REDEGØRELSE
for
rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 26.-27. februar 2009 for så vidt angår sager inden for Justitsministeriets ansvarsområde.
Henvisningerne til dagsordenspunkterne svarer til den systematik, der er anvendt i samlenotaterne til Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg.
Dagsordenspunkt 1: E-justice
Formandskabet orienterede om status for gennemførelsen af handlingsplanen om e-justice.
Dagsordenspunkt 2: Rådets rammeafgørelse om forebyggelse og bilæggelse af konflikter om jurisdiktion i straffesager
RÃ¥det drøftede en række hovedlinjer i forslaget til rammeafgørelse. Der var generel enighed om at begrænse anvendelsesomrÃ¥det til tilfælde, hvor der er risiko for, at en person retsforfølges flere gange for samme forbrydelse (sÃ¥kaldte â€ne bis in idem-tilfældeâ€).
Dagsordenspunkt 3: Forhandlingsmandat for en aftale om gensidig retshjælp mellem Den Europæiske Union og Japan
Rådet vedtog et forhandlingsmandat for en aftale mellem EU og Japan om gensidig retshjælp i straffesager og bemyndigede samtidig formandskabet (bistået af Kommissionen) til at indlede forhandlinger mellem EU og Japan om en sådan aftale.
Dagsordenspunkt 4: Udnævnelse af direktøren for Europol
Formandskabet orienterede om status for processen vedrørende udnævnelse af en ny direktør for Europol. Rådet ventes at træffe afgørelse om udnævnelsen på det kommende rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 6.-7. april 2009.
Dagsordenspunkt 5: SIS II
a) Status
b) RÃ¥dskonklusioner om det videre arbejde med projektet
Formandskabet og Kommissionen orienterede om status for SIS II, og Rådet vedtog en række konklusioner for det videre arbejde med projektet. Rådet understregede med konklusionerne, at en snarlig overgang fra det nuværende Schengen-informationssystem (SIS 1+) til SIS II fortsat har højeste prioritet. Samtidig tilsluttede Rådet sig, at der iværksættes en analyse af mulighederne for at udvikle et alternativ til SIS II baseret på SIS 1+. Rådet vil senest på det kommende rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 4.-5. juni 2009 træffe beslutning om SIS II-projektets videre retning.
Dagsordenspunkt 6: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2005/35/EF om forurening fra skibe og om indførelsen af sanktioner for overtrædelser
Formandskabet orienterede om drøftelserne med Europa-Parlamentet vedrørende indgåelse af en førstebehandlingsaftale om forslaget til ændringsdirektiv.
Dagsordenspunkt 7: Schengen-evaluering af Schweiz: Orientering og drøftelse om udfaldet af folkeafstemningen i Schweiz den 8. februar 2009 om fortsættelse og udvidelse af den bilaterale aftale med EU om fri personbevægelighed
Formandskabet orienterede om udfaldet af den schweiziske folkeafstemning den 8. februar 2009, der havde vist tilslutning til en fortsættelse og udvidelse af aftalen mellem EU og Schweiz om fri personbevægelighed, herunder inden for rammerne af Schengen-samarbejdet.
Dagsordenspunkt 8: Forslag til Rådets afgørelse om Det Europæiske Fællesskabs undertegnelse af konventionen om værnetingsaftaler*
Forslaget til rådsafgørelse blev vedtaget.
Dagsordenspunkt 9: Rådets rammeafgørelse om tilrettelæggelsen og indholdet af udvekslinger af oplysninger fra strafferegistre mellem medlemsstaterne
Forslaget til rammeafgørelse blev vedtaget.
Dagsordenspunkt 10: Rådets rammeafgørelse om styrkelse af personers proceduremæssige rettigheder, om fremme af anvendelsen af princippet om gensidig anerkendelse i forbindelse med afgørelser afsagt, uden at den pågældende selv var til stede under retssagen, og om ændring af:
- rammeafgørelse 2002/584/RIA om den europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne
- rammeafgørelse 2005/214/RIA om anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse på bødestraffe
- rammeafgørelse 2006/783/RIA om anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse på afgørelser om konfiskation
- rammeafgørelse 2008/978/RIA om anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse på domme i straffesager om idømmelse af frihedsstraf eller frihedsberøvende foranstaltninger med henblik på fuldbyrdelse i Den Europæiske Union
- rammeafgørelse 2008/947/RIA om anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse på domme og afgørelser om prøvetid med henblik på tilsyn med tilsynsforanstaltninger og alternative sanktioner
Forslaget til rammeafgørelse blev vedtaget.
*Â Forslaget er fremsat helt eller delvist med hjemmel i TEF, afsnit IV. Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Amsterdam-traktaten, finder derfor anvendelse.