning (forventes offentliggjort i foråret 2009).Endvidere finder regeringen, at arbejdet med forebyggelse på fælles-skabsniveau bør ske ud fra en risikobaseret tilgang, hvor der især fokuse-res på at mindske sandsynlighed og konsekvenser af de hændelsestypersom erfaringsmæssigt påfører fællesskabet store omkostninger.Kommissionens bestræbelser på at øge fokus på betydningen af forebyg-gelsestiltag, som kan lede frem til en strategi for forebyggelse af natur-og menneskeskabte katastrofer vurderes at kunne blive problematiske,hvis forebyggelse betragtes som et selvstændigt indsatsområde, udenhensyn til de enkelte sektorpolitikker.§

I det videre arbejde på forebyggelsesområdet bør Kommissionen nøjeoverveje, hvilken merværdi der realistisk kan skabes ved iværksættelse afforebyggelsesinitiativer på fællesskabsniveau. Herunder om et mindreomfangsrigt (både administrativt og økonomisk set) initiativ vil kunneskabe den samme merværdi, eller om det vil være givtigt at koble det påandre igangværende EU-projekter.11. ForhandlingssituationenMeddelelsen blev præsenteret på et møde i rådsarbejdsgruppen for civil-beskyttelse (PROCIV) medio marts 2009. På mødet blev der udtrykt bredopbakning til meddelelsen, hvor synspunkterne bar præg af at være fore-løbige og generelle holdninger. En substansmæssig drøftelse af kommis-sionsmeddelelsen ventes at ske under det kommende svenske EU-formandskab i anden halvdel af 2009.Der vil blive givet en præsentation v/ EU-Kommissionens miljøkommis-sær på RIA-rådsmødet den 4.-5. juni 2009, hvor der ikke er lagt op til endrøftelse.12. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgMeddelelsen har ikke tidligere været forelagt.

Dagsordenspunkt 6: Rådskonklusioner om ”Public Awareness-Raising” i tilfælde af større katastrofer1. ResuméTjekkiet har som én af prioriteterne for sit EU-formandskab i 1. halvår2009 sat fokus på at øge bevidstgørelse om og uddannelse inden for ci-vilbeskyttelse. Efterfølgende afholdt det tjekkiske EU-formandskab et se-minar i Brno, den 18.-20. februar 2009 om ”Public awareness-raising inthe event of major disasters”, hvor bl.a. Danmark deltog. På baggrundaf drøftelserne i tre arbejdsgrupper på seminaret, har formandskabetudarbejdet udkast til rådskonklusioner om henholdsvis 1) Træning af di-plomater inden for civilbeskyttelse, 2) Målrettet information og uddan-nelse af befolkningen inden for EU, 3) Opmærksomhedsskabelse(”awareness-raising”) om redningspersonels sikkerhed.Danmark kan støtte formandskabets udkast til rådskonklusioner, idetkonklusionerne ses at kunne bidrage til at øge bevidstgørelse om og ud-dannelse inden for civilbeskyttelse.Rådskonklusionerne kommer på RIA-mødet den 4.-5. juni 2009.

2. BaggrundEn række faktorer fremhæves som begrundelse for udarbejdelse afrådskonklusionerne: I de senere år har der været en stigning i hyppighe-den og voldsomheden af natur- og menneskeskabte katastrofer. Rettidig,målrettet, relevant og troværdig information om borgernes sikkerhed førefter og under en katastrofe kan mindske konsekvenserne af katastrofen.Bevidstgørelse (”public-awareness”) er en væsentlig faktor i det arbejdesom udføres af redningspersonel og andre der udfører offentlige hverv,og øget bevidstgørelse i befolkningen bidrager til at mindske aggressionetc. mod de der arbejder under vanskelige forhold til gavn for andre. Ud-kastet henviser endvidere til en række rådsbeslutninger††, som overordnetset har til formål at styrke det overordnede formål med EU-samarbejdetom civilbeskyttelse og til retningslinjer vedrørende et konsulært ”leadstate” koncept, som Rådet vedtog den 8. december 2008.

Rådskonklusion af 8. november 2007 om etablering af en fælles civilbeskyttelsesme-kanisme. Rådskonklusion af 5 marts 2007 om etablering af et finansielt civilbeskyt-telsesinstrument, og Rådskonklusion af 16. juni 2008 om styrkelse af EU’s katastro-ferespons kapacitet mod en integreret tilgang til katastrofehåndtering, dækkende fo-rebyggelse beredskab og indsats.Samtidig henvises der til EU’s guidelines for implementering af det konsulære ‘LeadState concept’, godkendt af rådet 8. december 2008 og rådskonklusion af 16. juni2008 omkring styrkelse af EU’s katastroferesponskapacitet - mod en integreret til-gang l katastrofehåndtering, dækkende forebyggelse beredskab og indsats.28

4. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincip er ikke relevant.5. Formål og indholdDet overordnede formål med rådskonklusionerne er at sikre, at såvelmedlemslandene som Kommissionen arbejder inden for de tre områder:1) uddannelse af diplomater inden for civilbeskyttelse, 2) borgerrettetoplysningsvirksomhed og uddannelse i forhold til befolkningen i EU, og3) bevidstgørelse (”awareness-raising”) i forhold til redningspersonelssikkerhed. Således pålægger Rådet både medlemsstaterne og Kommissi-onen at arbejde indenfor områderne.Herudover pålægger rådskonklusionerne ingen forpligtelser, men indby-der medlemslandene og Kommissionen til at påtage sig forskellige opga-ver for at fremme ovennævnte formål.Vedrørende uddannelse af diplomatisk personel i civilbeskyttelse skalKommissionen således bl.a. udvikle informationsmateriale om relevantefællesskabsinstrumenter med henblik på den nationale diplomatuddan-nelse, organisere informationsmøder for lokale ambassader om civilbe-skyttelsesmekanismen,udvikleettræningsmodulomEU-katastrofehåndtering og krisestyring, indbygge et kursus for diplomaterfra EU-medlemslandene og Kommissionen i det eksisterende uddannel-sesprogram under civilbeskyttelsesmekanismen, integrere kendskab tilmekanisme i eksisterende diplomatkurser, som Kommissionen afholderog åbne op for muligheden for, at diplomater fra værtslande kan væreobservatører ved civilbeskyttelsesøvelser.Ligeledes indbydes medlemslandene til en række aktiviteter, som skalstyrke informationsudveksling mellem relevante ministerier om civilbe-skyttelsesemner, cirkulere Kommissionens informationsmateriale til re-levante ansatte på ambassaderne, danne netværk mellem kriseansvarligepå lokale ambassader og Kommissionens repræsentationskontorer i tred-jelande, indarbejde oplysninger om mekanismen i ambassadernes bered-skabsplaner, undersøge muligheden for at indbygge relevant informationi nationale træningsprogrammer, opfordre til deltagelse i fællesskabetstræningskurser og muliggøre informationsudvekslinger.Vedrørende ”borgerrettet oplysningsvirksomhed og uddannelse målrettetbefolkningen i EU” indbydes Kommissionen ligeledes til at styrke deneksisterende EU-hjemmeside ved at tilføje en borgerrettet sektion, somhenviser til nationale hjemmesider, udvikle en rammehåndbog for en”public awareness” strategi, udvikle en platform for bl.a. vidensud-veksling og udarbejdelse af relaterede retningslinier, fremme 1-1-2alarmnummeret, og fremme ”awareness-raising” i fællesskabsinitiativer,navnlig det finansielle beredskabsinstrument.

Medlemslandene inviterer følgende til at deltage i platformen og dele op-lysninger på fællesskabsniveau samt implementere forslag fra ovennævn-te strategihåndbog nationalt.Ydermere indbydes medlemslandene til at samle og bearbejde informati-on om en fælles europæisk hjemmeside, som er målrettet både den bredebefolkning og eksperter, styrke samarbejde med NGO’er og frivillige, ogselv bidrage til at fremme 1-1-2 alarmnummeret nationalt.Vedrørende ”bevidstgørelse (”awareness-raising”) i forhold til rednings-personels sikkerhed” lægger udkast til rådskonklusioner op til at skabe etoverblik over problemet ved, at Kommissionen i samarbejde med med-lemslandene udvikler et spørgeskema.6. Europa-Parlamentets udtalelserIkke relevant.7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforIkke relevant.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien,miljøet eller beskyttelsesniveauetIkke relevant.9. HøringSagen sendes ikke i høring10. Regeringens holdningDet er regeringens holdning, at Danmark kan støtte formandskabets ud-kast til rådskonklusioner, idet konklusionerne ses at kunne bidrage til atøge bevidstgørelse om og uddannelse inden for civilbeskyttelse.I den forbindelse finder regeringen det positivt, at der i formandskabetsudkast til rådskonklusioner alene anvises en række måder hvorpå Kom-missionen og medlemslandene kan styrke ”awareness-raising” uden atder dog skabes bindinger for, hvorledes dette skal ske.11. ForhandlingssituationenUdkast til rådskonklusioner har været drøftet på flere møder i rådsar-bejdsgruppen for civilbeskyttelse (PROCIV) siden marts 2009.

Dagsordenspunkt 7: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets for-ordning om indførelse af en procedure for forhandling og indgåelseaf bilaterale aftaler mellem medlemsstater og tredjelande om sektor-spørgsmål vedrørende lovvalgsregler for kontraktlige forpligtelserog forpligtelser uden for kontraktforholdKOM(2008)0893Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.ResuméForslaget fastsætter en procedure, hvorved Fællesskabet kan give med-lemsstater bemyndigelse til at forhandle og indgå bilaterale aftaler medtredjelande om sektorspørgsmål vedrørende lovvalgsregler for kontrakt-lige forpligtelser og forpligtelser uden for kontrakt. Det fremgår af for-slaget, at adgangen til at indgå sådanne aftaler antages at falde ind underFællesskabets enekompetence. Forslaget er omfattet af Danmarks forbe-hold og vil allerede af den grund ikke have lovgivningsmæssige og stats-finansielle konsekvenser. Fra dansk side er man overordnet positiv overfor forslaget, herunder atdet nu er udvidet til også at omfatte regionaleog multilaterale aftaler.Formandskabetforventes på rådsmødet (retligeog indre anliggender) den 4.-5. juni 2009 at redegøre for resultatet afEuropa-Parlamentets behandling af forslaget.1.Baggrund

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 593/2008 om lov-valgsregler for kontraktretlige forpligtelser (Rom I-forordningen) inde-holder regler om, hvilket lands lovgivning der finder anvendelse for kon-traktretlige forpligtelser på det civil- og handelsretlige område i situatio-ner, hvor der skal foretages et valg mellem forskellige landes lovgivning.Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 864/2007 om lov-valgsregler for forpligtelser uden for kontraktforhold (Rom II-forordningen) indeholder regler om, hvilket lands lovgivning der finderanvendelse for forpligtelser uden for kontrakt på det civil- og handelsret-lige område i situationer, hvor der skal foretages et valg mellem forskel-lige landes lovgivning.Det fremgår af det foreliggende forslag, at området for Rom I- og RomII-forordningerne antages at falde ind under Fællesskabets enekompe-tence, således at medlemsstaterne ikke selv kan forhandle og indgå afta-ler med tredjelande på de pågældende områder.

Fællesskabet vil imidlertid ikke nødvendigvis indgå aftaler med tredje-lande på alle områder, der er omfattet af enekompetencen. Det forelig-gende forslag fastsætter på den baggrund en procedure, hvorved Fælles-skabet – hvis Fællesskabet hverken har indgået eller vil indgå en fælles-skabsaftale på det pågældende område – kan give medlemsstaterne be-myndigelse til at indgå bilaterale aftaler med tredjelande om sektor-spørgsmål vedrørende lovvalgsregler på det civil- og handelsretlige om-råde, som helt eller delvis falder ind under anvendelsesområdet for RomI- og Rom II-forordningerne.Rom I- og Rom II-forordningerne er omfattet af det danske forbeholdvedrørende retlige og indre anliggender, og forordningerne er derfor ikkebindende for og finder ikke anvendelse i Danmark. Det foreliggende for-ordningsforslag er ligeledes omfattet af forbeholdet, jf. nedenfor.Det bemærkes, at forslaget forhandles sammen med et tilsvarende forslagvedrørende det familieretlige område (KOM(2008)0894).Det danske forbeholdForslaget er fremsat med hjemmel i afsnit IV i EF-traktaten. Forslaget erderfor omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre anlig-gender, og Danmark deltager ikke i en kommende vedtagelse af forsla-get, der ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.2.Indhold

Forslaget er fremsat under henvisning til artikel 61, litra c, og artikel 65 iEF-traktaten, der giver hjemmel til at vedtage foranstaltninger vedrøren-de samarbejde om civilretlige spørgsmål med grænseoverskridende virk-ninger, i det omfang de er nødvendige for det indre markeds funktion.Det følger af artikel 67, stk. 5, at sådanne foranstaltninger skal træffes ihenhold til artikel 251, dvs. efter den fælles beslutningsprocedure.Forslaget fastsætter en procedure for, at Fællesskabet kan bemyndigemedlemsstaterne til at ændre eksisterende bilaterale aftaler eller til at for-handle og indgå nye bilaterale aftaler med tredjelande om sektorspørgs-mål vedrørende lovvalgsregler på det civil- og handelsretlige område,som helt eller delvist falder ind under anvendelsesområdet for Rom I- ogRom II-forordningerne.Efter artikel 2, stk. 1, omfatter forslaget bilaterale aftaler mellem enmedlemsstat og et tredjeland og regionale aftaler mellem et begrænset33

antal medlemsstater og et begrænset antal tredjelande, der grænser op tilDen Europæiske Unions medlemsstater, som angår lokale forhold, ogsom ikke er åben for tiltrædelse af andre stater.Efter artikel 3 i forslaget skal en medlemsstat, der har til hensigt at indle-de forhandlinger med et tredjeland om ændring af en eksisterende aftaleeller om indgåelse af en ny aftale, som er omfattet af forordningsforsla-gets anvendelsesområde, give Kommissionen skriftlig meddelelse herom.Efter artikel 4 skal Kommissionen herefter vurdere, om medlemsstatenkan fortsætte forhandlingerne med det pågældende tredjeland.Hvis Fællesskabet endnu ikke har indgået en aftale med det pågældendetredjeland, undersøger Kommissionen, om der forventes indgået en rele-vant fællesskabsaftale med det pågældende tredjeland inden forde næste24 måneder.Hvis dette ikke er tilfældet, kan Kommissionen give bemyndigelse tilmedlemsstaten, hvistrebetingelser er opfyldt. Den første betingelse er,at medlemsstaten har godtgjort, at den har en særlig interesse i at indgåen bilateral sektoraftale med tredjelandetsom følge aføkonomiske, geo-grafiske, kulturelle, historiske,sociale eller politiskebånd mellem med-lemsstaten og det pågældende tredjeland. Den anden betingelse er, atKommission finder, at den planlagte aftaleikke vil gøre fællesskabsrettenvirkningsløs og ikke underminerer den korrekte anvendelse af den ord-ning,der er indført ved disse bestemmelser.Den tredje betingelse er, atden påtænkte aftale ikke vil underminere genstanden for og formålet medFællesskabets politik for eksterne forbindelser som besluttet af Fælles-skabet.Hvis Kommissionen konkluderer, at der ikke er hindringer for aftalensindgåelse, kan Kommissionen give medlemsstaten bemyndigelse til atindlede forhandlinger med det pågældende tredjeland, jf. artikel 5, stk. 1.Kommissionen kan om nødvendigt foreslå forhandlingsdirektiver og an-mode om indføjelse af særlige klausuler i denpåtænkteaftale. Aftalenskal indeholde en klausul omenten fuld eller delvis opsigelse af aftalen,hvis der senere indgås en aftale mellem Fællesskabet eller Fællesskabetog dets medlemsstater ogdet eller de samme tredjelande om det sammespørgsmåleller direkte erstatning af de relevante bestemmelser i aftalenmed bestemmelser i en senere aftale mellem Det Europæiske Fællesskabeller Fællesskabet og dets medlemsstater og det eller de pågældendetredjelande om det samme spørgsmål.Det fremgår af artikel 5, stk.3, atKommissionen træffer en begrundet afgørelse om, hvorvidt medlemssta-34

ten kan indlede formelle forhandlinger, inden 90 dage efter modtagelseaf meddelelsen i medfør af artikel 3.Kommissionen kan ifølge artikel 6 deltage som observatør i forhandlin-gerne mellem medlemsstaten og tredjelandet.Ifølge artikel 7,stk. 1,skal medlemsstaten, inden der indgås en endeligaftale, meddele Kommissionen forhandlingsresultaterne og fremsendeaftaleteksten. Herefter vurderer Kommissionen endeligt, ommedlemssta-ten skal bemyndiges til at indgå aftalen.Det fremgår af artikel 7, stk. 5,at Kommissionenskal træffe en begrundet afgørelse herom inden 90 da-ge efter modtagelsen af meddelelsen omhandlet i stk. 1.Artikel 7a fastsætter den procedure, der skal følges af Kommissionen,hvis det vurderes, at der skal meddeles medlemsstaten afslag på ansøg-ningen om bemyndigelse til at indgå aftalen. Kommissionen skal i så faldi medfør af artikel 7a, stk. 1, afgive en udtalelse herom til Europa-Parlamentet og Rådet inden 90 dage efter modtagelsen af meddelelsen,der er omhandlet i artikel 7, stk. 1. Den pågældende medlemsstat vil her-efter have mulighed for at anmode Kommissionen om at indlede drøftel-ser med henblik på at finde en løsning.Forslagets artikel 9 indeholder en overgangsbestemmelse for så vidt an-går medlemsstater, der allerede har indledt forhandlinger med et tredje-land, men endnu ikke har indgået en aftale, når forordningen træder ikraft.Det fremgår af forslagets artikel10a,at forordningenudløber tre år efterKommissionens forelæggelse om tidligst 8 år af en rapport, der skal an-befale om forordningen skal udløbe eller erstattes af en ny forordning, jf.artikel 10.3.Gældende dansk ret

Kommissionens forslag har været sendt i høring hos Østre Landsret, Ve-stre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter, Domstolsstyrel-sen, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Ad-vokatrådet, Danmarks Rederiforening, Dansk Arbejdsgiverforening,Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Erhvervssammenslutning, DanskIndustri, Danske Advokater, Danske Familieadvokater, Danske Regio-ner, Foreningen af Advokater og Advokatfuldmægtige, Foreningen afOffentlige Chefer i Statsforvaltningen, Foreningen af Statsforvaltningsdi-rektører, Foreningen af Statsforvaltningsjurister, Forsikring & Pension,Kommunernes Landsforening, Landsorganisationen i Danmark, AarhusUniversitet (Juridisk Institut), Københavns Universitet (Det JuridiskeFakultet), Aalborg Universitet (Juridisk Institut), Syddansk Universitet(Juridisk Institut), Handelshøjskolen i København (Juridisk Institut) ogHandelshøjskolen i Århus (Juridisk Institut).Vestre Landsret, samtlige byretter, Domstolsstyrelsen,Foreningen afStatsforvaltningsdirektørerog Syddansk Universitet (Juridisk Institut)har oplyst, at de ikke har bemærkninger til forslagene.Advokatsamfundet, Danmarks Rederiforening og Handelshøjskolen iKøbenhavn (Juridisk Institut)har bemærket, at de støtter Justitsministe-riets foreløbige holdning om, at forslagene bør udvides til også at omfat-te regionale og multinationale aftaler.6.Nærhedsprincippet

Europa-Parlamentet har den 7. maj 2009 godkendt Kommissionens for-slag med de ændringer, der er foretaget i forbindelse med forhandlinger-ne. Forslaget skal således kun forelægges for Europa-Parlamentet igen,hvis der foretages væsentlige ændringer.10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejdeSagen har været drøftet på Specialudvalget for politimæssigt og retligtsamarbejdes møde den 18. maj 2009.11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg og Rets-udvalgEt grundnotat om sagen blev oversendt til Folketingets Europaudvalg ogFolketingets Retsudvalg den 23. marts 2009.Forslaget til forordning blev forelagt for Folketingets Europaudvalg ogRetsudvalg til orientering forud for rådsmødet (retlige og indre anlig-gender) den 6. april 2009.

Dagsordenspunkt 8: Forslag til Rådets forordning om indførelse afen procedure for forhandling og indgåelse af bilaterale aftaler mel-lem medlemsstater og tredjelande om sektorspørgsmål vedrørenderetternes kompetence, anerkendelse og fuldbyrdelse af domme ogretsafgørelser i ægteskabssager, forældreansvar og underholdspligtsamt lovvalgsregler i forbindelse med underholdspligtKOM(2008)0894Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.ResuméForslaget fastsætter en procedure, hvorved Fællesskabet kan give med-lemsstater bemyndigelse til at forhandle og indgå bilaterale aftaler medtredjelande om sektorspørgsmål vedrørende retternes kompetence, aner-kendelse og fuldbyrdelse af domme og retsafgørelser i ægteskabssager,sager om forældreansvar og underholdspligt samt lovvalgsregler i forbin-delse med underholdspligt. Det fremgår af forslaget, at adgangen til atindgå sådanne aftaler antages at falde ind under Fællesskabets enekom-petence. Forslaget er omfattet af Danmarks forbehold og vil allerede afden grund ikke have lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekven-ser. Fra dansk side er man overordnet positiv over for forslaget,herunderat det nu er udvidet til også at omfatte to nordiske konventioner på detfamilieretlige område.Formandskabet arbejder på atopnå politisk enig-hed om forslaget på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 4.-5.juni 2009.1.Baggrund

Rådets forordning (EF) nr. 2201/2003 om kompetence og om anerken-delse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager og i sager vedrø-rende forældreansvar og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1347/2000(den nye Bruxelles II-forordning) indeholder regler om internationalkompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i sepa-rations- og skilsmissesager og i sager vedrørende forældreansvar (foræl-dremyndighed, barnets bolig, samvær mv.).Rådets forordning (EF) nr. 4/2009 om kompetence, lovvalg, anerkendel-se og fuldbyrdelse af retsafgørelser og samarbejde vedrørende under-holdspligt (Underholdspligtforordningen) indeholder regler om internati-onal kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelsersamt administrativt samarbejde vedrørende underholdspligt (børne- ogægtefællebidrag mv.).

Det fremgår af det foreliggende forslag, at området for de 2 forordningerantages at falde ind under Fællesskabets enekompetence, således at med-lemsstaterne ikke selv kan forhandle og indgå aftaler med tredjelande påde pågældende områder.Fællesskabet vil imidlertid ikke nødvendigvis indgå aftaler med tredje-lande på alle områder, der er omfattet af enekompetencen. Det forelig-gende forslag fastsætter på den baggrund en procedure, hvorved Fælles-skabet – hvis Fællesskabet hverken har indgået eller vil indgå en fælles-skabsaftale på det pågældende område – kan give medlemsstaterne be-myndigelse til at indgå bilaterale aftaler med tredjelande om sektor-spørgsmål vedrørende retternes kompetence, anerkendelse og fuldbyrdel-se af domme og retsafgørelser i sager om separation, skilsmisser, foræl-dreansvar og underholdspligt samt vedrørende lovvalgsregler i forbindel-se med underholdspligt.De to forordninger er omfattet af det danske forbehold vedrørende retligeog indre anliggender, og forordningerne er derfor ikke bindende for ogfinder ikke anvendelse i Danmark. Med hjemmel i aftale af 19. oktober2005 mellem Det Europæiske Fællesskab og Danmark om retterneskompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på detcivil- og handelsretlige område, der er gennemført i Danmark ved lov nr.1563 af 20. december 2006 om Bruxelles I-forordningen m.v., har Dan-mark dog på mellemfolkeligt grundlag tilsluttet sig bestemmelserne iUnderholdspligtforordningen, bortset fra bestemmelserne om lovvalg ogadministrativt samarbejde. Det foreliggende forordningsforslag er ligele-des omfattet af forbeholdet, jf. nedenfor.Det bemærkes, at forslaget forhandles sammen med et tilsvarende forslagvedrørende lovvalgsregler for kontraktlige forpligtelser og forpligtelseruden for kontraktforhold (KOM(2008)0893).Det danske forbeholdForslaget er fremsat med hjemmel i afsnit IV i EF-traktaten. Forslaget erderfor omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre anlig-gender, og Danmark deltager ikke i en kommende vedtagelse af forsla-get, der ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.2.Indhold

ropæiske Fællesskab, der giver hjemmel til at vedtage foranstaltningervedrørende samarbejde om civilretlige – herunder familieretlige –spørgsmål med grænseoverskridende virkninger, i det omfang de er nød-vendige for det indre markeds funktion. Det følger af artikel 65, at så-danne foranstaltninger skal træffes i henhold til artikel 67, stk. 2, dvs.med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet.Forslaget fastsætter en procedure for, at Fællesskabet kan bemyndigemedlemsstaterne til at ændre eksisterende bilaterale aftaler eller til at for-handle og indgå nye bilaterale aftaler med tredjelande omspørgsmål,som helt eller delvist henhører under anvendelsesområdet for den nyeBruxelles II-forordning og Underholdspligtforordningen.Efter artikel 2, stk. 1, omfatter forslaget bilaterale aftaler mellem enmedlemsstat og et tredjeland og de regionale aftaler, der er henvist til iden nye Bruxelles II-forordning og Underholdspligtforordningen. Detdrejer sig om konventionen mellem Danmark, Finland, Island, Norge ogSverige indeholdende internationalprivatretlige bestemmelser om ægte-skab, adoption og værgemål undertegnet i Stockholm den 6. februar1931 (Den nordiske ægteskabskonvention) og konvention af 23. marts1962 mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om inddrivelseaf underholdsbidrag (Den nordiske inddrivelseskonvention).Efter artikel 3 i forslaget skal en medlemsstat, der har til hensigt at indle-de forhandlinger med et tredjeland om ændring af en eksisterende aftaleeller om indgåelse af en ny aftale, der er omfattet af forordningsforslagetsanvendelsesområde, give Kommissionen skriftlig meddelelse herom.Efter artikel 4 skal Kommissionen herefter vurdere, om medlemsstatenkan fortsætte forhandlingerne med det pågældende tredjeland. Hvis Fæl-lesskabet allerede har indgået en aftale om det samme spørgsmål med detpågældende tredjeland, afslås medlemsstatens ansøgning uden videre afKommissionen.Hvis Fællesskabet endnu ikke har indgået en aftale med det pågældendetredjeland, undersøger Kommissionen, om der forventes indgået en rele-vant fællesskabsaftale med det pågældende tredjeland inden for dennærmeste fremtid.Hvis dette ikke er tilfældet, kan Kommissionen give bemyndigelse tilmedlemsstaten, hvistrebetingelser er opfyldt. Den første betingelse er,at medlemsstaten har godtgjort, at den har en særlig interesse i at indgåen bilateralaftalemed tredjelandetsom følge aføkonomiske, geografi-40

ske, kulturelle, historiske,sociale eller politiskebånd mellem medlems-staten og det pågældende tredjeland. Den anden betingelse er, at Kom-mission finder, at den planlagte aftaleikke vil gøre fællesskabsrettenvirkningsløs og ikke underminere den korrekte anvendelse af den ord-ning,der er indført ved disse bestemmelser.Den tredje betingelse er, atden påtænkte aftale ikke vil underminere genstanden for og formålet medFællesskabets politik for eksterne forbindelser som besluttet af Fælles-skabet.Hvis Kommissionen konkluderer, at der ikke er hindringer for aftalensindgåelse, kan Kommissionen give medlemsstaten bemyndigelse til atindlede forhandlinger med det pågældende tredjeland, jf. artikel 5, stk. 1.Kommissionen kan om nødvendigt foreslå forhandlingsdirektiver og an-mode om indføjelse af særlige klausuler i denpåtænkteaftale. Aftalenskal indeholde en klausul omenten fuld eller delvis opsigelse af aftalen,hvis der senere indgås en aftale mellem Fællesskabet eller Fællesskabetog dets medlemsstater ogdet eller de samme tredjelande om det sammespørgsmåleller direkte erstatning af de relevante bestemmelser i aftalenmed bestemmelser i en senere aftale mellem Det Europæiske Fællesskabeller Fællesskabet og dets medlemsstater og det eller de pågældendetredjelande om det samme spørgsmål.Det fremgår af artikel 5, stk.3, atKommissionen træffer en begrundet afgørelse om, hvorvidt medlemssta-ten kan indlede formelle forhandlinger, inden 90 dage efter modtagelseaf meddelelsen i medfør af artikel 3.Kommissionen kan ifølge artikel 6 deltage som observatør i forhandlin-gerne mellem medlemsstaten og tredjelandet.Ifølge artikel 7,stk. 1,skal medlemsstaten, inden der indgås en endeligaftale, meddele Kommissionen forhandlingsresultaterne og fremsendeaftaleteksten. Herefter vurderer Kommissionen endeligt, ommedlemssta-ten skal bemyndiges til at indgå aftalen.Det fremgår af artikel 7, stk. 5,at Kommissionenskal træffe en begrundet afgørelse herom inden 90 da-ge efter modtagelsen af meddelelsen omhandlet i stk. 1.Artikel 7a fastsætter den procedure, der skal følges af Kommissionen,hvis det vurderes, at der skal meddeles medlemsstaten afslag på ansøg-ningen om bemyndigelse til at indgå aftalen. Kommissionen skal i så faldi medfør af artikel 7a, stk. 1, afgive en udtalelse herom til Europa-Parlamentet og Rådet inden 90 dage efter modtagelsen af meddelelsen,der er omhandlet i artikel 7, stk. 1. Den pågældende medlemsstat vil her-

efter have mulighed for at anmode Kommissionen om at indlede drøftel-ser med henblik på at finde en løsning.Forslagets artikel 9 indeholder en overgangsbestemmelse for så vidt an-går medlemsstater, der allerede har indledt forhandlinger med et tredje-land, men endnu ikke har indgået en aftale, når forordningen træder ikraft.Det fremgår af forslagets artikel10a,at forordningenudløber tre år efterKommissionens forelæggelse om tidligst 8 år af en rapport, der skal an-befale om forordningen skal udløbe eller erstattes af en ny forordning, jf.artikel 10.3.Gældende dansk ret

Forordningsforslaget er som nævnt omfattet af det danske forbehold, ogDanmark deltager derfor ikke i den kommende vedtagelse af forslaget,der således ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.Regeringen er overordnet positiv over for forslaget.Regeringen anser detnavnlig for positivt, at der under forhandlingerne er opnået enighed om,at forslaget skal omfatte de ovennævnte to nordiske konventioner, og atdet ligeledes skal omfatte hele anvendelsesområdet for den nye BruxellesII-forordning og Underholdspligtforordningen.9.Europa-Parlamentet

Punkt 9: Udkast til rådskonklusioner om det videre arbejde med enfælles referenceramme for europæisk aftaleretRevideret notat. Ændringerne er fremhævet med kursiv.ResuméFormandskabet forventes på rådsmødet (retlige og indre anliggender)den 4.-5.juni 2009 at fremlægge et udkast til rapport til Rådet om fast-læggelse af en fælles referenceramme for europæisk aftaleret. Der er taleom en opfølgning på den rapport, som det slovenske formandskab gav pårådsmødet (retlige og indre anliggender) den 17.-18. april 2008, og påde konklusioner, der blev vedtaget på rådsmødet (retlige og indre anlig-gender) den 27.-28. november 2008 om de grundlæggende retningslinjerfor det fremtidige arbejde med at udarbejde en fælles referenceramme. Iudkastet opregner formandskabet nogle retningslinjer for forskelligepunkter, som Kommissionen bør inkludere i referencerammen, nemligfælles aftaleretlige grundprincipper, definitioner af aftaleretlige nøgle-begreber, standardregler baseret på grundprincipperne og nøglebegre-berne,ogforholdet til forbrugerretten. Det fastslås endvidere i udkastet,at det er for tidligt at tage stilling til, hvilken form den fælles reference-ramme bør have, men at formen skal gøre det muligt at udarbejde et ik-ke-bindende instrument, der indeholder retningslinjer, som lovgivernekan anvende på fællesskabsplan som fælles inspirations- eller reference-kilde i lovgivningsprocessen. Danmark kan støtte formandskabets oplæg,herunder formandskabets forslag om, at Rådet godkender rapporten somudtryk for Rådets holdning til visse aspekter af den fælles referenceram-me og oversender rapporten til Kommissionen med en opfordring om, atKommissionen tager behørigt hensyn til den i det fremtidige arbejde medreferencerammen.1.Baggrund

Europa-Parlamentet har i de senere år vedtaget flere beslutninger omeventuel harmonisering af aftaleretten m.v. i EU-landene, og ved beslut-ning af 16. marts 2000 om Europa-Kommissionens arbejdsprogram an-modede Europa-Parlamentet om, at Kommissionen undersøgte, om enmere vidtgående harmonisering på det civilretlige område er blevet nød-vendig som følge af det indre markeds funktion.Det Europæiske Råd besluttede i 1999, at man for så vidt angik den ma-terielle civilret ønskede en samlet undersøgelse af behovet for indbyrdestilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger for at fjerne hindringer for,at civile retssager forløber tilfredsstillende.På denne baggrund fremlagde Kommissionen i juli 2001 en meddelelseom europæisk aftaleret (KOM(2001)0398). Formålet hermed var at skabeen bred debat om europæisk aftaleret og i den forbindelse få belyst, om –45

og i givet fald hvordan – forskelle mellem de nationale aftaleretlige reg-ler skaber vanskeligheder for en tilfredsstillende udvikling af EU’s indremarked.I forlængelse af meddelelsen fra juli 2001 fremlagde Kommissionen den12. februar 2003 en handlingsplan om en mere sammenhængende euro-pæisk aftaleret (KOM(2003)0068), hvori Kommissionen redegjorde forsine konklusioner efter høringen over meddelelsen fra juli 2001.Den 22. september 2003 vedtog Rådet (konkurrenceevne) en resolutionvedrørende Kommissionens handlingsplan. Formålet hermed var bl.a.over for Kommissionen at give udtryk for medlemsstaternes ønske om, atarbejdet kommer til at foregå i tæt samarbejde med Europa-Parlamentetog Rådet.I april 2004 afholdt Kommissionen en konference om europæisk aftale-ret. I konferencen deltog repræsentanter for medlemsstaterne, Europa-Parlamentet samt europæiske og nationale interesseorganisationer mv.På baggrund af de modtagne bidrag og tilkendegivelser fremlagde Kom-missionen den 11. oktober 2004 meddelelsen ”Europæisk aftaleret ogrevision af gældende EU-ret: Vejen frem” (KOM(2004)0651) og iværk-satte herefter første del af projektet, der vedrører udarbejdelse af en så-kaldt fælles referenceramme.Kommissionen etablerede i første omgang et netværk bestående af for-skere, der fik til opgave at udarbejde et akademisk bud på en reference-ramme, der vil kunne inddrages i det videre arbejde. Medlemsstaterne oginteresseorganisationerne holdes orienteret om dette arbejde og har mu-lighed for at komme med forslag til forskningsgrupperne. Kommissionensøger derved at sikre, at resultatet af forskernetværkets arbejde kommertil at reflektere aktørernes behov.Kommissionen afgav i september 2005 en første orienterende statusrap-port vedrørende europæisk aftaleret (KOM(2005)0456) og afholdt den26. september 2005 i samarbejde med det britiske formandskab en konfe-rence i London, hvor der også blev orienteret om status for arbejdet.På rådsmøde den 28.-29. november 2005 (konkurrenceevne) blev dervedtaget en række rådskonklusioner, der opfordrede Kommissionen tilogså fremover i arbejdet med aftaleretsprojektet at inddrage og orienteremedlemsstaterne og Europa-Parlamentet. Rådskonklusionerne indeholdttillige en opfordring til medlemsstaterne om aktivt at samarbejde med46

Kommissionen og til at bistå Kommissionen i arbejdet med at tilveje-bringe nødvendig dokumentation. I rådskonklusionerne udtrykte Rådetendvidere anerkendelse af bl.a. den måde, hvorpå Kommissionen har til-rettelagt projektet, og det blev fremhævet, at der i arbejdet bør fokuserespå praktiske spørgsmål, således at resultatet giver reelle fordele for for-brugere og virksomheder.På et møde den 19.-20. april 2007 traf Rådet (retlige og indre anliggen-der) beslutning om, at en eventuel fremtidig fælles referenceramme foreuropæisk aftaleret skulle drøftes i Den Civilretlige Komité med henblikpå, at Rådet kunne fastlægge sin holdning hertil og herved bidrage tilKommissionens videre arbejde.Kommissionen afgav den 25. juli 2007 sin anden statusrapport vedrøren-de den fælles referenceramme for europæisk aftaleret (KOM(2007)0447).På rådsmødet den 17.-18. april 2008 (retlige og indre anliggender) vedtogRådet en rapport om de foreløbige drøftelser af den fælles referenceram-me.Af rapporten fremgår det, at den fælles referenceramme skal udformessom et praktisk redskab, som kan anvendes af lovgiver på fællesskabsni-veau i forbindelse med udformning af forslag til ny regulering og dervedmedvirke til at fremme ensartethed og sammenhæng i fællesskabsregule-ringen.Der blev taget afstand fra muligheden for via den fælles referencerammeat harmonisere medlemsstaternes aftaleret eller for at lade den fælles re-ferenceramme udgøre et samlet sæt af aftaleretlige vilkår, som aftalepar-terne i det enkelte tilfælde vil kunne træffe en ”lovvalgsaftale” om at an-vende på det konkrete kontraktforhold.Hvad angår referencerammens indhold vedtog Rådet, at den fælles refe-renceramme bør bestå af en række aftaleretlige definitioner, almindeligeprincipper og modelregler, baseret på eksisterende fællesskabsregulering,national regulering og nationale retstraditioner samt på arbejdet i Kom-missionens forskernetværk og anden tilgængelig forskning.Rådet fandt således ikke, at referencerammen skulle være en systematisksamling af nationale retsprincipper, og det anbefales heller ikke at ladereferencerammen være en (retligt bindende) konsolidering og systemati-sering af eksisterende fællesskabsregulering inden for aftaleretten.

Rådet fandt herudover, at referencerammen burde dække den samledecivile aftaleret, og altså ikke kun eksempelvis forbrugeraftaler.Rådet fastslog herudover, at referencerammen skulle have karakter afikke retligt bindende retningslinjer, som aftales mellem lovgiverne påfællesskabsniveau, med henblik på at lade referencerammen fungere somen fælles inspirationskilde i lovgivningsprocessen.Rådet fastslog således, at referencerammen hverken i forhold til med-lemsstaterne eller fællesskabets institutioner skulle være bindende.Endelig tilsluttede Rådet sig, at Kommissionen arbejdede videre med sa-gen, men at Den Civilretlige Komité løbende skulle inddrages i arbejdet.På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27.-28. november 2008vedtog Rådet en række konklusioner om de grundlæggende retningslinjerfor det fremtidige arbejde med udarbejdelsen af den fælles reference-ramme, herunder om strukturen, anvendelsesområdet, respekt for for-skellene i de nationale aftaleretlige systemer og EU-institutionernes en-gagement i sagen.For at sikre den løbende opfølgning på sagen og med henblik på at ud-dybe og præcisere de vedtagne retningslinjer har formandskabet på bag-grund af bl.a. yderligere drøftelser i Den Civilretlige Komité udarbejdetdet foreliggende udkast til en ny rapport.2.Indhold

Formandskabet har sat et udkast til en ny rapport til Rådet om fastlæg-gelse af en fælles referenceramme for europæisk aftaleret på dagsorde-nen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 4.-5. juni 2009. Iudkastet opregner formandskabet nogle retningslinjer for forskelligepunkter, som Kommissionen bør inkludere i referencerammen, nemligfælles aftaleretlige grundprincipper, definitioner af aftaleretlige nøgle-begreber, standardregler baseret på grundprincipperne og nøglebegre-berne,ogforholdet til forbrugerretten. Udkastet indeholder endvidere etafsnit om referencerammens form og en konklusion.Fælles aftaleretlige grundprincipperDer lægges med udkastet op til at fastlægge nogle fælles aftaleretligegrundprincipper, som med sikkerhed skal indgå i referencerammen. Ud-kastet indeholder således en ikke udtømmende opregning af disse prin-

cipper (princippet om kontraktfrihed, princippet om kontrakters bindendevirkning og princippet om redelig handlemåde).Definitioner af aftaleretlige nøglebegreberUdkastet lægger op til at fastslå, at det fortsat er for tidligt præcist atgøre op med, hvilke definitioner af aftaleretlige nøglebegreber reference-rammen skal indeholde. Det fremhæves dog bl.a. i udkastet, at det vil væ-re nyttigt at præcisere visse nøglebegreber på området for forbrugerafta-ler.Standardregler baseret på grundprincipperne og nøglebegreberneUdkastet lægger op til at fastslå, at udgangspunktet er, at de standard-regler, baseret på grundprincipperne og nøglebegreberne, som skal ind-gå i den fælles referenceramme, bør være af generel karakter og bør af-fattes tilstrækkeligt bredt, således at de kan finde anvendelse i forhold tilalle aftaleforhold. Der lægges endvidere op til at fastslå, at antallet afstandardregler bør svare til, hvad der er nødvendigt i lyset af reference-rammens anvendelsesområde og formål.Forholdet til forbrugerrettenUdkastet lægger navnlig op til at fastslå vigtigheden af, at der sikres denfornødne overensstemmelse mellem indholdet af referencerammen og detforslag til direktiv om forbrugerrettigheder, som evt. måtte blive vedtagettil sin tid.Referencerammens formDet konstateres i udkastet, at det er for tidligt at tage stilling til, hvilkenform den fælles referenceramme bør have, men at formen skal gøre detmuligt at udarbejde et ikke-bindende instrument, der indeholder ret-ningslinjer, som lovgiverne kan anvende på fællesskabsplan som fællesinspirations- eller referencekilde i lovgivningsprocessen.KonklusionUdkastet lægger op til en anbefaling til Rådet om, at Rådet godkenderrapporten som udtryk for Rådets holdning til visse aspekter af den fællesreferenceramme og oversender rapporten til Kommissionen med en op-fordring om, at Kommissionen tager behørigt hensyn til den i det fremti-dige arbejde med referencerammen.Der lægges endvidere op til, at rapporten sendes til Europa-Parlamentettil orientering, og at Den Civilretlige Komité løbende følger Kommissio-nens videre arbejde med den fælles referenceramme.49

Aftaleretten er i Danmark en del af privatretten (i modsætning til den of-fentlige ret) og en del af formueretten (i modsætning til f.eks. familieretten).Regler om aftalers indgåelse, gyldighed og fortolkning er almindelig aftale-ret i den forstand, at reglerne er fælles for de fleste aftaler. Regler om afta-lers indhold og opfyldelse/misligholdelse er en anden central del af aftale-retten.Aftaleretten er i vidt omfang lovreguleret, men der gælder også en rækkeulovbestemte principper mv., f.eks. en række fortolkningsregler, som an-vendes af domstole og klagenævn. Endvidere er der på mange væsentligeområder inden for erhvervslivet udarbejdet standardvilkår eller standard-aftaler, f.eks. AB 92 vedrørende entrepriseforhold.Aftaleretten bygger på et princip om aftalefrihed, dvs. at der kan indgåsaftaler med hvem, man vil, og med det indhold, som parterne kan bliveenige om. Princippet er dog modificeret i en række love, bl.a. i forbruger-lovgivningen.Aftaleloven indeholder generelle regler navnlig om aftaleindgåelse ogom ugyldighed samt om fuldmagtsforhold. Loven indeholder desudenvisse særlige regler om forbrugeraftaler. Loven gælder – med undtagelseaf de særlige regler om forbrugeraftaler – kun, hvis ikke andet er aftalteller følger af handelsbrug (kutyme).Købeloven indeholder generelle regler om indhold og opfyldelse af afta-ler om køb af løsøre. Lovens regler kan uden for forbrugerforhold fravi-ges ved aftale.Den internationale købelov gennemfører dele af FN’s konvention om af-taler om internationale køb (CISG) her i landet. Loven gælder kun forhandelskøb og kun, hvor parterne har forretningssted i flere lande. Lo-vens regler kan fraviges ved aftale.Andre generelle love om aftaleretlige spørgsmål er bl.a. gældsbrevslovenog forældelsesloven.Der findes endvidere en række love, som regulerer visse aftaleretlige for-hold inden for bestemte områder, f.eks. søloven, lov om internationalefragtaftaler, forsikringsaftaleloven, pakkerejseloven, lejeloven og kon-kursloven. Visse love indeholder både aftaleretlige og offentligretligeregler, f.eks. lov om visse betalingsmidler. Andre retsområder, eksem-50

pelvis det arbejdsretlige, er kendetegnet ved en høj grad af aftalebaseretregulering.På forbrugerområdet er der i de seneste årtier ud over de særlige forbru-gerregler i aftaleloven og købeloven gennemført en omfattende aftaleret-lig lovgivning om bestemte aftaletyper mv. Det gælder f.eks. kreditaftale-loven, lov om visse forbrugeraftaler, lov om forbrugerbeskyttelse vederhvervelse af fast ejendom og lov om forbrugerbeskyttelse ved aftaler,der giver brugsret til fast ejendom på timesharebasis. Bortset fra lov omforbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom indeholder de sidst-nævnte love bestemmelser, der gennemfører EU-direktiver i dansk ret.4.Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

10. Juridisk SpecialudvalgSagen har i forbindelse med den rapport, som det slovenske formandskabgav på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 17.-18. april 2008,været behandlet på et møde i Juridisk Specialudvalg den 1. april 2008.11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg og Rets-udvalgetKommissionens meddelelse fra 2001 tillige med et grundnotat heromblev sendt til Europaudvalget den 13. september 2001. Kommissionenshandlingsplan fra 2003 tillige med et grundnotat herom blev sendt til Eu-ropaudvalget den 3. april 2003. Et revideret grundnotat blev den 5. maj2003 sendt til Europaudvalget.Samlenotat vedrørende rådsmødet (konkurrenceevne) den 22. september2003, hvor Rådets resolution fra september 2003 var på dagsordenen,blev sendt til Europaudvalget og Retsudvalget den 12. september 2003.Kommissionens meddelelse ”Europæisk aftaleret og revision af gælden-de EU-ret: Vejen frem” er den 13. december 2004 sendt til Europaudval-get og Retsudvalget.Samlenotat vedrørende rådsmødet (konkurrenceevne) den 28.-29. no-vember 2005, hvor Rådets konklusioner var på dagsordenen, blev sendttil Europaudvalget og Retsudvalget den 17. november 2005.Samlenotat vedrørende rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 19.-20. april 2007, hvor overvejelser om den videre proces i forbindelse medprojektet om den fælles referenceramme var på dagsordenen, blev sendttil Europaudvalget og Retsudvalget den 10. april 2007.Samlenotat vedrørende rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6.-7.december 2007, hvor det var forventet, at formandskabet ville have ori-enteret om status for arbejdet med europæisk aftaleret, blev sendt til Eu-ropaudvalget og Retsudvalget den 22. november 2007.Samlenotat vedrørende rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 17.-18. april 2008, hvor det slovenske formandskab forelagde en rapport,blev sendt til Europaudvalget og Retsudvalget den 2. april 2008.Samlenotat vedrørende rådsmødet (retlige og indre anliggender) den27.-28. november 2008, hvor konklusionerne om de grundlæggende ret-ningslinjer for det fremtidige arbejde med udarbejdelsen af den fælles52

Punkt 10: Forslag til Rådets rammeafgørelse om bekæmpelse af sek-suelt misbrug af børn, seksuel udnyttelse af børn og børnepornografiog om ophævelse af rammeafgørelse 2004/68/RIAKOM(2009)0135Nyt notat.ResuméFormandskabet forventes på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den4.-5. juni 2009 kort at orientere om de igangværende forhandlinger om etforslag til rammeafgørelse om bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn,seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi og om ophævelse af ram-meafgørelse 2004/68/RIA. Forslaget har til formål at sikre en yderligeretilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning i forhold til den gældenderammeafgørelse. Forslaget indeholder regler om retsforfølgning af perso-ner, der begår seksuelt misbrug mv., beskyttelse af og bistand til ofresamt forebyggelse af seksuelt misbrug mv. Forslaget vurderes ikke at væ-re i strid med nærhedsprincippet. Forslaget vurderes at have lovgiv-ningsmæssige konsekvenser. Forslaget vurderes ikke at have statsfinan-sielle konsekvenser. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelserom de øvrige medlemsstaters holdninger til forslaget. Fra dansk side fin-der man på nuværende tidspunkt – hvor den igangsatte høring ikke er af-sluttet – ikke at burde tage endelig stilling til forslaget. Danmark er dogumiddelbart positiv over for forslaget.1.Baggrund

Den 25. marts 2009 fremsatte Kommissionen et forslag til rammeafgørel-se om bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn, seksuel udnyttelse afbørn samt børnepornografi. Formålet med forslaget er at sikre, at der skeren yderligere tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning i forhold tilden gældende rammeafgørelse på området om bekæmpelse af seksueludnyttelse af børn samt børnepornografi (2004/68/RIA). Forslaget byg-ger på den gældende rammeafgørelse og Europarådets konvention ombeskyttelse af børn mod seksuel udnyttelse og seksuelt misbrug. Kom-missionen har derudover medtaget en række nye elementer.2.Indhold

og retfærdighed gennem udformning af fælles handling mellem med-lemsstaterne inden for politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminal-sager. Det fremgår af artikel 31, stk. 1, litra e, at fælles handling vedrø-rende retligt samarbejde i kriminalsager omfatter gradvis vedtagelse afforanstaltninger til fastsættelse af regler for, hvad der udgør kriminellehandlinger, og for straffene for bl.a. organiseret kriminalitet. Ifølge arti-kel 34, stk. 2, litra b, kan Rådet med henblik på at bidrage til opfyldelseaf Unionens målsætninger på initiativ af en medlemsstat eller Kommissi-onen vedtage rammeafgørelser om indbyrdes tilnærmelse af medlemssta-ternes love og administrative bestemmelser.Formålet med forslaget er at sikre en yderligere tilnærmelse af medlems-staternes lovgivning på området. Forslaget sigter mod en tilnærmelse in-den for tre hovedområder: 1) retsforfølgning af personer, der begår sek-suelt misbrug mv., 2) beskyttelse af og bistand til ofre og 3) forebyggelseaf seksuelt misbrug mv.Forslaget indeholder på den baggrund bestemmelser om strafbare hand-linger, sanktioner, rettighedsfrakendelse, straffemyndighed, efterforsk-ning og retsforfølgning, ofres rettigheder i straffesager og bistand til ofre,forebyggelse og blokering for adgang til internetadresser.2.2. Nærmere om hovedelementerne i forslaget2.2.1. Strafbare handlingerSeksuelt misbrugEfter forslaget skal staterne kriminalisere seksuel omgængelse med børnunder den (nationalt fastsatte) seksuelle lavalder og seksuel omgængelsemed børn, hvor der er gjort brug af tvang, magt eller trusler. Et barn defi-neres i forslaget som en person under 18 år. Det skal endvidere værestrafbart at tvinge et barn til seksuel omgængelse med tredjemand ellermed et seksuelt formål at foranledige, at et barn under den seksuelle lav-alder overværer seksuelt misbrug eller seksuelle aktiviteter.Endelig skal det være strafbart med seksuelt formål at foranledige, at etbarn deltager i virkelig eller simuleret seksuel adfærd eller udstilling afkønsorganer, herunder ved hjælp af informations- og kommunikations-teknologi.Forslagene har ikke til formål at kriminalisere frivillige seksuelle aktivi-teter mellem børn.55

Seksuel udnyttelseEfter forslaget skal medlemsstaterne kriminalisere en række forhold ved-rørende børns medvirken i prostitution eller pornografiske optrædener.Medlemsstaterne skal således kriminalisere det at rekruttere eller tvingeet barn til prostitution eller medvirken i en pornografisk optræden og atprofitere af eller på anden måde at udnytte et barn i forbindelse med pro-stitution eller pornografiske optrædener. Endelig skal det være strafbartsom kunde eller tilskuer at deltage i sådanne aktiviteter.BørnepornografiEfter forslaget skal medlemsstaterne sikre, at det er strafbart at fremstille,distribuere, udbrede, transmittere, udbyde, levere, anskaffe, besidde ellerstille børnepornografi til rådighed. Endvidere skal det være strafbart vedhjælp af et informationssystem at skaffe sig adgang til børnepornografi.Visse forberedende handlingerIfølge forslaget skal medlemsstaterne kriminalisere en række handlinger,der foretages med henblik på at begå et af de ovenfor omtalte forhold.Medlemsstaterne skal således sikre, at det er strafbart for en voksen per-son via et informationssystem at opfordre et barn til at mødes, når barnetikke har nået den seksuelle lavalder, og opfordringen fremsættes medhenblik på seksuelt misbrug af barnet og følges op af faktiske handlinger,der leder til et sådant møde (såkaldt ”grooming”).Medlemsstaterne skal endvidere kriminalisere udbredelse af materiale,der reklamerer for mulighed for at begå seksuelt misbrug af børn mv. Detsamme gælder tilrettelæggelse af rejsearrangementer med det formål atbegå seksuelt misbrug af børn mv.Forsøg og medvirkenIfølge forslaget skal medlemsstaterne kriminalisere medvirken til og for-søg på de ovenfor omtalte strafbare handlinger. Undtaget fra kriminalise-ring er forsøg på at begå de ovenfor omtalte forberedende handlinger,f.eks. forsøg på ”grooming”.

2.2.2. SanktionerIfølge forslaget skal hver medlemsstat sikre, at fysiske personer, der be-går de ovenfor omtalte strafbare handlinger, som udgangspunkt kan straf-fes med fængsel indtil 6 år.Under skærpende omstændigheder skal et forhold kunne straffes medfængsel indtil 10 år. Som eksempel på skærpende omstændigheder næv-nes bl.a. tilfælde, hvor forholdet blev begået af et familiemedlem, af fleregerningsmænd eller af en person, som tidligere er straffet for tilsvarendeforhold. Under særligt skærpende omstændigheder skal et forhold kunnestraffes med fængsel indtil 12 år. Som særligt skærpende omstændighe-der nævnes tilfælde, hvor barnet er blevet bragt i livsfare eller forvoldtsærlig alvorlig skade.Juridiske personer, der ifalder strafansvar i forbindelse med seksuelt mis-brug af børn, skal kunne straffes med sanktioner, der er effektive, står i etrimeligt forhold til lovovertrædelsens grovhed og har en afskrækkendevirkning. Sådanne sanktioner skal omfatte bødestraffe, men kan også om-fatte en række andre sanktioner, såsom udelukkelse fra at modtage of-fentlige ydelser eller forbud mod at udøve erhvervsvirksomhed.2.2.3. StraffemyndighedIfølge forslaget skal hver medlemsstat have straffemyndighed (jurisdikti-on) i forhold til seksuelt misbrug af børn mv., der begås i den pågælden-de medlemsstat.Forslaget pålægger endvidere medlemsstaterne at have straffemyndighedi forhold til seksuelt misbrug af børn mv., der begås i udlandet, når for-holdet har tilknytning til den enkelte medlemsstat. En sådan tilknytningforeligger, når gerningsmanden eller ofret har statsborgerskab eller sæd-vanlig bopæl i den pågældende medlemsstat, eller når forholdet er begåetfor at skaffe en juridisk person, der har hjemsted i den pågældende med-lemsstat, vinding.Når seksuelt misbrug af børn mv. begås af en person, der er statsborgereller har sædvanlig bopæl i en medlemsstat, er den pågældende med-lemsstat efter forslaget endvidere forpligtet til at have straffemyndighed,uanset om forholdet er strafbart på gerningsstedet (dvs. uden krav omdobbelt strafbarhed). I denne situation må det endvidere ikke stilles sombetingelse for at udøve straffemyndighed, at ofret har foretaget anmeldel-se på gerningsstedet.57

Når et forhold begås ved hjælp af et informationssystem (f.eks. ved ud-bredelse af børnepornografi via internettet), skal hver medlemsstat ende-lig sikre, at forholdet er omfattet af medlemsstatens straffemyndighed,når adgang til informationssystemet opnås fra medlemsstatens område,uanset hvor informationssystemet befinder sig.Forslaget indeholder endelig regler, der skal sikre en hensigtsmæssig ko-ordinering af retsforfølgningen i tilfælde af, at en lovovertrædelse hørerunder flere medlemsstaters straffemyndighed.2.2.4. Efterforskning og retsforfølgningIfølge forslaget skal medlemsstaterne sikre, at der kan efterforskes ogrejses tiltale i sager om seksuelt misbrug af børn mv., uanset om ofret haranmeldt forholdet eller trukket sin anmeldelse tilbage.Forslaget indeholder også elementer, som skal bidrage til, at seksueltmisbrug af børn mv. bliver anmeldt oftere. Medlemsstaterne skal bl.a.sikre, at regler om tavshedspligt ikke er til hinder for, at personer, som ikraft af deres arbejde har kontakt med børn, kan anmelde formodede til-fælde af seksuelt misbrug til de kompetente myndigheder.Medlemsstaterne skal derudover sikre, at der kan rejses tiltale i en til-strækkelig lang periode efter, at ofret har nået myndighedsalderen. Den-ne periodes længde skal svare til forbrydelsens grovhed.Medlemsstaterne pålægges endvidere at sikre en effektiv efterforskningog tiltalerejsning i forbindelse med sager om seksuelt misbrug af børnmv. Medlemsstaterne skal bl.a. tillade, at myndighederne kan anvendefalsk identitet under efterforskning af sager, hvor det strafbare forhold erbegået ved hjælp af et informationssystem (f.eks. ved udbredelse af bør-nepornografi via internettet). Myndighederne skal endvidere sættes istand til at identificere ofrene for seksuelt misbrug mv., herunder navnligved analyse af børnepornografisk materiale.Endelig skal det være muligt ikke at retsforfølge ofre for seksuelt mis-brug mv. eller (i det mindste) ikke at pålægge dem sanktioner for deresindblanding i ulovlige handlinger, som er en direkte følge af, at de harværet udsat for misbrug.2.2.5. OfreIfølge forslaget skal børn, der udsættes for seksuelt misbrug, altid ansesfor særligt sårbare ofre. Et særligt sårbart offer har i henhold til ramme-58

afgørelsen om ofres stilling i forbindelse med straffesager(2001/220/RIA) et særligt krav på beskyttelse. Ifølge forslaget skal ram-meafgørelsens artikel 4 efter omstændighederne også finde anvendelse påofrets familie. Ofrets familie vil herefter have krav på at modtage nogleaf de samme oplysninger som ofret bl.a. om ofrets stilling under efter-forskningen og straffesagen.Forslaget indeholder også bestemmelser, der skal forhindre, at et barne-offer for seksuelt misbrug – under efterforskningen eller straffesagen –udsættes for nye krænkelser (såkaldt ”sekundær viktimisering”).Under efterforskningen skal medlemsstaterne sikre, at forhør af et barne-offer finder sted uden ugrundet ophold efter anmeldelsen og om nødven-digt i lokaler, der er indrettet til formålet. Antallet af forhør skal begræn-ses mest muligt og foretages af en person, der er uddannet hertil. Et bar-neoffer skal under efterforskningen kunne være ledsaget af sin advokateller en anden voksen person efter eget valg.Hvis ofrets værger mv. ikke er i stand til at repræsentere ofret, skal derefter omstændighederne udpeges en særlig repræsentant. De særlige for-anstaltninger, der træffes for at beskytte og bistå et offer, skal vedtagesefter en konkret vurdering af de særlige forhold, der gør sig gældende fordet enkelte offer. Ofre skal endvidere om nødvendigt have adgang til gra-tis retshjælp og gratis repræsentation i straffesager.Forhør, der foretages under efterforskningen, skal kunne videooptages oganvendes som bevis i straffesagen. Under selve straffesagen (hovedfor-handlingen), skal retsmødet kunne finde sted for lukkede døre. Barneof-ret skal endvidere kunne afhøres uden at være fysisk til stede.2.2.6. Forebyggelse af seksuelt misbrug mv.En person, der dømmes for seksuelt misbrug af børn mv., skal ifølge for-slaget underkastes en vurdering af vedkommendes farlighed og risiko forat falde tilbage i ny kriminalitet (recidiv) med henblik på at fastlæggebehovet for rettighedsfrakendelse eller andre foranstaltninger, der kanmindske risikoen for gentagelse af det seksuelle misbrug mv.Medlemsstaterne skal sikre, at personer, der vurderes at være farlige og irisiko for recidiv, kan idømmes foranstaltninger, der midlertidigt ellervarigt udelukker de pågældende fra at udøve hverv med regelmæssigkontakt med børn. En sådan rettighedsfrakendelse skal indføres i straffe-registeret i den dømmende medlemsstat. Forslaget indeholder endvidere59

bestemmelser, der skal sikre, at rettighedsfrakendelsen også får virkning ide øvrige medlemsstater. Medlemsstaterne skal således efter anmodningvideregive oplysninger om rettighedsfrakendelse til de øvrige medlems-stater. Medlemsstaterne skal endvidere anerkende og håndhæve andrelandes foranstaltninger (gensidig anerkendelse).Personer, der er tiltalt eller dømt for seksuelt misbrug af børn mv., skalhave adgang til (tilbydes) behandlingsprogrammer mv. med henblik på atforebygge seksuelt misbrug af børn. Personer, der frygter at de måske vilbegå seksuelt misbrug af børn mv., skal om nødvendigt også have ad-gang til behandlingsprogrammerne.Efter forslaget skal medlemsstaterne sikre, at adgangen til en internetad-resse efter omstændighederne kan blokeres, når internetadressen indehol-der eller udbreder børnepornografi.2.2.7. ØvrigtEndelig indeholder forslaget en række regler af mere teknisk karakter,herunder om ophævelse af den gældende rammeafgørelse samt tidspunktfor den foreslåede rammeafgørelses gennemførelse og ikrafttræden.3.Gældende dansk ret

3.1. Strafbare handlinger og sanktioner3.1.1. Seksuelt misbrugEfter straffelovens § 216, stk. 1, straffes for voldtægt den, der tiltvingersig samleje ved vold eller trussel om vold. Straffen er fængsel indtil 8 år.Har voldtægten haft en særlig farlig karakter, eller foreligger der i øvrigtsærligt skærpende omstændigheder, kan straffen stige til fængsel indtil12 år, jf. § 216, stk. 2. Efter straffelovens § 217 straffes med fængsel ind-til 4 år den, der skaffer sig samleje ved anden ulovlig tvang efter § 260end ved vold eller trussel om vold.Den, der har samleje med et barn under 15 år, straffes med fængsel indtil8 år, jf. straffelovens § 222, stk. 1. Har barnet været under 12 år, eller hargerningsmanden skaffet sig samlejet ved tvang eller fremsættelse af trus-ler, kan straffen stige til fængsel indtil 12 år, jf. § 222, stk. 2. Efter § 222,stk. 3, skal det ved straffastsættelsen efter stk. 1 og stk. 2, 1. led, indgåsom en skærpende omstændighed, at gerningsmanden har skaffet sigsamlejet ved udnyttelse af sin fysiske eller psykiske overlegenhed.60

Den, der ved udnyttelse af en persons sindssygdom eller mentale retarde-ring skaffer sig samleje uden for ægteskab med den pågældende, straffesmed fængsel indtil 4 år, jf. straffelovens § 218, stk. 1. Det samme gælderden, der skaffer sig samleje uden for ægteskab med en person, der befin-der sig i en tilstand, i hvilken den pågældende er ude af stand til at mod-sætte sig handlingen, § 218, stk. 2.Efter straffelovens § 219 straffes med fængsel indtil 4 år den, der er ansateller tilsynsførende ved bl.a. børne- eller ungdomshjem, hvis den pågæl-dende har samleje med nogen, der er optaget i institutionen.Efter straffelovens § 223, stk. 1, straffes med fængsel indtil 4 år den, somhar samleje med en person under 18 år, der er den pågældendes adoptiv-barn, stedbarn eller plejebarn eller er betroet den pågældende til under-visning eller opdragelse. Den, som under groft misbrug af en på alder ogerfaring beroende overlegenhed forfører en person under 18 år til samle-je, straffes efter § 223, stk. 2, ligeledes med fængsel indtil 4 år.De nævnte bestemmelser finder tilsvarende anvendelse med hensyn tilanden kønslig omgængelse end samleje, herunder anden kønslig omgæn-gelse med en person af samme køn, jf. straffelovens §§ 224 og 225.Efter straffelovens § 232 straffes med bøde eller fængsel indtil 4 år den,der ved uterligt forhold krænker blufærdigheden eller giver offentlig for-argelse. Der skal være tale om et ”uterligt” forhold, hvilket indebærer, atforholdet skal have relation til det kønslige (seksuelle) og være af en visgrovhed, uden at det nødvendigvis skal være utugtigt, jf. i øvrigt neden-for om straffeloven §§ 230 og 235. Bestemmelsen omfatter bl.a. vissebefølinger, fotografering eller beluring af afklædte personer, uterlige op-fordringer og blottelse af kønsdele eller samleje mv. i andres påsyn.3.1.2. Seksuel udnyttelseEfter straffelovens § 228 straffes for rufferi den, der forleder nogen til atsøge fortjeneste ved kønslig usædelighed med andre, den der for vindingsskyld forleder nogen til kønslig usædelighed med andre eller den der af-holder nogen, der driver erhverv ved kønslig usædelighed, fra at opgivedet, eller som holder bordel. Straffen er fængsel indtil 4 år. På sammemåde straffes bl.a. den, der tilskynder eller bistår en person under 21 årtil at søge erhverv ved kønslig usædelighed, jf. stk. 2.Den, der fremmer kønslig usædelighed ved for vindings skyld eller i ofte-re gentagne tilfælde at optræde som mellemmand, eller som udnytter en61

andens erhverv ved kønslig usædelighed, straffes med fængsel indtil 3 åreller under formildende omstændigheder med bøde, jf. straffelovens§ 229. Efter § 229, stk. 2, straffes med fængsel indtil 1 år eller underformildende omstændigheder med bøde den, der udlejer værelse i hoteleller gæstgiveri til benyttelse til erhvervsmæssig utugt.Den, der som kunde mod betaling eller løfte om betaling har samleje meden person under 18 år, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år, jf.straffelovens § 223 a.Efter straffelovens § 235 a, stk. 1, (der indsættes i straffeloven pr. 1. juli2009) straffes den, der rekrutterer eller i øvrigt medvirker til, eller somudnytter, at en person under 18 år deltager i en forestilling med utugtigoptræden med bøde eller fængsel indtil 2 år eller under særlig skærpendeomstændigheder med fængsel indtil 6 år. Som særlig skærpende om-stændigheder anses navnlig tilfælde, hvor barnets liv udsættes for fare,hvor der anvendes grov vold, hvor der forvoldes barnet alvorlig skade,eller hvor der er tale om forestillinger af mere systematisk eller organise-ret karakter.Den, der som tilskuer overværer en utugtig forestilling med deltagelse afen person under 18 år, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år, jf.straffelovens § 235 a, stk. 2.3.1.3. BørnepornografiEfter straffelovens § 230 straffes den, der optager utugtige fotografier,film eller lignende af en person under 18 år med forsæt til at sælge ellerpå anden måde at udbrede materialet. Straffen er bøde eller fængsel indtil2 år eller under særligt skærpende omstændigheder fængsel indtil 6 år.Som særligt skærpende omstændigheder anses navnlig tilfælde, hvorbarnets liv udsættes for fare, hvor der anvendes grov vold, hvor der for-voldes barnet alvorlig skade, eller hvor der er tale om optagelser af meresystematisk eller organiseret karakter.Optagelserne skal for at være omfattet af bestemmelsen indeholde ”utug-tigt” materiale, jf. også straffelovens § 235. Bestemmelsen omfatter såle-des bl.a. optagelser af et seksuelt forhold i form af samleje eller andenkønslig omgængelse end samleje med en person under 18 år. Efter forar-bejderne må der i øvrigt lægges vægt på, om optagelsen viser en personunder 18 år, der deltager i kønsligt forhold, eller over for hvem der i for-bindelse med optagelsen må antages at være foretaget en groft krænken-de handling, f.eks. ved at anvende den pågældende som model for foto-62

grafering af kønsdele eller af seksuelt prægede berøringer. Almindeligenøgenbilleder, hvor der ikke fokuseres på kønsdelene, falder derimodefter forarbejderne uden for bestemmelsen.Straffelovens § 230 omfatter optagelse, der sker med henblik på salg elleranden udbredelse. Kerneområdet er optagelse af fotografier mv., som ef-terfølgende anvendes til fremstilling af materiale, der udbydes til salg.Bestemmelsen er imidlertid ikke begrænset til salg eller anden udbredel-se som led i erhvervsmæssig virksomhed, og den omfatter således ogsåtilfælde, hvor optagelserne gøres tilgængelige vederlagsfrit på internettet,eller hvor udbredelsen sker ved bytte eller i en lukket kreds, herunder iforeninger med et begrænset antal medlemmer. Bestemmelsen omfatterderimod som udgangspunkt ikke private (utugtige) optagelser af ungeunder 18 år, idet dette normalt ikke vil ske med henblik på salg eller an-den udbredelse. Selve den handling, der optages, kan dog være strafbarefter andre bestemmelser i straffeloven, f.eks. straffelovens § 222 omsamleje med et barn under 15 år eller § 232 om blufærdighedskrænkelse.Den, som udbreder utugtige fotografier eller film, andre utugtige visuellegengivelser eller lignende af personer under 18 år, straffes med bøde ellerfængsel indtil 2 år eller under særligt skærpende omstændigheder medfængsel indtil 6 år, jf. straffelovens § 235. Som særligt skærpende om-stændigheder anses navnlig tilfælde, hvor barnets liv udsættes for fare,hvor der anvendes grov vold, hvor der forvoldes barnet alvorlig skade,eller hvor der er tale om udbredelse af mere systematisk eller organiseretkarakter. Bestemmelsen omfatter enhver form for udbredelse, herundereksport, distribution, transmission mv.Efter § 235, stk. 2, straffes den, som besidder eller mod vederlag gør sigbekendt med utugtige fotografier eller film, andre utugtige visuelle gen-givelser eller lignende af personer under 18 år, med bøde eller fængselindtil 1 år. Besiddelse af utugtige billeder af en person, der er fyldt 15 år,er dog ikke omfattet, hvis den pågældende har givet samtykke til besid-delsen, jf. stk. 3. ”Besiddelse” af børnepornografisk materiale omfattertilfælde, hvor et billede mv. lagres på f.eks. videobånd, harddisk, disketteeller USB-nøgle, således at den pågældende kan kalde billedet frem igen.Den blotte betragtning af tv-udsendelser (f.eks. sendt via satellit) eller afbilleder på internettet, hvor der måtte være fri adgang (uden krav om be-taling af vederlag) til børnepornografisk materiale, er ligeledes (pr. 1. juli2009) omfattet af bestemmelsen.

3.1.4. Forsøg og medvirkenForsøg på og medvirken til overtrædelse af de ovenfor omtalte straffe-lovsbestemmelser er strafbart i medfør af straffelovens § 21 og § 23.3.1.5. Juridiske personerEfter straffelovens § 306 kan der pålægges selskaber mv. (juridiske per-soner) strafansvar for overtrædelse af straffelovens bestemmelser. En ju-ridisk person kan efter straffelovens § 25 straffes med bøde.3.2. StraffemyndighedStraffelovens §§ 6-12 indeholder de almindelige bestemmelser om, underhvilke betingelser en strafbar handling hører under dansk straffemyndig-hed. Disse bestemmelser afgrænser således, hvilke straffesager der kanpådømmes ved danske domstole.Hovedreglen om dansk straffemyndighed er det såkaldte territorialprin-cip, jf. straffelovens § 6, hvorefter handlinger, som er begået i Danmark,hører under dansk straffemyndighed. Herudover følger det af straffelo-vens §§ 7-8 b, at handlinger, som er begået uden for Danmark, i en rækkenærmere bestemte tilfælde hører under dansk straffemyndighed. Detgælder f.eks. efter omstændighederne, når en lovovertrædelse er begået iudlandet af en dansk statsborger eller mod en dansk statsborger (jf. hen-holdsvis straffelovens § 7 om det aktive personalprincip og § 7 a om detpassive personalprincip).Efter straffelovens § 8, nr. 5, om det såkaldte universalprincip omfatterdansk straffemyndighed handlinger, som foretages uden for den danskestat, uden hensyn til hvor gerningsmanden hører hjemme, når handlingener omfattet af en international bestemmelse, ifølge hvilken Danmark erforpligtet til at have straffemyndighed. Ved ”internationale bestemmel-ser” forstås bl.a. bestemmelser i rammeafgørelser vedtaget af Rådet forDen Europæiske Union.3.3. Efterforskning og retsforfølgningPersoner, der udøver offentlig tjeneste eller offentligt hverv, har pligt tilat underrette kommunen, hvis de i forbindelse med deres arbejde får mis-tanke om, at en mindreårig har behov for særlig støtte (f.eks. pga. seksu-elle overgreb i familien), jf. § 1 i bekendtgørelse nr. 1336 af 30. novem-ber 2007 om underretningspligt over for kommunen efter lov om socialservice.64

Efter retsplejelovens § 742, stk. 2, iværksætter politiet efter anmeldelseeller af egen drift efterforskning, når der er rimelig formodning om, atder er begået et strafbart forhold, som forfølges af det offentlige. Efter-forskning forudsætter ikke, at der forudgående er indgivet en anmeldelse.En anmelder kan heller ikke forhindre videre efterforskning ved at træk-ke sin anmeldelse tilbage.Rigspolitiet, Nationalt IT-efterforskningscenter (NITEC) yder bistand tilpolitikredsene som led i efterforskningen og retsforfølgningen af krimi-nalitet, der er begået under anvendelse af IT, herunder i sager vedrørendebørnepornografi og ”grooming”. Politiet overvejer løbende, om der i dekonkrete tilfælde er behov for at træffe særlige efterforskningsmæssigeforanstaltninger.NITEC har til brug for politiets efterforskning af sager om børneporno-grafi udviklet en national database, som indeholder billede og filmmate-riale af seksuelle overgreb mod børn. NITEC indgår endvidere i et inter-nationalt netværk bestående af ca. 30 IT-efterforskere, som aktivt delta-ger i arbejdet med at identificere ofre på børnepornografiske billeder oggerningsmændene bag disse billeder. NITEC kan bl.a. foretage søgning ibilleddatabaser i Sverige og Interpol med henblik på at fastlægge, omserien er kendt, og om offer og gerningsmand er identificeret.Når efterforskningen er afsluttet, afgør anklagemyndigheden, om der skalrejses tiltale. Tiltale rejses kun, hvis anklagemyndigheden vurderer, atdette vil føre til domfældelse, jf. retsplejelovens § 96, stk. 2.Tiltale rejses bl.a. ikke, hvis der er indtrådt forældelse efter straffelovens§§ 93-94, jf. straffelovens § 92. Forældelsesfristen for overtrædelse afbestemmelserne i straffelovens kapitel 24 varierer fra 2 til 15 år, jf. § 93,stk. 1, nr. 1-4. Fristen regnes som udgangspunkt fra den dag, da denstrafbare virksomhed er ophørt, jf. § 94, stk. 1. Efter straffelovens § 94,stk. 4, regnes forældelsesfristen for bl.a. overtrædelse af straffelovens §§210, 216-220, 222 og 223, dog tidligst fra den dag, hvor den forurettedefylder 18 år. Det samme gælder overtrædelse af straffelovens §§ 224 og225, jf. §§ 216-220, 222 og 223.Efter retsplejelovens §§ 721-722 kan anklagemyndigheden efter om-stændighederne beslutte, at en sag skal ende med påtaleopgivelse ellertiltalefrafald. Bestemmelserne er udtryk for det almindelige opportuni-tetsprincip, hvorefter anklagemyndigheden har rådigheden over sagen ogderfor selv afgør, hvilke sager der skal indbringes for domstolene. An-klagemyndigheden kan f.eks. vælge at frafalde tiltale, hvis der foreligger65

særlig formildende omstændigheder eller andre særlige forhold, og påtaleikke kan anses for påkrævet af almene hensyn, jf. § 722, stk. 2.3.4. Ofre3.4.1. Advokatbistand mv.Retsplejelovens kapitel 66 a (§§ 741 a-741 f) indeholder regler om advo-katbistand og vejledning til ofre for bestemte lovovertrædelser, herundermenneskehandel (straffelovens § 262 a). Ifølge de nævnte regler beskik-ker retten en advokat for den, der er forurettet, når den pågældende frem-sætter begæring om det, eller efter politiets begæring. Beskikkelse af ad-vokat kan dog i visse tilfælde afslås, hvis lovovertrædelsen er af mindrealvorlig karakter, og advokatbistand må anses for åbenbart unødvendig.Politiet vejleder den forurettede om adgangen til advokatbeskikkelse.Vejledningen skal gives, inden den forurettede afhøres første gang, ogskal gentages i forbindelse med og inden anden afhøring. Politiet og an-klagemyndigheden vejleder i øvrigt i fornødent omfang den forurettedeom vedkommendes retsstilling og om sagens forventede forløb mv., jf.nærmere bekendtgørelse nr. 1108 af 21. september 2007 om politiets oganklagemyndighedens pligt til at vejlede og orientere forurettede i straf-fesager og til at udpege en kontaktperson for forurettede.3.4.2. Ofrets stilling under efterforskningen og straffesagenPolitiet kan efter retsplejelovens § 750 foretage afhøringer, men kan ikkepålægge nogen at afgive forklaring, og ingen tvang må anvendes for at fånogen til at udtale sig. Ved afhøringer i retten har vidnet som udgangs-punkt pligt til at afgive forklaring, jf. retsplejelovens § 168. Afhøringskal ske på en måde, der er egnet til at fremkalde en tydelig og sandfær-dig forklaring. Afhøring af vidner foretages som udgangspunkt direktefor den ret, ved hvilken sagen behandles, jf. retsplejelovens § 174, stk. 1.Efter retsplejelovens § 872 kan politiets afhøring af et barn, når afhørin-gen er optaget på video (videoafhøring), benyttes som bevis under ho-vedforhandlingen. Rigsadvokaten har i meddelelse nr. 2/2007 fastsatnærmere retningslinjer for behandling af sager om seksuelt misbrug afbørn og videoafhøring af børn i sådanne sager.I meddelelsen anføres, at politiet forud for videoafhøringen bør drøftespørgsmålet om, hvem der skal ledsage barnet i afhøringslokalet medforældrene (i det omfang de ikke er involverede i forbrydelsen) og even-66

tuelt tillige med et større barn (fra 8 år). Hvis der er et særligt behov forat styrke barnets tryghed, kan der i stedet for en bisidder fra socialfor-valtningen være en såkaldt tryghedsskabende person (f.eks. en pædagogfra barnets daginstitution eller en bedsteforælder, som ikke forventes se-nere at skulle afgive vidneforklaring) til stede i afhøringslokalet.Bistandsadvokaten overværer afhøringen fra et tilstødende lokale (”mo-nitorrummet”). Genafhøring af barnet bør kun ske, hvis det findes rime-ligt begrundet, for at den mistænkte eller sigtede kan varetage sit forsvar.En begæring om, at der foretages genafhøring af barnet, skal fremsættessnarest muligt derefter, jf. retsplejelovens § 745 e, stk. 2.Bevisførelse om barnets almindelige troværdighed kan kun finde sted påden måde og i den udstrækning, som retten bestemmer, jf. retsplejelovens§ 185. Det samme gælder bevisførelse i sædelighedssager om barnetstidligere seksuelle adfærd. En sådan bevisførelse kan kun tillades, hvisden kan antages at være af væsentlig betydning for sagen.Efter retsplejelovens § 29 kan retten bestemme, at et retsmøde skal hol-des for lukkede døre (dørlukning), bl.a. når sagens behandling i et offent-ligt retsmøde vil udsætte nogen for en unødvendig krænkelse. I alvorligesædelighedssager lukkes dørene under den forurettedes forklaring, nården pågældende anmoder om det.3.5. Forebyggelse af seksuelt misbrug mv.Rettighedsfrakendelse og meddelelse af pålægEfter straffelovens § 79 kan den, der findes skyldig i et strafbart forhold,frakendes retten til fortsat at udøve virksomhed, som kræver en særligoffentlig autorisation eller godkendelse, såfremt forholdet begrunder ennærliggende fare for misbrug af stillingen eller hvervet. Det samme gæl-der udøvelse af anden virksomhed (herunder virksomhed der indebærerhyppig kontakt med børn), når særlige omstændigheder taler derfor.Efter straffelovens § 236 kan den, der findes skyldig i en alvorlig sæde-lighedsforbrydelse, ved dom gives pålæg om ikke at indfinde sig i visseoffentligt tilgængelige områder og institutioner mv. Der er efter bestem-melsen endvidere adgang til at give pålæg om ikke at lade børn tage op-hold hos sig eller uden politiets tilladelse selv at tage ophold hos perso-ner, hos hvem der opholder sig børn. Overtrædelse af pålægget straffesmed fængsel indtil 4 måneder.

Afgørelser om rettighedsfrakendelse eller meddelelse af pålæg registreresi Det Centrale Kriminalregister, jf. nærmere i bekendtgørelse nr. 218 af27. marts 2001 om behandling af personoplysninger i Det Centrale Kri-minalregister. Rigspolitiet kan efter bekendtgørelsen bl.a. udstede fuld-stændige udskrifter af kriminalregistret til udenlandsk politi, anklage-myndighed og domstole i de nordiske lande eller i lande, der er med-lemmer af Europarådet, til brug for offentlige straffesager i udlandet.Dansk ret indeholder ikke en generel adgang til at anerkende og fuldbyr-de afgørelser om rettighedsfrakendelse, der vedtages i de øvrige EU-medlemsstater. En begrænset adgang til at anerkende og fuldbyrde uden-landske afgørelser om rettighedsfrakendelse følger dog af § 4 i lov ominternational fuldbyrdelse af straf mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 740 af18. juli 2005, der henviser til den europæiske konvention af 28. maj 1970om straffedommes internationale retsvirkninger. Ifølge konventionensartikel 2 finder konventionen bl.a. anvendelse på varig eller tidsbegræn-set fortabelse af rettigheder. Konventionen er indtil videre alene ratifice-ret af ti EU-medlemsstater (Cypern, Danmark, Estland, Nederlandene,Letland, Litauen, Rumænien, Spanien, Sverige og Østrig).BehandlingPersoner, der har begået eller frygter at ville begå seksuelt misbrug afbørn mv., har adgang til psykiatrisk-sexologisk behandling. Behandlin-gen af pædofile (uden for straffesystemet) varetages af 3 hospitaler for-delt ud over landet (Århus, Odense og København).Personer, som er dømt for sædelighedskriminalitet, kan efter omstændig-hederne få adgang til samme behandling. I tilfælde af mindre alvorligsædelighedskriminalitet kan en betinget dom med vilkår om behandlingkomme på tale i stedet for ubetinget fængselsstraf (behandlingsordnin-gen). I tilfælde af mere alvorlig sædelighedskriminalitet kan den dømteefter omstændigheder få udgang fra fængslet til behandling på et af be-handlingsstederne (visitationsordningen).Politiet skal tidligt og så vidt muligt under efterforskningen informerealle sigtede i relevante sager om behandlingsordningen. De sigtede gøresbl.a. opmærksom på, at behandlingen træder i stedet for en ubetingetstraf. Samtidig skal de sigtede have tilbud om en samtale med en personfra et af behandlingsstederne eller kriminalforsorgen. Personer, der erdømt for meget alvorlig (gentagen) sædelighedskriminalitet, herunderforvarede, tilbydes psykiatrisk/psykologisk behandling eventuelt kombi-neret med kønsdriftsdæmpende behandling.68

Mindreårige seksualforbrydere har adgang til samme behandlingstilbudsom voksne. Ved behandling af mindreårige tilrettelægges behandlingennøje i overensstemmelse med den unges behov. Mindreårige vil endvide-re efter omstændighederne kunne deltage i behandlingsprojekt JANUS,der tilbyder ambulant behandling til mindreårige (6-18 år) med seksueltkrænkende adfærd.Blokering af adgang til internetadresser med børnepornografiNITEC videregiver løbende – og på grundlag af konkrete samarbejdsaf-taler – oplysninger til internet-udbydere om internet-adresser, som NI-TEC vurderer, kan indeholde børnepornografisk materiale. Samtidig op-fordres internet-udbyderne til at blokere adgangen til de relevante inter-net-adresser. Det fremgår af samarbejdsaftalerne, at beslutningen om pågrundlag af oplysningerne fra NITEC at blokere for adgangen til visseinternet-adresser og den tekniske gennemførelse heraf træffes af den en-kelte internet-udbyder i overensstemmelse med dennes forretningsbetin-gelser. Der er indgået samarbejdsaftaler med langt den overvejende del afinternetudbydere i Danmark.4.Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

4.1. Lovgivningsmæssige konsekvenserEn vedtagelse af rammeafgørelsen i sin nuværende form vil bl.a. nød-vendiggøre en kriminalisering af bestemte handlinger, der i dag er straf-fri. Det gælder bl.a. besiddelse af utugtige billeder af en person, der erfyldt 15 år (selv om den pågældende har samtykket i besiddelsen), samtdet at foranledige et barn til deltagelse i seksuelle aktiviteter mv.En vedtagelse vil endvidere nødvendiggøre, at strafferammen for flere afsædelighedsforbrydelserne forhøjes til 6 år, og at der indføres sidestraffe-rammer på henholdsvis 10 år og 12 år for de overtrædelser, der foretagesunder skærpende og særligt skærpende omstændigheder.En vedtagelse vil derudover medføre, at Danmark fremover skal aner-kende og håndhæve afgørelser om visse former for rettighedsfrakendelse,der vedtages i de øvrige EU-medlemsstater.Endelig vil en vedtagelse nødvendiggøre en ændring af dansk ret, så detfremover også vil være muligt at retsforfølge visse af de mindre alvorligesædelighedsforbrydelser i en passende periode, efter den forurettede erfyldt 18 år.69

Forslaget til rammeafgørelse er sendt i høring hos følgende myndighederog organisationer mv.:Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter, Domstolsstyrelsen,Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Rigsad-vokaten, Foreningen af Offentlige Anklagere, Rigspolitiet, Politiforbun-det i Danmark, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Advokatrådet, Dan-ske Advokater, Landsforeningen af beskikkede advokater, Institut forMenneskerettigheder, Retssikkerhedsfonden, Retspolitisk Forening,Børns Vilkår, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Red Barnet, Landsfor-eningen Hjælp Voldsofre, Center for Voldtægtsofre (Rigshospitalet) ogJoan-Søstrene (Dannerhusets rådgivning).Justitsministeriet har fastsat høringsfristen til 1. juli 2009.6.Nærhedsprincippet

Kommissionen har om nærhedsprincippet anført, at seksuelt misbrug afbørn mv. ofte går på tværs af landegrænser, navnlig i forbindelse medudveksling af børnepornografi og sexturisme. Forskelle i medlemsstater-nes nationale regulering gør det bl.a. muligt for sædelighedsforbrydere atsøge hen til medlemsstater, hvor det strafferetlige værn mod seksueltmisbrug af børn mv. er mere lempeligt. Forslaget til rammeafgørelse vilmedføre en yderligere tilnærmelse af medlemsstaternes materielle straf-febestemmelser og processuelle regler i forhold til den gældende ramme-afgørelse.Regeringens foreløbige vurdering er, at forslaget ikke er i strid med nær-hedsprincippet. Regeringen kan i den forbindelse tilslutte sig Kommissi-onens betragtninger.7.Andre landes kendte holdninger

Forslaget er forelagt for Europa-Parlamentet, der imidlertid endnu ikkehar afgivet udtalelse.10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejdeForslaget har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigtog retligt samarbejde den 18. maj 2009.11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-udvalgHovedtrækkene i Kommissionens forventede initiativ til ændring af dengældende rammeafgørelse på området blev forelagt for Folketingets Eu-ropaudvalg og Retsudvalg til orientering forud for rådsmødet (retlige ogindre anliggender) den 6. april 2009.Forslaget til rammeafgørelse om bekæmpelse af seksuelt misbrug afbørn, seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi og om ophævelse aframmeafgørelse 2004/68/RIA har ikke tidligere været forelagt for Folke-tingets Europaudvalg eller Retsudvalg.Forslaget blev sammen med et grundnotat oversendt til Folketingets Eu-ropaudvalg og Retsudvalg den 20. maj 2009.

Dagsordenspunkt 11: Forslag til Rådets rammeafgørelse om fore-byggelse og bekæmpelse af menneskehandel og beskyttelse af ofreneherfor og om ophævelse af rammeafgørelse 2002/629/RIAKOM(2008)0134Nyt notat.ResuméFormandskabet forventes på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den4.-5. juni 2009 kort at orientere om de igangværende forhandlinger om etforslag til rammeafgørelse om forebyggelse og bekæmpelse af menne-skehandel og beskyttelse af ofrene herfor og om ophævelse af rammeaf-gørelse 2002/629/RIA. Forslaget har til formål at sikre en yderligere til-nærmelse af medlemsstaternes lovgivning i forhold til den gældenderammeafgørelse. Forslaget indeholder regler om retsforfølgning af perso-ner, der begår menneskehandel, beskyttelse af og bistand til personer, derudsættes for menneskehandel, samt forebyggelse af menneskehandel.Forslaget vurderes ikke at være i strid med nærhedsprincippet. Forslagetvurderes at have lovgivningsmæssige konsekvenser. Forslaget vil for-mentlig have visse mindre statsfinansielle konsekvenser. Der ses ikke atforeligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters hold-ninger til forslaget. Fra dansk side finder man på nuværende tidspunkt –hvor den igangsatte høring ikke er afsluttet – ikke at burde tage endeligstilling til forslaget. Danmark er dog umiddelbart positiv over for forsla-get.1.Baggrund

Den 25. marts 2009 fremsatte Kommissionen et forslag til rammeafgørel-se om bekæmpelse af menneskehandel. Formålet med forslaget er at sik-re en yderligere tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning i forhold tilden gældende rammeafgørelse på området om bekæmpelse af menneske-handel (2002/629/RIA). Forslaget bygger på den gældende rammeafgø-relse, Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel samtFN’s protokol om handel med mennesker, herunder særligt kvinder ogbørn (Palermo-protokollen). Kommissionen har derudover medtaget enrække nye elementer.2.Indhold

at give borgerne et højt tryghedsniveau i et område med frihed, sikkerhedog retfærdighed gennem udformning af fælles handling mellem med-lemsstaterne inden for politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminal-sager. Det fremgår af artikel 31, stk. 1, litra e, at fælles handling vedrø-rende retligt samarbejde i kriminalsager omfatter gradvis vedtagelse afforanstaltninger til fastsættelse af regler for, hvad der udgør kriminellehandlinger, og for straffene for bl.a. organiseret kriminalitet. Ifølge arti-kel 34, stk. 2, litra b, kan Rådet med henblik på at bidrage til opfyldelseaf Unionens målsætninger på initiativ af en medlemsstat eller Kommissi-onen vedtage rammeafgørelser om indbyrdes tilnærmelse af medlemssta-ternes love og administrative bestemmelser.Formålet med forslaget er at sikre en yderligere tilnærmelse af medlems-staternes lovgivning på området. Forslaget sigter mod en tilnærmelse in-den for tre hovedområder: 1) retsforfølgning af personer, der begår men-neskehandel, 2) beskyttelse af og bistand til personer, der udsættes formenneskehandel, og 3) forebyggelse af menneskehandel.Forslaget indeholder på den baggrund bestemmelser om strafbare hand-linger, sanktioner, straffemyndighed, efterforskning og retsforfølgning,ofres rettigheder i straffesager og bistand til ofre samt forebyggelse.2.2. Nærmere om hovedelementerne i forslaget2.2.1. Strafbare handlinger og sanktionerIfølge forslaget til rammeafgørelse skal hver medlemsstat træffe de nød-vendige foranstaltninger til at sikre, at menneskehandel, medvirken tilmenneskehandel og forsøg på menneskehandel er strafbart.Menneskehandel defineres i forslaget som rekruttering, transport, over-førsel eller modtagelse af en person ved trusler eller ved brug af magteller andre former for tvang, ved bortførelse, ved bedrag, ved svig, vedmisbrug af magt eller udnyttelse af en sårbar stilling eller ved, at der ydeseller modtages betaling eller fordele for at opnå samtykke fra en person,der har kontrol over en anden person, med henblik på udnyttelse.Udnyttelse skal ifølge forslaget mindst omfatte ”udnyttelse af prostitutionaf andre eller andre former for seksuel udnyttelse, tvangsarbejde ellertvungen tjeneste, slaveri eller slaverilignende forhold, trældom, udnyttel-se af forhold i forbindelse med tiggeri eller af ulovlige forhold eller fjer-nelse af organer”.

Ifølge forslaget skal hver medlemsstat endvidere sikre, at fysiske perso-ner, der begår menneskehandel, som udgangspunkt kan straffes medfængsel indtil 6 år. Hvis menneskehandlen er begået af en offentligt an-sat, inden for en kriminel organisationer eller mod et særligt sårbart offer,skal vedkommende kunne straffes med fængsel indtil 10 år. Hvis menne-skehandlen har bragt ofret i livsfare eller er begået med brug af grovvold, eller ofret er blevet forvoldt særlig alvorlig skade, skal der kunnestraffes med fængsel indtil 12 år.Juridiske personer, der ifalder strafansvar i forbindelse med menneske-handel, skal kunne straffes med sanktioner, der er effektive, står i et ri-meligt forhold til lovovertrædelsens grovhed og har en afskrækkendevirkning. Sådanne sanktioner skal omfatte bødestraffe, men kan også om-fatte en række andre sanktioner, såsom udelukkelse fra at modtage of-fentlige ydelser eller forbud mod at udøve erhvervsvirksomhed.2.2.2. StraffemyndighedIfølge forslaget skal hver medlemsstat have straffemyndighed (jurisdikti-on) i forhold til menneskehandel, der begås i den pågældende medlems-stat.Forslaget pålægger endvidere medlemsstaterne at have straffemyndighedi forhold til menneskehandel, der begås i udlandet, når menneskehandlenhar tilknytning til den enkelte medlemsstat. En sådan tilknytning forelig-ger, når gerningsmanden eller ofret har statsborgerskab eller sædvanligbopæl i den pågældende medlemsstat, eller når forholdet er begået for atskaffe en juridisk person, der har hjemsted i den pågældende medlems-stat, vinding.Når menneskehandel begås af en person, der er statsborger eller har sæd-vanlig bopæl i en medlemsstat, er den pågældende medlemsstat efter for-slaget endvidere forpligtet til at have straffemyndighed, uanset om for-holdet er strafbart på gerningsstedet (dvs. uden krav om dobbelt strafbar-hed). I denne situation må det endvidere ikke stilles som betingelse for atudøve straffemyndighed, at ofret har foretaget anmeldelse på gernings-stedet.Forslaget indeholder endelig regler, der skal sikre en hensigtsmæssig ko-ordinering af retsforfølgningen i tilfælde af, at en lovovertrædelse hørerunder flere medlemsstaters straffemyndighed.

2.2.3. Efterforskning og retsforfølgningIfølge forslaget skal medlemsstaterne sikre, at der kan efterforskes ogrejses tiltale i sager om menneskehandel, uanset om ofret har anmeldtforholdet eller trukket sin anmeldelse tilbage.Medlemsstaterne skal endvidere sikre, at der kan rejses tiltale i en til-strækkelig lang periode efter, at ofret har nået myndighedsalderen. Den-ne periodes længde skal svare til forbrydelsens grovhed.Efter forslaget skal det derudover være muligt ikke at retsforfølge ofrefor menneskehandel eller (i det mindste) ikke at pålægge dem sanktionerfor deres indblanding i ulovlige handlinger, som er en direkte følge af, atde har været udsat for menneskehandel.Medlemsstaterne pålægges endvidere at sikre, at personer med ansvar forat efterforske og retsforfølge menneskehandel, dels har den nødvendigeuddannelse, dels kan anvende de efterforskningsmetoder, der bruges isager om organiseret kriminalitet.2.2.4. OfreIfølge forslaget skal børn, der udsættes for menneskehandel, altid ansesfor særligt sårbare ofre. Voksne kan anses for særligt sårbare ofre efter enkonkret vurdering. Et særligt sårbart offer har i henhold til rammeafgø-relsen om ofres stilling i forbindelse med straffesager (2001/220/RIA) etsærligt krav på beskyttelse.Forslaget indeholder også bestemmelser, der skal forhindre, at særligtsårbare ofre under straffesagen udsættes for nye krænkelser (såkaldt ”se-kundær viktimisering”).Medlemsstaterne skal således i videst muligt omfang sikre, at det særligtsårbare offer ikke udsættes for visuel kontakt med gerningsmanden,unødvendig afhøring om privatlivet, afgivelse af vidneforklaring udendørlukning og unødvendig gentagelse af afhøringer.Medlemsstaterne skal efter omstændighederne tillade, at identiteten på etsærligt sårbart offer ikke oplyses. Alle ofre skal endvidere sikres en pas-sende beskyttelse på baggrund af en konkret risikovurdering og skal,hvor det er relevant, have adgang til vidnebeskyttelsesprogrammer. Sær-ligt sårbare ofre skal derudover have adgang til gratis juridisk rådgivningog til advokatbistand på det samme grundlag som den tiltalte.75

Forslaget indeholder også bestemmelser, der pålægger medlemsstaterneat yde bistand og støtte til ofre for menneskehandel. En medlemsstat skalefter forslaget anse en person for et ”menneskehandelsoffer” så snartmedlemsstaten modtager oplysninger, der tyder på, at personen har væretudsat for menneskehandel. Den ydede bistand og støtte skal sætte ofrenei stand til dels at udøve deres rettigheder i henhold til den foreslåederammeafgørelse, dels at unddrage sig gerningsmændenes indflydelse.Medlemsstaterne skal oprette egnede ordninger til tidligt at identificereofre og yde dem støtte i samarbejde med relevante organisationer.Forslaget indeholder endelig (via en henvisning til et samtidigt fremsatforslag til rammeafgørelse om bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn)bestemmelser om særlige foranstaltninger til beskyttelse af børneofre.Forhør af et barneoffer skal således finde sted uden ugrundet ophold efteranmeldelsen og om nødvendigt i lokaler, der er indrettet til formålet. An-tallet af forhør skal begrænses mest muligt og foretages af en person, derer uddannet hertil. Et barneoffer skal under efterforskningen kunne væreledsaget af sin advokat eller en anden voksen person efter eget valg.2.2.5. Forebyggelse og overvågning mv.Ifølge forslaget skal medlemsstaterne søge at bekæmpe den efterspørgsel,der giver anledning til udnyttelse i form af menneskehandel. Medlems-staterne skal i den forbindelse overveje at kriminalisere brugen af tjene-steydelser, der udføres af ofre for menneskehandel.Medlemsstaterne skal endvidere fremme regelmæssig uddannelse af of-fentligt ansatte, der kommer i kontakt med ofre for menneskehandel, ogindføre nationale rapportører eller tilsvarende ordninger for tilsyn medgennemførelsen af foranstaltningerne i forslaget.Endelig indeholder forslaget en række regler af mere teknisk karakter,herunder om ophævelse af den gældende rammeafgørelse samt tidspunktfor den foreslåede rammeafgørelses gennemførelse og ikrafttræden.3.Gældende dansk ret

stridig fremkaldelse, bestyrkelse eller udnyttelse af en vildfarelse elleranden utilbørlig fremgangsmåde med henblik på udnyttelse af den på-gældende ved kønslig usædelighed, tvangsarbejde, slaveri eller slaveri-lignende forhold eller fjernelse af organer.På samme måde straffes efter § 262 a, stk. 2, den, der – med henblik påudnyttelse af en person ved kønslig usædelighed, tvangsarbejde, slaverieller slaverilignende forhold eller fjernelse af organer – rekrutterer,transporterer, overfører, huser eller efterfølgende modtager en person un-der 18 år (uanset om der anvendes ulovlig tvang mv.) eller yder betalingeller anden fordel for at opnå samtykke til udnyttelsen fra en person, somhar myndighed over den forurettede, og den, der modtager sådan betalingeller anden fordel.Det er som udgangspunkt ikke i sig selv strafbart at benytte sig af tjene-steydelser, der udføres af ofre for menneskehandel, hvis en sådan benyt-telse ikke sker med henblik på den ovennævnte form for udnyttelse.Forsøg på og medvirken til overtrædelse af straffelovens § 262 a er straf-bart i medfør af straffelovens § 21 og § 23.Efter straffelovens § 306 kan der pålægges selskaber mv. (juridiske per-soner) strafansvar for overtrædelse af straffeloven, herunder overtrædelseaf straffelovens § 262 a om menneskehandel. En juridisk person kan efterstraffelovens § 25 straffes med bøde.3.2. StraffemyndighedStraffelovens §§ 6-12 indeholder de almindelige bestemmelser om, underhvilke betingelser en strafbar handling hører under dansk straffemyndig-hed. Disse bestemmelser afgrænser således, hvilke straffesager der kanpådømmes ved danske domstole.Hovedreglen om dansk straffemyndighed er det såkaldte territorialprin-cip, jf. straffelovens § 6, hvorefter handlinger, som er begået i Danmark,hører under dansk straffemyndighed. Herudover følger det af straffelo-vens §§ 7-8 b, at handlinger, som er begået uden for Danmark, i en rækkenærmere bestemte tilfælde hører under dansk straffemyndighed. Detgælder f.eks. efter omstændighederne, når en lovovertrædelse er begået iudlandet af en dansk statsborger eller mod en dansk statsborger (jf. hen-holdsvis straffelovens § 7 om det aktive personalprincip og § 7 a om detpassive personalprincip).

Efter straffelovens § 8, nr. 5, om det såkaldte universalprincip omfatterdansk straffemyndighed handlinger, som foretages uden for den danskestat, uden hensyn til hvor gerningsmanden hører hjemme, når handlingener omfattet af en international bestemmelse, ifølge hvilken Danmark erforpligtet til at have straffemyndighed. Ved ”internationale bestemmel-ser” forstås bl.a. bestemmelser i rammeafgørelser vedtaget af Rådet forDen Europæiske Union.3.3. Efterforskning og retsforfølgningEfter retsplejelovens § 742, stk. 2, iværksætter politiet efter anmeldelseeller af egen drift efterforskning, når der er rimelig formodning om, atder er begået et strafbart forhold, som forfølges af det offentlige. Efter-forskning forudsætter ikke, at der er indgivet en anmeldelse. En anmelderkan heller ikke forhindre videre efterforskning ved at trække sin anmel-delse tilbage.Da menneskehandel er en alvorlig forbrydelse, der kan straffes medfængsel indtil 8 år, vil de fleste af retsplejelovens straffeprocessuelletvangsindgreb efter omstændighederne kunne anvendes i forbindelse medefterforskning og retsforfølgning af menneskehandel (f.eks. varetægts-fængsling, indgreb i meddelelseshemmeligheden og ransagning).Når efterforskningen er afsluttet, afgør anklagemyndigheden, om der skalrejses tiltale. Tiltale rejses kun, hvis anklagemyndigheden vurderer, atdette vil føre til domfældelse, jf. retsplejelovens § 96, stk. 2.Tiltale rejses bl.a. ikke, hvis der er indtrådt forældelse efter straffelovens§§ 93-94, jf. straffelovens § 92. Forældelsesfristen for overtrædelse afstraffelovens § 262 a er 10 år, jf. § 93, stk. 1, nr. 3. Fristen regnes somudgangspunkt fra den dag, da den strafbare virksomhed er ophørt, jf.§ 94, stk. 1. Forældelsesfristen for overtrædelse af bl.a. straffelovens§ 262 a, stk. 2, om menneskehandel af mindreårige, regnes dog tidligstfra den dag, den forurettede fylder 18 år, jf. § 94, stk. 4.Efter retsplejelovens §§ 721-722 kan anklagemyndigheden efter om-stændighederne beslutte, at en sag skal ende med påtaleopgivelse ellertiltalefrafald. Bestemmelserne er udtryk for det almindelige opportuni-tetsprincip, hvorefter anklagemyndigheden har rådigheden over sagen ogderfor selv afgør, hvilke sager der skal indbringes for domstolene. An-klagemyndigheden kan f.eks. vælge at frafalde tiltale, hvis der foreliggersærlig formildende omstændigheder eller andre særlige forhold, og påtaleikke kan anses for påkrævet af almene hensyn, jf. § 722, stk. 2.78

3.4. Ofre3.4.1. Advokatbistand mv.Retsplejelovens kapitel 66 a (§§ 741 a-741 f) indeholder regler om advo-katbistand og vejledning til ofre for bestemte lovovertrædelser, herundermenneskehandel (straffelovens § 262 a). Ifølge de nævnte regler beskik-ker retten en advokat for den, der er forurettet, når den pågældende frem-sætter begæring om det, eller efter politiets begæring. Beskikkelse af ad-vokat kan dog i visse tilfælde afslås, hvis lovovertrædelsen er af mindrealvorlig karakter, og advokatbistand må anses for åbenbart unødvendig.Politiet vejleder den forurettede om adgangen til advokatbeskikkelse.Vejledningen skal gives, inden den forurettede afhøres første gang, ogskal gentages i forbindelse med og inden anden afhøring. Politiet og an-klagemyndigheden vejleder i øvrigt i fornødent omfang den forurettedeom vedkommendes retsstilling og om sagens forventede forløb mv., jf.nærmere bekendtgørelse nr. 1108 af 21. september 2007 om politiets oganklagemyndighedens pligt til at vejlede og orientere forurettede i straf-fesager og til at udpege en kontaktperson for forurettede.3.4.2. Ofrets stilling under efterforskningen og straffesagenPolitiet kan efter retsplejelovens § 750 foretage afhøringer, men kan ikkepålægge nogen at afgive forklaring, og ingen tvang må anvendes for at fånogen til at udtale sig. Ved afhøringer i retten har vidnet som udgangs-punkt pligt til at afgive forklaring, jf. retsplejelovens § 168. Afhøringskal ske på en måde, der er egnet til at fremkalde en tydelig og sandfær-dig forklaring. Afhøring af vidner foretages som udgangspunkt direktefor den ret, ved hvilken sagen behandles, jf. retsplejelovens § 174, stk. 1.Politiets afhøring af et barn kan dog, når afhøringen er optaget på video,benyttes som bevis under hovedforhandlingen, jf. retsplejelovens § 872.Retsmøder er som udgangspunkt offentlige, jf. retsplejelovens § 28 a.Offentligheden (og i visse tilfælde tiltalte) kan dog i visse tilfælde afskæ-res fra at deltage i et retsmøde. Efter retsplejelovens § 29 kan retten såle-des bestemme, at et retsmøde skal holdes for lukkede døre (dørlukning).Efter retsplejelovens §§ 30-31 kan retten i straffesager forbyde offentliggengivelse af forhandlingen (referatforbud) henholdsvis, at der sker of-fentlig gengivelse af navn, stilling eller bopæl for sigtede (tiltalte) ellerandre under sagen nævnte personer, eller at den pågældendes identitetoffentliggøres (navneforbud) på anden måde.79

Retten kan efter retsplejelovens § 856 beslutte, at tiltalte skal forladeretssalen, mens et vidne eller en medtiltalt afhøres, når særegne grundetaler for, at en uforbeholden forklaring ellers ikke kan opnås. Retten kanendvidere på begæring bestemme, at et vidnes navn, stilling og bopælikke må oplyses for tiltalte, hvis afgørende hensyn til vidnets sikkerhedtaler derfor, og det må antages at være uden betydning for tiltaltes for-svar.Bevisførelse om et vidnes almindelige troværdighed kan kun finde stedpå den måde og i den udstrækning, som retten bestemmer, jf. retsplejelo-vens § 185.I meget alvorlige sager iværksætter politiet – ud fra en konkret risikovur-dering – særlige sikkerhedsforanstaltninger for at beskytte vidner, f.eks. iform af overfaldsalarm eller jævnlig patruljering ved vidnets bopæl. Derkan endvidere i sjældne tilfælde blive tale om, at politiet opholder sig påvidnets bopæl eller arbejdsplads. Herudover kan Rigspolitiet i helt eks-traordinære tilfælde tilbyde vidner et fuldstændigt identitetsskifte.3.4.3. Bistand til ofreRegeringen oprettede i september 2007 Center mod Menneskehandel, derer placeret i Servicestyrelsen og refererer til Ligestillingsafdelingen.Centret, der er et videns- og koordinationscenter, har bl.a. til formål atforbedre den sociale indsats for ofre for menneskehandel samt at koordi-nere samarbejdet mellem de sociale organisationer og andre myndighe-der, herunder indsatsen med henblik på identificering af ofre. Dette ar-bejde supplerer politiets generelle indsats med identificering af ofre.I samarbejde med de sociale organisationer og offentlige myndighedersikrer centret en landsdækkende opsøgende og støttende indsats til ofrefor menneskehandel bl.a. i form af tilbud om læge- og psykologbehand-ling, juridisk rådgivning, kortere kompetencegivende kurser, ophold i etkrise- eller beskyttelsescenter og forberedt hjemsendelse i samarbejdemed organisationer i hjemlandet.3.5. ForebyggelseRegeringens handlingsplan til bekæmpelse af menneskehandel 2007-2010 indeholder bl.a. tiltag, der skal forebygge menneskehandel dels vedat begrænse efterspørgslen og øge befolkningens viden, dels ved at for-bedre det internationale samarbejde, herunder forbedre det forebyggendearbejde i afsenderlandene.80

4.1. Lovgivningsmæssige konsekvenserDet er vurderingen, at en vedtagelse af forslaget i sin nuværende formbl.a. vil nødvendiggøre ændring af straffelovens § 262 a med henblik påat medtage ”udnyttelse af forhold i forbindelse med tiggeri eller af ulov-lige forhold”. Vedtagelse vil tillige nødvendiggøre, at strafferammen på 8år forhøjes, så menneskehandel i bestemte tilfælde kan straffes medfængsel indtil 12 år.4.2. Statsfinansielle konsekvenserDet er vurderingen, at forslaget vil have visse mindre statsfinansiellekonsekvenser, der imidlertid forventes at kunne holdes inden for de eksi-sterende bevillingsmæssige rammer.5.Høring

Forslaget til rammeafgørelse er sendt i høring hos følgende myndighederog organisationer mv.:Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter, Den Danske Dom-merforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Rigspo-litiet, Rigsadvokaten, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Erstatnings-nævnet, Foreningen af offentlige anklagere, Politiforbundet, Advokatrå-det, Landsforeningen af beskikkede advokater, Center mod Menneske-handel, Landsforeningen Hjælp Voldsofre, Landsorganisationen af Kvin-dekrisecentre, Kompetencecenter Prostitution, Reden International, ProVest, Dansk Røde Kors, Red Barnet, Amnesty International, Institut forMenneskerettigheder, Retspolitisk Forening og Retssikkerhedsfonden.Justitsministeriet har fastsat høringsfristen til 1. juli 2009.6.Nærhedsprincippet

Forslaget er forelagt for Europa-Parlamentet, der imidlertid endnu ikkehar afgivet udtalelse.10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejdeForslaget har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigtog retligt samarbejde den 18. maj 2009.11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-udvalgHovedtrækkene i Kommissionens forventede initiativ til ændring af dengældende rammeafgørelse på området blev forelagt for Folketingets Eu-ropaudvalg og Retsudvalg til orientering forud for rådsmødet (retlige ogindre anliggender) den 6. april 2009.Forslaget til rammeafgørelse om forebyggelse og bekæmpelse af menne-skehandel og beskyttelse af ofrene herfor og om ophævelse af rammeaf-gørelse 2002/629/RIA har ikke tidligere været forelagt for FolketingetsEuropaudvalg eller Retsudvalg.Forslaget blev sammen med et grundnotat oversendt til Folketingets Eu-ropaudvalg og Retsudvalg den 20. maj 2009.

Punkt 12: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring afdirektiv 2005/35/EF om forurening fra skibe og om indførelsen afsanktioner for overtrædelserRevideret dokument. Ændringer er markeret med kursiv.ResuméVed dom af 23. oktober 2007, sag C-440/05 Kommissionen mod Rådet,annullerede EF-Domstolen Rådets rammeafgørelse om skærpelse af destrafferetlige rammer med henblik på håndhævelse af lovgivningen tilbekæmpelse af forurening fra skibe, der var vedtaget efter EU-Traktatensafsnit VI om det mellemstatslige strafferetlige og politimæssige spørgs-mål (søjle 3). EF-Domstolen fandt, at rammeafgørelsens artikel 2, 3 og 5på grund af bestemmelsernes formål og indhold, der var at forbedre sø-fartssikkerheden og beskytte miljøet, skulle have været vedtaget efter ar-tikel 80, stk. 2, om den fælles søtransportpolitik i den overstatslige EF-Traktat. EF-Domstolen fastslog endvidere, at EF-Traktaten ikke indehol-der hjemmel til at pålægge medlemsstaterne at indføre bestemte straffe-typer og straffeniveauer. Kommissionen har på baggrund af EF-Domstolens dom fremlagt et forslag til ændring af direktiv 2005/35/EFom forurening fra skibe og indførelse af sanktioner for overtrædelser.Forslaget skal træde i stedet for dele af den annullerede rammeafgørelseom bekæmpelse af skibsforurening, der supplerede direktiv 2005/35/EFom forurening fra skibe og indførelse af sanktioner for overtrædelser vedat overføre det meste af indholdet fra den annullerede rammeafgørelse2005/667/RIA. Det drejer sig navnlig om bestemmelser om medvirkenog om juridiske personers ansvar. Forslaget indeholder i overensstem-melse med EF-Domstolens dom dog ikke bestemmelser om de strafferet-lige sanktioners art, type og niveau. Sagen vurderes ikke at rejse spørgs-mål i forhold til nærhedsprincippet. Forslaget til direktiv vurderes på detforeliggende grundlag ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser.Sagen vurderes ikke at have statsfinansielle konsekvenser. Det forventes,at formandskabet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den4.-5. juni 2009vil orientere Rådet om status i sagen. Fra dansk side agterman at tage formandskabets orientering om status til efterretning. Dan-mark støtter en senere vedtagelse af direktivforslaget i dets nuværendeform, der ikke har lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark.1.Baggrund

dere, at EF-Traktaten ikke indeholder hjemmel til at pålægge medlems-staterne at indføre bestemte straffetyper og straffeniveauer.Kommissionen har på baggrund af EF-Domstolens dom fremlagt et for-slag til ændring af direktiv 2005/35/EF om forurening fra skibe og indfø-relse af sanktioner for overtrædelser. Forslaget skal træde i stedet for deleaf den annullerede rammeafgørelse om bekæmpelse af skibsforurening,der supplerede direktiv 2005/35/EF ved at overføre det meste af indhol-det fra den annullerede rammeafgørelse 2005/667/RIA. Forslaget erfremlagt under henvisning til artikel 80, stk. 2, i EF-Traktaten.Formandskabet, Europa-Parlamentet og Kommissionen har gennemuformelle trialog-møder opnået enighed om teksten til forslaget, som ef-terfølgende er vedtaget af Europa-Parlamentet den 5. maj 2009. Det for-ventes, at formandskabet på rådsmødet (retlige og indre anliggender)den 4.-5. juni 2009 vil orientere Rådet om status.2.Indhold

Forslaget skal træde i stedet for dele af den annullerede rammeafgørelseom bekæmpelse af skibsforurening ved at overføre det meste af indholdetfra den annullerede rammeafgørelse 2005/667/RIA. Det drejer sig navn-lig om bestemmelser vedrørende medvirken og juridiske personers an-svar. Forslaget indeholder i overensstemmelse med EF-Domstolens domdog ikke som den annullerede rammeafgørelse bestemmelser om destrafferetlige sanktioners art, type og niveau. Det bestemmes således ale-ne, at overtrædelser skal kunne straffes med sanktioner, der er effektive,står i et rimeligt forhold til den strafbare handling og har en afskrækken-de virkning.Forslagetomfatter dehandlinger, der allerede efter direktivet og den nuannullerede rammeafgørelse skulle kunne straffes. Medlemsstaterne ersåledes fortsat forpligtet til at gøre udtømning af forurenende stofferstrafbare. Ved forurenende stoffer forstås olie og skadelige flydende stof-fer i bulk (ikke pakket gods).Efter forslag fra Europa-Parlamentet erder dog under trialog-forhandlingerne opnået enighed om, at ogsågen-tagne, mindre udtømninger af forurenende stoffer fra skibe skal betragtessom en strafbar handling, hvis den gentagne udtømning begås forsætligt,hensynsløst eller groft uagtsomt.

Beskyttelsen af havmiljøet er navnlig reguleret i lov om beskyttelse afhavmiljøet (havmiljøloven) samt i bekendtgørelse nr. 267 af 18. april2008 om udtømning af olie fra skibe og bekendtgørelse nr. 268 af 18.april 2008 om klassifikation og kategorisering samt udtømning af fly-dende stoffer, der transporteres i bulk. I særligt alvorlige tilfælde finderstraffelovens § 196 om grov miljøkriminalitet anvendelse.Havmiljøloven indeholder i kapitel 2 regler om udtømning af olie. Detbestemmes således i § 11, stk. 1, at udtømning af olie ikke må finde stedpå dansk søterritorium. For så vidt angår de eksklusive økonomiske zo-ner eller andre havområder uden for dansk søterritorium er der fastsatregler om udtømning af olie i ovennævnte bekendtgørelse nr. 267 af 18.april 2008 om udtømning af olie fra skibe. Overtrædelse af disse regler erstrafbelagt, jf. havmiljølovens § 59 og § 12 i bekendtgørelse nr. 267 af18. april 2008 om udtømning af olie fra skibe.Kapitel 3 i havmiljøloven indeholder regler om udtømning af flydendestoffer, som transporteres i bulk. Det følger således af § 13, stk. 1, at ud-tømning af flydende stoffer, som transporteres i bulk, bortset fra vand,ikke må finde sted på dansk søterritorium. Med hensyn til de eksklusiveøkonomiske zoner eller uden for dansk søterritorium er der fastsat nær-mere regler om udtømning i bekendtgørelse nr. 268 af 18. april 2008 omklassifikation og kategorisering samt udtømning af flydende stoffer, dertransporteres i bulk. Overtrædelse af disse regler er ligeledes strafbelagt,jf. havmiljølovens § 59 og § 17 i bekendtgørelse nr. 268 af 18. april 2008om klassifikation og kategorisering samt udtømning af flydende stoffer,der transporteres i bulk.Straffelovens § 196 er senest blevet ændret ved lov nr. 474 af 31. maj2006. Ved denne ændring blev straffelovens § 196 og havmiljøloven æn-dret for at opfylde de krav, der blev stillet i den nu annullerede rammeaf-gørelse.Miljøministeriet vurderede i den forbindelse, at de handlinger, der efterrammeafgørelsens artikel 2, jf. artikel 4 og 5 i direktiv 2005/35/EF, skul-le betragtes som overtrædelser, var ulovlige efter dansk miljølovgivning.Havmiljølovenblevændret ved lov nr. 507 af 17. juni 2008 og lov nr.508 af 17. juni 2008med henblik på atopfylde kravene i miljøansvarsdi-rektivet og en række øvrige direktiver om naturbeskyttelse.85

En overtrædelse af havmiljølovens regler kan straffes, hvis overtrædelsener begået forsætligt eller uagtsomt, jf. havmiljølovens § 59, stk. 3. Enovertrædelse af straffelovens § 196 er kun strafbar, hvis overtrædelsen erbegået forsætligt, jf. straffelovens § 19.Efter straffelovens § 23 straffes enhver, der ved tilskyndelse, råd ellerdåd har medvirket til en strafbelagt lovovertrædelse. Den, der medvirkertil en (forsætlig eller uagtsom) overtrædelse af havmiljølovens regler el-ler en (forsætlig) overtrædelse af straffelovens § 196, vil således efteromstændighederne kunne straffes.4.Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Som det fremgår ovenfor, skal forslaget træde i stedet for den annullere-de rammeafgørelse om bekæmpelse af skibsforurening og overfører påden baggrund det meste af indholdet fra den annullerede rammeafgørelse2005/667/RIA. Ved lov nr. 474 af 31. maj 2006 blev de ændringer, derblev anset for nødvendige for at opfylde kravene i rammeafgørelsen,gennemført.Gældende dansk lovgivning omfatter endvidere gentagnemindre udtømninger af forurenende stoffer fra skibe, jf. punkt 3 ovenfor.På denne baggrund vurderes direktivforslaget i sin foreliggende udform-ning ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser.Direktivforslaget med de forslåede ændringer vurderes ikke at ville havestatsfinansielle konsekvenser.5.Høring

Forslaget har været sendt i høring hos følgende myndigheder:Østre og Vestre Landsret, samtlige byretter, Den Danske Dommerfor-ening, Domstolsstyrelsen, Dommerfuldmægtigforeningen, Rigsadvoka-ten, Rigspolitiet, Foreningen af Offentlige Anklagere, Politiforbundet iDanmark, Advokatrådet, Landsforeningen af beskikkede forsvarere, In-stitut for Menneskerettigheder, Retspolitisk Forening, Retssikkerheds-fonden, Danmarks Fiskeriundersøgelser, Danmarks Fiskeriforening,Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Sportsfiskerforbund,Dansk Amatørfiskerforening, Dansk Byggeri - Ral- og Sandsugersektio-nen, Dansk Industri, Dansk Sejlunion, Dansk Transport og Logistik,Danske Havne, Danske Maritime, Farvandsvæsenet, Foreningen af Dan-ske Privathavne, Foreningen af Lystbådehavne i Danmark (FLID),Greenpeace Danmark, Kystdirektoratet, Ministeriet for Fødevarer, Land-86

brug og Fiskeri, Oliebranchens Fællesrepræsentation, Rederiet A.P. Møl-ler, Danmarks Rederiforening, Søfartens ledere, Søfartsstyrelsen, Trans-portministeriet, Verdensnaturfonden og Økonomi- og Erhvervsministeri-et.Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra:Præsidenterne for Østre og Vestre Landsret, præsidenterne for samtligebyretter, Domstolsstyrelsen, Rigsadvokaten, Politiforbundet i Danmark,Dansk Retspolitisk Forening, Farvandsvæsenet, Kystdirektoratet, Mini-steriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Danmarks Rederiforening,Søfartens ledere, Søfartsstyrelsen og Transportministeriet.Østre og Vestre Landsret, samtlige byretter, Domstolsstyrelsen,Rigsadvokaten, Politiforbundet i Danmark, Dansk Retspolitisk For-ening, Farvandsvæsenet, Kystdirektoratet, Ministeriet for Fødeva-rer, Landbrug og Fiskeri, SøfartsstyrelsenogTransportministeriethar ingen bemærkninger til forslaget.Danmarks RederiforeningogSøfartens lederehar anført, at den forhø-jelse af strafferammen fra 4 til 6 års fængsel i straffelovens § 196, derfandt sted ved lov nr. 474 af 31. maj 2006, med henblik på at sikre, atDanmark opfyldte kravene til strafferammer i den nu annullerede ram-meafgørelse, bør genovervejes. Det anføres i den forbindelse, at sådanneovervejelser bør tage udgangspunkt i, hvilke strafferammer der gælder ide øvrige EU-lande.6.Nærhedsprincippet

Kommission har anført følgende med hensyn til overholdelse af nær-hedsprincippet:”Målene i forslaget kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af med-lemsstaterne, hvilket skyldes følgende:Havforurening fører typisk til skader med grænseoverskridendedimensioner. Det er derfor vigtigt, at medlemsstaterne har sammeopfattelse af, hvilke former for havforurening, der udgør strafbarehandlinger, og at de pålægger strafferetlige sanktioner, i det mind-ste for strafbare handlinger begået af fysiske personer. Forskellignational praksis i den henseende hindrer et effektivt retligt samar-bejde og giver lovovertrædere mulighed for at unddrage sig retsfor-følgelse.

Da virkningen af havforurening hyppigt er grænseoverskridende,og da lovovertrædere handler over grænserne, kan medlemsstaterneikke alene takle dette problem.Målene i forslaget vil bedre kunne opfyldes med en indsats på fæl-lesskabsniveau af følgende årsager:Der skal på fællesskabsniveau fastsættes en minimumsstandard for,hvornår der er tale om strafbare handlinger, og et krav om straffe-retlige sanktioner for fysiske personer. Det vil sikre, at ulovlig for-urening fra skibe behandles på samme måde i alle medlemsstater-ne, og at lovovertræderne ikke kan unddrage sig retsforfølgelse forderes strafbare handlinger i EU.Direktivforslaget fastsætter kun en minimumsharmonisering for ak-tiviteter, som under alle omstændigheder bør betragtes som strafba-re handlinger, og fastslår kun generelt, at fysiske personer skalidømmes strafferetlige sanktioner. Det lader det være op til med-lemsstaterne, om der også skal gælde strafferetlige sanktioner forjuridiske personer.Forslaget er derfor i overensstemmelse med subsidiaritetsprincip-pet.”Regeringen finder ikke, at forslaget kan anses for at stride mod nærheds-princippet, da formålet med forslaget er at bekæmpe havforurening, hvisvirkninger, som anført af Kommissionen, hyppigt er grænseoverskriden-de, og som ofte begås af lovovertrædere, der handler over grænserne.7.Andre landes kendte holdninger

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejdeSagen har senest været drøftet på et møde i Specialudvalget for politi-mæssigt og retligt samarbejde den18. maj 2009.11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-udvalgForslaget og et grundnotat herom blev oversendt til Folketingets Europa-udvalg den 15. april 2008 og til Folketingets Retsudvalg den 23. april2008. Forslaget blev endvideresenestforelagt for Folketingets Europa-udvalg(til forhandlingsoplæg)og Retsudvalg(til orientering)forud forrådsmødet (retlige og indre anliggender) den26.-27. februar 2009.

Dagsordenspunkt 13: Endelig rapport om den fjerde runde af gensi-dige evalueringer – den praktiske anvendelse af den europæiske ar-restordreNyt notat.ResuméFormandskab har lagt op til, at Rådet på rådsmødet (retlige og indre an-liggender) den 4.-5. juni 2009 skal godkende den endelige rapport omden fjerde runde af gensidige evalueringer med de indeholdte anbefalin-ger. Rapporten indeholder en række anbefalinger, som kan danne grund-lag for det videre arbejde med udviklingen af den praktiske anvendelse afden europæiske arrestordre. Rapporten forventes ikke at rejse spørgsmål iforhold til nærhedsprincippet, ligesom den ikke i sig selv forventes at ha-ve lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Der foreliggerikke offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdning tilrapporten. Fra dansk side agter man at tilslutte sig godkendelsen af rap-porten, og at der arbejdes videre med anbefalingerne heri.1.Baggrund

Ved fælles aktion af 5. december 1997 blev der indført en ordning forevaluering af, hvordan internationale forpligtelser med hensyn til be-kæmpelse af organiseret kriminalitet udmøntes og efterleves i de enkeltemedlemsstater. I juli 2005 besluttede Den Tværfaglige Gruppe vedrøren-de Organiseret Kriminalitet, at emnet for den fjerde runde af gensidigeevalueringer skulle være den praktiske anvendelse af den europæiske ar-restordre og de hermed forbundne procedurer for overgivelse mellemmedlemsstaterne.På baggrund af evalueringsbesøg i alle medlemsstaterne er der blevet ud-arbejdet evalueringsrapporter for de enkelte medlemsstater med anbefa-linger til det pågældende land. Den endelige generelle rapport om denfjerde evalueringsrunde er udarbejdet på grundlag af de anbefalinger ievalueringsrapporterne for de enkelte medlemsstater, som har haft en me-re generel karakter.Formandskabet har lagt op til, at Rådet på rådsmødet (retlige og indreanliggender) den 4.-5. juni 2009 godkender den endelige rapport og sam-tidig tilslutter sig, at der arbejdes videre med rapportens anbefalinger.

Den endelige rapport indeholder anbefalinger for de videre overvejelserom behovet for at justere på rammeafgørelsen om den europæiske arrest-ordre og en række andre anbefalinger.Rapporten indeholder bl.a. anbefalinger til medlemsstaterne om rentpraktiske forhold som f.eks. anvendelse af kommunikationsform, under-visning af praktikere, anvendelse af støtteredskaber og opfordring til atanerkende europæiske arrestordrer på flere sprog.Andre af rapportens anbefalinger retter sig mere direkte mod medlems-staternes lovgivning i forbindelse med opfyldelsen af rammeafgørelsenom den europæiske arrestordre. Bl.a. opfordres medlemsstaterne til atundersøge, om de nationale afslagsgrunde er i overensstemmelse medrammeafgørelsen. Medlemsstaterne tilskyndes endvidere til at analyserederes brug af den såkaldte specialitetsregel, hvorefter den udleverede ik-ke må drages til ansvar eller udleveres videre til tredjeland for nogen an-den strafbar handling begået før udleveringen end den, den pågældendeer udleveret for, medmindre visse betingelser er opfyldt. Medlemsstater-ne tilskyndes tillige til at forenkle den praktiske overgivelse af personer irelation til gyldig rejsehjemmel.Herudover indeholder rapporten en række anbefalinger om, at Rådets re-levante arbejdsgrupper undersøger visse spørgsmål nærmere, herunderom det er muligt at fastsætte fælles tidsfrister for modtagelse af europæi-ske arrestordrer, som opfylder sprogkravene. Endvidere anmodes de re-levante arbejdsgrupper om at drøfte muligheden for at fastsætte et kravom proportionalitet i forbindelse med udstedelsen af en europæisk arrest-ordre, ligesom det anbefales at se på muligheden for, at accessoriske lov-overtrædelser bliver omfattet af rammeafgørelsen. Herudover anbefalesdet, at de relevante arbejdsgrupper ser på spørgsmål i forhold til Schen-gen-informationssystemet, muligheden for anvendelse af foreløbig an-holdelse i hastesager og anvendelse af beslaglæggelse og overgivelse afgenstande i forbindelse med en europæisk arrestordre.Endelig indeholder rapporten en anbefaling om, at medlemsstaterne skaloplyse om de tiltag, man har taget for at opfylde de specifikke anbefalin-ger i evalueringsrapporterne vedrørende de enkelte lande.

Rådets rammeafgørelse om den europæiske arrestordre og om procedu-rerne for overgivelse mellem medlemsstaterne (2002/584/RIA) af 13.juni 2002 er gennemført i dansk ret ved lov nr. 433 af 10. juni 2003 omændring af lov om udlevering af lovovertrædere (udleveringsloven) oglov om udlevering af lovovertrædere til Finland, Island, Norge og Sveri-ge (den nordiske udleveringslov).I overensstemmelse med rammeafgørelsen blev der med loven indført enudvidet adgang til og forenklet procedure for udlevering til EU’s med-lemsstater af personer, der er sigtet, tiltalt eller dømt for en lovovertræ-delse i en anden medlemsstat.Rapporten og de heri indeholdte anbefalinger giver ikke på nuværendetidspunkt anledning til at redegøre nærmere for gældende ret.4.Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Dagsordenspunkt 14: E-justice – Rapport fra arbejdsgruppenRevideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.ResuméPå rådsmødet den 12.-13. juni 2007 blev det under tysk formandskab be-sluttet at nedsætte en rådsarbejdsgruppe, der skulle arbejde med at frem-me ”E-justice”, hvorved forstås anvendelse af elektronisk kommunikati-on og elektroniske redskaber mellem de retlige aktører i medlemsstater-ne. Arbejdsgruppen arbejder navnlig med at skabe rammerne for etable-ring af en fælles europæisk e-justice-portal på Internettet. E-justice-portalen skal have til formål at forbedre de retlige aktørers mulighederfor at anvende elektroniske redskaber i grænseoverskridende sager, f.eks.gennem etablering af nogle fælles søgemekanismer, der vil kunne gørebrugere i stand til at søge oplysninger i flere medlemsstaters registresamtidig. E-justice-portalen vil også kunne danne rammen for grænse-overskridende bevisoptagelse eller bevisførelse under anvendelse af vi-deokonferenceudstyr. På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den27.-28. november 2008 blev vedtaget en handlingsplan for det videre ar-bejde med e-justice. Fra dansk side stiller man sig generelt positiv overfor arbejdet med e-justice, som indtil videre er baseret på frivillighed ogfremme af ”best practice” og standarder.På rådsmødet (retlige og indreanliggender) den 4.-5. juni 2009 forventes det, at Rådet vil få forelagt enrapport fra e-justice arbejdsgruppen, der beskriver det arbejde, der harfundet sted under det tjekkiske formandskab.Sagen har ikke i sig selvlovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Nærhedsprincip-pet ses ikke at have betydning for sagen. Der ses ikke at foreligge offent-lige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdning til sagen.Fradansk side agter man at tage arbejdsgruppens rapport til efterretning.1.Baggrund

På et møde i Coreper II den 20. december 2006 blev det besluttet at ind-lede drøftelser om ”e-justice”, dvs. benyttelse af informations- og kom-munikationsteknologi inden for det retlige område, f.eks. e-mail, video-afhøring, elektroniske lovdatabaser mv. Arbejdsgruppen vedrørende juri-disk databehandling blev i den forbindelse pålagt at overveje situationenmed hensyn til fastlæggelse af medlemsstaternes krav og vurdere mulig-hederne for en samlet indsats på området.Desuden blev emnet e-justice drøftet på det uformelle rådsmøde den 15.-16. januar 2007 i Dresden på baggrund af et af det tyske formandskabudarbejdet oplæg til, hvordan man inden for RIA-området kan forbedrebrugen af e-justice. På mødet var der bred opbakning fra medlemsstater-ne til at fremme arbejdet med e-justice på tværs af grænserne.

Sagen blev endvidere forelagt Rådet på rådsmødet (retlige og indre an-liggender) den 12.-13. juni 2007, hvor rådet vedtog en række rådskonklu-sioner, herunder specielt om nedsættelse af en permanent arbejdsgruppe irådsregi (e-justice-arbejdsgruppen), der udgør et koordinerende forum fortekniske, decentrale løsninger inden for informations- og kommunikati-onsteknologien.E-justice blev endvidere drøftet på rådsmødet (retlige og indre anliggen-der) den 6.-7. december 2007, hvor Rådet opfordrede arbejdsgruppen tilat fortsætte arbejdet med e-justice i overensstemmelse med de priorite-ringer, som arbejdsgruppen havde anført i en rapport til Rådet.E-justice er også blevet drøftet på et uformelt rådsmøde den 24.-26. janu-ar 2008 under slovensk formandskab, hvor emner som udarbejdelse af entidsplan for arbejdet, koordination og vedligeholdelse af e-justice-portalen på centralt niveau og finansiering af projektet blev drøftet.Kommissionen afgav den 2. juni 2008 en meddelelse om e-justice. Med-delelsen har til formål at udforme en global strategi for Kommissionenvedrørende e-justice, som på et bredere plan forholder sig til eksisterendeog planlagte fællesskabsinstrumenter som f.eks. strafferegistre og enelektronisk betalingspåkravsprocedure.På baggrund af Kommissionens meddelelse udarbejdede arbejdsgruppenen flerårig handlingsplan for det videre arbejde med e-justice, som blevvedtaget på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27.-28. novem-ber 2008.Det Europæiske Råd udtalte på mødet den 19.-20. juni 2008 sin støtte tilarbejdet med at opbygge en fælles e-justice portal inden udgangen af2009.Herudoverhar e-justice været genstand for drøftelser på det uformellerådsmøde den 15.-16. januar 2009, og på rådsmødet (retlige og indre an-liggender) den 26.-27. februar 2009 orienterede det tjekkiske formand-skab om status for gennemførelse af handlingsplanen.Senest orienterede Kommissionen på rådsmødet den 6.-7. april 2009 omde eksisterende finansieringsmuligheder for e-justice projekter på fælles-skabsniveau.

Rådet besluttede på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13.juni 2007, at der skulle gøres en indsats på e-justice-området med henblikpå at oprette et decentraliseret e-justice-system i EU, som giver adgangtil de eksisterende eller fremtidige edb-systemer på nationalt plan eller påfællesskabsplan. Rådet vedtog en række konklusioner, der satte rammer-ne for det fremtidige arbejde med e-justice bl.a.:- At arbejdet med e-justice skal være af ikke-lovgivningsmæssig ka-rakter, men skal foregå i samarbejde med de rådsorganer, der harkompetence til at behandle lovgivningsmæssige forslag.- At der skal etableres en teknisk platform på europæisk plan, der gi-ver adgang til eksisterende eller fremtidige elektroniske systemerpå det retlige område på nationalt, fællesskabs- og, hvor det måttevære relevant, internationalt plan.Ifølge konklusionerne fra rådsmødet i juni 2007 skulle følgende områdertillægges særlig prioritet i det fortsatte arbejde med e-justice:- Oprettelse af den europæiske platform (e-justice-portalen).- Tilvejebringelse af betingelserne for et netværk, hvori indgår straf-feregistre, insolvensregistre, handelsregistre, virksomhedsregistreog tingbøger.- Iværksættelsen af forberedelserne til en elektronisk metode for deteuropæiske betalingspåkrav i overensstemmelse med forordning(EF) nr. 1896/2006.- Initiativer med henblik på at fremme anvendelsen af videoteknolo-gi ved kommunikation i grænseoverskridende retssager, herundersærligt i relation til bevisoptagelse og -førelse.E-justice blev senere drøftet på et uformelt rådsmøde den 1.-2. oktober2007, hvor der var bred enighed om, at arbejdet med e-justice skal base-res på frivillighed og koncentreres om udveksling af erfaringer – ”bestpractices” – medlemsstaterne imellem.Det er tanken, at den tekniske platform (e-justice-portalen) skal være enfælles indgang til EU-lovgivningen og den nationale lovgivning. Ved atintegrere medlemsstaternes og EU's internetressourcer vil portalen giveadgang til retsinformation, retslige og administrative myndighedershjemmesider, registre, databaser og andre tilgængelige tjenester medhenblik på at lette borgernes og juristernes daglige arbejdsopgaver indenfor det europæiske retlige område.96

Arbejdet med e-justice-projektet varetages af e-justice-arbejdsgruppen,der er nedsat i rådsregi på baggrund af konklusionerne fra rådsmødet(retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2007.Arbejdsgruppen har indtil videre navnlig koncentreret sig om arbejdetmed at skabe de tekniske og indholdsmæssige rammer for e-justice-portalen, der bl.a. skal kunne danne grundlag for, at retlige aktører ogmuligvis i et vist omfang borgere kan få adgang til de forskellige registrei de øvrige medlemsstater, herunder f.eks. kriminalregistre, tinglysnings-og matrikelregistre, insolvensregistre mv. Der arbejdes således hen imod,at portalen kommer til at indeholde en række forskellige såkaldte fælles-søgefunktioner, der skal gøre brugere af portalen i stand til elektronisk atsøge oplysninger i flere forskellige medlemsstaters registre samtidig viae-justice-portalen.Arbejdsgruppen har udarbejdet en portal-prototype, der giver brugernemulighed for at søge bredt i en række medlemsstaters insolvens- og tol-keregistre. Prototypen anvendes af arbejdsgruppen og er ikke åben foroffentligheden. På baggrund af prototypen har arbejdsgruppen diskuteretforskellige aspekter af sikkerheden omkring portalen, herunder bruger-identifikation og autentifikation. Diskussionen af disse emner pågår, ogder er fra tysk side blevet udarbejdet et forslag til en fælles sikkerheds-model baseret på gensidig anerkendelse landene imellem af allerede god-kendte brugere af eksisterende portaler på retsområdet. Arbejdsgruppendrøfter mulige løsningsmodeller med Kommissionen, der arbejder på lig-nende spørgsmål i forbindelse med det såkaldte IDABC- og STORK-projekt.Med hensyn til indholdet på portalen har arbejdsgruppen evalueret enrække eksisterende internettjenester, der indeholder fælles europæiskeregistre (såsom f.eks. Det Europæiske Virksomhedsregister), eller tjene-ster, der har fælles søgefunktion for flere forskellige nationale registre.Det er hensigten, at arbejdet med evalueringen af eksisterende tjenesterskal forsætte og skal tage sigte på at vurdere, om disse eksisterende tje-nester kan (og vil) være en del af e-justice-projektet. Alternativt kunneder i stedet blot henvises til disse tjenester (gennem etablering af hyper-links på portalen).Flere medlemsstater har herudover etableret forskellige multi- eller bila-terale projekter, der tager sigte på at give myndigheder eller andre rele-vante organer i de enkelte lande en gensidig adgang til de øvrige landesregistre. Disse lande har haft lejlighed til at præsentere projekterne i e-97

justice-arbejdsgruppen, og i det omfang pilotprojekterne viser sig egnede,vil de eventuelt kunne integreres i portalen.Vedrørende spørgsmålet om grænseoverskridende bevisoptagelse, særligtvideokonferencer, har e-justice-arbejdsgruppen nedsat en undergruppebestående af en række medlemslande, herunder Danmark, der skal under-søge mulighederne for at skabe de tekniske og indholdsmæssige rammerfor afholdelse af grænseoverskridende videokonferencer eventuelt via e-justice-portalen. Arbejdet har i første række taget sigte på at udveksleerfaringer, finde tekniske standarder og udarbejde en manual om frem-gangsmåden ved afholdelse af videokonferencer. Det tjekkiske formand-skab har tilkendegivet, at de vil arbejde for, at manualen og tilhørendedokumenter (en informationspjece og et visionspapir) kan foreligge i en-delig udgave til rådsmødet i juni måned 2009.Domstolsstyrelsen har i den forbindelse oplyst, at styrelsen ser positivt pådet igangværende samarbejde om at lette den grænseoverskridende brugaf videokonferencefaciliteter i EU.Den handlingsplan for det fremtidige arbejde med e-justice, som rådetvedtog på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27.-28. november2008, inddrager Kommissionens meddelelse om e-justice af 2. juni 2008.Handlingsplanen skal bl.a. sikre, at e-justice projektet i højere gradkommer til at inddrage alle medlemsstater, samt at der inden udgangen af2009 bliver udarbejdet en funktionel version af e-justice portalen. Hand-lingsplanen vil løbende blive opdateret, efterhånden som arbejdet skriderfrem.Kommissionen har i forlængelse af den vedtagne handlingsplan påtagetsig at varetage den tekniske udvikling af portalen i tæt samarbejde medmedlemsstaterne. Der er i den forbindelse blevet nedsat en teknisk eks-pertgruppe, som Danmark på nuværende tidspunkt ikke deltager i.Kommissionen har på arbejdsgruppeniveau opnået enighed med med-lemsstaterne om indholdet af portalens første udgave. Portalen, som for-ventes at blive idriftsat december 2009, vil i første omgang primærtkomme til at indeholde information om bl.a. retshjælp og videokonferen-cer samt links til andre hjemmesider. Hvis muligt vil de eksisterende pi-lotprojekter om sammenkobling af insolvens- og tolkeregistre endviderebliver integreret med portalen. Det tjekkiske formandskab har herudovertilkendegivet, at de gerne ser, at portalen kommer til at indeholde yderli-gere funktionalitet på videokonferenceområdet. Det præcise indhold afportalen, og hvordan det skal leveres og opdateres, vil blive afklaret som98

led i udarbejdelsen af en ’road-map’ for arbejdet. Domstolsstyrelsen har iden forbindelse oplyst, at dansk deltagelse i den fælleseuropæiske dom-stolsportal i vidt omfang vil afhænge af det indholdsmæssige omfang afportalen, og hvordan den skal vedligeholdes, idet tilvejebringelsen ogvedligeholdelsen af indholdet kan medføre betydeligt merarbejde fordomstolene.På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 4.-5. juni 2009 forven-tes det, at Rådet vil få forelagt en rapport fra e-justice arbejdsgruppen,der beskriver det arbejde der har fundet sted under det tjekkiske for-mandskab. Rapporten vil redegøre for en række emner, herunder det lø-bende arbejde med at udvikle e-justice portalen og arbejdet med video-konferencer. Det forventes, at Rådet vil blive opfordret til at tage rappor-ten til efterretning, bekræfte at arbejdet med videokonferencer skal fort-sætte og opfordre arbejdsgruppen til at fortsætte arbejdet med at etable-re e-justice portalen.3.Gældende ret

Det daværende formandskab fremlagde på et møde i arbejdsgruppen den18. september 2007 et forslag til en teknisk arkitektur for e-justice-portalen.Justitsministeriet har på den baggrund den 2. oktober 2007 foretaget hø-ring af følgende myndigheder over forslaget til teknisk arkitektur: Kort-og Matrikelstyrelsen, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Datatilsynet, Civil-styrelsen, Rigspolitiet og Domstolsstyrelsen.Datatilsynet har i den forbindelse peget på, at det er vigtigt, at der vedudformningen af den tekniske arkitektur tages hensyn til reglerne om be-skyttelse af personlige oplysninger, herunder at det sikres, at der er enansvarlig myndighed og et tilstrækkeligt hjemmelsgrundlag for dataover-førsler, der foretages i e-justice-regi.

Fra dansk side er man positiv over for, at der arbejdes videre med atfremme og koordinere anvendelse af informations- og kommunikations-teknologi i grænseoverskridende sager mv. Det må dog naturligvis i givetfald ske inden for betryggende rammer, herunder i overensstemmelsemed kravene om databeskyttelse. Disse rammer vil selvsagt kunne væreforskellige fra område til område. Udgangspunktet bør være decentraleløsninger, der hviler på frivillighed, hvor den enkelte medlemsstat selvkan vurdere, hvordan og i hvilket omfang medlemsstaten kan og ønskerat deltage.9.Europa-Parlamentet

Sagen har ikke været forelagt Europa-Parlamentet. Europa-Parlamentethar dog på eget initiativ afgivet en resolution af 18. december 2008 meden række anbefalinger til Kommissionen om e-justice.10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejdeSagen harsenestværet drøftet på et møde i Specialudvalget for politi-mæssigt og retligt samarbejde den18. maj 2009.11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-udvalgSagen om e-justice har flere gange været forelagt for Folketingets Euro-paudvalg og Retsudvalg, senest til orientering forud for rådsmødet (ret-lige og indre anliggender) den 6. april 2009.

Dagsordenspunkt 15: Uddannelse af dommere, anklagere samt andetpersonale i retsvæsenet – orientering om gennemførelsen af Rådetsresolution af 24. oktober 2008Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.ResuméRådet (retlige og indre anliggender)vedtogpå sit møde den 24. oktober2008enresolution på mellemstatsligt grundlag om uddannelse af dom-mere, anklagere og andet personale i retsvæsenet. Udkastet til resolutionblev forelagt den 10. juli 2008 af en række medlemsstater. Formålet medresolutionen er at styrke grundlaget for det retlige samarbejde i Den Eu-ropæiske Union og sikre en korrekt anvendelse af EU-retten.Resolutio-nenindeholder en række henstillinger til medlemsstaterne om navnligindretningen af uddannelsen for dommere og anklagere for at forbedrekendskabet til EU-retten og andre medlemsstaters nationale retssystemer.Formandskabet forventes på rådsmødet (retlige og indre anliggender)den 4.-5. juni 2009 at redegøre for implementering af resolutionen. Detforventes tillige, at formandskabet vil orientere om udfaldet af en konfe-rence, der fandt sted den 4.-5. maj i Jordan om oprettelse af et euro-arabisk netværk for uddannelse af dommere.1. BaggrundUnder det franske formandskab forelagde en række medlemsstater, her-under Frankrig, den 10. juli 2008 et udkast til en resolution om uddannel-se af dommere samt andet personale i retsvæsenet i Den EuropæiskeUnion. På det franske formandskabs initiativ var emnet forinden blevetdrøftet på det uformelle rådsmøde i Cannes den 7.-8. juli 2008.Den 21.-22. juli afholdt det franske formandskab endvidere en konferen-ce i Bordeaux om uddannelse af dommere og andet personale ved dom-stolene i fremtiden, hvor bl.a. repræsentanter for medlemsstaterne deltog.Resolutionenhar ikke hjemmel i EF-traktatens bestemmelser om grænse-overskridende civilretligt samarbejde, ogvedtagelsenaf forslagetsketederfor på mellemstatsligt grundlag.Resolutionener således ikke er omfattet af Danmarks forbehold vedrø-rende retlige og indre anliggender (artikel 1 i protokollen om Danmarksstilling, som er knyttet til Amsterdam-traktaten). Danmark deltager fuldtud i det mellemstatslige samarbejde om indre og retlige anliggender.

Resolutionenhar til formål at udvikle og forbedre uddannelsen af dom-mere, anklagere og andre ansatte i retsvæsenet i Den Europæiske Unionmed henblik på at styrke grundlaget for det retlige samarbejde mellemmedlemsstaterne i Den Europæiske Union.Iresolutionener henvist til, at Det Europæiske Råd på mødet i Tammer-fors i 1999 udpegede princippet om gensidig anerkendelse til at værehjørnestenen i det retlige samarbejde, og at der i overensstemmelse her-med er vedtaget en række regler om gensidig anerkendelse og fuldbyr-delse af retsafgørelser. Ifølgeresolutionener en af forudsætningerne foren gennemførelse af princippet om gensidig anerkendelse, at der beståren gensidig tillid og forståelse mellem medlemsstaternes retsmyndighe-der, og at dette blandt andet kræver en sikkerhed for, at alle dommere,anklagere og andet personale i retsvæsenet har modtaget en hensigts-mæssig uddannelse. Hensigten medresolutionener at opstille nogle ret-ningslinjer, som medlemsstaterne bør tage højde for ved indretningen afuddannelsen for dommere og andet personale ved domstolene og for an-klagere, for at forbedre kendskabet til EU-retten og andre medlemsstatersnationale retssystemer.Efter resolutionenbør medlemsstaterne gøre deres yderste for at øgekendskabet blandt dommere og andet personale til andre medlemsstatersnationale retssystemer og lovgivning, bl.a. ved at udsprede informationherom for eksempel på kurser i komparativ ret, ved at udvikle og stimu-lere udveksling af dommere og andet personale fra forskellige medlems-stater og ved i højere grad at give dommere, anklagere og andre ansatte iretsvæsenet i andre medlemsstater adgang til at deltage i nationale kurserog uddannelsesforløb.Medlemsstaterne bør endvidere tilskynde til at udvikle nye konkrete til-tag for at forbedre kendskabet til EU-retten ved blandt andet at indføreundervisning i EU-ret på de nationale grunduddannelser, i det omfangsådanne findes. Medlemsstaterne bør ligeledes fremme kendskabet tilmindst et andet officielt sprog i EU, f.eks. ved ansættelse af nye domme-re og andet personale, når det er formålstjenligt og under hensyn til sær-præg ved det nationale retssystem, og tilskynde til anvendelse af moder-ne teknologi.Endelig bør medlemsstaterne tage aktivt del i de aktiviteter og tiltag, somfindes under Det Europæiske Netværk for Uddannelse af Dommere ogAnklagere (EJTN).102

De spørgsmål, somresolutionenomhandler, er ikke lovregulerede.Dommerfuldmægtige skal gennemgå en grunduddannelse, som varer ca.3 år, hvor den teoretiske del består af ti kursusmoduler og en eksamen.Domstolsstyrelsen tilrettelægger kursusmoduler. Rigsadvokaten har an-svaret for den faglige grund- og efteruddannelse af anklagemyndighedensog politiets jurister og udbyder i den forbindelse kurser.Danmark deltager i EJTN, der blev oprettet i 2000 af de uddannelsesste-der og -institutioner, der er ansvarlige for uddannelse af dommere og an-klagere i samtlige medlemsstater. Danmark er repræsenteret ved Dom-stolsstyrelsen.4.Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Dagsordenspunkt 16: Eksterne relationer inden for retlige og indreanliggenderNyt notat.ResuméFormandskabet har lagt op til, at der på rådsmødet (retlige og indre an-liggende) den 4.-5. juni 2009 orienteres om aktuelle aktiviteter vedrøren-de eksterne relationer inden for retlige og indre anliggender. Der forven-tes en kort orientering om afholdte møder med USA, Rusland og Ukrai-ne. Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet og harhverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Fradansk side agter man at tage orienteringen til efterretning.1.Baggrund

Dagsordenspunkt 17: Ændring af Rådets afgørelse af 28. november2002 om oprettelse af et europæisk netværk til beskyttelse af frem-trædende personerNyt notat.ResuméRådet forventes på sit møde (retlige og indre anliggender) den 4.-5. juni2009 at nå til politisk enighed om et forslag til ændring af rådsafgørelsenaf 28. november 2002 om oprettelse af et europæisk netværk til beskyt-telse af fremtrædende personer. Forslaget vurderes ikke at være i stridmed nærhedsprincippet og har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinan-sielle konsekvenser. Forslaget er fremlagt af Nederlandene. Der ses ikkeat foreligge offentlige tilkendegivelser om andre medlemsstaters hold-ninger til forslaget. Danmark er positiv over for forslaget og vil kunnetilslutte sig politisk enighed herom.1.Baggrund

Rådets afgørelse af 28. november 2002 om oprettelse af et europæisknetværk til beskyttelse af fremtrædende personer (2002/956/RIA) fast-lægger rammerne for samarbejdet mellem kontaktpunkter for de nationa-le polititjenester med ansvar for beskyttelse af fremtrædende personer,som udpeges af hver medlemsstat.Netværket har bl.a. til opgave at fremme udvekslingen af erfaringer oggenerelle og tekniske oplysninger i forbindelse med beskyttelsen af frem-trædende personer. Netværket har endvidere til opgave at fastlægge fæl-les kriterier for udvælgelse og uddannelse af personale og at udarbejderetningslinjer for den sikkerhedsmæssige håndtering af beskyttelsen affremtrædende personer. Endvidere har netværket til opgave at fremmeudvekslingen af forbindelsesofficerer og udvekslingen af operative op-lysninger via kontaktpunkterne eller de relevante nationale myndigheder.Efter rådsafgørelsen forstås ved ”fremtrædende personer” enhver person,der har krav på beskyttelse i henhold til en medlemsstats nationale reteller i henhold til en international eller overstatslig organisation eller in-stitutions regler.Udveksling af oplysninger og iværksættelse af beskyttelsesforanstaltnin-ger mv. sker i overensstemmelse med national ret, og rådsafgørelsen in-deholder ingen pligt for en medlemsstat til at yde beskyttelse til personerfra andre medlemsstater.

Nederlandene har i efteråret 2008 fremsat et forslag til ændring af råds-afgørelsen fra 2002 navnlig med henblik på at udvide kredsen af frem-trædende personer til at omfatte ”enhver person, uanset om vedkommen-de handler i embeds medfør eller ej, som er omfattet af beskyttelsesfor-anstaltninger i henhold til en medlemsstats nationale ret eller i henhold tilen international eller overstatslig organisation eller institutions regler”.Det forventes, at ændringsforslaget forelægges på rådsmødet (retlige ogindre anliggender) den 4.-5. juni 2009 med henblik på politisk enighed.2.Indhold

Med det nederlandske forslag til ændring af rådsafgørelsen fra 2002 tyde-liggøres det, at det europæiske netværk til beskyttelse af fremtrædendepersoner også vil kunne anvendes i forbindelse med samarbejdet om be-skyttelse af personer, der ikke handler i embeds medfør. Det kan eksem-pelvis dreje sig om fremtrædende kulturpersoner, som er udsat for trusler,og som derfor vurderes at have behov for beskyttelse.Udover denne ændring af personkredsen foreslår Nederlandene, at net-værket fremover også skal have som mål at fremme kontakter mellem derelevante myndigheder i de medlemsstater, der er ansvarlige for at ydebeskyttelse (enten gennem kontaktpunkterne eller direkte mellem de an-svarlige myndigheder, som meddelt af kontaktpunkterne), vedrørendeanvendelsen af beskyttelse, når beskyttelsen af fremtrædende personerskal sikres i to eller flere medlemsstater.Der lægges ikke herudover op til ændringer af rammerne for netværket.En medlemsstat vil således fortsat ikke være forpligtet til at yde beskyt-telse til personer fra andre medlemsstater ud over, hvad der skønnes rele-vant og er muligt på grundlag af national ret.3.Gældende dansk ret

4.1. Lovgivningsmæssige konsekvenserForslaget om at udvide den personkreds, som netværket beskæftiger sigmed, og forslaget om at udvide netværkets mål til også at omfatte frem-me af kontakter vedrørende anvendelsen af beskyttelse i grænseoverskri-dende tilfælde, kræver ikke ændringer af dansk lovgivning.Politiets Efterretningstjeneste vil således fortsat kunne deltage i netvær-kets aktiviteter inden for de gældende lovgivningsmæssige rammer. For-slaget giver på den baggrund ikke anledning til at redegøre nærmere forgældende ret.4.2. Statsfinansielle konsekvenserForslaget har ikke statsfinansielle konsekvenser.5.Høring

Dagsordenspunkt 18: Europa-Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om ændring af Rådets beslutning2001/470/EF om oprettelse af et europæisk retligt netværk på det ci-vil- og handelsretlige områdeKOM(2008)0380Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.ResuméForslaget sigter mod at styrke det eksisterende europæiske retlige net-værk på det civil- og handelsretlige område og gøre netværket bedre istand til at sikre, at dommere og andre jurister anvender fællesskabsrets-akter og konventioner effektivt. Forslaget indeholder bl.a. en bestemmel-se, hvorefter Danmark tildeles status som observatør i forbindelse medafholdelsen af netværkets møder.Forslaget forventes at blive vedtaget afRådet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 4.-5. juni 2009.Forslaget vurderes ikke at være i strid med nærhedsprincippet. Forslageter omfattet af Danmarks forbehold, og vil allerede derfor ikke have lov-givningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser. Der ses ikke at fore-ligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdningertil forslaget. Fra dansk side er man positiv over for forslaget.1.Baggrund

Ved beslutning af 28. maj 2001 oprettede Rådet et europæisk retligt net-værk på det civil- og handelsretlige område. Netværket har til formål atforbedre, forenkle og fremskynde det praktiske samarbejde mellem med-lemsstaterne på det civil- og handelsretlige område. Rådsbeslutningenhar fundet anvendelse siden 1. december 2002.Netværket varetager bl.a. sine opgaver gennem møder afholdt mellemnetværkets såkaldte kontaktpunkter, der består af repræsentanter fra deenkelte medlemsstaters retssystemer.Rådsbeslutningens artikel 19, stk. 1, forpligter Kommissionen til regel-mæssigt at forelægge en rapport om beslutningens anvendelse for Euro-pa-Parlamentet, Rådet og Det Økonomiske og Sociale Udvalg. Rapportenskal om nødvendigt ledsages af forslag til ændringer af beslutningen. Be-slutningens artikel 19, stk. 2, angiver en række emner som rapporten børbehandle, herunder bl.a. hvorvidt offentligheden skal gives direkte ad-gang til netværkets kontaktpunkter, og hvorvidt de juridiske erhverv skalhave adgang til og inddrages i netværkets arbejde.

I henhold til denne bestemmelse afgav Kommissionen den 16. maj 2006en rapport om anvendelsen af rådsbeslutningen (KOM(2006) 203 ende-lig). Rapporten afdækkede en række mangler ved den måde, hvorpå net-tet fungerer, og Kommissionen bemærkede i den forbindelse, at hele net-tets potentiale langt fra er udviklet, og at det er nødvendigt, at netværketråder over de nødvendige midler for at udføre sine opgaver. Rådet (retli-ge og indre anliggender) vedtog på mødet den 19. – 20. april 2007 enrække konklusioner vedrørende det europæiske retlige netværk som reak-tion på Kommissionens rapport.Kommissionen har fremsat det foreliggende forslag for at adressere depåpegede mangler samt generelt gøre netværket bedre i stand til at sikre,at dommere og andre jurister anvender fællesskabsretsakter og konventi-oner effektivt. Udover at gøre netværket mere effektivt har forslaget tilhensigt at forny den retlige ramme og tilføre nye midler til netværket,således at det fremover vil kunne gøre sig gældende som et vigtigt ele-ment i samarbejdet mellem alle aktører på det civilretlige område.Det danske forbeholdForslaget er fremsat med hjemmel i EF-traktatens afsnit IV. Forslaget erderfor omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre anlig-gender, og Danmark deltager ikke i en kommende vedtagelse af forsla-get, der ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.Den gældende rådsbeslutning om oprettelse af et europæisk netværk pådet civil- og handelsretlige område, som forslås ændret, er også omfattetaf Danmarks forbehold. Danmark er derfor heller ikke medlem af det ret-lige netværk på det civil- og handelsretlige område. Opmærksomhedenhenledes imidlertid på, at Danmark efter Kommissionens forslag får rettil at være repræsenteret på netværkets møder som observatør, jf. neden-for under pkt. 2.2.Indhold

- Bestemmelserne vedrørende kontaktpunkterne foreslås konsolide-ret (artikel 2, stk. 2, andet afsnit).- Nettets opgaver foreslås udvidet, således at retsinstanser og myn-digheder kan indhente oplysninger om indholdet af en anden med-lemsstats lovgivning ved at anvende netværket (artikel 3, stk. 2, lit-ra b, og artikel 5, stk. 2, litra a).- Det foreslås, at der skal afholdes mindst ét årligt møde mellem na-tionale kontaktpunkter og de kompetente myndigheder i den på-gældende medlemsstat (artikel 6, stk. 2).- Det foreslås at pålægge kontaktpunkterne at udarbejde en rapportom deres aktiviteter hvert andet år (artikel 5, stk. 2, litra f).- For at sikre en hurtigere behandling af anmodninger om retligtsamarbejde i netværket foreslås bl.a. en frist for behandlingen (ar-tikel 8).- Antallet af repræsentanter, som medlemsstaterne kan sende til kon-taktpunktsmøder, foreslås forhøjet fra fire til seks medlemmer (ar-tikel 9, stk. 2).- Der foreslås mindre tiltag for at styrke borgernes domstolsadgangog informering af offentligheden (artikel 3, stk. 1, litra b, artikel 5,stk. 2, litra c, ny artikel 13a og artikel 17, stk. 4, litra b).- Det foreslås at pålægge netværket at opretholde forbindelser medandre europæiske netværk, der deler de samme målsætninger, samtat udveksle erfaringer med netværker for retligt samarbejde i tred-jelande og med internationale organisationer, som fremmer det in-ternationale samarbejde (ny artikel 12a).- Der foreslås en ny bestemmelsen om observatørers deltagelse inetværkets møder. Efter denne bestemmelse kan Danmark lade sigrepræsentere på de møder, som netværkets kontaktpunkter og net-værkets øvrige medlemmer afholder, og tiltrædende lande kan invi-teres til at deltage i nettets møder som observatør (ny artikel 11a).- Det foreslås endelig, at Kommissionen skal aflægge rapport omnettets aktiviteter hvert tredje år frem for hvert femte år (artikel19).3.Gældende dansk ret

Om nærhedsprincippet har Kommissionen bl.a. anført, at forslagets målmed at styrke det retlige samarbejde mellem medlemsstaterne og en ef-fektiv domstolsadgang for personer, der involveres i tvister på tværs afgrænserne, ikke på koordineret vis og i tilstrækkelig grad kan opfyldes afmedlemsstaterne.Kommissionen har yderligere anført, at forslaget først og fremmest har tilformål at styrke det retlige samarbejde mellem medlemsstaterne, hoved-sagelig ved hjælp af nettets eksisterende strukturer, og at forslaget ikkegår videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.Forslaget vurderes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet.7.Andre medlemsstaters kendte holdning

Danmark deltager på grund af forbeholdet vedrørende retlige og indreanliggender som nævnt ikke i en kommende vedtagelse af det forelig-gende beslutningsforslag, der således ikke vil være bindende for ellerfinde anvendelse i Danmark, jf. punkt 1 ovenfor.Fra dansk side er man imidlertid overordnet positiv over for initiativerder har til formål at forbedre det praktiske samarbejde mellem medlems-staterne på det civil- og handelsretlige område. Regeringen ser positivtpå, at Danmark ved beslutningsforslaget får ret til lade sig repræsenterepå netværkets møder som observatør. Netværkets møder kan bl.a. vedrø-114

Forslaget behandles efter TEF artikel 251 (proceduren for fælles beslut-ningstagen). Ved førstebehandlingen af forslaget vedtog Europa-Parlamentet en udtalelse af 16. december 2008. Heri godkendtes Kom-missionens forslag med forbehold af en række ændringer, som er resulta-tet af et kompromis mellem Europa-Parlamentet og Rådet.10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejdeSagen har senest været drøftet på Specialudvalget for politimæssigt ogretligt samarbejdes mødeden 18. maj 2009.11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg og Rets-udvalgSagen har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg og Folke-tingets Retsudvalg til orientering forud for rådsmødet (retlige og indreanliggender) den 27.-28. november 2008.