Retsudvalget 2008-09
REU Alm.del Bilag 548
Offentligt
Den 29. april 2009J.nr.: 2009-5011-00014S a gs b e h a n d l e r:C e c i l i e R y d e n g/ L a r s Th ø ge r s e n
G R U N D N O T A TVedrørende f orslag til Rådets af gørelse om Det Europæiske Fæll esskabs indgåelse afprotokollen om, hvilken lov der f inder anvendelse på underholdspligtKOM (2009) 81 endel ig1. Res uméForslaget til Rådets af gørelse om Det Europæiske Fællesskabs indgåelse af protokollenom, hvilken lov der finder anvendelse på underholdspligt, har til formål at sikre størreretssikkerhed og retlig forudsigelighed for bi dragsberettigede og bidragspligtige i sagerom underholdspligt. Lovvalgsprotokollen indeholder regler om, hvilken lov der finder an-vendelse i sager om underholdspligt. Det fremgår af forslaget, at det vedrører et område,der hører under Fællesskabets enekompetence. Forslaget vur deres derfor at være i over-ensstemmelse med nær hedsprincippet. Forslaget er omfattet af Danmarks forbehold og vilikke i sig selv have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Vedtagelse afforslaget vil betyde, at Underholdspligtforordningen vil finde anvendelse fra det tids-punkt, hvor den efter s it indhold har virkning, og fra dette tidspunkt vil også de bestem-melser i forordningen, som Danmark har tilsluttet sig, finde anvendelse for Danmark.Danmark vil kunne vælge at tilslutte sig Lovvalgsprotokollen på mellemfolkeligt grund-lag, hvilket vil kunne nødvendiggøre lovgivning. Da forslaget har sammenhæng med Un-derholdspligtforordni ngen, har medlemsstat erne accepteret, at Fællesskabet indgår pro-tokollen. Vedtagelse af forslaget kræver enst emmighed. Fra dansk side er man overordnetpositiv over for forslaget.2. Baggrund2.1. Politisk mål: Af skaff else af eksekvaturprocedurer f or af gørelser om underholds -pligtPå Det Europæis ke Råds møde i Tampere, Finland, den 15. - 16. oktober 1999 opfordre-des Rådet og Kommiss ionen til at forberede f ælles procedureregler for forenklet og hurti gafgørelse af visse grænseovers kridende t vist er, bl.a. vedrørende underholdspligt. Det blevi den forbindelse fasts lået, at princippet om gensidi g aner kendelse af retsafgørelser s kaludgøre hj ørnestenen i det retlige samarbej de inden for EU, og at eksekvaturprocedurerikke l ængere s kal vær e en betingelse for anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelservedrørende underholds pligt.Ved eksekvaturprocedurer forstås de procedurer, der efter national ret eller internationaleinstrumenter s kal gennemføres for at af gøre, om en udenlands k af gørelse opf ylder betin-gelserne for aner kendelse og fuldbyrdelse. Sådanne procedurer har bl.a. til for mål at si kr emodpartens retsstilling og si kre, at en udenl andsk af gørelse i kke anerkendes eller fuld-
c:\docume~1\webudv~1\locals~1\temp\bcl technologies\e
- 2 -byrdes, hvis den strider mod gr undlæggende retsprincipper (ordre public) i den stat, hvorden søges aner kendt el ler fuldbyrdet.Efter Rådets og Kommissionens fælles progr am af 30. november 2000 om gennemførelseaf princippet om gensi dig aner kendelse af retsafgørelser på det ci vil- og handelsretligeområde bør afs kaffelse af eksekvaturprocedur er i forbindelse med anerkendelse og fuld-byrdelse af udenlands ke af gørelser om underholdspligt være en af Fælless kabets priorite-ter.På Det Europæis ke Råds møde den 4.-5. november 2004 vedtog Rådet Haag-programmet –Et område med frihed, sikkerhed, og retfærdi ghed. For målet med pr ogrammet var bl.a. atudbygge den gensidi ge aner kendelse af retsaf gørelser og at fj erne retlige og j udiciellehindringer i forbindels e med familieretlige sager med gr ænseoverskridende vir kning. Det -te skulle bl .a. s ke gennem vedtagelse af et i nstrument om aner kendelse og fuldbyrdelse afafgørelser om underholdspligt.2.2. Tre nye internati onale instrumenter om underhol dspligtDen 15. december 2005 fremlagde Kommissi onen et forslag til forordning om under -holdspligt ( Forslag til Rådets forordning om kompetence, gældende lov, aner kendelse ogfuldbyrdelse af retsafgørelser og om samarbej de vedrørende underholdspligt, KOM(2005)649), og den 18. december 2008 vedtog Det Europæiske Råd forslaget som forordning(EF) nr. 4/2009 om ret ternes kompetence, lovval g, aner kendelse og fuldbyrdelse af rets -afgørelser og samarbej de vedrørende underholdspligt (Underholdspl igtsforordningen) .Sideløbende med dette forslag udarbej dede Haager konferencen om International Privatretet nyt internationalt instrument om underholdspligt, som Konferencen den 23. november2007 vedtog som Konvention om international inddrivelse af børnebidrag og andre for merfor underholdspli gt i f amilieforhold (2007-U nderholdspli gtkonvent ionen). Samtidi g ved-tog Konferencen Protokol om, hvil ken lov der finder anvendelse på underholdspli gt (Lov-val gsprotokollen).Underholdspli gtforordningen og 2007-Under holdspligt konventionen indeholder regler ominternational underholdspligt, is ær i relation til anerkendelse og fuldbyrdelse af af gørel -ser samt til retshj ælp og administrati vt samarbej de. Underholdspligtforordningen inde-holder endvidere regler om international kompetence i sager om underholdspli gt.2007-Underholdspli gtkonventionen indeholder ikke regler om, efter hvil ket lands lovspørgsmål om underholdspligt s kal af gøres (lovval gsregler), idet regler herom findes iden tilknyttede Lovval gsprotokol. Underholdspligtforordningen indeholder ikke særs kiltelovval gsregler, idet det følger af forordningens artikel 15, at den lov, der s kal anvendespå underholdspli gt, fastlægges i overensstemmelse med Lovval gs protokollen i de med-lemsstater, der er bundet af den.2007-Underholdspli gtkonventionen og Lovvalgsprotokollen er endnu i kke trådt i kraft.Selvom de to instrumenter i et vist omfang er indbyrdes sammenhængende, indeholder demuli ghed for at tilslutte sig det ene instrument uden at tilslutte sig det andet.Underholdspli gtforordningen trådte i kraft den 30. j anuar 2009, men den anvendes førstfra den 18. j uni 2011. Efter forordningens ar tikel 76 for udsætter dette dog, at Lovval gs -protokollen finder anvendelse i Fællesskabet på denne dato. Hvis det ikke er tilfældet,anvendes forordningen fra den dag, hvor protokollen finder anvendelse i Fællesskabet.
2.3. Af skaff else af eksekvatur f or af gørelser om underholdspligtח
- 3 -Efter Underholdspli gtf orordningens arti kel 17 aner kendes en af gør else truffet i en med-lemsstat, der er bundet af Lovval gsprotokollen, i en anden medlemsstat, uden at der stil -les krav om en eksekvaturprocedure, og uden at der kan gøres indsigelser mod aner ken-delsen. Det føl ger vi dere af bestemmelsen, at en retsafgørelse, der er truffet i en med-lemsstat, der er bundet af protokollen, er eksigibel i en anden medl emsstat, uden at derkr æves en af gørelse om eksi gibilitet. Dette i ndebærer, at eksekvat urprocedurer er afs kaf -fet for afgørelser, der er truffet i en medlemsstat, der har tilsluttet sig Lovval gs protokol -len. En retsaf gørelse f ra en af disse medlemsstater vil således s kull e aner kendes og fuld-byrdes i andre medlemsstater uden kontrol med hensyn til sagens realitet i den medlems -stat, hvor af gørelsen s øges aner kendt eller f uldbyr det. Der med opf yldes det politiske mål ,der blev sat på Det Europæis ke Råds møde i Tampere i 1999.På den baggrund har Kommissionen den 27. f ebruar 2009 fremsat forslag til Rådets af gø-relse om Det Europæis ke Fælless kabs indgåelse af protokollen om, hvil ken lov der finderanvendelse på underholdspligt (Lovval gsprot okollen). Forslaget er modtaget i dans ksprogversion den 2. marts 2009.Som det fremgår af pkt. 10, omfatter forslaget ikke Storbritannien. Ved anerkendelse ogfuldbyrdelse af af gørelser om underholdspli gt fra Storbritannien vil eksekvaturprocedureni Underholdspli gtforor dningens Kapitel IV, Afdeling 2, finde anvendelse.2.4. Det danske f orbeholdForslaget er fremsat med hj emmel i afsnit IV i Traktaten om oprett else af Det Europæis keFælless kab. Forslaget er derfor omfattet af Danmar ks forbehold vedrørende retlige og in-dre anliggender, og Danmar k deltager i kke i en kommende vedtagel se af forslaget, der i k-ke vil være bindende f or eller finde anvendel se i Danmar k.3. HjemmelsgrundlagForslaget til Rådets af gørelse er fremsat under henvisning til Trakt aten om oprettelse afDet Europæis ke Fællesskab, særli g arti kel 61, litra c, sammenholdt med arti kel 300, st k.2 og 3. Traktatens arti kel 61, litra c, gi ver – sammenholdt med artikel 65 – hj emmel til atvedtage foranstaltninger vedrørende samarbej de om ci vilretlige – herunder familieretlige– spør gs mål med grænseovers kridende vir kni nger, i det omfang de er nødvendi ge for detindre mar keds funktion. Det føl ger af artikel 65, at sådanne foranst altninger skal træffes ihenhold til artikel 67, stk. 2, dvs. med enstemmi ghed efter høring af Europa-Parlamentet.Efter traktatens arti kel 300, st k. 2 og 3, tr æffer Rådet med enstemmighed efter høring afEuropa-Parlamentet af gørelse om undertegnelse og indgåelse af aft aler på det familieret -lige område med tredj elande eller internationale organisationer. En sådan af gørelse kanledsages af en beslutni ng om foreløbi g anvendelse af aftalen inden dens i krafttrædelse.4. Nærheds princippetKommissionen har i bemær kningerne til forslaget anført, at forslaget vedrører et område,der hører under Fælles skabets enekompetence. Medlemsstaterne har således ikke kompe-tence til selv at tilslut te sig pr otokollen.5. Formål og indhold5.1. ForslagetVed den forslåede af gørelse godkendes Lovval gsprotokollen på Fællesskabets vegne. Pr o-tokollen vil herefter – når den træder i kraft – finde anvendelse i de medlemsstater, derdeltager i vedtagelsen af afgørelsen. Hvis pr otokollen endnu ikke er trådt i kraft den 18.ח
- 4 -j uni 2009,vil den dog finde foreløbig anvendelse fra denne dato, j f. nedenfor om arti kel 3i forslaget til Rådsaf gørelse. Som beskrevet i pkt. 2.2. og 2.3. medfører anvendelsen afprotokollen, at Underholdspligtforordningen vil kunne anvendes i Fællesskabet, herunderforordningens regler om aner kendelse og ful dbyrdelse af af gørelser uden en eksekva-turprocedure.Ud over afs kaffelse af eksekvaturprocedurer er for målet med forslaget at øge retssi kker -heden og den retlige f orudsigeli ghed ved indførelse af har moniser ede bestemmelser om,hvil ken lov der finder anvendelse på underholdspligt. Dette vil gør e det muli gt for de bi -dragsberetti gede at handle med fuldt kendskab til deres retsstilling uden at være under ka-stet forskelli ge nationale lovval gsregler.Det føl ger af forslaget s artikel 1, at Lovval gsprotokollen godkendes på Fællesskabetsvegne.Efter artikel 2 af gi ver Fælless kabet ved indgåelsen af protokollen en er klæring om, atFælless kabet har kompetence på alle de områder, der er reguleret af protokollen. De en-kelte EU-medlemsstat er tiltræder derfor ikke protokollen, men vil være bundet af proto-kollen i kr aft af Fællesskabets indgåelse af den. Det skal fremgå af erklæringen, at indgå-elsen af protokollen i kke omfatter Danmar k.Efter artikel 3 finder protokollen foreløbi g anvendelse i Fællesskabet fra den 18. j uni2011, hvis den endnu i kke er trådt i kraft på denne dato. Ved indgåelsen af protokollenafgi ver Fælless kabet en erkl æring herom.Det fremgår af arti kel 4, at i Fællesskabet anvendes protokollen også på underholds bi -drag, der er rej st krav om i en medlemsstat f or en periode, der li gger forud for protokol -lens foreløbige anvendelse i Fælless kabet. Dette gælder dog kun, når retssag er anlagt,retsforlig er godkendt eller indgået, eller off icielt bekræftede dokumenter er udarbej detefter den 18. j uni 2011, som er forordningens anvendelsesdato. Ved indgåelsen af proto-kollen af gi ver Fælless kabet en er klæring her om.5.2. Lovvalgs protokol lenLovval gsprotokollen f astlægger efter artikel 1, st k. 1, hvil ken lov der finder anvendelsepå underholdspli gt som føl ge af familie-, slægts kabs-, ægtes kabs - eller svogers kabsfor -hold, herunder underholdspligt over for et barn uanset forældrenes civilstand.Efter artikel 2 kan den lov, som s kal anvendes efter protokollens regler, være loven i enikke-kontraherende stat.Efter artikel 3, st k. 1, reguleres underholdspl igt generelt af loven i den stat, hvor den bi -dragsberetti gede har sin sædvanli ge bopæl . Artiklerne 4-8 og 13-14 indeholder bestem-melser, der fravi ger el ler modificerer dette generelle udgangspunkt .I sager om børnebidrag m.v. indeholder artikel 4 særregler om sit uationer, hvor den bi -dragsberetti gede i kke kan opnå underholdsbi drag efter loven i den stat, hvor han eller hunhar sin sædvanlige bopæl. I sådanne situationer anvendes loven i domstolslandet eller iden stat, hvor den bidr agspli gti ge har sin sædvanlige bopæl eller hvis nationalitet, bådeden bidragspli gti ge og den bidragsberetti gede har.Er der tale om underholdspligt mellem ægtefæller, kan en af ægtef ællerne efter artikel 5anmode om, at loven i en anden stat, som har en tættere tilknytning til ægtes kabet, finderanvendelse. Det vil t ypisk være loven i den stat, hvor ægtef ællerne havde deres senestefælles sædvanli ge bopæl.
ח
- 5 -Artikel 6 gi ver den bi dragspli gti ge muli ghed for i visse tilfælde at bestride et krav omunderholdsbidrag – bortset fra krav på børnebidrag – med den begr undelse, at der i kkebestår en sådan underholdspligt efter loven i både den stat, hvor den bidragspli gtige harsin sædvanli ge bopæl, og efter loven i den st at, hvis nationalitet begge parter har, hvis ensådan findes.Parterne kan i et vist omfang indgå aftale om den lov, der skal finde anvendelse på et un-derholds krav, enten i forbindelse med en bestemt sag (arti kel 7) ell er generelt (artikel 8).Parterne kan dog kun aftale anvendelse af en lov, som sagen har en vis forbindelse med.Anvendelse af den lov, der efter protokollen skal anvendes, kan eft er artikel 13 kun und-lades, i det omfang dens virkninger er åbenbart uforenelige med gr undlæggende retsprin-cipper ("ordre public") i domstolslandet.Endelig tages der efter artikel 14 ved fastsæt telse af underholdsbidrag hens yn til den bi -dragsberetti gedes behov og den bidragspli gt iges midler, også sel v om den lov, der efterprotokollen s kal anvendes, bestemmer noget andet.Efter artikel 10 reguleres et offentligt or gans muli ghed f or at søge refusion af ydelser be-talt til den bidragsberettigede i stedet for underholdsbidrag af den lov, som det pågæl -dende or gan er under givet.Den lov, der finder anvendelse i sager om underholdspligt, regulerer efter artikel 11 bl .a.,om og i hvil ket omfang der eksisterer en underholdspligt, samt fra hvem den bidragsbe-rettigede kan kræve underholdsbidrag, størrel sen af underholdsbidrag, hvem der kan ind-lede en sag om underholdspligt, for ældelse samt omfanget af underholdspligt, når et of -fentligt or gan s øger refusion af ydelser betal t til den bidragsberettigede i stedet for un-derholdsbidrag.Efter artikel 18 tr æder protokollen mellem de kontraherende stater i stedet for Haager -konventionen af 2. okt ober 1973 om, hvil ken lov der finder anvendelse på underholds -pligt, og Haager -konventionen af 24. oktober 1956 om, hvilken lov der finder anvendelsepå underholdspli gt til børn.Over gangsbestemmels erne i artikel 22 indebærer, at protokollen i kke finder anvendelsepå krav på underholds bidrag i en kontraherende stat, der vedrører en periode før proto-kollens i krafttrædelse i denne stat.Efter artikel 23 kan al le stater tilslutte sig protokollen. Arti kel 24 gi ver endvidere or ga-nisationer for regional økonomis k integration – som Det Europæis ke Fælless kab – muli g-hed for at tilslutte sig protokollen.Protokollen træder ifølge arti kel 25 i kraft den første dag i den måned, der føl ger efterudløbet af en periode på tre måneder fra deponeringen af det andet ratifikationsinstru-ment. Derefter træder den for stater, der på et senere tidspunkt ratificerer den, i kraft denførste dag i den måned, der føl ger efter udløbet af en periode på tre måneder fra depone-ringen af den pågældende stats ratifikationsi nstrument.Efter artikel 27 kan der ikke tages forbehold for bestemmelserne i protokollen. Arti kel 26gi ver muli ghed f or at t age territoriale forbehold.6. Europa-Parlamentets udtalelserDer foreligger endnu ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet.
ח
- 6 -7. Gældende dansk ret7.1. National retEfter dans k international privatret af gør danske myndi gheder altid sager om underholds -pligt efter dans k ret. Danmar k har således i kke tilsluttet sig Haageronventionen af 2. ok-tober 1973 om, hvil ken lov der finder anvendelse på underholdspligt, og Haager konven-tionen af 24. oktober 1956 om, hvil ken lov der finder anvendelse på underholdspli gt tilbørn.I dans k ret er spør gs mål om underholdspli gt reguleret af føl gende l ove:Lov om børns forsør gelse: Loven regulerer underholdspli gt over for børn indtil detfyldte 18. år samt underholdspligt over for børn mellem 18 og 24 år, der er underuddannelse.Lov om ægtes kabs indgåelse og opløsning: Loven regulerer underholdspligt mellemægtefæller efter separation og skilsmisse.Lov om ægtes kabets retsvir kninger: Loven regulerer underholdspli gt mellem ægte-fæller indtil separation eller skils misse.Dans k ret indeholder i kke regler om underholdspligt over f or andre familiemedlemmer.Alle afgørelser om underholdspligt efter lov om børns forsør gelse og lov om ægteskabetsretsvir kninger træffes af statsforvaltningerne.Reglerne om underholdspligt i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning gi ver ægtef æl -lerne muli ghed for at indgå aftale om underholdspligt efter separati on og s kilsmisse. Ind-går ægtefællerne i kke en aftale herom, træffer retten afgørelse om, hvor vidt der efter se-paration eller skils mis se skal være underhol dspligt, og i gi vet fald fastsætter retten dentidsmæssi ge udstrækni ng af underholdspligten. Retten kan ændre en aftale om under -holdspligten eller om størrelsen af et bidrag, ligesom retten kan ændre en af gørelse omunderholdspli gt.Når det er fastslået ved aftale eller dom, at der består underholdspligt efter separation el -ler skils misse, er det s tatsforvaltningen, der træffer afgørelse om størrelsen af bidraget,hvis parterne i kke indgår aftale herom.Statsforvaltningernes afgørelser om underholdspligt kan påklages t il Justitsministeriet(Familiestyrelsen).7.2. EU-retligt samarbejdeUnderholdspli gt indgår i anvendelsesområdet for forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. de-cember 2000 om retternes kompetence og om aner kendelse og fuldbyrdelse af retsaf gørel -ser på det ci vil - og handelsretlige område (Bruxelles I-forordningen). Denne forordningindeholder regler om international kompetence samt om aner kendel se og fuldbyrdelse afretsafgørelser, herunder afgørelser vedrørende underholdspli gt.Forordningen er omfat tet af det retlige forbehold, og den gælder derfor ikke for Danmar k.I 2005 indgi k Danmar k i midlertid en aftale med Fællesskabet om, at bestemmelserne iforordningen finder anvendelse mellem Danmar k og Fællesskabet (Parallelaftalen – Afta-le af 19. oktober 2005 mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget Danmar k omretternes kompetence og om aner kendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det ci vil -og handelsretlige område). Denne aftale er gennemført ved lov nr. 1563 af 20. december2006 om Br uxelles I-f orordningen m.v.
ח
- 7 -Underholdspli gtforordningen er li geledes omfattet af det retlige for behold, ogderfor heller ikke for Danmar k. Forordningen indeholder i midlerti d ændringerxelles I-forordningen, idet dens bestemmelser om kompetence, fri proces samtdelse og fuldbyrdelse af afgørelser træder i stedet for bestemmelserne herom iI-forordningen.den gældertil Bru-aner ken-Bruxelles
Efter Parallelaftalen deltager Danmar k i kke i ændringer til Bruxell es I-forordningen, ogsådanne ændringer gæl der ikke for Danmar k. Aftalen gi ver i midlertid Danmar k muli ghedfor at tiltræde ændringer til forordningen. Denne muli ghed har Danmar k udnyttet, og vedbekendt gørelse nr. 69 af 29. j anuar 2009 om gennemførelse af underholdspligtforordnin-gen er det fastsat, at bestemmelserne i Under holdspligtforordningen gælder her i landet,bortset fra bestemmels erne om lovval g og admi nistrativt samarbej de.Dette indebærer, at afgørelser, som er omfat tet af Underholdspli gt forordningen, og somer truffet i en medlemsstat, der har tilsluttet sig Lovval gsprotokollen, vil s kulle aner ken-des og fuldbyrdes i Danmar k uden en eksekvaturprocedure. Det vil drej e sig om af gørel -ser fra alle medlemsst ater, bortset fra Storbr itannien, j f. pkt. 10.Danmar ks tilslutning t il dele af bestemmelserne i Underholds pligtf orordningen indebærerendvidere, at dans ke afgørelser om underhol dspligt skal aner kendes og fuldbyrdes i deandre medlemsstater efter forordningen.Som nævnt er Danmar k i kke omfattet af den foreslåede afgørelse om indgåelse af Lov-val gsprotokollen, men Danmar k har muli ghed for at tilslutte sig pr otokollen på al minde-ligt mellemfol keli gt gr undlag. Benytter Danmar k si g af denne mul ighed, skal danske af -gørelser om underholdspligt aner kendes og fuldbyr des i de andre medlemsstater uden eneksekvaturprocedure. Tilslutter Danmar k si g ikke protokollen, vil anerkendelse og fuld-byrdelse af dans ke af gørelser i andre medlemsstater være underlagt den eksekvaturproce-dure, som Underholds pligtforordningen indeholder, og som vil finde anvendelse på af gø-relser fra Storbritannien, j f. pkt. 2.3.Regeringen har endnu ikke taget stilling til, om Danmar k s kal tilslutte sig Lovval gs -protokollen.8. Lovgivningsm æssige og statsf inansielle konsekvenserForslaget vil i kke i si g selv have lovgi vningsmæssi ge eller statsfinansielle konsekvenser.Det s kyldes det f orhol d, at forslaget som nævnt er omfattet af Danmar ks forbehold vedrø-rende retlige og indre anliggender og derfor ikke vil være bindende for eller finde anven-delse i Danmar k.Vedtagelse af forslaget vil bet yde, at Underholdspligtforordningen vil finde anvendelsefra det tidspunkt, hvor den efter sit indhold har vir kning, og fra dette tidspunkt vil ogsåde bestemmelser i forordningen, som Danmark har tilsluttet sig, finde anvendelse forDanmar k.Hvis Danmar k væl ger at tilslutte sig Lovval gsprotokollen på mellemfol keligt grundlag,vil dette kunne nødvendiggøre lovgi vning.9. HøringKommissionens forslag er sendt i høring. Når høringen er gennemf ørt, vil høringss var ogen høringsoversi gt bli ve sendt til Fol ketingets Europaudval g og Folketingets Retsudval g.
ח
- 8 -10. Andre landes kendte holdni ngerSom det fremgår af pkt. 2.2. og 2.3., har fors laget sammenhæng med Underholdspligtfor -ordningen. Medlemsst aterne har således accepteret, at Fællesskabet indgår protokollen,men der foreli gger i kke officielle tilkendegi velser om andre medlemslandes holdninger tildet nær mere indhold af forslaget.Storbritannien har tilkendegi vet i kke at ville benytte sin mulighed for at deltage i vedta-gelsen af forslaget, der ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Storbritannien.11. Foreløbig dansk holdningForslaget er som nævnt omfattet af Danmar ks forbehold vedrørende retlige og indre an-liggender, og Danmar k deltager derfor i kke i den kommende vedtagelse af forslaget, dersåledes ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.Regeringen er overordnet positiv over for forslaget, der vil lette inddrivelsen af under -holdsbidrag i grænseovers kridende sager i Fællesskabet.12. Orientering af andre af Folketingets udvalgDette grundnotat vedrørende Fællesskabets indgåelse af protokollen om, hvil ken lov derfinder anvendelse på underholdspli gt, sendes – udover til Fol ketingets Europaudval g –også til Fol ketingets Retsudval g.Sagen har i kke tidligere været forelagt for hver ken Fol ketingets Europaudval g eller Rets -udval g.
ח
