Fra: [email protected] [mailto:[email protected]]
Sendt: 17. marts 2009 12:38
Til: Retsudvalget
Emne: Til Retsudvalget

Hanne Christensen
Helgesensgade 1, 4.tv.
2100 København
EMail: [email protected]

Advokater har i pressen rejst kritik mod den forringede adgang til fri proces. Kritikken er berettiget, og jeg har 10-12 sager, hvor administrationen har givet afslag i strid med lovens krav, bl.a. ved forkert anvendelse af retsplejelovens § 328, stk. 3.
Procesbevillingsnævnets illusoriske rekurs er kritisabel. Reelt sidder et par fuldmægtige i sekretariatet og bestemmer afgørelsen, kontradiktion og fremmøde nægtes, så forkert jus og faktum glider glat igennem. Her er det uden værdi, at en højesteretsdommer bedømmer forkert jus og faktum.

Der er ingen forklaring på, at den fri proces er forringet i forhold til tidligere praksis og domspraksis. Forringelsen er bestemt ikke i overensstemmelse med lovgivers bemærkninger til loven.
Det samme gælder sager, hvor administrationen afslår fri proces med henvisning til, at en tidligere dom har retskraft, hvor denne begrundelse klart er i strid med retspraksis, og dette er domstolenes domæne. Her hævder Civilstyrelsen - nævnet er lukket land - at ansøge ikke kan få medhold i klar strid med domspraksis, o ved at påstå, at en ny sagsøgt efter et nyt culpaansvar er lig med den gamle sag mod et selskab etc.

Det ene ulovlige afslag efter det andet fastholdes stædigt helt op til justitsministeren - hvor sagen ender, fordi stævning mod Procesbevillingsnævnet bevilges af ministeriet, der også giver afslag med ulovmedholdelige begrundelser. Tilmed påstår ministeriet, at ministeriets afslag kan behandles under rekurs hos Procesbevillingsnævnet - der jo nu er inhabilt.

Det offentliges administration er dybt kritisabel. Der er tale om manglede vilje og/eller evne. Der bør ske en kulegravning af personalets kvalifikationer og de overordnedes instrukser. Se også EMD, Airey og Aerts.

Dybt kritisabel er også Procesbevillingsnævnets afslag på procesbevilling. Også her overtrædes EMRK's krav. Højesteret har endnu ikke sat grænser for det påståede urørlige skøn, der gemmes væk uden begrundelse med henvisning til, at nævnet har fået lov til at fastsætte sin forretningsorden selv - også når der ikke er tale om et skøn men retlige mangler, som fx ufuldstændig sagsoplysning.

Hvis de folkevalgte, der har til opgave at beskytte borgerens retssikkerhed, har til hensigt at spare retssikkerhed for væk, så var det mere reelt at melde klart ud. Så oppositionen kunne træde i karakter.

Det bør for øvrigt være gratis at henvende sig til en advokat og føre sag mod myndighederne: det er hos dem, de fleste krænkelser af borgerens retssikkerhed har sin rod. Advokaten kan jo pålægges ansvar for at føre unødige sager, bl.a. ved at pålægge denne at betale allesagsomkostningerne.