Retsudvalget 2008-09
REU Alm.del Bilag 489
Offentligt
674576_0001.png
674576_0002.png
674576_0003.png
674576_0004.png
674576_0005.png
674576_0006.png
674576_0007.png
674576_0008.png
674576_0009.png
674576_0010.png
674576_0011.png
LOVSEKRETARIATET

NOTAT

OM HØRING OVER FORSLAG TIL ÆNDRING AF OMBUDSMANDSLOVEN

1. Sammenfatning:

Forslag til ændring af lov om Folketingets Ombudsmand blev sendt i høring 6.marts 2009 til en lang række organisationer og myndigheder. Fristen for atafgive bemærkninger var 31. marts 2009.Følgende organisationer og myndigheder har afgivet bemærkninger: AmnestyInternational, Beskæftigelsesministeriet, Danske Mediers Forum, De Friekostskolers Fællesråd, Dansk Friskoleforening, Danske Regioner, Finansmi-nisteriet, Institut For Menneskerettigheder, Integrationsministeriet, Kommu-nernes Landsforening, Københavns Universitet - Det Juridiske Fakultet, Rets-politisk Forening, Udenrigsministeriet og Undervisningsministeriet. Herudoverer der modtaget bemærkninger fra fængselsinspektør Hans Jørgen Engbo.Følgende organisationer og myndigheder har meddelt, at man ikke har be-mærkninger til lovforslaget eller har ikke indsendt svar: Advokatrådet, Byret-terne, Østre Landsret, Vestre Landsret, Danmarks Journalisthøjskole, DanskFlygtningehjælp, Dansk Journalistforbund, Dansk Røde Kors, Den DanskeDommerforening, Domstolsstyrelsen, Etisk Råd, FN-forbundet, FolketingetsOmbudsmand, Forsvarsministeriet, Justitsministeriet, Rigspolitiet, Statsmini-steriet, Kirkeministeriet, Klima- og Energiministeriet, KRIM, Ministeriet for Fø-devarer, Landbrug og Fiskeri, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Mini-steriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Økonomi- og Erhvervsministeri-et, Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre, Rigsombudsmandenpå Færøerne, Rigsombudsmanden i Grønland og Landsstyret i Grønland.Herunder gøres der nærmere rede for de høringssvar, hvor myndigheder ellerorganisationer foreslår ændringer i lovforslagets bestemmelser. De anførtekommentarer til høringsparternes bemærkninger er udarbejdet i samarbejdemellem Folketingets Ombudsmand og Lovsekretariatet.

2. Bemærkninger til lovforslagets enkelte punkter

Til § 1, nr. 2 (Ombudsmandens pension):Finansministerietbemærker, at den foreslåede udformning af bestemmelsenbetyder, at hvis Ombudsmanden fratræder af en årsag, der ikke kan tilregnesham, får han en aktuelt løbende pension, selvom han ikke er fyldt 60 år. Deter ikke tilfældet efter de gældende regler, hvor pensionen tidligst kan komme
27. april 2009Ref.: 08-000297-33
1/1
til udbetaling fra det 60. år, medmindre der foreligger helbredsmæssig be-grundelse for en tidligere udbetaling. Da hensigten med ændringsforslagetalene ses at være at bringe ombudsmandens pension i et rimeligt forhold tilden fastsatte løn, foreslår Finansministeriet, at den foreslåede bestemmelse iombudsmandslovens § 5, stk. 2, formuleres således:”Stk. 2. I stedet for at modtage eftervederlag og pension beregnet efter § 5 ilov om vederlag og pension m.v. for ministre kan Ombudsmanden begære, atpensionen beregnes efter regler svarende til dem, der gælder for Folketingetstjenestemænd, jf. § 1, stk. 2, i lov om tjenestemandspension, og således atdet tidsrum, hvor Ombudsmanden har fungeret som Ombudsmand, kan med-regnes i den samlede pensionsalder.”

Det bemærkes hertil,

at Ombudsmanden og Lovsekretariatet kan tilslutte sigFinansministeriets forslag, da hensigten netop har været at bringe Ombuds-mandens pension i et rimeligt niveau i forhold til lønnen, særligt hvor Om-budsmanden genvælges af Folketinget som Ombudsmand over længere pe-rioder. Derimod har det ikke været hensigten at regulere pensionsspørgsmå-let, hvor Ombudsmanden fratræder af en årsag, der ikke kan tilregnes haminden det fyldte 60. år.Til § 1, nr. 3 (Inspektion af frihedsberøvedes forhold på private institutioner):Integrationsministeriet bemærker,at der ikke finder frihedsberøvelse sted påasylcentrene, der drives af Udlændingeservice i samarbejde med den privateorganisation Dansk Røde Kors. Frihedsberøvede asylsøgere opholder sig påKriminalforsorgens institution Ellebæk (tidligere Sandholmlejren). Lovforsla-gets almindelige bemærkninger pkt. 3.2. ændres, således at ”private asylcent-re” udgår af eksemplificeringen af, hvilke private institutioner der kan bliveomfattet af Ombudsmandens kompetence til at inspicere private institutioner.Amnesty Internationalhilser det velkomment, at der nu tages skridt til at gen-nemføre den nødvendige lovgivning således, at der skabes hjemmel til, atOmbudsmanden kan udfylde og varetage de tilsynsfunktioner med frihedsbe-røvede i Danmark, som Ombudsmanden har ansvaret for. Amnesty Internati-onal kan i det hele støtte udkastets udvidelse af Ombudsmandens kompeten-ce og finder, at forslaget, hvis det gennemføres, burde kunne give Ombuds-manden et godt udgangspunkt for at gennemføre et effektivt tilsyn med institu-tioner, også private, hvor borgere er frihedsberøvede. Organisationen finderdet dog ikke lovende, at ændringerne ifølge lovforslaget ikke tænkes at havenogen økonomiske konsekvenser, da det er vanskeligt at se, hvordan tilsynetkan blive effektivt, når man skriver, at forslaget vil være neutralt med hensyntil personale- og andre ressourcer.

Det bemærkes hertil,

at Præsidiet i december 2008 forhøjede FolketingetsOmbudsmands budget for budgetåret 2009 med 1.430.000 kr. og med
2/2
1.375.000 kr. for de følgende budgetår. Formålet var at sikre, at Ombuds-manden har mulighed for at udføre de opgaver, som Ombudsmanden skaludføre i forbindelse med Danmarks ratifikation af tillægsprotokollen til FN’storturkonvention.Budgetforhøjelsen anvendes til yderligere personale (1 AC-konsulent (løn-ramme 35), yderligere 1 AC-fuldmægtig og yderligere ½ kontormedarbejder).Ombudsmanden vil opfylde sine forpligtelser ved at gennemføre ca. 40 in-spektioner årligt med særligt fokus på torturkonventionernes overholdelse.Hertil kommer responderende virksomhed i form af gennemgang af relevantelovforslag m.v.Fængselsinspektør Hans Jørgen Engbobemærker, at det skøn over antalletaf private institutioner, hvor personer kan berøves deres frihed, som fremgåraf de almindelige bemærkninger pkt. 3.2., muligvis bør revurderes. Af be-mærkningerne fremgår det, at ”antallet af private institutioner m.v., hvor fri-hedsberøvelse finder sted, skønnes at være lavt”. Hans Jørgen Engbo pegerbl.a. på, at mange private institutioner er godkendt til at modtage personer ihenhold til § 78 i straffuldbyrdelsesloven. Disse personer kan straffes for atforlade institutionen uden tilladelse fra personalet og må derfor ifølge HansJørgen Engbo anses for frihedsberøvede.

Ombudsmanden har oplyst,

at der efter hans opfattelse ikke finder egentligfysisk frihedsberøvelse sted på de nævnte institutioner. Ombudsmanden fin-der derfor ikke behov for systematiske inspektioner af disse institutioner. Påden baggrund vil inspektioner finde sted, hvis der er konkrete indikationer forforhold, der er omfattet af FN´s torturkonvention m.v. og i øvrigt stikprøvevis.

Det bemærkes,

at man i de almindelige bemærkningers pkt. 3.2. ændrer for-muleringen til ”antallet af private institutioner m.v., hvor egentlig frihedsberø-velse finder sted, skønnes at være lavt”.Udenrigsministerietkan tilslutte sig de bestemmelser i lovudkastet, som tilsig-ter at styrke Ombudsmandens funktioner i henhold til torturprotokollen. Uden-rigsministeriet bemærker, at det af de almindelige bemærkninger afsnit 3.2.fremgår, at det er hensigten at søge faglig bistand fra Rehabiliterings- Forsk-ningscenter for Torturofre og Dansk Institut for Menneskerettigheder i forbin-delse med inspektion af frihedsberøvedes forhold. Udenrigsministeriet henle-der opmærksomheden på, at denne konsulentvirksomhed kan indebære ud-gifter, hvis omfang det ikke er muligt at vurdere på det foreliggende grundlag.

Det bemærkes hertil,

at Ombudsmanden ved ovennævnte forhøjelse afbudgettet er blevet tilført de midler, som Ombudsmanden skønnede nødven-dige for, at Ombudsmanden kan udføre sine egne opgaver i tilknytning tilFN´s torturkonvention.
3/3
Til § 1, nr. 4 (Udvidelse af Ombudsmandens kompetence til institutioner mv.,som ved lov eller administrativt inddrages under regler og principper for denoffentlige forvaltning):Beskæftigelsesministerietbemærker, at bestemmelsen kan få betydning forbl.a. a-kasserne og de såkaldte ”private aktører”, der udfører opgaver medaktivering og arbejdsformidling m.v.For så vidt angåra-kassernebemærker ministeriet, at kasserne er undergivetet omfattende statsligt tilsyn, der først og fremmest varetages af Arbejdsdirek-toratet. Klage over såvel en a-kasses afgørelse som over kassens sagsbe-handling kan endvidere indbringes for Arbejdsdirektoratet og derfra eventueltvidere til Arbejdsmarkedets Ankenævn eller beskæftigelsesministeren.Ombudsmanden kan således gå ind i alle sager, der behandles af a-kasserne, når de er påklaget til myndighederne eller behandles af disse somled i tilsynsvirksomheden. Der ses derfor ikke at være behov for, at ombuds-mandens virksomhed udvides til også at omfatte de anerkendte a-kasser, selvom der eventuelt måtte blive lovhjemmel hertil.

Det bemærkes hertil,

at forslaget bl.a. giver Ombudsmanden mulighed for ativærksætte undersøgelser vedr. a-kassernes administration af egen drift, detvil sige, uden at der i forvejen er klaget over a-kassen. Den samme mulighedhar Ombudsmanden over for de institutioner i den offentlige forvaltning, somer omfattet af hans kompetence, og den anvendes jævnligt, hvor der er be-hov. På den måde bidrager forslaget til en reel forbedring af retssikkerhedenfor brugere af a-kasserne.For så vidt angår de private aktører finderBeskæftigelsesministeriet,at for-slaget er hensigtsmæssigt, da det vil bidrage til, at en borger får samme rets-sikkerhed, uanset om borgeren har kontakt til en privat aktør eller et jobcenter(som er en offentlig myndighed).For så vidt angår Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomsforsikring og de forsik-ringsselskaber, der tegner forsikring efter arbejdsskadesikringsloven, bemær-ker ministeriet, at man må gå ud fra, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdoms-forsikring bliver omfattet af Ombudsmandens kompetence i det omfang detteikke allerede gælder, og at det ikke kan udelukkes, at forsikringsselskabernesadministration af sager efter § 15 i arbejdsskadesikringsloven bliver omfattetaf Ombudsmandens kompetence.Sammenfattende kan der efter Beskæftigelsesministeriets opfattelse sættesspørgsmålstegn ved, om det er hensigtsmæssigt, at det alene er ombuds-manden, der afgør, om selskaber, foreninger m.fl., der inddrages under reglerog principper for den offentlige forvaltning, i tilsvarende grad skal være omfat-tet af Ombudsmandens kompetence.
4/4

Det bemærkes hertil,

at når lovgiver vælger at inddrage selskaber og institu-tioner m.v. under de regler og principper, der gælder for den offentlige forvalt-ning, vil det antageligt være forventningen, at den kontrol, der gælder for denoffentlige forvaltning, også kommer til at gælde for sådanne institutioner m.v. Itilfælde, hvor lovgiver vil udstrække regler og principper fra den offentlige for-valtning til et selskab eller institution, men af særlige grunde ikke vil lade sel-skabets/institutionens overholdelse af principperne være omfattet af Om-budsmandens kontrol, synes det mest nærliggende, at dette fravalg af dennormale sammenhæng mellem regulering og kontrol af offentligretlige princip-per foretages udtrykkeligt i lovgivningen.Kommunernes Landsforening (KL)finder, at forslaget generelt overfører kom-petencen til at tage stilling til, om Folketingets Ombudsmand skal have kom-petence i forhold til de omhandlede selskaber og institutioner m.v., til Folke-tingets Ombudsmand, hvor lovgiver ikke i forbindelse med den konkrete lov-givning har tillagt ombudsmanden kompetence. I offentlighedskommissionenarbejdes der med et forslag til ny offentlighedslov, der også forventes at om-fatte foreninger, private selskaber m.v., der ikke har fået overdraget offentlig-retlige beføjelser eller opgaver.Det vil bl.a. gælde Danske Regioner og KL, der ifølge det forslag, der arbej-des med, vil kunne blive omfattet af hovedparten af offentlighedslovens regler,navnlig reglerne om aktindsigt. KL og Danske Regioner er derfor af den opfat-telse, at den foreslåede ændring bør ses i tæt sammenhæng med de forslag,som forventes indeholdt i offentlighedskommissionens betænkning. På denbaggrund anbefaler KL, at denne del af lovforslaget udskydes til efter afgivel-sen af Offentlighedskommissionens betænkning, således at behandlingen afdette forslag kan foregå sammen med de forventede øvrige forslag om udvi-delse af offentlighedslovens anvendelsesområde.Danske Regionerpeger ligeledes på, at forslaget betyder en overførelse afkompetence fra lovgiver til ombudsmanden om inddragelse af ikke offentligeinstitutioner under Ombudsmandens kompetence. Regionerne peger ligele-des på, at der ventes anbefalinger fra Offentlighedslovskommissionen omudvidelse af offentlighedsloven til også at omfatte visse foreninger, privateselskaber m.v., der ikke har fået overdraget offentligretlige beføjelser elleropgaver. Regionerne bemærker, at forslaget bør afgrænses til organer, derhar fået tillagt offentligretlige beføjelser eller opgaver og i øvrigt afvente Of-fentlighedskommissionens betænkning.

Det bemærkes hertil,

at det jf. ovenfor i tilfælde, hvor lovgiver vil udstrækkeregler og principper fra den offentlige forvaltning til et selskab eller institution,men af særlige grunde ikke vil lade selskabets/institutionens overholdelse afprincipperne være omfattet af Ombudsmandens kontrol, er mest nærliggende,at dette fravalg af den normale sammenhæng mellem regulering og kontrol af
5/5
offentligretlige principper foretages udtrykkeligt i lovgivningen. FolketingetsOmbudsmand, der er formand for Offentlighedskommissionen, har oplyst, atdet er sandsynligt, at det kommende forslag fra kommissionen til en ny offent-lighedslov vil udstrække offentlighedsprincippet til nogle organer, som efterden gældende offentlighedslov ikke kan anses for en del af den offentlige for-valtning. I den forbindelse kan der peges på, at der ved en sådan lovændringkan tages specifik stilling til, hvordan kontrollen hermed skal indrettes, herun-der om der f.eks. skal indføres særlige klageveje, og om det derfor er mindrepåkrævet med kontrol fra Ombudsmandens side. På den baggrund vurderesder ikke at være anledning til at lade forslaget afvente Offentlighedskommis-sionens betænkning.Undervisningsministeriethar i forhold til de frie skoler – dvs. frie grundskoler,frie kostskoler, produktionsskoler og private gymnasier m.v. - vurderet, om detvil være hensigtsmæssigt, at disse skoler kan omfattes af Ombudsmandenskompetence. Ministeriet finder ikke grundlag for at udtale sig imod den fore-slåede mulighed for ombudsmanden for at bestemme, at selskaber, institutio-ner, foreninger m.v. omfattes af ombudsmandens virksomhed, i det omfangde ved lov eller administrativt er inddraget under de regler og principper, dergælder for den offentlige forvaltning.Undervisningsministeriet foreslår, at det i bemærkningerne præciseres, omombudsmandens beslutning om at anse sig som kompetent over for private,der omfattes af visse offentligretlige regler, vedrører institutionstyper eller en-keltinstitutioner. Endvidere foreslår ministeriet, at der i bemærkningerne gøresrede for, om Ombudsmandens beslutning om at inddrage en institution elleren institutionstype skal være truffet, før et forhold/en klage giver Ombuds-manden anledning til at undersøge en institution nærmere.

Det bemærkes hertil,

at en beslutning om at inddrage en af de omhandledeprivate institutioner under Ombudsmandens kompetence typisk vil ske i for-bindelse med behandlingen af en konkret klagesag, som berører institutionen.Derved vil beslutningen naturligvis omfatte den pågældende institution. Mendet er klart, at beslutningen skaber en formodning for, at institutioner af sam-me typer også kan blive inddraget under Ombudsmandens kompetence.Undervisningsministeriet rejser endvidere spørgsmål om, hvorvidt en beslut-ning om at inddrage en institution under ombudsmandens kompetence, ogsågælder den klage eller det forhold, som giver anledning til beslutningen ellereventuelt kun gælder fremtidige sager. Ombudsmanden har hertil oplyst, atudgangspunktet vil være, at beslutningen træffes i forbindelse med behand-lingen af en konkret klagesag, som berører institutionen. Beslutningen vil så-ledes også gælde for den pågældende klagesag og ikke kun i fremtidige sa-ger.
6/6

Det bemærkes hertil,

at afgørelse af Ombudsmandens kompetence i forbin-delse med behandlingen af en klagesag kendes fra ombudsmandens hidtidigepraksis, hvor der i anledning af en klage må tages stilling til, om Ombuds-manden er kompetent over for den institution, der klages over. Det kan f.eks.være fordi, institutionen ligger på grænsen mellem den offentlige og privatesektor, eller fordi et offentligt råd/nævn vurderes at være et domstolslignendeorgan, som Ombudsmanden ikke er kompetent overfor.Det er altså ikke ukendt, at det først er ved behandlingen af en klage, at detbliver afklaret, om Ombudsmanden er kompetent over for en institution.Dansk Friskoleforeningpeger på, at såfremt Ombudsmanden skal behandleklagesager på de mange friskoler, som primært er forældre- og medlemssty-rede, kan det betyde, at sager, der i dag finder sin løsning i det lokale skole-demokrati, i stedet vil blive udsat for langvarig sagsbehandling, som vil læggeuhensigtsmæssigt beslag på de små skolers ressourcer. Undtagelsesvis fore-kommer der sager, der skal finde en afklaring via tilsynsmyndigheden (Under-visningsministeriet) eller domstolene, og hvor der måske kan være en fordel i,at Ombudsmanden kan behandle disses sager. Foreningen finder det dogsamlet højst utilfredsstillende, at der fremsættes et lovforslag, som foreningenikke kan overskue konsekvenserne af. Foreningen henstiller, at den hidtidigeudformning af ombudsmandslovens § 7, stk. 4, fastholdes i den hidtidige ord-lyd for de frie grundskolers vedkommende.

Det bemærkes hertil,

at det af lovforslagets almindelige bemærkninger pkt.4.2. fremgår, at formålet netop er at sikre en mere ensartet ordning bl.a. påundervisningsområdet. Her findes der et meget stort antal selvejende instituti-oner. Nogle af disse institutioner anses i praksis for offentlige myndigheder,mens andre er blevet kategoriseret som private, uanset at de ved lov helt ellerdelvist er blevet inddraget under forvaltningsloven og offentlighedsloven menikke ombudsmandsloven. Det bemærkes, at den foreslåede bestemmelseikke i sig selv pålægger de omhandlede institutioner krav om at overholde nyeregler. De regler af offentligretlig karakter, som institutionerne skal overholde,er således fastlagt i lovgivningen. Forslaget giver alene brugere og ansatte enbedre retssikkerhedsmæssig stilling ved, at Ombudsmanden som uafhængigkontrolinstans kan konstatere, om institutionen faktisk overholder de lovkrav,den er omfattet af.De Frie Kostskolers Fællesrådbemærker, at der ikke med lovudkastet er lagtop til bestemmelser, der udtrykkeligt omfatter de frie kostskoler. Fællesrådetreagerer imidlertid på baggrund af bemærkningerne om, at ombudsmandenkan beslutte, at halvoffentlige organer og private institutioner, som ved loveller administrativt er inddraget under de regler og principper, der gælder forden offentlige forvaltning, i samme omfang omfattes af ombudsmandens virk-somhed.
7/7
Fællesrådet nævner videre, at de frie kostskoler alle er private, selvejendeinstitutioner, og ca. halvdelen af skolernes indkomster kommer fra statsligemidler. Endvidere gælder, at afgrænsede dele af skolernes virksomhed eromfattet af bestemmelser i forvaltningsloven, men skolernes virksomhed harikke som sådan karakter af offentlig forvaltning.Fællesrådet finder det naturligt, at ombudsmandens kompetence udstrækkestil kostskolernes virksomhed i det omfang, Undervisningsministeriet ændrerreglerne, men at det også er vigtigt at opretholde, at de frie kostskoler er pri-vate, selvejende institutioner, og at omfanget af statslige tilskud til skolerne erfaldende og typisk under 50 %.Fællesrådet nævner videre, at der i skoleformerne er den største respekt forombudsmandens virksomhed. I det omfang, at flere dele af skolernes virk-somhed ved lov eller administrativt bliver omfattet af ombudsmandens kompe-tence, vil Fællesrådet meget gerne indgå i en drøftelse om den nærmere ud-formning, således at den nuværende rollefordeling mellem Undervisningsmi-nisteriet, skolens bestyrelse og skolens daglige ledelse ikke afløses af ordnin-ger til ugunst for både den enkelte borger og institutionernes virksomhed ogrettigheder.

Det bemærkes hertil,

at der kan anføres de samme betragtninger som oven-for, herunder at formålet med bestemmelsen bl.a. er at sikre en ensartet rets-stilling, herunder adgang til uafhængig kontrol til gavn for brugerne af hen-holdsvis offentlige og private skoler, i det omfang sidstnævnte ved lov er un-derlagt regler og principper fra den offentlige forvaltning.Danske Mediers Forumbifalder forslaget, der sikrer, at der er overensstem-melse mellem Ombudsmandens kompetence og anvendelsesområdet forhenholdsvis offentlighedsloven, forvaltningsloven og retssikkerhedsloven,herunder anvendelsen af de forvaltningsretlige grundsætninger. Medierneudtrykker i den forbindelse tilfredshed med den grundighed, hvormed konse-kvenserne af den nuværende retstilstand er blevet analyseret.Retspolitisk Foreningbemærker, at Ombudsmandens kompetence tillige børomfatte selskaber og lignende, der ved lov eller aftale (privatisering, udlicite-ring) udfører opgaver, hvis ansvar hviler på en offentlig myndighed, eller somhidtil er blevet udført af en offentlig myndighed, som bekostes af det offentligeeller har karakter af myndighedsopgaver. Dette burde ifølge foreningen gæl-de, uanset om der er fastsat regler eller lovgivet om, at offentlighedslo-ven/forvaltningsloven skal gælde for disse selskaber og lignende.

Det bemærkes hertil,

at forslaget fra Retspolitisk Forening er meget vidtræk-kende, da det vil betyde, at Ombudsmandens kompetence skulle omfatte pri-
8/8
vate virksomheder, der ikke af lovgiver er pålagt at efterleve regler og princip-per, der gælder for den offentlige forvaltning. Det vil være uklart, på hvilketgrundlag Ombudsmanden skulle bedømme aktiviteterne.Til § 1, nr. 6 (Almindelige almenmenneskelige og humanitære synspunktersom del af bedømmelsesgrundlaget ved Ombudsmandens inspektioner):Beskæftigelsesministerietbemærker, at henvisningen i bestemmelsen til detforeslåede bredere bedømmelsesgrundlag ved inspektioner giver anledning tiltvivl om, hvorvidt ombudsmanden også kan udtale sig om de ansattes forhold.Det nævnes, at de ansattes forhold er omfattet af arbejdsmiljølovgivningen,som Arbejdstilsynet fører tilsyn med. Såfremt bestemmelsen alene skal væregældende for institutionens klienter, foreslår ministeriet, at dette præciseres.

Det bemærkes hertil,

at det ikke er meningen, at det foreslåede bredere be-dømmelsesgrundlag ved Ombudsmandens inspektioner skal anvendes i for-bindelse med bedømmelse af de ansattes forhold. Dette fremgår bl.a. af dealmindelige bemærkninger til lovforslaget pkt. 6.2., hvorefter hensigten medforslaget er, at Ombudsmanden under inspektioner ”også bedømmer de al-mindelige, humanitære, fysiske og psykiske forhold for institutionens

klienter”

(fremhævning foretaget her). Der bør således ikke kunne opstå den tvivl, somBeskæftigelsesministeriet peger på, og der synes derfor ikke at være behovfor en præcisering.FraKøbenhavns Universitet, Det Juridiske Fakulteter der modtaget bemærk-ninger til forslaget om en ny bestemmelse i § 18, 2. pkt.om almenmenneskelige og humanitære synspunkter som en del af Ombuds-mandens bedømmelsesgrundlag. Forskerne nævner med henvisning til enartikel fra Ugeskrift for Retsvæsen, 2008 B, side 339 ff., at Ombudsmanden ipraksis er tilbageholdende med at anvende de menneskeretlige regler, som eren del af dansk ret, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventi-on.De nævner videre, at tilføjelsen af § 18, 2. pkt., hvorefter Ombudsmanden kaninddrage almenmenneskelige og humanitære synspunkter ved bedømmelseaf en institutions indretning og behandling af og aktiviteterne for brugerne kanmedføre en risiko for, at menneskeretlige aspekter overses i fremtidig om-budsmandspraksis.

Det bemærkes hertil,

at menneskeretlige principper i høj grad indgår i Om-budsmandens virksomhed, herunder også inspektionerne. Men da de i vidtomfang er inkorporeret i form af nationale regler, er det normalt sådanne reg-ler der henvises til i Ombudsmandens udtalelser og rapporter. Uden for denegentlige regulerings område, herunder menneskerettighederne, består detmere diffuse bedømmelsesgrundlag, der sigtes til med lovforslagets § 18, 2.pkt., og de tilhørende bemærkninger.
9/9
Folketingets Ombudsmand mener derfor ikke, at der bør kunne opstå tvivl om,hvordan Ombudsmanden opfatter menneskerettighedernes retlige status. Forat udelukke enhver tvivl er det dog i de almindelige bemærkninger til lovfor-slagets pkt. 6.2. præciseret, at Ombudsmanden i inspektionsvirksomhedenpåser om regler i lovgivningen, herunder i internationale konventioner over-holdes. Herudover bedømmer ombudsmanden forholdene efter en almindeligmedmenneskelig standard. Det skulle således stå klart, at forslaget alene til-sigter atsupplereombudsmandens rent retlige bedømmelsesgrundlag medde nævnte almenmenneskelige synspunkter, som f.eks. kan give sig udslag ihenstillinger om bygningsændringer, bedre vedligeholdelse eller bedre fritids-og beskæftigelsesforanstaltninger.Til § 1, nr. 9 (Mulighed for at Ombudsmanden beslutter, at der først givesaktindsigt i foreløbige udtalelser m.v. dagen efter endelig udtalelse m.v. ersendt til vedkommende myndighed).Danske Mediers Forumhenviser til lovforslagets bemærkninger om, at detkan være uhensigtsmæssigt for ombudsmanden, de implicerede myndighederm.v., når foreløbige dokumentudkast offentliggøres, idet de foreløbige udtalel-ser kan blive ændret væsentligt i den endelige rapport, udtalelse, redegørelsem.v.Danske Mediers Forum finder ikke, at de anførte argumenter kan begrundeen ændring af den gældende ombudsmandslovs § 20, stk. 2, idet den gæl-dende bestemmelse ifølge ordlyd og bemærkninger giver mulighed for at und-tage de foreløbige dokumentudkast fra offentliggørelse, indtil vedkommendemyndighed, der undersøges, har haft lejlighed til at udtale sig herom. Dettevar - som nævnt i bemærkningerne til lovforslaget - formålet med indførelsenaf bestemmelsen i 1996, der blev vedtaget i kølvandet på ombudsmandensundersøgelse af Nørrebro-urolighederne, hvor den daværende rigsadvokatikke havde haft mulighed for at udtale sig, inden den foreløbige redegørelseblev offentliggjort.Uanset at den foreslåede bestemmelse er fakultativ, og at der alene er taleom en udskydelse af tidspunktet for aktindsigt og derved ikke en indskrænk-ning af aktindsigtens omfang, finder Danske Mediers Forum forslaget betæn-keligt. Det nævnes endelig, at det er et væsentligt led i demokratiet, at offent-ligheden kan få indsigt og mulighed for at debattere sager og spørgsmål afsamfundsmæssig betydning løbende og ikke blot, når sagen eller spørgsmå-let er endeligt afgjort, f.eks. ved Ombudsmandens endelige udtalelse. Manfinder på den baggrund ikke, at der er tilstrækkelig grundlag for at ændre dengældende ombudsmandslov § 20, stk. 2.

Det bemærkes hertil,

at hensynet bag den foreslåede ændring er, at det kanvære uhensigtsmæssigt for Ombudsmanden, de implicerede myndigheder
10/10
LOVSEKRETARIATET
eller enkeltpersoner, når foreløbige dokumenter offentliggøres, idet de forelø-bige bemærkninger i dokumenterne kan blive ændret væsentligt i den endeli-ge rapport, udtalelse, redegørelse m.v. Hvis et høringssvar giver anledning til(væsentlige) ændringer i den endelige udgave af rapporten m.v., kan en of-fentliggørelse af det foreløbige dokument medføre en fejlagtig fremstilling imedierne. De foreløbige dokumenter kan på trods af deres foreløbige karaktermedføre en fejlagtig fremstilling i medierne. F.eks. kan dokumenterne blivetillagt en videregående og mere endelig betydning, end den foreløbige karak-ter berettiger. Det understreges i øvrigt, at bestemmelsen kun giver en mulig-hed for at udskyde aktindsigten, hvor dette skønnes nødvendigt.Andre bemærkninger:Institut For Menneskerettighederkan i det hele tilslutte sig de ændringer, derfølger af forslaget til ombudsmandsloven.Retspolitisk Foreningpeger på, at der bør indsættes en bestemmelse, dereksplicit gør det strafbart forsætligt at lægge Ombudsmanden hindringer i ve-jen i forbindelse med igangværende eller påtænkte undersøgelser og inspek-tioner.

Det bemærkes hertil,

at efter § 19, stk. 1, i ombudsmandsloven er de myn-digheder, der er omfattet af Ombudsmandens kompetence, forpligtet til atmeddele Ombudsmanden de oplysninger samt udlevere de dokumenter m.v.,som forlanges af Ombudsmanden. Bestemmelsen forudsætter, at de oplys-ninger, som myndighederne afgiver til Ombudsmanden, er rigtige og fyldest-gørende. Hvis en myndighed afgiver urigtige, utilstrækkelige eller misvisendeoplysninger, kan dette i sig selv give Ombudsmanden grundlag for kritik. Efteromstændighederne kan der blive tale om, at myndigheden rejser en discipli-nærsag over for ansatte, der afgiver urigtige oplysninger til Ombudsmanden.For ansatte og ministre kan der blive tale om strafansvar. Det kan bl.a. kom-me på tale efter bestemmelserne i straffelovens § 156, § 157 og § 162. Om-budsmanden har oplyst, at disse regler efter hans opfattelse er fuldt tilstræk-kelige, og at der ikke er noget praktisk behov for at indsætte en bestemmelse,der eksplicit gør det strafbart at lægge Ombudsmanden hindringer i vejen iforbindelse med igangværende eller påtænkte undersøgelser og inspektioner.Grønlands Landsstyre har telefonisk oplyst, at landsstyret ikke har bemærk-ninger til lovforslaget herunder til bestemmelsen om, at ombudsmandslovenikke finder anvendelse i Grønland, men ved kongelig anordning kan sættes ikraft på Grønland og Færøerne med afvigelser, der følger af særlige færøskeeller grønlandske forhold.
11/11