Vedr. kørsel for gult/rødt lys

 

I lyset af forslag om at skærpe straffe for visse trafikforseelser vil jeg henvende mig i anledning af den efterhånden tilsyneladende nye og fuldt accepterede praksis, at bilister kører overfor både rødt lys og gult lys.

 

Bestemmelsen i færdselsloven herom siger som bekendt:

” Stk. 5. Gult lys betyder stop. Det angiver, at signalet snart vil skifte til rødt, men har i øvrigt samme betydning som rødt. Kørende skal dog ikke standse, hvis de, når signalet skifter fra grønt til gult, er nået så langt frem, at standsning vil medføre fare.”

Hver dag når jeg kører til og fra arbejde og rundt i København ser jeg det som helt normalt, at man kører overfor gult selvom man uden problemer kan standse for gult. Dagligt ser jeg meget farlige situationer.

 

Det der slår mig er at det ikke nævnes som et problem, at politiet accepterer det og at det er helt normalt.

 

Det har tiltaget sådanne former, at jeg tror, at folk tror, at det er lovligt at køre overfor gult, og det må i hvert fald være accepteret, når det er så konsekvent, og når det ikke kontrolleres og påtales af politiet.

 

Mit stille ønske er, at der blev fokuseret herpå, at straffen herfor blev markant hævet og forseelsen håndhævet.

 

mvh

 

Lars Finn Poulsen