Retsudvalget 2008-09
REU Alm.del Bilag 553
Offentligt
Civil- og Politiafdelingen
Dato:Kontor:Sagsnr.:Dok.:
20. maj 2009Det InternationaleKontor2009-305-0780DNW40589
GRUNDNOTAT
vedrørende forslag til Rådets rammeafgørelse om forebyggelse og
bekæmpelse af menneskehandel og beskyttelse af ofrene herfor og
om ophævelse af rammeafgørelse 2002/629/RIA
KOM(2009)0136
Resumé
Forslaget til rammeafgørelse har til formål at sikre en yderligere til-nærmelse af medlemsstaternes lovgivning i forhold til den gældenderammeafgørelse om bekæmpelse af menneskehandel (2002/629/RIA).Forslaget indeholder regler om retsforfølgning af personer, der begårmenneskehandel, beskyttelse af og bistand til personer, der udsættes formenneskehandel, samt forebyggelse af menneskehandel. Forslaget vur-deres ikke at være i strid med nærhedsprincippet. Forslaget vurderes athave lovgivningsmæssige konsekvenser. Forslaget vil have visse mindrestatsfinansielle konsekvenser, der forventes at kunne holdes inden for deeksisterende bevillingsmæssige rammer. Der ses ikke at foreligge offent-lige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til forsla-get. Fra dansk side finder man på nuværende tidspunkt – hvor denigangsatte høring ikke er afsluttet – ikke at burde tage endelig stilling tilforslaget. Danmark er dog umiddelbart positiv over for forslaget.1.
Baggrund
Den 25. marts 2009 fremsatte Kommissionen et forslag til rammeafgørel-se om bekæmpelse af menneskehandel. Formålet med forslaget er at sik-re en yderligere tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning i forhold tilden gældende rammeafgørelse på området om bekæmpelse af menneske-handel (2002/629/RIA). Forslaget bygger på den gældende rammeafgø-relse, Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel samtFN’s protokol om handel med mennesker, herunder særligt kvinder ogbørn (Palermo-protokollen). Kommissionen har derudover medtaget enrække nye elementer.
Slotsholmsgade 101216 København K.Telefon 7226 8400Telefax 3393 3510www.justitsministeriet.dk[email protected]
2.1. Generelt
Forslaget til rammeafgørelse om bekæmpelse af menneskehandel mv. erfremsat under henvisning til TEU, særligt artikel 29, artikel 31, stk. 1,litra e, og artikel 34, stk. 2, litra b. Ifølge artikel 29, har Unionen som målat give borgerne et højt tryghedsniveau i et område med frihed, sikkerhedog retfærdighed gennem udformning af fælles handling mellem med-lemsstaterne inden for politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminal-sager. Det fremgår af artikel 31, stk. 1, litra e, at fælles handling vedrø-rende retligt samarbejde i kriminalsager omfatter gradvis vedtagelse afforanstaltninger til fastsættelse af regler for, hvad der udgør kriminellehandlinger, og for straffene for bl.a. organiseret kriminalitet. Ifølge arti-kel 34, stk. 2, litra b, kan Rådet med henblik på at bidrage til opfyldelseaf Unionens målsætninger på initiativ af en medlemsstat eller Kommissi-onen vedtage rammeafgørelser om indbyrdes tilnærmelse af medlemssta-ternes love og administrative bestemmelser.Formålet med forslaget er at sikre en yderligere tilnærmelse af medlems-staternes lovgivning på området. Forslaget sigter mod en tilnærmelse in-den for tre hovedområder: 1) retsforfølgning af personer, der begår men-neskehandel, 2) beskyttelse af og bistand til personer, der udsættes formenneskehandel, og 3) forebyggelse af menneskehandel.Forslaget indeholder på den baggrund bestemmelser om strafbare hand-linger, sanktioner, straffemyndighed, efterforskning og retsforfølgning,ofres rettigheder i straffesager og bistand til ofre samt forebyggelse.2.2. Nærmere om hovedelementerne i forslaget
2.2.1. Strafbare handlinger og sanktioner
Ifølge forslaget til rammeafgørelse skal hver medlemsstat træffe de nød-vendige foranstaltninger til at sikre, at menneskehandel, medvirken tilmenneskehandel og forsøg på menneskehandel er strafbart.Menneskehandel defineres i forslaget som rekruttering, transport, over-førsel eller modtagelse af en person ved trusler eller ved brug af magteller andre former for tvang, ved bortførelse, ved bedrag, ved svig, vedmisbrug af magt eller udnyttelse af en sårbar stilling eller ved, at der ydeseller modtages betaling eller fordele for at opnå samtykke fra en person,der har kontrol over en anden person, med henblik på udnyttelse.2Udnyttelse skal ifølge forslaget mindst omfatte ”udnyttelse af prostitutionaf andre eller andre former for seksuel udnyttelse, tvangsarbejde ellertvungen tjeneste, slaveri eller slaverilignende forhold, trældom, udnyttel-se af forhold i forbindelse med tiggeri eller af ulovlige forhold eller fjer-nelse af organer”.Ifølge forslaget skal hver medlemsstat endvidere sikre, at fysiske perso-ner, der begår menneskehandel, som udgangspunkt kan straffes medfængsel indtil 6 år. Hvis menneskehandlen er begået af en offentligt an-sat, inden for en kriminel organisationer eller mod et særligt sårbart offer,skal vedkommende kunne straffes med fængsel indtil 10 år. Hvis menne-skehandlen har bragt ofret i livsfare eller er begået med brug af grovvold, eller ofret er blevet forvoldt særlig alvorlig skade, skal der kunnestraffes med fængsel indtil 12 år.Juridiske personer, der ifalder strafansvar i forbindelse med menneske-handel, skal kunne straffes med sanktioner, der er effektive, står i et ri-meligt forhold til lovovertrædelsens grovhed og har en afskrækkendevirkning. Sådanne sanktioner skal omfatte bødestraffe, men kan også om-fatte en række andre sanktioner, såsom udelukkelse fra at modtage of-fentlige ydelser eller forbud mod at udøve erhvervsvirksomhed.2.2.2. Straffemyndighed
Ifølge forslaget skal hver medlemsstat have straffemyndighed (jurisdikti-on) i forhold til menneskehandel, der begås i den pågældende medlems-stat.Forslaget pålægger endvidere medlemsstaterne at have straffemyndighedi forhold til menneskehandel, der begås i udlandet, når menneskehandlenhar tilknytning til den enkelte medlemsstat. En sådan tilknytning forelig-ger, når gerningsmanden eller ofret har statsborgerskab eller sædvanligbopæl i den pågældende medlemsstat, eller når forholdet er begået for atskaffe en juridisk person, der har hjemsted i den pågældende medlems-stat, vinding.Når menneskehandel begås af en person, der er statsborger eller har sæd-vanlig bopæl i en medlemsstat, er den pågældende medlemsstat efter for-slaget endvidere forpligtet til at have straffemyndighed, uanset om for-holdet er strafbart på gerningsstedet (dvs. uden krav om dobbelt strafbar-hed). I denne situation må det endvidere ikke stilles som betingelse for atudøve straffemyndighed, at ofret har foretaget anmeldelse på gernings-stedet.3
Forslaget indeholder endelig regler, der skal sikre en hensigtsmæssig ko-ordinering af retsforfølgningen i tilfælde af, at en lovovertrædelse hørerunder flere medlemsstaters straffemyndighed.2.2.3. Efterforskning og retsforfølgning
Ifølge forslaget skal medlemsstaterne sikre, at der kan efterforskes ogrejses tiltale i sager om menneskehandel, uanset om ofret har anmeldtforholdet eller trukket sin anmeldelse tilbage.Medlemsstaterne skal endvidere sikre, at der kan rejses tiltale i en til-strækkelig lang periode efter, at ofret har nået myndighedsalderen. Den-ne periodes længde skal svare til forbrydelsens grovhed.Efter forslaget skal det derudover være muligt ikke at retsforfølge ofrefor menneskehandel eller (i det mindste) ikke at pålægge dem sanktionerfor deres indblanding i ulovlige handlinger, som er en direkte følge af, atde har været udsat for menneskehandel.Medlemsstaterne pålægges endvidere at sikre, at personer med ansvar forat efterforske og retsforfølge menneskehandel, dels har den nødvendigeuddannelse, dels kan anvende de efterforskningsmetoder, der bruges isager om organiseret kriminalitet.2.2.4. Ofre
Ifølge forslaget skal børn, der udsættes for menneskehandel, altid ansesfor særligt sårbare ofre. Voksne kan anses for særligt sårbare ofre efter enkonkret vurdering. Et særligt sårbart offer har i henhold til rammeafgø-relsen om ofres stilling i forbindelse med straffesager (2001/220/RIA) etsærligt krav på beskyttelse.Forslaget indeholder også bestemmelser, der skal forhindre, at særligtsårbare ofre under straffesagen udsættes for nye krænkelser (såkaldt ”se-kundær viktimisering”).Medlemsstaterne skal således i videst muligt omfang sikre, at det særligtsårbare offer ikke udsættes for visuel kontakt med gerningsmanden,unødvendig afhøring om privatlivet, afgivelse af vidneforklaring udendørlukning og unødvendig gentagelse af afhøringer.Medlemsstaterne skal efter omstændighederne tillade, at identiteten på etsærligt sårbart offer ikke oplyses. Alle ofre skal endvidere sikres en pas-sende beskyttelse på baggrund af en konkret risikovurdering og skal,4
hvor det er relevant, have adgang til vidnebeskyttelsesprogrammer. Sær-ligt sårbare ofre skal derudover have adgang til gratis juridisk rådgivningog til advokatbistand på det samme grundlag som den tiltalte.Forslaget indeholder også bestemmelser, der pålægger medlemsstaterneat yde bistand og støtte til ofre for menneskehandel. En medlemsstat skalefter forslaget anse en person for et ”menneskehandelsoffer” så snartmedlemsstaten modtager oplysninger, der tyder på, at personen har væretudsat for menneskehandel. Den ydede bistand og støtte skal sætte ofrenei stand til dels at udøve deres rettigheder i henhold til den foreslåederammeafgørelse, dels at unddrage sig gerningsmændenes indflydelse.Medlemsstaterne skal oprette egnede ordninger til tidligt at identificereofre og yde dem støtte i samarbejde med relevante organisationer.Forslaget indeholder endelig (via en henvisning til et samtidigt fremsatforslag til rammeafgørelse om bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn)bestemmelser om særlige foranstaltninger til beskyttelse af børneofre.Forhør af et barneoffer skal således finde sted uden ugrundet ophold efteranmeldelsen og om nødvendigt i lokaler, der er indrettet til formålet. An-tallet af forhør skal begrænses mest muligt og foretages af en person, derer uddannet hertil. Et barneoffer skal under efterforskningen kunne væreledsaget af sin advokat eller en anden voksen person efter eget valg.2.2.5. Forebyggelse og overvågning mv.
Ifølge forslaget skal medlemsstaterne søge at bekæmpe den efterspørgsel,der giver anledning til udnyttelse i form af menneskehandel. Medlems-staterne skal i den forbindelse overveje at kriminalisere brugen af tjene-steydelser, der udføres af ofre for menneskehandel.Medlemsstaterne skal endvidere fremme regelmæssig uddannelse af of-fentligt ansatte, der kommer i kontakt med ofre for menneskehandel, ogindføre nationale rapportører eller tilsvarende ordninger for tilsyn medgennemførelsen af foranstaltningerne i forslaget.Endelig indeholder forslaget en række regler af mere teknisk karakter,herunder om ophævelse af den gældende rammeafgørelse samt tidspunktfor den foreslåede rammeafgørelses gennemførelse og ikrafttræden.
5
3.1. Strafbare handlinger og sanktioner
Efter straffelovens § 262 a, stk. 1, straffes menneskehandel med fængselindtil 8 år. Ved menneskehandel forstås rekruttering, transport, overfør-sel, husning eller efterfølgende modtagelse af en person, hvor der anven-des eller har været anvendt ulovlig tvang, frihedsberøvelse, trusler, rets-stridig fremkaldelse, bestyrkelse eller udnyttelse af en vildfarelse elleranden utilbørlig fremgangsmåde med henblik på udnyttelse af den på-gældende ved kønslig usædelighed, tvangsarbejde, slaveri eller slaveri-lignende forhold eller fjernelse af organer.På samme måde straffes efter § 262 a, stk. 2, den, der – med henblik påudnyttelse af en person ved kønslig usædelighed, tvangsarbejde, slaverieller slaverilignende forhold eller fjernelse af organer – rekrutterer,transporterer, overfører, huser eller efterfølgende modtager en person un-der 18 år (uanset om der anvendes ulovlig tvang mv.) eller yder betalingeller anden fordel for at opnå samtykke til udnyttelsen fra en person, somhar myndighed over den forurettede, og den, der modtager sådan betalingeller anden fordel.Det er som udgangspunkt ikke i sig selv strafbart at benytte sig af tjene-steydelser, der udføres af ofre for menneskehandel, hvis en sådan benyt-telse ikke sker med henblik på den ovennævnte form for udnyttelse.Forsøg på og medvirken til overtrædelse af straffelovens § 262 a er straf-bart i medfør af straffelovens § 21 og § 23.Efter straffelovens § 306 kan der pålægges selskaber mv. (juridiske per-soner) strafansvar for overtrædelse af straffeloven, herunder overtrædelseaf straffelovens § 262 a om menneskehandel. En juridisk person kan efterstraffelovens § 25 straffes med bøde.3.2. Straffemyndighed
Straffelovens §§ 6-12 indeholder de almindelige bestemmelser om, underhvilke betingelser en strafbar handling hører under dansk straffemyndig-hed. Disse bestemmelser afgrænser således, hvilke straffesager der kanpådømmes ved danske domstole.Hovedreglen om dansk straffemyndighed er det såkaldte territorialprin-cip, jf. straffelovens § 6, hvorefter handlinger, som er begået i Danmark,hører under dansk straffemyndighed. Herudover følger det af straffelo-6vens §§ 7-8 b, at handlinger, som er begået uden for Danmark, i en rækkenærmere bestemte tilfælde hører under dansk straffemyndighed. Detgælder f.eks. efter omstændighederne, når en lovovertrædelse er begået iudlandet af en dansk statsborger eller mod en dansk statsborger (jf. hen-holdsvis straffelovens § 7 om det aktive personalprincip og § 7 a om detpassive personalprincip).Efter straffelovens § 8, nr. 5, om det såkaldte universalprincip omfatterdansk straffemyndighed handlinger, som foretages uden for den danskestat, uden hensyn til hvor gerningsmanden hører hjemme, når handlingener omfattet af en international bestemmelse, ifølge hvilken Danmark erforpligtet til at have straffemyndighed. Ved ”internationale bestemmel-ser” forstås bl.a. bestemmelser i rammeafgørelser vedtaget af Rådet forDen Europæiske Union.3.3. Efterforskning og retsforfølgning
Efter retsplejelovens § 742, stk. 2, iværksætter politiet efter anmeldelseeller af egen drift efterforskning, når der er rimelig formodning om, atder er begået et strafbart forhold, som forfølges af det offentlige. Efter-forskning forudsætter ikke, at der er indgivet en anmeldelse. En anmelderkan heller ikke forhindre videre efterforskning ved at trække sin anmel-delse tilbage.Da menneskehandel er en alvorlig forbrydelse, der kan straffes medfængsel indtil 8 år, vil de fleste af retsplejelovens straffeprocessuelletvangsindgreb efter omstændighederne kunne anvendes i forbindelse medefterforskning og retsforfølgning af menneskehandel (f.eks. varetægts-fængsling, indgreb i meddelelseshemmeligheden og ransagning).Når efterforskningen er afsluttet, afgør anklagemyndigheden, om der skalrejses tiltale. Tiltale rejses kun, hvis anklagemyndigheden vurderer, atdette vil føre til domfældelse, jf. retsplejelovens § 96, stk. 2.Tiltale rejses bl.a. ikke, hvis der er indtrådt forældelse efter straffelovens§§ 93-94, jf. straffelovens § 92. Forældelsesfristen for overtrædelse afstraffelovens § 262 a er 10 år, jf. § 93, stk. 1, nr. 3. Fristen regnes somudgangspunkt fra den dag, da den strafbare virksomhed er ophørt, jf.§ 94, stk. 1. Forældelsesfristen for overtrædelse af bl.a. straffelovens§ 262 a, stk. 2, om menneskehandel af mindreårige, regnes dog tidligstfra den dag, den forurettede fylder 18 år, jf. § 94, stk. 4.
7
Efter retsplejelovens §§ 721-722 kan anklagemyndigheden efter om-stændighederne beslutte, at en sag skal ende med påtaleopgivelse ellertiltalefrafald. Bestemmelserne er udtryk for det almindelige opportuni-tetsprincip, hvorefter anklagemyndigheden har rådigheden over sagen ogderfor selv afgør, hvilke sager der skal indbringes for domstolene. An-klagemyndigheden kan f.eks. vælge at frafalde tiltale, hvis der foreliggersærlig formildende omstændigheder eller andre særlige forhold, og påtaleikke kan anses for påkrævet af almene hensyn, jf. § 722, stk. 2.3.4. Ofre
3.4.1. Advokatbistand mv.
Retsplejelovens kapitel 66 a (§§ 741 a-741 f) indeholder regler om advo-katbistand og vejledning til ofre for bestemte lovovertrædelser, herundermenneskehandel (straffelovens § 262 a). Ifølge de nævnte regler beskik-ker retten en advokat for den, der er forurettet, når den pågældende frem-sætter begæring om det, eller efter politiets begæring. Beskikkelse af ad-vokat kan dog i visse tilfælde afslås, hvis lovovertrædelsen er af mindrealvorlig karakter, og advokatbistand må anses for åbenbart unødvendig.Politiet vejleder den forurettede om adgangen til advokatbeskikkelse.Vejledningen skal gives, inden den forurettede afhøres første gang, ogskal gentages i forbindelse med og inden anden afhøring. Politiet og an-klagemyndigheden vejleder i øvrigt i fornødent omfang den forurettedeom vedkommendes retsstilling og om sagens forventede forløb mv., jf.nærmere bekendtgørelse nr. 1108 af 21. september 2007 om politiets oganklagemyndighedens pligt til at vejlede og orientere forurettede i straf-fesager og til at udpege en kontaktperson for forurettede.3.4.2. Ofrets stilling under efterforskningen og straffesagen
Politiet kan efter retsplejelovens § 750 foretage afhøringer, men kan ikkepålægge nogen at afgive forklaring, og ingen tvang må anvendes for at fånogen til at udtale sig. Ved afhøringer i retten har vidnet som udgangs-punkt pligt til at afgive forklaring, jf. retsplejelovens § 168. Afhøringskal ske på en måde, der er egnet til at fremkalde en tydelig og sandfær-dig forklaring. Afhøring af vidner foretages som udgangspunkt direktefor den ret, ved hvilken sagen behandles, jf. retsplejelovens § 174, stk. 1.Politiets afhøring af et barn kan dog, når afhøringen er optaget på video,benyttes som bevis under hovedforhandlingen, jf. retsplejelovens § 872.
8
Retsmøder er som udgangspunkt offentlige, jf. retsplejelovens § 28 a.Offentligheden (og i visse tilfælde tiltalte) kan dog i visse tilfælde afskæ-res fra at deltage i et retsmøde. Efter retsplejelovens § 29 kan retten såle-des bestemme, at et retsmøde skal holdes for lukkede døre (dørlukning).Efter retsplejelovens §§ 30-31 kan retten i straffesager forbyde offentliggengivelse af forhandlingen (referatforbud) henholdsvis, at der sker of-fentlig gengivelse af navn, stilling eller bopæl for sigtede (tiltalte) ellerandre under sagen nævnte personer, eller at den pågældendes identitetoffentliggøres (navneforbud) på anden måde.Retten kan efter retsplejelovens § 856 beslutte, at tiltalte skal forladeretssalen, mens et vidne eller en medtiltalt afhøres, når særegne grundetaler for, at en uforbeholden forklaring ellers ikke kan opnås. Retten kanendvidere på begæring bestemme, at et vidnes navn, stilling og bopælikke må oplyses for tiltalte, hvis afgørende hensyn til vidnets sikkerhedtaler derfor, og det må antages at være uden betydning for tiltaltes for-svar.Bevisførelse om et vidnes almindelige troværdighed kan kun finde stedpå den måde og i den udstrækning, som retten bestemmer, jf. retsplejelo-vens § 185.I meget alvorlige sager iværksætter politiet – ud fra en konkret risikovur-dering – særlige sikkerhedsforanstaltninger for at beskytte vidner, f.eks. iform af overfaldsalarm eller jævnlig patruljering ved vidnets bopæl. Derkan endvidere i sjældne tilfælde blive tale om, at politiet opholder sig påvidnets bopæl eller arbejdsplads. Herudover kan Rigspolitiet i helt eks-traordinære tilfælde tilbyde vidner et fuldstændigt identitetsskifte.3.4.3. Bistand til ofre
Regeringen oprettede i september 2007 Center mod Menneskehandel, derer placeret i Servicestyrelsen og refererer til Ligestillingsafdelingen.Centret, der er et videns- og koordinationscenter, har bl.a. til formål atforbedre den sociale indsats for ofre for menneskehandel samt at koordi-nere samarbejdet mellem de sociale organisationer og andre myndighe-der, herunder indsatsen med henblik på identificering af ofre. Dette ar-bejde supplerer politiets generelle indsats med identificering af ofre.I samarbejde med de sociale organisationer og offentlige myndighedersikrer centret en landsdækkende opsøgende og støttende indsats til ofrefor menneskehandel bl.a. i form af tilbud om læge- og psykologbehand-ling, juridisk rådgivning, kortere kompetencegivende kurser, ophold i et9
krise- eller beskyttelsescenter og forberedt hjemsendelse i samarbejdemed organisationer i hjemlandet.3.5. Forebyggelse
Regeringens handlingsplan til bekæmpelse af menneskehandel 2007-2010 indeholder bl.a. tiltag, der skal forebygge menneskehandel dels vedat begrænse efterspørgslen og øge befolkningens viden, dels ved at for-bedre det internationale samarbejde, herunder forbedre det forebyggendearbejde i afsenderlandene.4.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Det er vurderingen, at en vedtagelse af forslaget i sin nuværende formbl.a. vil nødvendiggøre ændring af straffelovens § 262 a med henblik påat medtage ”udnyttelse af forhold i forbindelse med tiggeri eller af ulov-lige forhold”. Vedtagelse vil tillige nødvendiggøre, at strafferammen på 8år forhøjes, så menneskehandel i bestemte tilfælde kan straffes medfængsel indtil 12 år.Det er endvidere vurderingen, at forslaget vil have visse mindre statsfi-nansielle konsekvenser, der imidlertid forventes at kunne holdes indenfor de eksisterende bevillingsmæssige rammer.5.
Høring
Forslaget til rammeafgørelse er sendt i høring hos følgende myndighederog organisationer mv.:Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter, Den Danske Dom-merforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Rigspo-litiet, Rigsadvokaten, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Erstatnings-nævnet, Foreningen af offentlige anklagere, Politiforbundet, Advokatrå-det, Landsforeningen af beskikkede advokater, Center mod Menneske-handel, Landsforeningen Hjælp Voldsofre, Landsorganisationen af Kvin-dekrisecentre, Kompetencecenter Prostitution, Reden International, ProVest, Dansk Røde Kors, Red Barnet, Amnesty International, Institut forMenneskerettigheder, Retspolitisk Forening og Retssikkerhedsfonden.Justitsministeriet har fastsat høringsfristen til 1. juli 2009.
10
Kommissionen har om nærhedsprincippet anført, at menneskehandel eret globalt fænomen, der kræver en koordineret indsats mellem medlems-staterne. Menneskehandel har ofte en grænseoverskridende karakter, ogforskelle i medlemsstaternes nationale regulering hindrer i dag en koor-dineret indsats. Forslaget til rammeafgørelse vil medføre en yderligeretilnærmelse af medlemsstaternes materielle straffebestemmelser og pro-cessuelle regler i forhold til den gældende rammeafgørelse.Regeringens foreløbige vurdering er, at forslaget ikke er i strid med nær-hedsprincippet. Regeringen kan i den forbindelse tilslutte sig Kommissi-onens betragtninger.7.
Andre landes kendte holdninger
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-lemsstaters holdning til forslaget.8.
Foreløbig generel dansk holdning
Fra dansk side finder man på nuværende tidspunkt – hvor den igangsattehøring ikke er afsluttet – ikke at burde tage endelig stilling forslaget.Danmark er dog umiddelbart positiv over for initiativet.9.
Orientering af andre af Folketingets udvalg
Grundnotatet om forslaget til rammeafgørelse om forebyggelse og be-kæmpelse af menneskehandel og beskyttelse af ofrene herfor og om op-hævelse af rammeafgørelse 2002/629/RIA sendes – ud over til Folketin-gets Europaudvalg – til Folketingets Retsudvalg.10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen om forslag til ny rammeafgørelse om forebyggelse og bekæmpelseaf menneskehandel og beskyttelse af ofrene herfor blev forelagt Folke-tingets Europaudvalg forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender)den 6.-7. april 2009.
11
