Pressemeddelelse, den 9. marts 2009
Gå-hjem-møde på WOLF’s Linolie- & Trætjærefabrik:
Lær om linoliemaling, den glemte viden
EU har med VOC-direktivet sat nye grænser indholdet af opløsningsmidler og andre flygtige organiske forbindelser i maling og træbeskyttelsesmidler. Det får betydning for en lang række produkter på markedet, men ikke for ren, ufortyndet linolie, som den fremstilles på WOLF’s Linolie- & Trætjærefabrik. Olien svinder kun 12,5 g pr. kg, hvilket er langt under det tilladte svind på hele 150 g pr. kg.
    Sammenholdt med, at linolie er et naturprodukt, har MAL-kode 00-1 og kan fremvise opsigtsvækkende dokumentation for holdbarhed, er der mange gode grunde til at genopfriske sin viden om linoliemaling.
Det får du mulighed for fredag den 3. april fra kl. 13-16, hvor WOLF’s Linolie- & Trætjærefabrik byder på foredrag om linoliemalingens flere hundrede år gamle historie ved arkitekt MAA Søren Vadstrup fra Center for Bygningsbevaring i RAADVAD. Herefter er der rundvisning på fabrikken samt grundig instruktion i, hvordan man forebygger råd, svamp og borebiller uden brug af opløsningsmidler og miljøskadelige kemikalier.
Linoliens historie
Linolie har været brugt som træbeskyttelse siden middelalderen. Faktisk var linolie det mest udbredte bindemiddel i alle farver og lakker helt frem til 1950’erne, hvor de moderne akrylmalinger og træbeskyttelsesmidler baseret på opløsningsmidler og kemikalier holdt deres indtog på markedet – primært for at imødekomme industriens behov for hurtigttørrende produkter, som kunne indgå i en industriel produktion. Dengang tænkte man ikke på miljøet.
Â
I dag ved vi meget mere om de miljømæssige problemer, udviklingen har medført.
Vi har dog stadig linolien. Rene, ufortyndede linolie udgør en minimal miljøbelastning. Samtidig er linolie fuldt ud på højde med og overgår på en række punkter de malinger og træbeskyttelsesmidler, som i dag dominerer markedet.
Men den viden, der skal til for at fremstille og arbejde med linoliemaling i dag kun er til rådighed i meget begrænset omfang.
Det har vi på WOLF’s Linolie- & Trætjærefabrik besluttet at gøre noget ved, og vi glæder os til at byde velkommen til en spændende dag her på Stevns Landevej 57 i Store Heddinge,†siger Hans Wolf.
Alle er velkomne. Tilmelding nødvendig på telefon 56 50 43 11 eller via [email protected]. Læs mere på www.wolfs.dk.
Med venlig hilsen
Hans Wolf
WOLF’s Linolie- & Trætjærefabrik
Stevnsvej 57
4660 Store Heddinge
Telefon 56 50 43 11