13. februar 2009

Ref.: 08-000297-12

 

Karin Baunsgaard

Fuldmægtig


 

 

 

Indledning og sammenfatning:

LOVSEKRETARIATET

om Forslag TIL LOV om ændring af ombudsmandsloven

Lovsekretariatet har i samarbejde med Folketingets Ombudsmand udarbejdet vedlagte forslag til lov om ændring af ombudsmandsloven.

 

Præsidiet besluttede i september 2007, at der skulle tages initiativ til at ændre ombudsmandens pensionsforhold, idet de gældende regler kan virke mindre rimelige – især for ombudsmænd, som genvælges af Folketinget over en længere periode.

 

Retsudvalget holdt den 7. februar 2008 møde med Folketingets ombudsmand. På mødet fremlagde ombudsmanden en række forslag til mulige ændringer af ombudsmandsloven. På et møde den 18. september 2008 drøftede Retsudvalget på ny de foreslåede ændringer, og i forlængelse af mødet bad udvalget ved brev af 24. september 2008 Lovsekretariatet om at udarbejde et udkast til lov om ændring af ombudsmandsloven.

 

Forslag, der vedrører institutioner under Folketinget, fremsættes traditionelt af Præsidiet – for så vidt angår forslag om ombudsmanden efter indstilling fra Retsudvalget. Behandling i Retsudvalget og Præsidium forventes at finde sted henholdsvis torsdag den 19. februar 2009 og onsdag den 25. februar 2009.

 

Forslagets indhold

Ombudsmanden har i et notat af 18. oktober 2007 – revideret den 28. februar 2008 – peget på følgende forhold som relevante i forhold til en ændring af loven:

 

-       § 7 om ombudsmandens kompetence i forhold til private institutioner m.v.

-       § 12 om høringssvar og udtalelser.

-       § 13 om forældelse og klagefrist.

-       §§ 18 og 21 om bedømmelsesgrundlaget ved inspektioner.

 

Notaterne er omdelt i Retsudvalget, jf. 2007-08, 1. samling, alm. del – bilag 54, og 2007-08, 2. samling, alm. del – bilag 244.

 

Ombudsmanden har efterfølgende ved notat af 20. november 2008 (2008-09, alm. del – bilag 143) stillet forslag om ændring af ombudsmandslovens § 20, der vedrører tidspunktet for aktindsigt i ombudsmandens rapporter, udtalelser, redegørelser m.v.

 

Det udarbejdede lovforslag omfatter følgende emner:

 

-       Ændrede pensionsregler i § 5, sÃ¥ ombudsmanden fremover kan vælge som hidtil at lade sig pensionere efter regler svarende til dem, der gælder for ministre, eller at lade sig pensionere efter regler svarende til dem, der gælder for Folketingets tjenestemænd.

 

-       En ændring af ombudsmandslovens § 7, sÃ¥ det kommer til at fremgÃ¥, at ombudsmandens virksomhed ogsÃ¥ omfatter frihedsberøvedes forhold pÃ¥ private institutioner m.v. I den forbindelse foreslÃ¥s det at indføre hjemmel til, at ombudsmanden til enhver tid mod behørig legitimation og uden retskendelse har adgang til at inspicere institutionerne m.v., jf. forslagets § 19. Forslaget har til hensigt at sikre ombudsmanden den bedst mulige adgang til at udføre opgaven som national forebyggende mekanisme efter den valgfri protokol til FN’s torturkonvention.

 

-       En ændring af § 7, sÃ¥ ombudsmanden administrativt kan beslutte, at halvoffentlige og private selvejende institutioner, som ved lov eller administrativt er inddraget under de regler og principper, der gælder for den offentlige forvaltning, i samme omfang omfattes af ombudsmandens virksomhed.

 

-       Hjemmel til at ombudsmanden, i tilfælde hvor den højeste administrative myndigheds stillingtagen er foranlediget af ombudsmanden, kan forlænge etÃ¥rs-fristen for indgivelse af klager i § 13, stk. 3.

 

-       En præcisering af bedømmelsesgrundlaget i forbindelse med ombudsmandens inspektionsvirksomhed, jf. § 18, sÃ¥ det fremover kommer til at fremgÃ¥ direkte af loven, at ombudsmanden ved inspektioner kan bygge sine udtalelser pÃ¥ almindelige, humanitære synspunkter.

 

-       En ændring af bestemmelsen i § 20, sÃ¥ ombudsmanden undtagelsesvis kan bestemme, at ombudsmandens rapporter, udtalelser, redegørelser m.v., foreløbige udgaver heraf samt høringsbreve og -svar først er undergivet aktindsigt dagen efter afsendelsen af den endelige rapport, udtalelse, redegørelse m.v.

 

Ombudsmanden ønsker, at ændringsloven af hensyn til ombudsmandens varetagelse af opgaver efter tillægsprotokollen til FN-torturkonventionen træder i kraft snarest muligt. Det foreslås derfor, at ændringsloven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende.

 

Den videre proces

Retsudvalget forventes at behandle forslagets indhold og udformning på sit møde torsdag den 19. februar 2009. Efter Præsidiets behandling af forslaget den 25. februar 2009, sendes forslaget i høring – antageligt i 4 uger – inden det fremsættes.

 

Da forslaget territorialt omfatter Grønland og vil kunne sættes i kraft for Færøerne, vil forslaget blive sendt til de færøske/grønlandske myndigheder til udtalelse. Forslaget om pension, der er uden indflydelse på færøske/grønlandske forhold, må derimod om nødvendigt antages at kunne fremsættes uden høring af de grønlandske/færøske myndigheder.

 

Forslaget vil blive henvist til Retsudvalget efter 1. behandlingen.