REU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 449: Udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven og lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Styrket indsats mod bandekriminalitet m.v.)

UDKASTForslag til lov om ændring af retsplejeloven oglov om fuldbyrdelse af straf m.v.(Styrket indsats mod bandekriminalitet m.v.)§1I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1069 af 6. november 2008, somsenest ændret ved lov nr. 187 af 18. marts 2009, foretages følgende æn-dringer:1.I§ 762indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:”Stk.3.En sigtet kan endvidere varetægtsfængsles, når der er afsagtdom i sagen, hvorved han er idømt ubetinget fængsel i mere end 30 dagefor en lovovertrædelse, som er undergivet offentlig påtale, og hensynet tilretshåndhævelsen skønnes at kræve, at sigtede ikke er på fri fod underhensyntagen til et gensidigt opgør, som foregår mellem grupper af perso-ner, og hvor der er anvendt skydevåben eller våben eller eksplosivstoffer,som på grund af deres særdeles farlige karakter er egnet til at forvoldebetydelig skade, eller hvor der er begået brandstiftelse omfattet af straffe-lovens § 180, samt til, at den sigtede har tilknytning til en af disse grup-per. § 769, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.”2.I§ 769, stk. 1,ændres ”§ 762,” til ”§ 762, stk. 1-2 og stk. 4,”.3.I§ 769, stk. 2,ændres ”§ 762,” til ”§ 762, stk. 1-2 og stk. 4,”.§2I lov om fuldbyrdelse af straf m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1337 af 3.december 2007, som ændret senest ved lov nr. 496 af 17. juni 2008 og §4 i lov nr. 500 af 17. juni 2008, foretages følgende ændring:Slotsholmsgade 101216 København K.Telefon 7226 8400Telefax 3393 3510www.justitsministeriet.dk[email protected]

1.I§ 10, nr. 2,indsættes efter ”retshåndhævelsen”:”eller hensynet til politiets forebyggende virksomhed”.2.I§ 10indsættes somstk. 2:”I sager omfattet af stk. 1, hvor der er meddelt afslag med henvisningtil hensynet til politiets forebyggende virksomhed, gælder reglerne i for-valtningslovens kapitel 4 og 5 samt offentlighedslovens kapitel 2 og 3ikke.”3.I§ 12, stk. 1,indsættes som2. pkt.:”Det gælder dog ikke ved ansøgning om udsættelse, hvis hensynet tilpolitiets forebyggende virksomhed skønnes at kræve, at den dømte børpåbegynde straffuldbyrdelsen uden at afvente behandlingen af en sådanansøgning.”4.I§ 12indsættes somstk. 3:”Stk.3.I sager om ansøgning efter stk. 1, 2. pkt., gælder reglerne iforvaltningslovens kapitel 4 og 5 samt offentlighedslovens kapitel 2 og 3ikke.”5.I§ 78 a, stk. 3,indsættes efter 2. pkt.:”En ansøgning kan dog ikke tillægges opsættende virkning, hvis poli-tidirektøren har underrettet kriminalforsorgen om, at hensynet til politietsforebyggende virksomhed skønnes at kræve, at den dømte bør påbegyndestraffuldbyrdelsen uden at afvente behandlingen af en sådan ansøgning.”6.I§ 78 aindsættes somstk. 4:”Stk.4.I sager om ansøgning efter stk. 3, 3. pkt., gælder reglerne iforvaltningslovens kapitel 4 og 5 samt offentlighedslovens kapitel 2 og 3ikke.”7.I§ 78 b, stk. 2,indsættes efter ”hensigtsmæssig”:”, herunder hvis der er grund til at antage, at den dømte ikke vil over-holde de vilkår, som gælder for fuldbyrdelse på bopælen.”.§3Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkninger1. Varetægtsfængsling og hurtigere afsoning efter dom for strafbartforhold i forbindelse med rocker- og banderelaterede opgør mv.1.1. IndledningDenne del af lovforslaget (den samlede bandepakke mv.) vedrører vare-tægtsfængsling efter fældende dom og hurtig indsættelse til afsoning, nårdommen er endelig.Regeringen ser på problemerne med voldelige opgør og omfattende kri-minalitet med tilknytning til rockergrupper og bander mv. med megetstor alvor. Regeringen finder, at det er nødvendigt at gribe til ekstraordi-nært skrappe midler over for de stridende grupper. Bl.a. er det vigtigt, atdømte rocker- og bandemedlemmer mv. varetægtsfængsles, hvis der ergrundlag for det, eller indsættes til afsoning hurtigst muligt efter, atdommen er blevet endelig.Regeringen finder, at tallene for, hvor mange formodede rockere og ban-demedlemmer mv., der endnu ikke er indsat til afsoning af en idømtfængselsstraf, efter at dommen er blevet endelig, bør søges nedbragt. Detgælder i lyset af omfangetog karakteren af den kriminalitet, der udsprin-ger af rocker- og bandemiljøet, og det gælderbåde ud fra hensynet tilretshåndhævelsen og ud fra et hensyn tilpolitiets virke for at forebyggestrafbare forhold, forstyrrelse af den offentlige fred og orden samt farefor enkeltpersoners og den offentlige sikkerhed.Det anførte gælder, selv om gruppen af dømte, der er på fri fod, variererfra dag til dag - både i antal og i sammensætning - og at tallet alt andetlige vokser, jo flere personer med tilknytning til bander mv. og rocker-grupper, det lykkes for politiet og anklagemyndigheden at få dømt forbegået kriminalitet.Det foreslås på den anførte baggrund, at der indføres en nyregel om ad-gang til varetægtsfængsling efter fældende dom på grundlag af retshån-dhævelseshensyn af personer med kendt tilknytning til rockergrupper el-ler bander mv., når den pågældende rockergruppe eller bande deltager ivoldelige konflikter, hvor der bruges skydevåben mv.4

Det foreslås endvidere at ændre straffuldbyrdelsesloven, sådan at ansøg-ninger om udsættelse af afsoning eller om afsoning på bopælen medelektronisk fodlænke ikke tillægges opsættende virkning, hvis hensynettil politiets forebyggende virksomhed skønnes at kræve, at afsoningenpåbegyndes uden at afvente behandlingen af en sådan ansøgning.Desuden vil regeringen ændre de administrative regler om indsættelse tilafsoning, således at kendte rockere, bandemedlemmer mv. indkaldes tilafsoning i en særlig hasteprocedure.1.2. Varetægtsfængsling efter fældende dom1.2.1. Gældende retEfter retsplejelovens § 762, stk. 1, kan en sigtet varetægtsfængsles, nårder er begrundet mistanke om, at den pågældende har begået en lovover-trædelse, som er undergivet offentlig påtale, såfremt lovovertrædelsenhar en strafferamme på mindst fængsel i 1 år og 6 måneder eller derover,og der er bestemte grunde til at antage, at den sigtede på fri fod vil und-drage sig forfølgningen eller fuldbyrdelsen, eller at den sigtede på fri fodvil begå ny kriminalitet af tilsvarende beskaffenhed eller vil vanskeliggø-re forfølgningen i sagen, navnlig ved at fjerne spor eller advare eller på-virke andre.Efter retsplejelovens § 762, stk. 2, kan en person endvidere under vissebetingelser varetægtsfængsles af hensyn til retshåndhævelsen (såkaldtretshåndhævelsesarrest). Efter retsplejelovens § 762, stk. 2, nr. 1, kan dersåledes ske varetægtsfængsling, når der foreligger en særligt bestyrketmistanke om, at den sigtede har begået en lovovertrædelse, som er un-dergivet offentlig påtale, og som efter loven kan medføre fængsel i 6 åreller derover, og hensynet til retshåndhævelsen efter oplysningerne omforholdets grovhed skønnes at kræve, at den pågældende ikke er på frifod. Højesteret har i en afgørelse, der er gengivet i Ugeskrift for Retsvæ-sen 1983, s. 391, vedrørende den dagældende § 762, stk. 2, som er iden-tisk med den gældende § 762, stk. 2, nr. 1, udtalt, at det følger af be-stemmelsens forarbejder, at retshåndhævelsesarrest efter denne bestem-melse kan forudsætte, at der må forventes idømt »langvarig fængselsstrafeller anden strafferetlig foranstaltning af tilsvarende indgribende betyd-ning«. Det antages, at forudsætningen om en langvarig fængselsstraf vil5

kunne anses for opfyldt, hvis der må forventes idømt en ubetinget fæng-selsstraf på mindst 8-10 måneder.Efter retsplejelovens § 762, stk. 2, nr. 2, kan en person endvidere vare-tægtsfængsles, når der foreligger en særligt bestyrket mistanke om, at densigtede har begået en af visse nærmere angivne lovovertrædelser, såfremtlovovertrædelsen efter oplysningerne om forholdets grovhed kan ventesat ville medføre en ubetinget dom på fængsel i mindst 60 dage, og hen-synet til retshåndhævelsen skønnes at kræve, at sigtede ikke er på fri fod.De straffelovsbestemmelser, der er opregnet i nr. 2, angår vold eller trus-ler mod personer i offentlig tjeneste eller hverv (§ 119, stk. 1), vold ellertrusler mod vidner (§ 123), grov forstyrrelse af ro og orden på offentligtsted (§ 134 a), visse sædelighedsforbrydelser (§ 218, stk. 1, § 222,§§ 224 eller 225, jf. § 218, stk. 1, § 222, § 235, stk. 1, eller en overtræ-delse af straffelovens § 232 over for et barn under 15 år), våbenlovsover-trædelse (192 a, stk.1), vold (§§ 244-246), hensættelse i hjælpeløs til-stand (§ 250) og hensynsløs fareforvoldelse (§ 252).Efter retsplejelovens § 762, stk. 3, kan varetægtsfængsling ikke anven-des, hvis lovovertrædelsen kan ventes at ville medføre straf af bøde ellerfængsel i højst 30 dage, eller hvis frihedsberøvelsen vil stå i misforholdtil den herved forvoldte forstyrrelse af sigtedes forhold, sagens betydningog den retsfølge, som kan ventes, hvis den pågældende findes skyldig(proportionalitetsprincippet).Bestemmelse om varetægtsfængsling har kun virkning efter sagens afgø-relse i retten, hvis retten efter afgørelsen særskilt bestemmer, at tiltalteunder en eventuel appel, eller indtil fuldbyrdelse kan iværksættes, skalvaretægtsfængsles eller forblive varetægtsfængslet, jf. retsplejelovens§ 769. Betingelserne for varetægtsfængsling efter sagens afgørelse er desamme som før sagens afgørelse, medmindre tiltalte samtykker i at for-blive varetægtsfængslet.1.2.2. Lovforslagets udformningRegeringen finder, at der som led i den styrkede indsats for at få sat enstopper for voldelige bandekonflikter med brug af skydevåben på åbengade mv. er behov for at åbne mulighed for varetægtsfængsling efterdomsafsigelse i sager, hvor den pågældende er idømt ubetinget fængsel imere end 30 dage, og hvor der foregår et gensidigt opgør mellem grupperaf personer, hvor der anvendes skydevåben eller våben eller eksplosiv-6

stoffer, som på grund af deres særdeles farlige karakter er egnet til at for-volde betydelig skade, eller hvor der begås brandstiftelse omfattet afstraffelovens § 180, og hvor den sigtede har et aktivt tilhørsforhold til engruppe, som deltager i det aktuelle opgør.Efter regeringens opfattelse bør varetægtsfængsling kunne ske i de nævn-te tilfælde, når hensynet til retshåndhævelsen skønnes at kræve, at sigtedeikke er på fri fod, selv om dommen ikke er endelig, under hensyntagen tildet pågældende gensidige opgør og den pågældendes tilknytning til enrockergruppe eller bande mv., som deltager i opgøret.Det foreslås således, at der indføres en ny bestemmelse i retsplejelovens§ 762 (nyt stk. 3), hvorefter en sigtet kan varetægtsfængsles, når der erafsagt helt eller delvis fældende dom i sagen, hvorved den pågældende eridømt ubetinget fængsel i mere end 30 dage for en lovovertrædelse, somer undergivet offentlig påtale, og hensynet til retshåndhævelsen skønnesat kræve, at sigtede ikke er på fri fod under hensyntagen til et gensidigtopgør, som på det tidspunkt, hvor afgørelsen om varetægtsfængslingtræffes, foregår mellem grupper af personer, og hvor der anvendes sky-devåben eller våben eller eksplosivstoffer, som på grund af deres særde-les farlige karakter er egnet til at forvolde betydelig skade, eller hvor derbegås brandstiftelse omfattet af straffelovens § 180, samt til, at den sigte-de har tilknytning til en af disse grupper.Det er en betingelse for varetægtsfængsling efter den foreslåede bestem-melse, at den pågældende ved dommen er idømt ubetinget fængsel imindst 30 dage. Strafferammen for den pådømte forbrydelse har ikke be-tydning.Det er efter forslagetikkeen betingelse, at det pådømte forhold har for-bindelse med det gensidige voldelige opgør med brug af skydevåben mv.Med ”opgør” sigtes til en konflikt mellem to (rivaliserende) parter af enbetydelig intensitet, som gennem en vis periode giver sig udslag i angreb.Enkeltstående voldelige angreb eller lignende uden indbyrdes sammen-hæng vil således ikke være tilstrækkeligt til at udgøre et opgør omfattetaf den foreslåede bestemmelse. Det er uden betydning, hvad der er årsa-gen til konflikten, og hvad konflikten drejer sig om.At opgøret mellem de pågældende grupper af personer skal være ”gensi-digt” indebærer, at den foreslåede bestemmelse ikke vil finde anvendelse,7

hvis der er tale om, at én gruppe forfølger en anden gruppe ved (fleregange) at angribe den anden gruppe, der ikke går til modangreb medstrafbare midler.Udtrykket ”grupper af personer” indebærer, at der skal være mere end énperson på hver side i konflikten. Som ”grupper” anses ikke kun formali-serede grupper med en fast struktur og rollefordeling medlemmerne imel-lem, et fast tilholdssted og med fast navn eller lignende. Bestemmelsenomfatter også mere løse grupperinger, hvis gruppen dog virker med etfælles sigte eller mål og/eller har et fast reaktionsmønster i bestemte situ-ationer, f.eks. at personerne i gruppen som regel bliver alarmeret og in-strueret via telefon- eller sms-kæder, hvis bestemte begivenheder ind-træffer.I det omfang der således foreligger et gensidigt opgør mellem grupper afpersoner, er det en betingelse for, at bestemmelsen kan finde anvendelse,at der som led i opgøret anvendes skydevåben eller våben eller eksplo-sivstoffer, som på grund af deres særdeles farlige karakter er egnet til atforvolde betydelig skade, eller hvis der begås brandstiftelse efter straffe-lovens § 180.Det er ikke en betingelse efter den foreslåede bestemmelse, at de nævnteskydevåben mv. anvendes af begge eller alle grupper, der deltager i op-gøret. Det bør være tilstrækkeligt, hvis blot en af grupperne gør brug afskydevåben mv., idet der i så fald også vil være den nævnte risiko foroptrapning mv. af konflikten.Betingelsen om, at den sigtede skal have ”tilknytning til” en gruppe, somdeltager i et verserende opgør, indebærer ikke, at der nødvendigvis skalvære tale om et formelt medlemskab eller lignende, men det er tilstræk-keligt, at den pågældende tager aktivt del i gruppens virke for et fællesmål og/eller gruppens faste reaktionsmønster i bestemte situationer, jf.ovenfor.Den foreslåede adgang til retshåndhævelsesarrest vil kunne anvendes itilfælde, hvor det ud fra de konkrete omstændigheder skønnes, at det medhenblik på at fastholde en fornøden fasthed og konsekvens i retshåndhæ-velsen er påkrævet at fængsle den pågældende, selv om der ikke forelig-ger en endelig dom, idet det under hensyntagen til den pågældendes til-knytning til en gruppe af personer, som deltager i et verserende voldeligtopgør af en sådan karakter, som kan true det normale samfundsliv for8

borgerne i de berørte områder eller bydele, vil virke krænkende for rets-bevidstheden, at den pågældende er på fri fod efter at være blevet fundetskyldig i en lovovertrædelse af en sådan grovhed, at han eller hun eridømt en ubetinget fængselsstraf på mere end 30 dage.Bestemmelsen vil ikke have selvstændig betydning i tilfælde, hvor eneller flere af de øvrige fængslingsgrunde i retsplejelovens § 762, stk. 1 og2, jf. § 769, kan anvendes. Det indebærer navnlig, at bestemmelsen ikkehar betydning i tilfælde, hvor fængsling kan ske på grund af gentagelses-fare, jf. stk. 1, nr. 2, hvor der er idømt en så langvarig fængselsstraf, atden pågældende kan fængsles under hensyn til grovheden af den begåedekriminalitet, jf. stk. 2, nr. 1, og hvor der foreligger et af de særlige tilfæl-de, som er omfattet af stk. 2, nr. 2.Det er forudsat, at bestemmelsen alene påberåbes i klare tilfælde, hvordet skønnes, at der utvivlsomt foregår et gensidigt opgør som nævnt i be-stemmelsen, og hvor der skønnes ikke at være tvivl om, at den sigtedehar et aktivt tilhørsforhold til en gruppe, som deltager i det aktuelle op-gør.Politiet og anklagemyndigheden vil i givet fald tilrettelægge hensigts-mæssige arbejdsgange med henblik på anvendelsen af den foreslåede be-stemmelse, men det kan ikke forventes, at der vil blive taget omfattendeskridt til at efterforske f.eks. ethvert muligt rocker- og bandetilhørsfor-hold mv. i forbindelse med alle straffesager, hvor der kan forventesidømt en ubetinget fængselsstraf af mindst 30 dage. Det er bl.a. forudsat,at reglen alene vil blive påberåbt på grundlag af foreliggende viden ogbevismateriale mv., der vil kunne fremlægges i retten.Er den dømte varetægtsfængslet efter dommen i medfør af den foreslåedebestemmelse, følger det af retsplejelovens § 999, stk. 2 (som ikke fore-slås ændret), at straffedommen skal fuldbyrdes, så snart det kan konstate-res, at dommen er endelig.1.3. Fuldbyrdelse af straf på bopælen under intensiv overvågning ogkontrol (elektronisk fodlænke) samt udsættelse af staffuldbyrdelsen1.3.1 Gældende ret1.3.1.1. Efter straffuldbyrdelseslovens § 10 kan justitsministeren ellerden, der bemyndiges dertil, bestemme, at fuldbyrdelsen af en fængsels-9

straf eller en del af denne skal udsættes, når hensynet til den dømte, her-under dennes arbejds-, uddannelses-, familie- eller helbredsmæssige for-hold, taler for det, og når hensynet til retshåndhævelsen ikke taler imodudsættelse af straffuldbyrdelsen. Der er fastsat nærmere regler om be-handlingen af sager om udsættelse af straffuldbyrdelsen ved bekendtgø-relse nr. 29 af 22. januar 2009 om udsættelse med fuldbyrdelse af fæng-selsstraf og den administrative behandling af sager om benådning (udsæt-telses- og benådningsbekendtgørelsen) og cirkulære nr. 4 af 23. januar2009 om udsættelse med fuldbyrdelse af fængselsstraf og den administra-tive behandling af sager om benådning (udsættelses- og benådningscirku-læret). Desuden har Direktoratet for Kriminalforsorgen udsendt vejled-ning om udsættelse med fuldbyrdelse af fængselsstraf og benådning (ud-sættelses og benådningsvejledningen).1.3.1.2. Efter straffuldbyrdelsesloven § 12, stk. 1, skal straffuldbyrdelsenudsættes, indtil der er truffet afgørelse i sagen, hvis en dømt på fri fodrettidigt søger om udsættelse af straffuldbyrdelsen eller om benådning.Har den dømte tidligere fået straffuldbyrdelsen udsat eller fået afslag påen ansøgning om udsættelse eller benådning, skal straffuldbyrdelsen kunudsættes under behandlingen af den nye ansøgning, når denne indeholdernye væsentlige oplysninger, hvis rigtighed så vidt muligt er godtgjort,eller der i øvrigt er særlig grund til at afvente afgørelsen af den nye an-søgning, jf. § 12, stk. 2. Der er i bekendtgørelse nr. 29 af 22. januar 2009om udsættelse med fuldbyrdelse af fængselsstraf og den administrativebehandling af sager om benådning (udsættelses- og benådningsbekendt-gørelsen) fastsat nærmere regler om fristen for rettidig ansøgning om ud-sættelse, herunder hvis politiets afgørelse om udsættelse påklages til Di-rektoratet for Kriminalforsorgen.1.3.1.3. Efter straffuldbyrdelseslovens § 78 a, stk. 1, kan justitsministereneller den, der bemyndiges dertil, efter ansøgning fra personer, der eridømt fængselsstraf i indtil 3 måneder, meddele tilladelse til, at straffenudstås på bopælen inder intensiv overvågning og kontrol efter reglerne ilovens §§ 78 b-78 f.Tilladelse til at udstå straffen på bopælen under intensiv overvågning ogkontrol kan ikke meddeles personer, der er idømt fængselsstraf i indtil 14dage for overtrædelse af lovgivningen om våben og eksplosivstoffer,medmindre straffen tillige er idømt for overtrædelse af anden lovgivning,og den eller de skete overtrædelser af lovgivningen om våben og eksplo-10

sivstoffer ikke har været af væsentlig betydning for straffens længde, jf.straffuldbyrdelseslovens § 78 a, stk. 2.Efter straffuldbyrdelseslovens § 78 a, stk. 3, fastsætter justitsministerenregler om den administrative behandling af ansøgninger om strafudståel-se på bopælen under intensiv overvågning og kontrol. Justitsministerenkan i forbindelse hermed bestemme, at der kun tillægges ansøgningerindgivet inden udløbet af bestemte frister opsættende virkning, således atstraffuldbyrdelsen udsættes.Tilladelse til at udstå straffen på bopælen under intensiv overvågning ogkontrol forudsætter, at en række betingelser er opfyldt, og at den pågæl-dende i øvrigt skønnes egnet til denne afsoningsform, jf. straffuldbyrdel-seslovens § 78 b. Tilladelse til strafudståelse på bopælen under intensivovervågning og kontrol kan således meddeles, hvis 1) den dømtes bolig-forhold er af en sådan beskaffenhed, at straffuldbyrdelse på bopælen kangennemføres under intensiv overvågning og kontrol, 2) den dømtes be-skæftigelsesforhold i form af arbejde, uddannelse el. lign. er af en sådanbeskaffenhed, at straffuldbyrdelsen kan gennemføres under intensivovervågning og kontrol, 3) den dømte, når denne tidligere har udståetstraf af fængsel efter bestemmelserne i dette kapitel, ikke i et tidsrum af 2år forud for idømmelsen af den straf, som ansøgningen vedrører, er idømthøjere straf end bøde, og 4) personer, der har samme bopæl som dendømte, og som er over 18 år, meddeler samtykke til, at straffen kan fuld-byrdes på den fælles bopæl, jf. § 78 b, stk. 1.Tilladelse til strafudståelse på bopælen nægtes meddelt, hvis denne fuld-byrdelsesform som følge af den dømtes forhold ikke findes hensigtsmæs-sig, jf. § 78 b, stk. 2.Efter straffuldbyrdelseslovens § 78 c, stk. 1, meddeles tilladelse til straf-udståelse på bopælen under intensiv overvågning og kontrol på vilkår af,at den dømte i fuldbyrdelsesperioden bl.a. ikke begår strafbart forhold,ikke indtager alkohol, euforiserende stoffer eller andre stoffer, der er for-budt efter den almindelige lovgivning, ikke helt eller delvis udebliver frasit arbejde, uddannelse el.lign., samt undergiver sig kriminalforsorgenstilsyn og kontrol, herunder elektronisk kontrol mv., og overholder de for-skrifter, som kriminalforsorgen fastsætter til gennemførelsen af tilsynet.

Der kan endvidere fastsættes andre vilkår, der findes hensigtsmæssige,herunder vilkår om, at den dømte i fuldbyrdelsesperioden underkaster sigen struktureret, kontrolleret alkoholistbehandling, jf. § 78 c, stk. 2.1.3.2. Lovforslagets udformning1.3.2.1. Rigspolitiet har over for Justitsministeriet oplyst, at der den 25.marts 2009 var 44 personer, der efter politiets opfattelse har tilknytningtil rockergrupper eller bander mv., som havde modtaget en endelig dom,men endnu ikke var indsat i enten arresthus eller et fængsel. Rigspolitiethar oplyst, at der er tale om et øjebliksbillede af en konstant varierendegruppe, hvis antal og sammensætning ændrer sig fra dag til dag, og hvisantal alt andet lige vil stige, jo flere personer der bliver idømt ubetingedefængselsstraffe.Direktoratet for Kriminalforsorgen har oplyst, at en betydelig del af depågældende personer afventer direktoratets stillingtagen til en ansøgningom tilladelse til strafudståelse på bopælen under intensiv overvågning ogkontrol (fodlænkeordningen).1.3.2.2. Tilladelse til at afsone straf på bopælen under intensiv overvåg-ning og kontrol (elektronisk fodlænke) forudsætter efter de gældendeadministrative regler, at der på baggrund af den dømtes ansøgning gen-nemføres en særlig visitationsprocedure, og der skal i tilknytning hertilbl.a. udarbejdes en egnethedsvurdering af den dømte. Der er således ennødvendig sagsbehandlingstid, før denne afsoningsform i givet fald kaniværksættes, og der går en vis tid, inden der kan tages stilling til en an-søgning om tilladelse til strafudståelse på bopælen med elektronisk fod-lænke. Er en ansøgning om tilladelse til at afsone med elektronisk fod-lænke indgivet inden nærmere fastsatte frister, følger det af de gældenderegler, at ansøgningen skal tillægges opsættende virkning.Efter regeringens opfattelse bør reglerne på området sikre, at der tageshensyn til, at der i nogle tilfælde er et væsentligt politimæssigt behov for,at den pågældende påbegynder afsoning af en idømt fængselsstraf udenat afvente den tidskrævende behandling af en ansøgning om tilladelse tilafsoning på bopælen under intensiv overvågning og kontrol, og uden atafvente behandlingen af ansøgninger om udsættelse af straffuldbyrdelsen.Regeringen foreslår på denne baggrund en ændring af straffuldbyrdelses-loven, således at der ikke er pligt til at tillægge en ansøgning om udsæt-12

telse af straffuldbyrdelsen opsættende virkning for fuldbyrdelsen af denidømte frihedsstraf, hvis hensynet til politiets forebyggende virksomhedskønnes at kræve, at den dømte bør påbegynde afsoning uden at afventebehandlingen af en sådan ansøgning (lovforslagets § 2, nr. 3). Der forslåsdet samme i forhold til en ansøgning om tilladelse til afsoning på bopæ-len med elektronisk fodlænke, hvis politidirektøren har underrettet Kri-minalforsorgen om, at hensynet til politiets forebyggende virksomhedskønnes at kræve, at den dømte bør påbegynde afsoning uden at afventebehandlingen af en sådan ansøgning (lovforslagets § 2, nr. 5). I givet faldvil en sådan underretning normalt blive givet samtidig med, at politidi-rektøren giver fuldbyrdelsesordre, jf. retsplejelovens § 997, stk. 1 (somikke foreslås ændret).Konsekvensen af, at en ansøgning ikke tillægges opsættende virkning, vili praksis normalt ofte være, at afsoning på bopælen med elektronisk fod-lænke ikke er mulig, idet straffen vil være afsonet forinden.Med udtrykket ”politiets forebyggende virksomhed” sigtes til politietsvirke for at forebygge strafbare forhold, forstyrrelse af den offentlige fredog orden samt fare for enkeltpersoners og den offentlige sikkerhed, jf.politilovens § 2, nr. 1 (som ikke foreslås ændret). Politidirektøren kanved sin vurdering af, hvad hensynet til den forebyggende virksomhedkræver, dels lægge vægt på politiets vurdering af den dømtes recidivrisi-ko i sammenhæng med arten af den begåede kriminalitet, dels på, om dendømte på grundlag af politiets foreliggende oplysninger må antages athave en sådan tilknytning til en gruppe af personer, der udviser et ad-færdsmønster præget af omfattende kriminalitet af voldelig karakter, atder er et væsentligt politimæssigt behov for, at den pågældende påbegyn-der afsoning af den idømte fængselsstraf uden at afvente behandlingen afen ansøgning om tilladelse til afsoning på bopælen med elektronisk fod-lænke eller behandlingen af en ansøgning om udsættelse af straffuldbyr-delsen.Det forudsættes, at politiet giver en sådan underretning til Kriminalfor-sorgen baseret på foreliggende oplysninger og kun, når der skønnes atvære et klart politimæssigt behov. Det kan således ikke forventes, at poli-tiet i samtlige sager, hvor nogen idømmes en ubetinget fængselsstraf, viltage særlige skridt med henblik på at efterforske ethvert muligt tilhørs-forhold til f.eks. en rockergruppe eller en bande mv.

1.3.2.3. Efter den gældende bestemmelse i straffuldbyrdelseslovens § 78b, stk. 2, skal tilladelse til afsoning på bopælen under intensiv overvåg-ning og kontrol (elektronisk fodlænke) nægtes, hvis denne fuldbyrdelses-form som følge af den dømtes forhold ikke findes hensigtsmæssig. Detforeslås at lovfæste, at dette bl.a. omfatter tilfælde, hvor der er grund tilat antage, at den dømte ikke vil overholde de vilkår, som gælder for fuld-byrdelse på bopælen, jf. herved lovens § 78 c (som ikke foreslås ændret)(lovforslagets § 2, nr. 7).Det forudsættes, at Kriminalforsorgen ved vurderingen af faren for, atden dømte vil begå ny kriminalitet, ikke alene inddrager den begåedekriminalitet, den dømtes relevante tidligere forstraffe og erfaringer fraeventuelle tidligere afsoninger på bopælen med elektronisk fodlænke,men bl.a. også kan lægge vægt på oplysninger, som politiet måtte frem-komme med angående den pågældendes tilhørsforhold til grupper af per-soner, der udviser et adfærdsmønster præget af omfattende kriminalitet.Den foreslåede bestemmelse vil i forhold til dømte med formodet til-knytning til rocker- og bandemiljøet kun have reel praktisk betydning itilfælde, hvor politiet ikke har fundet grundlag for i medfør af den fore-slåede bestemmelse i straffuldbyrdelseslovens § 78 a, stk. 3, 3. pkt. (lov-forslagets § 2, nr. 5), at underrette Kriminalforsorgen om, at en ansøg-ning om tilladelse til afsoning på bopælen med elektronisk fodlænke ikkebør tillægges opsættende virkning, men hvor man i mellemtiden har fåetnye oplysninger.1.3.2.4. Efter den gældende bestemmelse i straffuldbyrdelsesloven er derikke mulighed for at nægte udsættelse på baggrund af en vurdering afhensynet til politiets forebyggende virksomhed. Af de grunde, som ernævnt ovenfor under punkt 1.3.2.2., finder regeringen, at der bør skabesmulighed herfor, og det foreslås derfor at ændre straffuldbyrdelseslovens§ 10, således at udsættelse af straffuldbyrdelse bl.a. forudsætter, at hen-synet til politiets forebyggende virksomhed ikke taler herimod (lovfors-lagets § 2, nr. 1).1.3.2.5. Efter forslaget til straffuldbyrdelseslovens § 78 a, stk. 3 (lovfors-lagets § 2, nr. 5) kan en ansøgning om tilladelse til udståelse af straf påbopælen ikke tillægges opsættende virkning, hvis politiet har underrettetKriminalforsorgen om, at hensynet til politiets forebyggende virksomhedskønnes at kræve, at den dømte bør påbegynde afsoning uden at afventebehandlingen af en sådan ansøgning.14

Kompetencen til at træffe afgørelse om, hvorvidt en ansøgning om straf-udståelse på bopælen skal tillægges opsættende virkning eller ej, tilkom-mer Direktoratet for Kriminalforsorgen.Direktoratet for Kriminalforsorgens beslutning om ikke at tillægge enansøgning om strafudståelse på bopælen opsættende virkning må ansessom en afgørelse i forvaltningslovens forstand, og som følge heraf er af-gørelsen som udgangspunkt omfattet af forvaltningslovens kapitel 4 ompartens aktindsigt og kapitel 5 om partshøring.Som anført oven for i punkt 1.3.2.2. er formålet med den foreslåede § 78a, stk. 3, i straffuldbyrdelsesloven at sikre, at der kan tages hensyn til, atder i nogle tilfælde er et væsentligt politimæssigt behov for, at den på-gældende påbegynder afsoning af den idømte fængselsstraf uden at af-vente den tidskrævende behandling af en ansøgning om tilladelse til af-soning på bopælen under intensiv overvågning og kontrol. En afgørelseom ikke at tillægge en ansøgning herom opsættende virkning bør efterregeringens opfattelse endvidere heller ikke afvente, at den dømte i over-ensstemmelse med forvaltningslovens regler om partshøring bliver gjortbekendt med politiets underretning til Kriminalforsorgen om, at hensynettil politiets forebyggende virksomhed skønnes at kræve, at den dømte børpåbegynde afsoning uden at afvente behandlingen af en sådan ansøgning.Formålet med den foreslåede bestemmelse i § 78 a, stk. 3 er at sikre, atden dømte påbegynder afsoning hurtigst muligt, og dette ville i givet faldforspildes. På denne baggrund foreslås det, at sager om ansøgning efterforslaget til straffuldbyrdelseslovens § 78 a, stk. 3, undtages fra forvalt-ningslovens regler om partshøring (lovforslagets § 2, nr. 6).Disse sager bør også være undtaget fra forvaltningslovens regler om akt-indsigt, idet hensynet til varetagelsen af politiets forebyggende virksom-hed, herunder politiets kilder mv., taler herfor. På denne baggrund fore-slås det, at sager om ansøgning efter forslaget til straffuldbyrdelseslovens§ 78 a, stk. 3, ligeledes undtages fra forvaltningslovens regler om aktind-sigt.I sager, hvor politiet underretter Direktoratet for Kriminalforsorgen om,at hensynet til politiets forebyggende virksomhed skønnes at kræve, atden dømte bør påbegynde afsoning uden at afvente behandlingen af enansøgning om strafudståelse på bopælen, afgives denne underretninguafhængigt af, om den dømte på tidspunktet for underretningen har an-15

søgt om tilladelse til strafudståelse på bopælen. Der er dermed ikke pådet tidspunkt, hvor politiet giver underretning til Direktoratet for Krimi-nalforsorgen, forbundet nogen retsvirkninger med underretningen. Pådenne baggrund kan politiets underretning til Kriminalforsorgen ikke ef-ter Justitsministeriets opfattelse anses som en afgørelse i forvaltningslo-vens forstand.Politiets underretning til Kriminalforsorgen vil dermed være omfattet afoffentlighedslovens aktindsigtsregler, og bl.a. vil den dømte efter disseregler kunne søge om aktindsigt i den pågældende sag hos politiet. EfterJustitsministeriet opfattelse bør sager om politiets underretning til Direk-toratet for Kriminalforsorgen imidlertid undtages fra reglerne om aktind-sigt i offentlighedsloven, idet hensynet til beskyttelse af bl.a. politietskilder mv. vil kunne tale herfor. På denne baggrund foreslås det, at poli-tiets sager om underretning til Direktoratet for Kriminalforsorgen undta-ges fra reglerne om aktindsigt i offentlighedsloven.1.3.2.6. Afgørelser vedrørende udsættelse af straffuldbyrdelsen efter for-slaget til straffuldbyrdelseslovens § 10, stk. 1, henholdsvis afgørelser omikke at tillægge en ansøgning om udsættelse opsættende virkning efterforslaget til straffuldbyrdelseslovens § 12, stk. 1, træffes efter forslaget afpolitiet.Politiets afgørelser herom må anses som afgørelser i forvaltningslovensforstand, og som følge heraf er afgørelsen som udgangspunkt omfattet afforvaltningslovens kapitel 4 om partens aktindsigt og kapitel 5 om parts-høring.De begrundelser, som er anført oven for i punkt 1.3.2.5. for at fravigereglerne om partshøring og aktindsigt gælder, efter Justitsministerietsopfattelse også i forhold til afgørelser vedrørende udsættelse som omfat-tet af forslaget til straffuldbyrdelseslovens § 10, stk. 1, og § 12, stk. 1.Det foreslås derfor at indføre en ny bestemmelse i straffuldbyrdelseslo-vens § 10, stk. 2, hvorefter reglerne i forvaltningslovens kapitel 4 og 5samt offentlighedslovens kapitel 2 og 3 ikke gælder i sager om udsættel-se, hvor der er meddelt afslag med henvisning til hensynet til politietsforebyggende virksomhed.Det foreslås endvidere at indføre en ny bestemmelse i straffuldbyrdelses-lovens § 12, stk. 3, hvorefter forvaltningslovens kapitel 4 og 5 samt of-16

fentlighedslovens kapitel 2 og 3 ikke gælder i sager opsættende virkningaf en ansøgning om udsættelse med straffuldbyrdelsen, hvor hensynet tilpolitiets forebyggende virksomhed skønnes at kræve, at den dømte børpåbegynde afsoning uden at afvente en sådan ansøgning.1.4. Øvrige tiltag, der gennemføres administrativt1.4.1. Efter retsplejelovens § 997, stk. 1, drager politidirektøren omsorgfor straffedommens fuldbyrdelse såvel i henseende til straf som i hen-seende til dommens øvrige bestemmelser, derunder erstatning til denskadelidte, hvis denne begærer det. Det følger af retsplejelovens § 999,stk. 1, at en straffedom ikke kan fuldbyrdes, før fristen for anke efter lo-vens almindelige regel er udløbet, eller ankeafkald er meddelt.Med henblik på bl.a. at sikre, at den samlede politimæssige indsats modpersoner med tilknytning til rocker- og bandemiljøet tilrettelægges på ensådan måde, at retshåndhævelsen gennemføres effektivt, hurtigt og kon-sekvent, har Rigspolitiet udsendt en rundskrivelse om behandlingen afsager mod personer med tilknytning til rocker- og bandemiljøet til samt-lige politikredse. Af rundskrivelsen fremgår bl.a., at såfremt der gennem-føres straffesager mod personer med tilknytning til rocker- og bandemil-jøet, skal sagerne også efter endelig dom mv. fremmes straks, således atafsoning mv. vil kunne iværksættes hurtigst muligt. Desuden fremgår detaf rundskrivelsen, at hvis politikredsene fra Direktoratet for Kriminalfor-sorgen modtager underretning om, at en person med tilknytning til rock-er- og bandemiljøet er udeblevet fra afsoning, skal politikredsene ligele-des straks iværksætte tiltag med henblik på at finde den pågældende, så-ledes at afsoning kan iværksættes. Målet er således at sikre, at politiet ide pågældende sager så hurtigt som muligt udsteder fuldbyrdelsesordre,jf. retsplejelovens § 997, stk. 1, med henblik på, at Kriminalforsorgensnarest muligt kan iværksætte fuldbyrdelsen af en fængselsstraf, jf. straf-fuldbyrdelseslovens § 8, stk. 1.1.4.2. Rigspolitiet vil tage initiativ til at sikre, at der etableres de nødven-dige procedurer med henblik på at sikre, at de relevante oplysninger omen persons tilknytning til rocker- og bandemiljøet tilgår Kriminalforsor-gen til brug for de administrative initiativer, som Direktoratet for Krimi-nalforsorgen vil iværksætte, jf. punkt 1.4.3. nedenfor.1.4.3. Med henblik på at indkalde dømte med formodet tilknytning tilrocker- og bandemiljøet til fuldbyrdelse af fængselsstraf så hurtigt som17

muligt vil Direktoratet for Kriminalforsorgen tage initiativ til, at de nu-værende målsætninger for sagsbehandlingstiderne i voldssager mv., vold-tægtssager og visse våbensager udvides til også at omfatte denne person-gruppe. Direktoratet for Kriminalforsorgen vil således ændre bekendtgø-relse nr. 30 af 22. januar 2009 om iværksættelse af fængselsstraf, forva-ring og forvandlingsstraf for bøde i fængsel eller arresthus (iværksættel-sesbekendtgørelsen) med henblik på, at dømte, der efter politiets opfat-telse må antages at have aktiv tilknytning til en gruppe af personer, derudviser et adfærdsmønster præget af omfattende kriminalitet af voldeligkarakter, bliver omfattet af bekendtgørelsens § 27. Efter denne bestem-melse skal datoen for fremmøde til afsoning for dømte på fri fod, der erdømt for en række nærmere angivne bestemmelser om vold mv., vold-tægt og våbenlovovertrædelser, fastsættes således, at fuldbyrdelsen kaniværksættes senest 30 dage efter datoen for fuldbyrdelsesordre. Samtidigvil bekendtgørelsens bestemmelse om indkaldelse til afsoning blive æn-dret, så indkaldelse til afsoning kan ske med en frist på (mindst) 10 dagefør datoen for fremmøde.1.4.4. Efter Justitsministeriets opfattelse kan hensynet til politiets fore-byggende virke i sager vedrørende personer med formodet tilknytning tilrocker- og bandemiljøet tale for, at ansøgninger om udsættelse af straf-fuldbyrdelsen for de pågældende bliver omfattet af den praksis med hen-syn til ansøgninger om udsættelse af straffuldbyrdelsen, som i dag følgesi forhold til visse voldssager mv., voldtægtssager og våbenlovsovertræ-delser. Direktoratet for Kriminalforsorgen vil på denne baggrund foreta-ge de nødvendige ændringer af de administrative regler med henblik på,at dømte som udgangspunkt ikke kan opnå udsættelse med fuldbyrdelsenaf fængselsstraf, hvis politiet har underrettet Kriminalforsorgen om, athensynet til politiets forebyggende virksomhed skønnes at kræve dette.1.4.5. Direktoratet for Kriminalforsorgen har ved bekendtgørelse nr. 31af 22. januar 2009 om fuldbyrdelse af straf på bopælen under intensivovervågning og kontrol (bekendtgørelse om strafudståelse på bopælen)fastsæt nærmere regler om ordningen med elektronisk fodlænke. Når di-rektoratet har modtaget fuldbyrdelsesordre for en person, sender direkto-ratet et orienterende brev til den dømte, hvis den pågældende opfylderbetingelser i straffuldbyrdelsesloven for udståelse af straf på bopælen. Ibrevet orienteres den dømte bl.a. om muligheden for at ansøge om tilla-delse hertil. I visse nærmere angivne tilfælde sender direktoratet dog ikkeet orienteringsbrev.18

Direktoratet for Kriminalforsorgen vil, hvis lovforslaget vedtages, ændrede administrative regler, således at der ikke skal sendes et orienterings-brev til den dømte, hvis politiet har underrettet Kriminalforsorgen om, athensynet til politiets forebyggende virksomhed skønnes at kræve, at dendømte ikke bør udstå straffen på bopælen. Kriteriet svarer til kriteriet ef-ter den foreslåede § 78 a, stk. 3, i straffuldbyrdelsesloven (lovforslagets §2, nr. 3).Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Til nr. 1 (retsplejelovens § 762, stk. 3)Det foreslås, at der indføres en ny bestemmelse i retsplejelovens § 762(nyt stk. 3), hvorefter en sigtet kan varetægtsfængsles, når der er afsagthelt eller delvis fældende dom i sagen, hvorved den pågældende er idømtubetinget fængsel i mere end 30 dage for en lovovertrædelse, som er un-dergivet offentlig påtale, og hensynet til retshåndhævelsen skønnes atkræve, at sigtede ikke er på fri fod under hensyntagen til et gensidigt op-gør, som på det tidspunkt, hvor afgørelsen om varetægtsfængsling træf-fes, foregår mellem grupper af personer, og hvor der anvendes skydevå-ben eller våben eller eksplosivstoffer, som på grund af deres særdelesfarlige karakter er egnet til at forvolde betydelig skade, eller hvor der be-gås brandstiftelse omfattet af straffelovens § 180, samt til, at den sigtedehar tilknytning til en af disse grupper.Der foreslås en særlig adgang til at varetægtsfængsle en sigtet i visse sa-ger, hvor der er afsagt en helt eller delvis fældende dom, og hensynet tilretshåndhævelsen skønnes at kræve det, selv om dommen ikke er ende-lig.Det er en betingelse for varetægtsfængsling efter den foreslåede bestem-melse, at den pågældende ved dommen er idømt ubetinget fængsel imindst 30 dage. Strafferammen for den pådømte forbrydelse har ikke be-tydning.Det er efter forslagetikkeen betingelse, at det pådømte forhold har for-bindelse med det gensidige voldelige opgør med brug af skydevåben mv.

Med ”opgør” sigtes til en konflikt mellem to (rivaliserende) parter af enbetydelig intensitet, som gennem en vis periode giver sig udslag i angreb.Enkeltstående voldelige angreb eller lignende uden indbyrdes sammen-hæng vil således ikke være tilstrækkeligt til at udgøre et opgør omfattetaf den foreslåede bestemmelse. Det er uden betydning, hvad der er årsa-gen til konflikten, og hvad konflikten drejer sig om.At opgøret mellem de pågældende grupper af personer skal være ”gensi-digt” indebærer, at den foreslåede bestemmelse ikke vil finde anvendelse,hvis der er tale om, at én gruppe forfølger en anden gruppe ved (fleregange) at angribe den anden gruppe, der ikke går til modangreb medstrafbare midler.Udtrykket ”grupper af personer” indebærer, at der skal være mere end énperson på hver side i konflikten. Som ”grupper” anses ikke kun formali-serede grupper med en fast struktur og rollefordeling medlemmerne imel-lem, et fast tilholdssted og med fast navn eller lignende. Bestemmelsenomfatter også mere løse grupperinger, hvis gruppen dog virker med etfælles sigte eller mål og/eller har et fast reaktionsmønster i bestemte situ-ationer, f.eks. at personerne i gruppen som regel bliver alarmeret og in-strueret via telefon- eller sms-kæder, hvis bestemte begivenheder ind-træffer.I det omfang der således foreligger et gensidigt opgør mellem grupper afpersoner, er det en betingelse for, at bestemmelsen kan finde anvendelse,at der som led i opgøret anvendes skydevåben eller våben eller eksplo-sivstoffer, som på grund af deres særdeles farlige karakter er egnet til atforvolde betydelig skade, eller hvis der begås brandstiftelse efter straffe-lovens § 180.Det er ikke en betingelse efter den foreslåede bestemmelse, at de nævnteskydevåben mv. anvendes af begge eller alle grupper, der deltager i op-gøret. Det bør være tilstrækkeligt, hvis blot en af grupperne gør brug afskydevåben mv., idet der i så fald også vil være den nævnte risiko foroptrapning mv. af konflikten.Betingelsen om, at den sigtede skal have ”tilknytning til” en gruppe, somdeltager i et verserende opgør, indebærer ikke, at der nødvendigvis skalvære tale om et formelt medlemskab eller lignende, men det er tilstræk-keligt, at den pågældende tager aktivt del i gruppens virke for et fælles20

mål og/eller gruppens faste reaktionsmønster i bestemte situationer, jf.ovenfor.Er den dømte varetægtsfængslet efter dommen i medfør af den foreslåedebestemmelse, følger det af retsplejelovens § 999, stk. 2 (som ikke fore-slås ændret), at straffedommen skal fuldbyrdes, så snart det kan konstate-res, at dommen er endelig.Forslaget til bestemmelsens 2. pkt. svarer til den gældende bestemmelse i§ 769, stk. 2, vedrørende de sager, hvor der er truffet bestemmelse omvaretægtsfængsling efter dom, og hvor den afgørelse, der er truffet i sa-gen, indbringes for højere ret ved anke. Bestemmelsen indebærer, atspørgsmålet om den fortsatte anvendelse af varetægtsfængsling efter domsnarest skal forelægges for den overordnede ret, hvortil afgørelsen erindbragt.Der henvises i øvrigt til pkt. 1.2.2. i lovforslagets almindelige bemærk-ninger.Til nr. 2 (retsplejelovens § 769, stk. 1)Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslaget til retspleje-lovens § 762, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 1.Der henvises i øvrigt til pkt. 1.1. i lovforslagets almindelige bemærknin-ger.Til nr. 3 (retsplejelovens § 769, stk. 2)Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslaget til retspleje-lovens § 762, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 1.Der henvises i øvrigt til pkt. 1.1. i lovforslagets almindelige bemærknin-ger.Til § 2Nr. 1 (straffuldbyrdelseslovens § 10, nr. 2)Efter forslaget skal hensynet til politiets forebyggende virksomhed lige-ledes indgå som et moment ved afgørelsen af, om fuldbyrdelsen af en21

fængselsstraf eller en del af denne skal udsættes, jf. straffuldbyrdelseslo-vens § 10.Med udtrykket ”politiets forebyggende virksomhed” sigtes til politietsvirke for at forebygge strafbare forhold, forstyrrelse af den offentlige fredog orden samt fare for enkeltpersoners og den offentlige sikkerhed, jf.politilovens § 2, nr. 1 (som ikke foreslås ændret). Politidirektøren kanved sin vurdering af, hvad hensynet til den forebyggende virksomhedkræver, dels lægge vægt på politiets vurdering af den dømtes recidivrisi-ko i sammenhæng med arten af den begåede kriminalitet, dels på, om dendømte på grundlag af politiets foreliggende oplysninger må antages athave en sådan tilknytning til en gruppe af personer, der udviser et ad-færdsmønster præget af omfattende kriminalitet af voldelig karakter, atder er et væsentligt politimæssigt behov for, at den pågældende påbegyn-der afsoning af den idømte fængselsstraf uden at afvente behandlingen afen ansøgning om tilladelse til afsoning på bopælen med elektronisk fod-lænke eller behandlingen af en ansøgning om udsættelse af straffuldbyr-delsen.Der henvises i øvrigt til pkt. 1.3.2.4. i lovforslagets almindelige bemærk-ninger.Nr. 2 (straffuldbyrdelseslovens § 10, stk. 2)Efter forslaget vil forvaltningslovens og offentlighedslovens regler omaktindsigt og partshøring ikke gælde i sager om afgørelser vedrørendeudsættelse af straffuldbyrdelsen efter forslaget til straffuldbyrdelseslo-vens § 10, stk. 1 (lovforslagets § 2, nr. 1).Forslaget indebærer, at der vil kunne meddeles afslag på ansøgning omudsættelse, hvor der er meddelt afslag med henvisning til hensynet til po-litiets forebyggende virksomhed, uden at den dømte partshøres herom,samt at den dømte ikke er berettiget til aktindsigt efter hverken forvalt-ningslovens eller offentlighedslovens regler.Der henvises i øvrigt til pkt. 1.3.2.6. i lovforslagets almindelige bemærk-ninger.Nr. 3 (straffuldbyrdelseslovens § 12, stk. 1)

Det foreslås at ændre straffuldbyrdelsesloven, således at der ikke er pligttil at tillægge en ansøgning om udsættelse af straffuldbyrdelsen opsæt-tende virkning for fuldbyrdelsen af den idømte frihedsstraf, hvis hensynettil politiets forebyggende virksomhed skønnes at kræve, at den dømte børpåbegynde afsoning uden at afvente behandlingen af en sådan ansøgning.Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre, at der tages hensyntil, at der i nogle tilfælde er et væsentligt politimæssigt behov for, at denpågældende påbegynder afsoning uden at afvente behandlingen af ansøg-ninger om udsættelse af straffuldbyrdelsen.Med udtrykket ”politiets forebyggende virksomhed” sigtes til politietsvirke for at forebygge strafbare forhold, forstyrrelse af den offentlige fredog orden samt fare for enkeltpersoners og den offentlige sikkerhed, jf.politilovens § 2, nr. 1 (som ikke foreslås ændret). Politidirektøren kanved sin vurdering af, hvad hensynet til den forebyggende virksomhedkræver, dels lægge vægt på politiets vurdering af den dømtes recidivrisi-ko i sammenhæng med arten af den begåede kriminalitet, dels på, om dendømte på grundlag af politiets foreliggende oplysninger må antages athave en sådan tilknytning til en gruppe af personer, der udviser et ad-færdsmønster præget af omfattende kriminalitet af voldelig karakter, atder er et væsentligt politimæssigt behov for, at den pågældende påbegyn-der afsoning af den idømte fængselsstraf uden at afvente behandlingen afen ansøgning om tilladelse til afsoning på bopælen med elektronisk fod-lænke eller behandlingen af en ansøgning om udsættelse af straffuldbyr-delsen.Der henvises i øvrigt til pkt. 1.3.2.2. i lovforslagets almindelige bemærk-ninger.Nr. 4 (straffuldbyrdelseslovens § 12, stk. 3)Efter forslaget vil forvaltningslovens og offentlighedslovens regler omaktindsigt og partshøring ikke gælde i sager om afgørelser om ikke at til-lægge en ansøgning om udsættelse opsættende virkning efter forslaget tilstraffuldbyrdelseslovens § 12, stk. 1 (lovforslagets § 2, nr. 3).Forslaget indebærer, at der vil kunne træffes afgørelse om, at en ansøg-ning om udsættelse ikke tillægges opsættende virkning, hvis hensynet tilpolitiets forebyggende virksomhed skønnes at kræve, at den dømte børpåbegynde straffuldbyrdelsen uden at afvente behandlingen af en sådan23

ansøgning, uden at den dømte partshøres herom, samt at den dømte ikkeer berettiget til aktindsigt efter hverken forvaltningslovens eller offent-lighedslovens regler.Der henvises i øvrigt til pkt. 1.3.2.6. i lovforslagets almindelige bemærk-ninger.Nr. 5 (straffuldbyrdelsesloven § 78 a, stk. 3)Det foreslås at ændre straffuldbyrdelseslovens § 78 a, stk. 3, således at enansøgning om tilladelse til afsoning på bopælen med elektronisk fodlæn-ke ikke skal tillægges opsættende virkning for fuldbyrdelsen af denidømte frihedsstraf, hvis politidirektøren har underrettet Kriminalforsor-gen om, at hensynet til politiets forebyggende virksomhed skønnes atkræve, at den dømte bør påbegynde afsoning uden at afvente behandlin-gen af en sådan ansøgning.Formålet med den foreslående bestemmelse er at sikre, at der tages hen-syn til, at der i nogle tilfælde er et væsentligt politimæssigt behov for, atden pågældende påbegynder afsoning af en idømt fængselsstraf uden atafvente den tidskrævende behandling af en ansøgning om tilladelse tilafsoning på bopælen under intensiv overvågning og kontrol.Underretningen vil normalt blive givet samtidig med, at politidirektørengiver fuldbyrdelsesordre, jf. retsplejelovens § 997, stk. 1 (som ikke fore-slås ændret).Konsekvensen af, at en ansøgning ikke tillægges opsættende virkning, vili praksis normalt ofte være, at afsoning på bopælen med elektronisk fod-lænke ikke er mulig, idet straffen vil være afsonet forinden.Med udtrykket ”politiets forebyggende virksomhed” sigtes til politietsvirke for at forebygge strafbare forhold, forstyrrelse af den offentlige fredog orden samt fare for enkeltpersoners og den offentlige sikkerhed, jf.politilovens § 2, nr. 1 (som ikke foreslås ændret). Politidirektøren kanved sin vurdering af, hvad hensynet til den forebyggende virksomhedkræver, dels lægge vægt på politiets vurdering af den dømtes recidivrisi-ko i sammenhæng med arten af den begåede kriminalitet, dels på, om dendømte på grundlag af politiets foreliggende oplysninger må antages athave en sådan tilknytning til en gruppe af personer, der udviser et ad-færdsmønster præget af omfattende kriminalitet af voldelig karakter, at24

der er et væsentligt politimæssigt behov for, at den pågældende påbegyn-der afsoning af den idømte fængselsstraf uden at afvente behandlingen afen ansøgning om tilladelse til afsoning på bopælen med elektronisk fod-lænke eller behandlingen af en ansøgning om udsættelse af straffuldbyr-delsen.Der henvises i øvrigt til pkt. 1.3.2.2. i lovforslagets almindelige bemærk-ninger.Til nr. 6 (straffuldbyrdelseslovens § 78 a, stk. 4)Det foreslås, at forvaltningslovens og offentlighedslovens regler om akt-indsigt samt forvaltningslovens regler om partshøring ikke finder anven-delse i sager om ansøgning efter straffuldbyrdelseslovens § 78 a, stk. 3,3. pkt.Kompetencen til at træffe afgørelse om, hvorvidt en ansøgning om straf-udståelse på bopælen skal tillægges opsættende virkning eller ej, tilkom-mer Direktoratet for Kriminalforsorgen.Formålet med den foreslåede § 78 a, stk. 3, i straffuldbyrdelsesloven er atsikre, at der kan tages hensyn til, at der i nogle tilfælde er et væsentligtpolitimæssigt behov for, at den pågældende påbegynder afsoning af denidømte fængselsstraf uden at afvente den tidskrævende behandling af enansøgning om tilladelse til afsoning på bopælen under intensiv overvåg-ning og kontrol. En afgørelse om ikke at tillægge en ansøgning heromopsættende virkning bør efter regeringens opfattelse endvidere heller ik-ke afvente, at den dømte i overensstemmelse med forvaltningslovens reg-ler om partshøring bliver gjort bekendt med politiets underretning tilKriminalforsorgen om, at hensynet til politiets forebyggende virksomhedskønnes at kræve, at den dømte bør påbegynde afsoning uden at afventebehandlingen af en sådan ansøgning. Formålet med den foreslåede be-stemmelse i § 78 a, stk. 3 er at sikre, at den dømte påbegynder afsoninghurtigst muligt, og dette ville i givet fald forspildes. På denne baggrundforeslås det, at sager om ansøgning efter forslaget til straffuldbyrdelses-lovens § 78 a, stk. 3, undtages fra forvaltningslovens regler om partshø-ring (lovforslagets § 2, nr. 6).Disse sager bør også være undtaget fra forvaltningslovens regler om akt-indsigt, idet hensynet til varetagelsen af politiets forebyggende virksom-hed, herunder politiets kilder mv., taler herfor. På denne baggrund fore-25

slås det, at sager om ansøgning efter forslaget til straffuldbyrdelseslovens§ 78 a, stk. 3, undtages fra forvaltningslovens regler om aktindsigt.I sager, hvor politiet underretter Direktoratet for Kriminalforsorgen om,at hensynet til politiets forebyggende virksomhed skønnes at kræve, atden dømte bør påbegynde afsoning uden at afvente behandlingen af enansøgning om strafudståelse på bopælen, afgives denne underretninguafhængigt af, om den dømte på tidspunktet for underretningen har an-søgt om tilladelse til strafudståelse på bopælen. Der er dermed ikke pådet tidspunkt, hvor politiet giver underretning til Direktoratet for Krimi-nalforsorgen, forbundet nogen retsvirkninger med underretningen. Pådenne baggrund kan politiets underretning til Kriminalforsorgen ikke ef-ter Justitsministeriets opfattelse anses som en afgørelse i forvaltningslo-vens forstand.Politiets underretning til Kriminalforsorgen vil dermed være omfattet afoffentlighedslovens aktindsigtsregler, og bl.a. vil den dømte efter disseregler kunne søge om aktindsigt i den pågældende sag hos politiet. EfterJustitsministeriet opfattelse bør politiets underretning til Direktoratet forKriminalforsorgen imidlertid undtages fra reglerne om aktindsigt i of-fentlighedsloven, idet hensynet til beskyttelse af bl.a. politiets kilder mv.vil kunne tale herfor. På denne baggrund foreslås det, at politiets sagerom underretning til Direktoratet for Kriminalforsorgen undtages fra reg-lerne om aktindsigt i offentlighedsloven.Der henvises i øvrigt til pkt. 1.3.2.5. i lovforslagets almindelige bemærk-ninger.Til nr. 7 (straffuldbyrdelseslovens § 78 b, stk. 2)Efter den gældende bestemmelse i straffuldbyrdelseslovens § 78 b, stk. 2,skal tilladelse til afsoning på bopælen under intensiv overvågning ogkontrol (elektronisk fodlænke) nægtes, hvis denne fuldbyrdelsesformsom følge af den dømtes forhold ikke findes hensigtsmæssig. Det fore-slås at lovfæste, at dette bl.a. omfatter tilfælde, hvor der er grund til atantage, at den dømte ikke vil overholde de vilkår, som gælder for fuld-byrdelse på bopælen, jf. herved lovens § 78 c (som ikke foreslås ændret)(lovforslagets § 2, nr. 3).Det forudsættes, at Kriminalforsorgen ved vurderingen af faren for, atden dømte vil begå ny kriminalitet, ikke alene inddrager den begåede26

kriminalitet, den dømtes relevante tidligere forstraffe og erfaringer fraeventuelle tidligere afsoninger på bopælen med elektronisk fodlænke,men bl.a. også kan lægge vægt på oplysninger, som politiet måtte frem-komme med angående den pågældendes tilhørsforhold til grupper af per-soner, der udviser et adfærdsmønster præget af omfattende kriminalitet.Der henvises i øvrigt til pkt. 1.3.2.3. i lovforslagets almindelige bemærk-ninger.Til § 3Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovti-dende.Til § 4Bestemmelsen fastsætter lovens territoriale gyldighedsområde og inde-bærer, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland.Den foreslåede ændring af straffuldbyrdelsesloven, jf. lovforslagets § 2,kan dog sættes i kraft for Færøerne ved kongelig anordning med de afvi-gelser, som de særlige færøske forhold tilsiger.