Notits om ventetiderne på køreprøver
Rigspolitiets målsætning for ventetiden på køreprøver er en ventetid på maksimalt 14 kontordage.
Af Rigspolitiets oversigt over ventetiderne pr. 1. september 2008, som blev fremsendt til Folketingets Retsudvalg ved brev af 30. september 2008, fremgår, at ventetiden på berammelse af 3 teoriprøver efter hinanden lå mellem 0 og 30 kontordage og at ventetiden på berammelse af 3 praktiske prøver efter hinanden lå mellem 0 og 32 kontordage.
Rigspolitiet har nu fremsendt oversigt over ventetiderne pr. 2. februar 2009. Heraf fremgår, at ventetiden på berammelse af 3 teoriprøver efter hinanden pr. 2. februar 2009 ligger mellem 0 og 24 kontordage, og at ventetiden på berammelse af 3 praktiske prøver efter hinanden ligger mellem 0 og 22 kontordage.
Der er altså overordnet sket en nedbringelse af ventetiden i perioden fra 1. september 2008 til 2. februar 2009. 16 prøvesteder har nedbragt ventetiden på teoriprøver fra over 14 til 14 kontordage eller derunder, mens 1 prøvested er gået fra at have en ventetid på 14 kontordage eller derunder til en ventetid over 14 kontordage. 17 prøvesteder har nedbragt ventetiden på praktiske køreprøver fra over 14 til 14 kontordage eller derunder, mens 1 prøvested er gået fra at have en ventetid på 14 kontordage eller derunder til en ventetid over 14 kontordage.
For så vidt angår teoriprøverne har 44 ud af 52 prøvesteder en ventetid på 14 kontordage eller derunder i samtlige kategorier (op til 8 kategorier).
For sÃ¥ vidt angÃ¥r de praktiske køreprøver har 39 ud af 52 prøvesteder en ventetid pÃ¥ 14 kontordage eller derunder. 11 af de øvrige 13 prøvesteder har en ventetid pÃ¥ op til 20 kontordage. De resterende 2 har en ventetid pÃ¥ op til 22 dage.  Â