1. Vedlagt sendes til Retsudvalgets orientering kopi af Rigsadvokatens redegørelse af 23. september 2008 om anvendelse af retsplejelovens § 185, stk. 2, om bevisførelse i sædelighedssager om forurettedes tidligere seksuelle adfærd.

 

Redegørelsen bygger på en indberetningsordning hos anklagemyndigheden om alle kendelser og domme, der blev afsagt i perioden fra juni 2005 til udløbet af 2007, vedrørende anvendelse af retsplejelovens § 185, stk. 2.

 

Det fremgår af redegørelsen, at Rigsadvokaten har modtaget 6 indberetninger. På baggrund af det meget beskedne antal indberettede sager må det efter Rigsadvokatens opfattelse antages, at bestemmelsen i retsplejelovens § 185, stk. 2, meget sjældent giver anledning til tvister i konkrete sager. Dette er dog efter Rigsadvokatens opfattelse ikke ensbetydende med, at bestemmelsen er uden betydning. Det må således antages, at bestemmelsen hindrer, at der bliver stillet spørgsmål om forurettedes seksuelle adfærd, eller i det mindste medfører en stor tilbageholdenhed hermed.

 

På baggrund af en gennemgang af de indberettede sager er det Rigsadvokatens opfattelse, at bestemmelsen i retsplejelovens § 185, stk. 2, må antages at opfylde sit formål, således at der kun i meget få tilfælde i praksis fremsættes ønske om bevisførelse om forurettedes tidligere seksuelle adfærd i sager om voldtægt mv. I de tilfælde, hvor en sådan anmodning fremsættes, må det endvidere antages, at retten kun tillader bevisførelse herom i helt særlige tilfælde.

 

Det er på den baggrund Rigsadvokatens opfattelse, at den gældende bestemmelse på tilstrækkelig effektiv måde skærmer voldtægtsofre mod ydmygende bevisførelse, og at der ikke er behov for ændring af retsplejeloven § 185, stk. 2, med hensyn til voldtægtssager mv.

 

2. Rigsadvokaten anfører, at enkelte af de indberettede sager viser, at anklagemyndigheden har påberåbt sig retsplejelovens § 185, stk. 2, analogt i sager vedrørende sædelighedsforbrydelser begået mod børn.

 

Rigsadvokaten anfører, at den forurettede i andre sædelighedssager end voldtægt mv. må antages at have samme behov for beskyttelse mod ydmygende afhøringer og anden bevisførelse om tidligere seksuel adfærd som forurettede i en sag vedrørende voldtægt mv.

 

Rigsadvokaten anfører samtidig, at behovet for en udvidelse af anvendelsesområdet for retsplejelovens § 185, stk. 2, ikke umiddelbart forekommer påtrængende i lyset af, at der er modtaget indberetning om meget få sager. Endvidere bemærker Rigsadvokaten, at principperne i retsplejelovens § 185, stk. 2, tilsyneladende i praksis i et vist omfang kan anvendes analogt i sager om andre sædelighedsforbrydelser end dem, der er nævnt i bestemmelsen. Hertil kommer, at bevisførelse om tidligere seksuel adfærd formentlig ofte begæres med det formål at få belyst den forurettedes troværdighed i den konkrete sag, og at bestemmelsen i retsplejelovens § 185, stk. 1, indeholder et værn herimod, idet bevisførelse om et vidnes almindelige troværdighed kun må finde sted efter rettens bestemmelse.

 

Efter Rigsadvokatens opfattelse er det imidlertid vanskeligt at se en reel begrundelse for, at bestemmelsen i § 185, stk. 2, om bevisførelse om forurettedes tidligere seksuelle adfærd kun gælder i voldtægtssager mv. og ikke i andre sædelighedssager.

 

Rigsadvokaten anfører, at det særligt i visse sager om seksuelle overgreb mod børn, hvor spørgsmålet om barnets troværdighed har en væsentlig betydning, kan være velbegrundet at fastsætte en klar regel om, at retten skal tage stilling til, om der må ske bevisførelse om barnets seksuelle adfærd.

 

Sammenfattende finder Rigsadvokaten, at det bør overvejes at udvide retsplejelovens § 185, stk. 2, således at bestemmelsen også kommer til at omfatte andre sædelighedsforbrydelser.

 

3. Efter Justitsministeriets opfattelse må det på baggrund af Rigsadvokatens redegørelse antages, at retsplejelovens § 185, stk. 2, opfylder sit formål og på tilstrækkelig effektiv måde skærmer voldtægtsofre mv. mod belastende og ydmygende bevisførelse om den pågældendes tidligere seksuelle adfærd.

 

Justitsministeriet kan endvidere tilslutte sig Rigsadvokatens synspunkter om anvendelsesområdet for retsplejelovens § 185, stk. 2, og Justitsministeriet vil senere i denne folketingssamling fremsætte lovforslag om ændring af retsplejelovens § 185, stk. 2, således at bestemmelsen også omfatter andre sædelighedsforbrydelser end voldtægt mv.

 

 

Brian Mikkelsen

/

 Lars Hjortnæs