GRUNDNOTAT

vedrørende forslag til Rådets rammeafgørelse om bekæmpelse af

seksuelt misbrug af børn, seksuel udnyttelse af børn og børneporno-

grafi og om ophævelse af rammeafgørelse 2004/68/RIA

KOM(2009)0135

Resumé

Forslaget til rammeafgørelse har til formål at sikre en yderligere til-nærmelse af medlemsstaternes lovgivning i forhold til den gældenderammeafgørelse om bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn mv.(2004/68/RIA). Forslaget indeholder regler om retsforfølgning af perso-ner, der begår seksuelt misbrug mv., beskyttelse af og bistand til ofresamt forebyggelse af seksuelt misbrug mv. Forslaget vurderes ikke at væ-re i strid med nærhedsprincippet. Forslaget vurderes at have lovgiv-ningsmæssige konsekvenser. Forslaget vurderes ikke at have statsfinan-sielle konsekvenser. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelserom de øvrige medlemsstaters holdninger til forslaget. Fra dansk side fin-der man på nuværende tidspunkt – hvor den igangsatte høring ikke erafsluttet – ikke at burde tage endelig stilling til forslaget. Danmark erdog umiddelbart positiv over for forslaget.

1. Baggrund

Den 25. marts 2009 fremsatte Kommissionen et forslag til rammeafgørel-se om bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn, seksuel udnyttelse afbørn samt børnepornografi. Formålet med forslaget er at sikre, at der skeren yderligere tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning i forhold tilden gældende rammeafgørelse på området om bekæmpelse af seksueludnyttelse af børn samt børnepornografi (2004/68/RIA). Forslaget byg-ger på den gældende rammeafgørelse og Europarådets konvention ombeskyttelse af børn mod seksuel udnyttelse og seksuelt misbrug. Kom-missionen har derudover medtaget en række nye elementer.

2.1. Generelt

Forslaget til rammeafgørelse om bekæmpelse af misbrug af børn mv. erfremsat under henvisning til TEU, særligt artikel 29, artikel 31, stk. 1,litra e, og artikel 34, stk. 2, litra b. Ifølge artikel 29 har Unionen som målat give borgerne et højt tryghedsniveau i et område med frihed, sikkerhedog retfærdighed gennem udformning af fælles handling mellem med-lemsstaterne inden for politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminal-sager. Det fremgår af artikel 31, stk. 1, litra e, at fælles handling vedrø-rende retligt samarbejde i kriminalsager omfatter gradvis vedtagelse afforanstaltninger til fastsættelse af regler for, hvad der udgør kriminellehandlinger, og for straffene for bl.a. organiseret kriminalitet. Ifølge arti-kel 34, stk. 2, litra b, kan Rådet med henblik på at bidrage til opfyldelseaf Unionens målsætninger på initiativ af en medlemsstat eller Kommissi-onen vedtage rammeafgørelser om indbyrdes tilnærmelse af medlemssta-ternes love og administrative bestemmelser.Formålet med forslaget er at sikre en yderligere tilnærmelse af medlems-staternes lovgivning på området. Forslaget sigter mod en tilnærmelse in-den for tre hovedområder: 1) retsforfølgning af personer, der begår sek-suelt misbrug mv., 2) beskyttelse af og bistand til ofre og 3) forebyggelseaf seksuelt misbrug mv.Forslaget indeholder på den baggrund bestemmelser om strafbare hand-linger, sanktioner, rettighedsfrakendelse, straffemyndighed, efterforsk-ning og retsforfølgning, ofres rettigheder i straffesager og bistand til ofre,forebyggelse og blokering for adgang til internetadresser.

2.2. Nærmere om hovedelementerne i forslaget

2.2.1. Strafbare handlinger

Seksuelt misbrugEfter forslaget skal staterne kriminalisere seksuel omgængelse med børnunder den (nationalt fastsatte) seksuelle lavalder og seksuel omgængelsemed børn, hvor der er gjort brug af tvang, magt eller trusler. Et barn defi-neres i forslaget som en person under 18 år. Det skal endvidere værestrafbart at tvinge et barn til seksuel omgængelse med tredjemand ellermed et seksuelt formål at foranledige, at et barn under den seksuelle lav-alder overværer seksuelt misbrug eller seksuelle aktiviteter.2

Endelig skal det være strafbart med seksuelt formål at foranledige, at etbarn deltager i virkelig eller simuleret seksuel adfærd eller udstilling afkønsorganer, herunder ved hjælp af informations- og kommunikations-teknologi.Forslagene har ikke til formål at kriminalisere frivillige seksuelle aktivi-teter mellem børn.Seksuel udnyttelseEfter forslaget skal medlemsstaterne kriminalisere en række forhold ved-rørende børns medvirken i prostitution eller pornografiske optrædener.Medlemsstaterne skal således kriminalisere det at rekruttere eller tvingeet barn til prostitution eller medvirken i en pornografisk optræden og atprofitere af eller på anden måde at udnytte et barn i forbindelse med pro-stitution eller pornografiske optrædener. Endelig skal det være strafbartsom kunde eller tilskuer at deltage i sådanne aktiviteter.BørnepornografiEfter forslaget skal medlemsstaterne sikre, at det er strafbart at fremstille,distribuere, udbrede, transmittere, udbyde, levere, anskaffe, besidde ellerstille børnepornografi til rådighed. Endvidere skal det være strafbart vedhjælp af et informationssystem at skaffe sig adgang til børnepornografi.Visse forberedende handlingerIfølge forslaget skal medlemsstaterne kriminalisere en række handlinger,der foretages med henblik på at begå et af de ovenfor omtalte forhold.Medlemsstaterne skal således sikre, at det er strafbart for en voksen per-son via et informationssystem at opfordre et barn til at mødes, når barnetikke har nået den seksuelle lavalder, og opfordringen fremsættes medhenblik på seksuelt misbrug af barnet og følges op af faktiske handlinger,der leder til et sådant møde (såkaldt ”grooming”).Medlemsstaterne skal endvidere kriminalisere udbredelse af materiale,der reklamerer for mulighed for at begå seksuelt misbrug af børn mv. Detsamme gælder tilrettelæggelse af rejsearrangementer med det formål atbegå seksuelt misbrug af børn mv.

Forsøg og medvirkenIfølge forslaget skal medlemsstaterne kriminalisere medvirken til og for-søg på de ovenfor omtalte strafbare handlinger. Undtaget fra kriminalise-ring er forsøg på at begå de ovenfor omtalte forberedende handlinger,f.eks. forsøg på ”grooming”.

2.2.2. Sanktioner

Ifølge forslaget skal hver medlemsstat sikre, at fysiske personer, der be-går de ovenfor omtalte strafbare handlinger, som udgangspunkt kan straf-fes med fængsel indtil 6 år.Under skærpende omstændigheder skal et forhold kunne straffes medfængsel indtil 10 år. Som eksempel på skærpende omstændigheder næv-nes bl.a. tilfælde, hvor forholdet blev begået af et familiemedlem, af fleregerningsmænd eller af en person, som tidligere er straffet for tilsvarendeforhold. Under særligt skærpende omstændigheder skal et forhold kunnestraffes med fængsel indtil 12 år. Som særligt skærpende omstændighe-der nævnes tilfælde, hvor barnet er blevet bragt i livsfare eller forvoldtsærlig alvorlig skade.Juridiske personer, der ifalder strafansvar i forbindelse med seksuelt mis-brug af børn, skal kunne straffes med sanktioner, der er effektive, står i etrimeligt forhold til lovovertrædelsens grovhed og har en afskrækkendevirkning. Sådanne sanktioner skal omfatte bødestraffe, men kan også om-fatte en række andre sanktioner, såsom udelukkelse fra at modtage of-fentlige ydelser eller forbud mod at udøve erhvervsvirksomhed.

2.2.3. Straffemyndighed

Ifølge forslaget skal hver medlemsstat have straffemyndighed (jurisdikti-on) i forhold til seksuelt misbrug af børn mv., der begås i den pågælden-de medlemsstat.Forslaget pålægger endvidere medlemsstaterne at have straffemyndighedi forhold til seksuelt misbrug af børn mv., der begås i udlandet, når for-holdet har tilknytning til den enkelte medlemsstat. En sådan tilknytningforeligger, når gerningsmanden eller ofret har statsborgerskab eller sæd-vanlig bopæl i den pågældende medlemsstat, eller når forholdet er begåetfor at skaffe en juridisk person, der har hjemsted i den pågældende med-lemsstat, vinding.

Når seksuelt misbrug af børn mv. begås af en person, der er statsborgereller har sædvanlig bopæl i en medlemsstat, er den pågældende med-lemsstat efter forslaget endvidere forpligtet til at have straffemyndighed,uanset om forholdet er strafbart på gerningsstedet (dvs. uden krav omdobbelt strafbarhed). I denne situation må det endvidere ikke stilles sombetingelse for at udøve straffemyndighed, at ofret har foretaget anmeldel-se på gerningsstedet.Når et forhold begås ved hjælp af et informationssystem (f.eks. ved ud-bredelse af børnepornografi via internettet), skal hver medlemsstat ende-lig sikre, at forholdet er omfattet af medlemsstatens straffemyndighed,når adgang til informationssystemet opnås fra medlemsstatens område,uanset hvor informationssystemet befinder sig.Forslaget indeholder endelig regler, der skal sikre en hensigtsmæssig ko-ordinering af retsforfølgningen i tilfælde af, at en lovovertrædelse hørerunder flere medlemsstaters straffemyndighed.

2.2.4. Efterforskning og retsforfølgning

Ifølge forslaget skal medlemsstaterne sikre, at der kan efterforskes ogrejses tiltale i sager om seksuelt misbrug af børn mv., uanset om ofret haranmeldt forholdet eller trukket sin anmeldelse tilbage.Forslaget indeholder også elementer, som skal bidrage til, at seksueltmisbrug af børn mv. bliver anmeldt oftere. Medlemsstaterne skal bl.a.sikre, at regler om tavshedspligt ikke er til hinder for, at personer, som ikraft af deres arbejde har kontakt med børn, kan anmelde formodede til-fælde af seksuelt misbrug til de kompetente myndigheder.Medlemsstaterne skal derudover sikre, at der kan rejses tiltale i en til-strækkelig lang periode efter, at ofret har nået myndighedsalderen. Den-ne periodes længde skal svare til forbrydelsens grovhed.Medlemsstaterne pålægges endvidere at sikre en effektiv efterforskningog tiltalerejsning i forbindelse med sager om seksuelt misbrug af børnmv. Medlemsstaterne skal bl.a. tillade, at myndighederne kan anvendefalsk identitet under efterforskning af sager, hvor det strafbare forhold erbegået ved hjælp af et informationssystem (f.eks. ved udbredelse af bør-nepornografi via internettet). Myndighederne skal endvidere sættes istand til at identificere ofrene for seksuelt misbrug mv., herunder navnligved analyse af børnepornografisk materiale.

Endelig skal det være muligt ikke at retsforfølge ofre for seksuelt mis-brug mv. eller (i det mindste) ikke at pålægge dem sanktioner for deresindblanding i ulovlige handlinger, som er en direkte følge af, at de harværet udsat for misbrug.

2.2.5. Ofre

Ifølge forslaget skal børn, der udsættes for seksuelt misbrug, altid ansesfor særligt sårbare ofre. Et særligt sårbart offer har i henhold til ramme-afgørelsen om ofres stilling i forbindelse med straffesager(2001/220/RIA) et særligt krav på beskyttelse. Ifølge forslaget skal ram-meafgørelsens artikel 4 efter omstændighederne også finde anvendelse påofrets familie. Ofrets familie vil herefter have krav på at modtage nogleaf de samme oplysninger som ofret bl.a. om ofrets stilling under efter-forskningen og straffesagen.Forslaget indeholder også bestemmelser, der skal forhindre, at et barne-offer for seksuelt misbrug – under efterforskningen eller straffesagen –udsættes for nye krænkelser (såkaldt ”sekundær viktimisering”).Under efterforskningen skal medlemsstaterne sikre, at forhør af et barne-offer finder sted uden ugrundet ophold efter anmeldelsen og om nødven-digt i lokaler, der er indrettet til formålet. Antallet af forhør skal begræn-ses mest muligt og foretages af en person, der er uddannet hertil. Et bar-neoffer skal under efterforskningen kunne være ledsaget af sin advokateller en anden voksen person efter eget valg.Hvis ofrets værger mv. ikke er i stand til at repræsentere ofret, skal derefter omstændighederne udpeges en særlig repræsentant. De særlige for-anstaltninger, der træffes for at beskytte og bistå et offer, skal vedtagesefter en konkret vurdering af de særlige forhold, der gør sig gældende fordet enkelte offer. Ofre skal endvidere om nødvendigt have adgang til gra-tis retshjælp og gratis repræsentation i straffesager.Forhør, der foretages under efterforskningen, skal kunne videooptages oganvendes som bevis i straffesagen. Under selve straffesagen (hovedfor-handlingen), skal retsmødet kunne finde sted for lukkede døre. Barneof-ret skal endvidere kunne afhøres uden at være fysisk til stede.

2.2.6. Forebyggelse af seksuelt misbrug mv.

En person, der dømmes for seksuelt misbrug af børn mv., skal ifølge for-slaget underkastes en vurdering af vedkommendes farlighed og risiko for6

at falde tilbage i ny kriminalitet (recidiv) med henblik på at fastlæggebehovet for rettighedsfrakendelse eller andre foranstaltninger, der kanmindske risikoen for gentagelse af det seksuelle misbrug mv.Medlemsstaterne skal sikre, at personer, der vurderes at være farlige og irisiko for recidiv, kan idømmes foranstaltninger, der midlertidigt ellervarigt udelukker de pågældende fra at udøve hverv med regelmæssigkontakt med børn. En sådan rettighedsfrakendelse skal indføres i straffe-registeret i den dømmende medlemsstat. Forslaget indeholder endviderebestemmelser, der skal sikre, at rettighedsfrakendelsen også får virkning ide øvrige medlemsstater. Medlemsstaterne skal således efter anmodningvideregive oplysninger om rettighedsfrakendelse til de øvrige medlems-stater. Medlemsstaterne skal endvidere anerkende og håndhæve andrelandes foranstaltninger (gensidig anerkendelse).Personer, der er tiltalt eller dømt for seksuelt misbrug af børn mv., skalhave adgang til (tilbydes) behandlingsprogrammer mv. med henblik på atforebygge seksuelt misbrug af børn. Personer, der frygter at de måske vilbegå seksuelt misbrug af børn mv., skal om nødvendigt også have ad-gang til behandlingsprogrammerne.Efter forslaget skal medlemsstaterne sikre, at adgangen til en internetad-resse efter omstændighederne kan blokeres, når internetadressen indehol-der eller udbreder børnepornografi.

2.2.7. Øvrigt

Endelig indeholder forslaget en række regler af mere teknisk karakter,herunder om ophævelse af den gældende rammeafgørelse samt tidspunktfor den foreslåede rammeafgørelses gennemførelse og ikrafttræden.

3. Gældende dansk ret

3.1. Strafbare handlinger og sanktioner

3.1.1. Seksuelt misbrug

Efter straffelovens § 216, stk. 1, straffes for voldtægt den, der tiltvingersig samleje ved vold eller trussel om vold. Straffen er fængsel indtil 8 år.Har voldtægten haft en særlig farlig karakter, eller foreligger der i øvrigtsærligt skærpende omstændigheder, kan straffen stige til fængsel indtil12 år, jf. § 216, stk. 2. Efter straffelovens § 217 straffes med fængsel ind-til 4 år den, der skaffer sig samleje ved anden ulovlig tvang efter § 260end ved vold eller trussel om vold.7

Den, der har samleje med et barn under 15 år, straffes med fængsel indtil8 år, jf. straffelovens § 222, stk. 1. Har barnet været under 12 år, eller hargerningsmanden skaffet sig samlejet ved tvang eller fremsættelse af trus-ler, kan straffen stige til fængsel indtil 12 år, jf. § 222, stk. 2. Efter § 222,stk. 3, skal det ved straffastsættelsen efter stk. 1 og stk. 2, 1. led, indgåsom en skærpende omstændighed, at gerningsmanden har skaffet sigsamlejet ved udnyttelse af sin fysiske eller psykiske overlegenhed.Den, der ved udnyttelse af en persons sindssygdom eller mentale retarde-ring skaffer sig samleje uden for ægteskab med den pågældende, straffesmed fængsel indtil 4 år, jf. straffelovens § 218, stk. 1. Det samme gælderden, der skaffer sig samleje uden for ægteskab med en person, der befin-der sig i en tilstand, i hvilken den pågældende er ude af stand til at mod-sætte sig handlingen, § 218, stk. 2.Efter straffelovens § 219 straffes med fængsel indtil 4 år den, der er ansateller tilsynsførende ved bl.a. børne- eller ungdomshjem, hvis den pågæl-dende har samleje med nogen, der er optaget i institutionen.Efter straffelovens § 223, stk. 1, straffes med fængsel indtil 4 år den, somhar samleje med en person under 18 år, der er den pågældendes adoptiv-barn, stedbarn eller plejebarn eller er betroet den pågældende til under-visning eller opdragelse. Den, som under groft misbrug af en på alder ogerfaring beroende overlegenhed forfører en person under 18 år til samle-je, straffes efter § 223, stk. 2, ligeledes med fængsel indtil 4 år.De nævnte bestemmelser finder tilsvarende anvendelse med hensyn tilanden kønslig omgængelse end samleje, herunder anden kønslig omgæn-gelse med en person af samme køn, jf. straffelovens §§ 224 og 225.Efter straffelovens § 232 straffes med bøde eller fængsel indtil 4 år den,der ved uterligt forhold krænker blufærdigheden eller giver offentlig for-argelse. Der skal være tale om et ”uterligt” forhold, hvilket indebærer, atforholdet skal have relation til det kønslige (seksuelle) og være af en visgrovhed, uden at det nødvendigvis skal være utugtigt, jf. i øvrigt neden-for om straffeloven §§ 230 og 235. Bestemmelsen omfatter bl.a. vissebefølinger, fotografering eller beluring af afklædte personer, uterlige op-fordringer og blottelse af kønsdele eller samleje mv. i andres påsyn.

3.1.2. Seksuel udnyttelse

Efter straffelovens § 228 straffes for rufferi den, der forleder nogen til atsøge fortjeneste ved kønslig usædelighed med andre, den der for vindings8

skyld forleder nogen til kønslig usædelighed med andre eller den der af-holder nogen, der driver erhverv ved kønslig usædelighed, fra at opgivedet, eller som holder bordel. Straffen er fængsel indtil 4 år. På sammemåde straffes bl.a. den, der tilskynder eller bistår en person under 21 årtil at søge erhverv ved kønslig usædelighed, jf. stk. 2.Den, der fremmer kønslig usædelighed ved for vindings skyld eller i ofte-re gentagne tilfælde at optræde som mellemmand, eller som udnytter enandens erhverv ved kønslig usædelighed, straffes med fængsel indtil 3 åreller under formildende omstændigheder med bøde, jf. straffelovens§ 229. Efter § 229, stk. 2, straffes med fængsel indtil 1 år eller underformildende omstændigheder med bøde den, der udlejer værelse i hoteleller gæstgiveri til benyttelse til erhvervsmæssig utugt.Den, der som kunde mod betaling eller løfte om betaling har samleje meden person under 18 år, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år, jf.straffelovens § 223 a.Efter straffelovens § 235 a, stk. 1, (der indsættes i straffeloven pr. 1. juli2009) straffes den, der rekrutterer eller i øvrigt medvirker til, eller somudnytter, at en person under 18 år deltager i en forestilling med utugtigoptræden med bøde eller fængsel indtil 2 år eller under særlig skærpendeomstændigheder med fængsel indtil 6 år. Som særlig skærpende om-stændigheder anses navnlig tilfælde, hvor barnets liv udsættes for fare,hvor der anvendes grov vold, hvor der forvoldes barnet alvorlig skade,eller hvor der er tale om forestillinger af mere systematisk eller organise-ret karakter.Den, der som tilskuer overværer en utugtig forestilling med deltagelse afen person under 18 år, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år, jf.straffelovens § 235 a, stk. 2.

3.1.3. Børnepornografi

Efter straffelovens § 230 straffes den, der optager utugtige fotografier,film eller lignende af en person under 18 år med forsæt til at sælge ellerpå anden måde at udbrede materialet. Straffen er bøde eller fængsel indtil2 år eller under særligt skærpende omstændigheder fængsel indtil 6 år.Som særligt skærpende omstændigheder anses navnlig tilfælde, hvorbarnets liv udsættes for fare, hvor der anvendes grov vold, hvor der for-voldes barnet alvorlig skade, eller hvor der er tale om optagelser af meresystematisk eller organiseret karakter.9

Optagelserne skal for at være omfattet af bestemmelsen indeholde ”utug-tigt” materiale, jf. også straffelovens § 235. Bestemmelsen omfatter såle-des bl.a. optagelser af et seksuelt forhold i form af samleje eller andenkønslig omgængelse end samleje med en person under 18 år. Efter forar-bejderne må der i øvrigt lægges vægt på, om optagelsen viser en personunder 18 år, der deltager i kønsligt forhold, eller over for hvem der i for-bindelse med optagelsen må antages at være foretaget en groft krænken-de handling, f.eks. ved at anvende den pågældende som model for foto-grafering af kønsdele eller af seksuelt prægede berøringer. Almindeligenøgenbilleder, hvor der ikke fokuseres på kønsdelene, falder derimodefter forarbejderne uden for bestemmelsen.Straffelovens § 230 omfatter optagelse, der sker med henblik på salg elleranden udbredelse. Kerneområdet er optagelse af fotografier mv., som ef-terfølgende anvendes til fremstilling af materiale, der udbydes til salg.Bestemmelsen er imidlertid ikke begrænset til salg eller anden udbredel-se som led i erhvervsmæssig virksomhed, og den omfatter således ogsåtilfælde, hvor optagelserne gøres tilgængelige vederlagsfrit på internettet,eller hvor udbredelsen sker ved bytte eller i en lukket kreds, herunder iforeninger med et begrænset antal medlemmer. Bestemmelsen omfatterderimod som udgangspunkt ikke private (utugtige) optagelser af ungeunder 18 år, idet dette normalt ikke vil ske med henblik på salg eller an-den udbredelse. Selve den handling, der optages, kan dog være strafbarefter andre bestemmelser i straffeloven, f.eks. straffelovens § 222 omsamleje med et barn under 15 år eller § 232 om blufærdighedskrænkelse.Den, som udbreder utugtige fotografier eller film, andre utugtige visuellegengivelser eller lignende af personer under 18 år, straffes med bøde ellerfængsel indtil 2 år eller under særligt skærpende omstændigheder medfængsel indtil 6 år, jf. straffelovens § 235. Som særligt skærpende om-stændigheder anses navnlig tilfælde, hvor barnets liv udsættes for fare,hvor der anvendes grov vold, hvor der forvoldes barnet alvorlig skade,eller hvor der er tale om udbredelse af mere systematisk eller organiseretkarakter. Bestemmelsen omfatter enhver form for udbredelse, herundereksport, distribution, transmission mv.Efter § 235, stk. 2, straffes den, som besidder eller mod vederlag gør sigbekendt med utugtige fotografier eller film, andre utugtige visuelle gen-givelser eller lignende af personer under 18 år, med bøde eller fængselindtil 1 år. Besiddelse af utugtige billeder af en person, der er fyldt 15 år,er dog ikke omfattet, hvis den pågældende har givet samtykke til besid-delsen, jf. stk. 3. ”Besiddelse” af børnepornografisk materiale omfatter10

tilfælde, hvor et billede mv. lagres på f.eks. videobånd, harddisk, disketteeller USB-nøgle, således at den pågældende kan kalde billedet frem igen.Den blotte betragtning af tv-udsendelser (f.eks. sendt via satellit) eller afbilleder på internettet, hvor der måtte være fri adgang (uden krav om be-taling af vederlag) til børnepornografisk materiale, er ligeledes (pr. 1. juli2009) omfattet af bestemmelsen.

3.1.4. Forsøg og medvirken

Forsøg på og medvirken til overtrædelse af de ovenfor omtalte straffe-lovsbestemmelser er strafbart i medfør af straffelovens § 21 og § 23.

3.1.5. Juridiske personer

Efter straffelovens § 306 kan der pålægges selskaber mv. (juridiske per-soner) strafansvar for overtrædelse af straffelovens bestemmelser. En ju-ridisk person kan efter straffelovens § 25 straffes med bøde.

3.2. Straffemyndighed

Straffelovens §§ 6-12 indeholder de almindelige bestemmelser om, underhvilke betingelser en strafbar handling hører under dansk straffemyndig-hed. Disse bestemmelser afgrænser således, hvilke straffesager der kanpådømmes ved danske domstole.Hovedreglen om dansk straffemyndighed er det såkaldte territorialprin-cip, jf. straffelovens § 6, hvorefter handlinger, som er begået i Danmark,hører under dansk straffemyndighed. Herudover følger det af straffelo-vens §§ 7-8 b, at handlinger, som er begået uden for Danmark, i en rækkenærmere bestemte tilfælde hører under dansk straffemyndighed. Detgælder f.eks. efter omstændighederne, når en lovovertrædelse er begået iudlandet af en dansk statsborger eller mod en dansk statsborger (jf. hen-holdsvis straffelovens § 7 om det aktive personalprincip og § 7 a om detpassive personalprincip).Efter straffelovens § 8, nr. 5, om det såkaldte universalprincip omfatterdansk straffemyndighed handlinger, som foretages uden for den danskestat, uden hensyn til hvor gerningsmanden hører hjemme, når handlingener omfattet af en international bestemmelse, ifølge hvilken Danmark erforpligtet til at have straffemyndighed. Ved ”internationale bestemmel-ser” forstås bl.a. bestemmelser i rammeafgørelser vedtaget af Rådet forDen Europæiske Union.

3.3. Efterforskning og retsforfølgning

Personer, der udøver offentlig tjeneste eller offentligt hverv, har pligt tilat underrette kommunen, hvis de i forbindelse med deres arbejde får mis-tanke om, at en mindreårig har behov for særlig støtte (f.eks. pga. seksu-elle overgreb i familien), jf. § 1 i bekendtgørelse nr. 1336 af 30. novem-ber 2007 om underretningspligt over for kommunen efter lov om socialservice.Efter retsplejelovens § 742, stk. 2, iværksætter politiet efter anmeldelseeller af egen drift efterforskning, når der er rimelig formodning om, atder er begået et strafbart forhold, som forfølges af det offentlige. Efter-forskning forudsætter ikke, at der forudgående er indgivet en anmeldelse.En anmelder kan heller ikke forhindre videre efterforskning ved at træk-ke sin anmeldelse tilbage.Rigspolitiet, Nationalt IT-efterforskningscenter (NITEC) yder bistand tilpolitikredsene som led i efterforskningen og retsforfølgningen af krimi-nalitet, der er begået under anvendelse af IT, herunder i sager vedrørendebørnepornografi og ”grooming”. Politiet overvejer løbende, om der i dekonkrete tilfælde er behov for at træffe særlige efterforskningsmæssigeforanstaltninger.NITEC har til brug for politiets efterforskning af sager om børneporno-grafi udviklet en national database, som indeholder billede og filmmate-riale af seksuelle overgreb mod børn. NITEC indgår endvidere i et inter-nationalt netværk bestående af ca. 30 IT-efterforskere, som aktivt delta-ger i arbejdet med at identificere ofre på børnepornografiske billeder oggerningsmændene bag disse billeder. NITEC kan bl.a. foretage søgning ibilleddatabaser i Sverige og Interpol med henblik på at fastlægge, omserien er kendt, og om offer og gerningsmand er identificeret.Når efterforskningen er afsluttet, afgør anklagemyndigheden, om der skalrejses tiltale. Tiltale rejses kun, hvis anklagemyndigheden vurderer, atdette vil føre til domfældelse, jf. retsplejelovens § 96, stk. 2.Tiltale rejses bl.a. ikke, hvis der er indtrådt forældelse efter straffelovens§§ 93-94, jf. straffelovens § 92. Forældelsesfristen for overtrædelse afbestemmelserne i straffelovens kapitel 24 varierer fra 2 til 15 år, jf. § 93,stk. 1, nr. 1-4. Fristen regnes som udgangspunkt fra den dag, da denstrafbare virksomhed er ophørt, jf. § 94, stk. 1. Efter straffelovens § 94,stk. 4, regnes forældelsesfristen for bl.a. overtrædelse af straffelovens §§210, 216-220, 222 og 223, dog tidligst fra den dag, hvor den forurettede12

fylder 18 år. Det samme gælder overtrædelse af straffelovens §§ 224 og225, jf. §§ 216-220, 222 og 223.Efter retsplejelovens §§ 721-722 kan anklagemyndigheden efter om-stændighederne beslutte, at en sag skal ende med påtaleopgivelse ellertiltalefrafald. Bestemmelserne er udtryk for det almindelige opportuni-tetsprincip, hvorefter anklagemyndigheden har rådigheden over sagen ogderfor selv afgør, hvilke sager der skal indbringes for domstolene. An-klagemyndigheden kan f.eks. vælge at frafalde tiltale, hvis der foreliggersærlig formildende omstændigheder eller andre særlige forhold, og påtaleikke kan anses for påkrævet af almene hensyn, jf. § 722, stk. 2.

3.4. Ofre

3.4.1. Advokatbistand mv.

Retsplejelovens kapitel 66 a (§§ 741 a-741 f) indeholder regler om advo-katbistand og vejledning til ofre for bestemte lovovertrædelser, herundermenneskehandel (straffelovens § 262 a). Ifølge de nævnte regler beskik-ker retten en advokat for den, der er forurettet, når den pågældende frem-sætter begæring om det, eller efter politiets begæring. Beskikkelse af ad-vokat kan dog i visse tilfælde afslås, hvis lovovertrædelsen er af mindrealvorlig karakter, og advokatbistand må anses for åbenbart unødvendig.Politiet vejleder den forurettede om adgangen til advokatbeskikkelse.Vejledningen skal gives, inden den forurettede afhøres første gang, ogskal gentages i forbindelse med og inden anden afhøring. Politiet og an-klagemyndigheden vejleder i øvrigt i fornødent omfang den forurettedeom vedkommendes retsstilling og om sagens forventede forløb mv., jf.nærmere bekendtgørelse nr. 1108 af 21. september 2007 om politiets oganklagemyndighedens pligt til at vejlede og orientere forurettede i straf-fesager og til at udpege en kontaktperson for forurettede.

3.4.2. Ofrets stilling under efterforskningen og straffesagen

Politiet kan efter retsplejelovens § 750 foretage afhøringer, men kan ikkepålægge nogen at afgive forklaring, og ingen tvang må anvendes for at fånogen til at udtale sig. Ved afhøringer i retten har vidnet som udgangs-punkt pligt til at afgive forklaring, jf. retsplejelovens § 168. Afhøringskal ske på en måde, der er egnet til at fremkalde en tydelig og sandfær-dig forklaring. Afhøring af vidner foretages som udgangspunkt direktefor den ret, ved hvilken sagen behandles, jf. retsplejelovens § 174, stk. 1.

Efter retsplejelovens § 872 kan politiets afhøring af et barn, når afhørin-gen er optaget på video (videoafhøring), benyttes som bevis under ho-vedforhandlingen. Rigsadvokaten har i meddelelse nr. 2/2007 fastsatnærmere retningslinjer for behandling af sager om seksuelt misbrug afbørn og videoafhøring af børn i sådanne sager.I meddelelsen anføres, at politiet forud for videoafhøringen bør drøftespørgsmålet om, hvem der skal ledsage barnet i afhøringslokalet medforældrene (i det omfang de ikke er involverede i forbrydelsen) og even-tuelt tillige med et større barn (fra 8 år). Hvis der er et særligt behov forat styrke barnets tryghed, kan der i stedet for en bisidder fra socialfor-valtningen være en såkaldt tryghedsskabende person (f.eks. en pædagogfra barnets daginstitution eller en bedsteforælder, som ikke forventes se-nere at skulle afgive vidneforklaring) til stede i afhøringslokalet.Bistandsadvokaten overværer afhøringen fra et tilstødende lokale (”mo-nitorrummet”). Genafhøring af barnet bør kun ske, hvis det findes rime-ligt begrundet, for at den mistænkte eller sigtede kan varetage sit forsvar.En begæring om, at der foretages genafhøring af barnet, skal fremsættessnarest muligt derefter, jf. retsplejelovens § 745 e, stk. 2.Bevisførelse om barnets almindelige troværdighed kan kun finde sted påden måde og i den udstrækning, som retten bestemmer, jf. retsplejelovens§ 185. Det samme gælder bevisførelse i sædelighedssager om barnetstidligere seksuelle adfærd. En sådan bevisførelse kan kun tillades, hvisden kan antages at være af væsentlig betydning for sagen.Efter retsplejelovens § 29 kan retten bestemme, at et retsmøde skal hol-des for lukkede døre (dørlukning), bl.a. når sagens behandling i et offent-ligt retsmøde vil udsætte nogen for en unødvendig krænkelse. I alvorligesædelighedssager lukkes dørene under den forurettedes forklaring, nården pågældende anmoder om det.

3.5. Forebyggelse af seksuelt misbrug mv.

Rettighedsfrakendelse og meddelelse af pålægEfter straffelovens § 79 kan den, der findes skyldig i et strafbart forhold,frakendes retten til fortsat at udøve virksomhed, som kræver en særligoffentlig autorisation eller godkendelse, såfremt forholdet begrunder ennærliggende fare for misbrug af stillingen eller hvervet. Det samme gæl-der udøvelse af anden virksomhed (herunder virksomhed der indebærerhyppig kontakt med børn), når særlige omstændigheder taler derfor.14

Efter straffelovens § 236 kan den, der findes skyldig i en alvorlig sæde-lighedsforbrydelse, ved dom gives pålæg om ikke at indfinde sig i visseoffentligt tilgængelige områder og institutioner mv. Der er efter bestem-melsen endvidere adgang til at give pålæg om ikke at lade børn tage op-hold hos sig eller uden politiets tilladelse selv at tage ophold hos perso-ner, hos hvem der opholder sig børn. Overtrædelse af pålægget straffesmed fængsel indtil 4 måneder.Afgørelser om rettighedsfrakendelse eller meddelelse af pålæg registreresi Det Centrale Kriminalregister, jf. nærmere i bekendtgørelse nr. 218 af27. marts 2001 om behandling af personoplysninger i Det Centrale Kri-minalregister. Rigspolitiet kan efter bekendtgørelsen bl.a. udstede fuld-stændige udskrifter af kriminalregistret til udenlandsk politi, anklage-myndighed og domstole i de nordiske lande eller i lande, der er med-lemmer af Europarådet, til brug for offentlige straffesager i udlandet.Dansk ret indeholder ikke en generel adgang til at anerkende og fuldbyr-de afgørelser om rettighedsfrakendelse, der vedtages i de øvrige EU-medlemsstater. En begrænset adgang til at anerkende og fuldbyrde uden-landske afgørelser om rettighedsfrakendelse følger dog af § 4 i lov ominternational fuldbyrdelse af straf mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 740 af18. juli 2005, der henviser til den europæiske konvention af 28. maj 1970om straffedommes internationale retsvirkninger. Ifølge konventionensartikel 2 finder konventionen bl.a. anvendelse på varig eller tidsbegræn-set fortabelse af rettigheder. Konventionen er indtil videre alene ratifice-ret af ti EU-medlemsstater (Cypern, Danmark, Estland, Nederlandene,Letland, Litauen, Rumænien, Spanien, Sverige og Østrig).BehandlingPersoner, der har begået eller frygter at ville begå seksuelt misbrug afbørn mv., har adgang til psykiatrisk-sexologisk behandling. Behandlin-gen af pædofile (uden for straffesystemet) varetages af 3 hospitaler for-delt ud over landet (Århus, Odense og København).Personer, som er dømt for sædelighedskriminalitet, kan efter omstændig-hederne få adgang til samme behandling. I tilfælde af mindre alvorligsædelighedskriminalitet kan en betinget dom med vilkår om behandlingkomme på tale i stedet for ubetinget fængselsstraf (behandlingsordnin-gen). I tilfælde af mere alvorlig sædelighedskriminalitet kan den dømteefter omstændigheder få udgang fra fængslet til behandling på et af be-handlingsstederne (visitationsordningen).15

Politiet skal tidligt og så vidt muligt under efterforskningen informerealle sigtede i relevante sager om behandlingsordningen. De sigtede gøresbl.a. opmærksom på, at behandlingen træder i stedet for en ubetingetstraf. Samtidig skal de sigtede have tilbud om en samtale med en personfra et af behandlingsstederne eller kriminalforsorgen. Personer, der erdømt for meget alvorlig (gentagen) sædelighedskriminalitet, herunderforvarede, tilbydes psykiatrisk/psykologisk behandling eventuelt kombi-neret med kønsdriftsdæmpende behandling.Mindreårige seksualforbrydere har adgang til samme behandlingstilbudsom voksne. Ved behandling af mindreårige tilrettelægges behandlingennøje i overensstemmelse med den unges behov. Mindreårige vil endvide-re efter omstændighederne kunne deltage i behandlingsprojekt JANUS,der tilbyder ambulant behandling til mindreårige (6-18 år) med seksueltkrænkende adfærd.Blokering af adgang til internetadresser med børnepornografiNITEC videregiver løbende – og på grundlag af konkrete samarbejdsaf-taler – oplysninger til internet-udbydere om internet-adresser, som NI-TEC vurderer, kan indeholde børnepornografisk materiale. Samtidig op-fordres internet-udbyderne til at blokere adgangen til de relevante inter-net-adresser. Det fremgår af samarbejdsaftalerne, at beslutningen om pågrundlag af oplysningerne fra NITEC at blokere for adgangen til visseinternet-adresser og den tekniske gennemførelse heraf træffes af den en-kelte internet-udbyder i overensstemmelse med dennes forretningsbetin-gelser. Der er indgået samarbejdsaftaler med langt den overvejende del afinternetudbydere i Danmark.

4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

En vedtagelse af rammeafgørelsen i sin nuværende form vil bl.a. nød-vendiggøre en kriminalisering af bestemte handlinger, der i dag er straf-fri. Det gælder bl.a. besiddelse af utugtige billeder af en person, der erfyldt 15 år (selv om den pågældende har samtykket i besiddelsen), samtdet at foranledige et barn til deltagelse i seksuelle aktiviteter mv.En vedtagelse vil endvidere nødvendiggøre, at strafferammen for flere afsædelighedsforbrydelserne forhøjes til 6 år, og at der indføres sidestraffe-rammer på henholdsvis 10 år og 12 år for de overtrædelser, der foretagesunder skærpende og særligt skærpende omstændigheder.

Forslaget til rammeafgørelse er sendt i høring hos følgende myndighederog organisationer mv.:Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter, Domstolsstyrelsen,Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Rigsad-vokaten, Foreningen af Offentlige Anklagere, Rigspolitiet, Politiforbun-det i Danmark, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Advokatrådet, Dan-ske Advokater, Landsforeningen af beskikkede advokater, Institut forMenneskerettigheder, Retssikkerhedsfonden, Retspolitisk Forening,Børns Vilkår, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Red Barnet, Landsfor-eningen Hjælp Voldsofre, Center for Voldtægtsofre (Rigshospitalet) ogJoan-Søstrene (Dannerhusets rådgivning).Justitsministeriet har fastsat høringsfristen til 1. juli 2009.

6. Nærhedsprincippet

Kommissionen har om nærhedsprincippet anført, at seksuelt misbrug afbørn mv. ofte går på tværs af landegrænser, navnlig i forbindelse medudveksling af børnepornografi og sexturisme. Forskelle i medlemsstater-nes nationale regulering gør det bl.a. muligt for sædelighedsforbrydere atsøge hen til medlemsstater, hvor det strafferetlige værn mod seksueltmisbrug af børn mv. er mere lempeligt. Forslaget til rammeafgørelse vilmedføre en yderligere tilnærmelse af medlemsstaternes materielle straf-febestemmelser og processuelle regler i forhold til den gældende ramme-afgørelse.Regeringens foreløbige vurdering er, at forslaget ikke er i strid med nær-hedsprincippet. Regeringen kan i den forbindelse tilslutte sig Kommissi-onens betragtninger.17

Grundnotatet om forslag til Rådets rammeafgørelse om bekæmpelse afseksuelt misbrug af børn, seksuel udnyttelse af børn og børnepornografiog om ophævelse af rammeafgørelse 2004/68/RIA sendes – ud over tilFolketingets Europaudvalg – til Folketingets Retsudvalg.

10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen om forslag til ny rammeafgørelse om bekæmpelse af seksuelt mis-brug af børn, seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi blev forelagtFolketingets Europaudvalg forud for rådsmødet (retlige og indre anlig-gender) den 6.-7. april 2009.