Vedlagt sendes til Retsudvalgets orientering evalueringsrapporten â€Ungdomssanktionen – En effektevaluering†udarbejdet af Justitsministeriets Forskningskontor.
1. Ungdomssanktionen blev indført med virkning fra den 1. juli 2001 ved lov nr. 469 af 7. juni 2001 om ændring af straffeloven og lov om social service (Ungdomskriminalitet). Sanktionen indebærer, at retten i straffesager vedrørende personer, der på gerningstidspunktet ikke var fyldt 18 år, og som har begået grovere personfarlig kriminalitet eller anden alvorlig kriminalitet, kan bestemme, at de pågældende skal undergive sig en struktureret, kontrolleret socialpædagogisk behandling af 2 års varighed, hvis det må anses for formålstjenligt for at forebygge yderligere lovovertrædelser, jf. straffelovens § 74 a, stk. 1.
Siden ungdomssanktionens indførelse er der foretaget en række justeringer med henblik på at styrke denne, jf. bl.a. lov nr. 545 af 6. juni 2007 om ændring af lov om social service (Styrkelse af ungdomssanktionen og undersøgelse af den unges person og opholdsrum på sikrede institutioner), der trådte i kraft den 1. august 2007.
Under behandlingen af lovforslaget om indførelse af ungdomssanktionen tilkendegav Justitsministeriet over for Folketingets Retsudvalg, at det indgik i ministeriets overvejelser at foretage en evaluering af ungdomssanktionen, når der var opnået tilstrækkelige erfaringer med sanktionen, og at evalueringen bl.a. ville omfatte spørgsmålet om recidiv (tilbagefald til kriminalitet).
Siden ungdomssanktionens indførelse den 1. juli 2001 har Justitsministeriets Forskningskontor udarbejdet årlige redegørelser om ungdomssanktioner og ubetingede fængselsstraffe til unge lovovertrædere, der løbende er sendt til Folketingets Retsudvalg. Den seneste redegørelse, der vedrører 2007, blev sendt til Folketingets Retsudvalg den 1. december 2008 (Alm. del – bilag 158).
Justitsministeriets Forskningskontor har derudover tidligere udarbejdet en delredegørelse â€Forløbet af ungdomssanktionens første Ã¥r†om forløbet af det første Ã¥r for 72 ungdomssanktioner. Redegørelsen blev sendt til Folketingets Retsudvalg den 24. november 2004 (Alm. del – bilag 119).
Endvidere har Justitsministeriets Forskningskontor udarbejdet redegørelsen â€Ungdomssanktionens forløb†om forløbet af de første 148 ungdomssanktioner, der blev idømt. Redegørelsen blev sendt til Folketingets Retsudvalg den 6. december 2006 (Alm. del – bilag 183).
2. Den foreliggende evalueringsrapport har til formål at belyse den kriminalpræventive effekt af en ungdomssanktion i forhold til ubetinget fængselsstraf, der var alternativet inden ungdomssanktionens indførelse.
På denne baggrund sammenlignes recidivet hos en gruppe unge, der er blevet idømt ungdomssanktion, med recidivet hos en gruppe unge, der forud for ungdomssanktionens indførelse er blevet idømt en ubetinget fængselsstraf på mellem 30 dage og 1½ år. For begge grupper af unge gælder, at de var 15-17 år på gerningstidspunktet.
Der henvises til evalueringsrapportens redegørelse for undersøgelsens metode og resultater, idet det bemærkes, at undersøgelsen viser, at når recidivet måles efter afslutningen af fase 1 (ophold i sikret institution) i ungdomssanktionen, recidiverer de unge, som er idømt en ungdomssanktion, sjældnere end de unge, som er idømt en ubetinget dom, og hvis recidiv måles efter løsladelsen efter afsoning af fængselsstraffen.
Desuden fremgår det af evalueringsrapporten, at ud af tre målinger af recidiv efter sanktionens ophør viser den ene, at de unge, som er idømt en ungdomssanktion, recidiverer mindre end de unge, som er idømt ubetinget fængselsstraf, mens de to andre målinger ikke viser nogen forskel i effekten baseret på sanktionens art. Hvorvidt disse resultater afspejler de reelle forhold, eller om de er påvirket af udvælgelsen af unge, der idømmes ungdomssanktion, og af en periodeeffekt vides ikke. Der redegøres nærmere herfor i rapporten.
    Â
3. Regeringen har nedsat en kommission vedrørende ungdomskriminalitet, der skal foretage en samlet gennemgang af indsatsen mod ungdomskriminalitet og på grundlag heraf komme med en indstilling om, hvordan indsatsen kan styrkes med henblik på at gøre den så målrettet og virkningsfuld som muligt.
Kommissionen skal således gennemgå de eksisterende regler og ordninger, der vedrører forebyggelse og bekæmpelse af ungdomskriminalitet. I den forbindelse skal kommissionen bl.a. inddrage foreliggende analyser og undersøgelser om effekten af den nuværende indsats.
Det fremgår af kommissoriet, at kommissionen i den forbindelse bør overveje, om der kan være anledning til at foretage ændringer af ungdomssanktionen. I overvejelserne herom bør indgå såvel de hidtidige erfaringer med denne sanktionsform som den nu foreliggende effektevaluering af ungdomssanktionen.
På baggrund af kommissionens samlede overvejelser og anbefalinger, der forventes at foreligge i 1. halvår 2009, vil regeringen tage stilling til, om der bør ske ændringer i ungdomssanktionen.
Â
Brian Mikkelsen
                                               /
                                                                           Lars Hjortnæs