Retsudvalget 2008-09
REU Alm.del Bilag 513
Offentligt
Politireformen år toBefolkningens og samarbejdspartnernes syn på politiet inovember/december 2008
AfFlemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen
April 2009Københavns Universitet / Rigspolitiet
Indholdsfortegnelse
1. Sammenfatning og overordnede konklusioner
3
2. Undersøgelser
11
3. Problemerne i lokalområdet
14
4. Borgernes tryghed og ressourcer
25
5. Politiets synlighed og tilgængelighed
37
6. Tilfredshed med politiet
46
7. Borgernes tryghed og politiets indsats
56
8. Samarbejdspartnernes holdninger
63
Litteraturliste
84
2
1. Sammenfatning og overordnede konklusionerDenne rapport drejer sig først og fremmest om de mulige virkninger, som den danske politireform,igangsat 1. januar 2007, har haft på borgernes tryghed, deres oplevelse af ressourcer og problemer ilokalområdet, deres udsathed for kriminalitet, samt deres kontakt med, vurdering af, og tilfredshedmed politiet. Politiets nye organisation med få, store politikredse og enstrenget ledelse har påtidspunktet for den seneste undersøgelse – november/december 2008 – eksisteret i små to år. Derhar været megen omtale og kritik af reformen både i medierne og i politiets egne rækker undervejs,og det er derfor interessant at se, om der kan spores en udvikling i borgernes objektive og/ellersubjektive tryghed og deres vurdering af politiets indsats. Til vurdering heraf er der gennemført trerepræsentative borgerundersøgelser i henholdsvis december 2006 (lige før reformen trådte i kraft),december 2007 og november/december 2008. Resultaterne fra disse undersøgelser sammenlignesdesuden med udviklingen fra 1998-02, hvor lignende undersøgelser er gennemført.
Foruden borgernes syn på politireformen er det nu også muligt at se på, hvordan politiets nærmestesamarbejdspartnere i det forebyggende arbejde – først og fremmest SSP-medarbejdere og andrekommunale medarbejdere med forebyggelse som (en del af) deres arbejdsområde – vurdererudviklingen. Der er foretaget en række interviews med politiets samarbejdspartnere i efteråret 2006– kort før reformens ikrafttræden – og igen i efteråret 2008.
De overordnede resultaterDe vigtigste resultater vedrørende udviklingen i borgernes syn på politiet præsenteres i det følgendei form af en række ”trafiklys”. Er udviklingen markeret med grønt, betyder det, at der er sket enmarkant, dvs. statistisk signifikant,1positiv udvikling. Er udviklingen markeret med gult, betyderdet, at der er sket en mindre, tilnærmelsesvis statistisk signifikant negativ udvikling, mens den rødefarve indikerer en statistisk signifikant udvikling i negativ retning. Felter med manglendefarvelægning indikerer, at der ikke er sket nogen målbar udvikling på området.
For overblikkets skyld er sammenligningen reduceret til tre ”tidspunkter”: November/december2008 sammenlignes med december 2006 samt med gennemsnittet af målingerne fra 1998-02, somher er kaldt ”omkring årtusindeskiftet”.
1
Se nærmere herom i redegørelsen for undersøgelserne i kapitel 2.
3
Udviklingen i borgernes vurdering af lokale problemer og deres bekymring og udsathed forkriminalitet fremgår af figur 1.1.
Figur 1.1. Udviklingen i befolkningens vurdering af kriminalitets- og ordensproblemer samtbefolkningens angst for kriminalitet i Danmark 1998-2008.1998-02 til 20062006 til 20081998-02 til 2008Objektiv tryghed:KriminalitetsproblemerOrdensproblemerSubjektiv tryghed:Angst for kriminalitet
Det fremgår af figur 1.1, at der i perioden fra årtusindeskiftet og frem til december 2006, dvs.umiddelbart inden politireformen, skete en positiv udvikling i borgernes udsathed for kriminalitetog i deres vurdering af omfanget af lokale problemer. Fra 2006 til 2008 vendte udviklingen, såledesat de lokale problemer og udsatheden for kriminalitet atter ser ud til at stige, og i et omfang, somgør dette resultat statistisk signifikant. ”Tilbageslaget” siden 2006 er dog ikke større, end at der fraårtusindeskiftet og frem til december 2008 ikke er sket nogen markante ændringer af de faktiskeforhold i lokalområderne og befolkningens udsathed for kriminalitet. Udviklingen påkriminalitetsområdet modsvares af statistikken over anmeldte straffelovsovertrædelser, hvor der iperioden frem til 2006 er sket et fald i antallet af anmeldelser – et fald, der i de to næstfølgende år erafløst af en stigning.
Andelen af de adspurgte, der ofte eller næsten hele tiden bekymrer sig for at blive udsat forkriminalitet, er vokset markant (fra 11 pct. til 17 pct.) fra 1998-02 og til 2006. I 2008 er andelen afbekymrede endnu større (21 pct.) – den samlede udvikling går altså i negativ retning, ogpolitireformen har øjensynligt ikke kunnet bryde denne tendens.
Ordens- og kriminalitetsmæssige problemer forebygges og håndteres ikke af politiet alene. Megetafgørende, såvel i sig selv som i samspillet med politiet, er tillige befolkningens personlige styrke(fysisk og psykisk) og befolkningens sociale ressourcer (”social kapital”). Derfor er ogsåudviklingen i så henseende søgt belyst i undersøgelserne, jf. figur 1.2.
4
Figur 1.2. Udviklingen i befolkningens personlige styrke og den sociale kapital i lokalområdet iDanmark 1998-2008.1998-02 til 20062006 til 20081998-02 til 2008Personlig styrke
Social kapital
Det fremgår af figuren, at der er sket en positiv udvikling i de adspurgtes vurdering af egneressourcer frem til 2006, mens der ikke er nogen yderligere udvikling fra 2006 til 2008.
Hvad den sociale kapital angår, er der også her sket en positiv udvikling frem til 2006, men denneudvikling er fra 2006 til 2008 blevet svagt negativ. Der er i 2008 lidt færre, der hjælper hinandenmed småopgaver og lidt færre, der holder øje med hinandens huse under ferier mv. Samtidig erandelen, der er meget tilfredse med at bo, hvor de bor, også faldet lidt. Faldet fra 2006 til 2008 erdog ikke så stort, at det udligner den positive udvikling fra årene før, så samlet set er den socialekapital i lokalområderne i 2008 højere, end den var omkring år 2000.
I figur 1.3 vises udviklingen vedrørende borgernes opfattelse af politiets synlighed, tilgængelighedsamt deres tilfredshed med politiets konkrete indsats.
Figur 1.3. Udviklingen i befolkningens vurdering af politiets synlighed og tilgængelighed i lokal-området, samt befolkningens tilfredshed med politiets lokale arbejde, akutte indsats samt effek-tivitet i Danmark 1998-2008.1998-02 til 20062006 til 20081998-02 til 2008Politiets synlighedlokaltPolitietstilgængelighed lokaltTilfredshed medpolitiets arbejde lokaltTilfredshed medpolitiets arbejde akutTilfredshed medpolitiets effektivitet
5
Sammenlignet med perioden 1998-02 har væsentlig færre af de adspurgte i 2006 set politietpatruljere inden for den sidste uge, en udvikling, som er fortsat gennem 2008. Hvor næsten hveranden i 1998-02 havde set patruljerende politi inden for den sidste uge, er det i 2008 hver fjerde.
Hvad politiets lokale tilgængelighed angår, skete der en positiv udvikling frem til 2006, men denblev afløst af en væsentlig forværring i borgernes vurdering, således at den samlede udvikling fraårtusindeskiftet og til 2008 er negativ.
Det fremgår også af figur 1.3, at borgerne fra 2006 og frem er blevet mindre tilfredse med politietslokale indsats. Andelen af tilfredse eller meget tilfredse borgere er den laveste i heleundersøgelsesperioden.
Endelig fremgår det af figuren, at den positive udvikling der skete frem til december 2006 iborgernes vurdering af politiets effektivitet, samt tilfredsheden blandt dem, der har rekvireret akutindsats fra politiet, ikke fortsatte sidenhen. Tværtimod er tilfredsheden i 2008 reduceret så meget, atden ligger under niveauet omkring årtusindeskiftet. Der er på disse områder – undtagen hvad angårpolitiets synlighed – tidsmæssigt sammenfald mellem reformens indførelse og starten på dennegative udvikling.
Frem til 2007 skete der ikke nogen væsentlige ændringer i befolkningens tilfredshed med politiet pålandsplan, men i 2008 er denne tilfredshed faldet i en grad, der gør udviklingen i heleundersøgelsesperioden negativ, som det ses i figur 1.4.
Figur 1.4. Udviklingen i befolkningens generelle tilfredshed med politiet, tillid til politiet,tilfredshed med politiets opførsel samt generelle vurdering af politiets indsats i lokalområdet iDanmark 1998-2008.1998-02 til 20062006 til 20081998-02 til 2008Tilfredshed medpolitiet i DKAlmen tillid til politietTilfredshed medpolitiets opførselMener at politiet ilokalområdet gør deresbedste
6
I 2008 var ”kun” halvdelen af de adspurgte tilfredse eller meget tilfredse med politiets indsats iDanmark som helhed.
Den almene tillid til politiet steg frem til 2006, men faldt derefter igen, hvilket resulterede i, at der i2008 ikke længere var nogen afgørende forskel til niveauet i 1998-02.
Mens der ikke er sket nogen signifikant udvikling i borgernes tilfredshed med politietsopførselsiden 1998, er der siden 2006 sket et markant fald i borgernes vurdering af politiets lokale indsats.
I 2008 er der for første gang spurgt om borgernes viden om og opfattelse af politireformen. Langthovedparten af de adspurgte har hørt om reformen, jf. tabel 1.1.
Tabel 1.1. ”Har du hørt om, at politiet er i færd med at gennemføre en større reform?” – Danmark2008. (Procentfordeling af svar)Ja, det har jeg hørt vældig meget omJa, det har jeg hørt en del omJa, det har jeg hørt lidt omNej, det har jeg ikke hørt noget omVed ikkeI alt25,836,724,312,70,6100,1
De borgere, der angiver at have hørt noget om reformen, er yderligere blevet spurgt om dereskendskab til indholdet i reformen, jf. tabel 1.2.
Tabel 1.2. ”Ved du, hvad reformen går ud på?” – Danmark 2008. (Procentfordeling af svar)Ja, jeg har et særdeles godt kendskab til reformenJa, jeg kender hovedtrækkene i reformenJeg kender ikke så meget til reformenNej, det kender jeg ikke noget tilVed ikkeI alt6,949,036,47,40,299,9
7
Lidt over halvdelen af dem, som har hørt om reformen, mener at kende i hvert fald hovedtrækkene iden. Der er også spurgt til borgernes tilfredshed med resultaterne af reformen, jf. tabel 1.3.
Tabel 1.3. ”Hvor tilfreds er du med, hvad reformen indtil nu har medført af ændringer i politiet?” –Danmark 2008. (Procentfordeling af svar)Meget tilfredsTemmelig tilfredsHverken tilfreds eller utilfredsTemmelig utilfredsMeget utilfredsVed ikkeI alt0,98,831,930,111,516,9100,1
Hver sjette af de adspurgte ved ikke, hvad de skal mene om reformens virkninger, men blandt restener der en markant overvægt af utilfredse, mens mindre end hver tiende udtrykker tilfredshed medden hidtidige udvikling. Der er en stærk sammenhæng mellem omfanget af borgernes viden omreformen og deres utilfredshed: Blandt dem, der mener at kende særdeles meget til reformen, er 61pct. utilfredse, blandt dem, der kender hovedtrækkene er 51 pct. utilfredse, blandt dem, der ikkekender meget til indholdet af reformen, udgør de utilfredse 31 pct., mens der blandt dem, som sletikke kender reformens indhold er 19 pct. utilfredse.
Samarbejdspartnernes vurderingDer er i to omgange gennemført interviews med politiets samarbejdspartnere i 22 kommuner (86interviews i 2006, 88 i 2008). Hovedindtrykket er, at nogle af de interviewede oplever samarbejdetsom værende på niveau med tidligere, mens flertallet oplever det som forringet. Mange haroplevelsen af et politi bemandet af forvirrede og frustrerede medarbejdere, hvis ledelse harvanskeligt ved at kommunikere både udadtil og indadtil. Særlig kritiseres det, at politiettilsyneladende ikke evner at indrømme, når ting går skævt.2Det er mange samarbejdspartneresoplevelse, at politiets ledelse – samt de ansvarlige politikere – har haft meget vanskeligt ved at tageimod kritik og at bruge den konstruktivt.
En lignende opfattelse går igen i fokusgruppeinterviews med borgere, hvor det også kritiseres, at politiet ikke er villigetil at indrømme, hvad der for borgerne er åbenlyse fejl. Dette ses af borgerne som tegn på, at politiet mangler moderneledelsesprincipper.
2
8
De interviewede kan pege på enkelte fordele ved den nye organisation, herunder særligt, atpolitifolk tilknyttet de forebyggende afdelinger nu ikke længere skiftes ud i tide og utide, men ellerstales der mest om skuffede forventninger eller direkte forringelser: Den specialisering ogprofessionalisering af politiet, som mange samarbejdspartnere havde håbet på, er foreløbig ikkeblevet til virkelighed; det er blevet vanskeligere at komme igennem til politiet via de officielletelefonnumre, hvilket gør samarbejdspartnerne yderligere afhængige af deres personlige kontakter ipolitiet; borgerne klager til samarbejdspartnerne over manglende respons fra politiet, og en delsamarbejdspartnere har også selv oplevet manglende lydhørhed, når de har henvendt sig; politiet erblevet mindre synligt lokalt og har ej heller altid samme kendskab til lokale forhold som tidligere;politiets indsats i det forebyggende arbejde er mange steder blevet mindre; politiets oplysninger tilde sociale myndigheder i form af socialrapporter mm. leveres ikke i samme omfang som førreformen; de store geografiske afstande giver ikke blot lange transporttider, men opleves også sommentale barrierer. Endelig gør det sig gældende, at en del af de interviewede er i tvivl om, hvordansamspillet mellem SSP-organisationerne og kreds- og lokalråd vil blive i fremtiden, og de erbekymrede for udviklingen, idet det fremover er politiet, som ’skal sidde for bordenden’ i detforebyggende arbejde.
Der er blandt samarbejdspartnerne stor forståelse for de vanskeligheder, politiet står over for: Langthovedparten af de interviewede fremhæver, at de konkrete politifolk, de samarbejder med, gør deresbedste, men fastholder samtidig, at den nye organisations vilkår ofte gør samarbejdet megetvanskeligt.
Konklusion: Politireformen ved udgangen af 2008Det samlede billede af politireformen, som det tager sig ud ved udgangen af 2008, er ikkeopløftende: Såvel borgere som samarbejdspartnere oplever forringelser, og den positive udvikling iborgernes oplevelse af politiet, der skete frem til 2006, er vendt på alle områder. Det er nu fem ud afseks af de adspurgte borgere, der mener, at politiet mangler ressourcer, hvilket er den højeste andel ihele undersøgelsesperioden. I en tidligere rapport3blev det foreslået, at netop den overvældendetilslutning til dette synspunkt kunne være årsagen til, at den allerede i 2007 temmelig negativevurdering af politiets indsats ikke slog igennem på den almene tillid til og tilfredshed med politiet.
3
Balvig & Holmberg:Politireformen år ét. Befolkningens syn på politiet i december 2007.Rigspolitiet 2008.
9
I 2008 holder denne argumentation ikke længere stik. Borgernes tilfredshed, såvel generelt som iforbindelse med akutte henvendelser, er markant lavere end på noget andet tidspunkt iundersøgelsesperioden, og tilliden til politiet er tilbage på niveauet i år 2000. Det er fortsat næstentre ud af fire borgere, der udtrykker stor eller meget stor tillid til politiet, men andelen har væretdalende siden 2006.
Set under ét er der ingen tvivl om, at politireformen har haft negativ indvirkning på borgernesoplevelse af politiets indsats. Dette var allerede tilfældet i 2007, men til forskel fra dengang synesborgerne i 2008 mindre tilbøjelige til at ’undskylde’ politiet med manglende ressourcer. Det erendvidere tydeligt, at utilfredsheden for mange af de adspurgte har en direkte sammenhæng medderes vurdering af reformen, hvor der er fire gange så mange utilfredse som tilfredse. Set medborgernesøjneerpolitireformenforeløbigikkenogensucces.Detsammegælder
samarbejdspartnerne, om end der her er en del, der har forhåbninger om, at de positive virkningerkan nå at komme endnu. Som en samarbejdspartner udtrykker det:”Hvis politireformen skal være slået igennem i 2011, det vil sige, der er tre år endnu,så er der plads til forbedringer.”
10
2. UndersøgelserDer er i perioden 1998-2008 gennemført i alt 7 repræsentative undersøgelser af befolkningensforhold til politiet, herunder udsathed for kriminalitet, opfattelse af problemer i lokalsamfundet samtkontakt med, holdning til og tilfredshed med politiet. De tre første undersøgelser blev gennemførtsom led i evalueringen af et forsøg med nærpoliti i den daværende Helsingør politikreds,4de tresidste som led i evalueringen af den politireform, der blev gennemført i Danmark pr. 1. januar 2007.Undersøgelserne er alle gennemført i vinterhalvåret, om end i lidt forskellige måneder, således somdet ses af oversigten i skema 2.1. Alle undersøgelser vedrører befolkningen på 18 år og derover.Interviewene er i alle tilfælde foretaget telefonisk, og der er anvendt samme grundlæggendespørgeskema.5Undersøgelsen i 2008 er gennemført som to selvstændige undersøgelser ihenholdsvis november (718 interviews) og december (1348 interviews). Formålet med denneopsplitning var at vurdere, om det havde nogen betydning for besvarelserne, om interviews blevgennemført i den ene eller den anden måned. Nærmere analyser viser ingen signifikante forskelle ibesvarelserne vedrørende tryghedsspørgsmål eller vedrørende kontakt til, opfattelse af ellertilfredshed med politiet, og resultaterne af de to undersøgelser vil derfor i det følgende bliveanalyseret under ét.Skema 2.1. Oversigt over de gennemførte befolkningsundersøgelser, 1998-2007.År for undersø-199820002002200620072008gelseMåned for un-Nov. -Nov. -Feb. -Dec.Dec.Nov. -dersøgelseDec.Dec.Mar.Dec.UdvalgsgrundlagTilfældig generering afTilfældig udvælgelse fra CPR-registerog -metodetelefonnumreUndersøgelse fo-ACNielsen AIM A/SSocialforskningsinstituttetretaget afInterview-TelefoninterviewsmetodeBasisudvalgetsBefolkningen 18 år og deroverafgrænsningBasisudvalgets1.8861.8181.9632.5052.3303.491størrelseAntal1.0001.0001.0141.3511.3972.066interviewedeSvar-53%55%52%54%60%59%procentSe nærmere herom i Flemming Balvig & Lars Holmberg:Politi & Tryghed. Forsøg med nærpoliti i Danmark.Jurist-& Økonomforbundets Forlag, København 2004.5Fra og med 2008 er tiltaleformen i spørgeskemaet ændret fra ”De” til ”du”. Herudover er der i 2008-skemaet tilføjetnogle spørgsmål om borgernes viden om og syn på reformen sidst i interviewet.4
11
Der vil i 2010 blive gennemført endnu en undersøgelse til belysning af borgernes oplevelser afpolitireformen. Den foreliggende rapport ligger i forlængelse af tidligere udgivne rapporter ompolitireformen6og giver, foruden et øjebliksbillede af befolkningens forhold til politiet vedudgangen af 2008, mulighed for at vurdere udviklingen i de to første år efter politireformen, dvs.efter at reformen er fuldt implementeret – i hvert fald i forhold til, hvordan den oprindelig vartænkt.
Der skal her indledningsvis tages to forbehold: For det første er der i de 6 undersøgelser tale om etbegrænset antal respondenter. Det er derfor forbundet med en vis statistisk usikkerhed at vurdere,om de rapporterede udviklingstendenser kan siges at være reelle, eller om de i stedet grunder istatistiske tilfældigheder. I det omfang, der i den foreliggende rapport tales om statistisksignifikante ændringer, er der tale om et signifikansniveau på mindst 0,05-niveau (p<0,05).
For det andet er der et spring på 4½ år mellem undersøgelserne i 2002 og 2006. Dette betyder, atder teoretisk set er mulighed for, at en række af de positive udviklingstendenser, vi her ser fortsættefrem til 2006, faktisk er vendt allerede tidligere, og at den negative udvikling fra 2006 og fremeftersåledes var påbegyndt forinden reformens iværksættelse.
FokusgruppeundersøgelserI forbindelse med befolkningsundersøgelserne i 2006 og 2008 er de interviewede blevet spurgt, omde eventuelt ville deltage i et fokusgruppeinterview på et senere tidspunkt. Blandt dem, der sagde ja,er der efterfølgende udvalgt i alt fire grupper, som er blevet inviteret til at deltage i etfokusgruppeinterview, forestået af Synovate. Deltagerne er alle bosat i hovedstadsområdet, og derdeltog 15 personer i 2007 og 17 personer i 2009. Deltagerne er blevet præsenteret for en rækkespørgsmål om deres syn på og ønsker til politiet. En udførlig rapport om resultaterne fra 2007-interviewene er tidligere udgivet.7
Balvig & Holmberg:Fem minutter i 12 - Om forholdet mellem politi og befolkning umiddelbart før politikreds-reformen 1. januar 2007.Rigspolitiet 2008.Balvig & Holmberg:Politireformen år ét. Befolkningens syn på politiet i december 2007.Rigspolitiet 2008.7Balvig & Holmberg:Fem minutter over 12. Om forholdet mellem politi og befolkning umiddelbart efter politireformen1. januar 2007.I samarbejde med Charlotte Klinge-Christensen (nu Demant), Synovate Vilstrup. Rigspolitiet 2008.Tilsvarende rapport foreligger for fokusgruppeinterviewene fra 2009 men er i skrivende stund ikke udgivet.
6
12
Interviews med samarbejdspartnereUd over de ovenfor beskrevne borgerundersøgelser er der gennemført to interviewrunder med enrække af politiets samarbejdspartnere ultimo 2006 og ultimo 2008. Der er gennemført interviews i22 kommuner, to kommuner i hver af de nye politikredse (med undtagelse af Bornholm, hvor derikke er sket væsentlige organisatoriske ændringer). Kommunerne er udvalgt således, at der dels erinterviewet personer fra den kommune, hvor politiets nye hovedstation er placeret, dels i denkommune i kredsen, der geografisk ligger længst væk fra hovedstationen, og som samtidig husededen daværende hovedpolitistation før reformen. Der er i gennemsnit interviewet fire personer mederfaring fra det kriminalitetsforebyggende arbejde blandt børn og unge i hver kommune, og hvor dethar været muligt, er såvel medarbejdere på gadeplan som medarbejdere med ledelsesansvar blevetinterviewet. Der er i alt gennemført 86 interviews i 2006 og 88 interviews i 2008. Tre fjerdedele af2008-interviewene (66 i alt) er gennemført med de samme personer, som blev interviewet i 2006.Hvor dette ikke har været muligt – eksempelvis på grund af fratrædelser, jobskifte eller andreændringer i den kommunale organisation – er der interviewet personer, der i 2008 hartilnærmelsesvis samme arbejdsområde som dem, der blev interviewet i 2006. Alle interviews eroptaget på bånd.
13
3. Problemerne i lokalområdetDen foreliggende undersøgelse giver dels et øjebliksbillede af, hvordan borgerne i Danmarkoplevede situationen i deres lokalområde i november-december 2008, dels mulighed for atsammenligne med tidligere år. Det er tilstanden dér, hvor borgerne bor, det drejer sig om, ikke deresoplevelser af deres arbejdslokalitet eller deres syn på problemer i f.eks. nattelivet. At opleve sig trygi sit lokal- og boligområde er formentlig (endnu) vigtigere for de fleste mennesker end tryghed iandre situationer og lokaliteter.
De adspurgte er blevet præsenteret for en række konkrete eksempler på adfærd, derkunneudgøre etlokalt problem og bedt om at vurdere, om det var tilfældet i deres lokalområde. Besvarelserne frem-går af tabel 3.1.Tabel 3.1. ”Nu vil jeg læse nogle situationer op, der muligvis kan forekomme i dit lokalområde. Jegvil gerne bede dig angive på en skala fra 1 til 5, hvorvidt du mener, at disse forhold udgør etproblem. 1 svarer til, at du ikke synes, det er et problem overhovedet, og 5 at du synes, det er etstort problem.” Danmark 2008 (Svarfordeling i procent).1. Ikke et5. EtVed ikkeproblem2. …3. …4. …stortI ALToverhovedetproblemAggressivbilkørsel og0,125,425,726,614,67,7100,1biltrafikCykelkørseluden lys på1,943,225,116,78,74,399,9fortoveel.lign.Støjgener fra0,275,514,65,62,51,599,9naboerneStøjgener i0,163,220,011,13,61,999,9øvrigtHunde0,264,817,89,94,13,2100.0GraffitiHærværkHjemløseVold og/ellertruendeadfærd0,20,40,80,577,756,388,571,711,922,97,416,96,113,72,17,23,04,80,82,71,11,90,30,9100,0100,099,999,9
14
1. Ikke etVed ikkeproblemoverhovedetRøverierTilråb nårman færdespå gadenAlkoholikereellernarkomanerpå gadenIndbrudstyve-rierAndre formerfor tyverierend indbruds-tyverierAffald ogsnavs pågadenUngdoms-banderScooter-/knallert-kørselRulleskøjter/skateboards1,40,263,686,5
2. …18,69,2
3. …11,03,1
4. …4,20,7
5. Etstortproblem1,20,2
I ALT100,099,9
0,5
68,7
19,5
7,7
2,7
1,0
100,1
1,5
27,2
30,1
25,2
12,3
3,6
99,9
2,0
47,4
28,4
16,0
4,8
1,5
100,1
0,22,60,30,3
70,367,339,787,2
17,617,026,79,7
7,77,819,02,1
2,93,79,80,4
1,31,64,40,2
100,0100,099,999,9
Det fremgår, at aggressiv bilkørsel topper listen over problemer i lokalområdet. Mere end hverfemte (22 pct.) oplever dette som et stort eller temmelig stort problem. Hver sjette (16 pct.) opleverindbrudstyverier som et stort eller temmelig stort problem. Lidt færre oplever problemer medscooter/knallertkørsel (14 pct.) og cykelkørsel på fortove mv. (13 pct.) som store eller temmeligstore. Herfra er der et godt stykke ned til de næste problemer på listen, hunde og hærværk, som 7pct. af de adspurgte oplever som et stort eller temmelig stort problem. Generelt er billedet således,at det, bortset fra indbrudstyverier, er forskellige former for trafikadfærd, borgerne oplever sommest problematiske i lokalsamfundet.
Tabel 3.2 giver en oversigt over udviklingen i andelen af borgere, der oplever forskellige problemersom store eller temmelig store fra 1998 og frem. I tabellen er der for perioden 1998-02 udregnet etgennemsnit fra de tre målinger, som sammenholdes med enkeltmålingerne fra 2006, 2007 og 2008.
15
Tabel 3.2. Procent af de adspurgte, som oplever forskellige mulige problemer i deres lokalområdesom store eller temmelig store i 1998-02, 2006, 2007 og 2008.1998-02200620072008Aggressiv bilkørselIndbrudstyverierCykelkørsel på fortove o.l.Knallert-/scooterkørselStøjgenerAffald/snavs på gadenHærværkAndet tyveri end indbrudHundeRøverierUngdomsbanderVold/truende adfærdGraffitiAlkoholikere/narkomanerTilråb når man færdesHjemløse19,019,715,29,18,46,511,410,810,98,69,06,69,88,82,83,419,710,112,08,75,35,45,14,56,73,74,13,52,93,41,31,820,612,612,411,87,16,66,46,26,14,74,44,23,23,01,51,422,315,913,014,29,05,56,76,37,35,45,33,64,13,70,91,1
Fra perioden omkring årtusindeskiftet og til 2006 skete der for stort set alle de nævnte problemer etvæsentligt, og i mange tilfælde signifikant, fald i andelen af borgere, der oplevede disse problemersom store eller temmelig store i det område, hvor de boede. De eneste undtagelser herfra varaggressiv bilkørsel og knallert/scooterkørsel, hvor andelen, der oplevede disse problemer som storeeller temmelig store i 2006, var på højde med 1998-02. Fra 2006 til 2008 har udviklingen været denstik modsatte: En stadigt stigende andel af befolkningen har oplevet de fleste af problemerne somstore eller temmelig store. Særlig markant er udviklingen for indbrudstyverier, hvor andelen, deranser det for et stort eller temmelig stort problem, er øget fra 10 til 16 pct., og for knallert-/scooterkørsel, hvor andelen er øget fra 9 til 14 pct. Begge disse ændringer er statistik signifikante.Figur 3.1 viser, hvor stor en andel af borgerne, derikkeoplever, at et eneste af de problemer, somblev nævnt i tabel 3.1, er store eller temmelig store.
16
Figur 3.1. Pct. der ikke synes, at der er nogen store eller temmelig store problemer i deres lokal-område overhovedet – Danmark 1998-2008.1009080706050403020100199820002002200420062008201044,946,940,557,650,846,3
Fra 2000 til 2006 var der en klar stigning i andelen af borgere, der ikke oplevede nogen store ellertemmelig store problemer i deres lokalområde. Fra 2006 til 2008 er udviklingen gået den anden vej,og der er et signifikant fald i andelen af borgere, som ikke oplever nogen store eller temmelig storeproblemer, der hvor de bor og færdes. Mere end halvdelen af de adspurgte oplever således i 2008, atmindst ét af de nævnte problemer er stort eller temmelig stort, der, hvor de bor.
I perioden 1998-02 oplevede 16 pct. af borgerne mindst fire problemer som store eller temmeligstore i deres lokalområde. I 2006 var dette tal halveret: Det var nu 8 pct. af borgerne, der anså fireeller flere lokale problemer for at være store eller temmelig store. I 2008 er andelen atter vokset, til12 pct.
I undersøgelsen er det også belyst, i hvilken udstrækning de enkelte borgere personligt er blevetudsat for kriminalitet. Tendensen viser sig her at være den samme som for de ordensmæssigeproblemer: Et fald fra 1998-02 til 2006, hvorefter der er sket en stigning, jf. figur 3.2.
17
Figur 3.2. Procent der har været udsat for tyveri, hærværk, vold og/eller trusler inden for de seneste12 måneder forud for interviewtidspunktet, Danmark 1998-2008.1009080706050403020100199820002002200420062008201022,825,723,725,119,620
Også subjektivt er der i 2008 væsentlig flere borgere, der oplever, at kriminaliteten i dereslokalområde har været stigende det sidste år, end der er borgere, der har oplevet kriminaliteten somværende faldende, jf. tabel 3.3.Tabel 3.3. ”Er kriminaliteten, så vidt du kan fornemme, steget eller faldet i dit lokalområde indenfor de sidste 12 måneder? Er kriminaliteten …” – Danmark 2008. (Procentfordeling af svar).Steget megetSteget nogetHverken steget eller faldetFaldet nogetFaldet megetVed ikkeI alt5,225,553,26,00,39,8100,0
Det hører med, at dette resultat ikke er enestående for 2008. Også i de tidligere undersøgelser er derflere borgere, der oplever kriminaliteten som stigende end faldende. Fra 2006 til 2008 er der dogsket en signifikant stigning i andelen, der mener, at kriminaliteten i lokalområdet er steget: Såledesmente 21 pct. i 2006 at dette var tilfældet, i 2007 var det 27 pct., og i 2008 er det næsten hver tredje(31 pct.). Tilsvarende er andelen, der mener, at den lokale kriminalitet er blevet mindre det sidste år,faldet siden 2002, jf. figur 3.3.
18
Figur 3.3. Procent der mener, at kriminaliteten i deres lokalområde har været faldende de seneste 12måneder, Danmark 1998-2008.1009080706050403020100199820002002200420062008201015,31711,212,58,36,3
Det ses af figuren, at andelen af de adspurgte, der i 2008 mener, at kriminaliteten i dereslokalområde er faldet, er mindre end på noget andet tidspunkt i undersøgelsesperioden.
Udover den lokale kriminalitetsudvikling er borgerne blevet bedt om deres vurdering af det lokalekriminalitetsniveau set i relation til den øvrige del af politikredsen. Det ses her – tabel 3.4 – atstørstedelen af de adspurgte mener, det lokale kriminalitetsniveau er på linje med eller lavere end ipolitikredsen i øvrigt.Tabel 3.4. ”Er kriminaliteten i dit lokalområde, så vidt du kan fornemme, større eller mindre iforhold til den øvrige del af politikredsen? Er kriminaliteten …” – Danmark 2008. (Procent-fordeling af svar).Meget størreNoget størreHverken større eller mindreNoget mindreMeget mindreVed ikkeI alt1,58,333,143,06,97,2100,0
19
Der er ikke sket nogen udvikling i andelen, der vurderer, at kriminaliteten i det område, de selv bori, erstørreend i resten af politikredsen; i 2006 mente 9 pct., at dette var tilfældet, i 2008 varandelen 10 pct.
Som vist i figur 3.4, sås i 2007 et væsentligt fald i andelen, som mente, at kriminaliteten i deres egetlokalområde varmindreend i politikredsen i øvrigt, men i 2008 er det atter omkring halvdelen, derer af denne opfattelse.8Figur 3.4. Procent der mener, at kriminaliteten i det lokalområde, hvor de bor, er mindre end i denøvrige del af politikredsen, Danmark 1998-2008.100908070605040302010019982000200220042006200820105046,949,949,942,150,1
Her skal det bemærkes, referenceområdet – ”den øvrige del af politikredsen” – ikke var det samme i 1998-2006, somdet er i 2007-2008, hvor politikredsene er blevet væsentlig større. I hvilket omfang, de adspurgte er klar over ogforholder sig til dette, kan ikke vurderes ud fra undersøgelsen.
8
20
Den registrerede kriminalitetFra 1995 til 2006 faldt antallet af anmeldte straffelovsovertrædelser, og det samme gjorde antalletsigtelser. Antallet sigtelser er fortsat med at falde frem til 2008, mens der de seneste to år er sket enstigning i antallet af anmeldelser.Figur 3.5. Antal anmeldte straffelovsovertrædelser og sigtelser herfor, Danmark 1995-2007.(Kilde: Danmarks statistik)Anmeldelser600000Sigtelser
Politireform 1/1 2007
500000
400000
300000
200000
100000
0005689235689714799 199 199 199 199 200 200 200 200 200 200 200 200 200 200 2011
Der er således overensstemmelse mellem udviklingen i den registrerede kriminalitet og borgernesoplevelse af problemer i lokalområdet – et fald frem til 2006 og derefter en stigning.
Sigtelsesprocenten var i 2008 14,7. Det er det laveste siden 1995, jf. figur 3.6.
21
Figur 3.6. Sigtelsesprocenten for straffelovsovertrædelser i Danmark 1995-2008.(Kilde: Danmarks Statistik)30Procent
Politireform 1/1 2007
25
20
15
10
5
095 96 97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 1019 19 19 19 19 20 20 20 20 20 20 20 20 20 20 20
I tabel 3.5 er vist udviklingen i anmeldelser fra 2006 til 2008 for en række udvalgtekriminalitetsformer.
Tabel 3.5. Udviklingen i den anmeldte straffelovskriminalitet samt lov om euforiserende stoffer iDanmark fra 2006-2008 – i procent.(Kilde: Danmarks Statistik)2006 – 2008Straffelovsovertrædelser i alt+ 11Forsætlig brandstiftelse+ 10Manddrab, alvorlig vold+7Voldsforbrydelser i øvrigt-8Røveri+ 26Indbrud i beboelse+ 40Tyveri af indregistreret køretøj+ 21Lov om euforiserende stoffer-7Der viser sig at være sket en stigning på alle områder på nær voldsforbrydelser i øvrigt ogovertrædelser af lov om euforiserende stoffer. Særlig indbrud i private hjem er vokset kraftigt,
22
efterfulgt af røverier og brugstyverier. Anmeldelser om overtrædelse af lov om euforiserende stofferforetages – i modsætning til, hvad der gælder for de fleste straffelovsovertrædelser – først ogfremmest af politiet selv. Udviklingen i anmeldelserne på dette område afspejler dermed først ogfremmest omfanget af politiets indsats på dette område, og ikke den faktiske udvikling i brug ogudbredelse af euforiserende stoffer i befolkningen. Faldet i anmeldelser fra 2006 til 2008 må derfortolkes som tegn på, at politiets indsats mod euforiserende stoffer er mindre i 2008 end i 2006. Detteafspejles også i antallet af beslaglæggelser af narkotika, jf. figur 3.7.9
Figur 3.7. Antal beslaglæggelser af narkotika i Danmark 2000-2007.(Kilde: Rigspolitiet)20000POLITIREFORM
15000
10000
5000
02000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010
Samlet set tyder anmeldelsesstatistik, sigtelsesprocent og beslag på, at politiets aktivitetsniveaubåde hvad angår opklaring og indsatser på eget initiativ, i 2008 er lavere end tidligere.9
Oplysninger vedrørende 2008 forelå ikke, da indeværende rapport blev udarbejdet.
23
Sammenfattende viser undersøgelsen fra 2008 om befolkningens oplevelse af problemer i dereslokalområde:••
at aggressiv biltrafik fortsat er det, flest oplever som et stort problem, tæt fulgt af indbrudsamt en række andre trafikale problemer,at der i perioden 1998-2006 for de fleste problemtypers vedkommende skete et markantfald i andelen af borgere, der oplevede disse som store eller temmelig store problemer ideres lokalområde,
•
at denne positive udvikling er vendt siden 2006. Andelen af adspurgte, som opleverforskellige trafikproblemer som store eller temmelig store, er i 2008 højere eller på niveaumed, hvordan det så ud ved årtusindeskiftet. Ligeledes er andelen, der oplever indbrudsom et stort eller temmelig stort problem i lokalområdet, voksende, men dog ikke helt påniveau med tilstanden ved årtusindeskiftet,
•
at borgernes udsathed for kriminalitet faldt frem til 2006, men at også denne udvikling ervendt, således at det i 2008 er hver fjerde af de adspurgte, som har været udsat for tyveri,hærværk, vold og/eller trusler inden for de sidste 12 måneder,
•
at der fortsat er flere borgere, derfornemmer,at kriminaliteten i lokalområdet er stigende,end der er borgere, der fornemmer, at den er faldende, og at denne tendens er forstærket i2008 sammenlignet med de foregående år. Andelen, der opfatter kriminaliteten i dereslokalområde som faldende er i 2008 den laveste i hele undersøgelsesperioden.
Samlet set synes den positive udvikling i lokalområderne, som skete fra årtusindeskiftet frem til2006, at være vendt. Det er gået den forkerte vej fra 2006 til 2008.
24
4. Borgernes tryghed og ressourcerDen generelt positive udvikling i såvel lokale problemer som borgernes udsathed for kriminalitet,som fandt sted frem til 2006, afspejledes ikke i befolkningenssubjektive tryghed,dvs. borgernesbekymring for at blive udsat for kriminalitet, jf. figur 4.1.
Figur 4.1. Procent der ofte eller næsten hele tiden bekymrer sig om deres personlige risiko for atblive udsat for kriminalitet, Danmark 1998-2008.1009080706050403020100199820002002200420062008201020,617,8 18,611,712,910,4
Fra 1998-02 til 2006 steg andelen af borgere, der ofte eller næsten hele tiden bekymrede sig omderes udsathed for kriminalitet. Udviklingen er fortsat frem til 2008, hvor hver femte borger ofteeller næsten hele tiden er bekymret, mod hver tiende i 2002.
Tabel 4.1. ”Hvor ofte er dette med risikoen for at blive offer for kriminalitet, dvs. blive overfaldet,udsat for tyveri, hærværk el.lign. noget, du tænker på?” – Danmark 2008. (Procentfordeling afsvar).Næsten hele tidenOfteAf og tilSjældentAldrigVed ikkeI alt3,617,028,439,711,2-99,9
25
Som det fremgår af tabel 4.1, er det omkring halvdelen (51 pct.) af de adspurgte, som sjældent elleraldrig tænker på risikoen for at blive udsat for kriminalitet. I 2006 lå andelen på 60 pct., i 2007 på56 pct.
Et interessant spørgsmål i denne forbindelse er, hvordan borgerne opfatter deres egen kriminalitets-frygt i forhold til andres: Oplever de, at andre borgere er mere eller mindre bange for kriminalitet?Tabel 4.2. ”Har du indtryk af, at du personligt bekymrer dig mere for risikoen for at blive udsat forkriminalitet end andre i det lokalområde, hvor du bor?” – Danmark 2008. (Procentfordeling afsvar).Ja, meget mereJa, noget mereHverken mere eller mindre end andre i lokalområdetNej, noget mindreNej, meget mindreVed ikkeI alt0,85,768,917,94,02,699,9
Majoriteten af befolkningen opfatter sig som lige så bekymrede som andre i lokalområdet. Samtidiger det klart, at der blandt dem, der mener, deres eget bekymringsniveau afviger fra andres, er langtflest, der opfatter sig sommindrebekymrede end gennemsnittet. Der er ikke sket nogen udviklingpå dette område fra 2007-2008. Når referencegruppen i stedet er ”danske borgere i almindelighed”,stiger andelen, der opfatter sig som mindre bekymret end gennemsnittet, jf. tabel 4.3.
Tabel 4.3. ”Tror du, at du personligt bekymrer dig mere for risikoen for at blive udsat forkriminalitet end folk i Danmark i al almindelighed gør?” – Danmark 2008. (Procentfordeling afsvar).Ja, meget mereJa, noget mereHverken mere eller mindre end andre i lokalområdetNej, noget mindreNej, meget mindreVed ikkeI alt0,67,160,325,44,42,2100,0
26
Stadig er der en overvægt blandt de adspurgte, der mener, deres egen bekymring svarer til folks i alalmindelighed, men det er samtidig mellem hver fjerde og hver femte, som mener, at dengennemsnitlige borger i Danmark er mere bekymret for kriminalitet, end de selv er.
Borgernes tryghed er i undersøgelserne også vurderet ud fra mere specifikke spørgsmål om,hvordan de befinder sig udendørs i dagslys og i mørke.
Det er, som det ses af tabel 4.4, kun få af de adspurgte, der føler sig utrygge i dagslys i dereslokalområde.
Tabel 4.4. ”Hvor ofte føler du dig utryg ved at færdes alene ude i dagslys i dit lokalområde?” –Danmark 2008. (Procentfordeling af svar).OfteAf og tilSjældentAldrigVed ikkeI alt0,71,99,687,40,399,9
Uden for lokalområdet stiger andelen, der føler sig utrygge i dagslys, men stadig er de trygge langt iovertal. Tre ud af fire er aldrig utrygge (tabel 4.5).Tabel 4.5. ”Hvor ofte føler du dig utryg, når du færdes ude i dagslys uden for dit lokalområde?(”Uden for lokalområdet” er stadig inden for kommunen)” – Danmark 2008.(Procentfordeling afsvar).OfteAf og tilSjældentAldrigVed ikkeI alt1,45,416,376,50,5100,1
27
Når mørket falder på, stiger andelen, der af og til eller ofte føler sig utrygge, til gengæld markant,både i lokalområdet (tabel 4.6) og endnu mere uden for lokalområdet (tabel 4.7).Tabel 4.6. ”Hvor ofte føler du dig utryg ved at færdes alene ude i dit lokalområde, når det ermørkt?” – Danmark 2008. (Procentfordeling af svar).OfteAf og tilSjældentAldrigVed ikkeI alt10,213,821,953,60,5100,0
Tabel 4.7. ”Hvor ofte føler du dig utryg, når du færdes ude i mørke uden for dit lokalområde?(”Uden for lokalområdet” er stadig inden for kommunen)” – Danmark 2008. (Procentfordeling afsvar).OfteAf og tilSjældentAldrigVed ikkeI alt14,927,526,829,81,0100,0
En sammenligning med resultaterne fra 2007 viser, at der i 2008 ikke er sket nogen udvikling i deadspurgtes tryghed i dagslys. Til gengæld er der lidt færre af de adspurgte, der i 2008 aldrig følersig utrygge i mørke: 57 pct. følte sig aldrig utryggeilokalområdet i mørke i 2007, mod 54 pct. i2008. 35 pct. følte sig i 2007 aldrig utrygge i mørkeuden forlokalområdet, i 2008 faldt andelen til30 pct.
Hvad kriminalitet angår, er det, som beskrevet i kapitel 3, indbrud, borgerne er mest nervøse for atblive udsat for. Det fremgår da også af tabel 4.8, at fire ud af ti af de adspurgte af og til eller ofte ernervøse for indbrud i boligen. Her er der sket en udvikling i retning af flere nervøse: Andelen, deraldriger nervøse for indbrud, var i 2006 var 37 pct., i 2007 32 pct., mens den i 2008 er faldet til 26pct.
28
Tabel 4.8. ”Hvor ofte er du nervøs for, at din bolig skal blive udsat for indbrudstyveri?” – Danmark2008. (Procentfordeling af svar).OfteAf og tilSjældentAldrigVed ikkeI alt16,224,032,826,40,6100,0
Blandt de borgere, der frygter indbrud, er det langt de fleste, 73 pct., der alene frygter indbrud, nårde ikke er hjemme (tabel 4.9).Tabel 4.9. Personer der er nervøse for, at deres bolig skal blive udsat for indbrudstyveri: ”Hvornårer du nervøs? Er det …?” – Danmark 2008. (Procentfordeling af svar).Både når du er hjemme, og når du ikke er derKun når du er hjemme, selvom der er andre hjemmeKun når du er alene hjemmeKun når du er væk fra hjemmetVed ikkeI alt17,62,25,472,52,3100,0
Hvor det i 2006 var 10 pct., der var nervøse for indbrud, både når de var hjemme og når de ikke varhjemme, er denne andel i 2008 steget til 18 pct. Der er således næppe tvivl om, at det store fokus,der i de seneste år har været på røverier i private beboelser, har påvirket borgernes frygt.
Borgernes ressourcerDer er både i de tidligere undersøgelser og den foreliggende spurgt til folks opfattelse af deres egensituation i form af spørgsmål om fysisk og psykisk robusthed. Som det fremgår af figur 4.2, er derobuste klart i overtal, og der er ikke sket nogen udvikling på dette område siden 1998. Mere endotte ud af ti føler sig i 2008 fysisk robuste, mens kun 1 pct. slet ikke føler sig fysisk robuste.
29
Figur 4.2. Procent der føler sig fysisk robuste, Danmark 1998-2008.1009080706050403020100199820002002200420062008201083,38487,184,4 84,9 85,5
Mentalt set føler mere end ni ud af ti sig robuste, mens mindre end 1 pct. slet ikke føler sig robuste.Heller ikke på dette område er der sket nogen udvikling (figur 4.3).Figur 4.3. Procent der føler sig mentalt robuste, Danmark 1998-2008.1009080706050403020100199820002002200420062008201091,39192,690,9 90,2 91,8
Otte ud af ti karakteriserer selv deres personlighed som temmelig eller meget udadvendt. Her er der,som det ses i figur 4.4, sket en forøgelse af andelen af udadvendte frem til 2006, hvorefterudviklingen er stagneret.
30
Figur 4.4. Procent der synes, de har en udadvendt personlighed, Danmark 1998-2008.1009080706050403020100199820002002200420062008201071,972,875,180,6 79,4 79,4
En overvældende majoritet af de adspurgte (85 pct.) ser i 2008 optimistisk på tilværelsen. Også pådette område skete der frem til 2006 en udvikling i retning af, at flere så optimistisk på derestilværelse, om end forskellen ikke var så stor, jf. figur 4.5. Udviklingen er heller ikke her fortsatsiden 2006.
Figur 4.5. Procent der har et optimistisk syn på tilværelsen, Danmark 1998-2008.1009080706050403020100199820002002200420062008201079,982,182,585,8 84,1 84,5
31
I december 2008 boede 92 pct. af befolkningen i et område, hvor de havde en oplevelse af, atbeboerne i høj eller nogen grad kendte hinanden. I 2007 var den tilsvarende andel 90 pct.
Bekendtskabet giver sig blandt andet udslag i, at lokalområdets beboere hjælper hinanden ihverdagen – næsten to ud af tre angiver i 2008, at dette sker ofte eller af og til, jf. tabel 4.10.Tabel 4.10. ”Hjælper du og dine naboer hinanden med f.eks. havearbejde, småreparationer ellermed at låne ting af hinanden f.eks. mad, værktøj?” – Danmark 2008. (Procentfordeling af svar).Ja, ofteJa, af og tilJa, sjældentNejVed ikkeI alt30,532,514,022,50,5100,0
Perioden 1998-02 var præget af en markant udvikling i naboers indbyrdes hjælpsomhed: I 1998 vardet lige godt halvdelen af borgerne, der havde kontakt til naboerne på denne måde, mens det i 2006var to ud af tre (figur 4.6). Udviklingen siden 2006 er præget af stagnation.Figur 4.6. Procent der bor i et område, hvor naboerne af og til eller ofte hjælper hinanden, Danmark1998-2008.1009080706050403020100199820002002200420062008201052,855,458,665,362,863
Stigningen i den uformelle kontakt i lokalområdet er sket parallelt med et fald i andelen af borgere,der deltager i den mere formaliserede nabohjælpsordning til forebyggelse af kriminalitet. I 2008 var
32
det kun 12 pct. af de adspurgte, der deltog i denne ordning, mens det i 1998 var omkring 22 pct., jf.figur 4.7.Figur 4.7. Procent der bor i et område, der er med i projekt ”Nabohjælp”, Danmark 1998-2007.1009080706050403020100199820002002200420062008201021,12218,41615,3
12,4
Næsten tre fjerdedele af borgerne (73 pct.) benytter til gengæld ofte eller af og til hinanden mereuformelt i forhold til forebyggelse af indbrud i boligen. Udviklingen i andelen, deroftebenytter sigaf naboernes hjælp hertil, ses i figur 4.8.
Figur 4.8. Procent der ofte har en nabo eller en anden fra lokalområdet til at holde øje med bolig,når man er væk i længere tid, Danmark 1998-2008.1009080706050403020100199820002002200420062008201037,142,344,254,148,6 49,2
33
Frem til 2006 var der tale om en ganske markant stigning i andelen af borgere, der ofte hjalphinanden på denne måde. I 1998 var det således ”kun” godt og vel hver tredje, 37 pct., der ofte fikandre til at holde opsyn med deres bolig under længere tids fravær fra denne, mens det i 2006 varover halvdelen. I 2007 og 2008 er udviklingen gået lidt tilbage – det er nu igen lige under halvdelenaf borgerne, der ofte får naboerne til at holde øje med boligen.
I 2008 er det næsten fire ud af fem, der regner med at forblive i deres lokalområde. Det svarer tilsituationen i 2006 og 2007 (figur 4.9).Figur 4.9. Procent der helt sikkert ikke regner med at flytte inden for det næste års tid, Danmark1998-2008.1009080706050403020100199820002002200420062008201074,177,277,179,181,578,7
Selv om borgerne således ikke i højere grad end førhen overvejer at flytte, er det tydeligt, at der i2008 mere generelt er sket en negativ udvikling i deres tilfredshed med deres lokalområde, jf. figur4.10.
34
Figur 4.10. Procent der er meget tilfredse med at bo i deres lokalområde, Danmark 1998-2008.1009080706050403020100199820002002200420062008201066,964,576,571,771,371
Hvor det i 1998 ”kun” var to ud af tre, der var meget tilfredse med at bo i lokalområdet, var det i2006 mere end tre ud af fire. I 2007-2008 er denne andel atter faldet noget, og er nu på sammeniveau som i 2002.Sammenfattende kan udviklingen opsummeres på følgende måde, med hensyn til borgernesutryghed og personlige og sociale ressourcer:•
Der er fra 2006 til 2008 sket en signifikant stigning i antallet af borgere, der ofte ellernæsten hele tiden bekymrer sig for kriminalitet. Andelen af bekymrede er endviderevæsentlig højere, end den var omkring årtusindeskiftet.
•
Der er fra 2006 til 2008 sket et markant fald i andelen af borgere, der aldrig er bekymredefor indbrud. Sammenlignet med tidligere år er der i 2008 tillige flere, der er bekymrede forindbrud, både når de selv er hjemme, og når de ikke er det.
•••
Ni ud af ti føler sig aldrig utrygge i deres lokalområde i dagslys, mens det ”kun” er tre udaf ti, der aldrig er utrygge uden for lokalområdet i mørke – det er lidt færre end i 2006.Otte ud af ti føler sig fysisk robuste, mens ni ud af ti føler sig psykisk robuste. Disseandele har ikke udviklet sig siden 1998.Fire ud af fem – en større andel end ved årtusindeskiftet – mener i 2008, at de har enudadvendt personlighed, og en tilsvarende andel har et optimistisk syn på tilværelsen.
35
•
Frem til 2006 hjalp folk i stigende grad hinanden både i forhold til hverdagen og med atforebygge indbrud. Udviklingen er ikke fortsat i de seneste år.
Samlet set er stigningen i den sociale kapital i lokalområderne frem til 2006 således afløst afstagnation eller et svagt fald.
36
5. Politiets synlighed og tilgængelighedI Visionsudvalgets rapport om fremtidens politi forudsættes det, at borgernes oplevelse af politietsnærhed bestemmes af følgende fem faktorer: Responstiden – den tid, det tager for politiet at nå fremefter en anmeldelse; politiets tilgængelighed og imødekommenhed – herunder telefonservice ogdialog med borgerne; politiets åbenhed – information fra politiet til borgerne om politiets virke;politiets kendskab til nærområdet; samt samarbejdet med lokale aktører – særlig kommunerne.10
Dette kapitel viser udviklingen på to af disse områder, nemlig borgernes oplevelse af politietssynlighed og tilgængelighed og deres oplevelse af politiets kendskab til nærområdet.
I 2008 er det lidt over hver fjerde, der har set politiet på bilpatrulje i lokalområdet inden for densidste uge, mens kun hver tredivte har set politiet til fods, og endnu færre har set politiet på cykel-patrulje, jf. tabel 5.1.Tabel 5.1. ”Hvor mange gange har du set politiet patruljere … i dit lokalområde inden for den sidsteuge?” – Danmark 2008. (Svarfordeling i procent).Har setI ALTdem,Kan ikkemen kanhuske,Har ikkeikkeEn enkeltFlereVed ikkeom jegset demhuskeganggangehar sethvordemmangegange”… i bil …”0,173,71,81,110,113,199,9”… til fods…””… på cykel…”0,10,195,998,30,90.90,10,12,10,30,90,3100,0100,0
Samlet set har kun hver fjerde (25 pct.) set politiet patruljere på en eller flere måder. Til trods herformener tæt ved tre ud af fem (58 pct.), at politiet patruljerer i lokalområdet jævnligt eller en gangimellem, jf. figur 5.2 s. 39.
10
Visionsudvalget: Fremtidens Politi, København 2005, s. 20-21.
37
Den faktiske andel af borgere, der har observeret politiet på lokal patrulje, er faldet stærkt i forholdtil tidligere. Hvor det i 2002 var omkring halvdelen af de adspurgte, som havde set politiet ilokalområdet, var det i 2006 mindre end hver tredje, og i 2008 hver fjerde, jf. figur 5.1.
Figur 5.1. Procent der har set politiet patruljere i bil, til fods og/eller på cykel i deres lokalområdeden seneste uge forud for interviewet, Danmark 1998-2008.1009080706050403020100199820002002200420062008201029,226,5 25,147,347,849,8
Den markant lavere synlighed i forhold til 2002 gjorde sig allerede gældende i december 2006, hvorreformen endnu ikke var trådt i kraft, og den kan altså ikke alene tilskrives reformen, om endudviklingen er fortsat frem til 2008.11
Som det ses af figur 5.2, har borgerne ved udgangen af 2008 også en generel oplevelse af, at politietpatruljerer mindre i deres lokalområde end tidligere. Her er udviklingen dog knap så markant – hvordet tidligere var 70 pct. eller flere, der havde indtrykket af, at politiet jævnligt eller en gang imellempatruljerede i deres lokalområde, var denne andel i 2008 faldet til 58 pct.
11
Udviklingen fra 2006 til 2008 er statistisk signifikant.
38
Figur 5.2. Procent der har indtrykket af, at politiet jævnligt eller en gang imellem patruljerer i dereslokalområde, Danmark 1998-2008.1009080706050403020100199820002002200420062008201070,369,973,164,359,1 58,1
Samlet set er der ingen tvivl om, at politiet i borgernes øjne i 2008 er blevet væsentlig mindresynligt i lokalområderne, når der sammenlignes med perioden omkring år 2000.
Politiets tilgængelighedHvad tilgængeligheden angår, er udviklingen siden 1998 mere kompleks. Hvor det i 1998 var en udaf tre adspurgte, der mente at have nær- eller lokalpoliti i deres lokalområde, var det i 2006 næstento ud af tre. Siden er andelen, der mener dette, dog igen faldet en del, jf. figur 5.3.
Figur 5.3. Procent der mener, at der findes nærpoliti eller lokalpoliti i deres lokalområde, Danmark1998-2007.1009080706050403020100199820002002200420062008201035,741,14264,759,654,7
39
Det signifikante fald fra 2006 til 2008 i andelen, der oplever at have adgang til nær- eller lokalpoliti,kan meget vel hænge sammen med, at de nye, væsentlig større politikredse har påvirket borgernesoplevelse af politiets nærhed.
Blandt dem, som har indtryk af, at politiet patruljerer i lokalområdet, er det de færreste, som harnoget personligt kendskab til politipersonalet: Som det fremgår af tabel 5.2 har fire ud af fem etdårligt eller slet intet personligt kendskab til politifolkene i lokalområdet.Tabel 5.2. Svarpersoner, der har indtrykket af, at politiet jævnligt eller en gang imellem patruljerer ilokalområde: ”Hvor godt kender du politifolkene personligt, der patruljerer i dit lokalområde?Kender du dem …?”– Danmark 2008. (Procentfordeling af svar)Meget godtGodtHverken godt eller dårligtDårligtMeget dårligtSlet ikkeVed ikkeI alt2,410,25,38,037,636,50,1100,1
En sammenligning med undersøgelserne fra de tidligere år viser, at der frem til 2006 ikke er sketnogen udvikling i borgernes personlige kendskab til politifolk i lokalområdet. I 2006 var andelen,der kendte de lokalt patruljerende politifolk meget dårligt eller slet ikke, 71 pct., i 2007 76 pct. og i2008 74 pct.
Der er også stillet en række spørgsmål om folks oplevelse af politiets tilgængelighed i lokalområdet,se tabel 5.3.
40
Tabel 5.3. ”Først vil jeg gerne høre din mening om nogle påstande om politiet i dit lokalområde.Ved hvert udsagn bedes du angive, hvorvidt du er 1. Helt uenig, 2. Uenig, 3. Hverken Enig elleruenig, 4. Enig eller 5. Helt enig. Politiet i dit lokalområde …?” – Danmark 2008. (Svarfordeling iprocent).HverkenHeltVed ikkeUenigenig ellerEnigHelt enigI ALTueniguenig”… harkontakt med12,312,235,622,315,62,0100,0beboerne””… er deraldrig, når der14,08,338,723,213,12,7100,0er behov fordem””… kommerikke ud af15,313,946,216,27,01,4100,0deres bil””… er svære atfå fat i om39,03,013,921,117,45,6100,0aftenen/natten””… er svære affå fat i i42,02,713,022,215,34,8100,0weekenden””… er svære at31,66,832,020,97,01,7100,0få fat i omdagen””… kommerfor sent, når26,72,618,025,722,05,0100,0man har brugfor dem””… harkendskab til11,01,89,912,654,310,399,9lokale forhold”Som det også har været tilfældet i de tidligere undersøgelser, har en ganske stor del af befolkningenikke noget kvalificeret bud på disse spørgsmål. I forhold til de to tidligere år er der dog i 2008 sketvæsentlige reduktioner (mellem 3 og 8 procentpoint) i andelen, der svarer ”ved ikke”. Derudovergør det sig gældende, at de adspurgtes opfattelse af politiet fortsat er overvejende positiv, om end imindre grad end de tidligere år: Lige under halvdelen mener, at politiet er der, når der er brug fordem, mens 16 pct. ikke mener, dette er tilfældet; 60 pct. mener, at politiet godt kan komme ud afbilen; kun lidt under hver tiende mener, at politiet er svært at få fat i om dagen, mens 39 pct. ikkemener, dette er tilfældet. To ud af fem af de adspurgte har ingen mening om politiets tilgængelighedaften og weekend, men blandt de resterende er der noget flere, der mener, at det kan være svært at
41
få fat i politiet på disse tidspunkter, end der er personer, derikkemener, at dette er et problem. Toud af tre mener, politiet har kendskab til lokale forhold. Til gengæld mener næsten halvdelen, atpolitiet ikke har kontakt med beboerne i lokalområdet, mens kun 18 pct. mener, at en sådan kontakter etableret. Tabellen afspejler således en generel positiv vurdering af politiet, men også en visafstand: Det er for størstedelens vedkommende ikke de personlige oplevelser med politiet, deadspurgte tager udgangspunkt i.
I tabel 5.4 er foretaget en beregning af gennemsnitsscoren for besvarelser af de enkelte spørgsmål(borgere, der har svaret ”Ved ikke” er ikke medtaget i beregningen). Besvarelsen ”Helt uenig” giverét point, mens ”Helt enig” giver 5. Et gennemsnit, der ligger under 3,0 (”Hverken enig eller uenig”)er således udtryk for, at de adspurgte samlet set hælder til at være uenige i det pågældende udsagn,mens et gennemsnit over 3,0 indikerer større enighed end uenighed.
Borgernes vurderinger ændrede sig ikke markant i perioden fra 1998 til 2006. De mindre ændringer,der var tale om, gik i retning af, at politiet i 2006 oplevedes som mere tilgængeligt end i tidligere år:At politiet var blevet lettere at få fat i om dagen og noget lettere kom ud af deres bil. Fra 2006 til2008 er der imidlertid for alle spørgsmåls vedkommende sket en markant negativ udvikling iborgernes vurdering af politiets tilgængelighed: Der er voksende uenighed i, at politiet ilokalområdet har kontakt med beboerne, større enighed i, at politiet er svære at få fat i aften, nat ogweekend, og at politiet er svære at få fat på, når man har brug for dem. Også politiets kendskab tillokale forhold vurderes lavere i 2008, om end overvægten af de adspurgte fortsat er enige eller heltenige i, at politietharlokalkendskab.
42
Tabel 5.4. ”Først vil jeg gerne høre din mening om nogle påstande om politiet i dit lokalområde.Ved hvert udsagn bedes du angive, hvorvidt du er 1. Helt uenig, 2. Uenig, 3. Hverken Enig elleruenig, 4. Enig eller 5. Helt enig. Politiet i dit lokalområde …?”– Danmark 1998-2008.(Gennemsnitlig grad af enighed)19982000200220042006200720082010”… harkontakt med2,993,022,91-2,932,782,54beboerne””… er deraldrig, når der2,332,452,38-2,282,392,57er behov fordem””… kommerikke ud af2,332,352,32-2,022,042,24deres bil””… er svære atfå fat i om2,732,772,91-2,733,053,14aftenen/natten””… er svære affå fat i i2,722,812,95-2,723,093,11weekenden””… er svære atfå fat i om2,242,222,24-2,022,252,48dagen””… kommerfor sent, når2,542,642,60-2,642,943,12man har brugfor dem””… harkendskab til----4,013,813,64lokale forhold”
I denne sammenhæng kan det være interessant at undersøge, om holdninger til politietstilgængelighed bygger på konkrete erfaringer i forbindelse med en henvendelse til politiet, eller deti stedet er en mere generel oplevelse, der kommer til udtryk. 20 pct. af de adspurgte i 2008 harinden for de sidste 12 måneder haft kontakt til politiet for at anmelde en forbrydelse, i forbindelsemed støj/uorden, eller for at anmelde en ulykke – hver sjette af disse har haft kontakt mere end éngang. Holder man besvarelserne for denne gruppe op mod besvarelserne fra flertallet, somikkeharforsøgt at anmelde noget til politiet, viser det sig, som man måtte forvente, at der i gruppen afanmeldere generelt er væsentlig færre, som svarer ”ved ikke” til de forskellige spørgsmål. I tabel5.5 ses forskelle i holdninger blandt dem, derhartaget stilling til de enkelte spørgsmål (dvs. ”vedikke” er udeladt).
43
Tabel 5.5. Andelen der har svaret Helt uenige/Uenige, Hverken enige eller uenige, Enige/Helt enigepå en række påstande om politiet i deres lokalområde, fordelt efter, hvorvidt de adspurgte inden forde sidste 12 måneder har anmeldt en forbrydelse, støj/uorden eller en ulykke til politiet, Danmark2008. (Svarfordeling i procent).AnmeldtHeltHverken enigEnig/Heltforhold tilI ALTuenig/Uenigeller uenigenigpolitiet?”… harIkke anmeldt54,925,519,6100,0kontakt medbeboerne”Anmeldt53,525,421,1100,0”… er deraldrig, når derer behov fordem””… kommerikke ud afderes bil””… er svære atfå fat i omaftenen/natten””… er svære affå fat i iweekenden””… er svære atfå fat i omdagen””… kommerfor sent, nårman har brugfor dem””… harkendskab tillokale forhold”Ikke anmeldtAnmeldtIkke anmeldtAnmeldtIkke anmeldtAnmeldtIkke anmeldtAnmeldtIkke anmeldtAnmeldtIkke anmeldtAnmeldtIkke anmeldtAnmeldt55,951,273,264,325,533,525,431,756,956,327,230,612,614,827,625,218,122,437,128,340,332,631,927,036,630,613,317,016,423,68,713,337,338,234,335,711,216,836,238,874,268,2100,0100,0100,0100,0100,0100,0100,0100,0100,0100,1100,0100,0100,1100,0
For de fleste spørgsmåls vedkommende er der markante forskelle mellem dem, der har kontaktetpolitiet for at anmelde en forbrydelse, støj/uorden og/eller en ulykke til politiet, og dem, der ikkehar – men forskellene er ikke entydige. Således er der signifikant flere blandt anmelderne, dermener, at politiet aldrig er der, når der er behov for dem, at politiet ikke kommer ud af bilen, og at
44
politiet savner kendskab til lokale forhold. Der er også flere anmeldere end ikke-anmeldere, dermener, at det er svært at få fat i politiet om dagen (mere end halvdelen er dog uenige i dennepåstand). Omvendt vurderer anmelderne politiets tilgængelighed om aftenen og i weekenden nogetmere positivt end ikke-anmelderne. Der er ikke signifikante forskelle, når det gælder vurderingen afpolitiets kontakt med beboerne i lokalområdet, og ej heller i vurderingen af, om politiet kommer forsent, når man har brug for dem.
Sammenfattende kan det konkluderes:•
at kun hver fjerde borger i 2008 har set politiet patruljere inden for den sidste uge, modhalvdelen i 2002. Faldet i politiets synlighed var allerede markant i 2006, men er fortsatfrem til 2008,
••
at der i 2008 er færre borgere end på noget andet tidspunkt i undersøgelsesperioden, dermener, at politiet i hvert fald en gang imellem patruljerer i lokalområdet,at der frem til 2006 er sket en væsentlig stigning i andelen af borgere, der mener, at derfindes nær- eller lokalpoliti i deres lokalområde, men at denne andel fra 2006 til 2008 atterer faldet en del, om end ikke til niveauet omkring årtusindskiftet,
•
at et flertal af borgerne oplever, at politiet har et godt lokalkendskab, mens kun hver sjetteoplever, at politiet har kontakt med beboerne. De adspurgte vurderer såvel lokalkendskabsom beboerkontakt mere negativt i 2008 end i 2006,
•
at der fra perioden omkring årtusindeskiftet og frem til 2006 skete en positiv udvikling ibefolkningens oplevelse af politiets tilgængelighed. Denne udvikling er dog vendt i desidste år: I 2008 vurderer borgerne på en række områder politiet som mindre tilgængeligtend på noget andet tidspunkt i undersøgelsesperioden,
•
at borgere, der inden for det sidste år har kontaktet politiet for at anmelde et eller flereforhold, på en række områder er mere kritiske i deres vurdering af politiets tilgængelighed,når de sammenlignes med borgere, der ikke har forsøgt at kontakte politiet.
45
6. Tilfredshed med politietUd over borgernes indtryk af politiets tilgængelighed og lokale indsats, er der tillige spurgt omderes mere generelle tilfredshed med politiets indsats. Som det ses i tabel 6.1, er to ud af tretilfredse eller meget tilfredse med politiets opgaveløsning i lokalområdet, mens kun et fåtal erutilfredse.Tabel 6.1. ”Hvor tilfreds er du alt i alt med, hvordan politiet i dit lokalområde løser sine opgaver?Er du …?”– Danmark 2008. (Procentfordeling af svar).Meget tilfredsTilfredsHverken tilfreds eller utilfredsUtilfredsMeget utilfredsVed ikkeI alt13,651,322,37,41,83,7100,1
Ser man udviklingen i et lidt længere tidsperspektiv, var der frem til 2006 en ganske svag udviklingi retning af øget tilfredshed, jf. figur 6.1 – men forskellene fra år til år var meget små og usikre.Siden 2006 er der til gengæld sket et markant fald i andelen af tilfredse/meget tilfredse, ogtilfredsheden med politiets lokale indsats er i 2008 den laveste i undersøgelsesperioden.
Figur 6.1. Procent der er tilfredse/meget tilfredse med, hvordan politiet løser sine opgaver ilokalområdet, Danmark 1998-2008.1009080706050403020100199820002002200420062008201072,971,874,176,267,764,9
46
I 2007 gjorde det ingen forskel, om de adspurgte havde anmeldt noget til politiet eller ej, men i2008 er der signifikant forskel: 14 procent af anmelderne er utilfredse/meget utilfredse med politietsindsats i lokalområdet, mod 8 procent af ikke-anmelderne.
72 pct. af de adspurgte oplever, at den grad af tilfredshed, de selv har med politiets løsning afopgaverne i lokalområdet, afspejler, hvad andre mener, der bor og færdes i området. Blandt deresterende er der en betydelig overvægt af personer, der anser sig selv for at være mere tilfredse endandre: 18 pct. oplever sig som værende mere tilfredse end andre, over for 2 pct., der oplever sig somværende mere utilfredse. Tabel 6.2 viser borgernes vurdering af en række konkrete udsagn ompolitiets indsats.Tabel 6.2. ”Først vil jeg gerne høre din mening om nogle påstande om politiet i dit lokalområde.Ved hvert udsagn bedes du angive, hvorvidt du er 1. Helt uenig, 2. Uenig, 3. Hverken Enig elleruenig, 4. Enig eller 5. Helt enig. Politiet i dit lokalområde …?” – Danmark 2008. (Svarfordeling iprocent).HverkenHeltVed ikkeUenigenig ellerEnigHelt enigI ALTueniguenig”… skaber3,43,514,119,847,012,2100,0tryghed””… gør deres3,51,35,611,361,017,4100,1bedste””… er9,72,915,123,042,96,5100,1effektive””… udstederikke nok16,14,527,728,618,64,399,8bøder””… griberikke hårdt10,53,426,823,129,86,5100,1nok ind””… er5,20,94,010,463,815,7100,0hjælpsomme””… mangler6,10,72,96,540,543,3100,0ressourcer””… er2,934,750,77,23,41,1100,0uhøflige””… diskrimi-15,119,042,814,57,41,2100,0nerer bestem-te grupper””… har ikketid nok til de-13,20,95,111,449,819,7100,1res arbejde”
47
I lighed med de foregående år er det i 2008 tre fjerdedele eller flere af de adspurgte, som mener, atpolitiet i lokalområdet gør deres bedste og er hjælpsomme og høflige, jf. tabel 6.2. 59 pct. mener, atpolitiet skaber tryghed. Endelig er der en stor overvægt af borgere – 84 pct. – der mener, at politietmangler ressourcer, mens 70 pct. mener, at politiet ikke har tid nok til deres arbejde. Udviklingen afbefolkningens vurdering af politiets ressourcer fremgår af figur 6.2.
Figur 6.2. Andelen, der er enige eller helt enige i, at politiet i lokalområdet mangler ressourcer,Danmark 1998-2008.1009080706050403020100199820002002200420062008201058,858,156,564,980,683,6
Fra 2002 til 2008 er der sket en voldsom stigning i andelen af borgere, der mener, politiet manglerressourcer. Det er nu fem ud af seks af de adspurgte, der er af denne opfattelse, og udviklingen ergået særlig stærkt fra 2006 til 2008. Dette kunne tyde på, at en meget stor del af borgerne mener, atpolitireformen har påvirket politiets ressourcer negativt. Fra 2006 til 2008 voksede andelen afborgere, der mener, at politiet ikke har tid nok til deres arbejde, tilsvarende, fra 48 pct. til 70 pct.
Sammenlignes svarene fra anmeldere og ikke-anmeldere, ses nogle signifikante forskelle. 83 pct. afdem, der ikke har anmeldt noget til politiet, mener politiet gør deres bedste, mod 77 pct. afanmelderne; 58 pct. af ikke-anmelderne anser politiet for effektive, mod 46 pct. af anmelderne; 85pct. af ikke-anmelderne ser politiet som hjælpsomme, mod 79 pct. af anmelderne. Holdningen tilpolitiets ressourcer er til gengæld helt ens i de to grupper.
48
Sammenholdes resultaterne fra tabel 6.2 med borgernes opfattelse af politiets konkretetilgængelighed fra tabel 5.5 i forrige kapitel (s. 44), ses et interessant mønster: Sammenlignet medikke-anmelderne er anmelderne mere positive i deres vurdering af politiets tilgængelighed – i hvertfald om natten og i weekenden, mens de er mere negative i deres vurdering af politiets effektivitet,lokalkendskab og evne til at skabe tryghed. Dette kunne tyde på, at borgere, der har kontaktetpolitiet i en konkret anledning, har fået hjælp hurtigere eller lettere, end de havde forventet – f.eks.fordi de havde indtryk af, at politiet savnede ressourcer i svær grad – men at en del af dem samtidiger blevet skuffede over den hjælp, politiet faktisk har været i stand til at yde.
Allerede i årene op til 2006 steg enigheden i, at det lokale politi mangler ressourcer og ikke har tidnok til deres arbejde, jf. tabel 6.3.12Fra 2006 til 2007 blev denne udvikling yderligere forstærket,mens der ikke er sket nogen udvikling i 2008. Til gengæld er der – efter en svagt positiv udvikling ide tidligere år – sket en væsentlig negativ udvikling i vurderingen af politiets effektivitet ogpolitiets evne til at skabe tryghed, som i 2008 er på de laveste niveauer i heleundersøgelsesperioden. I 2008 er der tillige for første gang et (lille) flertal af de adspurgte, sommener, at politiet ikke griber hårdt nok ind. Som nævnt ovenfor er der fortsat markant enighed i, atpolitiet gør deres bedste, og at de er hjælpsomme og høflige, men udviklingen går i 2008 i retning afen mere negativ vurdering af politiet.
Tabel 6.3. ”Først vil jeg gerne høre din meningVed hvert udsagn bedes du angive, hvorvidt duuenig, 4. Enig eller 5. Helt enig. Politiet i(Gennemsnitlig grad af enighed)199820002002”… skaber3,833,813,75tryghed””… gør deres4,144,074,13bedste””… er3,703,653,68effektive””… udstederikke nok2,742,732,52bøder””… griberikke hårdt2,812,822,85nok ind”12
om nogle påstande om politiet i dit lokalområde.er 1. Helt uenig, 2. Uenig, 3. Hverken Enig ellerdit lokalområde …?” – Danmark 1998-2008.2004----20063,874,103,802,6820073,794,053,632,8520083,523,913,392,892010
-
2,87
2,99
3,10
Denne tabel er opbygget efter samme beregningsprincipper som tabel 5.4, se kommentarer til denne s. 42.
49
1998”… erhjælpsomme””… manglerressourcer””… eruhøflige””… diskrimi-nerer bestem-te grupper””… har ikketid nok til de-res arbejde”4,033,841,721,94
20004,023,841,741,99
20024,003,781,741,90
2004----
20064,124,061,772,03
20074,124,361,682,04
20083,944,311,822,16
2010
3,45
3,43
3,46
-
3,67
3,98
3,95
I tabel 6.4 ses borgernes vurdering af deres generelle tilfredshed med politiet i Danmark som hel-hed. Borgernes tilfredshed med politiet på landsplan er væsentlig lavere end tilfredsheden medpolitiets indsats i lokalområdet (som vist ovenfor i tabel 6.1). Hvor to ud af tre er tilfredse ellermeget tilfredse med den lokale indsats, er kun halvdelen tilfredse med politiindsatsen som helhed.Tabel 6.4. ”Når Danmark betragtes som helhed, hvor tilfreds er du så med, hvordan politiet løsersine opgaver her i landet? Er du …?” – Danmark 2008. (Procentfordeling af svar)Meget tilfredsTilfredsHverken tilfreds eller utilfredsUtilfredsMeget utilfredsVed ikkeI alt8,242,124,118,83,33,499,9
Når det drejer sig om tilfredshed med politiet generelt, er der – sammenlignet med, hvad der gælderi lokalområdet – en stærkere tendens til at opleve sig selv som mere tilfreds end gennemsnittet.Næsten hver tredje, 31 pct., ser således sig selv som mere tilfreds end folk i almindelighed, over forkun 3 pct., der ser sig som mindre tilfredse. 60 pct. oplever deres grad af tilfredshed som et spejl affolks tilfredshed i al almindelighed i samfundet. De resterende har svaret ”ved ikke” til spørgsmålet.
50
Der er ikke signifikante forskelle i tilfredshedsgraden mellem borgere, der inden for de seneste 12måneder har anmeldt noget til politiet, og borgere, der ikke har.
Den generelle tilfredshed er i 2008 blevet signifikant mindre i forhold til tidligere år, og er på detlaveste niveau i hele undersøgelsesperioden, jf. figur 6.3. Det markante fald fra 2006 til 2008afløser en lang periode uden udsving i tilfredsheden – ligesom det gjorde sig gældende fortilfredsheden med den lokale indsats jf. figur 6.1 ovenfor – hvilket tyder på, at den dalendetilfredshed har sammenhæng med politireformen.
Figur 6.3. Procent der er tilfredse/meget tilfredse med, hvordan politiet i Danmark løser sineopgaver, 1998-2008.1009080706050403020100199820002002200420062008201063,363,163,961,3 59,650,3
Der er også i undersøgelsen spurgt til, om interviewpersonerne har haft akut behov for politietshjælp,13samt deres tilfredshed med politiets opgaveløsning i denkonkretesituation, der gavanledning til henvendelsen til politiet. Her er næsten to tredjedele (63 pct.) tilfredse eller megettilfredse med politiets indsats, mens hver femte er meget utilfreds (tabel 6.5).
Det bemærkes, at denne gruppeikkeer identisk med den gruppe, der inden for de sidste 12 måneder har kontaktetpolitiet i forbindelse med en anmeldelse af forskellige forhold (tabel 5.5 og 6.5).
13
51
Tabel 6.5. Svarpersoner der har prøvet at kontakte politiet i den politikreds, hvor de bor, og bedtdem om at komme med det samme: ”Hvor tilfreds var du alt i alt med den måde, politiet klaredeopgaven på? Var du …?” – Danmark 2008. (Procentfordeling af svar).Meget tilfredsTilfredsHverken tilfreds eller utilfredsUtilfredsMeget utilfredsVed ikkeI alt39,323,46,49,819,61,5100,0
Grundet en fejl i det anvendte spørgeskema14i 2006 og 2007 er det ikke muligt fuldt ud at vurdereudviklingen på dette område i hele perioden. Det er dog muligt at sammenligne svarene for 2006-2008 hvis man undtager de personer, der allerede ved den telefoniske henvendelse fik at vide, atpolitiet ikke ville komme. En sådan sammenligning viser en klar udvikling i retning af flereutilfredse: Hvor 13 pct. af de adspurgte var utilfredse med den konkrete opgaveløsning i 2006, vardet i 2008 22 pct. I figur 6.4 ses udviklingen foralle,der har kontaktet politiet akut, fraårtusindeskiftet og til 2008, og det fremgår her, at tilfredsheden med politiets opgaveløsning erlavere end ved årtusindeskiftet.
Personer, der havde kontaktet politiet akut, og som havde fået at vide, at politiet ikke ville komme, blev grundet enskemateknisk fejl i 2006 og 2007 ikke stillet spørgsmål om deres tilfredshed med politiets opgavehåndtering. Det erderfor kun muligt at sammenligne den fulde besvarelse for år 2008 med perioden 1998-02.
14
52
Figur 6.4. Svarpersoner der har prøvet at kontakte politiet i den politikreds, hvor de bor, og bedtdem om at komme med det samme: Procent der er tilfredse med, hvordan politiet klarede opgaven.10090807060504030201001998200020022004200620082010Note: Data for 2006-2007 er ikke sammenlignelige og derfor udeladt.73,673,568,862,5
Med hensyn til hvordan politiet rent faktisk har reageret i de situationer, hvor folk har bedt om akutassistance, var der frem til 2006 en tendens til at opleve en øget villighed fra politiets side til atimødekomme anmodningen. Også denne udvikling er vendt i 2007: Hvor det i 2006 var 75 pct. afdem, der havde kontaktet politiet akut, der havde fået at vide, at politiet ville komme straks ellerhurtigst muligt, var andelen i 2008 faldet til 65 pct. Den faktiske tid, som politiet har anvendt for atkomme til stede, synes derimod stort set uændret.15
Den generelle tillid til politiet i Danmark er – set i en international sammenhæng – meget høj. Treud af fire udtrykker stor eller meget stor tillid til politiet (tabel 6.6).
Det bemærkes, at den akutte henvendelse ikke nødvendigvis er sket inden for det seneste år, da der er spurgt til, ompersonen ”nogensinde” har henvendt sig akut til politiet om hjælp. Ved bekræftende svar er der taget udgangspunkt iden seneste hændelse. Det er borgernes vurdering af politiets responstid, der er spurgt om.
15
53
Tabel 6.6. ”Jeg vil nu gerne vide, hvor stor tillid du har til politiet i Danmark? Du kan svare vedhjælp af tallene fra 1 til 5, hvor 1 er ”meget lille tillid”. Hvis du har ”meget stor tillid”, skal du svaremed et 5-tal.” – Danmark 2008. (Procentfordeling af svar)5 Meget stor tillid4321 Meget lille tillidVed ikkeI alt27,344,721,64,31,50,599,9
To ud af fem, 40 pct., oplever sig som nogen, der har større tillid til politiet end folk ialmindelighed. Det er noget flere end i 2007, hvor andelen var 34 pct. Omvendt er det kun 4 pct.,der mener, at deres tillid til politiet er mindre end den tillid, folk i almindelighed har. 52 pct.vurderer, at de ligger på linje med folk i almindelighed, mens 4 pct. ikke har besvaret spørgsmålet.
Andelen af borgere, der har stor tillid til politiet, steg frem til 2006, hvor 81 pct. udtrykte stor ellermeget stor tillid til politiet i Danmark. I 2008 er andelen faldet til 72 pct., det samme som i år 2000,jf. figur 6.5.Figur 6.5. Procent der har stor eller meget stor tillid til politiet i Danmark, 1998-2008.100908070605040302010019982000200220042006200820107477,372,380,5 78,472,2
54
Udviklingen går altså i retning af, at en større del af borgerne mener at have større tillid til politietend gennemsnittet, samtidig med, at færre af de adspurgte faktisk udtrykker tillid til politiet.Tilsammen giver disse tal en indikation af, at borgernes generelle tillid til politiet er dalende.
Sammenfattende om borgernes tilfredshed med politiet kan konstateres:••
at lidt under to ud af tre borgere i 2008 er tilfredse med politiets indsats i lokalområdet – etfald fra 2006, hvor tre ud af fire var tilfredse,at tilfredsheden med politiet på landsplan er lavere end i lokalområdet, og at der er sket etmarkant fald i tilfredsheden fra 2006 til 2008. Det er nu halvdelen af borgerne, der ertilfredse eller meget tilfredse med politiets indsats i Danmark som helhed – den lavesteandel i hele undersøgelsesperioden,
••
at flertallet af borgere finder politiet effektive, hjælpsomme og høflige, men også at der ersket et markant fald i vurderingen af politiets effektivitet fra 2006 til 2008,at det i 2008 er færre blandt dem, der har haft brug for politiet her og nu, der er tilfredsemedpolitietshåndteringafopgaven,endpånogetandettidspunkti
undersøgelsesperioden. Det er nu mindre end to ud af tre anmeldere, der er tilfredse,•at fem ud af seks adspurgte i 2008 mener, at politiet mangler ressourcer, og at andelen, dermener dette, er steget markant både i forhold til 2006 og de tidligere år, samtidig med, atsyv ud af ti af de adspurgte mener, at politiet ikke har tid nok til deres arbejde,••at andelen, der har stor eller meget stor tillid til politiet, fortsat er høj – næsten tre ud affire – men også, at den er faldet markant siden 2006,at en stigende andel af borgerne vurderer, at deres egen tilfredshed med og tillid til politietikkedeles af den brede befolkning, mens kun ganske få oplever sig som mindre tilfredseeller tillidsfulde end majoriteten,•at lidt under to ud af tre blandt dem, som har haft brug for politiet her og nu, er tilfredsemed politiets arbejde i akutte situationer, og at andelen af tilfredse er lavere end på nogetandet tidspunkt i undersøgelsesperioden.
Samlet set er der sket en negativ udvikling i borgernes tilfredshed med politiet, en udvikling, dertidsmæssigt falder sammen med implementeringen af politireformen.
55
7. Borgernes tryghed og politiets indsatsDe foregående kapitler har fokuseret påudviklingeni borgernes tryghed, deres oplevelse af lokaleforhold og deres oplevelse af og syn på politiet i perioden fra 1998 og frem. I dette kapitel vil vi istedet fokusere på desammenhængeder er mellem borgernes tryghed og de øvrige variable, der harindgået i spørgeskemaundersøgelsen. I hvor høj grad hænger borgernes oplevelse af dereslokalområde sammen med deres generelle og specifikke tryghed? Hvor meget betyder borgernespersonlige forhold for deres tryghed? Kan politiets indsats reducere utrygheden? For at kunneanalysere disse spørgsmål nærmere, er der gennemført en regressionsanalyse, hvor de enkeltevariable er inddraget trin for trin. Datamaterialet udgøres af alle gennemførte interviews 2008, dvs. ialt 2066 interviews. Alle variable, såvel afhængige som uafhængige, er målt dikotomiseret, dvs.med to svarkategorier, fx ”Mand”/”Kvinde” og ”Udsat for tyveri”/”Ej udsat for tyveri”.
I tabel 7.1 ses resultatet af analysen, og indholdet i tabellen læses på følgende måde:•− eller + angiver, at der findes en statistisk signifikant sammenhæng, mens antallet angiversignifikansniveauet: − eller + er signifikant på 5%-niveau, −− eller ++ er signifikant på1%-niveau, mens −−− eller +++ indikerer signifikans på 1‰-niveau. Antallet af +’er eller−’er er således et udtryk for, hvor stærk sammenhængen er.•− eller + indikerer desuden sammenhængens retning. Når der f.eks. står − med ”Mand”betyder det, at mænd er signifikant mindre utrygge end kvinder. Når der f.eks. står + ved”Udsat for tyveri” betyder det, at personer, der har været udsat for tyveri, er signifikantmere utrygge end personer, der ikke har været udsat for tyveri.•Er der hverken – eller +, findes ingen signifikant sammenhæng.
Målene for de fem afhængige variable – utrygheds-variablene − er opbygget på følgende måde:••••
”Lokalt i mørke”: Personer der ofte føler sig utrygge, når de færdes i deres lokalområdeefter mørkets frembrud.”Ej lokalt i mørke”: Personer der ofte føler sig utrygge, når de færdes uden for dereslokalområde efter mørkets frembrud.”Indbrud”: Personer der ofte er nervøse for at blive udsat for indbrud.”Generelt”: Personer der ofte eller næsten hele tiden tænker på deres personlige risiko forat blive udsat for vold, tyveri mv.
56
•
”Indeks”: Personer der er utrygge på mindst to af de ovenstående fire måder og/eller medhensyn til yderligere forhold: Om man ofte er utryg, når man færdes i sit lokalområde omdagen, og/eller om man ofte er utryg, når man færdes uden for sit lokalområde om dagen.
Tabel 7.1. Lineær regressionsanalyse af forhold, der kan have sammenhæng med oplevet utryghed,Danmark 2006-08.UTRYGHEDLokaltEj lokaltIndbrudGenereltIndeksi mørkei mørkeBAGGRUNDSFORHOLD:Mand−−−−−−−−−−−−−< 30 år−−−−−−−Bor hovedstadsområdet−−−Længere uddannelse−−−−Ansat som funktionærPERSONLIGHED:OptimistiskUdadvendtTillidsfuld−−−−−−−−−−−−−−Fysisk robust−−−−−−−−−Psykisk robust−−−−−LOKALOMRÅDE:Boet der længeTilfreds med at bo der−Har gode venner derMan kender hinandenMan hjælper hinandenKRIMINALITET:Udsat for tyveri++++++++++Udsat for hærværk+++++++Udsat for vold++Udsat for trusler+Ordensproblemer+++++++++++POLITIFORHOLD:Set politi seneste ugePoliti patruljerer jævnligt−−Nærpoliti i lokalområde−−Politiet er der når behov−−−−−−Politi kommer til tiden++
57
Der er fem hovedresultater af analysen. For det første viser det sig, at utryghed ved eller forkriminalitet er en meget kompleks størrelse. Den har mange forskellige dimensioner, som ikkenødvendigvis har stærke indbyrdes sammenhænge, og den påvirkes af mange forskellige forhold.Tillige påvirkes utryghedens enkelte dimensioner ikke på samme måde eller i samme grad afbestemte forhold.
For det andet er det bemærkelsesværdigt, at de sociale aspekter af det område, man bor i, f.eks. omman gennemgående kender hinanden, eller hvor længe man har boet i et område, stort set ingenrolle spiller for utrygheden. Den eneste signifikante sammenhæng, der findes, er, at de, som ertilfredse med at bo i deres lokalområde, er mindre tilbøjelige til hele tiden at tænke på risikoen forat blive udsat for kriminalitet. Hvor længe, man har boet der, hvor man bor, om man har venner iområdet, om man generelt kender de omkringboende, og om man hjælper hinanden i nabolagetspiller i 2008 ingen rolle for utrygheden. Dette står i modsætning til resultaterne fra 1998-02.
For det tredje er der gennemgående ganske kraftige sammenhænge med, om man selv har væretudsat for kriminalitet inden for det seneste år, samt hvilken type kriminalitet, det drejer sig om.Disse sammenhænge synes at være kraftigere end tidligere, hvilket tyder på, at utrygheden er blevetmere ”rationel”, og/eller at de psykologiske konsekvenser af at blive udsat for kriminalitet ertiltaget. Det er bemærkelsesværdigt, at det i højere grad er tyveri og hærværk, der betyder noget forutrygheden, frem for vold og trusler: Det at have været udsat for tyveri øger utrygheden på alleområder undtagen det at færdes uden for lokalområdet, når det er mørkt, mens udsathed forhærværk øger utrygheden på alle områder med undtagelse af frygt for indbrud. Udsathed for voldhar derimod alene sammenhæng med den generelle utryghed og utryghedsindekset. Dette kanhænge sammen med, at udsathed for vold og trusler er mere livsstilsafhængige end udsathed fortyveri og hærværk. Mest konsekvent viser utrygheden sig at hænge sammen med oplevelse af”ordensmæssige” problemer i lokalområdet, såsom en oplevelse af støjende naboer, folk der køreraggressivt og for stærkt i bil, affald og snavs på gaderne. Det er også ofte her, den stærkestesammenhæng findes.
For det fjerde er der ofte stærke sammenhænge med, ”hvem man er”, dvs. baggrundsfaktorer ogpersonlighedsfaktorer, idet dog erhverv og om man er optimistisk og/eller udadvendt anlagt ingensammenhæng har med utryghed. De stærkeste sammenhænge findes med køn, almen robusthed og
58
om man gennemgående har et tillidsfuldt forhold til sine medmennesker eller ej. Ved såvelrobusthed som tillidsfuldhed kan man forestille sig, at sammenhængen kan gå begge veje, dvs. atøget utryghed kan mindske tillidsfuldhed og robusthed.
For det femte viser det sig, at det, næstefter de sociale karakteristika ved nabolag og lokalområder,er de politimæssige faktorer, der gennemgående udviser defærresteogsvagestesammenhængemed utryghed. Overordnet set har det at have set politiet patruljere den seneste uge således ingensammenhæng med nogen af utryghedsvariablerne – et resultat, der svarer til resultaterne fraundersøgelserne frem til 2002.16Til gengæld er de, der haroplevelsenaf, at politiet patruljererjævnligt, mindre angste for indbrud og mindre utrygge på tryghedsindekset. Nogle gange er depolitimæssige faktorer svære at forstå, eller omvendte af hvad man umiddelbart kunne forvente. Detkan således være svært at forstå, at det at have et nærpoliti i sit område, mindsker utrygheden ved atfærdesudenfordette område, men ikkeilokalområdet. Endnu vanskeligere er det umiddelbart atforstå, at de, derikkemener, der er problemer med, at politiet når hurtigt nok frem, er mereængstelige end dem, der har den modsatte opfattelse. Analysen synes generelt at vise, at det betydernoget for trygheden, at man har en oplevelse af, at politieter der,dvs. er tilgængeligt og til at få fati, når man har behov herfor – mens det ingen rolle eller i hvert fald kun en meget ringe rolle spiller,hvor ofte man faktiskserpolitiet, dvs. hvor ofte politiet faktisk patruljerer. Dette indtryk bestyrkesaf resultaterne fra de fokusgruppeundersøgelser, der er gennemført i forbindelse med borger-undersøgelserne:Moderator:”Hvad betyder [politiet] helt konkret i jeres hverdag?”Respondent:”For mig betyder det tryghed... Altså det at man ved, at de er der, hvisman har brug for dem.”(Fokusgruppe 2009)”Det betyder faktisk ikke noget, for jeg ser ikke meget til dem. Jeg har heldigvis ikkebrug for dem. Men det er dejligt at vide, de er der.”(Fokusgruppe 2007)Den tryghedsskabende effekt af oplevelsen af politiet som let tilgængeligt implicerer formentligogså, at politiet ved reelt at være der, dvs. være synligt hvor og når det ”brænder på”, dvs. ved hotspots, områder eller tidspunkter med særligt store problemer osv., kan bidrage til at dæmpeutrygheden. Formentlig er en sådan effekt især til stede ved nervøsiteten for indbrud og måske ogsåden generelle utryghed, men ikke ved frygten for at færdes alene rundt. I hvert fald ses det, at hvor
16
Som det vil fremgå nedenfor, kan der dog for særlige grupper i særlige situationer ses en sammenhæng.
59
35 pct. af de borgere, der oplever sig som boende i lokalområder med særlig høj kriminalitet, ofte ernervøse for at blive udsat for indbrud, hvis de inden for den seneste tidikkehar set politiet i dereslokalområde, gælder dette ”kun” for 19 pct. af dem, der har set politiet. Denne forskel er statistisksignifikant. Blandt de mennesker, der inden for det seneste år har været udsat for kriminalitet, er det25 pct., der ofte er nervøse for indbrud af dem, der ikke har set politiet, overfor ”kun” 14 pct. afdem der har (statistisk signifikant). Blandt de mennesker, der mener at kriminaliteten i dereslokalområde stiger stærkere end andre steder, er det 29 pct., der ofte er nervøse for indbrud, hvis deikke den seneste tid selv har set politiet i deres lokalområde, mens det ”kun” er 22 pct., hvis de harset politiet (statistisk signifikant).
Ser man på de mennesker, der bor i områder, hvor kriminaliteten efter deres opfattelse er relativtlav, og/eller hvor de ikke selv har været udsat for kriminalitet, og/eller mener kriminaliteten ikkestiger så stærkt som andre steder, eventuelt er faldende, findes ikke tilsvarende forskelle. Her hardet ingen betydning for utrygheden, om man har set politiet eller ej.
Lidt afsvækket og ikke så konsistent gør det tilsvarende sig gældende med hensyn til den generelleoplevelse af utryghed som ved nervøsitet for indbrud, mens politiets konkrete synlighed ikke synesat påvirke graden af utryghed ved at færdes, uanset om man bor i et høj- eller lav-kriminalitetsområde, og uanset om det drejer sig om at færdes indenfor eller udenfor lokalområdet.
At der kan være visse tryghedsskabende effekter af konkret patruljering og tilstedeværelse i”brændpunkter” er i overensstemmelse med de synspunkter, borgerne er fremkommet med ifokusgrupperne.Moderator:”Men hvor skal politiet patruljere?”Respondent:”De steder, hvor det brænder, nu brænder det ikke på den måde derindemere i Indre by, nu er det på Nørrebro, og hvor ved jeg.”(Fokusgruppe 2009)”De steder folk befinder sig meget, er det rart med mange patruljeringer. Vedtogstationer er der tit meget uro, og også i weekenden ved barer etc. Der er detvigtigt, at patruljeringen lægger tyngde i de områder, fordi når man lige ser enpolitibil, så lægger det en dæmper på gemytterne. Jeg synes, der sker rigtig mangedumme ting. Så er det rart at se en politibil, i stedet for at de kører rundt på envillavej. Det er fint nok, men det er ikke dér, de skal lægge tyngde. Omkring hvor derer mange mennesker, er det altid rart, at der er patruljering.”(Fokusgruppe 2007)
60
Derimod kan det ikke umiddelbartsystematiskpåvises, hvad der også blev fremført i fokus-grupperne, nemlig at politisynlighed langt væk fra brændpunkterne, f.eks. i et ellers fredeligt villa-kvarter, kan virke omvendt, altså alarmerende og utryghedsskabende.”Patruljerer de et sted, hvor de ikke plejer at gøre det, så føler man sig lidt utryg, forder må jo være et eller andet galt siden de er der. Så føler man sig jo ikke tryg.”(Fokusgruppe 2009)Kun for den generelle utrygheds vedkommende og blandt de mennesker, der bor i lokalområder,hvor man har en oplevelse af at kriminaliteten er faldende, kan man registrere svage tendenser idenne retning. 19 pct. af de, der her har set politiet, er utrygge, over for 16 pct. af dem der ikke harset politiet (ikke statistisk signifikant). For dem, der mener, at kriminaliteten hverken er stigendeeller faldende, er de tilsvarende procenter henholdsvis 16 og 17, jf. figur 7.1.Figur 7.1. Pct. der ofte eller næsten hele tiden tænker på risikoen for at blive udsat kriminalitet, set iforhold til deres opfattelse af kriminalitetsudviklingen i lokalområdet samt hvorvidt, de har setpolitiet patruljere inden for den sidste uge eller ej.Ej set politi i lokalområde50454035302520151050FaldendeKonstantStigendeKRIMINALITET I LOKALOMRÅDE00191617 162432Set politi i lokalområde
For de personer, der oplever kriminaliteten som stigende, synes der at være en angstdæmpendevirkning af patruljering.
61
Resultaterne kan sammenfattes på følgende måde:
•I modsætning til tidligere er der ikke længere signifikante sammenhænge mellemkarakteristika ved lokalområderne og borgernes tryghed.
•Der er fortsat tydelig sammenhæng mellem personlige variable (køn, robusthed ogtillidsfuldhed) og tryghed.
•Der kan ikke påvises nogengenereltryghedsskabende effekt af, at borgernekonkretserpolitiet patruljere, mensoplevelsenaf, at politiet patruljerer jævnligt, har en positivsammenhæng med nogle af tryghedsindikatorerne.
•Blandt borgere, der har været udsat for kriminalitet inden for det seneste år og/eller bor iområder, hvor de oplever kriminaliteten som høj og stigende, er angsten for at blive udsatfor indbrud signifikant højere hos dem, der ikke har set politiet patruljere den seneste uge,end hos dem, derharset politiet patruljere.
62
8. Samarbejdspartnernes holdningerSom beskrevet i kapitel 2 er der gennemført interviews med politiets samarbejdspartnere i 22kommuner i hele landet i 2006 inden iværksættelsen af politireformen og igen i 2008, hvorreformen er gennemført i alle politikredse. Der vil blive gennemført en tredje interviewrunde i2010. I dette kapitel gennemgås de hidtidige resultater af disse interviews. Indledningsvis vil detkort blive beskrevet, hvordan samarbejdspartnerne opfattede samarbejdet med politiet frem tiludgangen af 2006. Herefter følger en beskrivelse af de forventninger, samarbejdspartnerne havde tilreformens virkninger, efterfulgt af en mere omfattende beskrivelse af, hvordan politiets indsatstager sig ud i 2008, når den ses med de kommunale samarbejdspartneres øjne. Afslutningsvis vilforventninger og den faktiske udvikling blive holdt op mod hinanden.
Samarbejdet i 2006I efteråret 2006, kort før iværksættelsen af politireformen, var der stor tilfredshed med politietsindsats i SSP-samarbejdet hos langt hovedparten af de interviewede. En del udtrykte ønsket om, atsamarbejdet blot skulle kunne køre videre i samme spor efter reformen.
Der var etableret SSP-organisationer i samtlige de undersøgte kommuner, og i hovedparten af demvar samarbejdet i SSP veletableret og velfungerende, om end samarbejdets omfang, rækkevidde ogaktivitetsniveau varierede meget. Flertallet af de interviewede mente, at politiets syn på og indsats idet forebyggende arbejde i de senere år havde ændret sig i positiv retning – at politiet var blevetmere interesserede i at forsøge at tage problemer i opløbet, og at mange betjente kunne se idéen i athjælpe unge til at undgå at få pletter på straffeattesten.
Den høje grad af tilfredshed hang sammen med et godt personkendskab. Det, som særlig blevværdsat i samarbejdet i SSP-regi med politiet, var gensidig tillid og respekt og en uformelomgangstone og kommunikation. Det var nemt at få kontakt til politiet, man oplevede storsamarbejdsvillighed, og politiet tog henvendelserne alvorligt, når de kom fra kendte folk i SSP,hvorfor man hurtigt kunne gribe til handling i fællesskab. Samarbejdet oplevedes som særdeleseffektivt, men samtidig også meget personafhængigt. Mange interviewede understregedevigtigheden af, at samarbejdet var ligeværdigt og jævnbyrdigt, hvor hver part varetog deresrespektive roller. Hvis der blev for meget P i SSP, kunne det medføre, at arbejdet blev forresultatorienteret, og at forebyggelse blev vægtet mindre.
63
Samarbejdspartnerne vurderede politiets lokalkendskab meget positivt. Vurderingerne svingede fragodt til utrolig godt. Et godt lokalkendskab indebar det at kende både den fysiske og socialegeografi i lokalområdet, eksempelvis at politiet kendte de steder, hvor der ofte skete ting, og havdekendskab til forskellige lokalområder og beboerne. Men lokalkendskab kunne også betyde, atpolitiet var kendte i lokalområdet, at beboerne var på fornavn med dem og følte, at det var nemt oguformelt at opsøge politiet.
I en del kommuner havde man nær- og landbetjentordninger, og i nogle kommuner var nærpolitietsærdeles veludbygget. Der, hvor man havde nærpoliti, blev nærpolitiet omtalt som en virkelig godsamarbejdspartner, og det var i mange tilfælde det politi, man foretrak at samarbejde med i SSP.Mange gjorde dog opmærksom på, at det var uhensigtsmæssigt, når betjentene man samarbejdedemed i SSP-regi, blev taget ud af tjenesten, eksempelvis i forbindelse med ferie og afspadsering, menførst og fremmest i forbindelse med politiets turnusordning. Denne blev af mange set som enbureaukratisk fejltagelse, der gjorde, at engagerede politifolk var nødt til at forlade deres stillinger,selvom de egentlig gerne ville blive. Kontinuitet i bemandingen var vigtigt både for samarbejdet ogfor arbejdet med forebyggelse, eftersom begge byggede på kendskab til personer og til lokaleproblemstillinger. Lokalkendskabet tog lang tid at bygge op, men gik hurtigt tabt og skulle derforvedligeholdes for at være meningsfuldt. Dette skete bedst med en kontinuerlig lokal forankring.
Der var to genkommende kritikpunkter af politiets forebyggende indsats: For det første var en delinformanter af den opfattelse, at politiet skrev for få socialrapporter, at de somme tider glemte atsende dem, samt at kvaliteten af rapporterne vekslede. Dermed svigtede politiet den del af opgaven,som handlede om at få øje på problemer på et tidligt tidspunkt. For det andet var mange af denopfattelse, at politi og retsvæsen var alt for langsommelige i deres sagsbehandling i forhold til deunge. De mente ikke, at det gav mening, at en ung først kom for en dommer 7-8 måneder efter, haneller hun havde begået noget ulovligt.
I forbindelse med interviewet blev samarbejdspartnerne bedt om at udpege henholdsvis det bedsteog det værste i samarbejdet, som det så ud på interviewtidspunktet i slutningen af 2006. Her kunnealle finde positive ting at sige, mens en del ikke kunne komme på negative aspekter af samarbejdet.Kun i 2 ud af 22 kommuner var man overordnet set ikke tilfreds med politiets indsats i samarbejdeti 2006. I det ene tilfælde skyldtes det formodentlig, at SSP-organisationen grundet kommune-
64
sammenlægning ikke var intakt på interviewtidspunktet – samarbejdet havde nemlig fungeret godtfør kommunalreformen. I det andet tilfælde led samarbejdet under, at der havde været mange skift ipolitiledelsen igennem det seneste halve år.
Samarbejdspartnernes forventninger og forhåbninger til politireformenSelvom en del af de interviewede stort set ikke mente, at samarbejdet kunne blive bedre, end detallerede var, var der dog også nogle, der mente (eller håbede), at politireformen kunne betyde enyderligere udvikling. Blandt de positive forventninger indgik følgende:•••••
En større forpligtelse fra politiets side på den forebyggende indsats, herunder flereinitiativer og flere ressourcer, samt et mindre personafhængigt samarbejde.Flere betjente til den operative indsats og større synlighed.Større specialisering, professionalisering, effektivitet, kvalitet, samt større styrke oggennemslagskraft grundet centraliseringen.Færre ledere og mere kompetence til dem på operativt niveau.Bedre forudsætninger for samarbejde hen over kommune- og kredsgrænser.
En del samarbejdspartnere udtrykte dog tvivl om, hvorvidt politireformen ville medføre de storeforbedringer, og nogle udtrykte også negative forventninger/bekymringer, heriblandt følgende:•
Reformen vil ikke komme til at styrke forebyggelsen, da den i realiteten først og fremmestbetyder rationalisering i politiet. I en stor organisation er der fare for, at driften overtager.Indsatserne koncentreres omkring de største problemer, og der er ikke blik for mindreproblemstillinger, eller for at sætte ind før problemerne opstår. Der bliver langt tilyderpunkter, både geografisk og opmærksomhedsmæssigt. Det vil føre til mindreforebyggelse og mere brandslukning i periferiområder.
••
Der er risiko for, at politiet ’sætter sig på’ SSP-samarbejdet, således at det er politiet, derstyrer prioriteringerne i det forebyggende arbejde.De store politikredse bliver uoverskuelige med lange afstande, flere folk at forholde sig tilog mindre personkendskab. Dette kan medføre dårligere kommunikation, stærkt øgettransporttid for såvel politi som samarbejdspartnere, usikkerhed i samarbejdsrelationen ogmindre muligheder for den uformelle kontakt.
65
••
Topstyring, langt til ledelsen, og langt til beslutninger kan medføre, at én model pressesned over alle, ingen plads til forskellighed.Centralisering vil gå ud over det lokale arbejde. Når den lokale politistation holder lukket,mistes den lokale forankring og tilstedeværelse. På sigt vil det betyde dårligerelokalkendskab.
Det hører med til billedet, at en del af de interviewede efter eget udsagn ikke vidste særlig megetom reformen, og derfor heller ikke havde særlig præcise forventninger til dens virkninger.
Samarbejdspartnernes vurdering af samarbejdet i efteråret 2008Indledningsvis er det væsentligt at understrege, at langt hovedparten af samarbejdspartnerne eryderst loyale over for politiet. De gør meget ud af at fremhæve alle de gode ting ved samarbejdetmed politiet, og de fleste udtrykker stor tilfredshed med de enkelte betjente, som de samarbejderdirekte med. De beskriver betjentene som engagerede, samarbejdsvillige og villige til at yde deresbedste – et typisk udtryk om betjentene er ’ildsjæle’. I det omfang, samarbejdspartnerne udtrykkerkritik, er det altså ikke den enkelte betjents indsats, skytset rettes imod, men derimod vilkårene forsamarbejdet. Flere påpeger, at man fortsat befinder sig på et vadested, og derfor må forholde sigafventende. Den i det følgende fremførte kritik er således underspillet snarere end overdrevet.
Hovedparten af de interviewede mener, at politiet efter reformen har haft mindre tid til samarbejdet.Når samarbejdet fungerer, er det fortsat af høj kvalitet, men det er blevet sværere at iværksætte.Indsatsen er mindre kontinuerlig, mere tilfældig og på den måde mindre konsekvent i forhold tilmålgruppen. Eksempelvis opleves det mange steder, at det daglige regelmæssige samarbejde ude ilokalområderne sammenlignet med tidligere nu nærmest er ikke-eksisterende. Førhen samarbejdedeman især med nærpolitiet, som var i tjeneste 7-23 og havde mulighed for at tilrettelægge vagtplanenefter behov og aftaler. Nu samarbejder man fortrinsvis med lokalpolitiet, hvis normale arbejdstid er8-16 med weekenderne fri. Muligheden for at samarbejde på tidspunkter, hvor der er brug forforebyggende indsatser som eksempelvis efter kl. 16 og i weekenden, er blevet mindre, og deinterviewede oplever politiet som mindre fleksibelt.
Mange af de interviewede fortæller, at de mærker, at politiet er blevet mere presset. Der er blevetmindre rum til det uformelle samarbejde, og man skal i højere grad aftale og planlægge ting og kan
66
ikke som tidligere lave ad hoc indsatser. Samarbejdet er på den måde blevet mere formaliseret,hvilket mange også opfatter som mere bureaukratisk og mindre handlingsorienteret. Betjentenebruger mere tid bag skrivebordet, og der fokuseres uforholdsmæssigt meget på responstider.Overordnet set er der, som samarbejdspartnerne ser det, blevet mere brandslukning og mindre reeltforebyggende arbejde.
Ligesom i 2006 fremhæver stort set alle samarbejdspartnerne, at samarbejdet på det operative planfungerer rigtig godt, og at det fungerer, fordi man kender hinanden og kan tage udgangspunkt inetværk. Det gode samarbejde skyldes altså ikke strukturen eller arbejdsvilkårene, men de enkelteindivider og relationerne imellem dem. En informant påpeger, at de uformelle netværk er blevetstyrket efter reformen, netop fordi den formelle struktur ikke fungerer. I overgangsperioden har manværet nødsaget til at benytte sig af uformelle kanaler for overhovedet at opnå kontakt og iværksættetiltag. Mange steder opleves den samlede kontakt til politiet i 2008 som dårligere end i 2006.
I det følgende fremhæves seks områder – prioritering af det forebyggende arbejde; lokalkendskabog lokal forankring; borgerbetjening; kreds- og lokalråd; centralisering; kommunikation og ledelse– der for de interviewede er centrale i vurderingen af politireformen ved udgangen af 2008.
Prioritering af forebyggelse og ressourcer til samarbejdetDet, samarbejdspartnerne lægger størst vægt på, er det forebyggende arbejde. Her er der i reformenlagt op til en prioritering af forebyggelse, hvilket bl.a. fremgår af, at politiet er blevet tovholder påden nye kreds- og lokalrådsorganisation, som skal arbejde med forebyggelse i bred forstand. Somnævnt ovenfor havde samarbejdspartnerne i 2006 både set frem til og bekymret sig over dette.Mange steder ser man i 2008 stadig optimistisk på, hvad den nye organisering kan komme til atindebære på længere sigt. Den mest udbredte opfattelse blandt samarbejdspartnerne er dog, atpolitiet foreløbig er blevet mindre forebyggende, mindre synligt lokalt, og mere reaktivt. Mange afde forebyggende initiativer, man tidligere har samarbejdet omkring, er mere eller mindre forsvundetsiden reformens start.”Vihar oplevet på det sidste, at vi får sådan en forkølet seddel ud om, om vi vil haveundervisning eller ej. Den sender vi tilbage, og så hører vi ingenting. Så skal jegkontakte en eller anden inde på politigården for at, høre hvad der sker. Så opleverman lige for øjeblikket, at ’vedkommende er her ikke mere’, eller ’de afspadserer’.Altså, det virker ikke ligefrem lovende. Og så er det, jeg siger, at hvis politireformen
67
skal være slået igennem i 2011, det vil sige, der er tre år endnu, så er der plads tilforbedringer.”Organisatorisk er politiets forebyggende indsats placeret to steder: Dels i en sektion i lokalpolitiet,som skal varetage de forebyggende indsatser, dels i et centralt kriminalpræventivt sekretariat i hverpolitikreds. Denne organisering indebærer, at der i en række af politikredsene på papiret er afsatflere – faste – betjente til opgaven, end der har været tidligere. Dette ser mange samarbejdspartneresom en positiv udvikling; turnusordningen er ophørt og nævnes ikke længere som et problem. Påden anden side fortæller flertallet af de interviewede imidlertid, at opgaveporteføljen ogdækningsområdet er vokset sammen med det øgede mandskab. I realiteten er tilvæksten de flestesteder dermed lig nul, og mange oplever, at der faktisk er færre ressourcer, end der var førreformen.”Manhar lavet en reform, som skulle gøre det meget bedre, og man skulle arbejdepræventivt fra bund til ledelse. Det synes jeg er slået meget fejl. Jeg synes faktisk,politiet er blevet meget ringere, især når man snakker forebyggelse. Forebyggelsen eri den grad blevet underkendt. Man har sørget for at bemande alle de centrale enhederog lagene ovenover.”Flere steder samarbejder man i dag med færre betjente end tidligere. En fordel ved dette erkontinuitet i samarbejdet, men ulempen er samtidig, at samarbejdet bliver sårbart, fordi det kunhviler på en enkelt eller et par betjente. Tages disse midlertidigt ud til andre opgaver, bliver derafbræk i samarbejdet og i indsatsen. Et tilbagevendende kritikpunkt er, at betjentene alt for oftetages ud af tjenesten til sponsorvagter, arrestanttransporter og afspadsering.
En del af de interviewede klager over en nedgang i antallet af socialrapporter. I socialforvaltningenser man kun de groveste tilfælde, hvilket man mener, må betyde, at mindre alvorlige sager ligger ibunker hos politiet, bliver henlagt eller slet ikke tages op. Flere steder meldes det, at man ikke sernogen socialrapporter, og at politirapporterne enten er meget forsinkede eller slet ikke kommer.17”Jeger også familiebehandler, og de sager, der nu bliver til socialsager – de sidste toår er de blevet tungere og tungere og tungere. Alt, som kan betegnes som lette værn isocialsager, de kommer overhovedet ikke ind i systemet mere. De bliver sorteret fra,fordi man er nødt til at prioritere. Så tager man kun de aller, aller tungeste.”Socialrapporter vedrører politiets observationer af udsatte børn i familier, de har været i kontakt med. Politirapportervedrører unge under 18 år, der har været involveret i kriminalitet, og omfatter som regel tilståelses- ogsigtelsesrapporter.17
68
Flere af de interviewede har kædet dette sammen med, at sekretariatet i politikredsene blev nedlagt iforbindelse med reformen, hvorefter det i højere grad var den enkelte betjents eget ansvar at senderapporterne videre til kommunen. I nogle kredse har man efterfølgende genoprettet sekretariats-funktionen. Ud over det faldende antal socialrapporter nævner flere samarbejdspartnere, at der sesmeget få ungdomskontrakter, og at politiet ikke sender bekymringsbreve ud i samme udstrækning,som de gjorde før.
En del samarbejdspartnere anfører, at det konkrete samarbejde nok ikke fungerer dårligere end før,men de har på den anden side langt fra fået indfriet de forventninger, de havde til reformensvirkninger.
”Iforhold til forventningerne, så fungerer samarbejdet dårligere – de forventninger vihavde fået indgydt, at nu var der en hel styrke som kunne rykke ud. I forhold til det, såer styrken lidt amputeret.””Vi har haft store problemer i et boligområde med, at de lavede meget kriminalitet, ogi og med at SSP-betjentene var trukket ud af omløb til sponsorvagter eller hvad fandendet var, så fik kriminaliteten lov til at eskalere, og så endte det med, at voresviceborgmester måtte holde møde med politidirektøren for at bede politiet gøre enindsats i området. Så kom der pludselig to vogne, hvor der før kom en eller slet ikkenogen.[…]Så blev situationen rent faktisk løst. Men der gik lige tre, fire, femmåneder. Vi var nødt til at betale for et vagtværn til et bofællesskab deroppe, fordi deblev chikaneret af nogle unger, og politiet kom ikke. Det, vil jeg mene, erpolitireformens skyld.””Vikan kontakte for at høre til en bestemt ung, altså til en bestemt sag. Så får vibeskeden, at det vil de ikke lette røven for. Undskyld udtrykket, men det var faktisk denbesked, jeg fik. Så siger de: ’Der er administrativt kaos. Den rapport kan komme omen time, den kan komme om tre måneder. Jeg ved det ikke, og jeg ved ikke, hvor den erhenne.’ Det var ikke noget, vi oplevede før. Den gang var der mere styr på og håndom den enkelte sag.”Der er dog også positive ting at fremhæve. Mange samarbejdspartnere roser, at betjentene, desamarbejder med i dag, er mere kompetente og bedre kvalificeret til indsatsen omkring forebyg-gelse, end de var før. De er engagerede og har søgt stillingen af interesse:”Det er min oplevelse, at det er nogle kanondygtige politifolk. Det er også minoplevelse, at lokalpolitiet er et sted, hvor man gerne vil arbejde.”
69
Nogle samarbejdspartnere mener, at der tidligere har været en tendens til, at nærpolitiet og forebyg-gelsessektionen fungerede som retrætepost, hvor folk kunne tilbringe tiden før de gik på pension.
Størsteparten af de interviewede giver udtryk for, at de – fortsat – sætter utrolig stor pris påsamarbejdet med politiet. I mange tilfælde er politiet den tætteste samarbejdspartner, man har, ogman vil nødig undvære politiet. Samtidig føler mange af de interviewede sig ikke overbevist om, atdet er en god idé, at politiet skal sidde for bordenden i samarbejdet. I kommunerne og i SSP-regi harman igennem de sidste mange år beskæftiget sig med forebyggelse, og nu frygter man, at denerfaring og viden, man ligger inde med på området, vil blive overset. Eksempelvis bliver der ikkenødvendigvis taget stilling til, om de indsatser, man laver, virker efter hensigten. Det vigtige forpolitiet er at kunne afrapportere,atder er gennemført en indsats, snarere end at vurdere, omindsatsen bar frugt. Dette kaldes af en af de interviewede for ”alibiarbejde”. Samme medarbejderunderstreger, at den praksis dog ikke specifikt kendetegner politiet, men i lige så høj grad gør siggældende i kommunerne. Det er dog ikke alle samarbejdspartnere, der kritiserer politiets viden omforebyggelse – der er også blandt de interviewede nogle, der mener, at den er tilfredsstillende.
Som led i opgraderingen af forebyggelse i politiet har man oprettet et kriminalpræventivt sekretariati hver politikreds. Samarbejdspartnerne roser initiativet, men mange af dem påpeger, at de endnuikke har gjort sig nogen erfaringer med, hvad dette sekretariat kan tilbyde. En informant fortæller, atsekretariatet beskrives som en vidensbank, en betegnelse den pågældende ikke mener, det fortjenerendnu; der er ganske enkelt ikke den tilstrækkelige viden blandt personalet:”Jeg synes det er rent til grin, at man har en vidensbank, der skal fungere, når derikke er noget, der følger med. Der er ikke nogen kurser til dem, der er der, og vi måikke invitere dem med til noget. Der er ikke betaling til noget som helst. De har 400kroner per mand pr. år til kurser. Altså, jeg sad og diskuterede med nogle af de derpolitichefer deroppe, jeg sagde: ’Prøv lige at kigge på hylderne. Det der har vi andreSSP-konsulenter smidt i skraldespanden for 10 år siden, for vi ved, det ikke fungerer’.De kommer ikke ud og hører nye ting. Så jeg synes, det spiller fallit. Det er nogledygtige betjente, der er deroppe, og de er nogle ildsjæle. Og hvis der ikke var ildsjælederoppe, så ved jeg ikke, så var det faldet fra hinanden for 100 år siden. Men det er enkatastrofe, at man skal kalde det for en vidensbank, for der er ikke én, der vil brugedet som en vidensbank. Altså, det er nærmest en opbevaring af gamle lagerting. Hvisvi andre ikke kan finde noget, så har de den nok derovre endnu. Og det har de. Hvisman virkelig skal tænke sådan, så forstår jeg ikke, at man ikke har lavet 2kriminalpræventive sekretariater i alt, hvor man virkelig kunne opsamle noget viden,og hvor der var nogle penge i. Fordi, i SSP vil man gerne køre langt, hvis man havde
70
et sted, hvor man vidste, der var samlet viden. Man har utrolig mange menneskersamlet, som jeg bare ikke synes bliver brugt ordentligt.”
Lokalkendskab og lokal forankringHvad lokalkendskabet angår, skelner samarbejdspartnerne skarpt mellem lokalpolitiet og det øvrigepoliti. Lokalpolitiet er placeret på hoved- og lokalstationerne og arbejder hovedsagelig i deresrespektive lokalområder. Beredskab, efterforskning og resten af politiet (analyseafdeling, kriminal-præventivt sekretariat, omstilling etc.) arbejder principielt i hele politikredsen. Samarbejds-partnernes erfaringer er, at lokalkendskabet hos lokalpolitiet fortsat er godt eller rimeligt. Dog medden undtagelse, at man i de kommuner, hvor man tidligere havde nærpoliti, som i dag er nedlagteller indskrænket,18oplever, at politiets lokalkendskab er blevet dårligere.
Hvad det øvrige politi angår, er der gennemgående enighed om, at kendskabet til lokalområderne erblevet ringere:”Vi har oplevet, at de er meget langt væk i vagtcentralen. Det har ikke fungeretoptimalt. Det må jeg nok sige. Det ved politiet også udmærket godt selv. Og jeg er dasikker på, at det formentlig vil blive et af de områder, hvor vi vil komme til at se, atder virkelig sker noget kvalitativt.”Erfaringerne gælder særlig patruljerne, vagtcentralen og omstillingen, som er dem, de interviewedehovedsagelig har berøringsflade med. Tidligere, hvor politikredsene var mindre, havde vagthavendeet stort lokalkendskab til hele kredsen. I dag, hvor kredsene er meget store ogvagthavendefunktionen for hele kredsen er samlet i vagtcentralen, er det svært – for ikke at sigeumuligt – for den enkelte vagthavende at opbygge et reelt lokalkendskab til hele kredsen.Vagtcentralen styrer hele politikredsens beredskab, og på trods af, at beredskabet i de fleste tilfældefortsat er tilknyttet lokalstationerne, kan politifolkene kaldes ud til sager i hele kredsen. Flere afsamarbejdspartnerne påpeger, at lokalkendskab er nødvendigt for at kunne arbejde proaktivt.Eksempelvis gennem patruljering på steder, hvor man af erfaring ved, at der ofte sker ting. Nårpatruljerne ikke besidder denne viden, så har de sværere ved at arbejde proaktivt. Dette ses afmange som en af grundene til, at politiet er blevet mere reaktivt og mindre proaktivt.
I forbindelse med reformen er nærpolitiet nedlagt som organisation og opgaverne overgået til lokalpolitiet, men endel af samarbejdspartnerne anvender fortsat begreberne nærpoliti og nærbetjent.
18
71
Samarbejdspartnerne fortæller om episoder, hvor manglende lokal- og personkendskab synes athave givet anledning til, at konflikter blev optrappet i stedet for at dæmpes.”Førhenkendte de jo alle de unge ballademagere. De behøvede ikke en gang spørgeefter deres navn. De kunne tage dem i hånden og gå lige hjem med dem på adressen,fordi de vidste, hvor de boede. Det føler jeg ikke er på samme måde mere, både fordiområderne er blevet så store, og der flytter jo mange og kommer nye til hele tiden.”Flere steder havde man før reformen etableret forskellige former for nærpoliti. I landområder havdeman landbetjente og i byområder nærpolitistationer og nærbetjente. I forbindelse med reformen blevnærpolitiet reorganiseret som lokalpoliti, og mange steder er de lokale (nær-)stationer forsvundet.Samarbejdspartnerne lægger ikke skjul på, at de er meget kede af denne prioritering.”Nærpolitiet er blevet reduceret med omkring 50 procent. Derudover skal de ind pådet, som hedder sponsorvagter. Det vil sige, at nærbetjenten selv på de tidspunkterhvor der er ballade i lokalområdet, har skullet ind og sidde på politigården.””Det er det, vi har baseret samarbejdet på. Vi siger jo, at det er derude, hvor tingenesker, at den præventive handling skal finde sted. Og man kan sige, at før politi-reformen, hvor det var baseret på nærpoliti og landbetjente, da fungerede det rigtigfint, fordi man kendte alle varylerne. Men det går jo fløjten nu. Så man kan sige, atkvaliteten af det arbejde, den er også meget dalende.”Et særligt problem vedrørende lokalkendskab handler om politiets brug af ny teknologi.Eksempelvis har man i vagtcentralen et ’flådestyringssystem’, der viser, hvor de enkeltepatruljevogne befinder sig, og om de er aktive eller ej. Det giver mulighed for at styre patruljerne,og sørge for at de er fordelt over hele kredsen. Patruljerne skal kunne arbejde og orientere sigoveralt, og medbringer derfor GPS-navigation. Her opstår dog af og til et problem, der vidner omforskellige måder at orientere sig på. Hvor en GPS orienterer sig efter adresser (postnummer,gadenavn og -nummer), så orienterer ’folket ude i marken’ (anmelderne) sig i højere grad efterlokaliteter, eksempelvis ’stationen’, ’Kvickly’, eller et værtshus. Her kommer teknologien til kort,og det manglende lokalkendskab kan blive en alvorlig hindring i en udrykningssituation.
Overordnet set er oplevelsen af politiets lokalkendskab, at den service og indsats, som politietleverer i samarbejdet, er blevet dårligere, men de fleste interviewede forholder sig afventende ogtilskriver vadestedspositionen samt de mange personalerokeringer i forbindelse med reformen envæsentlig del af ansvaret for problemerne.
72
BorgerbetjeningMange af de interviewede oplever, at politiets betjening af borgerne er blevet forringet. De har selvfået en mangelfuld eller fejlagtig betjening, eller de har fået klager fra borgere, der har lignendeoplevelser.”Jeghavde selv en sag, men det er et års tid siden, hvor der var en, der havde knustmit vindue, da jeg kom om morgenen. Og så lå der en flaske nedenfor og en megethadefuld trussel på telefonsvareren. Der havde jeg den oplevelse, da jeg ringedederop og bad om vagthavende og fortalte ham mit ærinde, hvor han siger: ’Må jegbede om dit forsikringsselskab.’ Så bliver jeg helt stille og siger: ’Jamen, vi erkommunale, vi er selvforsikrede.’ ’Jamen, hvorfor ringer du så?’, sagde han så. Ogder tænkte jeg sådan, nå, ok. Jeg ringer, fordi jeg er lidt utryg over, at der er nogen,der har truet mig. Men det er et år siden, så det skal jo ikke... Jeg synes, jegregistrerer, at der er sket en udvikling. Men det er tydeligt, at de prioriterer, og det ertydeligt, at de har travlt og det er tydeligt, at hvis det er hærværk, så er det ikkesikkert, at de kommer med det samme.””Vihar nogle eksempler på, at borgere – i frustration over ikke at få denpolitibetjening de har en forventning om – så henvender sig til SSP-organisationen.Det vil være en styrkelse, at der bliver en større synlighed af lokale betjente iområderne, så folk naturligt vil rette deres fokus den vej, hvis de har noget, der skal tilpolitiets kendskab.””Set udefra, der vil jeg sige, at hvis kommunalreformen havde sat sig selv på standby i14 måneder, så havde vi eddermaneme haft nogle ophidsede borgere. Nu er det josjældent, der er nogle, der er ophidsede over, at politiet ikke virker så effektivt, mendet er ved at komme op til overfladen nu, hvor det rammer almindelige mennesker påresponstid, eller manglende respons, at man simpelthen ikke bliver hørt. Der har ogsåher i området været mange tilfælde, hvor de siger ’Jamen vi kommer ikke, for vi harikke tid’, ’Men jeg har indbrudstyvene på mit overvågningsbånd’, ’Ja, det er fint, meni den her måned prioriterer vi ikke indbrud’. Altså undskyld, sådan noget, det må manjo ikke sige til borgerne, for fanden. Så det er måske nok den største ulykke ved denher reform, at man har skullet fjerne sig fra borgerne.”Nogle informanter føler sig ikke længere sikre på, at de i påkommende tilfælde kan stole på, atpolitiet vil komme dem til hjælp, hvilket gør dem utrygge. Mange har prøvet at kontakte politiet via114, og en del har oplevet, at det var yderst vanskeligt ikke blot at komme igennem, men også at fåfat i den rette person.”Det værste, det er telefonerne, hvor folk ikke ved, hvem de snakker med, og de ikkeved, hvem de skal stille om til. Og den ventetid, der er, og den mangel på politifolk,der er. Så når man til sidst kommer igennem alt det maskineri og får forklaret, hvaddet egentlig er man vil, så kan det ikke lade sig gøre, fordi der ingen folk er.”
73
Hovedparten af samarbejdspartnerne nyder imidlertid det privilegium, at de har direkte(mobiltelefon-)numre, de kan nå betjentene på, og mange har helt fravalgt at kontakte politiet påanden vis. Problemer med politiets telefonbetjening og omstilling nævnes af mange som ’detværste’ ved reformen.
”Man kan komme til at vente i rigtig lang tid. Og det betyder selvfølgelig også, at vikun bruger de direkte numre nu. Alt andet er håbløst. Eller i hvert fald, det kræver envis tålmodighed som man hurtigt kan miste.”Kreds- og lokalrådI forbindelse med reformen er der etableret kredsråd bestående af den øverste politiledelse ogborgmestre fra alle kommuner i hver enkelt politikreds. Der er også oprettet lokalråd ipolitikredsene. Flere af de interviewede undrer sig over, at lovforslaget omkring etableringen afsamarbejde mellem politi og lokalsamfund kun tager udgangspunkt i ét ministerium, og ateksempelvis Socialministeriet og Undervisningsministeriet ikke er taget med på råd. Mange hæftersig ved, at politiet skal være den drivende kraft i forebyggelse, når politiet i praksis ofte først træderind i billedet på det stadie, hvor forebyggelsen ikke har virket:”Overordnetset kan man sige, synes jeg, at det er meget skrivebordsagtigt tænkt fraJustitsministeriets side og ikke med ejerskab hverken i Undervisningsministeriet ellerSocialministeriet. Så rent lovgivningsmæssigt synes jeg, det har fået for stort ejerskabovre i Justitsministeriet.[…]Og der tænker vi, at man skal passe rigtig meget på med,at hvis politiet skal sidde for bordenden i alt det forebyggende arbejde, så tror visimpelthen at det forebyggende arbejde, hvor kommunerne har siddet for bordenden,ikke kommer til at fungere, som det har gjort tidligere.”I nogle kommuner føler informanterne sig usikre på relationen mellem lokalråd og SSP-organisation. De oplever, at der i reformen bliver lagt op til, at lokalrådet skal have samme ellerlignende funktion og formål som SSP, og frygter derfor, at SSP vil miste betydning og/eller, atpolitiet kommer til at få for megen indflydelse på prioriteringerne:
”Deter lidt bekymrende, at det er besluttet at SSP-arbejdet skal være i det derlokalråd med en politimand som formand. Det er jeg egentlig lidt bekymret for.[…]Som jeg ser det, starter forebyggelse meget, meget før, politiet egentlig har tid til at gåind på banen.””Nuhar de sat sig for bordenden. Det er lidt mærkeligt, ikke… Hvis du tager voreslokalråd, der sidder der én politibetjent. Alle andre er kommunalt ansatte. I lokalråd+
74
sidder der én politibetjent. Alle andre er kommunalt ansatte. På et tidspunkt kunne detgodt være, der vil være nogle i det kommunale system, som siger, ’Nu gider vi bareikke høre på deres krav til os, for det er os, der skal betale. Det er os, der skal findelønkroner og aktivitetstimer til det’.[…]Politiet kan jo ikke lave sig om. Deresopgave er at gå ud og fange røverne. Så i realiteten, hver gang de vil laveforebyggende arbejde, så sender de det ud.””Desiger, det kun er et spørgsmål om tid, hvornår SSP-organisationen bare smelterind i kreds- og lokalrådsorganisationen. Det, mener de, står i lovgivningen. Det erkun et spørgsmål om tid. Så nu giver de os lige lidt tid til at lege videre.”De relativt åbne strukturelle rammer betyder, at lokalrådsorganisationen og måden, hvorpå denrelaterer sig til SSP, har fundet forskellige udtryk lokalt. I enkelte kommuner har man slået detøverste SSP-udvalg sammen med lokalrådet. I lokalrådet har politiet principielt formandsposten,hvilket langt de fleste steder også er ført ud i praksis. Nogle steder har man imidlertid forhandlet sigtil et delt formandskab mellem politi og kommune, og enkelte steder har kommunen formandskabet.IdeflestekommunerharmanbibeholdtSSP-udvalget.Eftersomoverlappeti
personsammensætningen i lokalråd og SSP-udvalg ofte er meget stort, betyder det, at møderneholdes i stort set samme forum, blot med forskellig dagsorden og formand. I nogle kommuner errelationen mellem lokalråd og SSP-organisation endnu ikke helt afklaret. Man er eksempelvis i tvivlom, hvorvidt man skal beholde begge fora eller nedlægge SSP-udvalget.
Overordnet set viser erfaringerne, at der, hvor man tager hensyn til de i forvejen eksisterendesamarbejdsfora og netværk, er man allerede kommet godt fra start. I de kommuner, hvor der harværet store udskiftninger i medarbejderstaben (hvilket i flere tilfælde særlig gør sig gældende påleder- og mellemlederplan), hersker der større usikkerhed omkring, hvordan samarbejdet vil kommetil at se ud, hvilke indsatser man vil arbejde med, og hvordan opgaverne skal fordeles. Flere af deinterviewede giver udtryk for, at lokalrådssamarbejdet på sigt kan indebære en styrkelse af SSP-indsatsen, idet lokalrådet gennem kredsrådet giver adgang til det politiske niveau, samt at politietsrolle som formand kan betyde, at det politiske niveau i højere grad føler sig forpligtet påsamarbejdet. Dette er dog endnu ikke en realitet.
De nye, store politikredse dækker mange kommuner, helt op til 13, der hver især har forskelligebehov, vilkår og målsætninger. Flere informanter er bekymrede for, om der vil være rum for lokaltilpasning, eller om indsatserne ensrettes og vil blive gennemført, uanset om de opleves som
75
nødvendige eller ej. Faren kunne være, at der bruges ressourcer på noget, som ingen relevans har,eller hvor den tilsigtede virkning ikke kan dokumenteres.”10kommuner er jo ikke ens og slet ikke med så stor en geografi. Det er jo vidtforskellige problemstillinger, man har. Lokalrådet, det er selvfølgelig lokalt. Men atman får en strategiplan lagt ned fra kredsrådet med de samme overskrifter, som manså skal udmønte i de enkelte kommuner. Det er ikke den virkelighed, vi lever i.”Flere informanter mener, at etableringen af lokalrådene er blevet presset igennem. De mener, detblandt andet skyldes politiledelsens resultatlønskontrakter. Der har ikke været tid til proces og til atlave et seriøst forarbejde, hvor man har undersøgt, hvad der egentlig er behov for, og hvad man kansætte ind med. Man føler, at formen vægtes højere end det egentlige formål med indsatsen:”Viskal nedsætte en arbejdsgruppe i forhold til at snakke om de her toindsatsområder. Men for øvrigt skal det være færdigt sidst i januar. ’Jamen, det kan viikke’. ’Jamen, det skal det. Så pyt med indholdet!’ Det er det, vi kan være bekymredefor.”En del af informanterne savner deltagelse fra politiets øverste ledelse i lokalrådet. Tidligere deltogpolitimesteren i SSP-udvalget, hvilket betød, at der var kort afstand fra beslutning til handling. I daghar hverken lokalrådet eller SSP-udvalget samme handlekraft, fordi politiet deltager med laverechargeret personale, som ikke altid har den nødvendige beslutningskompetence.
CentraliseringSamarbejdspartnerne oplever politiet som travlt og stresset. Politiet har fået sværere ved at fåtingene til at hænge sammen. En informant beskrev situationen som, ”enorganisering, der gør atman oplever, at der er færre ressourcer”.Man ved, at politiet ikke har fået færre men flereressourcer på det seneste, men oplever samtidig, at politiet yder mindre og dårligere service.Informanterne oplever slet ikke, at reformen har frigjort politi til den operative indsats.
I de fleste af de kommuner, som nu huser politikredsens hovedstation, oplever man, hvad der kunnekaldes en ’hovedstationsproblematik’: Ressourcerne på politiets hovedstation koncentreres icentrale afdelinger,19mens særlig lokalpolitiet (og herunder forebyggelsessektionen) lider afunderbemanding og kompetencemangel. Tendensen er mindre fremherskende i storbyerne, hvilket
19
F. eks. analyseafdeling, ledelsessekretariat, efterforskning, vagtcentral, personaleafdeling.
76
muligvis forklares af, at man her samarbejder omkring flere indsatser, blandt andet har politiet hersærlige ungdomsgrupper.
De store politikredse og den store organisation betyder lange afstande, både geografisk og mentalt,og mange af de interviewede oplever samme problemstilling internt i kommunerne i forbindelsemed strukturreformen. Organisationens størrelse betyder lang afstand til ledelsen, mere bureaukrati,og længere vej til handling. Man oplever problemer med informationsflowet, informationer når ikkefrem eller går tabt i systemet. Et eksempel er samarbejdet omkring den sociale døgnvagt, hvor ensocialrådgiver fra kommunen står til rådighed i døgnets 24 timer, og som politiet kontakter, når derer afhøringer af unge under 18 år, samt i andre spørgsmål der vedrører børn og ungesager.Kommunen leverer en liste over, hvem der har vagten, men flere steder har der været problemerinternt i politiet med at sikre, at det er den aktuelle telefonliste, der henvises til. Gentagne gange harpolitiet kontaktet forkert person, eksempelvis fra en forældet liste.
Flere af de interviewede ser primært økonomiske gevinster ved at centralisere politiet. I forhold tilborgerne og lokalsamfundet føler man sig ikke overbevist om, at det er den bedste løsning. Iudkantskommunerne frygter man, at de lange afstande også har betydning i forhold tilopmærksomhed. Man er bange for, at politiledelsen, som sidder på hovedstationen, ikke vil haveindsyn i lokalområdernes behov og vilkår, og at indsatserne koncentreres omkring hoved-stationerne.20”Der er for langt fra hovedstation til lokalstation i den sammenhæng, for langt til atde ikke bare reagerer. Deroppe sidder de og laver en prioritering, som hedder, ’hvorer det henne’ og så skal man kvalificere sig til den prioritering, forstået på den mådeat det skal gå helt agurk, før de rykker ud. Men så kan man pludselig godt fåressourcerne.”Centraliseringen er dog ikke kun af det onde. Flere fortæller om situationer, hvor politiet har kunnetstille med en større styrke end tidligere. Eksempelvis fortæller en informant, at politiet mønstredehele 9 patruljebiler ved et slagsmål i det lokale værtshusmiljø.21
Flere interviewede frygter desuden, at politiet vil blive yderligere ramt af mandskabsmangel i forbindelse medklimatopmøde mv. i København i efteråret 2009, fordi der skal udlånes mandskab fra hele landet til disse begivenheder,og fordi det herved oparbejdede overarbejde efterfølgende skal afspadseres.21Samme informant rejste dog spørgsmålet, om situationen kunne være løst anderledes, og om det altid erhensigtsmæssigt, at politiet møder talstærkt op.
20
77
Kommunikation og ledelseSamarbejdspartnerne, som er interviewet i undersøgelsen, er alle ansatte i kommunerne og harigennem strukturreformen et nært kendskab til reformarbejde. En del af de interviewede har haftledelsesansvar i reformperioden og har erfaringer med de udfordringer, der kan ligge i enreformproces, og hvordan man kommer helskindet igennem. På denne baggrund tegner der sigoverordnet tre ledelsesområder, hvor man mener, politiet måske har undervurderet udfordringerneeller ikke har haft redskaberne til at håndtere dem.
For det første kritiseres politiets kommunikation udadtil, særlig i forhold til den manglende vilje tilat erkende fejl og problemer. Flere af de interviewede giver eksempler på oplevelser, hvor politietikke har håndteret relationen til deres eksterne samarbejdspartnere og borgere på en hensigtsmæssigmåde. Politiledelsen er kommet med udmeldinger om, at politireformen ’kører på skinner’, mensbåde borgere og betjente har kunnet se, at det ikke var tilfældet. I den slags tilfælde mister politietsin troværdighed, og tillidsrelationen mellem borger og politi går tabt. Eksempelvis er det vigtigt, atvise åbenhed og være lydhør over for det, borgerne har at sige, når politiet inviterer til høring. Flerehar oplevet, at menige betjente har brugt borgermøder til at rette kritik mod politiledelsen, og undrersig over den manglende loyalitet mellem ledelsen og de menige betjente. Den slags har man ikkeoplevet før.”Jeghavde en pudsig oplevelse, hvor jeg var til et borgermøde. Der var betjente medtil det borgermøde, som kom som borgere og konfronterede deres ledere på mødet.Det var pudsigt, for det ville aldrig have forekommet i min afdeling eller i kommunen,at man konfronterede hinanden sådan. Så ville man tage det internt. Det var ikkenogen god oplevelse. Det var grænseoverskridende. Det skaber ikke et godt klima.Man signalerer udadtil at, der er noget man ikke har styr på.”Flertallet af samarbejdspartnerne fortæller, at de jævnligt hører betjente brokke sig og værefrustrerede over de nuværende arbejdsvilkår, ligesom man kan se politifolk gå til pressen medkritik. Når man ser dette nu, må det være fordi, der er noget virkelig alvorligt galt. Informanternebegynder at tvivle på, hvor godt det egentlig går, og om problemerne kun kan tilskrives enovergangsperiode:”Egentligså tror jeg, politireformen bliver god nok, men man har ikke kunnet sinorganisationspsykologi. Fordi det har været for topstyret, og man har ikke fået denalmindelige gulvmedarbejder med. Og så lyver man. Altså ikke møntet lokalt, men deter jo dumt af rigspolitichef Hesselbjerg at stille sig op og sige: ’Det kører godt’, når
78
Fru Jensen alle steder kan se, at der er kuk i den. Så bør man sige noget andet. Altså,ellers så beder du sgu’ selv om øretæverne. Og lige så vel som kommunerneindrømmer, at der er ting som ikke har fungeret, så tror jeg altså også, at politiet villehave været tjent med fra starten af at have indrømmet, at der er nogle ting i det her,der ikke fungerer.””Jegglæder mig til, at det kan blive brugt, det du[intervieweren]spørger om. Det viljeg sætte stor pris på. Jeg er selvfølgelig skeptisk, fordi der har været borgermødermed politiet, hvor de siger: ’Sådan er det.’ Hvad er meningen med at indkalde tilborgermøder, hvis man ikke vil bruge tilbagemeldingerne til noget? Hvis man ikke,når man sidder overfor borgerne, kan sige: ’Vi vil godt tage det til os. Det bliver ikkeforandret lige nu, men vi vil godt tage det med, og så må vi kigge på det, når der ergået et stykke tid. For lige nu er der lavet en plan.’ Men det var ikke det, man sagde.Nej, man sagde: ’Sådan er det bare.’”Nogle af de interviewede mener dog ikke, at det er politiets ansvar alene – også de ansvarligepolitikere har været tilbøjelige til at lukke øjnene, som i følgende beskrivelse af den daværendejustitsministers optræden på et borgermøde:”Det,der chokerede mig mest, det var Lene Espersens svar til ham her, som er enmeget velkendt mand her i byen fra et professionelt vagtfirma. Det var: ’Det kunnehun ikke tro på’, ’Jamen Lene, jeg står her og fortæller dig’, ’Nej, det kunne hun ikketro på’. Ok, hvis det er holdningen til de tilbagemeldinger, man får om, hvordan detvirker i praksis, så forstår jeg udmærket godt, at de kun henholder sig til de deroverskriftsgloser, der hedder, ’2011, det skal bare fungere i 2011’. Det er det eneste,jeg hører, gang på gang, ’Vi skal lige give den en chance, den skal lige komme iomdrejninger, og vi forventer den fungerer i 2011.’”Det andet genkommende kritikpunkt drejer sig om politiets interne kommunikation, som denopleves af samarbejdspartnerne. Flertallet blandt de interviewede oplever mange betjente somdemotiverede, frustrerede og stressede. Nogle mener, at en del af forklaringen kan være, atbetjentene mangler indsigt i og information om, hvad der er målsætning med reformen, og derforhar svært ved at føle ejerskab til projektet. Når ledelsens udmeldinger ikke stemmer overens medderes egne erfaringer, mister de tiltroen til, at det vil blive godt. En anden forklaring, som flere af deinterviewede henviser til, er, at når arbejdsvilkårene ikke lever op til behovene, det vil sige, når denmenige betjent oplever at han/hun ikke længere har mulighed for at leve op til den hidtidigestandard, så går det ud over den enkeltes selvværd. Flere interviewede fortæller om betjente, der harforladt forebyggelsessektionerne i utilfredshed med arbejdsvilkårene, og i en enkelt kommune harbetjentene søgt orlov og er blevet ansat i den kommunale SSP-organisation i stedet.
79
”Man kan presse folk så meget, at de ikke kan fungere, at de bliver syge. Det må manforsøge at tackle. Og så skal visionerne være på plads. ’Hvad vil man opnå’. Det harværet svært for politiet at sige: ’Hvad er det for en vej. Hvad er det, vi arbejder fremimod. Hvad er vores visioner’. Så bliver det bare en reform. Og en reform er jo ikkenoget i sig selv.”Flere fortæller, at forventningerne til reformen blev skruet alt for højt op, og at det kan være med tilat forklare den modstand og skuffelse, man ser i dag. Det var simpelthen ikke realistisk, at man villekunne leve op til de forventninger, der blev lagt for dagen. Med en sundere indstilling på daværendetidspunkt havde dagens problemer muligvis været mindre. Nu står man i en situation, hvor det, manblev lovet før reformen, ikke stemmer overens med den virkelighed, menige betjente og borgereoplever. Videre har man ikke fået formidlet, at reformen ikke ville finde sit fodslag med det samme,men at der måtte forventes en overgangsperiode, hvor tingene ville fungere dårligere, end de gjordefør. En informant påpeger, at ulemperne har vist sig fra starten, mens fordelene ved den nyeorganisation først vil vise sig på sigt:”Deter måske i virkeligheden det, der er det største problem - at man måske havdefået gejlet forventningerne for meget op i stedet for at sige, at det her det kommer til attage tid. Og det kommer til at tage lang tid, at det ikke ville ske fra dag ét. Undervejshar de sagt, ’Nu sker det den 1. november’, ’nu sker det den 1. februar’ og hvad vedjeg. At man hele tiden har rykket den dato, det er en enormt dårlig taktik.”Det tredje kritikpunkt drejer sig om manglen på ledelse i forhold til reformen og udmøntningen afden. Der har været for mange lappeløsninger og for megen viden er gået tabt. Implementeringenopleves som præget af topstyring og mangel på dialog. Nogle mener, at problemerne opstår iforsøget på at implementere moderne ledelse i en organisation, der kendetegnes af en traditionelkommandostruktur:”Jegsynes generelt, der er en negativ holdning til den politireform. Den er solgtforkert, den er solgt for dårligt. Den er italesat på et forkert grundlag. Det er ligesomom, den har svært ved at komme igen, uanset hvor meget godt man gør. Uanset hvormange ressourcer man kaster efter den i anden og tredje omgang, så har den bare fåetet renommé og et prædikat, som er negativt. Og det synes jeg er synd. Men her menerjeg så også, hvad er det, der kan gøre en forskel, det er ledelse. Det er ledelse, og deter dialog. De to ting kan gøre en kæmpeforskel.””Men måske har der manglet nogle ordentlige styrmænd til at få det implementeret,der kunne være med til at holde gejsten oppe, og kunne være med til at værekultursættere. Det er et problem, hvis man har flere ledere undervejs i sådan enproces, så gør det jo at medarbejderne bliver usikre på, hvad rigtig og forkert er.”
80
Flere påpeger, at de negative røster har fået lov til at fylde alt for meget, hvilket igen forklares somet tegn på manglende ledelse:”Derer en masse faktorer i en omvæltningsperiode. Nogle er mere parate til at gå udog gøre noget andet. Og det kan man måske også mærke på betjentene, der er nogle,der har mere mod på at gå ind og gøre det. Det kan også være, der er nogle, der harmere lyst til at lave det, som politireformen tilbød dem. Men de siger måske ikkenoget, fordi de, der har mindre lyst, får sagt det hele. Så der er en masse psykologi,når man laver sådan noget om.”En del af de interviewede giver udtryk for, at en reform af det danske politi faktisk var tiltrængt.Mange ting fungerede ikke optimalt, men de mener ikke, at reformen, som den er udformet, ernogen særlig god løsning. Flere af de interviewede omtaler en ’DJØF-ifiseringstendens’; de mener,der er fare for, at politiet mister sin praktiske fundering og bliver dårligere til at opklare kriminalitet,fordi der bruges for mange kræfter på at akademisere arbejdet. I forbindelse med reformen bliverder brugt alt for meget tid på evalueringer og papirarbejde. Politiet bør sikre, at overgangsperiodenbliver så kort som mulig, så de kan vende tilbage til deres kerneydelser.Opsummering: Forventninger og erfaringerDet samlede billede af samarbejdspartnernes forventninger og deres oplevelse af politireformensførste to år er blandet. For nogles vedkommende er forholdende ikke ændret væsentligt, mens andreoplever væsentlige forringelser i samarbejdet og i politiets indsats. Samarbejdspartnerne hargenerelt haft en ganske god fornemmelse af, hvad der var i vente, når man sammenholderinterviewene fra 2006 med dem, der blev gennemført i 2008 – både positive og negativeforventninger er blevet opfyldt, dog nok flest af de negative.•
Politiet har i mange kredse forpligtet sig mere på det forebyggende arbejde i form af meremandskab og mere fast tilknytning af personale. De problemer, der tidligere var forbundetmed turnusordningens krav om, at betjente i det forebyggende arbejde kun kunne forblivei deres funktioner i en kortere periode, synes nu løst.
•
I praksis halter det forebyggende arbejde dog mange steder grundet mandskabsmangel ipolitiet, samt prioritering af andre opgaver. Ingen samarbejdspartnere rapporterervæsentlige forbedringer i det forebyggende samarbejde med politiet, men en del steder erder på den anden side heller ikke sket forringelser.
81
•••••
Den professionalisering og specialisering af politiet, som en del samarbejdspartnere havdehåbet på ville blive et af resultaterne af reformen, lader foreløbig vente på sig.Ligeledes er håbet om et mere talstærkt og synligt politi på gadeplan blevet skuffet.Politiet opleves som mindre synligt i lokalmiljøet end tidligere.Samarbejdspartnerne oplever heller ikke, at mellem- og operative ledere har fået merekompetence. Tværtimod opleves politiorganisationen som meget topstyret.Samarbejdet er fortsat i meget høj grad personbaseret; det personlige kendskab til denenkelte politiansatte er helt nødvendigt, hvis det skal fungere.Frygten for, at politiet ville ’sætte sig’ på SSP-samarbejdet er foreløbig ikke blevet tilvirkelighed, men der er fortsat flere steder en vis utryghed med hensyn til, hvordanforholdet mellem SSP-organisationen og lokalrådene vil blive.
•
De nye politikredses størrelse har betydet, at flertallet af de interviewede oplever storegeografiske og mentale afstande som væsentlige forhindringer i samarbejdet. Der brugeslang tid på transport, og man oplever, at der er længere vej til beslutningstagerne, hvilkethar gjort samarbejdet mindre handlekraftigt. Lokalpolitiets indskrænkede arbejdstid gør, atsamarbejdspartnerne i større udstrækning end tidligere er henvist til at kontakte ’det storepoliti’, som de ikke har personlige relationer til. Dette opleves som en væsentligeffektivitetshindring.
•
Lokalpolitiets lokalkendskab opleves mange steder fortsat som nogenlunde godt ellerintakt. Til gengæld mener samarbejdspartnerne, at det øvrige politis kendskab til lokaleforhold er væsentlig forringet i forhold til tidligere – i nogle tilfælde eksisterer det stort setikke. Blandt de interviewede forestiller man sig ikke, at der på længere sigt vil bliveopbygget lokalkendskab på niveau med det, man tidligere havde i tilsvarende organer.Geografien i de nye politikredse er ganske enkelt alt for stor til, at de enkelte betjente ogmedarbejdere vil kunne overskue hele området.
•
Samarbejdspartnerne oplever politiets betjening af borgerne som væsentligt forringet.Dette bygger de dels på egne erfaringer, dels på henvendelser fra borgere til f. eks. SSP.Det er meget vanskeligt at komme igennem til politiet via de officielle telefonnumre, ogkommer man igennem, kan det være meget svært at finde en person, der kan tage sig afsagen. Herudover har samarbejdspartnerne mange eksempler på, at politiet i sidste endeafviser at tage sig af problemerne, typisk begrundet i mandskabsmangel ellerprioriteringsspørgsmål.
82
•
En del samarbejdspartnere mener, at politiets ledelse, både i de enkelte kredse og pålandsplan har forsømt at anerkende de vanskeligheder, der har været i reformens to førsteår. De mener, at ledelsen i højere grad burde have indrømmet fejl og mangler, frem forover for såvel offentligheden som politiets eget personale at forsøge at vedligeholde etbillede af, at det hele stort set var på plads. De opfatter ledelsesstilen som gammeldags,idet de fremhæver, at moderne ledelse også indebærer, at man indrømmer, når man harfejlet.
83
LitteraturBalvig, Flemming & Lars Holmberg (2004)Politi & Tryghed. Forsøg med nærpoliti i Danmark.Jurist- & Økonomforbundets Forlag, København.
Balvig, Flemming & Lars Holmberg (2007):Fem minutter over 12. Om forholdet mellem politi ogbefolkning umiddelbart efter politireformen 1. januar 2007.I samarbejde med Charlotte Klinge-Christensen (nu Demant), Synovate Vilstrup. Rigspolitiet.
Balvig, Flemming & Lars Holmberg (2007):Den bedste af alle verdener? Samarbejdspartnernesforventninger til politireformens virkning på SSP-samarbejdet, november/december 2006.
Balvig, Flemming & Lars Holmberg (2008)Fem minutter i 12 - Om forholdet mellem politi ogbefolkning umiddelbart før politikredsreformen 1. januar 2007.Rigspolitiet.
Balvig, Flemming & Lars Holmberg (2008)Politireformen år ét. Befolkningens syn på politiet idecember 2007.Rigspolitiet.
Visionsudvalget (2005)Fremtidens Politi.
84
