REU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 489: Notat om høring over forslag til ændring af ombudsmandsloven

§1I lov nr. 473 af 12. juni 1996 om Folketingets Ombudsmand, som ændret ved lov nr. 556 af 24.juni 2005, foretages følgende ændringer:1.I§ 5ændres »ventepenge« til: »eftervederlag« og »§§ 3-7« til: »§§ 3-5«.2.I§ 5indsættes somstk. 2:»Stk. 2.I stedet for at modtage eftervederlag og pension beregnet efter § 5 i lov om vederlag ogpension m.v. for ministre kan Ombudsmanden begære, at pensionen beregnes efter regler svarendetil dem, der gælder for Folketingets tjenestemænd, jf. § 1, stk. 2, i lov om tjenestemandspension, ogsåledes at det tidsrum, hvor Ombudsmanden har fungeret som Ombudsmand, kan medregnes i densamlede pensionsalder.«3.I§ 7, stk. 1,indsættes som2. pkt.:»Ombudsmandens virksomhed omfatter også frihedsberøvedes forhold på private institutionerm.v., hvor frihedsberøvelsen er sket enten i medfør af en afgørelse truffet af en offentlig myndig-hed, på opfordring af en offentlig myndighed eller med samtykke eller indvilligelse fra en offentligmyndighed.«4.§ 7, stk. 4,affattes således:»Stk. 4.Såfremt selskaber, institutioner, foreninger m.v. ved lov eller administrativt helt eller del-vis inddrages under de regler og principper, der gælder for den offentlige forvaltning, kan ombuds-manden bestemme, at de pågældende organer i samme omfang skal være omfattet af ombudsman-dens virksomhed.«5.I§ 13indsættes somstk. 4:»Stk. 4.Ombudsmanden kan i særlige tilfælde forlænge fristen i stk. 3.«

6.I§ 18indsættes som2. pkt.:»I forbindelse med en sådan undersøgelse kan ombudsmanden, ud over hvad der følger af § 21,bedømme forhold vedrørende en institutions eller myndigheds indretning og drift samt forhold ved-rørende behandlingen af og aktiviteterne for institutionens eller myndighedens brugere ud fra al-menmenneskelige og humanitære synspunkter.«7.I§ 19, stk. 1,indsættes efter »Myndigheder«: »m.v.«, og istk. 2indsættes efter »myndigheder«:»m.v.«8.I§ 19indsættes somstk. 5:»Stk. 5.Folketingets Ombudsmand har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behøriglegitimation uden retskendelse adgang til at inspicere private institutioner m.v., hvor personer ereller kan blive berøvet deres frihed, jf. § 7, stk. 1, 2. pkt. Politiet yder om nødvendigt bistand tilgennemførelsen.«9.§ 20, stk. 2,affattes således:»Stk. 2.Ombudsmanden kan bestemme, at en udtalelse, en redegørelse eller en rapport og forelø-bige udgaver heraf samt høringsskrivelser og myndighedernes høringssvar først er undergivet akt-indsigt dagen efter, at den endelige udtalelse, redegørelse eller rapport er sendt til vedkommendemyndighed.«10.I§ 21indsættes som2. pkt.:»I forbindelse med ombudsmandens inspektionsvirksomhed gælder desuden bestemmelsen i §18.«§2Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende.§3Stk. 1.Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes ikraft for Færøerne og Grønland med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske for-hold tilsiger.Stk. 2.For Færøerne og Grønland kan der ved kongelig anordning senere foretages de ændringer iloven, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.

1. IndledningLovforslaget har til formål at revidere lov om Folketingets Ombudsmand (ombudsmandsloven) påenkelte punkter og er udarbejdet i samarbejde med Folketingets Ombudsmand. Lovforslaget frem-sættes af Folketingets Præsidium efter indstilling fra Retsudvalget.Formålet med lovforslaget er bl.a. at gennemføre en ændring af reglerne om Folketingets Om-budsmands pension, så ombudsmanden fremover kan vælge mellem som hidtil at lade sig pensione-re efter regler svarende til dem, der gælder for ministre, eller at lade sig pensionere efter regler sva-rende til dem, der gælder for Folketingets tjenestemænd.Lovforslaget har endvidere til formål at sikre ombudsmanden den bedst mulige adgang til at udfø-re opgaver som national forebyggende mekanisme efter den valgfri protokol til FN-konventionenom tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Det foreslåspå den baggrund, at det af bestemmelsen i ombudsmandslovens § 7, stk. 1, kommer til at fremgå, atombudsmandens virksomhed også omfatter frihedsberøvedes forhold på private institutioner m.v.,hvor frihedsberøvelsen enten er sket i medfør af en afgørelse truffet af en offentlig myndighed, påopfordring af en offentlig myndighed eller med samtykke eller indvilligelse fra en offentlig myn-dighed. I den forbindelse foreslås det at indføre hjemmel til, at ombudsmanden uden retskendelsehar adgang til at inspicere institutionerne m.v.Endvidere foreslås det at udvide ombudsmandens kompetence i forhold til halvoffentlige og pri-vate selvejende institutioner, idet det foreslås, at ombudsmanden skal kunne beslutte, at de pågæl-dende organer omfattes af ombudsmandens virksomhed i samme omfang, som disse ved lov elleradministrativt inddrages under de regler og principper, der gælder for den offentlige forvaltning.Med lovforslaget foreslås desuden, at ombudsmanden, i tilfælde hvor den højeste administrativemyndigheds stillingtagen er foranlediget af ombudsmanden, kan forlænge klagefristen i ombuds-mandslovens § 13, stk. 3.Bedømmelsesgrundlaget i forbindelse med ombudsmandens inspektionsvirksomhed foreslås præ-ciseret, så det fremover kommer til at fremgå direkte af loven, at ombudsmanden ved inspektionerkan bygge sine udtalelser på almindelige, humanitære synspunkter.Endelig foreslås bestemmelsen i § 20, stk. 2, ændret, så ombudsmanden kan bestemme, at om-budsmandens rapporter, udtalelser, redegørelser m.v., foreløbige udgaver heraf samt høringsbreveog myndighedernes høringssvar først er undergivet aktindsigt dagen efter afsendelsen af den endeli-ge rapport, udtalelse, redegørelse m.v.Retsudvalget forventer under udvalgsbehandlingen af lovforslaget at drøfte behovet for en even-tuel ændring af ombudsmandslovens § 30 om anvendelse af betegnelsen ombudsmand.

2. Folketingets Ombudsmands pension2.1. Gældende retI henhold til § 5 i ombudsmandsloven har ombudsmanden ret til ventepenge (nu eftervederlag) ogpension efter regler svarende til de regler, der gælder for ministre i §§ 3-7 i lov om vederlag og pen-sion m.v. for ministre.Dette indebærer, at ombudsmandens egenpension svarer til pensionen for en statstjenestemand påskalatrin 49 (lønramme 36), og at der sker en hurtig optjening af pensionsalder. F.eks. opnås enpensionsalder på 9 år ved en funktionstid som ombudsmand fra 1 indtil 2 år, og fuld pensionsalderopnås ved en funktionstid på over 8 år.Baggrunden for at sidestille ombudsmanden med en minister i relation til pension er, at Folketin-get – på samme måde som for så vidt angår ministre – kan afskedige ombudsmanden, blot denneikke længere nyder Folketingets tillid.De gældende regler i tjenestemandspensionsloven indebærer endvidere, at en ombudsmand, derfør eller efter sin funktionstid som ombudsmand har haft en tjenestemandsstilling, ikke har mulig-hed for at sammenlægge perioderne ved opgørelsen af pensionsalder. Det vil sige, at der for en per-son, som har bestridt en stilling både som tjenestemand og som ombudsmand, må foretages en ku-muleret pensionsopgørelse bestående af tjenestemandspensionen og ministerpensionen. Dette gæl-der, uanset om den periode, hvor vedkommende er tjenestemand, ligger før eller efter perioden somombudsmand eller eventuelt både før og efter. Hvis den pågældende både har været tjenestemandfør og efter perioden som ombudsmand, må disse perioder sammenlægges.2.2. Lovforslagets indholdSom nævnt ovenfor er de gældende pensionsbestemmelser for ombudsmanden begrundet i, atFolketinget – på samme måde som for så vidt angår ministre – kan afskedige ombudsmanden blotdenne ikke længere nyder Folketingets tillid. Historisk har det dog vist sig, at ombudsmænd typiskhar haft en væsentligt længere funktionstid end ministre. Således har der fra embedets oprettelse i1955 og til i dag kun været fire ombudsmænd. Især for ombudsmænd, der genvælges af Folketingetover lange perioder og eventuelt bliver pensioneret fra stillingen som ombudsmand, kan de gælden-de regler virke mindre rimelige, idet der efter det 8. funktionsår ikke optjenes yderligere pension, ogidet den optjente pension svarer til pensionen på et væsentligt lavere skalatrin (skalatrin 49) end detskalatrin, som ombudsmanden lønnes efter (skalatrin 55).Det foreslås derfor at indføre en alternativ pensionsordning for ombudsmanden. Ombudsmandenvil herefter i stedet for at lade sig pensionere efter de gældende regler – der videreføres uændret –kunne begære, at pensionen beregnes efter regler svarende til dem, der gælder for statens og Folke-tingets tjenestemænd i øvrigt, jf. lov om tjenestemandspension. Det foreslås endvidere, at funk-tionstiden som ombudsmand kan medregnes i den samlede pensionsalder, hvis ombudsmanden føreller efter sin funktionstid som ombudsmand har anden ansættelse, der berettiger til optjening aftjenestemandspension. Beregningen sker i disse tilfælde år for år og ikke med den særlige optjeningefter de regler, der gælder for ministre.Ombudsmanden skal senest på fratrædelsestidspunktet vælge, hvilket regelsæt denne ønsker at la-de sig pensionere henholdsvis lade pensionen beregne efter. Skulle ombudsmanden afgå ved dødenuden forinden at have taget stilling til sin pensionsordning, vælges den for ægtefællen mest gunstigeløsning ved fastsættelsen af ægtefællepensionen.

Det bemærkes, at der er foretaget en mere teknisk tilretning i forhold til det lovudkast, der blevsendt i høring. I dette udkast hed det, at »ombudsmanden kan begære sigpensioneretefter reglersvarende til dem, der gælder for Folketingets tjenestemænd«. Med denne affattelse kunne en kom-mende Ombudsmand, som fratrådte af en årsag, der ikke kunne tilregnes ham, vælge at lade sigpensionere og få pension udbetalt, selv om han ikke var fyldt 60 år. Efter den ændrede formule-ring kan pensionen tidligst komme til udbetaling fra det 60. år, medmindre der foreligger helbreds-mæssig begrundelse for en tidligere udbetaling.Da hensigten med at ændre pensionsbestemmelserne alene har været at bringe ombudsmandenspension i et rimeligt forhold til den fastsatte løn, foreslog Finansministeriet den nævnte tilretning,der sikrer, at pension kun udbetales, hvis Ombudsmanden er fyldt 60 år, eller der er en helbreds-mæssig begrundelse for det. Ud over den nævnte bemærkning fra Finansministeriet har der ikkeværet bemærkninger i høringsrunden til forslaget om ændring af bestemmelsen om Ombudsman-dens pension.3. Undersøgelse af frihedsberøvedes forhold på private institutioner3.1. Gældende retOmbudsmandens virksomhed omfatter alle dele af den offentlige forvaltning. Hovedreglen omombudsmandens virksomhedsområde er således angivet på samme måde som anvendelsesområdetfor offentlighedsloven og forvaltningsloven. Uden for ombudsmandens kompetence falder Folke-tinget og organer under Folketinget, domstolene samt private virksomheder og organisationer.Ombudsmanden kan i medfør af ombudsmandslovens § 18 undersøge enhver institution ellervirksomhed samt ethvert tjenestested, der hører under ombudsmandens virksomhed. Inspektionernegennemføres bl.a. på psykiatriske hospitaler, fængsler, arresthuse, forsorgsinstitutioner, kaserner,døgninstitutioner for børn og unge, detentioner, venterum, sociale/psykiske bosteder og lignendeinstitutioner, hvor borgere opholder sig mere eller mindre ufrivilligt. Myndighederne er i medfør afombudsmandslovens § 19, stk. 1, forpligtet til at meddele ombudsmanden de oplysninger samt ud-levere de dokumenter m.v., som ombudsmanden forlanger. Ombudsmanden kan endvidere efter §19, stk. 2, afkræve myndighederne skriftlige udtalelser. Ombudsmanden kan endelig ifølge § 19,stk. 4, besigtige ethvert tjenestested og har adgang til samtlige lokaler.FN’s Verdenserklæring om Menneskerettigheder fra 1948 forbyder anvendelse af tortur eller gru-som, umenneskelig eller vanærende behandling eller straf. Dette forbud er blevet fulgt op med fol-keretligt bindende forbud mod tortur bl.a. i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention fra1950 og FN-konventionen om borgerlige og politiske rettigheder fra 1966.FN’s Generalforsamling vedtog i 1984 en konvention om tortur og anden umenneskelig eller ned-værdigende behandling eller straf. I tilknytning hertil vedtog FN’s Generalforsamling den 18. de-cember 2002 en tillægsprotokol til torturkonventionen (den valgfri protokol til FN-konventionenom tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf (OPCAT)).Tillægsprotokollen, som Danmark undertegnede den 26. juni 2003 og ratificerede den 25. juni2004, trådte i kraft den 22. juni 2006. 42 lande inklusive Danmark har pr. 1. januar 2009 ratificereteller tiltrådt protokollen.Tillægsprotokollens formål er at etablere et system med regelmæssige besøg foretaget af uafhæng-ige internationale og nationale instanser på steder, hvor folk er berøvet deres frihed, med henblik påat forebygge tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.De deltagende stater har i henhold til tillægsprotokollen oprettet en Underkomité til Forebyggelseaf Tortur og anden Grusom, Umenneskelig eller Nedværdigende behandling eller Straf under Komi-

teen mod Tortur (i det følgende benævnt forebyggelseskomitéen), der skal samarbejde med de del-tagende stater om gennemførelse af protokollen.Den valgfri protokol til FN-konventionen pålægger i artikel 17 Danmark at oprette, udpege elleropretholde et eller flere besøgsorganer til forebyggelse af tortur og anden grusom, umenneskeligeller nedværdigende behandling eller straf (nationale forebyggende mekanismer). Den nationaleforebyggende mekanisme skal være funktionelt og personelt uafhængig.Udenrigsministeriet anmeldte i oktober 2007 Folketingets Ombudsmand som national forebyg-gende mekanisme til FN.Som minimum skal de nationale forebyggende mekanismer have kompetence til regelmæssigt atundersøge behandlingen af frihedsberøvede på tilbageholdelsessteder, fremsætte anbefalinger til derelevante myndigheder om forbedring af behandlingen af og forholdene for frihedsberøvede og omforebyggelse af tortur m.v. samt indgive forslag og bemærkninger om eksisterende eller foreslåetlovgivning, jf. tillægsprotokollens artikel 19.De nationale forebyggende mekanismer skal, for at opfylde deres mandat, gives adgang til allenødvendige oplysninger om de frihedsberøvede og tilbageholdelsesstederne samt adgang til alletilbageholdelsessteder og dertil hørende anlæg og faciliteter, jf. protokollens artikel 20. De delta-gende stater skal i den forbindelse sørge for, at den nationale forebyggende mekanisme har adgangtil ethvert sted inden for sin jurisdiktion og kontrol, hvor personer er eller kan blive berøvet deresfrihed, enten i medfør af en afgørelse truffet af en offentlig myndighed, på opfordring af en offentligmyndighed eller med samtykke eller indvilligelse fra en offentlig myndighed.3.2. Lovforslagets indholdDe foreslåede bestemmelser i § 7, stk. 1, 2. pkt., § 19, stk. 1 og 2, samt § 19, stk. 5, er indsat medhenblik på at sikre ombudsmanden adgang til at udføre opgaver som national forebyggende meka-nisme efter den valgfri protokol til FN-konventionen om tortur og anden grusom, umenneskeligeller nedværdigende behandling eller straf.Med ratifikationen af tillægsprotokollen til torturkonventionen har Danmark forpligtet sig til at til-lade besøg af forebyggelseskomitéen og den nationale forebyggende mekanisme på »ethvert stedinden for sin jurisdiktion og kontrol, hvor personer er eller kan blive berøvet deres frihed, enten imedfør af en afgørelse truffet af en offentlig myndighed eller på dennes opfordring eller med denssamtykke eller indvilligelse«, jf. protokollens artikel 4. Det nationale forebyggende organ skal såle-des gives adgang til alle tilbageholdelsessteder med dertil hørende anlæg og faciliteter.De tilbageholdelsessteder, der efter konventionen skal undersøges, er ikke begrænset til institutio-ner, der er en del af den offentlige forvaltning. Derfor foreslås det, at det af bestemmelsen i om-budsmandslovens § 7, stk. 1, kommer til at fremgå, at ombudsmandens kompetence inden for kon-ventionens anvendelsesområde også omfatter private institutioner m.v. Som eksempler på instituti-oner, som vil blive omfattet af ombudsmandens kompetence ved den foreslåede ændring, kan næv-nes private sociale bosteder for børn eller ældre.Med forslaget udvides ombudsmandens virksomhed således til også at omfatte frihedsberøvedesforhold på private institutioner m.v., hvor frihedsberøvelsen er sket enten i medfør af en afgørelsetruffet af en offentlig myndighed, på opfordring af en offentlig myndighed eller med samtykke ellerindvilligelse fra en offentlig myndighed. Ordlyden af den foreslåede bestemmelse svarer til ordly-den i protokollens artikel 4. Ved frihedsberøvelse forstås enhver form for tilbageholdelse, fængslingeller anbringelse af en person i et offentligt eller privat forvaringssted, som den frihedsberøvedeikke har tilladelse til frit at forlade, jf. protokollens artikel 4.

Ombudsmanden skal gives adgang til oplysninger om tilbageholdelsesstederne og de frihedsberø-vede personer, herunder antal, behandling samt forhold under frihedsberøvelsen. Under besøgene påtilbageholdelsesstederne har ombudsmanden ret til at føre samtaler uden opsyn eller vidner med defrihedsberøvede samt med enhver anden person, som efter ombudsmandens opfattelse kan give re-levante oplysninger.Pligten til efter den gældende ombudsmandslovs § 19, stk. 1 og 2, at meddele oplysninger, udle-vere dokumenter og udarbejde skriftlige udtalelser til ombudsmanden påhviler alene myndighederomfattet af ombudsmandens virksomhed. Med de foreslåede ændringer af ombudsmandslovens § 7vil ombudsmandens virksomhed imidlertid også omfatte frihedsberøvedes forhold på private institu-tioner m.v., hvor frihedsberøvelsen er sket enten i medfør af en afgørelse truffet af en offentligmyndighed, på opfordring af en offentlig myndighed eller med samtykke eller indvilligelse fra enoffentlig myndighed. Som konsekvens heraf foreslås bestemmelserne i § 19, stk. 1 og 2, ændret, såogså disse institutioner m.v. er forpligtet til at meddele ombudsmanden oplysninger og udleveredokumenter, og således at ombudsmanden kan afkræve institutionerne m.v. skriftlige udtalelser.Ombudsmanden skal som national forebyggende mekanisme have adgang til alle tilbageholdel-sessteder og dertil hørende anlæg og faciliteter, og som beskrevet tidligere udgør private institutio-ner m.v. i begrænset omfang tilbageholdelsessteder omfattet af tillægsprotokollen. Det er derforvæsentligt, at ombudsmanden, hvis ombudsmanden skal være i stand til at opfylde mandatet somnational forebyggende mekanisme, kan gennemføre inspektioner af disse private institutioner m.v.På den baggrund foreslås det, at der tilvejebringes hjemmel til, at ombudsmanden uden retskendelsehar adgang til at inspicere private institutioner m.v., hvor personer er eller kan blive berøvet deresfrihed.Bestemmelsen forventes kun undtagelsesvis anvendt og alene i det omfang, det skønnes nødven-digt for udførelsen af opgaver efter den valgfri protokol til FN-konventionen om tortur og andengrusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Ombudsmanden er ikke omfattetaf lov nr. 442 af 9. juni 2004 om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb ogoplysningspligter (retssikkerhedsloven), jf. lovens § 1, stk. 1. Det forudsættes imidlertid, at om-budsmanden i forbindelse med kontrolbesøg hos private følger principperne i loven. Politiet yder, idet omfang det er nødvendigt, ombudsmanden bistand til gennemførelsen af inspektionerne.Ombudsmanden forventer at opfylde forpligtelsen som national forebyggende mekanisme ved re-gelmæssigt at undersøge behandlingen af frihedsberøvede personer på tilbageholdelsessteder gen-nem ca. 40 inspektioner årligt med særlig fokus på torturkonventionens overholdelse. Inspektioner-ne forventes at være af mere begrænset omfang end ombudsmandsinstitutionens almindelige in-spektioner af fængsler, psykiatriske afdelinger m.v. Endvidere forventes inspektionerne vedrørendeoverholdelsen af tillægsprotokollen til torturkonventionen at have en anden karakter end de traditio-nelle inspektioner, idet inspektionerne bl.a. skal involvere lægelig sagkundskab. Det er hensigten, atrepræsentanter fra Rehabiliterings- og Forskningscenter for Torturofre (RCT) og Dansk Institut forMenneskerettigheder (DIM) ved deltagelse i inspektionerne skal bidrage med faglig og saglig eks-pertise.Formålet med inspektionerne er at forebygge tortur og umenneskelig eller nedværdigende behand-ling. Ved inspektionerne vil en række fysiske/faktiske – herunder lægefaglige – forhold, som defrihedsberøvede er underlagt, blive vurderet i lyset af dette formål. Som eksempel på forhold, dervil blive vurderet, kan nævnes de frihedsberøvedes adgang til læge, medicin, hospitalsbehandling,anvendelse af tvang (form, hyppighed og årsag), adgang til information og besøg udefra, adgang tilsund og tilstrækkelig mad og drikke, cellers/værelsers/opholdsarealers beskaffenhed samt sanitæreforhold. Ved inspektionerne vil der blive afholdt samtaler med såvel ansatte som frihedsberøvedeom forholdene.

Inspektionerne forudses at have en varighed af op til to dage – afhængig af institutionens størrelse.Inspektionerne forventes gennemført af ca. 4 personer inklusive deltagere fra RCT og DIM.Der findes for tiden ca. 120 offentlige institutioner m.v., som det vil være relevant at inspiceremed henblik på at opfylde forpligtelsen som national forebyggende mekanisme. Antallet af privateinstitutioner m.v., hvor egentlig frihedsberøvelse finder sted, skønnes at være lavt.4. Halvoffentlige organer og private institutioner4.1. Gældende retOmbudsmanden fører i henhold til ombudsmandslovens § 7, stk. 1, tilsyn med myndigheder, derhører under »den offentlige forvaltning«. Uden for embedets kompetence falder modsætningsvisFolketinget og organer under Folketinget, domstolene samt private virksomheder og organisationer.Offentlighedsloven og forvaltningsloven gælder ligeledes for »den offentlige forvaltning«, jf. of-fentlighedslovens § 1, stk. 1, og forvaltningslovens § 1, stk. 1. Af lov nr. 442 af 9. juni 2004 omretssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter (retssikkerheds-loven) § 1, stk. 1, følger, at loven finder anvendelse ved tvangsindgreb, som foretages af den offent-lige forvaltning.Lovene indeholder alle hjemmel til, at vedkommende minister efter forhandling med justitsmini-steren kan fastsætte regler om, at loven helt eller delvis skal gælde for nærmere angivne selskaber,institutioner, foreninger m.v., som ikke kan henregnes til den offentlige forvaltning, jf. forvaltnings-lovens § 1, stk. 2, offentlighedslovens § 1, stk. 2, og retssikkerhedslovens § 1, stk. 4.Dette gælder for så vidt angår offentlighedsloven og forvaltningsloven kun, hvis udgifterne ved depågældende organers virksomhed overvejende dækkes af statslige, regionale eller kommunale mid-ler, eller i det omfang de ved eller i henhold til lov har fået tillagt beføjelse til at træffe afgørelser påstatens, en regions eller en kommunes vegne. I henhold til retssikkerhedsloven er det et krav, at depågældende organer ved eller i henhold til lov har fået tillagt beføjelser til at anvende visse tvangs-indgreb eller oplysningspligter.I det omfang de tre love administrativt udstrækkes til at omfatte private selskaber, institutioner,foreninger m.v., kan ombudsmanden i henhold til ombudsmandslovens § 7, stk. 4, bestemme, at depågældende organer skal være omfattet af ombudsmandens virksomhed.I praksis har det imidlertid vist sig, at bemyndigelsen til administrativt at inddrage halvoffentligeorganer under de generelle forvaltningslove sjældent udnyttes. I stedet vedtages det ved lov, om og ihvilket omfang de anførte love finder anvendelse på private og halvoffentlige organer. Bestemmel-ser i lov om, at forvaltningsloven eller offentlighedsloven gælder for private eller halvoffentligeorganer, ændrer ikke ved organets grundlæggende status som privat organ, og offentligretlige reg-ler, herunder ombudsmandsloven, vil således kun gælde for organet i den udstrækning, det er fastsati loven.En del institutioner m.v. hører organisatorisk og opgavemæssigt til i grænseområdet mellemegentlige forvaltningsmyndigheder og private virksomheder. Ombudsmanden er kompetent over forde institutioner m.v., som i praksis anses for offentlige myndigheder, men er ikke kompetent overfor de institutioner m.v., som anses for private, uanset om de pågældende institutioner udøver opga-ver af offentlig karakter og eventuelt ved lov er omfattet af forvaltningsloven og offentlighedsloven.Halvoffentlige organer og private selvejende institutioner er således kun omfattet af ombudsman-dens virksomhed, hvis de anses for offentlige myndigheder, eller hvis den lov, hvorved institutioneninddrages under forvaltningsloven og offentlighedsloven, tillige indeholder en bestemmelse om, atinstitutionen skal omfattes af ombudsmandens virksomhed.

4.2. Lovforslagets indholdHensigten med ombudsmandslovens § 7 er at skabe overensstemmelse mellem ombudsmandenskompetence og anvendelsesområdet for henholdsvis offentlighedsloven, forvaltningsloven og rets-sikkerhedsloven. Dette er sket dels ved den almindelige afgrænsning af ombudsmandens kompeten-ce til at omfatte »den offentlige forvaltning«, dels ved den gældende bestemmelse i § 7, stk. 4,hvorefter ombudsmanden kan bestemme, at organer, som administrativt inddrages under de nævntegenerelle forvaltningslove, skal være omfattet af ombudsmandens virksomhed.I praksis har det imidlertid som nævnt vist sig, at inddragelse af selskaber, institutioner, foreningerm.v. under forvaltningsloven og offentlighedsloven er sket ved lov, således at det i lovgivningenbestemmes, i hvilket omfang de to love finder anvendelse på private og halvoffentlige organer. Det-te er navnlig tilfældet på det sociale område og undervisningsområdet, hvor der findes et meget stortantal selvejende institutioner. Nogle af disse institutioner anses i praksis for offentlige myndigheder,mens andre er blevet kategoriseret som private. Visse af de selvejende institutioner, som er blevetkategoriseret som private, er ved lov helt eller delvis blevet inddraget under forvaltningsloven ogoffentlighedsloven, men ikke under ombudsmandsloven. Som eksempel kan nævnes institutioner,der er inddraget under forvaltningslovens og offentlighedslovens regler efter bestemmelsen i § 43,stk. 2, i den sociale retssikkerhedslov.Ombudsmanden er som tidligere nævnt alene kompetent i forhold til institutioner m.v., der ansesfor offentlige myndigheder, som administrativt er blevet inddraget under de generelle forvaltnings-retlige love, eller som ved lov er omfattet af ombudsmandens virksomhed. Ombudsmandens kom-petence i forhold til de nævnte halvoffentlige organer og institutioner er derved blevet uensartet.Dette forekommer ikke hensigtsmæssigt i forhold til den retssikkerhedsmæssige beskyttelse afbrugeres og ansattes forhold. Baggrunden herfor er navnlig, at lovbestemmelser, hvorved organerm.v. inddrages under forvaltningsloven og offentlighedsloven, i almindelighed skyldes, at det på-gældende organ har fået tilført offentligretlige beføjelser og opgaver. Når organet bliver inddragetunder den almindelige forvaltningslovgivning, sker der derved en yderligere påvirkning af organetsstatus i retning af at være en offentlig myndighed. Disse forhold taler for, at den ombudsmandskon-trol, der føres med, at de offentligretlige regler bliver overholdt, også bør gælde i disse tilfælde.Det foreslås på den baggrund at ændre bestemmelsen i § 7, stk. 4, således at ombudsmanden ogsåi forhold til selskaber, institutioner, foreninger m.v., som ved lov helt eller delvis inddrages underde regler og principper, der gælder for den offentlige forvaltning, kan bestemme, at de pågældendeorganer i samme omfang skal være omfattet af ombudsmandens virksomhed.Den foreslåede ændring af bestemmelsens ordlyd til at omfatte »de regler og principper, der gæl-der for den offentlige forvaltning« skyldes, at der i praksis er eksempler på, at halvoffentlige orga-ner m.v. ved lov eller administrativt ikke alene er blevet inddraget under forvaltningsloven elleroffentlighedsloven, men også under forvaltningsretlige grundsætninger. Hvor eksempelvis visseforvaltningsretlige grundsætninger i henhold til lov eller administrative regler gælder for et halvof-fentligt organ m.v., vil ombudsmanden efter den foreslåede bestemmelse kunne bestemme, at detteorgan i samme omfang – dvs. for så vidt angår overholdelse af de pågældende grundsætninger –skal være omfattet af ombudsmandens virksomhed.En beslutning efter den foreslåede bestemmelse i § 7, stk. 4, bør – ligesom det er tilfældet efterden gældende bestemmelse – meddeles det pågældende selskab, den pågældende forening eller in-stitution. Desuden vil ombudsmandens beslutning, som efter de gældende regler, skulle offentliggø-res i den årlige beretning samt meddeles Folketingets Retsudvalg.

5. Forlængelse af klagefristen5.1. Gældende retEn klage til Folketingets Ombudsmand skal ifølge ombudsmandslovens § 13, stk. 3, indgives in-den et år efter, at forholdet er begået. Fristen regnes fra den højeste administrative myndigheds stil-lingtagen til sagen.Ombudsmandslovens etårs-frist er absolut, og der er ikke hjemmel til at dispensere fra fristen.Ombudsmanden vil derimod kunne rejse en sag af egen drift på grundlag af den for sent indkomneklage, hvis betingelserne herfor er til stede.5.2. Lovforslagets indholdDet foreslås, at det af bestemmelsen i ombudsmandslovens § 13 kommer til at fremgå, at Folke-tingets Ombudsmand i særlige tilfælde kan forlænge fristen i § 13, stk. 3. Det er hermed hensigtenat præcisere, at ombudsmanden, i tilfælde hvor den højeste administrative myndigheds stillingtagener foranlediget af ombudsmanden, kan fastsætte en længere klagefrist.Præciseringen omfatter de tilfælde, hvor bestemmelsen i ombudsmandslovens § 14 ikke direkte ertil hinder for, at ombudsmanden behandler en klage, men hvor ombudsmanden på baggrund af om-budsmandslovens § 16, stk. 1, sammenholdt med § 14 mener, at sagen bør behandles af en admini-strativ myndighed, før ombudsmanden eventuelt behandler sagen.Hvis omstændighederne tyder på, at en eventuel ny klage ikke kan nå at blive behandlet inden ud-løbet af etårs-fristen fra den afgørelse, den oprindelige klage angår, kan ombudsmanden i disse til-fælde vælge at meddele klageren, at en eventuel ny klage over den afgørelse, som den første klageangik, vil blive anset for rettidig, hvis den modtages af ombudsmanden inden en individuelt fastsat,kortere frist fra klagerens modtagelse af myndighedens svar.6. Bedømmelsesgrundlaget ved inspektioner6.1. Gældende retFolketingets Ombudsmand har foretaget inspektioner af offentlige institutioner siden embedetsstart i 1955. Baggrunden for inspektionsvirksomheden er navnlig, at Folketingets Ombudsmand haren særlig forpligtelse til at være opmærksom på de forhold, som bydes personer, der er anbragt etbestemt sted mere eller mindre mod deres vilje.I forarbejderne til den nugældende ombudsmandslov, der trådte i kraft den 1. januar 1997, er detforudsat, at Folketingets Ombudsmand foretager systematiske inspektioner af Kriminalforsorgensanstalter, herunder fængsler og arresthuse. Desuden inspiceres psykiatriske afdelinger, sociale ogpsykiatriske bosteder, sygehuse, døgninstitutioner m.v.Folketinget vedtog den 2. april 1993 et beslutningsforslag om ligestilling og ligebehandling afhandicappede (Folketingstidende 1992-93, tillæg A, spalte 6015 (B 43)). Bl.a. på baggrund herafanmodede Folketinget i forarbejderne til den nugældende ombudsmandslov ombudsmanden om atfølge udviklingen i ligebehandling på handicapområdet og eventuelt meddele påtale, hvor dette ermuligt inden for ombudsmandens kompetence, jf. Folketingstidende 1995-96, tillæg A, side 1714.Dette sker bl.a. ved inspektioner af handicaptilgængelighed i offentlige bygninger m.v. Ombuds-manden har herudover gennemført egen drift-undersøgelser af byggesager hos kommuner omkommunernes dispensationer fra handicaptilgængelighedskrav samt gennemført og iværksat under-søgelser af handicaptilgængeligheden på jernbanestationer, til Kriminalforsorgens institutioner ogtil landets kirker, kirkegårde og bygninger i tilknytning til kirkerne.

Endelig vedtog Folketinget den 19. maj 2004 som tidligere nævnt et forslag til folketingsbeslut-ning om Danmarks undertegnelse af den valgfri protokol til FN’s konvention om tortur og andengrusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf (Folketingtidende 2003-04, tillægA, side 6169 (B 129)), hvor det bl.a. er forudsat, at ombudsmanden skal varetage opgaven som na-tional forebyggende mekanisme. Dette indebærer bl.a. inspektioner på tilbageholdelsessteder meddertil hørende anlæg og faciliteter. Der henvises i øvrigt til det i afsnit 3 anførte.6.2. Lovforslagets indholdDe inspektioner, som Folketingets Ombudsmand udfører, koncentrerer sig bl.a. om institutioner-nes m.v. fysiske rammer, herunder bygningsmæssige forhold og vedligeholdelsesstand samt uden-dørsarealer. I inspektionerne indgår også undersøgelse af beskæftigelses- og undervisningsmulighe-der, forplejning, pleje, fritidsforhold samt lægetilsyn. Der findes endvidere et stort antal regler bl.a. istraffuldbyrdelsesloven, psykiatriloven og lov om social service samt i internationale konventioneraf betydning for beboernes forhold. Ombudsmanden kontrollerer, om disse regler bliver overholdt.Herudover bedømmer Ombudsmanden forholdene efter en almindelig medmenneskelig standard.Bedømmelsesgrundlaget i forbindelse med inspektionsvirksomheden er bredere end det traditio-nelle bedømmelsesgrundlag, som er beskrevet i ombudsmandslovens § 21. I takt med, at inspekti-onsvirksomheden udvides med nye opgaver, som bl.a. beskrevet ovenfor, bliver dette mere udtalt.Udpegningen af ombudsmanden som national forebyggende mekanisme efter den valgfri protokoltil FN’s konvention om tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling ellerstraf indebærer således, at denne konvention, den internationale praksis, der er knyttet til den, ogandre ratificerede konventioner om beskyttelse mod tortur, umenneskelig, grusom og nedværdigen-de behandling indgår i ombudsmandens bedømmelsesgrundlag. Hertil kommer, at inspektioner medhenblik på opfyldelse af tillægsprotokollen til torturkonventionen skal involvere lægelig sagkund-skab.Ombudsmandens bedømmelse af sager skal ifølge ombudsmandslovens § 21 ske med henblik påen vurdering af, om myndigheder eller personer, der er omfattet af ombudsmandens virksomhed,handler i strid med gældende ret, eller om de på anden måde gør sig skyldige i fejl eller forsømmel-ser ved udøvelsen af deres opgaver. »Gældende ret« det vil sige, lovgivning, ulovbestemte grund-sætninger, internationale konventioner m.v. udgør det samme grundlag, som domstolene bygger på iprøvelsessager i henhold til grundlovens § 63, stk. 1. Ombudsmanden er herudover forpligtet til atpåse, om forvaltningen har handlet i overensstemmelse med god forvaltningsskik. Endelig kan om-budsmanden i forbindelse med sin inspektionsvirksomhed bygge sine udtalelser på grundlag af al-mindelige, humanitære synspunkter, jf. Folketingstidende 1995-96, tillæg A, side 1720.Hensigten med forslaget om at ændre § 21 er at præcisere, at ombudsmanden under inspektioneraf institutioner m.v. – ud over spørgsmål af mere traditionel retlig karakter – også bedømmer dealmindelige, humanitære fysiske og psykiske forhold for institutionens klienter. Ombudsmandensvurdering er i den forbindelse præget af et krav om retssikkerhed, hensynsfuldhed og menneske-værdig behandling af borgerne. Ombudsmandens bedømmelse kan f.eks. give sig udtryk i forslagog henstillinger om bygningsændringer, bedre vedligeholdelse eller bedre fritids- og beskæftigelses-foranstaltninger.7. Offentliggørelse af foreløbige redegørelser m.v.7.1. Gældende retEfter den nugældende § 20, stk. 2, kan ombudsmanden i konkrete tilfælde bestemme, at en hø-ringsskrivelse, en foreløbig udtalelse, en foreløbig redegørelse eller en foreløbig rapport vedrørende

et projekt, som ombudsmanden har taget op af egen drift, ikke er undergivet aktindsigt efter offent-lighedsloven og forvaltningsloven, førend vedkommende myndighed har haft lejlighed til at udtalesig herom. Undtagelsen fra offentlighed gælder, indtil myndighedens høringssvar foreligger og altsåikke frem til tidspunktet for udarbejdelse af den endelige redegørelse.Ombudsmanden anvender foreløbige rapporter, redegørelser, udtalelser m.v. som led i sine in-spektioner, i undersøgelser af bl.a. større og komplicerede sager samt i projekter, som ombudsman-den tager op af egen drift. Den foreløbige rapport, udtalelse eller redegørelse forelægges i disse til-fælde for de involverede forvaltningsmyndigheder. Baggrunden for, at der i de nævnte sager ofteanvendes foreløbige dokumenter, er navnlig, at denne fremgangsmåde giver det bedst muligegrundlag for forvaltningsmyndighedernes stillingtagen til sagen. Idet den foreløbige rapport, rede-gørelse, udtalelse m.v. afgives til de involverede forvaltningsmyndigheder, er den undergivet akt-indsigt i medfør af reglerne i offentlighedsloven og forvaltningsloven.Den nuværende bestemmelse i ombudsmandslovens § 20, stk. 2, blev indført i forbindelse medændringen af ombudsmandsloven i 1996, jf. Retsudvalgets betænkning af 14. maj 1996 (Folketings-tidende 1995-96, tillæg B, side 871 ff.). Baggrunden for bestemmelsen var ombudsmandens under-søgelse af Nørrebro-sagen, hvor der havde været fremsat kritik af, at den foreløbige redegørelse isagen var blevet offentliggjort af Justitsministeriet, før den daværende rigsadvokat havde haft mu-lighed for at udtale sig om den kritik, der var indeholdt i redegørelsen.Af bestemmelsens forarbejder fremgår det, at fremgangsmåden med at forelægge de involveredeforvaltningsmyndigheder en foreløbig redegørelse m.v. ikke altid forekom hensigtsmæssig og efteromstændighederne heller ikke helt rimelig over for den pågældende forvaltningsmyndighed eller afhensyn til enkeltpersoners retssikkerhed, hvis dette indebar, at ombudsmandens foreløbige redegø-relser m.v. blev offentliggjort. Dette gælder navnlig i de tilfælde, hvor den foreløbige redegørelsem.v. afviger væsentligt fra den endelige redegørelse m.v.Samtidig blev det imidlertid fremhævet, at en begrænsning af offentlighedens adgang til indsigt iombudsmandens foreløbige redegørelser m.v. måtte have undtagelsens karakter, da der i langt ho-vedparten af ombudsmandens sager ikke med rimelighed kunne påvises noget påtrængende behovfor, at offentlighedens indsigt i ombudsmandens foreløbige redegørelser m.v. begrænses. En generelregel, der i almindelighed begrænsede offentlighedens adgang til indsigt i ombudsmandens forelø-bige redegørelser m.v., ville derfor være unødigt vidtgående.Inspiration til bestemmelsen i ombudsmandslovens § 20, stk. 2, blev bl.a. fundet i den daværendeinstruks for rigsrevisor om Rigsrevisionens forhold til offentligheden samt sagsbehandling (be-kendtgørelse nr. 447 af 6. maj 1992). Ifølge § 7, stk. 1, nr. 7, i denne instruks omfattede retten tilaktindsigt i Rigsrevisionens dokumenter ikke »notater og beretninger til statsrevisorerne, før ved-kommende minister har haft lejlighed til at udtale sig om et udkast hertil.«Ved lov nr. 590 af 13. juni 2006 blev der indsat en ny bestemmelse som § 18 b, stk. 2, i rigsrevi-sorloven, hvorefter retten til aktindsigt efter forvaltningsloven og offentlighedsloven i notater ogberetninger til statsrevisorerne samt udkast hertil og uddrag heraf først gælder dagen efter, at notateteller beretningen er afgivet til statsrevisorerne. Denne regel gælder ved aktindsigtsbegæringer frem-sat over for ministerier og andre forvaltningsmyndigheder. Instruks for rigsrevisor om Rigsrevisio-nens forhold til offentligheden samt sagsbehandling § 7, stk. 7, blev samtidig ændret i overens-stemmelse hermed for så vidt angår aktindsigtsbegæringer fremsat over for Rigsrevisionen, jf. be-kendtgørelse nr. 716 af 17. maj 2006.For så vidt angår Rigsrevisionens virksomhed gælder det således nu generelt, at tidspunktet forretten til aktindsigt i beretninger og notater til statsrevisorerne, herunder udkast hertil og uddragheraf, udskydes til dagen efter, at dokumentet er afgivet til statsrevisorerne, hvad enten aktindsigts-

begæringer fremsættes over for en forvaltningsmyndighed eller over for Rigsrevisionen. I bemærk-ningerne til lovforslag nr. 177 om ændring af lov om revisionen af statens regnskaber m.m. og lovom statsrevisorerne, jf. Folketingstidende 2005-06, tillæg A, side 5954 ff., er om baggrunden forændringen bl.a. anført, at det ikke er ualmindeligt, at høringssvar giver anledning til (væsentlige)ændringer i den endelige udgave af rigsrevisorberetningen. Det er i den forbindelse anført, at enoffentliggørelse af beretningsudkastene i sådanne tilfælde kan medføre en fejlagtig fremstilling imedierne.7.2. Lovforslagets indholdOffentliggørelse af ombudsmandens foreløbige rapporter, udtalelser, redegørelser m.v., herundernavnlig offentliggørelse af de foreløbige dokumenter i pressen, kan give anledning til lignende be-tænkeligheder i forhold til de berørte myndigheder eller enkeltpersoner. Der lægges i den forbindel-se vægt på, at det for alle parter må være mest forsvarligt, at offentligheden får mulighed for at de-battere udtalelser, redegørelser m.v. og konklusionerne heri på baggrund af fuldstændige og korrek-te oplysninger.Derfor foreslås bestemmelsen i § 20, stk. 2, ændret, så ombudsmanden kan bestemme, at rappor-ter, udtalelser, redegørelser m.v., foreløbige udgaver heraf samt høringsbreve og myndighederneshøringssvar først er undergivet aktindsigt dagen efter afsendelsen af den endelige udtalelse, redegø-relse, rapport m.v.Hensynet bag den foreslåede ændring af § 20, stk. 2, er fortsat, at det kan være uhensigtsmæssigtfor ombudsmanden, de implicerede myndigheder eller enkeltpersoner, når foreløbige dokumentud-kast offentliggøres, idet de foreløbige bemærkninger i disse dokumenter kan blive ændret væsentligti den endelige rapport, udtalelse, redegørelse m.v.Rigsrevisorloven og rigsrevisorinstruksen er formuleret som en generel, midlertidig, undtagelsefra aktindsigt. Den foreslåede ændrede bestemmelse i § 20, stk. 2, er derimod, ligesom det er tilfæl-det med den nugældende § 20, stk. 2, en fakultativ regel. Dette indebærer, at foreløbige udtalelser,redegørelser, rapporter m.v. kun kan undtages fra aktindsigt efter en konkret beslutning i den enkel-te sag. Det er fortsat vurderingen, at der kun i konkrete tilfælde er behov for at udskyde tidspunktetfor adgangen til aktindsigt i ombudsmandens udtalelser m.v. yderligere, og at der ikke er behov for,at reglen gøres til en generel undtagelse. Dette skyldes, at det, som også anført i forarbejderne tilden gældende bestemmelse, må have undtagelsens karakter, at offentlighedens adgang til indsigt iombudsmandens foreløbige redegørelser m.v. begrænses, idet der i langt hovedparten af de sager,som er eller har været under behandling hos ombudsmanden, ikke kan påvises noget rimeligt behovfor, at indsigten begrænses.Det er fortsat hensigten, at ombudsmanden i tilfælde af tvivl om, hvorvidt bestemmelsen bør an-vendes, bør høre den eller de involverede myndigheder om deres opfattelse af offentlighedsspørgs-målet.Den foreslåede bestemmelse fraviger – i det omfang ombudsmanden vælger at gøre brug heraf –reglerne om aktindsigt i forvaltningsloven og offentlighedsloven. I de tilfælde, hvor hjemlen udnyt-tes, vil bestemmelsen imidlertid alene udskyde det tidspunkt, hvor der eventuelt vil kunne meddelesaktindsigt, og vil hverken medføre en udvidelse eller indskrænkning af aktindsigtens omfang.8. De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentligeVed lovforslaget ændres bl.a. reglerne om ombudsmandens pension, så ombudsmanden fremoverkan vælge at lade sig pensionere efter reglerne i tjenestemandspensionsloven. Endvidere foreslåsombudsmandens kompetence udvidet til også at omfatte inspektioner af frihedsberøvedes forhold

på private institutioner og i forhold til halvoffentlige organer og private institutioner, som ved lov erblevet inddraget under de forvaltningsretlige regler og principper.Lovforslaget kan medføre ubetydelige merudgifter til pension til ombudsmanden. Lovforslaget vilherudover ikke medføre økonomiske eller administrative konsekvenser for stat, regioner og kom-muner ud over allerede meddelte bevillinger.Om bestemmelserne i lovforslaget, der giver Ombudsmanden det juridiske grundlag for at udføresine opgaver vedrørende. FN´s torturkonvention, bemærkes det, at Ombudsmandens budget er for-øget uafhængigt af dette lovforslag med henblik på at dækning af udgifterne forbundet med disseopgaver. Folketingets Præsidium forhøjede således i december 2008 Ombudsmandens budget forbudgetåret 2009 med 1.430.000 kr. og med 1.375.000 kr. for de følgende budgetår.Budgetforhøjelsen anvendes til yderligere personale (1 AC-konsulent (lønramme 35), yderligere 1AC-fuldmægtig og yderligere ½ kontormedarbejder). Ombudsmanden vil opfylde sine forpligtelserved at gennemføre ca. 40 inspektioner årligt med særligt fokus på torturkonventionernes overhol-delse. Hertil kommer responderende virksomhed i form af gennemgang af relevante lovforslag m.v.Præsidiet lagde ved denne budgetforhøjelse til grund, at der ikke herudover opstår yderligere ud-gifter for Folketinget i forbindelse med udførelsen af de opgaver, Ombudsmanden har fået i forbin-delse med Danmarks ratifikation af FN´s torturkonvention. Det blev ligeledes lagt til grund, at bud-getforhøjelsen alene skal dække de udgifter, der opstår for Folketingets Ombudsmand, men derimodikke for andre myndigheder eller organisationer, såfremt disse efter aftale med Ombudsmandenbistår ved inspektioner eller lignende, idet disse myndigheder/organisationer selv afholder udgifter-ne.9. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.10. De administrative konsekvenser for borgereLovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.11. De miljømæssige konsekvenserLovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.12. Forholdet til EU-rettenLovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.13. Hørte myndighederEt udkast af lovforslaget har været sendt til høring hos følgende myndigheder, organisationer,m.v.:Advokatrådet, Amnesty Internationals danske afdeling, byretterne, Danmarks Journalisthøjskole,Dansk Flygtningehjælp, Dansk Journalistforbund, Dansk Røde Kors, Danske Regioner, DanskeMediers Forum, Den Danske Dommerforening, Domstolsstyrelsen, Etisk Råd, FN-forbundet, Fol-ketingets Ombudsmand, Institut for Menneskerettigheder, KL, KRIM, Kriminalforsorgen, Køben-havns Universitet, ministerierne, Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre, Retspolitiskforening, Rigsombudsmanden på Færøerne, Rigsombudsmanden i Grønland, Rigspolitiet, Sammen-slutningen af lokale radio- og tv-stationer i Danmark, Vestre Landsret, Østre Landsret, Aarhus Uni-versitet.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Til nr. 1Den foreslåede bestemmelse er dels en konsekvens af, at § 7 i lov om vederlag og pension m.v. tilministre blev ophævet ved lov nr. 447 af 30. juni 1993, dels af, at § 6 i lov om vederlag og pensionm.v. til ministre blev ophævet ved lov nr. 1095 af 29. december 1999. Ved den sidstnævnte lovæn-dring blev reglerne om ventepenge endvidere erstattet af indførelsen af eftervederlag.Til nr. 2Med den foreslåede bestemmelse gives ombudsmanden mulighed for at lade sig pensionere begæ-re, at pensionen beregnes efter regler svarende til dem, der gælder for Folketingets tjenestemænd.Funktionstiden som ombudsmand medregnes år for år i den samlede pensionsalder, hvis ombuds-manden før og/eller efter sin funktionsperiode som ombudsmand har haft ansættelse, der berettigertil optjening af tjenestemandspension.Ombudsmanden skal senest på fratrædelsestidspunktet tage stilling til, hvilke regler denne ønskerat lade sig pensionere henholdsvis lade pensionen beregne efter. Skulle ombudsmanden afgå veddøden uden forinden at have taget stilling til sin pensionsordning, vælges den for ægtefællen mestgunstige løsning.

Til nr. 3Med den foreslåede bestemmelse i § 7, stk. 1, 2. pkt., kommer det af bestemmelsen til at fremgå,at ombudsmandens kompetence omfatter undersøgelse af frihedsberøvedes forhold på private insti-tutioner m.v. Hermed sikres ombudsmanden adgang til at udføre sine opgaver efter den valgfri pro-tokol til FN-konventionen om tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behand-ling eller straf.Inspektionerne foretages med henblik på om nødvendigt at styrke beskyttelsen af de frihedsberø-vede mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.Ved frihedsberøvelse forstås enhver form for tilbageholdelse, fængsling eller anbringelse af enperson i et offentligt eller privat forvaringssted, som den frihedsberøvede ikke har tilladelse til frit atforlade, jf. protokollens artikel 4. Afgørelsen om frihedsberøvelse skal være truffet af en offentligmyndighed, på opfordring af en offentlig myndighed eller med samtykke eller indvilligelse fra enoffentlig myndighed.Ombudsmandens udøvelse af inspektionsvirksomhed i henhold til tillægsprotokollen til tortur-konventionen vil også omfatte undersøgelser af behandlingen af frihedsberøvede på private institu-tioner m.v., herunder adgang til alle private tilbageholdelsessteder og dertil hørende anlæg og facili-teter samt frihed til at vælge de steder, der besøges, og de personer, der tales med. Ombudsmandenskal i den forbindelse gives adgang til oplysninger om tilbageholdelsesstederne og de frihedsberø-vede personer, herunder antal, behandling og forhold under frihedsberøvelsen. Under besøgene harombudsmanden ret til at føre samtaler uden opsyn eller vidner med de frihedsberøvede samt medenhver anden person, som efter ombudsmandens opfattelse kan give relevante oplysninger.Der henvises i øvrigt til afsnit 3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.Til nr. 4Med forslaget kan ombudsmanden bestemme, at selskaber, institutioner, foreninger m.v. omfattesaf ombudsmandens virksomhed, i det omfang de pågældende organer ved lov eller administrativthelt eller delvis inddrages under de regler og principper, der gælder for den offentlige forvaltning.De pågældende organer vil blive omfattet af ombudsmandens virksomhed i samme omfang, somorganerne er inddraget under de forvaltningsretlige regler og principper.Til nr. 5Det er med forslaget hensigten at præcisere, at ombudsmanden, i tilfælde hvor den højeste admi-nistrative myndigheds stillingtagen er foranlediget af ombudsmanden, kan fastsætte en længere kla-gefrist, end den 1-årige frist, der følger af ombudsmandslovens § 13, stk. 3.Ombudsmanden vil i disse tilfælde kunne fastsætte en ny, individuelt fastsat, kortere frist, der lø-ber fra klagerens modtagelse af myndighedens svar.Til nr. 6Forslaget har til hensigt at præcisere, at ombudsmanden i forbindelse med sine inspektioner af in-stitutioner m.v. – ud over gældende ret og god forvaltningsskik – også bedømmer institutionernesog myndighedernes bygnings- og driftsmæssige forhold samt behandlingen af og aktiviteterne forinstitutionens eller myndighedens brugere ud fra almenmenneskelige, humanitære hensyn. For såvidt angår grundlaget for ombudsmandens inspektioner som national forebyggende mekanismehenvises desuden til afsnit 3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Ombudsmandens inspektioner skal herved medvirke til at skabe den bedst mulige tilværelse forbrugerne.Der henvises i øvrigt til afsnit 6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.Til nr. 7 og 8Ifølge de gældende regler påhviler pligten til at meddele ombudsmanden oplysninger, udleveredokumenter og udarbejde skriftlige udtalelser de myndigheder, der er omfattet af ombudsmandensvirksomhed. Med de foreslåede ændringer af § 19, stk. 1 og 2, påhviler oplysnings- og udleverings-pligten også de private institutioner m.v., der omfattes af ombudsmandens virksomhed i medfør afden foreslåede bestemmelse i § 7, stk. 1, 2. pkt.Med den foreslåede bestemmelse i § 19, stk. 5, indføres hjemmel til, at ombudsmanden uden rets-kendelse har adgang til at inspicere private institutioner m.v., hvor personer er eller kan blive berø-vet deres frihed, jf. den foreslåede bestemmelse i § 7, stk. 1, 2. pkt. Ved inspektion forstås både un-dersøgelse af lokaliteter samt undersøgelse af journaler og andet materiale.Bestemmelsen forventes kun undtagelsesvis anvendt og alene i det omfang, det skønnes nødven-digt for udførelsen af opgaver efter den valgfri protokol til FN-konventionen om tortur og andengrusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Ombudsmanden er ikke omfattetaf lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb, jf. denne lovs § 1, stk. 1,men forudsættes at følge principperne i loven i forbindelse med kontrolbesøg hos private.Der henvises i øvrigt til afsnit 3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.Til nr. 9Det foreslås, at ombudsmanden undtagelsesvis kan bestemme, at rapporter, udtalelser, redegørel-ser m.v., foreløbige udgaver heraf samt høringsskrivelser og myndighedernes høringssvar først erundergivet aktindsigt dagen efter afsendelsen af den endelige redegørelse. Herved skabes mulighedfor at modvirke, at foreløbige redegørelser m.v., som efterfølgende ændres væsentligt i den endeligeudformning, offentliggøres.Der henvises i øvrigt til afsnit 7 i lovforslagets almindelige bemærkninger.Til nr. 10Der henvises til bemærkningerne til nr. 6 og afsnit 3 og 6 i lovforslagets almindelige bemærknin-ger.

I lov nr. 473 af 12. juni 1996 om Fol-ketingets Ombudsmand, som ændretved lov nr. 556 af 24. juni 2005, foreta-ges følgende ændringer:§1§ 5.Ombudsmandens løn fastsættesaf Folketinget. Ombudsmanden har rettil ventepenge og pension efter reglersvarende til de i lov om vederlag ogpension m.v. for ministre §§ 3-7 inde-holdte bestemmelser.1.I§ 5ændres »ventepenge« til: »ef-tervederlag« og »§§ 3-7« til: »§§ 3-5«.2.I§ 5indsættes somstk. 2:»Stk. 2.I stedet for at modtage efterve-derlag og pension beregnet efter § 5 ilov om vederlag og pension m.v. forministre kan Ombudsmanden begære,at pensionen beregnes efter regler sva-rende til dem, der gælder for Folketin-gets tjenestemænd, jf. § 1, stk. 2, i lovom tjenestemandspension, og således atdet tidsrum, hvor Ombudsmanden harfungeret som Ombudsmand, kan med-regnes i den samlede pensionsalder.«

§ 19.Myndigheder, der er omfattet afombudsmandens virksomhed, er for-pligtet til at meddele ombudsmanden deoplysninger samt udlevere de dokumen-ter m.v., som forlanges af ombudsman-den.Stk. 2.Ombudsmanden kan afkrævemyndigheder, der er omfattet af om-budsmandens virksomhed, skriftligeudtalelser.Stk. 3.Ombudsmanden kan indkaldepersoner til for retten at afgive forkla-ring om forhold, som er af betydningfor ombudsmandens undersøgelser.Forklaringer afgives efter reglerne iretsplejelovens kapitel 68.Stk. 4.Ombudsmanden kan besigtigeethvert tjenestested og har adgang tilsamtlige lokaler.§ 20.---Stk. 2.Ombudsmanden kan bestemme,at en høringsskrivelse, en foreløbigudtalelse, en foreløbig redegørelse elleren foreløbig rapport vedrørende et pro-jekt, som ombudsmanden har taget opaf egen drift, jf. § 17, stk. 2, ikke erundergivet aktindsigt efter offentlig-

Bilag 1