REU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 541: Pressenævnets årsberetning 2008

PRESSENÆVNETS ÅRSBERETNING 2008I henhold til medieansvarslovens § 51 afgiver Pressenævnet herved årsberetning til justitsministeren.Årsberetningen offentliggøres.Indhold:A: Nævnets virke, s. 41 Sagsantal og sagsbehandlingstid, s. 42 Journalisering i relation til papir- og internetmedier, s. 43 Offentliggørelse af formalitetsafgørelser (formandssager), s. 44 Internationale kontakter, s. 54.1 Nordisk pressenævnsmøde, s. 54.2 Fælleseuropæisk møde, s. 5B: Nævnets medlemmer og sekretariat, s. 6C: Statistik, s. 8D: Nævnets praksis, s. 181 Principielle spørgsmål, s. 181.1 Genudsendelser, s. 181.2 Genoptagelse, s. 181.3 Skjult kamera - kommentering/samtykke, s. 191.4 Mediekoncern/samtykke, s. 191.5 Kanal 4, s. 202 Resumé af væsentlige konkrete sager, s. 202.1 Sager om presseetik, s. 202.2 Sager om genmæle, s. 31E: Register for emner omtalt i årsberetningerne 1992-2008, s. 35

1 Sagsantal og sagsbehandlingstidI 2008 modtog Pressenævnet 163 klagesager, hvilket er på samme niveau som året før.Nævnet har realitetsbehandlet færre sager i 2008 – 114 mod 125 i 2007. Derimod har Presse-nævnets formand afvist 48 sager pga. formalia (mod 34 i 2007), hovedsagelig fordi klageren havdeklaget for sent, manglede retlig interesse, eller fordi klagen faldt uden for nævnets kompetence.Nævnet har i lighed med de forrige år vægtet at holde den gennemsnitlige sagsbehandlingstidnede, og det er nu lykkedes at få den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for realitetsafgørelser heltned på 60 dage.I 72 af de 114 sager, der blev realitetsbehandlet, fik klageren ikke medhold. I 42 sager fik klage-ren helt eller delvist medhold, og i 30 sager blev det pålagt mediet at offentliggøre kendelsen.I seks sager blev der afgivet dissens. Disse er alle refereret nedenfor under punkt D.2 Journalisering i relation til papir- og internetmedierPressenævnet har tidligere oprettet to sager, når der blev klaget over en artikel/udsendelse, der delsvar offentliggjort i en papirudgave/tv-udgave, dels gjort tilgængelig på mediets internetudgave. Deto sager fik hver sit journalnummer. Det kunne give indtryk af, at nævnet havde behandlet to for-skellige klager: Én klage over artiklen i papirudgaven/udsendelsen og én vedrørende internetversio-nen. I nogle tilfælde var der imidlertid tale om næsten identiske klager eller sagskomplekser, derblev behandlet sammen. Da internettet efterhånden må anses for en integreret del af mediernesinformationsflade, har nævnet med virkning fra 1. januar 2008 valgt alene at oprette sagen med étsagsnummer.Dette medfører, dels at der oprettes lidt færre sager (med lidt flere akter), dels at der underpunkt C. Statistik er ændret lidt i opsætningen. På grund af den ændrede journaliseringspraksis erdet ikke umiddelbart muligt at udskille klager over henholdsvis papir- og internetudgaven. Oversig-ten over kendelser afsagt om henholdsvis presseetik og genmæle på siderne 12 til 15 er derved min-dre specificeret end tidligere. Hvor tallene for både papirudgaven og internetversionen (x og x.dk)tidligere fremstod, anføres mediet nu som ét (y/y.dk). Sager, hvor klagen over papirudgaven ’Ikke ertaget til følge’, men hvor klagen over den elektroniske udgave derimod ’Er taget helt eller delvist tilfølge’, anføres derfor som ’Delvist taget til følge’. Tidligere ville klagen over papirudgaven havefremgået som ’Ikke taget til følge’.3 Offentliggørelse af formalitetsafgørelser (formandssager)Pressenævnet har besluttet pr. 1. januar 2009 at gøre formandssager tilgængelige på nævnets hjem-meside: pressenaevnet.dk.Pressenævnets formand kan med hjemmel i medieansvarsloven § 43 afvise sager, hvor de formel-le betingelser for at kunne klage til nævnet ikke er opfyldt. Nævnet har ikke tidligere lagt disse ken-delser ud på hjemmesiden, men enkelte er omtalt i årsberetningerne, ligesom antallet af formands-sager hvert år er anført i statistikken. Det vil imidlertid pr. 1. januar 2009 være muligt for interesse-rede at få et nærmere indblik i disse sager - herunder hvornår man ikke anses for klageberettiget/harretlig interesse.

4 Internationale kontakter4.1 Nordisk pressenævnsmødeRepræsentanter for Pressenævnet deltog den 2.-3. juni 2008 i det nordiske pressenævnsmøde i Oslo,Norge. Blandt mødedeltagerne var repræsentanter fra Sverige, Finland, Norge og Danmark. Påmødet orienterede de deltagende pressenævn om de seneste udviklingstendenser inden for det pres-seetiske område i de respektive lande.Blandt de emner, der gav anledning til særlig drøftelse, var spørgsmålet om afvejningen af hensy-net til privatlivets fred, herunder navnlig hensynet til ofre for forbrydelser, over for hensynet til pres-sens frie adgang til at indsamle og offentliggøre informationer. Repræsentanter for de deltagendelande fortalte videre om, hvordan man forholdt sig til debatsider på internettet, og hvilke overvejel-ser disse gav anledning til.Næste møde for nordiske pressenævn forventes afholdt i foråret 2010 i København.4.2 Fælleseuropæisk mødeRepræsentanter for Pressenævnet deltog den 23.-24. oktober 2008 i det 10. møde for europæiskepressenævn i forummet Alliance of Independent Press Councils of Europe (se evt. AIPCE.net foryderligere oplysninger om alliancen). Ud over repræsentanter for europæiske nævn deltog ogsårepræsentanter fra Frankrig og Ungarn, hvor man overvejer at oprette pressenævn eller lignende.Under statusopdateringerne fra de forskellige lande viste det sig, at flere lande var begyndt atafholde mæglingsmøder mellem klager og mediet med henblik på, at parterne indgik en forligsmæs-sig løsning. Erfaringerne hermed var positive. Enkelte lande afholder også mundtlige høringer. Erfa-ringerne var meget divergerende. Det norske pressenævns almindelige møder afholdes i offentlighedfor så vidt angår de sager, der er egnet til at blive gennemgået for åbne døre. Møderne transmitterespå journalisten.no.Et andet tiltag blandt nævnene kom fra Bosnien-Herzegovina, hvor man havde afholdt enmedie-sommerskole-event. Her var journaliststuderende blevet nedsat i små nævn og prøvebehand-lede autentiske klagesager. Initiativet havde været en succes og skulle gerne være medvirkende tilforståelse for nævnets arbejde og afgørelser.Herudover var der ligesom under mødet med de nordiske pressenævn fokus på privatlivets fred.Repræsentanterne for Storbritannien fortalte om en sag, hvor journalister havde fulgt politiets arbej-de under en husransagelse og havde offentliggjort optagelser herfra. Dette var blevet anset for enkrænkelse af privatlivets fred. Eksemplet er i tråd med Pressenævnets kendelse af 26. marts 2008 isag nr. 2007-6-0619. Sagen er beskrevet under punkt D.2.Næste møde i AIPCE forventes afholdt den 15.-16. oktober 2009 i Oslo, Norge.

B . N Æ V N E T S M E D L E M M E R O G S E K R E TA R I ATEfter medieansvarslovens § 41 består Pressenævnet af en formand, en næstformand og seks andremedlemmer. Alle otte medlemmer har en stedfortræder.Medlemmerne beskikkes af justitsministeren. Formanden og næstformanden, der skal være juri-ster, beskikkes efter udtalelse fra Højesterets præsident. To medlemmer beskikkes efter udtalelse fraDansk Journalistforbund, og to medlemmer beskikkes til at repræsentere de redaktionelle ledelser iden trykte presse og radio og fjernsyn efter udtalelse fra disse. Endelig beskikkes to medlemmer somoffentlighedens repræsentanter efter udtalelse fra Dansk Folkeoplysnings Samråd.Stedfortræderne beskikkes efter de samme regler.Pressenævnet har følgende sammensætning:Formandskab:Formand:Stedfortræder:Næstformand:Stedfortræder:Journalister:Medlem:Stedfortræder:Medlem:Stedfortræder:Redaktører:Medlem:Stedfortræder:Medlem:Stedfortræder:Højesteretsdommer Jytte ScharlingHøjesteretsdommer Thomas RørdamAdvokat Axel KierkegaardAdvokat Jesper RotheJournalist Lene Sarup, Fyens StiftstidendeFreelance pressefotograf Lars LindskovJournalist Kaare R. Skou, TV 2/DANMARK A/SJournalist Ulrik Holmstrup, tvDOKfilmChefredaktør Jan Kristensen, Fyens StiftstidendeChefredaktør Palle Weis, Dagbladet InformationRedaktionschef Hans Peter Blicher, TV 2/DANMARK A/SAfdelingschef Finn Rowold, Danmarks Radio

19991. Registrerede konkrete sager2. Sager afgjort ved kendelse i nævnetA. Heraf sager om presseetikB. Heraf sager om genmæleC.Heraf sager om både presseetik og genmæleD.Heraf begæringer om genoptagelse3. Sager afvist ved formandens kendelseA. På grund af manglende retlig interesseB. På grund af nævnets manglende kompetenceC.På grund af fristoverskridelseD.Klagerne åbenbart grundløseE. Begæringer om genoptagelse4. Sager hævet af klageren5. Sager henlagt af sekretariatetA. Heraf efter klagerens undladelse af at besvaresekretariatets anmodning om yderligere oplysningerB. Henvist til rette klagemyndighedC.Henlagt af andre grunde6. Sager, hvor klagen blev taget helt eller delvist til følge1. I sager om presseetik2. I sager om genmæle3. Pålæg om offentliggørelse(1)Tallene for 2003 vedrører de sager, der er indkommet og afgjort i 2003, og tallene kanderfor ikke umiddelbart – med undtagelse af antallet af registrerede sager– sammenlignes med tidligere år.151118721626329104105-31-1-3328630

S TAT I S T I K O V E R K L A G E R N E S B A G G R U N DPressenævnet har i 2008 afsagt realitetskendelse i 114 klagesager, mens 48 sager er afvist af forman-den på grund af formalia. Fire af de sager, hvori der blev afsagt realitetskendelse, vedrørte anmod-ninger om genoptagelse af tidligere afgjorte sager. Der er således truffet realitetsafgørelse i 110 sager,når der bortses fra genoptagelsesbegæringerne.Nedenfor anføres i skematisk form en oversigt over sagerne fordelt efter, om klageren er privatpersoneller organisation, firma m.v., og efter, om klageren er repræsenteret af advokat. Det bemærkes, at forde-lingen vedrørende klagernes baggrund indeholder et skønselement, idet der kan være sager, hvor bådeprivatpersoner og organisationer el. lign. er anført som klagere. Da sagen kun placeres én gang i neden-stående oversigt, har nævnet i disse tilfælde skønnet, hvilken placering, der ville være mest retvisende.RealitetsafgørelseHævet/henlagtFormalitets-afgørelseTagettilfølgeDelvistaget tilfølgeIkketaget tilfølgeI alt

D. NÆVNETS PRAKSIS1. Principielle spørgsmål1.1 GenudsendelserDet følger af medieansvarslovens § 34, at klager over mediers overtrædelse af god presseskik skalindgives senest fire uger efteroffentliggørelsen.På baggrund af en konkret sag (sag nr. 2008-6-0725)har nævnet drøftet, hvordan formuleringen ”offentliggørelse” skal forstås i relation til genudsendel-ser. Betænkningen til medieansvarsloven (nr. 1205/1990 om medieansvar) synes ikke at indeholdefortolkningsbidrag. Ud fra en formålsfortolkning af loven er det Pressenævnets opfattelse, at offent-liggørelsen må sidestilles med det tidspunkt, hvor det påklagede forhold publiceres eller udsendes,herunder genudsendes. Ved eksempelvis at programsætte en udsendelse har et medie aktivt væretmedvirkende til at drage et forhold frem, og en genudsendelse kan derfor påklages i henhold til de imedieansvarsloven anførte klagefrister. Genudsendelsen kan være en (ny) krænkelse af klager. Tidli-gere påklagede forhold vil som udgangspunkt ikke igen blive realitetsbehandlet, dvs. der vil ikkekunne forlanges en ny kendelse om samme spørgsmål.I sag 2008-6-0725 (kendelse af 17. februar 2009) behandlede nævnet spørgsmålet om fristbereg-ning i relation til en genudsendelse. Klager klagede over to genudsendelser på Danmarks Radio,genudsendt ca. et år efter første udsendelsestidspunkt. Nævnet fandt, at klagen skulle realitetsbe-handles. Nævnet lagde vægt på, at mediet ved at programsætte en genudsendelse uredigeret aktivtigen havde draget forholdet frem. Sag 2008-6-0725 kan findes på pressenaevnet.dk.1.2 GenoptagelsePressenævnet modtager hvert år nogle få genoptagelsesanmodninger. De færreste anmodningermedfører, at sagen bliver genoptaget. Her fremdrages de grundlæggende betingelser for at få en saggenoptaget.Ifølge Pressenævnets forretningsordens § 14 træffer de nævnsmedlemmer, der har afgjort en sag,også afgørelse vedrørende spørgsmålet om en eventuel genoptagelse af sagen. Der findes ikke imedieansvarsloven eller i forretningsordenen regler om betingelser for genoptagelse af sager afgjortaf nævnet, og det betyder, at de almindelige forvaltningsretlige regler finder anvendelse.I den forvaltningsretlige litteratur antages det som udgangspunkt, at en part har retskrav på gen-optagelse og en ny realitetsbehandling af sagen i tilfælde, hvor der i forbindelse med genoptagelses-anmodningen fremkommer nye faktiske oplysninger. Samtidig skal disse oplysninger have en såvæsentlig betydning for sagen, at der er en vis sandsynlighed for, at sagen ville have fået et andetudfald, hvis oplysningerne havde foreligget i forbindelse med nævnets oprindelige stillingtagen tilsagen. En part har som udgangspunkt ikke krav på genoptagelse alene med henblik på at anfægtebegrundelsen for Pressenævnets afgørelse – og altså ikke afgørelsens resultat. Efter omstændigheder-ne må det også tillægges betydning, om de nye oplysningers senere fremkomst er et i forhold til par-ten undskyldeligt forhold. Herudover kan Pressenævnet have pligt til at genoptage en sag, hvis derforeligger ikke uvæsentlige sagsbehandlingsfejl, f.eks. partshøringsfejl.For så vidt angår spørgsmålet om genmæle bemærkes det dog, at afgørelse om genmæle træffespå baggrund af de oplysninger, der foreligger på tidspunktet for nævnets afgørelse af sagen. Se i denforbindelse sag 2008-6-0771, der er beskrevet nedenfor under punkt D.2.

1.3 Skjult kamera – kommentering/samtykkePressenævnet har igen i 2008 i flere sager taget stilling til, om offentliggørelsen af optagelser foreta-get med skjult kamera har været i overensstemmelse med god presseskik. Behandlingen har givetanledning til at præcisere nævnets praksis vedrørende optagelser med skjult kamera. Pressenævnethar således fastslået, at det forhold, at en person, der er optaget med skjult kamera, efterfølgendevælger at kommentere optagelserne, ikke i sig selv anses for at være et indirekte samtykke til offent-liggørelsen.I sagerne 2008-6-0676 og 2008-6-0690 bragte Danmarks Radio optagelser foretaget med skjultkamera. Klagerne fik lejlighed til at se og kommentere optagelserne foretaget med skjult kamera,men gjorde indsigelse mod, at optagelserne blev anvendt i udsendelsen. Det forhold, at klagernehavde kommenteret optagelserne, kunne ikke i sig selv anses for at være et indirekte samtykke tiloffentliggørelse, og da optagelserne ikke var nødvendige for udsendelsens formål, udtalte nævnet sinkritik.Pressenævnets praksis vedrørende offentliggørelse af optagelser foretaget med skjult kamera kan her-efter sammenfattes således:Offentliggørelse af optagelser foretaget med skjult kamera vil som hovedregel være i strid medgod presseskik.Det vil dog ikke være tilfældet, hvis:A. Der foreligger (efterfølgende) samtykke fra de medvirkende.Det vil heller ikke være tilfældet, hvis:B. Offentliggørelsen tjener en samfundsmæssig interesse, der klart overstiger hensynet tilden eller de personer, der er optaget med skjult kamera,ogden nødvendige journalistiske dokumentation ikke eller kun vanskeligt kan skaffes påanden måde.For retningslinjerne vedrørende brug af skjult kamera i øvrigt henvises navnlig til årsberetningen1997, side 12. Spørgsmålet om forelæggelse ved brug af skjult kamera er omtalt i årsberetningen2005, side 21. Sagerne 2008-6-0676 og 2008-6-0690 er beskrevet nedenfor under punkt D.2.1.4 Mediekoncern/samtykkeDe seneste par år har flere avisudgivere samlet sig i større mediehuse/-koncerner. Nævnet har i denforbindelse modtaget klager over, at personer føler, at avisen burde have indhentet samtykke tiloffentliggørelse i en anden avisudgivelse – også i de tilfælde, hvor det var inden for samme koncern.I sag 2007-6-0597 gengav Berlingske Tidende en artikel bragt i Urban (begge under BerlingskeKoncernen). Den interviewede havde udtalt sig til Berlingske Tidende og klagede, idet Urban ikkehavde indhentet samtykke til også at bringe artiklen. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kri-tik af Urban for ikke at indhente samtykke til offentliggørelsen. Nævnet lagde vægt på, at artiklernei det væsentlige var identiske. Sagen er gengivet under punkt D.2.Pressenævnet har herved ikke taget stilling til, om resultatet i andre tilfælde ville have været etandet, hvis den interviewede havde udtalt sig til et medie med et meget begrænset oplag, og artiklenefterfølgende var bragt i et medie med væsentlig større udbredelse. Se endvidere overvejelserne iPressenævnets årsberetning 2004, side 20, vedrørende ”Tv-mediers brug af tidligere optagelser i nyudsendelse”.

1.5 Kanal 4Ifølge medieansvarsloven § 1, nr. 2, gælder loven for ”Lyd- og billedprogrammer, der spredes og for-deles af Danmarks Radio, TV 2 eller TV 2’s regionale virksomheder og foretagender, der har tilla-delse til lokal radio- eller fjernsynsvirksomhed”.Kanal 4 (tv-station ejet af SBS Broadcasting Networks Ltd.) har tidligere haft dansk sendetilla-delse, men har nu fået sendetilladelse via Office of Communication i England (Ofcom). Da tv-sta-tionen således ikke længere har dansk sendetilladelse, er stationen ikke omfattet af medieansvarslo-ven og derved heller ikke Pressenævnets kompetence. Fremtidige klager over Kanal 4 vil derfor bliveafvist, som forholdene er for nuværende.I sag 2008-6-0657 afviste Pressenævnets formand således at realitetsbehandle en klage modKanal 4 under henvisning til, at kanalen ikke var omfattet af medieansvarsloven, jf. lovens § 1.2 Resumé af væsentlige konkrete sagerTil belysning af nævnets hidtidige praksis i sager om god presseskik og genmæle gengives nedenforresumeer af en række konkrete sager. Disse samt de øvrige klagesager, som nævnet har truffet afgø-relse i, kan endvidere ses på nævnets hjemmeside pressenaevnet.dk under fanebladet Kendelser ogpå Retsinformations afgørelsesdatabase.Retsinformations afgørelsesdatabase findes på retsinfo.dk. Man kommer ind i afgørelsesdataba-sen ved at klikke på ikonerne Ministerieindgang, Justitsministeriet og Afgørelser.2.1 Sager om presseetikEfter medieansvarslovens § 34, stk. 1, skal massemediernes indhold og handlemåde være i overens-stemmelse med god presseskik. Inden for denne retlige standard er det overladt til Pressenævnetsskøn, om der i et konkret tilfælde er sket en overtrædelse af god presseskik. Skønnet er dog ikkeganske ubundet, idet udgangspunktet for det nærmere indhold af begrebet god presseskik er de vej-ledende regler for god presseskik, jf. nedenfor under Bilag.Kendelse af 16. januar 2008 (sag 2007-6-0597)Urban og Urban.dk bragte artiklen ”Når et spædbarn dør”. I artiklen udtalte et forældrepar sig. Ber-lingske Tidende bragte samme dag en artikel, der i det væsentlige var identisk. Moderen klagedeover Urban og Urban.dk.Klager anførte navnlig, at hun var blevet interviewet til Berlingske Tidende, men hun kunnekonstatere, at artiklen også var bragt i Urban og Urban.dk.Urban og Urban.dk anførte navnlig, at de var ejet af Berlingske Koncernen ligesom BerlingskeTidende. Koncernen havde en aftale med journalisterne om, at artikler fra Berlingske Tidende ogsåkunne anvendes i Urban.Pressenævnet fandt det beklageligt, at klager ikke var orienteret om, at artikler i Berlingske Kon-cernen kunne anvendes i andre medier i koncernen. Nævnet fandt imidlertid ikke, at Urban havdetilsidesat god presseskik ved at bringe artiklen uden at indhente klagers samtykke. Nævnet lagdevægt på, at artiklerne i Urban og Berlingske Tidende i det væsentlige var identiske.Kendelse af 16. januar 2008 (sag 2007-6-0607)Ekstra Bladet og ekstrabladet.dk bragte en satirisk artikel på avisens bagside. Artiklen omhandledeet teleselskab [klager]. Artiklens ophavsmand skrev bl.a., at han modtog rykkere fra teleselskabet,selv om han ikke var kunde. Det fremgik imidlertid af oplysningerne i sagen, at journalisten havdefået overført en konto hos teleselskabet til sit eget navn og derved var kunde hos klager. Selskabetklagede.

Selskabet anførte, at journalisten havde en personlig økonomisk interesse i at bringe artiklen.Ekstra Bladet og ekstrabladet.dk anførte, at avisens bagside udspillede sig i et særligt univers, hvorjournalisten selv var hovedpersonen. I dette univers må satiren ikke forveksles med faktiske oplys-ninger.Pressenævnet udtalte, at der må indrømmes medierne vide rammer med hensyn til satiriske gen-givelser eller kommentarer i forhold til personer eller begivenheder. Pressenævnet fandt imidlertid,at den sammenblanding, der var sket mellem journalistens personlige økonomiske interesser og fak-tuelt forkerte oplysninger om den, satiren var møntet på, lå uden for rammerne for satiriske gengi-velser og kommentarer. Nævnet udtalte sin kritik.Kendelse af 20. februar 2008 (sag 2007-6-0596)Lolland-Falsters Folketidende bragte en række artikler, hvor forholdene i en skoleklasse kritiseredes,herunder skolelederen. Skolelederen blev interviewet og fik den ene artikel til gennemsyn. Skolele-deren var forud for offentliggørelsen gjort bekendt med, at hendes svar ville blive brugt i andreartikler, og hendes kommentarer blev herefter løbende bragt i artikelserien. Skolelederen klagede.Klager anførte navnlig, at hun ikke havde fået de øvrige artikler til gennemlæsning eller kom-mentering. Artiklerne efterlod det indtryk, at hun blev interviewet hver dag inden offentliggørelsenaf artiklerne.Lolland-Falsters Folketidende anførte, at klager fik mulighed for at svare på samtlige kritiskeudsagn i artiklerne, hvilket fremgik af artiklerne. Angreb og svar var således blevet bragt i sammen-hæng, og kritikpunkterne var bragt i spørgsmål-svar-artikler.Pressenævnet fandt, at klagers kommentarer fra interviewet løbende blev bragt i artikelserien, oghendes svar til kritikken af hendes person fremgik således i sammenhæng med angrebene i artikler-ne. Nævnet udtalte ikke sin kritik.Kendelse af 20. februar 2008 (sag 2008-6-0605 - dissens)SE og HØR bragte forud for folketingsvalget i 2007 forsideoverskriften ”Håndværkere taler ud.Sort arbejde hos [folketingskandidat]”. Inde i bladet fremgik udsagnet, ”efterfølgende har [politike-ren] ikke modtaget en regning”. Af SE og HØR fremgik det, at håndværkeren erkendte at havemodtaget dagpenge uretmæssigt. Før bladet gik i trykken blev det over for bladet telefonisk oplyst,at der forelå dokumentation for arbejdet. Samme dag, men efter at bladet var gået i trykken, blevder fremsendt en kopi af regningerne. Den omtalte politiker klagede.Klager anførte, at artiklen var uinteressant for offentligheden, og at bladet ikke havde udvist denfornødne kildekritik over for håndværkeren, der havde modtaget et økonomisk honorar for oplys-ningerne. Overskriften havde ikke dækning i artiklens indhold, idet overskriften indeholdt enbeskyldning om, at klager var vidende om, at der blev udført ”sort” arbejde hos ham. Herudoverhavde han modtaget en regning.SE og HØR anførte, at klager som offentlig person måtte tåle en mere nærgående omtale. Bla-det bekræftede, at kilden var blevet betalt for tippet. Bladet anførte, at hverken overskriften ellerartiklen indeholdt beskyldninger om, at der var blevet udført ”sort” arbejde for politikeren, men atdet alene blev oplyst, at det fandt sted hos politikeren.Pressenævnet fandt, at der var en sådan offentlig interesse i, om personer, der udfører arbejdehos politikere, lønnes i overensstemmelse med lovgivningen og gældende overenskomster, at der varbelæg for at bringe artiklen om lønforholdene hos politikeren. Nævnet udtalte, at det udbetalte kil-dehonorar og det forhold, at kilden havde erkendt, at han uretmæssigt havde modtaget sygedagpen-ge, gav bladet anledning til at udvise særlig agtpågivenhed over for håndværkeren, men at det ikke isig selv var tilstrækkeligt til, at god presseskik var tilsidesat. Vedrørende forsideoverskriften fandtPressenævnet, at forsiden ikke gav indtryk af, at politikeren var bekendt med, at der angiveligt var

udført ”sort” arbejde på hans ejendom, og nævnet udtalte ikke kritik af overskriftens formulering.Ét dissentierende medlem fandt, at forsideoverskriften gav indtryk af, at politikeren var vidende om,at der blev udført sort arbejde hos ham, hvilket der ikke var dokumentation for, og dette medlemudtalte derfor kritik. Pressenævnet (alle medlemmer) fandt, at udsagnet ”og efterfølgende har hanikke modtaget en regning” var misvisende. Uanset bladets deadline burde det være fremgået, at kla-ger oplyste, at han havde modtaget fakturaer med moms for arbejdet. Nævnet udtalte sin kritik ved-rørende sidstnævnte forhold.Kendelse af 20. februar 2008 (sag 2008-6-0621)Børsens weekendudgave bragte tre artikler, der beskrev en forestående indgivelse af konkursbegæ-ring mod et selskab. Det fremgik af sagen, at Børsen dagen forinden offentliggørelse i tidsrummetfra kl. 18.10 til 19.14 forgæves havde forsøgt at komme i kontakt med direktøren ved at ringe tilselskabet fire gange, og i tidsrummet 17.26 til 20.00 havde avisen tillige fire gange forsøgt at ringetil direktørens mobiltelefon. Det var ikke lykkedes at indhente en kommentar inden offentliggørel-se. Børsen bragte direktørens kommentarer om mandagen. Direktøren klagede.Klager anførte, at de skadelige oplysninger ikke var forelagt ham inden offentliggørelse.Børsen anførte, at man forgæves havde forsøgt at kontakte klager otte gange pr. telefon og éngang pr. mail.Henset til oplysningernes mulige skadevirkning fandt nævnet det beklageligt, at Børsen ikkeudfoldede større bestræbelser på at få klagers eventuelle kommentarer inden offentliggørelse. Næv-net fandt imidlertid, at forholdet ikke i sig selv var tilstrækkeligt til at udtale kritik.Kendelse af 20. februar 2008 (sag 2008-6-0627)Danmarks Radio sendte udsendelsen ”Ravsøstrene”. Udsendelsen fokuserede på motivet og teorier-ne bag et groft overfald på to tvillingesøstre i 2000. Søstrene havde drevet en succesfuld smykkefor-retning. På baggrund af radioprogrammet ”Ravsøstrene”, der omtalte overfaldet på klagerne, havdesøstrene indvilliget i at medvirke i tv-udsendelsen. Søstrene klagede.Søstrene anførte, at Danmarks Radio lod dem forstå, at udsendelsen skulle handle om deres livog om, hvordan de havde det efter overfaldet i 2000. Det blev ikke nævnt, at udsendelsen skullevære en kombination af et portrætprogram og en kriminalgåde.Danmarks Radio anførte, at klagerne i detaljer havde udtalt sig til medierne, som desudenbeskæftigede sig med motivet bag overfaldet. I forbindelse med omtalen af overfaldet havde en avisnævnt, at klagernes østeuropæiske forbindelser indgik i politiets undersøgelser af overfaldet.Pressenævnet fandt, at klagerne på baggrund af brevkorrespondance forud for deres medvirkenog ved at besvare spørgsmål omhandlende overfaldet måtte have været klar over, at Danmarks Radiokunne fokusere på overfaldet i udsendelsen. Nævnet udtalte ikke kritik af mediet for at lade udsen-delsen fremstå som en kriminalgåde.Kendelse af 26. marts 2008 (sag 2007-6-0619)TV 2 og Sputnik.dk sendte en udsendelse i programserien ”Panserpigerne”, hvor seerne fulgte kvin-delige betjente. I det påklagede indslag blev en politielev kaldt ud til et indbrud i en dyreklinik. Eje-ren var bortrejst, så det var en ansat, der havde opdaget indbruddet. Ejeren anmeldte selv indbrud-det til politiet, men i hans fravær åbnede den ansatte for politiet og viste rundt i såvel klinikken somden tilstødende privatbolig. Ejeren og den ansatte klagede.Klagerne anførte, at den kvindelige betjent over for den ansatte oplyste, at ”Vi har kamera med.De skal følge mit arbejde”. Selv om den ansatte ikke havde protesteret over for betjenten, havde hunikke givet sit samtykke til offentliggørelsen. Hun var rystet efter indbruddet og var ikke klar overkonsekvenserne af optagelserne.

TV 2 og Sputnik.dk anførte, at det er standardprocedure, at politiet oplyser, at TV2 laver opta-gelser, der kan blive bragt i et tv-program. Den ansatte havde ved sin adfærd givet TV 2 samtykketil at optage begivenhederne, og mediet indhentede derfor ikke et samtykke fra ejeren.Pressenævnet fandt, at der var en klar almen interesse knyttet til politiets arbejde, men at derikke var en sådan almen interesse i de konkrete optagelser fra ejerens dyreklinik og privatbolig, atder var belæg for at offentliggøre optagelserne uden samtykke fra ejeren, der ikke var til stede underoptagelserne, og fra den ansatte for så vidt angik de optagelser, hvor hun kunne ses. Under hensyntil, at TV 2 kom til stede uden forudgående aftale med de berørte af indbruddet, måtte det påhvilemediet at sikre sig, at der forelå samtykke til offentliggørelsen. Det var ikke dokumenteret, at denansatte gav samtykke til, at optagelserne skete med henblik på offentliggørelse, og hendes manglen-de protest mod filmoptagelserne kunne ikke anses for et stiltiende samtykke til offentliggørelse. Daejeren heller ikke hverken direkte eller indirekte havde samtykket i offentliggørelsen, udtalte nævnetsin kritik.Kendelse af 26. marts 2008 (sag 2007-6-0624)Børsen bragte artikler vedrørende de økonomiske forhold i en række selskaber. I den forbindelse varet selskab blevet omtalt som ”[selskabet], der 6. december blev anmodet tvangsopløst”. Af Erhvervs-og Selskabsstyrelsens hjemmeside fremgik følgende vedrørende selskabet: ”Status: Selskabet er nor-malt. Journalsager: Anmodning om opløsning 06.12.2007”. Selskabet klagede.Selskabet anførte, at selskabet ikke havde været eller var anmodet tvangsopløst. Tre medlemmervar fratrådt selskabets bestyrelse. Selskabet havde derfor af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fået frist til6. december 2007 til at berigtige antallet af bestyrelsesmedlemmer.Børsen anførte, at det af oplysningerne på Erhvervs- og Selskabsstyrelsens hjemmeside fremgik,at selskabet var anmodet tvangsopløst.Pressenævnet tog ikke stilling til, hvorvidt selskabet blev anmodet tvangsopløst den 6. december2007. Under hensyn til oplysningerne på Erhvervs- og Selskabsstyrelsens hjemmeside fandt nævnetikke grundlag for at udtale kritik.Kendelse af 26. marts 2008 (sag 2008-6-0630)TV 2 og TV 2/News sendte indslaget ”Det stærke køn” vedrørende mænds og kvinders chance forat overleve blodpropper og hjerneblødninger. I introduktionen til indslaget blev vist et nærbillede afen kvinde. Senere i indslaget vistes optagelser, hvor hun talte med en mand i et byggemarked. Kvin-den klagede.Kvinden anførte, at hun ikke var blevet informeret om, at hun blev optaget. I udsendelsen vistesbilleder, hvor der blev zoomet ind på hende og hendes kæreste.TV 2 og TV 2/News anførte, at man forud for optagelserne indhentede tilladelse til at optage ibyggemarkedet. Der var tale om et positivt indslag, der ikke var krænkende for kvinden.Pressenævnet fandt det beklageligt, at der i introduktionen fokuseredes på klager, da det kunnegive seerne en forventning om, at indslaget kom til at handle om klager. Nævnet bemærkede i denforbindelse, at medier bør være varsomme med at anvende enkeltpersoner som illustration til engenerel beskrivelse. Det fremgik imidlertid af det påklagede indslag, at klager alene var afbildet, idethun var kvinde. Da hun ikke identificeredes med indholdet af indslaget, og indslaget ikke i øvrigtvar krænkende for klager, udtalte nævnet ikke kritik.Kendelse af 26. marts 2008 (sag 2008-6-0642)Avisen.dk bragte en artikel, hvor to personer var omtalt som ”indvandrere”. Den ene af de to perso-ner klagede.

Klager anførte, at det var faktuelt forkert at præsentere ham som ”indvandrer”. Han var født ogopvokset i Danmark og var dansk statsborger. Det ville have været korrekt at betegne ham someksempelvis efterkommer af indvandrere eller med indvandrerbaggrund.Avisen.dk var enig med klager i, at det var forkert at betegne en person, der var født og opvokseti Danmark, som indvandrer.Pressenævnet fandt det beklageligt, at Avisen.dk havde anvendt betegnelsen ”indvandrer” omklager. Nævnet fandt imidlertid, at forholdet ikke i sig selv var tilstrækkeligt til at udtale kritik.Kendelse af 28. maj 2008 (sag 2008-6-0652 - dissens)Ekstra Bladet bragte over tre dage artikler, der beskrev et tyveri på en tankstation. Den formodedegerningsmand havde samlet et tabt pengebundt på 20.000 kroner op fra tankstationens gulv og varforsvundet. Til omtalen den første dag var indsat billede af den formodede gerningsmand fra over-vågningskameraet på tankstationen. Klagers ansigt var sløret. Under overskriften ”Hvem er dennemand” bragte avisen dagen efter et usløret billede af klager. I artiklen opfordrede avisen læsere til atrette henvendelse til politiet, hvis man kunne genkende manden. Dagen efter kunne avisen oplyse,at manden var fundet. Til artiklen var indsat samme uslørede billede som dagen forinden. Den for-modede gerningsmand klagede.Klager anførte, at offentliggørelsen af billeder fra overvågningskameraet uden hans samtykke oguden tilladelse fra en offentlig myndighed er en krænkelse af privatlivets fred.Ekstra Bladet anførte, at avisen den første dag slørede tyvens ansigt, men da han et døgn senereikke havde afleveret pengene, valgte avisen at lade klager efterlyse ved at offentliggøre billedet fraovervågningskameraet. Det var klagers passivitet, der gav anledning til offentliggørelsen.Af retsplejeloven fremgår det, at offentliggørelse af et fotografi af en formodet gerningsmand eret straffeprocessuelt indgreb, som kun kan foretages under visse nærmere opregnede betingelser.Afgørelse om offentliggørelse træffes af politiet. Pressenævnet bemærkede, at Ekstra Bladet ikke hav-de gjort gældende, at den uslørede offentliggørelse af billederne af klager skete efter anmodning fraeller efter aftale med politiet.Pressenævnet fandt, at det var uberettiget, at Ekstra Bladet bragte de uslørede billeder af klager iforbindelse med omtalen af ham som formodet gerningsmand med henblik på fastlæggelse af hansidentitet. Avisen burde have overladt det til politiet at vurdere, om der var grundlag for at iværksæt-te dette straffeprocessuelle tvangsindgreb. Nævnet udtalte derfor kritik af Ekstra Bladet. Ét dissen-tierende medlem fandt ikke grundlag for at udtale kritik, bl.a. fordi billederne udgjorde den nød-vendige journalistiske dokumentation for de forhold, Ekstra Bladet viderebragte, og billederne vistepågældende i færd med at foretage en ulovlig handling.Kendelse af 28. maj 2008 (sag 2008-6-0666)Journalisten.dk rettede den 27. marts en artikel af 7. marts. I den forbindelse indsatte man efterartiklens første afsnit ”Rettet den 27. marts”. I bunden af artiklen fremgik et selvstændigt afsnit,hvori rettelsen under overskriften ”Rettelse” var beskrevet. Afsnittet var afsluttet med ”Tilføjet 27.marts”. Personen, der havde ønsket forholdet berigtiget, klagede.Klager anførte, at avisens praksis ikke gav de oprindelige læsere mulighed for at blive gjortbekendt med rettelsen. Fremgangsmåden kræver, at læserne skal tjekke gamle artikler for berigtigel-ser. Journalisten.dk burde have skrevet en almindelig artikel, hvori de gjorde opmærksom på fejlen.Journalisten.dk anførte, at fremgangsmåden var en effektiv rettelse, idet 50 procent af en hjem-mesides trafik kommer fra søgemaskiner, og 25 procent kommer fra henvisninger fra andre sites.Kun 25 procent kommer direkte fra forsiden af Journalisten.dk. Læsere, der måtte søge på klagersnavn og dokumentarens navn i søgemaskiner, ville komme direkte til den rettede artikel. Det vardet, der havde betydning for eftertiden.

Pressenævnet fandt, at det af hensyn til nye læsere var hensigtsmæssigt, at Journalisten.dk bragteen artikel med den indarbejdede rettelse. Læsere af den oprindelige artikel med fejlen kunne imid-lertid ikke forventes på ny at klikke ind på artiklen og på den måde blive gjort bekendt med rettel-sen. Disse læsere havde således ikke fået tilstrækkelig mulighed for at blive opmærksom på rettelsen,som derfor – i tillæg til artiklen med den indarbejdede rettelse – burde have været bragt særskilt påwebsitet som en nyhed med samme placering som den oprindelige artikel. Da praksis vedrørendeberigtigelser på hjemmesider tidligere havde været uklar, fandt nævnet imidlertid ikke grundlag forat udtale kritik i dette tilfælde.Kendelse af 28. maj 2008 (sag 2008-6-0673)Berlingske Tidende bragte en artikelserie om en medicinalvirksomheds gennemførelse af menneske-forsøg i udlandet. I den forbindelse oplyste avisen, at medicinalvirksomheden gennemførte forsøgmed skizofrene patienter i udlandet, fordi Lægemiddelstyrelsen krævede disse forsøg for at godken-de nye lægemidler samtidig med, at forsøgene af etiske årsager ikke måtte udføres i Danmark. For-manden for Den Centrale Videnskabsetiske Komité afviste virksomhedens forklaring som ”sludder”og blev citeret for ”der er ikke nogen modstrid mellem de krav, Lægemiddelstyrelsen stiller, og dekrav, komitéen stiller til design af kliniske forsøg. Hvis der var, ville vi have et problem”. Det vistesig efterfølgende, at Lægemiddelstyrelsen rent faktisk netop stillede krav om placebo-kontrolleredeforsøg, men at sådanne forsøg ikke kunne udføres i Danmark, da Den Centrale VidenskabsetiskeKomité anså forsøgene for farlige og derfor ikke ville tillade dem. Avisen beskrev efterfølgende sty-relsens og komitéens divergerende opfattelser. Medicinalvirksomheden klagede over tilsidesættelse afgod presseskik og afslag på genmæle.Virksomheden anførte, at Berlingske Tidende havde tilsidesat god presseskik ved at bringe ukor-rekt information.Berlingske Tidende anførte, at Sundhedsministeriets øverste rådgiver i videnskabsetiske spørgs-mål, formanden for Den Centrale Videnskabsetiske Komité afviste, at der var forskel og blev citeretherfor.Vedrørende god presseskik fandt nævnet, at Berlingske Tidende ved at videregive oplysningenfra formanden for Den Centrale Videnskabsetiske Komité havde bragt ukorrekt information. Underhenvisning til, at den forkerte oplysning kom fra en kilde, som i særdeleshed måtte vurderes somtroværdig, nemlig formanden for Den Centrale Videnskabsetiske Komité, fandt nævnet ikke grund-lag for at udtale kritik af, at oplysningens rigtighed ikke blev undersøgt nærmere. Nævnet tillagdedet også betydning, at avisen berigtigede den forkerte oplysning.Kendelse af 24. juni 2008 (sag 2008-6-0675)Fyens Stiftstidende bragte to artikler omhandlende en kvinde, der havde været udsat for sexchikanepå sin arbejdsplads. Kvinden var tidligere afbildet i Fagmagasinet CO-Magasinet og Ude og Hjem-me og havde i den forbindelse talt om chikanen, men kvinden klagede over Fyens Stiftstidende.Hun anførte, at Fyens Stiftstidende ikke havde hendes samtykke til offentliggørelsen af oplys-ningerne og billederne af hende.Fyens Stiftstidende anførte, at sexchikane-sagen medførte arbejdsnedlæggelser, og at artiklen fraCO-Magasinet i øvrigt var offentlig tilgængelig. Da det ikke var muligt at komme i kontakt medklager, valgte avisen at citere den artikel i CO-Magasinet, som klager havde godkendt. Avisen købtebilledmaterialet fra fotografen.Pressenævnet fandt, at sager om sexchikane på arbejdspladser havde en sådan offentlig interesse,at der var belæg for at bringe artiklerne. Da oplysningerne tidligere havde været offentliggjort udenklagers protest, udtalte nævnet ikke kritik af avisen for at bringe oplysningerne og billedmateriale.

Kendelse af 24. juni 2008 (sag 2008-6-0680)Politiken bragte en artikel omhandlende børns samvær med voldsdømte fædre. I artiklen var enanonymiseret case gengivet. En voldsdømt mand klagede.Klager anførte, at han havde henvendt sig til Politiken for at få af- eller bekræftet, hvorvidt detvar hans sag, der var omtalt. Han anførte, at sagen var fordrejet i artiklerne, men alligevel så nøjag-tigt beskrevet, at klagers arbejdsgiver og andre vidste, at han var manden i historien.Politiken afviste af principielle grunde at oplyse, om klager var den omtalte person.Da det ikke kunne udelukkes, at klager var den omtalte person, der indirekte var blevet nævnt iartiklerne, fandt Pressenævnet, at klager havde en sådan interesse i sagen, at der var grundlag for atbehandle sagen. Sagen blev herefter realitetsbehandlet.Pressenævnet udtalte, at sager om børns samvær med voldsdømte fædre har offentlig interesse.Politiken havde derfor været berettiget til at beskrive forløbet. Da klager var tilstrækkeligt anonymi-seret i artiklerne, var oplysningerne i den konkrete sammenhæng ikke krænkende, og nævnet udtal-te ikke kritik.Kendelse af 13. august 2008 (sag 2008-6-0697)TV 2 sendte udsendelsen ”Operation X: De falske åndemagere” om clairvoyantes kommunikationmed afdøde personer. Programmet stillede spørgsmålstegn ved, hvorvidt de clairvoyante var i kon-takt med afdøde personer, eller om de hentede/googlede deres oplysninger på internettet forud forsåkaldte ”klarsynsseancer”. I udsendelsen oprettedes hjemmesider på to fiktive personer. Deres livs-historier blev beskrevet med henblik på at efterprøve, hvorvidt de clairvoyante medier videregavoplysningerne fra internettet. ”Klarsynsseancerne”, hvor udsendelsen efterprøvede tesen, var optagetmed skjult kamera. En af de medvirkende klagede.Det clairvoyante medie anførte, at hun var blevet filmet med skjult kamera, selv om dokumenta-tionen kunne være fremskaffet på anden vis. Hun havde tidligere deltaget i flere forsøg på TV 2 og iprogrammer, hvor der blev skabt kontakt til afdøde, herunder ”Åndernes Magt” på TV 2.TV 2 anførte, at ”det åndelige” er af betydelig interesse blandt danskerne. Rådgivning via clair-voyance angår ofte meget følelsesmæssige forhold for de personer, som søger rådgivning, kontaktmed afdøde mv. I programmet ”Åndernes Magt” fremviste de clairvoyante deres evner på egne præ-misser. Det ville ikke være muligt at afdække arbejdsmetoderne, hvis der var indgået en forudgåendeaftale om at sende et kamerahold ud og optage en seance.Pressenævnet fandt, at uanset om det måtte være af offentlig interesse at afdække clairvoyantemediers arbejdsmetoder, var det ikke tilstrækkeligt sandsynliggjort, at brugen af skjulte optagelservar nødvendig for at lave udsendelsen. Nævnet lagde vægt på, at klager tidligere havde samarbejdetmed journalister om emnet. Nævnet fandt, at TV 2 havde tilsidesat god presseskik ved brugen afskjulte optagelser, og udtalte sin kritik heraf.Kendelse af 9. september 2008 (sag 2008-6-0709)SE og HØR bragte en artikel, hvori en politikers brors dom for vold mod en kvinde var beskrevet.Byretsdommen var stadfæstet af landsretten 11 måneder forud for omtalen i bladet. Politikeren varbl.a. kendt for markante holdninger i forhold til kvinders rettigheder. Broderen, der var omtalt vednavn, klagede.Broderen anførte, at sagen ikke havde almen interesse eller krævede offentlig omtale med navnsnævnelse.SE og HØR anførte, at offentlighed i retsplejen var et af de grundlæggende principper i etdemokratisk samfund, og at videregivelse af oplysninger om domfældelse i straffesager ikke hørerunder privatlivets fred. Klager var bror til en kontroversiel politiker.

Pressenævnet fandt, at straffesagen på tidspunktet for omtalen i SE og HØR ikke længere havdeoffentlig interesse i relation til klager, men at den på det tidspunkt havde en – om end nogetbegrænset – offentlig interesse i relation til klagers søster, der var en kendt politiker. Ved afvejningenaf, om søsterens rolle gjorde omtalen berettiget, må det tillægges betydning på den ene side, at denoffentlige interesse som nævnt var begrænset, og på den anden side, at der var forløbet forholdsviskort tid fra landsrettens dom til omtalen i SE og HØR. Pressenævnet fandt efter en samlet vurde-ring af disse hensyn, at det ikke var uberettiget, at SE og HØR omtalte dommen og slægtskabetmellem broderen og politikeren. Nævnet fandt imidlertid, at det som følge af den forløbne tid ogformålet med artiklen var uberettiget og unødvendigt at nævne klagers navn. Bladet burde derforhave sløret klager. Dette gjaldt også i en situation som den foreliggende, hvor et navnefællesskabforhindrede, at sløringen blev helt effektiv. Da sløring ikke var foretaget, udtalte nævnet sin kritik.Kendelse af 9. september 2008 (sag 2008-6-0714)JydskeVestkysten og jv.dk bragte en omtale af en voldsdom. Den dømte var i indledningen til artik-len omtalt med alder, navn samt adresse, herunder vejnavn og husnummer. Den dømte klagede.Klager anførte, at avisen ved at nævne hans adresse havde tilsidesat god presseskik.Avisen anførte, at klagers adresse såvel som navnet havde almen interesse. I Danmark giver denoffentlige retspleje enhver adgang til ved retten at forvisse sig om dømtes identitet og videregiveden, medmindre retten bestemmer, at det ikke må ske.Pressenævnet fandt, at avisen havde tilsidesat god presseskik ved i de påklagede artiklen at nævneikke blot klagers navn og bopælens vejnavn, men også husnummeret, og nævnet udtalte sin kritik.Nævnet lagde herved vægt på, at oplysningen om klagers fuldstændige adresse var unødvendig for atfå artiklens budskab frem.Kendelser af 1. oktober 2008 (sag 2008-6-0676 og sag 2008-6-0690)Danmarks Radio sendte magasinet ”21 Søndag” omhandlende fejl- og overmedicinering af psyki-atriske patienter på et bosted. En journaliststuderende havde gennem et halvt år arbejdet som vikarpå bostedet og optaget beboere og menigt personale med skjult kamera i deres dagligdag. Hverkenbostedets ledelse, medarbejderne eller beboerne var bekendt med, at de blev optaget med skjultkamera. Af udsendelsen fremgik bl.a. udsagnet ”Med skjult kamera dokumenterer hun [den journa-liststuderende] nu, hvordan de psykisk syge systematisk og i strid med alle regler bliver overmedici-neret”. Udsendelsen omtalte ikke mulige årsager til, at beboerne blev medicineret i længere perioder,end Sundhedsstyrelsen generelt anbefalede til de pågældende præparater.Kommunens socialforvaltning klagede på egne samt generelt på bostedets beboeres og de ansat-tes vegne (sag 2008-6-0676). Herudover var der indgivet klage til nævnet fra fem navngivne ansatte(2008-6-0690). Klagerne blev ved nævnet behandlet sammen.Klagerne anførte navnlig, at den samfundsmæssige interesse i at vise de skjulte optagelser ikkeoversteg kommunens, beboernes eller medarbejdernes ret til beskyttelse. Klagerne anførte videre, atder ikke var udleveret lægemidler til beboerne uden for de rammer, der var udstukket af lægerne, ogat man derfor var berettiget til et genmæle vedrørende ”systematisk overmedicinering”.I relation til sag 2008-6-0676 anførte Danmarks Radio, at kommunens socialforvaltning ikkevar klageberettiget for så vidt angik medarbejdere og beboere.Danmarks Radio anførte videre, at kommunens konsekvente benægtelse af problemer på boste-det gjorde anvendelse af skjult kamera berettiget, og klagerne havde inden offentliggørelse fået fore-vist optagelserne og mulighed for at kommentere disse. Beboerne fik udleveret medicin i strid medSundhedsstyrelsens vejledning. De medvirkende i udsendelsen var effektivt stemme- og kropssløret.Vedrørende klageberettigelsen fandt Pressenævnet, at socialforvaltningen (sag 2008-6-0676) somansvarlig for forholdene for de psykisk syge beboere på stedet indirekte var nævnt og derved kunne

klage både på egne og på beboernes vegne. Derimod kunne forvaltningen ikke klage på vegne af deansatte, idet nævnet ikke anser arbejdsgivere for at have en generel retlig interesse, der medfører, aten arbejdsgiver kan klage på vegne af de ansatte (uden fuldmagt). Forholdet blev imidlertid omfat-tet af bedømmelsen, idet de fem ansatte selv havde indgivet klage (sag 2008-6-0690).Nævnet fandt brugen af optagelser foretaget med skjult kamera unødvendig for udsendelsensformål. Nævnet lagde i de to sager vægt på, at der var et særligt hensyn at tage til de psykisk sygebeboeres privatliv, og at det af tilsynsrapporter og udtalelser fra en pårørende fremgik, at der varproblemer med medicinering på stedet. Emnet kunne have været belyst uden brug af skjult kameraover for psykisk syge og menigt personale, der ikke havde ret til at ordinere medicin, og nævnetudtalte sin kritik. Det forhold, at klagerne havde kommenteret optagelserne, kunne ikke i sig selvanses for at være et indirekte samtykke til offentliggørelse. Nævnet fandt videre, at udsendelsen gavindtryk af, at beboerne blev medicineret langt mere end det nødvendige, hvilket der ikke var doku-mentation for, og klagerne var tillige berettiget til at få bragt et genmæle heroverfor..Kendelse af 1. oktober 2008 (sag 2008-6-0712 - dissens)Ekstra Bladet bragte den satiriske bagsideartikel ”Når forbrydere går med slips” vedrørende lønfor-holdene for en tidligere direktør. Det blev i artiklen anført, at den tidligere direktør i 2005 havdeforhandlet en salgsaftale på plads, således at hans aktieoptioner kunne udløses i forbindelse med sal-get. Avisen skrev videre, at direktøren derved havde stjålet danske statsborgeres penge, fordi selska-bet var statsejet. Direktøren klagede til avisen og oplyste, at privatiseringen af det statsejede selskabvar gennemført, inden han tiltrådte som direktør i 1998, og at han ikke deltog i forhandlingerne i2005. Forhandlingerne blev ført af bestyrelsen og ikke direktionen. Avisen bragte herefter endnu enartikel, der skulle berigtige fejlene. Af artiklen fremgik udsagnet ”Tja…! Kan man i fuld alvor tro, aten administrerende direktør er sat uden for sådanne forhandlinger…”. Direktøren klagede.Klager anførte, at en overfladisk efterprøvelse af oplysningerne, f.eks. gennemgang af selskabetsoffentliggjorte fondsbørsmeddelelser, ville vise, at avisens oplysninger var ukorrekte. Den artikel,avisen efterfølgende bragte, satte spørgsmålstegn ved, om klager havde været indblandet i forhand-lingerne.Ekstra Bladet anførte, at der ikke var samme krav til præcision og research i en bagsideklumme,men erkendte, at den påklagede kommentar gik over stregen. Avisen anførte, at fejlene var rettet ipassende ydmyg form.Pressenævnet fandt, at artiklen lå uden for rammerne for satiriske kommentarer, idet avisen hav-de bygget artiklen op omkring faktuelt forkerte oplysninger om selskabet og klager og bragt kræn-kende oplysninger på baggrund af de forkerte oplysninger. Vedrørende rettelsen fandt nævnet, atlæserne ikke fik klar mulighed for at blive opmærksom på berigtigelsen, navnlig fordi udsagnet”Tja…”, satte spørgsmålstegn ved det forhold, artiklen skulle berigtige. Et dissentierende medlemfandt, at berigtigelsen var sket på en lige så fremtrædende plads som det påklagede indlæg, og villederfor ikke pålægge offentliggørelse. Nævnet pålagde Ekstra Bladet at offentliggøre nævnets kritik.Kendelse af 28. oktober 2008 (sag 2008-6-0734 - dissens)Lokalavisen Det Grønne Område og dgo.dk bragte en artikel omhandlende åbningen af en special-skole (for elever med adfærds-, kontakt- og trivselsproblemer), hvor avisen var til stede med kom-munens og skolens samtykke. I avisen var bragt foto og interview med en 11-årig dreng, der varstartet på skolen. Avisen havde ikke indhentet tilladelse til offentliggørelse fra drengens forældre.Forældrene klagede på vegne af drengen.Klagerne anførte, at mindreårige, der er indskrevet på en behandlingsinstitution med henblik påen tilbageslusning til en almindelige folkeskole, ikke har behov for eksponering i lokalområdet. For-holdet henhører under privatlivets fred.

Avisen anførte, at interviewet med drengen var bragt i en harmløs artikel om åbningen, og at derikke fra skolens side var lagt begrænsninger på pressedækningen.Pressenævnet fandt, at der bør udvises særlig varsomhed ved anvendelsen af interviews medbørn. Som led i anvendelsen bør der indhentes tilladelse fra forældrene, når børnene medvirker iartikler – som i dette tilfælde – om særlige personlige forhold og i en sammenhæng, der kan værekrænkende. Avisen burde derfor have sikret sig, at forældrene var indforstået med, at deres søn med-virkede i artiklen. Da dette ikke var sket, udtalte nævnet sin kritik. Ét dissentierende medlem villeikke udtale kritik, da drengen alene havde ytret sig om forhold fra sin egen erfaringsverden (skolen).Kendelse af 28. oktober 2008 (sag 2008-6-0747)Politiken bragte en artikel omhandlende to drenges ”opdragelsesrejse” i Irak. Artiklen forholdt sigkritisk til kommunens sagsbehandling og manglende indgriben. Kommunens sagsbehandlere varnævnt ved navn i artiklen. Kommunens børne- og familieafdeling samt to sagsbehandlere klagede.Klagerne anførte, at sagsbehandlernes navne fremgik af journalmaterialet, som kommunen gavaktindsigt i som baggrundsmateriale til artiklen, men at arbejdsområdet var vanskeligt, og at medar-bejdere derfor ikke burde hænges ud.Politiken anførte, at sagsbehandlernes navne øgede autenticiteten af materialet, og at sagsbe-handlerne måtte stå inde for deres vurderinger og beslutninger. Den ene sagsbehandler var klar over,at hun ville blive nævnt ved navn.Pressenævnet udtalte ikke kritik af avisen for at offentliggøre navnet på den sagsbehandler, dervar bekendt hermed. Vedrørende den anden fandt nævnet, at det ikke var nødvendigt at nævne hansnavn. Artiklen var kritisk over for afdelingens dispositioner, og avisen burde derfor i den konkretesag have anonymiseret sagsbehandleren, der ikke var en ledende medarbejder, og nævnet udtalte sinkritik.Kendelse af 18. november 2008 (sag 2008-6-0757)Ekstra Bladet bragte et læserbrev omhandlende utilfredshed med en vagtlæges råd. Til læserbrevetvar indsat et billede af en læge, uden at bladet gjorde opmærksom på, at det var et arkivfoto. Lægenklagede.Klager anførte, at billedet var et arkivfoto, og at han ikke havde noget med læserbrevskribentensklage at gøre.Avisen berigtigede forholdet i avisen, da man blev bekendt med klagen.Pressenævnet udtalte, at medier bør være varsomme med at anvende enkeltpersoner som illustra-tion til en generel beskrivelse, og udtalte sin kritik. Da avisen havde berigtiget forholdet, fandt næv-net ikke grundlag for at pålægge offentliggørelse af nævnets kendelse.Kendelse af 16. december 2008 (sag 2008-6-0758)Ekstra Bladet og ekstrabladet.dk omtalte en kommunes kultur- og fritidsudvalgs studietur til Eng-land. Under turen var udvalget optaget med skjult kamera om aftenen på restauranter og pub’er.Optagelserne blev lagt ud på ekstrabladet.dk og billedmateriale bragt i papirudgaven. Et udvalgs-medlem klagede.Klager anførte, at når dagens officielle program var ovre, var udvalgets medlemmer at betragtesom privatpersoner, hvorfor det var i strid med god presseskik at offentliggøre optagelserne indhen-tet med skjult kamera.Avisen anførte, at brugen af skjult kamera var berettiget i dette tilfælde, da politikerne gav enfalsk fremstilling af de natlige fester, der prægede tjenesterejsen.Pressenævnet lagde efter de foreliggende oplysninger til grund, at optagelserne med skjult kame-ra skete om aftenen i tidsrum, hvor kulturudvalgets medlemmer havde fri, og hvor medlemmernes

spiritusindtagelse var for egen regning. Nævnet fandt, at der som udgangspunkt ikke var samfunds-mæssige interesser forbundet med at optage offentlige personers fritidsaktiviteter med skjult kamera,og der var i det foreliggende tilfælde ikke oplyst omstændigheder, der kunne føre til, at udgangs-punktet måtte fraviges. Nævnet bemærkede, at mediet ikke havde fremlagt oplysninger om, at kul-turudvalgets medlemmer skulle være udeblevet fra det planlagte program og heller ikke i øvrigt hav-de været ude af stand til at følge programpunkterne på forsvarlig måde. Nævnet udtalte sin kritik af,at avisen havde offentliggjort de skjulte optagelser.Kendelse af 16. december 2008 (sag 2008-6-0770)Metal Magasinet bragte en artikel omhandlende et stålvalseværk. En kvindelig ansat var interviewettil artiklen. I den forbindelse fremgik det, at hun havde udtalt: ”Min far og mor arbejdede der i80’erne, og jeg blev lavet nede i kabelgangene på værket”. Moderens navn fremgik ikke af artiklen.Moderen klagede.Klager anførte, at oplysningen ikke var korrekt, og at den gav indtryk af, at klager havde væretsin daværende mand utro. Klager startede først på værket i 1992, og datteren blev født i 1988.Metal Magasinet anførte, at datteren havde fortalt det i en munter tone og efterfølgende god-kendte ordlyden af citatet. Klager delte ikke efternavn med datteren, hvorfor hun ikke kunne iden-tificeres af den brede offentlighed.Pressenævnet fandt, at citatet indeholdt faktuelt forkerte oplysninger. Oplysningen fremkomimidlertid fra datteren selv, og klagers navn var ikke nævnt. Nævnet fandt herefter, at magasinetikke havde været forpligtet til at kontrollere oplysningerne, herunder ved forelæggelse for klager.Nævnet udtalte ikke sin kritik.

2.2 Sager om genmæleReglerne om genmæle giver adgang til at korrigere oplysninger af faktisk karakter i en sag, der harværet omtalt i et massemedie. Den, som oplysningerne vedrører, kan fremsætte anmodning om gen-mæle, og anmodningen skal altid først fremsættes til massemediet selv. Anmodningen til medietskal være skriftlig, og fristen er fire uger regnet fra offentliggørelsen i mediet, jf. medieansvarslovens§ 36, stk. 3. Hvis mediet afslår at bringe genmælet, eller genmælet er ufyldestgørende, kan sagenindbringes for Pressenævnet. Dette skal ske senest fire uger efter at mediets svar er kommet frem, jf.medieansvarslovens § 40, stk. 1 og stk. 2.Mediet kan kræve, at den, der fremsætter anmodningen, selv udformer genmælet, og genmæletsindhold skal i alt væsentligt være begrænset til nødvendige faktiske oplysninger, jf. medieansvarslo-vens § 38.Pressenævnet har udarbejdet en vejledning, der indeholder oplysninger om betingelser for ogudformning af genmæle m.v. Vejledningen kan hentes på Pressenævnets hjemmeside under fanebla-det Klagevejledning, Vejledning om genmæle, og kan desuden fås i nævnets sekretariat.Til illustration af nævnets praksis refereres nedenfor enkelte af nævnets sager fra 2008. Til yderli-gere belysning af Pressenævnets praksis på området henvises til nævnets tidligere årsberetninger.Kendelse af 16. januar 2008 (sag 2007-6-0614 - dissens)Familie Journalen bragte en artikel omhandlende en kvindes kamp mod kræft. I artiklen udtaltekvinden sig om sit tidligere ægteskab og oplyste i den forbindelse, at hun i ægteskabet havde mistetfem børn i alderen fra to timer til tre måneder. Kvindens tidligere mand var ikke nævnt ved navn iartiklen. Eksmanden klagede over overtrædelse af god presseskik og afslag på genmæle.Eksmanden anførte, at de kun havde fået et barn, der var afgået ved døden.Familie Journalen anførte, at det ikke var muligt at identificere klager i artiklen, og at kvindenhavde bekræftet oplysningerne i artiklen.Vedrørende afslag på genmæle fandt Pressenævnet, at oplysningen ikke i den konkrete sammen-hæng, hvor klager ikke i øvrigt fremgik, var egnet til at påføre klager skade af betydning, og han varderved ikke berettiget til at få bragt et genmæle. Ét dissentierende medlem fandt, at det forhold, atklager angiveligt skulle have mistet fem børn, var egnet til at påføre ham skade af betydning. Daoplysningens rigtighed ikke var utvivlsom, fandt dette medlem klager berettiget til et genmæle.Kendelse af 28. maj 2008 (sag 2008-6-0663 og 0679)Danmarks Radio omtalte i to udsendelser af nyhedsprogrammet ”21 søndag” de ansættelsesmæssigeforhold for rumænske avisbude. I henhold til Østaftalen havde budene krav på en ugentlig arbejds-tid på minimum 30 timer. Af udsendelsen fremgik det, at budene enten ikke havde timer nok ellerikke fik udbetalt løn i overensstemmelse med mindstebetalingen på området. Arbejdsgiveren fik iindslaget lejlighed til at redegøre for forholdene. Arbejdsgiveren klagede over overtrædelse af godpresseskik og afslag på genmæle.Klager anførte navnlig, at de havde fulgt myndighedernes anvisninger vedrørende Østaftalens 30timers regel, samt at de betalte de rumænske bude i overensstemmelse med den gældende overens-komst mellem 3F og klager.Vedrørende afslag på genmæle fandt Pressenævnet, at Danmarks Radios oplysninger om klagersadministration af Østaftalen og oplysninger om klagers undladelse af at udbetale overenskomstmæs-sig løn til budene ikke var af utvivlsom rigtighed. Da oplysningerne var egnede til at påføre klagerskade af betydning, var klager som udgangspunkt berettiget til at få bragt et genmæle. Pressenævnetgav imidlertid Danmarks Radio medhold i, at klagers genmæletekst blot var en gentagelse af desynspunkter, som klager fremkom med i udsendelserne, og klager var derfor ikke berettiget til at fåbragt et genmæle.

Kendelse af 24. juni 2008 (sag 2008-6-0674)Tænk bragte en artikel, hvoraf det fremgik, at der i en tube Rosencreme var fundet rester af to pesti-cider. Inden offentliggørelsen var der opdaget en fejl i testen, således at der kun kunne spores énsprøjtegift, methidathion. Tænk udsendte sammen med artiklen berigtigelsen ”Rettelse: Kun énsprøjtegift i Rosencreme”. I sagen var fremlagt en række test og dokumenter, hvoraf det fremgik, atder i bladets test af Rosencremen var fundet methidathion, hvorimod der i cremeproducentensefterfølgende test (efter det oplyste fra samme parti creme) ikke var påvist nogen forekomst af met-hidathion. Parterne havde anvendt forskellige laboratorier til testene. Producenten af Rosencremenklagede over tilsidesættelse af god presseskik og afslag på genmæle.Producenten anførte, at der var bragt ukorrekt information, idet Rosencremen ikke indeholdtsprøjtegift. Det af bladet anvendte laboratorium var utroværdigt, og Tænk burde inden offentliggø-relsen have givet dem mulighed for at foretage en videnskabelig efterprøvning af de fremlagte resul-tater. Testen forventedes at tage ca. 4 uger.Tænk anførte, at der var fundet en forekomst – om end en lille forekomst - af methidathion iRosencremen. Cremen var testet og gentestet af et anerkendt laboratorium. Bladet var derfor ikkeforpligtet til at give klager mulighed for at foretage en videnskabelig efterprøvning inden offentlig-gørelsen.Pressenævnet bemærkede, at det ikke var muligt for nævnet at tage stilling til, om de fremlagtetest var udført korrekt. Nævnet kunne derfor ikke tage stilling til, om Tænk havde bragt en ukor-rekt oplysning vedrørende indholdet af methidathion. Nævnet fandt, at Tænk ikke havde tilsidesatgod presseskik, da de krænkende oplysninger var forelagt for klager. Pressenævnet fandt imidlertid,at da oplysningen vedrørende indholdet af methidathion ikke var utvivlsom rigtig, var producentenberettiget til at få bragt et genmæle.Sagen har sammenhæng med sagerne 2008-6-0705, 2008-6-0766 og 2008-6-0771. Se endvide-re omtalen vedrørende genoptagelse under punkt D.1.Kendelse af 13. august 2008 (genoptagelsesanmodning sag 2008-6-0705)Tænk anmodede om genoptagelse af Pressenævnets kendelse af 24. juni 2008 (sag 2008-6-0674)omtalt ovenfor.Til støtte for anmodningen om genoptagelse fremlagde Tænk en udskrift fra Københavns ByretsFogedret. Af fogedrettens kendelse fremgik det, at cremeproducenten havde nedlagt påstand omforbud mod offentliggørelse og udbredelsen af den påklagede artikel og pressemeddelelsen/berigti-gelsen. Under fogedretsmødet var der ført en række vidner, og fogedretten havde efter bevisførelsenlagt til grund, at der i den omhandlede Rosencreme var et indhold af methidathion. Fogedretten til-lagde ikke resultaterne indhentet af cremeproducenten afgørende betydning. Herudover fremlagdebladet en redegørelse dateret inden nævnets afgørelse i sag 2008-6-0674. Redegørelsen var i detvæsentlige identisk med en tidligere fremlagt redegørelse. Den nye redegørelse oplyste, at der lå otteenkeltmålinger til grund for bestemmelsen af methidathion i prøven med Rosencremen.Pressenævnet kan genoptage behandlingen af en sag, hvis der fremkommer nye oplysninger forsagens afgørelse. Da Tænk ikke var fremkommet med sådanne nye oplysninger, fandt nævnet ikkegrundlag for at genoptage sagen.Kendelse af 18. november 2008 (genoptagelsesanmodning sag 2008-6-0766)Tænk anmodede for anden gang om genoptagelse af Pressenævnets kendelse af 24. juni 2008 (sag2008-6-0674).Til støtte for anmodningen om genoptagelse fremlagde Tænk en udskrift af Østre Landsretskendelse af 17. oktober 2008 i kæresagen rosencremeproducenten mod Forbrugerrådet og denansvarshavende chefredaktør af Tænk. Af landsrettens bemærkninger fremgik det, at landsretten

fandt, at de testresultater, der var blevet fremlagt for retten, og som var ensidigt indhentet af kæren-de [klager], ikke entydigt tilbageviste Tænks testresultat, hvori der var fundet methidathion i entube rosencreme. Prøverne var ikke undersøgt med samme følsomhed og var efter landsrettensopfattelse derfor ikke sammenlignelige. Tænk anførte, at landsrettens afgørelse endegyldigt frifandtbladet.Pressenævnet kan genoptage behandlingen af en sag, hvis der fremkommer nye oplysninger forsagens afgørelse. På det foreliggende grundlag fandt nævnet, at sagen skulle genoptages.Kendelse af 16. december 2008 (genoptagelsessag 2008-6-0771)Pressenævnet realitetsbehandlede igen klagen fra rosencremeproducenten (sag 2008-6-0674).Cremeproducenten anførte, at man under retssagen havde gjort gældende, at offentliggørelsenudgjorde en overtrædelse af straffelovens § 267, hvorimod pressenævnssagen vedrørte medieansvars-lovens §§ 34 og 36. De af klager indhentede undersøgelser påviste ikke fund af methidathion, ogoplysningerne i Tænk var ikke utvivlsomt rigtige. Landsrettens kendelse viste udelukkende, at rettenikke havde fundet, at der var fremlagt tilstrækkeligt bevis for at ændre fogedrettens kendelse.Tænks synspunkter til brug for behandlingen af genoptagelsessagen i sag 2008-6-0766 var gen-givet.Nævnet fandt, at det materiale og de oplysninger, der var fremkommet, efter at nævnet afsagdesin kendelse af 24. juni 2008, ikke kunne føre til en anden vurdering vedrørende laboratorietstestresultater, og nævnet kunne derfor fortsat ikke tage stilling til, om Tænk havde bragt en ukor-rekt oplysning om indholdet af methidathion i rosencremen. Pressenævnet fandt, at der ikke vargrundlag for at ændre afgørelsen vedrørende genmæle. Nævnet bemærkede, at en afgørelse om gen-mæle træffes på baggrund af de oplysninger, der foreligger på tidspunktet for nævnets afgørelse afsagen.Kendelse af 18. november 2008 (sag 2008-6-0729 - dissens)TV 2 ØSTJYLLAND sendte retsreportagen ”Slæbt i retten” om en handicapmedhjælper, der havdestævnet sin handicappede arbejdsgiver for uberettiget fyring. Af indslaget fremgik udsagnet: ”Netopderfor valgte han [den handicappede arbejdsgiver] at fyre sin tidligere medhjælper [klager], fordihun mindst to gange lod ham være alene hjemme og, ifølge [arbejdsgiveren], havde et for højt syge-fravær. Men medhjælperen mener, at fyringen skyldtes, at hun var gravid.”I afskedsbrevet var opsigelsen alene begrundet i sygefravær. Den fyrede handicapmedhjælper oghendes fagforening klagede over tilsidesættelse af god presseskik og afslag på genmæle.Klagerne anførte, at udsagnet, der fremstod som en objektiv sandhed, var faktuelt forkert. Detburde have fremgået, at det var arbejdsgiverens påstand.Tv-stationen anførte, at udsagnet var en gengivelse af de involveredes forklaringer for retten.Pressenævnet fandt, at såvel sagsøgers som sagsøgtes synspunkter fremgik af indslaget. Indslagetrefererede et retsmøde, og at det måtte have været klart for seerne, at udsagnet var arbejdsgiverenskommentar og ikke en faktisk oplysning. Nævnet udtalte ikke sin kritik, og handicaphjælperen varaf samme årsag ikke berettiget til et genmæle. To medlemmer (mindretallet) fandt, at der var taleom en faktuel forkert oplysning og ikke en kommentar, men fandt heller ikke grundlag for kritikeller et genmæle, da klagers identitet var anonymiseret i et sådant omfang, at oplysningen ikkeumiddelbart var krænkende for klager.Kendelse af 18. november 2008 (sag 2008-6-0763)Ekstrabladet.dk omtalte i en artikel i 2008, at en krimiforfatter, der var aktiv i kampen mod mis-handling af kvinder, havde antaget en agent, der var dømt for vold og trusler mod sin forhenværen-de kæreste. Af artiklen fremgik det, at agenten var ”kendt for sin hang til at lægge hånd på kvinder”.

Agenten havde i 2007 udtalt sig om sin dom fra 2000. Agenten klagede over tilsidesættelse af godpresseskik og afslag på genmæle.Klager anførte, at artiklen var en krænkelse af privatlivets fred. Han var for syv år siden blevetidømt 70 dages samfundstjeneste for et enkelt tilfælde af husspektakler, og udsagnet ”kendt for…”var faktuelt forkert.Avisen anførte, at en anden avis’ omtale dannede grundlag for artiklen. Debatten vedrørendeforfatterens synspunkter gjorde omtalen berettiget. Af kildeavisen fremgik det, at klager i et antaltilfælde havde mishandlet sin tidligere kæreste (numre på politianmeldelser og sygehusjournalerfremgik).Pressenævnet fandt, at omtalen af klagers straffesag for syv år siden ikke havde nogen offentliginteresse i relation til agenten, men i forhold til forfatteren. Da klager selv i 2007 havde kommente-ret hændelsen, fandt nævnet ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet fandt imidlertid, at klagervar berettiget til at få bragt et genmæle vedrørende ovennævnte udsagn, da dette gav indtryk af, athan ved mere end ét tilfælde var ifaldet dom herfor, hvilket ikke var korrekt..

E. REGISTERRegistret indeholder emner omtalt i årsberetningerne 1992-2008.Emne1112-udsendelserAdresseændring, klagefristAdvarslerAfdød, partsevneAgent provocateurAnmeldelse, ansvarshavende redaktørAnmeldelse, hjemmesideAnmeldelse, virkningstidspunktAnmeldelser, af film, bøger etc.Annoncer, forelæggelseAnonymisering, billedmaterialeArkivmaterialeArtikelserieArtikelserie, klagefristBerigtigelseBerigtigelse, definitionBerigtigelse, fast rubrikBerigtigelse, indholdBevis, modstridende forklaringerBilledbrug, identifikationBilledmanipulationBilledmaterialeBilledmateriale, anonymiseringBilledmateriale, samtykkeBlogsBøde, domBåndede samtalerBåndede samtaler, telefoninterviewBåndede samtaler, telefonsamtaleCitatCitathistorier, forelæggelseCitathistorier, Ritzaus CitattjenesteDebatindlægDebatindlæg, forelæggelseÅr20012005200720021998199519961997199720062001199720062004200020052000200419981998200120031996200220001996200619942004199819972004200620052002200320072006200020041997Sides. 12s. 19s. 20s. 5s. 8s. 9s. 7s. 14s. 14s. 22s. 15s. 9s. 21s. 20s. 11s. 19s. 10s. 22s. 10s. 5s. 13s. 21s. 6s. 8s. 11s. 7s. 21s. 5s. 19s. 14s. 10s. 21s. 19s. 21s. 11s. 21s. 20s. 20s. 12s. 20s. 9

Hjemmeside, anmeldelseHøring, krænkende oplysningerIdentitet, efterprøvelseInjurier, kompetenceInternetmedier, anmeldelseInternettet, debatindlæg og ledereInternettet, klagefristInternettet, offentliggørelseInterviewInterview, mindreårigeInterview, radio og tvJournalisters adfærdJournalistisk arbejdsmetode, massemediernes handlemådeKanal 4, kompetenceKendelsesresumé, offentliggørelseKendelsesresumé, ordlydKendelsesresumé, placeringKendelsesresumé, udformningKildeangivelseKildekrediteringKlage, medie under konkursKlage, videregivelseKlagefrist, adresseændringKlagefrist, artikelserieKlagefrist, helligdageKlagefrist, InternettetKlagefrist, manglende klagevejledningKlagefrist, mediernes behandlingKlagefrist, noninformationKlagevejledningKlagevejledning, genmæleKompetence, erhvervsjournalistikKompetence, god presseskik og genmæleKompetence, injurierKompetence, Kanal 4Kompetence, navneforbudKompetence, ophavsretKompetence, retsplejelovenKompetence, straffelovenKompetence, TV 3Konkurs, mediet under konkursKrænkelse, gentagelse

Medieansvarsloven § 53Medieansvarsloven eller retsplejelovenMediekoncern, samtykkeMindreårige, interviewMindreårige, samtykkeModstridende forklaringerNationalitet, etniske tilhørsforholdNavneforbudNoninformationNoninformation, klagefristNyhedsbureau, offentliggørelseOffentlige personer, forhåndstilkendegivelserOffentlige personer, privatlivets fredOffentliggørelseOffentliggørelse, bødeOffentliggørelse, båndede samtalerOffentliggørelse, elektronisk medieOffentliggørelse, genmæle og kendelsesresuméOffentliggørelse, InternettetOffentliggørelse, kommenterende tilføjelseOffentliggørelse, nyhedsbureauOffentliggørelse, ordlydOffentliggørelse, placeringOffentliggørelse, straffesagOffentliggørelse, tidspunktOphavsret, kompetenceOversættelsePartsevne, afdødPartsevne, arbejdsgiverePartsevne, fagforeningPartsevne, ForbrugerombudsmandenPartsevne, grupperingerPartsevne, ophørt foreningPartsindlægPressenævnet, artiklerPressenævnet, retssag anlagtPressenævnet, retssag (U.2003.71H)Pressenævnet, retssag (Østre Landsrets dom)Privatlivets fredPrivatlivets fred, offentlige personerPrivatlivets fred, private oplysninger

Privatlivets fred, reality-tvRadio- og tv-virksomhed, anmeldelseReality-tv, privatlivets fredRedaktørskifte, anmeldelseRedigering, debatindlægRedigeringsretRedigeringsret, læserbreveRedigeringsret, navnReklamer, forelæggelseReligiøse tilhørsforholdRetlig interesse, afdødRetlig interesse, arbejdsgivereRetlig interesse, fagforeningRetlig interesse, ForbrugerombudsmandenRetlig interesse, grupperingerRetlig interesse, ophørt foreningRetsplejeloven eller medieansvarslovenRetsplejeloven, kompetenceRetsreportageRetssag anlagt mod PressenævnetRettelse, fast rubrikRåbåndSagsbehandlingSamtykke, mediekoncernSamtykke, skjult kameraSamtykke, umyndigSatireScandinavian Star-sagen, sprogbrugSkjult kameraSkjult kamera, anonymiseringSkjult kamera, forelæggelseSkjult kamera, samtykkeSkjult kamera og mikrofonSkjult kamera og mikrofon, anonymiseringSkjult mikrofonSkjult mikrofon, retningslinjerSkjult mikrofon, telefoninterviewSkjult mikrofon, telefonsamtale”Somalier-sagen”, etniske tilhørsforholdSprogbrug, debatindlægSprogbrug, Scandinavian Star-sagenStraffedom, oplysning om tidligereStraffeloven, kompetence

BILAGGod presseskikMassemediernes indhold og handlemåde skal være i overensstemmelse med god presseskik (medie-ansvarslovens § 34, stk. 1).Pressenævnet afgør, om medierne har handlet i strid med god presseskik. Afgørelsen tager udgangs-punkt i ”Vejledende regler for god presseskik”, som indgik i forslaget til medieansvarsloven fra1991, men standarden ”god presseskik” følger udviklingen i opfattelsen af, hvad der er uetisk, ogtager stilling til nye situationer, der opstår.”Vejledende regler for god presseskik”(Således som de blev formuleret af medieansvarsudvalget i betænkning nr. 1205/1990 og gengivet ibilag til lovforslaget af 1991 til medieansvarsloven).Grundlæggende synspunkterSikringen af ytringsfriheden i Danmark står i nøje forbindelse med massemediernes frie adgang tilat indsamle informationer og nyheder og til at offentliggøre dem så korrekt som muligt. Den friekommentar er en del af ytringsfrihedens udøvelse. Under varetagelse af disse opgaver bør masseme-dierne anerkende hensynet til den enkelte borgers krav på respekt for den personlige integritet ogprivatlivets fred og til behovet for beskyttelse mod ubeføjet krænkelse.Under brud på god presseskik henhører også hindring af berettiget offentliggørelse af informationeraf væsentlig betydning for offentligheden, samt eftergivenhed over for udenforståendes krav om ind-flydelse på massemediernes indhold, hvis eftergivenheden kan medføre tvivl om massemediernes frieog uafhængige stilling. Brud på god presseskik foreligger endvidere, hvis en journalist pålæggesopgaver, som er i strid med nærværende presseetiske regler.En journalist bør ikke pålægges opgaver, der strider mod hans samvittighed eller overbevisning.Reglerne omfatter det redaktionelle stof (tekst og billeder), som offentliggøres i den trykte presse,radio og fjernsyn samt i de øvrige massemedier.Reglerne omfatter tillige annoncer og reklamer i den trykte periodiske presse og i de øvrige masse-medier i det omfang, der ikke er fastsat særlige regler herom.Reglerne omfatter omtalte og afbildede personer, herunder også afdøde personer, juridiske personerog lignende.Reglernes indholdA. Korrekte meddelelser1. Det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt,bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte.

2. Kritik bør udvises over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet afpersonlig interesse eller skadevoldende hensigt.3. Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skalefterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågælden-de.4. Angreb og svar bør, hvor det er rimeligt, bringes i sammenhæng og på samme måde.5. Det skal gøres klart, hvad der er faktiske oplysninger, og hvad der er kommentarer.6. Overskrifter og mellemrubrikker skal i form og indhold have dækning i den pågældende artikeleller udsendelse. Det samme gælder de såkaldte spisesedler.7. Berigtigelse af urigtige meddelelser skal finde sted på redaktionens eget initiativ, hvis og så snartkendskab til fejl af betydning i de bragte meddelelser indgår. Berigtigelsen skal foretages i ensådan form, at læserne, lytterne eller seerne får klar mulighed for at blive opmærksom på berigti-gelsen.B. Adfærd i strid med god presseskik1. Meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræ-ver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse.2. Selvmord eller selvmordsforsøg bør ikke omtales, medmindre klar almen interesse kræver ellerbegrunder offentlig omtale, og i så fald bør omtalen være så skånsom som mulig.3. Ofre for forbrydelser eller ulykker skal vises det størst mulige hensyn. Det samme gælder vidnerog pårørende til de implicerede. Ved indsamling og gengivelse af billedmateriale skal der viseshensynsfuldhed og takt.4. Der bør opretholdes en klar skillelinje mellem annoncering og redaktionel tekst. Tekst og bille-der foranlediget af direkte eller indirekte merkantile interesser bør kun bringes, hvis et klartjournalistisk kriterium taler for offentliggørelse.5. Andres tillid må ikke misbruges. Der bør vises særligt hensyn over for personer, som ikke kanventes at være klar over virkningerne af deres udtalelser. Andres følelser, uvidenhed eller svigten-de herredømme bør ikke misbruges.C. Retsreportage1. De under A og B anførte almindelige presseetiske regler gælder også for retsreportagen.2. Reglerne for retsreportagen gælder også sagernes forberedelse, herunder straffesagers behandlinghos politi og anklagemyndighed.3. Retsreportagen bør være objektiv. På ethvert stadium af sagernes forberedelse og ved behandlin-gen i retten bør journalisten tilstræbe en kvalitativ ligelig gengivelse af parternes – i straffesageranklagemyndighedens og forsvarets – synspunkter.En omtale af en straffesag bør følges op med et referat af sagens afslutning, hvad enten dennefinder sted i form af tiltalefrafald, frifindelse eller domfældelse.4. Det bør undgås at nævne personers slægtsforhold, stilling, race, nationalitet, trosbekendelse ellerorganisationsforhold, medmindre dette direkte har med sagen at gøre.5. Så længe en straffesag ikke er endeligt afgjort eller bortfaldet, må der ikke offentliggøres medde-lelser, der kan lægge hindringer i vejen for sagens opklaring, eller tilkendegivelser om, at en sigteteller tiltalt er skyldig. Ved omtale af en straffesag skal det klart fremgå, om sigtede/tiltalte harerklæret sig skyldig eller ikke-skyldig.6. Der skal i videst muligt omfang følges en klar saglig linje ved afgørelsen af, hvilke sager deromtales, og i hvilke tilfælde navne på de implicerede nævnes. En sigtets eller tiltalts navn elleranden identificering bør udelades, når ingen almen interesse taler for at offentliggøre navnet.