19. februar 2009
Retsudvalget har kaldt statsminister Anders Fogh Rasmussen i samråd om kirkelige vielser af homoseksuelle m.v. Samrådet er åbent for alle og finder sted tirsdag den 24. februar 2009 i PRO.D på Christiansborg. Samrådet begynder kl. 16.00.
Udvalget har bedt statsministeren redegøre for, hvordan hans tidligere udtalelse om homoseksuelles adgang til kirkelige vielser hænger sammen med regeringens politik, når det gælder kirkelige vielser af homoseksuelle samt sammenhængen mellem statsministerens holdning imod diskrimination af homoseksuelle, og det ikke at ville arbejde politisk for ligestilling, f.eks. i forhold til kirkelige vielser og adoption.
Samrådsspørgsmålene er stillet efter ønske fra medlem af Retsudvalget Mogens Jensen (S).
Samrådsspørgsmålene kan læses her:
http://www.ft.dk/Samling/20081/almdel/REU/samspm/V/index.htm
http://www.ft.dk/Samling/20081/almdel/REU/samspm/W/index.htm
SamrÃ¥det er Ã¥bent for alle, men der vil være et begrænset antal tilhørerpladser. Enkelte er forbeholdt pressen. De øvrige pladser gÃ¥r efter â€først til mølle princippetâ€. Hvis man ønsker at overvære det Ã¥bne samrÃ¥d, kontaktes udvalgets sekretariat pÃ¥ tlf. 33 37 55 35 eller via mail ([email protected]) senest mandag den 23. februar 2009
kl. 12.00. For gæster, der kommer udefra, må der beregnes ekstra tid på grund af sikkerhedstjek ved besøgsindgangen.
Det er tilladt at optage lyd, hvis det kan ske uden at anbringe mikrofoner på bordene og uden at forstyrre samrådets afvikling i øvrigt.
En cd med lydoptagelse af det åbne samråd vil senere kunne fås i Folketingets Oplysning, tlf. 33 37 33 38.
Yderligere oplysninger:
Udvalgssekretær Jette Christensen, tlf. 33 37 55 12